Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om ændrede rådigheds- og sanktionsregler m.v. for kontanthjælpsmodtagere

 

Kapitel 1

Indledning

Ved lov nr. 1310 af 20. december 2000 om ændring af lov om aktiv socialpolitik blev aktivlovens bestemmelser om rådighed og sanktioner m.v. ændret. Kommunerne har modtaget orienteringsskrivelse af 18. december 2000 om ændringen, der trådte i kraft den 1. januar 2001.

Ændringen indeholder følgende elementer:

1)   En pligt for kontanthjælpsmodtagere til aktivt at søge arbejde.

2)   En præcisering af de gyldige grunde for en kontanthjælpsmodtager til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse.

3)   Skærpede sanktionsregler ved gentagne og omfattende udeblivelser fra et aktiveringstilbud.

4)   Ufravigelige sanktionsregler i tilfælde af udeblivelser fra aktivering.

5)   Forhøjet maksimalt fradrag i kontanthjælpen ved udeblivelser fra aktivering.

Punkt 1, 2 og 4 gælder for kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, mens punkt 3 og 5 gælder for alle kontanthjælpsmodtagere.

Lovændringen er en opfølgning på aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2001.

Kapitel 2

Kontanthjælpsmodtagere med eller uden andre problemer end ledighed

Der er stor variation med hensyn til, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne der efter kommunernes vurdering alene har ledighed som problem og dermed skal tilmeldes AF. Vejledningen til aktivloven indeholder ikke klare retningslinier for visitationen.

Nærværende vejledning har – selv om det ikke er muligt at opstille udtømmende objektive kriterier - til hensigt at hjælpe med til at gøre visitationskriterierne mere klare.

Ansøgerne opdeles i 2 hovedgrupper - personer med ledighed som problem og personer med problemer ud over ledighed. Det vil kunne ske ved at afdække den enkelte persons arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale forhold og egenskaber i forbindelse med visitationen, sådan at disse karakteristika også kan danne basis for den målrettede tilgang til aktiveringen.

Opdelingens primære formål er at sikre grundlaget for en mere effektiv formidling til ordinær beskæftigelse og skabe et bedre overblik over udbuddet af relevant arbejdskraft.

Udgangspunktet for opdelingen i det følgende er, at når ledigheden er den sociale begivenhed, vil pågældende være at betegne som arbejdsmarkedsparat. For udlændinge, der henhører under aktivloven, er ledigheden i reglen opstået ved udvandringen, og det er således ledigheden - og ikke indvandringen – der er den sociale begivenhed.

Ud fra en beskrivelse af kontanthjælpsmodtagerens forhold kan følgende opdeling i 5 undergrupperinger være vejledende for visitationen:

1. De arbejdsmarkedsparate personer, dvs. de personer, der kun har kortvarig ledighed som problem, og som ud fra deres arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesbaggrund og ressourcer i øvrigt er motiverede for at komme i gang med arbejde eller uddannelse.

Denne gruppe vil være personer uden andre problemer end ledighed, og vil umiddelbart kunne bringes i kontakt med arbejdsmarkedet, eventuelt   ved anvendelse af erhvervsrettet aktivering suppleret med målrettede kurser.

Denne gruppe tilmeldes AF.

2. De uafklarede personer, dvs. de personer, der trods tidligere erhvervserfaring er uafklarede omkring deres personlige udvikling og i forhold til valg af arbejde eller uddannelse, men som gennem en afklarende og erhvervsforberedende indsats kan blive kvalificeret til at genindtræde på arbejdsmarkedet.

Også denne gruppe vil være personer uden andre problemer end ledighed og vil kunne bringes i kontakt med arbejdsmarkedet gennem erhvervsrettet eller erhvervsforberedende aktivering.

Denne gruppe tilmeldes AF.

3. De arbejdsmarkedsmæssigt marginaliserede personer, dvs. de personer, der ikke nødvendigvis har sociale problemer af betydning ud over ledigheden, men »blot « har været uden arbejde i længere tid, og som er karakteriseret ved kort skolegang og ingen eller ringe erhvervsuddannelse kombineret med en beskeden erhvervserfaring.

For denne gruppe er udgangspunktet, at der i reglen er tale om personer uden andre problemer end ledighed, hvoraf hovedparten vil kunne bringes i kontakt med arbejdsmarkedet gennem erhvervsrettet eller erhvervsforberedende aktivering. For denne gruppe kan et arbejde være løsningen på problemet, om end enkelte først kan have brug for en vis opkvalificering.

Denne gruppe tilmeldes som hovedregel AF

4. De socialt belastede personer, dvs. de personer, der ud over selve ledigheden har betydelige problemer af personlig og/eller familiemæssig art, er kriminelle, står uden socialt netværk eller mangler grundlæggende sociale færdigheder og kompetencer.

For denne gruppe er udgangspunktet, at der er tale om personer med andre problemer end ledighed, hvor vejen til arbejdsmarkedet går gennem erhvervsforberedende eller socialt betonet aktivering. For denne gruppe vil det at få et arbejde have et længere perspektiv.

Denne gruppe tilmeldes ikke AF

5. De helbredsmæssigt belastede personer, dvs. de personer, der ud over selve ledigheden har sociale problemer kombineret med ressourcemæssige vanskeligheder i form af fysiske eller psykiske helbredsproblemer, herunder også alvorlige misbrugsproblemer med hensyn til alkohol eller narkotika.

For denne gruppe vil der være tale om personer med andre problemer end ledighed, hvor midlet hovedsagelig vil være den socialt betonede aktivering eventuelt kombineret med behandlingstilbud. For denne gruppe vil det at få et arbejde også gå gennem erhvervsforberedende aktivering.

Denne gruppe tilmeldes ikke AF.

Med henblik på aktiveringsindsatsens erhvervsrettede sigte er det i forbindelse med visitationen generelt meget vigtigt, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed ikke kommer til at omfatte personer, hvis eventuelle vanskeligheder ikke gør dem ude af stand til at arbejde. Eksempelvis er det vigtigt, at indvandrere eller andre personer, hvis væsentligste problem ud over ledighed er mangelfulde danskkundskaber, indgår i gruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere og således tilmeldes AF. En undervurdering af arbejdsaspektet kan fastholde sådanne i forsørgelsessystemet og således låse dem fast i det sociale system.

Opdelingen i de 5 kategorier har som nævnt ud over formidlingsmålet mod ordinært arbejde betydning for den aktiveringsindsats, der kan tilbydes, idet den vil være forskellig, alt efter om kontanthjælpsmodtagerne har ledighed som problem eller har problemer ud over ledighed.

Kapitel 3

De enkelte elementer i lovændringen

3.1. Pligt for kontanthjælpsmodtagere til aktivt at søge arbejde

Det er efter lov om aktiv socialpolitik en grundlæggende betingelse for at modtage hjælp i form af kontanthjælp eller aktivering, at ansøgeren opfylder sin pligt til at forsørge sig selv og sin familie. Efter lovens rådighedsregler er det derfor et krav, at den, der søger hjælpen, i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder - dvs. står til rådighed for arbejdsmarkedet. Har ansøgeren et arbejde, eller kan ansøgeren få et arbejde, kan der ikke ydes hjælp.

For i højere grad at synliggøre princippet om, at kontanthjælpsmodtagere har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er det nu sådan, at kontanthjælpsmodtagere skal være aktiv arbejdssøgende. Kravet gælder for den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der får hjælp alene på grund af ledighed.

Der stilles ikke specifikke krav til jobsøgningsintensiteten, dvs. at modtageren inden for en given periode har pligt til at søge et bestemt antal stillinger. Tilsvarende må der med hensyn til jobsøgningsmåden tages hensyn til, om det inden for det pågældende område er det normale at søge arbejde enten skriftligt eller personligt.

For aktiverede bør kommunen tilrettelægge aktiveringen med en sådan fleksibilitet, at det giver den aktiverede reelle muligheder for aktivt at søge arbejde.

3.2. Præcisering af de gyldige grunde for en kontanthjælpsmodtager til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse

Kontanthjælpsmodtageren og dennes ægtefælle har ikke pligt til at tage imod tilbud om arbejde eller aktivering, hvis der ikke er tale om et rimeligt tilbud.

Det er kommunen, der skal vurdere, om et tilbud om arbejde eller aktivering er et rimeligt tilbud. Denne vurdering skal i det enkelte tilfælde ske med udgangspunkt i, hvad personen skønnes at kunne klare. Hvis kommunen derfor skønner, at kontanthjælpsmodtageren ud fra omfanget af sine ressourcer og forudsætninger kan magte det konkrete tilbud, skal den pågældende tage imod dette - uanset karakteren af et eventuelt hidtidigt arbejde.

Konkrete forhold med hensyn til indholdet af det tilbudte arbejde kan bevirke, at rimelighedskravet ikke er opfyldt, fx hvis arbejdet forudsætter kræfter, som personen ikke besidder.

Det følgende er en udtømmende opregning af de enkelte gyldige grunde til ikke at opfylde rådighedsforpligtelsen. Den omfatter følgende forhold for kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed:

1.   Tilbudet er ikke et rimeligt tilbud på grund af forhold vedrørende tilbudets indhold

2.   Personen har helbredsmæssige problemer

3.   Personen har transportmæssige problemer

4.   Personen har ikke pasningsmulighed for sine børn

5.   Personen har ret til frihed i forbindelse med fødsel eller adoption

6.   Personen modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

7.   Personen aftjener værnepligt

8.   Tilbudet vedrører produktion af krigsmateriel

9.   Tilbudet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt.

Herudover skal ægtefællen til en kontanthjælpsmodtager ikke opfylde sin rådighedsforpligtelse, hvis ægtefællen er under uddannelse eller hvis ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse uden rådighedspligt.

Kommunen skal vurdere, om der foreligger andre forhold end de ovennævnte, som kan begrunde, at modtageren eller ægtefællen ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder, men kun når modtageren tilhører den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed. Rådighedsvurderingen indeholder for denne gruppe således fortsat et individuelt skøn, hvor den udtømmende liste vil være vejledende for kommunen.

3.3. Skærpede sanktionsregler ved gentagne og omfattende udeblivelser fra et aktiveringstilbud

De nye regler ved gentagne og omfattende udeblivelser fra et aktiveringstilbud er, jf. aktivlovens § 41, ændret således, at der sættes ind med den samme sanktion som ved en formel afvisning, dvs. at udbetalingen af kontanthjælpen ophører.

Baggrunden er, at nogle kontanthjælpsmodtageres fravær fra aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning - herunder tilbud om danskundervisning - har et så stort og systematisk omfang, at der er behov for at skærpe sanktionsreglerne, så sanktionen i tilfælde af udeblivelser og sanktionen i tilfælde af afvisning bliver ligestillet. Hvis udeblivelserne således ikke kun kan betegnes som et sporadisk ustabilt fremmøde, men der derimod er tale om et mere omfattende og fast fraværsmønster, der giver begrundet tvivl om modtagerens vilje til at deltage i aktiveringen, må udeblivelserne sanktioneres på samme måde som ved en afvisning af tilbudet.

3.4. Ufravigelige sanktionsregler i tilfælde af udeblivelser fra aktivering

De nye regler medfører en skærpelse af sanktionsreglerne og er rettet imod udeblivelser fra alle former for aktivering uanset indholdet af det konkrete tilbud. Kommunerne har nu pligt til at foretage fradrag i hjælpen.

De ufravigelige sanktionsregler omfatter den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed. I modsætning hertil er det fortsat op til kommunen at afgøre, om der i tilfælde af udeblivelser skal sættes ind med sanktioner over for de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed.

Som hidtil gælder reglerne såvel den situation, hvor en person udebliver i nogle timer eller hele dage, som hvor den pågældende møder op, men forsømmer aktiv medvirken i aktiveringen i et sådant omfang, at det må sidestilles med udeblivelse.

3.5. Forhøjelse af det maksimale fradrag i kontanthjælpen fra 20 til 30 procent ved udeblivelser fra aktivering

Fradraget beregnes forholdsmæssigt ud fra antallet af timer, som den pågældende er udeblevet fra, og sat i forhold til det samlede antal timer, hvori den pågældende i løbet af måneden skulle have deltaget i aktiveringen. Fradraget kan højst udgøre 30 pct. af den månedlige hjælp.

Der er ikke et konkret mål for, hvornår modtagerens udeblivelser har et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbudet, men som retningsgivende vil et fravær på over 50 pct. i en periode kunne begrunde, at sanktionen i form af standsning af kontanthjælpen tages i brug.

Generelt gælder det i punkterne 3.3., 3.4., og ligeledes i dette punkt, at standsning af kontanthjælpen kun kan ske, så længe muligheden for at benytte et tilbud består. Det skal præciseres, at det ikke er det konkrete tilbud, som den pågældende har afvist, der skal bestå. Det er tilstrækkeligt, at kommunen har et generelt aktiveringstilbud/projekt at tilbyde, i det tilfælde pågældende igen ønsker at stå til rådighed. Det bemærkes, at hjælpen   - som hidtil - kan udbetales med tilbagebetalingspligt, hvis pågældende afviser et tilbud og kommunen ikke har et åbent tilbud til pågældende.

Kapitel 4

Klage

De almindelige regler om klage over en kommunes afgørelser, som er fastsat i kapitel 10 i retssikkerhedsloven, gælder også for afgørelser efter denne vejledning.

Det vil sige, at de afgørelser, som kommunen træffer, kan indbringes for det sociale nævn.

Man kan også klage over rimeligheden af et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning til det sociale nævn.

Klage over en afgørelse, herunder om et aktiveringstilbud er rimeligt, har ikke opsættende virkning, jf. § 72, stk. 1, i retssikkerhedsloven. Det betyder, at modtageren på trods af klagen skal tage imod tilbudet for at undgå, at kommunen standser udbetalingen af hjælp.

Formanden for det sociale nævn kan imidlertid i sådanne situationer træffe en foreløbig afgørelse efter § 71, stk. 4, i retssikkerhedsloven.

Det er præciseret i § 18, stk. 2, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at sådanne klager kan behandles som foreløbige formandsafgørelser. En sådan foreløbig afgørelse skal snarest muligt behandles i et møde i nævnet, og det bør tilstræbes, at dette sker inden for 14 dage.

Socialministeriet, den 24. april 2001

Henrik Dam Kristensen

/Eva Pedersen