Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J. nr. 2016-6810-52811

En gravid tjener blev varslet en væsentlig stillingsændring og senere samme dag afskediget og bortvist. Dagen før havde tjeneren holdt et møde med sin restaurantchef på en café, hvor hun angiveligt fortalte om sin graviditet. Restauranten bestred at have kendskab til hendes graviditet. Mødets formål og indhold var dog understøttet af en sms-korrespondance forinden mødet, hvor tjeneren over for restaurantchefen gav udtryk for, at hun gerne ville mødes, da hun havde ”a bit of a situation”. Forløbet var allerede med den væsentlige stillingsændring at sidestille med en afskedigelse. På grund af den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem mødet og stillingsændringen, og idet restauranten havde givet forskellige forklaringer om baggrunden for det ansættelsesretlige forløb, havde restauranten ikke løftet bevisbyrden for, at de hverken helt eller delvist havde lagt vægt på hendes graviditet. Tjeneren fik medhold og en godtgørelse, der svarede til 6 måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn ved nedsættelse af arbejdstid, afskedigelse og bortvisning under graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev varslet en nedsættelse af sin arbejdstid og senere samme dag blev afskediget og bortvist.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 180.000 kroner med procesrente fra den 14. oktober 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet

Sagsfremstilling

Klager blev den 23. marts 2016 ansat hos den indklagede restaurant som tjenerassistent i en deltidsstilling. Hendes timer blev aftalt på ugentlig basis.

Det fremgår af ny ansættelseskontrakt af 1. juni 2016, at klagers stilling blev ændret til en fuldtidsstilling. Det gensidige opsigelsesvarsel var 14 kalenderdage i de første tre måneder.

Af sms fra direktør D til klager fra den 25. juni 2016 kl. 12:52 fremgår:

“You are in charge of the

mis today [klager], make me

proud and be here in good time”

Af klagers vandrejournal fremgår, at hun var til første lægeundersøgelse den 17. juli 2016, og at hun på det tidspunkt var 7 uger og 5 dage henne i sin graviditet.

Af direktør D’s opslag på indklagedes Facebook-gruppe for sine medarbejdere fremgår blandt andet:

Den 2. august 2016:

“Once again so that WE HAVE NO MISUNDERSTANDINGS AT ALL; WHEN THE GUESTS ASK ABOUT LEAVING A TIP, OUR ANSWER IS AND ALWAYS MUST BE; A TIP IS NOT NESSACERY FOR SERVICE IS INCLUDED IN THE MEAL. THE ONES WHO DO WANT TO LEAVE A TIP DO IT WITHOUT ASKING.

It is both cheap to ask for a handout and bad service and the opposite of what we stand for at [indklagede]. Worst case is that our guests feel obliged to leave a tip and choose not to come back and visit us because of it. ”

Den 12. august 2016:

“Alright you guys, yet another huge mistake last night and this time [klagers] table run by [kollega B] as well. . . . ; ( You all have to look carefully at the bons and when

you go and call a table make 100% sure that you are calling the right dish and you as a waiter make sure you set up the table with the right cutlery & glasses. [Kollega M] is in charge of the bons and their timing tonight so when you call call it to him! ”

Den 18. august 2016:

“You do not expect that from [anonymiseret] restaurant no. . . Your table [klager]and [kollega B]; How embarrassing . . . . .

‘We have been there several times before and as always the food was excellent and the service friendly. We had bought [anonymiseret] 14 servings, 6 glasses of wine, champagne and coffee.

Unfortunately the restaurant forgot one of the courses and one glass of wine, which also meant that we got the wrong wine for one of the courses. We noticed the mistake ourselves when we had the coffee and counted back plus we also wondered why one of the waitresses removed the unused knife and fork that another waitress had just placed on the table (that was when the course was forgotten). When we made the staff aware of the mistake, they were really friendly and offered to bring the forgotten course (fish) after the coffee or we could have something else. We did choose a glass og cognac as we thought fish after the coffee would ruin the tasting experience. You dont expect such mistakes in [anonymiseret] restaurant, however still a great experience. ’”

Af en udateret sms-korrespondance mellem klager og restaurantchef J, der efter det oplyste er fra den 17. august 2016, fremgår:

Klager:

”Hi [J], i have a bit of a situation

Are you going to the restaurant earlier ? ? Maybe we can meet at the bakery

before” J:

“Whats up girl? Can we fix over the phone?

Ill finish my office stuff quickly. i can meet u at the cafe at 1? ”

Klager:

“1.30 is fini its quick [thumbs up-emoji]” J:

“Okay, you tell me. Are u okay ? [ked af det-smiley]”

Klager:

”Yess [thumbs up-emoji]”

Af e-mail til klager fra direktør D fra den 18. august 2016 kl. 10:52 fremgår blandt andet:

“I have been over and over this for so many days now with our bookkeeper and inspite our recent joint signature on the contract, our current situation does not allow us to keep you on as a full time. We shall need to go back to an hourly basis as soon as possible and at the latest on September 14th 2016.

I am truely sorry that we have to let you go as a fulltime for we all like you a lot and appreciate your enormous hard work, but we can simpley not afford to keep you on as a fulltime. ”

Af e-mail til klager fra direktør D fra den 18. august 2016 kl. 17:41 fremgår blandt andet:

“[Klager] your behaviour today around 17.00 here at restaurant [indklagede] is completely unacceptable shouting and calling me horrible names as asshole and more and you are here by expelled from restaurant [indklagede] as by right now and you are not to show yourself at [indklagede] ever again or we will have to call the police to expell you. Your last day of work is registerd to Wednedsay the 17th of August and will get pay until then. ”

Af direktør D’s opslag i en gruppe på Facebook fra natten til den 19. august 2016 fremgår:

”Hola [smiley] [Indklagede] søger en ny fuldtids tjener, Anyone…? ”

Den 20. september 2016 gjorde klager et krav gældende over for indklagede efter ligebehandlingsloven. Kravet blev samme dag afvist af indklagede.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. oktober 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for en stillingsændring og efterfølgende opsagt og bortvist på grund af sin graviditet. Klager ønsker godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

Klager fandt i begyndelsen af juni 2016 ud af, at hun var gravid. Hun oplyste ikke på dette tidspunkt om sin graviditet.

Hendes arbejde bestod blandt andet i prøvesmagning af vin. Klager forsøgte på grund af sin graviditet at undgå disse prøvesmagninger eller at komme med undskyldninger for, hvorfor hun ikke kunne smage.

Den 17. august 2016, hvor klager gik ind i graviditetens 13. uge, mødtes hun med sin nærmeste overordnede restaurantchef J på en café, der lå ved siden af indklagedes restaurant. Klager fortalte restaurantchef J om sin graviditet, og restaurantchef J blev meget glad på hendes vegne.

Klager ønskede restaurantchef J’s bud på, hvordan direktør D ville forholde sig til denne oplysning, og restaurantchef J beroligede hende med, at det ikke var lovligt at opsige hende på grund af graviditet.

Direktør D overværede tilfældigvis klagers og restaurantchef J’s møde. Klager overværede efterfølgende, hvordan restaurantchef J dagen igennem modtog utallige sms-beskeder fra direktør D, der spurgte ind til dagsordenen for mødet. Samme aften brød restaurantchef J grædende sammen på grund af det pres, direktør D havde udsat hende for.

Klager havde fri den 18. august 2016, men på grund af direktør D’s email om stillingsændring valgte hun om eftermiddagen at hente sin ansættelseskontrakt, der lå hos indklagede. Klager mødte direktør D, der flere gange spurgte, om hun havde tænkt at sygemelde sig.

Direktør D valgte på dette tidspunkt mundtligt at opsige klager med den begrundelse, at han ikke var tilfreds med hendes arbejdsindsats.

Klager svarede, at det ikke var nødvendigt at komme med dårlige undskyldninger, når stillingsændringen og opsigelsen helt åbenbart skyldtes, at direktør D havde modtaget oplysning om hendes graviditet. Direktør D afviste, at han skulle være bekendt med graviditeten.

Situationen eskalerede herefter, idet klager gik ned til personalerummet med direktør D i hælene. Da klager sagde, at hun havde lov til at bruge to minutter, sagde D: ”Get the hell out of my restaurant”. Parterne diskuterede herefter kortvarigt, hvorefter klager hastigt forlod restauranten.

Umiddelbart efter diskussionen modtog klager e-mailen med bortvisning.

Der kan ikke herske tvivl om, at afslutningen af klagers ansættelsesforhold skyldes, at indklagede blev bekendt med hendes graviditet.

Opsigelsen, der blev fulgt op af en bortvisning, skete dagen efter, at klager havde givet besked om graviditeten til restaurantchef J. Formodningen taler for, at restaurantchef J efter det beskrevne pres har fortalt direktør D om graviditeten.

Restaurantchef J er stadig ansat hos indklagede.

Indklagede har ikke kunnet undgå at lægge mærke til, hvor ofte klager undslog sig i forhold til at smage på vin.

Indklagede søgte straks efter bortvisningen efter en ny fuldtidstjener, til trods for at klager dagen forinden blev varslet ned i tid på grund af indklagedes økonomi.

Hvis det var tilfældet, at indklagede havde dårlig økonomi, savner det mening at sætte klager ned i tid og samtidig hyre en ny fuldtidsmedarbejder.

Hvis der måtte være tvivl om, hvorvidt indklagede var bekendt med graviditeten, må tvivlen komme klager til gode. Der henvises til Højesterets dom i U. 2004.2701 samt Ligebehandlingsnævnets afgørelser i j.nr. 7100348-12 og 2014-6810-28980.

Prøveperioder bruges til at vurdere, om kemien passer, og om medarbejderen er i stand til at udføre det arbejde, den pågældende ansættes til at udføre. Da klager allerede havde udført arbejde hos indklagede og endda så tilfredsstillende, at hun blev tilbudt en fuldtidsstilling, bestrides det, at bestemmelsen om prøveperiode skal tages i betragtning.

Det bestrides, at klager på noget tidspunkt har modtaget mundtlige eller skriftlige advarsler, eller at klagers arbejdsindsats på anden måde er blevet påtalt.

Tværtimod er klager blevet rost for sit arbejde. Klager henviser til de rosende ord i direktør D’s e-mail fra den 18. august 2016, hvor han varslede ændringer i hendes arbejdstid.

Hvis indklagedes oplysninger om uacceptabel opførsel, påtaler og manglende kvalitet i arbejdet havde været korrekte, må man formode, at klager var blevet opsagt og ikke sat ned i tid, og at hun ikke var blevet rost for sit arbejde i forbindelse med varslingen.

Direktør D bemærkede under den sidste vinsmagning, der fandt sted i forbindelse med en ny menu, at det var en skam, at klager ikke ville smage på vinen.

Det forhold, at indklagede skulle have løndækning i forbindelse med afholdelse af barselsorlov, ses ikke at have betydning for sagen.

Det bestrides, at klager skulle have handlet utilbørligt, og at det skulle begrunde en bortvisning.

Det savner mening, at klager skulle være en kvalificeret deltidstjener, men ikke en kvalificeret fuldtidstjener. Indklagede har ikke begrundet, hvori forskellen mellem de to stillinger ligger andet end et ændret timetal.

Når restaurantchef J og kollega S, der var den tjener med længst anciennitet, ikke var på arbejde, var det klager, der var udpeget til at være ansvarlig for bordbetjening og håndtering af alle borde og dermed også de øvrige tjenere. I dette indgik, at klager skulle sørge for, at alt ved bordene kørte glat, og det var derfor også hende, der håndterede, hvis der var et bord med utilfredse gæster. Der henvises til sms fra direktør D til klager af 25. juni 2016.

Det bestrides, at indklagede ved to lejligheder har måttet tilbyde gratis middage på grund af klagers fejl. Den person, der er ansvarlig for bordene, skal hver aften efter lukketid afrapportere til direktør D og begrunde, hvis noget er gået galt. En af de aftener, hvor klager var ansvarlig for bordene, gik tjener J tidligere, og klager havde forinden spurgt til, om alt var okay ved bordene. Det blev bekræftet, og bordet blev herefter overtaget af en anden tjener. Det viste sig, at gæsterne ved et af J’s borde var alt andet end tilfredse, hvilket medførte, at der blev givet en kompensation. Klager forklarede sagens sammenhæng til direktør D efter lukketid. Det afvises, at fejlen skete ved klagers borde, eller at klager i øvrigt skulle være involveret heri.

Indklagede havde i to forskellige anledninger, hvoraf den ene var kun tre uger før klagers bortvisning, besøg af to internationalt kendte sangere, og klager blev udvalgt til at være blandt de få, der skulle servicere. Indklagede ville ikke have givet klager dette ansvar, hvis de havde været utilfredse med hendes arbejdsindsats.

Indklagede driver en [anonymiseret]-restaurant, og bølgerne kan gå højt, da kunderne forventer en ekstraordinær oplevelse. På Facebook-siden efterlod direktør D beskeder, der også vedrørte klager, men det udgjorde kun en brøkdel af det, der blev bemærket om andre medarbejdere.

Indklagedes sagsfremstilling hænger ikke sammen, og de efterfølgende forklaringer kan kun ses som en efterrationalisering.

Billederne fra Instagram fra klager er fra et tidspunkt i graviditeten, hvor det er helt naturligt, at graviditeten ikke har kunnet ses. Billederne ses derfor uden relevans for sagen.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, eller at der skal ske frifindelse.

Indklagede er en gourmetrestaurant med et højt ambitions- og kvalitetsniveau [anonymiseret].

Det er direktør D, der ejer og driver restauranten. Det er direktør D, der beslutter, hvem der skal ansættes og afskediges.

Ansættelser og afskedigelser sker på baggrund af en evaluering af kompetencer, erfaring og samarbejdsevner på sædvanlig vis i relation til kravene på en [anonymiseret]-restaurant. Indklagede har løndækning for medarbejdere under barsel.

Der har ikke været nogen ansættelsesretlige tvister i de år, hvor direktør D har været i restauranten.

Klager virkede kvalificeret til en fuldtidsansættelse som tjenerassistent, og hun blev derfor tilbudt ansættelse på fuld tid fra den 1. juni 2016. Der var sædvanlig prøvetid på 3 måneder i kontrakten.

Det viste sig dog, at klager ikke levede op til de krav, der stilles til fuldtidstjenere. Der var flere klager over hende fra gæster, og hendes opførsel var i flere tilfælde ikke acceptabel. I forbindelse med, at der skulle nedlægges en fuldtidsstilling, besluttede direktør D at tilbyde hende en deltidsstilling igen, da hun havde varetaget denne stilling tilfredsstillende.

Da det skete i prøvetiden, var der ikke grund til at sanktionere med skriftlig advarsel eller uddybe begrundelsen. Klager har modtaget flere mundtlige advarsler, hvilket kan bevidnes.

Indklagede var ikke tilfreds med klagers indsats. Direktør D har haft flere samtaler med hende herom. Der har blandt andet været problemer med klagers attitude. I forhold til gæster har der været negativ feedback blandt andet om drikkepenge, hvor klager har fortalt gæster, at det var kutyme at betale 10 procent i drikkepenge. Det er i strid med indklagedes regelsæt.

Der fremgår endvidere en del negativ omtale af klagers service på indklagedes Facebook-side.

Restauranten har måttet kompensere for klagers fejl og har i to tilfælde måttet tilbyde fuld gratis middag til gæster.

Det var af hensyn til klager, at der ikke blev angivet kritikpunkter skriftligt.

Det forhold, at indklagede efterfølgende har søgt en medarbejder, skyldes afløsning for en anden medarbejder og ikke for klager. Forholdet er dog uden betydning, da opsigelsen skete i prøveperioden.

Den anden stilling, som der skulle findes en afløser til, havde en lavere løn på 23.000 kr. pr. måned. Klagers løn var 30.000 kr. pr. måned. Der var således ikke tale om genbesættelse af klagers stilling.

Direktør D har ikke på noget tidspunkt haft anledning til at antage, at klager var gravid. Hun har ikke meldt fra til vinsmagninger eller haft sygedage, der kunne indikere graviditet.

De øvrige medarbejdere kan alle bekræfte, at der ikke var nogen, der havde kendskab til eller anledning til at bemærke, at klager var gravid.

Direktør D smagte på vin med klager så sent som en uge før hendes bortvisning.

Direktør D og klager fulgte hinanden på Instagram, hvor klager lagde billeder ud af sig selv i bikini kort forinden bortvisningen.

Restaurantchef J kan ikke genkende eller bekræfte forløbet som angivet af klager. Klager bad om en privat samtale med restaurantchef J i hendes egenskab af ven og ikke som kollega. Derfor mødtes de også uden for arbejdspladsen. Restaurantchef J kan ikke bekræfte indholdet af samtalen, og hun har ikke drøftet indholdet af samtalen med hverken direktør D eller andre.

Direktør D overværede ikke mødet, hvilket også kan bevidnes af restaurantchef J.

Der er flere, der kan bevidne klagers utilbørlige opførsel om eftermiddagen den 18. august 2016, der førte til bortvisning af hende.

Hverken opsigelsen eller bortvisningen kort efter er begrundet i klagers graviditet.

Klagers forklaring er ensidig og udokumenteret.

En deltidstjener fungerer som en assistent til fuldtidstjeneren og som hjælper ved bordene. Deltidstjeneren præsenterer ikke menuerne eller forklarer om restauranten og dens koncept ved gæsternes ankomst, ligesom deltidstjeneren heller ikke står med ansvaret for salget, flowet under middagen eller afregningen. Klager fungerede fint som deltidstjener, men ikke som stillingsansvarlig, da hun lavede for mange fejl ved bordene og helt utilgiveligt fejlinformerede gæsterne om drikkepenge.

Af direktør D’s sms fra den 25. juni 2016 fremgår på ingen måde, at klager skulle have ansvaret for andet end den såkaldte ”mis”. ”Mis” kommer af det franske ”mis en place” og dækker over klargøring af borde med strygning, vanding af blomster m.m. i løbet af dagen, inden der kommer gæster.

Klager er aldrig sat til at have ansvaret for nogen af de andre tjenere.

Klager var fuldt involveret i begge borde, som det fremgår af opslagene fra Facebook. Gæsterne ved begge borde fik tilbudt en ny og gratis middag. Det har indklagede aldrig oplevet med andre tjenere førhen.

Klager er ikke blevet udvalgt til at skulle servicere for de to internationalt kendte sangere.

Arrangementet med den ene sanger var et simpelt arrangement for indklagede. De personer, der varetog serviceringen, var dem, der var på vagtplanen den pågældende dag. Klager havde ikke ansvaret.

Den anden sanger var ikke booket i sit eget navn. Det blev først konstateret ved ankomsten, og på det tidspunkt vælger man ikke pludselig at bytte rundt på det hele. Sangeren gjorde ikke sit måltid færdigt, gik hurtigere end normalt, og der var ingen tilbagemelding fra selskabet om, hvorvidt de havde haft en god aften eller ej. Sangerens bord var booket ind til en af de nemmeste stillinger hos indklagede med få borde at servicere.

Klager har på ingen måde haft et særligt ansvar. Hun har tværtimod efter sin fastansættelse haft de mindste stillinger.

Det passer ikke, at andre personer er blevet påtalt mere end klager.

Klager kostede for meget i løn, og hendes indsats var ikke tilfredsstillende i fuldtidsstillingen. Der var problemer med hendes attitude, ligesom der var klager fra de borde, hun havde selvstændigt ansvar for. Som assistent uden eget ansvar for egne borde var indsatsen acceptabel.

Det bestrides, at klager har redegjort for graviditeten over for restaurantchef J. Angivelsen ”I have a bit of a situation” er ikke dokumentation for, at klager har oplyst om sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet (ligebehandlingsloven).

Som sagen er oplyst for Ligebehandlingsnævnet, er det ikke nødvendigt for at afgøre sagen, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager var gravid, da hun den 18. august 2016 blev varslet en væsentlig stillingsændring. Senere samme dag blev klager afskediget og bortvist.

Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at klagers graviditet hverken helt eller delvist indgik i beslutningsgrundlaget herfor.

Den omvendte bevisbyrde har til formål at fritage en klager fra at bevise, at graviditeten er indgået i beslutningen om afskedigelse. Bedømmelsen af, om indklagede har løftet sin bevisbyrde, beror på en samlet vurdering, herunder om indklagede må anses for at have haft kendskab til graviditeten.

Klager har oplyst, at hun den 17. august 2016 fortalte restaurantchef J om sin graviditet på en café. Klager har fremlagt en sms-korrespondance mellem hende og restaurantchef J, som ubestridt er fra den 17. august 2016 forud for deres møde. Af korrespondancen fremgår blandt andet, at klager gerne ville mødes, da hun havde ”a bit of a situation”.

Indklagede har bekræftet, at mødet fandt sted, men har oplyst, at restaurantchef J ikke kan genkende eller bekræfte forløbet som angivet af klager, og at restaurantchef J ikke har drøftet indholdet af samtalen med hverken direktør D eller andre. Indklagede har i det hele taget bestridt, at direktør D, restaurantchef J eller nogen af de øvrige medarbejdere var bekendt med klagers graviditet, før beslutningerne om hende blev truffet.

Det fremgår af direktør D’s e-mail til klager fra den 18. august 2016, at begrundelsen for stillingsændringen var indklagedes økonomiske situation, og at han var ”truely sorry”, da de alle sammen rigtig godt kunne lide hende og satte pris på hendes ”enormous hard work”.

Af opslag fra Facebook fremgår, at direktør D natten til den 19. august 2016 søgte efter en ny fuldtidstjener til restauranten.

Indklagede har under sagens behandling oplyst, at de ikke har været tilfredse med klagers indsats og har herunder oplyst, at der har været problemer med hendes attitude og negativ feedback blandt andet i forhold til drikkepenge. Der er fremlagt oplysninger fra en Facebook-gruppe for indklagedes medarbejdere, hvor klager den 12. august 2016 og 18. august 2016 sammen med en kollega blev nævnt som ansvarlige for fejl under serviceringen. Herudover har der i Facebook-gruppen været en generel påtale vedrørende drikkepenge.

Forløbet var allerede med den væsentlige stillingsændring i henhold til ligebehandlingsloven at sidestille med en afskedigelse af klager. Nævnet vurderer, at indklagede ikke har bevist, at stillingsændringen og den efterfølgende afskedigelse hverken helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet.

Nævnet har navnlig lagt vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem stillingsændringen og mødet mellem klager og restaurantchef J, der blev holdt dagen forinden, og hvor klager angiveligt fortalte restaurantchef J om sin graviditet. Klagers oplysninger om mødets formål og indhold er efter nævnets vurdering understøttet af sms-korrespondancen mellem hende og restaurantchef J fra tidligere samme dag.

Nævnet har også lagt vægt på indklagedes forskellige forklaringer om baggrunden for det ansættelsesretlige forløb. Varslingen af stillingsændringen var begrundet i indklagedes økonomiske situation, og i varslingsbrevet blev klager rost for sin store arbejdsindsats, ligesom det blev påpeget, at hun var vellidt i medarbejdergruppen. Disse oplysninger stemmer vanskeligt overens med indklagedes jobopslag fra den følgende nat, hvor de søgte efter en ny fuldtidstjener, eller det efterfølgende fremførte synspunkt om generel utilfredshed med klagers arbejde.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er dokumentation for, at klager forud for stillingsændringen havde modtaget advarsler eller påtaler, eller at hun på anden måde var gjort bekendt med mulige ansættelsesretlige konsekvenser.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 180.000 kr., svarende til cirka 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 180.000 kr. til klager med procesrente fra den 14. oktober 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

– § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

– § 9, stk. 1, om klagebehandling

– § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

– § 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

– § 9 om forbud mod afskedigelse eller anden mindre gunstig behandling begrundet i graviditet eller orlov

– § 16, stk. 2 om godtgørelse

– § 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

Redaktionel note
  • Afgørelsens er den 27. oktober opdateret, således at en række navne er blevet anonymiseret.