Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 6
Bilag 7
Bilag 8
Den fulde tekst

Vejledning om fleksjob og ledighedsydelse m.v.

(Ændringer som følge af lov nr. 284 af 25. april 2001 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love)

 

Kapitel 1

Indledning

Folketinget vedtog den 3. april 2001 forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling mv.)

Den vedtagne lov nr. 284 af 25. april 2001 med tilhørende bekendtgørelser, der vedlægges som bilag 1-5, 1)  træder i kraft den 1. juli 2001.

For så vidt angår ændringerne af refusionssatserne i forbindelse med fleksjob, ledighedsydelse og virksomhedsrevalidering henvises til kapitel 4.6. og 4.7. og bilag 6.

Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 74 g om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed og § 72 om bortfald af 1/3 løntilskud.

Denne vejledning handler alene om de nye regler om fleksjob, ledighedsydelse og sagsbehandling.

Kapitel 2

Baggrunden for og sigtet med ændringerne

De nye regler skal ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der træder i kraft 2003.

Sigtet med førtidspensionsreformen er, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde. Målet er derfor fortsat, at flest mulige skal ansættes i job på ordinære vilkår, herunder efter de sociale kapitler.

Et vigtigt element i førtidspensionsreformen er, at arbejdsevnebegrebet – som vi kender det i aktivloven – indføres i pensionslovgivningen. Arbejdsevnebegrebet sætter fokus på den pågældendes ressourcer frem for begrænsninger dvs. de evner, den pågældende har eller kan udvikle med henblik på at opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Det vil betyde en større sammenhæng i indsatsen, da de elementer, der vil kunne lægges til grund for vurderingen om ret til revalidering, fleksjob og førtidspension, fremover vil blive de samme. Som led i førtidspensionsreformen indføres samtidig en ny sagsbehandlingsmetode, som skal anvendes i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Der vil senere blive udsendt en bekendtgørelse og vejledning om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevnen.

Hensigten med ændringerne er endvidere at sikre, at personer, der visiteres til fleksjob, får vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til de vilkår og rettigheder, som gælder for ansatte i job på ordinære vilkår.

For at styrke formidlingsindsatsen i relation til virksomhedsrettede tilbud, herunder fleksjob, vil der i løbet af en 2-årig periode blive etableret et større antal formidlingsenheder.

Kapitel 3

Regler om fleksjob

3.1. Præcisering af visitationsreglerne

 

  § 70. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for

1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 71,

2) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i skånejob efter § 75 eller

3) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

  Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

  Stk. 3. Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.

 

  § 71. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

  Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

 

Som led i den øgede fokus på den aktivrettede indsats er det i aktivlovens § 71 præciseret, at det er en forudsætning for visitation til et fleksjob, at det er konstateret, at arbejdsevnen er varigt nedsat.

Ordet »konstateret « betyder, at det først skal afprøves, om personen har mulighed for blive ansat i et ustøttet job ved hjælp af revalidering, arbejdsprøvning, herunder evt. forsøg på omplacering.

Det betyder også, at kommunen forinden visitation til et fleksjob skal have undersøgt, om den pågældende har mulighed for at blive ansat efter de sociale kapitler i overenskomsterne. Hovedparten af overenskomsterne har i dag sociale kapitler.

Eneste undtagelse er de tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre en arbejdsprøvning mv. forud for visitation til fleksjob.

Det vil som hovedregel være hensigtsmæssigt forud for ansættelsen i et konkret fleksjob at etablere en arbejdsprøvning/arbejdspraktik.

Først når det er konstateret, at personen – hverken aktuelt eller i fremtiden – vil blive i stand til at udføre et job på normale vilkår, kan visitation til et fleksjob komme på tale.

I vurderingen skal ikke alene indgå den pågældendes evt. tidligere erhverv eller ønsker til et bestemt erhverv. Det afgørende er, om den pågældende ved hjælp af de tilbud, der er i aktivloven eller andre tilbud, vil kunne blive i stand til at klare et job på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. Der skal derfor anlægges en bred synsvinkel på såvel nuværende som fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Visitationsreglerne forudsætter således, at der foretages en helhedsvurdering i forhold til de forskellige muligheder og tilbud, som findes i det sociale system. Sigtet er, at den pågældende visiteres til det tilbud, der bedst imødekommer den pågældendes situation. Opgaven med at fortage denne helhedsvurdering er forankret i kommunen.

Det er samtidig baggrunden for, at amterne efter lovens ikrafttræden ikke længere vil have mulighed for at visitere personer til fleksjob eller skånejob.

Amtskommunerne – og revalideringsinstitutionerne - har imidlertid fortsat til opgave at rådgive og bistå kommunernes i deres revalideringstilbud med henblik på tilbud til de mere udsatte grupper. Kommunerne har derfor ligeledes fortsat mulighed for at benytte sig af denne viden f.eks. i forbindelse med visitation til fleksjob.

Forholdet til efterløn og overgangsydelse

Ved en ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (lov nr. 446 af 7. juni 2001), er det fastsat, at personer, der er berettiget til at modtage efterløn eller overgangsydelse, ikke kan modtage efterløn (såvel »ny « som »gammel « efterløn) eller overgangsydelse, når de er visiteret til fleksjob.

Om mulighederne for at genindtræde i efterlønsordningen eller overgangsydelsesordningen må der i konkrete tilfælde henvises til arbejdsløshedskassen.

3.2. Bortfald af muligheden for at yde tilskud med 1/3

 

   § 72. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.

  Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

  Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

  Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Socialministeren kan fastsætte regler herom.

 

  § 73. Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

  Stk. 2. Kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse.

 

Fleksjob er et tilbud til personer, der har fået konstateret en væsentlig og varig begrænsning af arbejdsevnen. Det betyder, at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler, skal være afprøvet inden visitation til et fleksjob. Se også afsnit 3.1.

Ved visitation til fleksjob sker der ikke en vurdering af omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Denne vurdering foretages først i forbindelse med ansættelsen i det konkrete fleksjob.

Tilskuddet er ½ eller 2/3 af lønnen, afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Der vil ikke længere kunne etableres fleksjob med et tilskud på 1/3 af lønnen. Det forudsættes dog, at den personkreds, som efter de tidligere regler kunne få tilbud om fleksjob med 1/3 tilskud, fremover som hovedregel vil kunne ansættes i job på normale vilkår, herunder efter overenskomstens sociale kapitler, som følge af den intensiverede revalideringsindsats m.v.

Overgangsregel

Fleksjob, der er etableret forud for ikrafttrædelsen af den bekendtgørelse om bortfald af ret til tilskud med 1/3 af lønnen, som senere vil blive udsendt, bevarer dette tilskud, indtil fleksjobbet ophører, eller der foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen.

Kapitel 4

Ledighedsydelse

4.1. Ret til ledighedsydelse

 

  § 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales

1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

 

  § 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2) modtager sygedagpenge eller

3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan.

  Stk. 2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.

  Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter § 71 i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

  Stk. 4. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

  Stk. 5. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.

 

Personer med ret til ledighedsydelse ved visitationen

En person, der ved visitationen til fleksjob er berettiget til at modtage sygedagpenge, modtager sygedagpenge eller deltager i revalidering efter en erhvervsplan, vil have ret til ledighedsydelse, mens den pågældende venter på at få tilbud om fleksjob.

Retten til ledighedsydelse bevares ved senere uforskyldt ledighed efter et fleksjob, uanset varigheden af det pågældende fleksjob. Retten bevares, fx hvis fleksjobbet ophører efter 6 måneder, og det ikke skyldes den ansattes forhold. Hvis en person selv opsiger sit fleksjob, har den pågældende ikke ret til ledighedsydelse, medmindre der foreligger en gyldig grund.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3. om sanktioner og rådighed.

Personer uden ret til ledighedsydelse ved visitationen

Opfylder en person ikke betingelserne for at få ledighedsydelse ved visitationen, optjener den pågældende ret til ledighedsydelse gennem beskæftigelse i fleksjob.

Retten til ledighedsydelse opnås efter 9 måneders beskæftigelse inden for 18 måneder. Al beskæftigelse i fleksjob inden for referenceperioden indgår i optjeningen af ret til ledighedsydelse, herunder korterevarende ansættelse i fleksjob.

Når retten til ledighedsydelse først er opnået, bevares den ved senere uforskyldt ledighed efter et fleksjob, uanset varigheden af det pågældende fleksjob.

Overgangsregler

Personer, der bliver ledige efter et fleksjob den 1. juli 2001 eller senere, kan medregne beskæftigelse i fleksjob før den 1. juli 2001 til optjeningen af ret til ledighedsydelse.

Derimod vil personer, der bliver ledige efter et fleksjob før den 1. juli 2001 og som ikke har optjent ledighedsydelse efter de regler, der var gældende før denne dato, ikke opnå ret til ledighedsydelse, uanset om det efter 1. juli 2001 gældende beskæftigelseskrav er opfyldt. Disse personer kan dog være berettiget til kontanthjælp. Vedrørende eventuel ret til særlig ydelse, se kapitel 5.

Fortabelse af ret til ledighedsydelse

En person, der har opnået ret til ledighedsydelse, mister kun retten til ledighedsydelse i tilfælde af, at den pågældende

–   ikke længere er berettiget til fleksjob,

–   bliver selvforskyldt ledig fra et fleksjob,

–   gentagne gange afslår rimelige tilbud om fleksjob eller

–   generelt ikke er til rådighed for fleksjob.

Se også afsnit 4.3. om sanktioner og rådighed.

Ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet

Personer, der er ansat i fleksjob og som opfylder betingelserne for ret til ledighedsydelse, kan få udbetalt ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet.

Det er en betingelse, at afbrydelsen ikke kan tilregnes den pågældende. Det kan fx være tilfældet ved hjemsendelse på grund af vejrlig o.l. Vurderingen af, om der kan udbetales ledighedsydelse under en midlertidig afbrydelse i arbejdet, foretages efter principperne for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under vejrlig, materialemangel og arbejdsfordeling.

Personer, der er ansat i fleksjob i sæsonafhængig beskæftigelse, kan ikke modtage ledighedsydelse i de arbejdsfrie perioder under henvisning til, at der er tale om en midlertidig afbrydelse i arbejdet. Om der kan modtages ledighedsydelse i de arbejdsfrie perioder vil afhænge af en vurdering af, om ansættelsesforholdet kan anses for ophørt i de arbejdsfrie perioder.

Vejrlig

En person anses for at være ledig på grund af vejrlig, hvis den pågældendes arbejde indstilles eller ikke kommer i gang som følge af dårligt vejr. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at arbejdsgiveren i henhold til overenskomst eller faglig kutyme har ret til at indstille arbejdet i denne situation. Arbejdsstandsning, som f.eks. skyldes varme eller omfatter personer, der er beskæftigede indendørs, vil som følge heraf ikke kunne betragtes som vejrligsledighed.

Materialemangel

En person anses for at være ledig på grund af materialemangel, hvis arbejdet indstilles eller ikke kommer i gang på grund af materialemangel, og arbejdsgiveren i henhold til overenskomst eller faglig kutyme har ret til at indstille arbejdet i denne situation. Det er i den forbindelse uden betydning om den pågældende enten bliver på arbejdspladsen og venter på materialer eller bliver hjemme.

En person kan ikke få ledighedsydelse i en hjemsendelsesperiode på grund af vejrlig eller materialemangel, når den pågældende i henhold til overenskomst, arbejdsaftale, kutyme m.v. har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden. Det er uden betydning, om vederlaget rent faktisk udbetales.

Arbejdsfordeling

Under arbejdsfordeling nedsættes den overenskomstmæssige arbejdstid i en begrænset periode, uden at de pågældende medarbejdere er afskedigede. En arbejdsfordeling er bl.a. kendetegnet ved, at medarbejderne i hele perioder fortsat er ansat i virksomheden, også selv om ordningen medfører en samlet lukning i et antal uger. Formålet med en arbejdsfordeling er at undgå afskedigelser i den periode, som arbejdsfordelingen er aftalt for.

For at der kan udbetales ledighedsydelse, skal arbejdsfordelingen være tilrettelagt således, at arbejdstiden nedsættes med hele dage.

Ledighedsydelsen under en arbejdsfordeling udbetales for de dage, nedsættelsen af arbejdstiden vedrører. Ledighedsydelsen udgør 1/5 af ugesatsen (svarende til 535 kr. pr. juli 2001) for hver dag, arbejdstiden er nedsat med. Det er i den forbindelse uden betydning, om den pågældende, som følge af hensynet til den nedsatte arbejdsevne, har en arbejdsforpligtelse den pågældende dag.

Eksempel 1:

En person er ansat i fleksjob i en virksomhed med et tilskud på ½. Den pågældende arbejder 20 timer om ugen, fordelt på 5 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 2 dage om ugen.

Lønnen til den ansatte nedsættes tilsvarende. (Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte)

I den forbindelse udbetales der ledighedsydelse svarende til nedsættelsen af arbejdstiden, hvilket for 2 dage svarer til 1.070 kr.

Eksempel 2:

En person er ansat i fleksjob i en virksomhed med et tilskud på ½. Den pågældende arbejder 18 timer om ugen, fordelt på 3 arbejdsdage. Virksomheden iværksætter en arbejdsfordeling, hvorefter medarbejdernes arbejdstid nedsættes med 3 dage om ugen. For den fleksjobansatte betyder det, at arbejdstiden nedsættes således, at en af »nedsættelsesdagene « falder på en af fridagene.

Lønnen til den fleksjobansatte, som normalt udbetales for 37 timer, svarende til 5 dage, om ugen, nedsættes tilsvarende, så arbejdsgiveren udbetaler løn for 2 dage. (Arbejdsgiverens tilskud bortfalder for de dage, som arbejdstiden er nedsat for den fleksjobansatte).

Der udbetales ledighedsydelse, svarende til nedsættelsen af arbejdstiden, uanset at en af dagene, som arbejdstiden nedsættes med, er en fridag. Det vil sige, at ledighedsydelsen under arbejdsfordelingen udgør 1.605 kr. om ugen.

Ledighedsydelse under sygdom og barsel

Personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer retten til at modtage ledighedsydelse under sygdom eller barsel.

I forbindelse med sygdom skal kommunen foretage opfølgning efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel med henblik på at bevare den pågældendes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil sige, at kommunen skal følge op senest 8 uger efter sygemeldingen og derefter mindst hver 8. uge.

Opfølgningen sker med henblik på at bevare modtagerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen bør derfor vurdere, om der er behov for behandling, optræning m.v. i forbindelse med sygdommen.

Børnepasningsorlov til personer, der modtager ledighedsydelse

Personer, der modtager ledighedsydelse før første fleksjob eller mellem fleksjob, har ret til orlov til børnepasning.

Adgangen til børnepasningsorlov for modtagere af ledighedsydelse svarer stort set til kontanthjælpsmodtageres ret til børnepasningsorlov. Dog er retten til børnepasningsorlov til modtagere af ledighedsydelse ikke betinget af, at de inden for de sidste 3 år har haft beskæftigelse, der ville give ret til sygedagpenge efter kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Således har personer, der modtager ledighedsydelse, adgang til orlov i op til 52 uger til pasning af børn i alderen 0-8 år. Heraf er der ret til orlov til børnepasning i en sammenhængende periode på 13 uger. Der er dog ret til orlov til børnepasning i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år ved orlovens begyndelse. Orlov til børnepasning ud over den periode, som den pågældende har ret til, skal aftales med Arbejdsformidlingen.

Orlovsydelsens størrelse svarer til det, den pågældende er berettiget til i ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Orlovsydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der foretages fradrag i orlovsydelse efter de samme regler, som efter § 74 d, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik gælder for fradrag i ledighedsydelse.

Der foretages dog ikke fradrag i orlovsydelse, hvis kommunen udbetaler supplerende tilskud til orlovsydelse efter §§ 27 og 27 a i lov om social service.

Reglerne om adgangen til børnepasningsorlov for modtagere af ledighedsydelse fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse af 7. juni 2001 om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse samt om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne.

4.2. Beregning af ledighedsydelse og fradrag i ledighedsydelse

 

  § 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

  Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.

  Stk. 3. Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

  Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

  Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Socialministeren kan herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelse.

  Stk. 6. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.

 

Beregning af ledighedsydelse

Kommunen beregner ledighedsydelsen i overensstemmelse med Socialministeriets bekendtgørelse af 7. juni 2001 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

Ledighedsydelsen udgør et beløb, der svarer til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Ledighedsydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående 3 måneder i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt.

Ved beregningen af ledighedsydelsen medregnes alle arbejdsindtægter og indtægter, der træder i stedet for arbejdsindtægt, der er indkomstskattepligtige. Hvis der under det tidligere ansættelsesforhold er givet fri bil, fri telefon, fri kost og logi m.v., medregnes værdien heraf ved beregningen af ledighedsydelsen med den skattepligtige værdi af den pågældende ydelse, som skattemyndighederne har fastsat.

I beregningen af den gennemsnitlige arbejdsindtægt indgår perioder med løn, ydelser m.v. under revalidering samt perioder med orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov ikke. Perioder med revalidering og perioder med orlov til børnepasning er således »døde « perioder ved beregningen af ledighedsydelse.

Det vil fx sige, at en person, der inden en revalidering forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftiget eller var deltidsforsikret dagpengemodtager, får beregnet ledighedsydelsen på baggrund af arbejdsindtægten ved deltid eller arbejdsløshedsdagpengene.

Overgangsregler

Personer, der indtil den 1. juli 2001 har modtaget ledighedsydelse med et beløb svarende til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb og som fortsætter med at modtage ledighedsydelse efter denne dato, vil efter den 1. juli 2001 få udbetalt ledighedsydelse med et beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Der skal i den forbindelse ikke ske en fornyet beregning af ledighedsydelsen, men der sker blot en forhøjelse af satsen.

Udbetaling af ledighedsydelsen

Ledighedsydelsen beregnes ugevis for indtil 5 dage om ugen. Ledighedsydelsen udbetales dog månedsvis. Det vil sige, at ledighedsydelsen for en måned udgør ugesatsen gange 4,3333.

Ledighedsydelsen kan højst udgøre 2.675 kr. om ugen, svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Ledighedsydelsen er skattepligtig efter samme regler, som gælder for kontanthjælp og revalideringsydelse.

Bidrag til ATP og Den Særlige Pensionsopsparing

Der indbetales bidrag til ATP og Den Særlige Pensionsopsparing af ledighedsydelsen. Bidragene indbetales på samme måde som for kontanthjælpsmodtagere og revalidender.

Reglerne for indbetaling af ATP og Den Særlige Pensionsopsparing er fastsat i bekendtgørelse af 7. juni 2001 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser (modtagere af kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, samt modtagere af førtidspension eller delpension) og bekendtgørelse af 7. juni 2001 om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing ved udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Fradrag i ledighedsydelsen for arbejde samtidig med modtagelse af ledighedsydelse

Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejdsindtægter, skal der ske et fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget skal ske time for time. For arbejde, hvor timetallet ikke eller kun vanskeligt kan dokumenteres eller kontrolleres, sker fradraget ved en omregning fra den indtægt, den pågældende har haft.

Hvilke former for arbejde og hvilke indtægter, der medfører fradrag er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse af 7. juni 2001 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

Der sker endvidere fradrag i ledighedsydelsen, hvis modtageren får løn fra en arbejdsgiver i forbindelse med ophør af ansættelsen eller ydelser fra Lønmodtagerens Garantifond. Dette vil normalt bevirke, at ledighedsydelsen helt bortfalder i den periode, hvor disse ydelser betales.

Frivilligt, ulønnet arbejde

En modtager af ledighedsydelse kan uden fradrag i ledighedsydelsen udføre frivilligt, ulønnet arbejde, som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som en modtager af ledighedsydelse udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, uden at den pågældende er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter.

En modtager af ledighedsydelse kan uden fradrag i ledighedsydelsen udføre frivilligt, ulønnet arbejde, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, i op til 4 timer om ugen. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode, d.v.s. pr. måned. Arbejdet må ikke vedrøre primær drift eller vedligeholdelse.

Ved primær drift forstås i denne sammenhæng arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift. Det vil særligt sige centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner, fx personaleadministration. Ved vedligeholdelse forstås funktioner, der sikrer, at de fysiske rammer er i orden, fx maling af lokaler, rengøring og lignende.

En modtager af ledighedsydelse, som udfører frivilligt, ulønnet arbejde, skal skriftligt oplyse kommunen om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, forening eller lignende, der arbejdes for.

Kommunen bør orientere modtagere af ledighedsydelse om denne pligt til skriftligt at underrette kommunen om udførelsen af frivilligt, ulønnet arbejde.

Tabt arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse

Om der skal ske fradrag i ledighedsydelsen for udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse afhænger af, om beløbet kan anses for at træde i stedet løn m.v. i en ansættelsesperiode eller en periode, der sidestilles med opsigelsesperiode.

Fradrag i ledighedsydelsen for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste foretages fx i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt sit opsigelsesvarsel, og hvor arbejdsgiveren ved en faglig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ved vurderingen af, om der skal ske fradrag i ledighedsydelse ved udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, er det afgørende, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse medfører ikke fradrag, hvis opsigelsesvarslet er overholdt, da udbetaling ud over løn i opsigelsesperioden ikke kan anses for at træde i stedet for løn.

Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, medfører udbetalingen fradrag for den del af opsigelsesperioden, som udbetalingen dækker.

Endvidere er udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor den ansatte selv siger op, omfattet af reglen.

Eksempel:

En arbejdsgiver opsiger en fleksjobansat den 31. marts. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 3 måneder. Arbejdsgiveren betaler den pågældende 80.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 4 måneders løn. Den fleksjobansatte, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned, opsiger på samme tid sin stilling og fratræder den 30. april ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Den pågældende vil tidligst kunne få ledighedsydelse den 1. juli, d.v.s. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen, som svarer til løn til og med den 31. juli, medfører ikke fradrag.

Overgangsregler

Der er ikke fastsat overgangsregler vedrørende fradrag i ledighedsydelse for arbejde og indtægter samtidig med ledighedsydelsen. Det vil sige, at der skal foretages fradrag for arbejde og indtægter fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2001.

4.3. Sanktionsregler og rådighedsregler

 

 

  § 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,

3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og

4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

  Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 3 og 4.

  Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

  Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister modtageren retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

  Stk. 5. En person, der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3 og 4, har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74 a, stk. 3.

  Stk. 6. Personer, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.

 

Det er en forudsætning for at modtage ledighedsydelse, at den pågældende

–   opfylder betingelserne for at få et fleksjob

–   står til rådighed for rimelige tilbud om fleksjob eller aktivering m.v.

–   ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Gyldig grund for afslag eller ophør

Der kan udbetales ledighedsydelse, selv om den pågældende afslår et rimeligt tilbud om fleksjob m.v. eller er selvforskyldt ledig efter et fleksjob, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Vurderingen af, om der foreligger en gyldig grund, foretages på baggrund af § 13, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 3 og 4, angiver grundlaget for en vurdering af, om en kontanthjælpsmodtager har en gyldig grund til ikke at udnytte sin arbejdsevne, men finder som nævnt tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ledighedsydelse.

I § 13, stk. 3, opregnes en udtømmende liste over gyldige grunde til ikke at udnytte sin arbejdsevne. Bestemmelsen omfatter de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed.

For de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed, er det fastsat i § 13, stk. 4, at kommunen skal foretage en vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i den udtømmende liste, som kan begrunde, at modtageren ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder. For denne gruppe vil den udtømmende liste således alene være vejledende for kommunen, og der vil derfor fortsat i rådighedsvurderingen skulle indgå et individuelt skøn.

Da personer, der er visiteret til fleksjob, har en varigt nedsat arbejdsevne og således vil have andre problemer ud over ledighed, skal vurderingen af, om der foreligger en gyldig grund som hovedregel foretages efter § 13, stk. 4.

Sanktioner

Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden en gyldig grund afslår at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob, kan den pågældende ikke få udbetalt ledighedsydelse i 5 uger.

Hvis den pågældende 2. gang inden for en periode på 12 måneder uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. De 12 måneder regnes fra tidspunktet for det første afslag på et rimeligt tilbud om fleksjob.

Reglen finder også anvendelse i tilfælde, hvor det andet afslag på et rimeligt tilbud om fleksjob finder sted i den periode, hvor den pågældende som følge af det første afslag ikke får udbetalt ledighedsydelse.

Rådighed

Hvis der opstår tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve den pågældendes rådighed. Ved afprøvningen af rådigheden kan kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.

Tvivl om modtagerens rådighed kan fx opstå i forbindelse med

–   kommunens løbende opfølgning,

–   afslag på et rimeligt tilbud om fleksjob,

–   gentagne sygemeldinger ved modtagelse af tilbud om fleksjob.

Manglende rådighed medfører ikke i sig selv, at den pågældende mister retten til fleksjob. Derimod mistes retten til ledighedsydelse.

Generhvervelse af ret til ledighedsydelse

Har den pågældende mistet retten til ledighedsydelse på grund af selvforskyldt ledighed efter et fleksjob, gentagne afslag på rimelige tilbud om fleksjob eller generel manglende rådighed, kan den pågældende generhverve retten til ledighedsydelse ved igen at opfylde optjeningskravet for ledighedsydelse.

Begrænsning af perioden med ledighedsydelse til personer, der er fyldt 60 år

En person, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter det fyldte 60. år.

4.4. Revisitation af personer, som har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder og den almindelige opfølgningsforpligtelse

 

  § 10. Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp.

  Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning af en sag, jf. stk. 1, senest 3 måneder efter, at hjælpen er udbetalt første gang eller sagen har været vurderet efter § 7 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet eller der er lavet en skriftlig plan efter § 9.

  Stk. 3. Der gælder særlige regler om opfølgning i følgende tilfælde:

1) Kommunen skal følge op på en erhvervsplan efter § 50 hver 6. måned.

2) I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskud eller ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

 

  § 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

  Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende.

 

Når en person har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inden for en periode på 24 måneder, skal kommunen foretage en vurdering af, om den pågældende fortsat er til rådighed for fleksjob.

Kommunen skal således foretage en ny vurdering af pågældendes arbejdsevne samt tage stilling til, om pågældende skal have et andet tilbud end fleksjob. Vurderingen skal være afsluttet senest, når den pågældende har modtaget ledighedsydelse i alt 24 måneder.

I forbindelse med vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller foranstaltninger af lignende karakter.

I den periode, hvor kommunen foretager vurderingen af berettigelsen til fleksjob, bevarer den pågældende retten til ledighedsydelse. Vurderer kommunen, at den pågældende forsat er berettiget til at få et fleksjob, skal kommunen fortsætte udbetalingen af ledighedsydelse.

Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke i 18- eller 24-månedersperioden. Orlov til børnepasning medregnes heller ikke. De er såkaldte »døde perioder «.

Overgangsregel

Forpligtelsen til at foretage revisitation finder anvendelse på personer, der, regnet fra den 1. juli 2001, har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder.

Den almindelige opfølgningsforpligtelse

Ud over forpligtelsen til at foretage en revisitation af personer, der har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder, skal kommunen foretage en opfølgning senest 6 måneder efter, at der er udbetalt ledighedsydelse første gang. Kommunen skal herefter foretage opfølgning senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

4.5. Ferie med ledighedsydelse

 

  § 74 e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

  Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

  Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.

  Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

  Stk. 5. Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

  Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.

  Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

 

Alle personer, der er ansat i fleksjob eller er ledige og modtager ledighedsydelse, har ret til ferie med ledighedsydelse.

I det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, har den pågældende ret til

–   15 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,

–   10 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller

–   5 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.

I alle efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse.

Ferie med ledighedsydelse skal holdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieåret udløb, bortfalder.

Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår, hvis den pågældende til brug i samme ferieår har optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn. Fradraget sker dog først, når den optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Eksempel:

En person visiteres til fleksjob den 15. juni 2001 og opnår ret til ledighedsydelse fra visitationen. Den pågældende har i 2000 været i beskæftigelse i 9 måneder og har optjent 19 feriedage med feriegodtgørelse til brug i ferieåret maj 2001 til og med april 2002. Den pågældende har ikke været i beskæftigelse i 2001.

Som følge af tidspunktet for visitationen, har den pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse. Da den optjente ferie med feriegodtgørelse sammen med retten til ledighedsydelse imidlertid udgør mere end 25 feriedage, har den pågældende således kun ret til 6 feriedage med ledighedsydelse i ferieåret 2001/2002.

Ledighedsydelsens størrelse

Ledighedsydelsen under ferie beregnes efter de almindelige regler for beregning af ledighedsydelse. Det vil sige, at ledighedsydelsen under ferie svarer til den gennemsnitlige indtægt i de sidste tre måneder før ferien. Se også afsnittet om beregning af ledighedsydelse.

En person, der holder ferie i en periode med ledighedsydelse, får udbetalt en ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget.

Varsling af ferie med ledighedsydelse

En person, der ønsker at holde ferie med ledighedsydelse, skal før feriens begyndelse give kommunen besked herom.

For personer, der er ledige og som modtager ledighedsydelse, er det en betingelse for udbetaling af ledighedsydelse under ferien, at den pågældende senest dagen inden feriens begyndelse har givet kommunen besked om ferien.

Der vil dog kunne udbetales ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor kommunen får underretning om ferien.

En person, der er ledig og som modtager ledighedsydelse, skal stå til rådighed for fleksjob. Hvis kommunen før afgivelse af tilbud om fleksjob har fået underretning om ferie, kan kommunen ikke give tilbud om fleksjob, der rækker ind i ferien.

Regler om varsling af ferie er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse af 7. juni om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse.

Overgangsregler

Reglerne om varsling af ferie med ledighedsydelse finder anvendelse på ferie, der begynder den 1. juli 2001 eller senere.

Alle personer, der den 1. juli 2001 er ansat i fleksjob eller er ledige og modtager ledighedsydelse har ret til ferie med ledighedsydelse efter § 74 e i lov om aktiv socialpolitik.

Eksempel:

En person, der er ansat i fleksjob den 1. april 2000, har efter de indtil 1. juli 2001 gældende regler ret til ferie med ledighedsydelse i 5 dage indtil og med 1. maj 2000 og 15 dage i ferieåret 2. maj 2000 til 1. maj 2001. Den pågældende vil, på grund af at han/hun er i »de efterfølgende ferieår « , have ret til 25 feriedage med ledighedsydelse. Der vil så ske fradrag for optjent ferie med løn eller feriegodtgørelse.

4.6. Refusionssatserne i forbindelse med fleksjob og ledighedsydelse

 

  § 104. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til

1) tilskud til fleksjob efter § 72 og

2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g.

  Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e.

  Stk. 3. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 f.

  Stk. 4. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.

 

§ 8

(Ikrafttrædelse og overgangsregler)

  Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2, 3 og 8.

  Stk. 2. Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70, stk. 1, nr. 3, som affattet ved § 1, nr. 5, § 1, nr. 7, § 74 g som affattet ved § 1, nr. 13, og § 104, stk. 1, nr. 2, som affattet ved § 1, nr. 20.

  Stk. 3. § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2002 og finder anvendelse på beslutninger om iværksættelse af virksomhedsrevalidering, der træffes efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.

  Stk. 4. Uanset § 104, stk. 1 og 2, som affattet ved § 1, nr. 20, afholder kommunerne indtil 1. januar 2002 udgifterne til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 13, mens staten i samme periode refunderer

1) 100 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g som affattet ved § 1, nr. 13, og

2) 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e som affattet ved § 1, nr. 13.

  Stk. 5. For fleksjob, der er etableret før lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, finder § 1, nr. 20, dog anvendelse fra 1. januar 2006.

  Stk. 6. § 74 c som affattet ved § 1, nr. 13, finder anvendelse for perioder med ledighedsydelse, som ligger efter lovens ikrafttræden.

  Stk. 7. Fleksjob, der er etableret forud for lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, med et tilskud på 1/3 af lønnen, bevarer dette tilskud, indtil fleksjobbet ophører eller der foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen.

  Stk. 8-9.

 

Perioden fra 1. juli 2001 til 31.december 2001

I perioden fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2001 indtil 1. januar 2002 refunderer staten kommunernes udgifter til løntilskud til fleksjob med 100 pct. Dette gælder, uanset hvornår fleksjobbet er etableret.

Tilsvarende refunderes kommunernes tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (når denne mulighed træder i kraft) med 100 pct.

I samme periode afholder kommunerne selv udgifterne til ledighedsydelse. Dog refunderes kommunernes udgifter til ledighedsydelse under ferie med 50 pct.

Kommunernes udgifter til orlovsydelse til personer, der er berettiget til ledighedsydelse refunderes med 35 pct.

Kommunernes udgifter til særlig ydelse refunderes af staten med 35 pct.

Fra 1. januar 2002 og frem

Fra 1. januar 2002 refunderer staten kommunernes udgifter til løntilskud til fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 65 pct.

Kommunernes udgifter til løntilskud til fleksjob, der er etableret før den 1. juli 2001, refunderes dog med 100 pct. Med etableret menes, at den pågældende skal være begyndt i fleksjobbet. Fra 1. januar 2006 nedsættes refusionen til 65 pct.

Denne overgangsordning omfatter det konkrete fleksjob. Hvis den pågældende ophører i fleksjobbet og ansættes i et nyt fleksjob efter den 1. juli 2001, refunderes kommunens udgifter til det nye fleksjob med 65 pct.

Kommunernes udgifter til ledighedsydelse refunderes med 35 pct., herunder udgifter til ledighedsydelse i forbindelse med midlertidige afbrydelser i arbejdet og udgifter til ledighedsydelse under sygdom og barsel. Dog refunderes kommunernes udgifter til ledighedsydelse under ferie med 50 pct.

Kommunernes udgifter til orlovsydelse til personer, der er berettiget til ledighedsydelse refunderes med 35 pct.

Kommunernes udgifter til særlig ydelse refunderes af staten med 35 pct.

En oversigt over refusionssatserne er vedlagt som bilag 6.

4.7. Refusionssatsen for forsørgelsesydelser ved virksomhedsrevalidering

 

  § 103. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalidering, jf. §§ 52 og 62-65, samt værktøj og arbejdsredskaber efter kapitel 8.

  Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3.

  Stk. 3. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter efter § 48.

  Stk. 4. Af udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud efter § 68, stk. 1, 1. pkt., betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.

 

Perioden fra 1. juli 2001 til 31.december 2001

Kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om før 1. juli 2001, refunderes med 50 pct.

Tilsvarende refunderes kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om den 1. juli 2001 eller senere, med 50 pct.

Fra 1. januar 2002 og frem

Kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om før 1. juli 2001, refunderes med 50 pct.

Kommunernes udgifter til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om den 1. juli 2001 eller senere, refunderes med 65 pct.

De uddannelsesforløb, der tager afsæt, og i det hele taget overvejende finder sted på en virksomhed, er omfattet af begrebet virksomhedsrevalidering i relation til vurderingen af refusionsprocentens størrelse i hele forløbet.

Det vil sige, at revalideringsforløb som fx gør brug lærlingeuddannelserne, som hovedregel er omfattet af 65 pct. refusion. Undtaget herfra er tilfælde, hvor revalidenden deltager i skolepraktik, idet der ikke er tale om nogen virksomhedstilknytning.

Virksomhedsrevalidering, som finder sted på revalideringsinstitutioner, er ikke omfattet af den høje refusionsprocent og refunderes derfor med 50 pct., med mindre der foreligger en ansættelseskontrakt, og revalidenden således er i et lønmodtagerforhold.

Refusionsprocenten er den samme i hele forløbet. Det vil sige, at selv om forløbet består i en vekselvirkning mellem optræning/oplæring i en virksomhed og perioder med skoleuddannelse, er refusionsprocenten den samme under såvel virksomhedsperioden som skoleperioden.

En oversigt over refusionssatserne er vedlagt som bilag 6.

Kapitel 5

Særlig ydelse

 

  § 74 f. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

  Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1, udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

  Stk. 3. § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

  Stk. 4 . Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

 

Persongruppen, der kan få den særlige ydelse

Personer, der er visiteret til fleksjob, modtager i reglen ledighedsydelse i perioden fra visitationen indtil ansættelsen i fleksjob, hvis de er berettigede til at modtage dagpenge ved sygdom eller barsel, hvis de modtager dagpenge ved sygdom eller barsel eller deltager i revalidering efter en erhvervsplan. Personer, der modtager kontanthjælp ved visitationen, fortsætter med at modtage kontanthjælp indtil ansættelsen i fleksjob.

Nogle personer, der er visiteret til fleksjob, vil imidlertid hverken være berettiget til ledighedsydelse eller kontanthjælp, sidstnævnte i reglen som følge af ægtefælleindtægter eller formue. For at sikre disse personer et selvstændigt forsørgelsesgrundlag er der indført en særlig ydelse . Denne ydelse er ikke afhængig af ægtefællens indtægt eller formue eller den pågældendes egen formue.

Rådighed

Personer, der ansøger om eller modtager særlig ydelse, skal opfylde betingelserne om at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 74 b. Der henvises til pkt. 4.3.

Udbetalingsperiode

Den særlige ydelse udbetales i perioden fra visitationen indtil ansættelsen i fleksjob. Ved uforskyldt ledighed efter et fleksjob, er det en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at optjeningskravet til ledighedsydelse er opfyldt. Hvis dette optjeningskrav ikke er opfyldt, modtager personen fortsat den særlige ydelse ved uforskyldt ledighed.

Størrelsen af ydelsen

Personer, der er visiteret til et fleksjob, og som ikke har et forsørgelsesgrundlag i form af sygedagpenge, kontanthjælp og lignende, der overstiger kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere, vil være sikret en særlig ydelse, der maksimalt kan udgøre ikke-forsørgersatsen, der i 2001 er 7.711 kr.

For personer under 25 år udgør den særlige ydelse dog i 2001 2.398 kr. for hjemmeboende og 4.969 kr. for udeboende.

Der skal ikke betales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ske indbetaling til Den Særlige Pensionsopsparing af den særlige ydelse.

Fradrag som følge af indtægter

Reglerne om fradrag af indtægter er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse af 7. juni 2001.

De indtægter, der i medfør af § 74 f, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik fradrages i særlig ydelse, opgøres efter reglerne i § 30 i lov om aktiv socialpolitik. En ægtefælles indtægt medregnes ikke i opgørelsen.

Den særlige ydelse udbetales uanset om pågældende selv eller pågældendes ægtefælle har formue. Ansøgerens afkast af egen formue fradrages imidlertid i den særlige ydelse.

Reglerne i §§ 31-33 finder tilsvarende anvendelse på beregningen af indtægten efter reglerne i § 30. Det vil sige, at der ses bort fra 11,20 kr. pr. time i pågældendes egen indtægt pr. udført arbejdstime, jf. § 31. Tjener en modtager af særlig ydelse således eksempelvis 101,20 kr. i timen, fradrages der 90,00 kr. pr. time i den særlige ydelse.

Reglerne i § 32 medfører, at feriegodtgørelse fradrages, svarende til den særlige ydelse, for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække – og altså ikke efter »krone for krone princippet « . Endelig foretages der ikke fradrag for de ydelser, der er nævnt i § 33.

Oplysningspligt

Reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om oplysningspligt m.v. finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med særlig ydelse.

Overgangsregler

En person, der ved lovens ikrafttræden allerede er visiteret til fleksjob, men ikke har været ansat i fleksjob, har ret til særlig ydelse, hvis pågældende ikke har et andet forsørgelsesgrundlag i form af ledighedsydelse eller kontanthjælp.

Der kan dog ikke udbetales særlig ydelse til personer, der ved visitationen til fleksjob fik ret til ledighedsydelse, og som senere har mistet retten til ledighedsydelse, fx på grund af ophør i fleksjob før beskæftigelseskravet var opfyldt. Ret til særlig ydelse vil for disse personer først kunne opnås efter en revisitation til fleksjob.

Eksempel 1:

En person visiteres til fleksjob den 1. april 2001. Den pågældende har ikke ret til ledighedsydelse eller kontanthjælp fra visitationstidspunktet. Ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2001 har den pågældende endnu ikke været ansat i et fleksjob og har derfor ikke optjent ret til ledighedsydelse. Den pågældende vil efter lovens ikrafttræden have ret til særlig ydelse.

Eksempel 2:

En person visiteres til fleksjob den 1. december 2000. Den pågældende har ikke ret til ledighedsydelse eller kontanthjælp fra visitationstidspunktet. Den 1. januar 2001 ansættes den pågældende i et fleksjob, som dog ophører den 1. juni 2001. Den pågældende er således ledig den 1. juli 2001 uden at have optjent ret til ledighedsydelse. Den pågældende vil efter lovens ikrafttræden have ret til særlig ydelse.

Eksempel 3:

En person visiteres til fleksjob den 1. december 2000, og har fra visitationstidspunktet ret til ledighedsydelse. Den 1. januar 2001 ansættes den pågældende i et fleksjob, som dog ophører den 1. juni 2001. Den pågældende er således ledig den 1. juli 2001 uden at opfylde beskæftigelseskravet til ledighedsydelse. Den pågældende vil efter lovens ikrafttræden ikke have ret til særlig ydelse.

Kapitel 6

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

6.1. Erhvervsrettede foranstaltninger

 

(Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)

 

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

  Stk. 2. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

 

For at undgå afbrydelser i indsatsen over for personer, som har behov for hjælp, fx ved ophør af sygedagpenge uden efterfølgende ret til kontanthjælp og aktivering m.v. eller ved ophør i revalidering, skal kommunen sikre sig, at den før ophøret af en foranstaltning tager stilling til, hvad der videre skal ske.

Ved vurderingen skal kommunen inddrage den pågældende i sagen. Kommunen skal endvidere overveje, hvor det er relevant for den konkrete sag, om borgens egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. skal inddrages. Derved sikres det, at den pågældende er enig i den pågældende foranstaltning, og at det er den mest hensigtsmæssige foranstaltning for den pågældende.

Det er en forudsætning for, at borgerens egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages, at borgeren samtykker.

Bestemmelsen omfatter alle erhvervsmæssige foranstaltninger inden for den sociale lovgivning. Kontanthjælpsmodtagere i aktivering vil således også være omfattet af bestemmelsen.

I de situationer, hvor kommunen på et tidligere tidspunkt - fx 8 uger før ophøret af foranstaltningen eller i forbindelse med starten på foranstaltningen - har taget stilling til, hvad der skal ske efter ophøret af foranstaltningen, skal kommunen ikke foretage en ny vurdering.

Hvis det imidlertid viser sig, at den pågældende ikke kan gennemføre den yderligere planlagte foranstaltning, skal kommunen senest 2 uger før ophør af den nuværende foranstaltning tage stilling til, hvad der videre skal ske.

Kommunen bør være opmærksom på konsekvenserne ved ophør i fleksjob, da det kan betyde, at den pågældendes mulighed for at modtage fleksydelse kan bortfalde.

Det skal af journalen eller anden registrering fremgå, at kommunen har vurderet, hvad der før ophøret af en foranstaltning videre skal ske.

 

Socialministeriet, den 13. juni 2001

Henrik Dam Kristensen

/Eva Pedersen


Bilag 6

Oversigt over statens refusion til kommunerne i forbindelse med revalidering og fleksjob

 

Ordning

1. januar 2001– 30. juni 2001

1. juli 2001 – 31. december 2001

1. januar 2002 –

Revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om før 1. juli 2001

 

50 pct.

 

50 pct.

 

50 pct.

 

Revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, der er truffet beslutning om 1. juli 2001 eller senere

 

-

 

50 pct.

 

65 pct.

Ledighedsydelse før første fleksjob

0 pct.

0 pct.

 

35 pct.

Ledighedsydelse mellem fleksjob

0 pct.

0 pct.

 

35 pct.

Ledighedsydelse under ferie

50 pct.

50 pct.

 

50 pct.

Ledighedsydelse under barsel

-

0 pct.

 

35 pct.

Ledighedsydelse under sygdom

-

0 pct.

 

35 pct.

Ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i jobbet

-

0 pct.

 

35 pct.

Orlovsydelse

-

35 pct.

35 pct.

Særlig ydelse

-

35 pct.

35 pct.

Fleksjob (§ 72) påbegyndt før 1. juli 2001

100 pct.

100 pct.

 

100 pct.

(Den 1. januar 2006 omfattes disse fleksjob af den ændrede refusionssats)

Fleksjob (§ 72) påbegyndt den 1. juli 2001 eller senere

-

100 pct.

65 pct.

Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende (§ 74 g)

(Ikrafttrædelse sker særskilt pga. EU-godkendelse)

-

100 pct.

 

65 pct.

 



Bilag 7

Socialministeriets brev af 13. juni 2001 til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl.

 

Ændrede regler om fleksjob og ledighedsydelse

Den 1. juli 2001 træder ændringerne af reglerne om fleksjob og ledighedsydelse i kraft. I forbindelse med de ændrede regler har Socialministeriet udarbejdet vedlagte bekendtgørelser:

–   Bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse

–   Bekendtgørelse om særlig ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik

Socialministeriet har endvidere revideret vedlagte bekendtgørelser:

–   Bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse samt om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne

–   Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser

–   Bekendtgørelse om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing ved udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Det bemærkes, at bekendtgørelserne offentliggøres i Lovtidende den 15. juni 2001, og at numrene på bekendtgørelserne først kendes på det tidspunkt.

Socialministeriet har også udarbejdet vedlagte vejledning om de ændrede regler om fleksjob og ledighedsydelse.

Bekendtgørelserne og vejledningen kan også findes på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk under punktet lovgivning.

Det bemærkes, at en ny lovbekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik forventes at blive udsendt snarest muligt.

 

Med venlig hilsen

 

Eva Pedersen

 



Bilag 8

Indholdsfortegnelse

 

Kapitel 1 – Indledning

Kapitel 2 - Baggrunden for og sigtet med ændringerne

Kapitel 3 - Regler om fleksjob

3.1. Præcisering af visitationsreglerne

Forholdet til efterløn og overgangsydelse

3.2. Bortfald af muligheden for at yde tilskud med 1/3

Overgangsregel

Kapitel 4 - Ledighedsydelse

4.1. Ret til ledighedsydelse

Personer med ret til ledighedsydelse ved visitationen

Personer uden ret til ledighedsydelse ved visitationen

Overgangsregler

Fortabelse af ret til ledighedsydelse

Ledighedsydelse under midlertidige afbrydelser i arbejdet

Vejrlig

Materialemangel

Arbejdsfordeling

Ledighedsydelse under sygdom og barsel

Børnepasningsorlov til personer, der modtager ledighedsydelse

4.2. Beregning af ledighedsydelse og fradrag i ledighedsydelse

Beregning af ledighedsydelse

Overgangsregler

Udbetaling af ledighedsydelsen

Bidrag til ATP og Den Særlige Pensionsopsparing

Fradrag i ledighedsydelsen for arbejde samtidig med modtagelse af ledighedsydelse

Frivilligt, ulønnet arbejde

Tabt arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse

Overgangsregler

4.3. Sanktionsregler og rådighedsregler

Gyldig grund for afslag eller ophør

Sanktioner

Rådighed

Generhvervelse af ret til ledighedsydelse

Begrænsning af perioden med ledighedsydelse til personer, der er fyldt 60 år

4.4. Revisitation af personer, som har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder og den almindelige opfølgningsforpligtelse

Overgangsregel

Den almindelige opfølgningsforpligtelse

4.5. Ferie med ledighedsydelse

Ledighedsydelsens størrelse

Varsling af ferie med ledighedsydelse

Overgangsregler

4.6. Refusionssatserne i forbindelse med fleksjob og ledighedsydelse

Perioden fra 1. juli 2001 til 31.december 2000

Fra 1. januar 2002 og frem

4.7. Refusionssatsen for forsørgelsesydelser ved virksomhedsrevalidering

Perioden fra 1. juli 2001 til 31.december 2001

Fra 1. januar 2002 og frem

Kapitel 5 - Særlig ydelse

Persongruppen, der kan få den særlige ydelse

Rådighed

Udbetalingsperiode

Størrelsen af ydelsen

Fradrag som følge af indtægter

Oplysningspligt

Overgangsregler

Kapitel 6 - Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

6.1. Erhvervsrettede foranstaltninger

BILAG   (Bilag 1-5 udelades her)

Bilag 1: Bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse

Bilag 2: Bekendtgørelse om særlig ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik

Bilag 3: Bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af ledighedsydelse samt om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne

Bilag 4: Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og andre ydelser

Bilag 5: Bekendtgørelse om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing ved udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Bilag 6: Oversigt over statens refusion til kommunerne i forbindelse med revalidering og fleksjob.

Bilag 7: Socialministeriets brev af 13. juni 2001 til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl.

Bilag 8: Indholdsfortegnelse.

 


Officielle noter

1) Bilag 1-5 udelades her.