Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - ej medhold

J. nr. 2016-6810-62007

En mand klagede over, at han som deltager i et kommunalt beskæftigelsestilbud hovedsageligt fik tildelt andre arbejdsopgaver end arbejdsopgaver i projektets cafe. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kommunen ikke havde handlet i strid med ligebehandlingsloven eller ligestillingsloven. Manden havde ikke dokumenteret eller på anden vis fremlagt oplysninger, som tydede på, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn.

Han fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager deltog i et kommunalt projekt som led i en nytteindsats.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede kommune har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven eller ligestillingsloven i forbindelse med klagers deltagelse i projekt 1.

Sagsfremstilling

Klager deltog i perioden fra den 11. oktober 2016 til den 23. december 2016 i projekt 1 som led i en nytteindsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. november 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn under sin deltagelse i projekt 1.

Alle deltagerne skulle hver morgen møde i en bygning tilknyttet projektet, hvor de fik tildelt dagens arbejdsopgaver. Mens mænd altid fik til opgave at feje blade og foretage vedligeholdelsesarbejde, skulle kvinder bestyre en cafe.

I bygningen er der et omklædningsrum med 15-20 skabe til mænd, mens der til brug for kvinder er et omklædningsrum med to skabe. Det kvindelige omklædningsrum bliver aldrig brugt, da det kun er mænd, som får udleveret sikkerhedssko og arbejdstøj. Det er således på forhånd besluttet, at kun mænd skal foretage fysisk arbejde. Kvinder tildeles kun fysiske arbejdsopgaver, hvis de selv beder om det.

Når mændene fremmødte om morgenen, skulle de meddele deres ankomst, klæde om og herefter gå i gang med dagens fysiske arbejdsopgaver. Kvinder kunne blot kontakte indklagede telefonisk om morgenen med oplysning om, at de var taget for sent hjemmefra. Kvinderne kunne herefter tage direkte i cafeen. Kvindernes arbejdsopgaver blev først fordelt ved fremmøde i cafeen.

Klager ytrede under sin deltagelse i projektet flere gange ønske om at arbejde i cafeen, men da klager er en mand, foretrak indklagede, at han foretog fysisk arbejde i stedet.

Klager fik kun lov til at arbejde i cafeen en dag. Efter denne dag blev han meddelt, at han ikke havde evnerne til dette arbejdsområde. Dette er klager ikke enig i, da han både kan lave mad og bage.

Indklagede har under sagen begrundet arbejdsfordelingen i, at der er deltagere, som er mere fysisk og psykisk skrøbelige end andre. I praksis fordeler indklagede imidlertid ikke arbejdsopgaver ud fra disse kriterier, for alle kvindelige deltagere er ikke skrøbelige, og der er mandlige deltagere, som er fysisk nedslidte.

Klager ønsker med klagen at opnå, at indklagede stopper med at kønsdiskriminere, og at han får tildelt en godtgørelse.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn under sin deltagelse i projekt 1.

Projekt 1 er et kommunalt tilbud, der afholder nyttejob. Projektet rummer flere aktiviteter herunder en lille cafe, et sy- og småsløjdværksted, et metalværksted, et træværksted og udendørs grøntpleje. Det er ikke i alle værksteder, der er daglig aktivitet.

Projektet rummer både fuldt arbejdsmarkedsparate borgere og mere skrøbelige borgere, der har brug for en mere skånsom indsats. Sy- og småsløjdværkstedet og cafeen bliver oftest anvendt til deltagere, der er psykisk sårbare.

Hver morgen kl. 8.30 mødes deltagerne på et kontor, hvor dagens arbejdsopgaver bliver fordelt i fællesskab. Deltagerne har mulighed for at byde ind på de arbejdsopgaver, som de finder mest spændende. Arbejdsopgaverne bliver herefter fordelt til de fremmødte borgere efter interesse og evner for områderne.

Hvis deltagerne møder for sent og ikke når at deltage i morgenmødet, får de tildelt opgaver ud fra hvilke områder, hvor der er ledige pladser.

I fordelingen af opgaver bliver der taget hensyn til borgernes fysiske ogpsykiske formåen og til deres gruppedynamik ved opgaveløsning.

Der findes omklædningsrum til både mænd og kvinder med tilhørende badeforhold. Alle deltagerne får tilbudt arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj på første mødedag. Arbejdstøjet er obligatorisk ved udendørs arbejde og på værkstederne.

For at en deltager kan få tildelt arbejdsopgaver i cafeen, skal den pågældende være god til kundepleje og have interesse for bagning og madlavning.

I vinterperioden var der stor efterspørgsel blandt deltagerne om en plads i cafeen, og der var desværre ikke arbejdsopgaver i cafeen til alle dem, der ønskede dette område. Cafeen var i perioden bemandet med 6-8 personer heraf også en mand.

Klager er efter lov om en aktiv beskæftigelsespolitik vurderet uddannelsesparat, og han er vurderet til ikke at have problemer ud over ledighed. I perioden fra den 11. november 2016 til den 23. december 2016, hvor han var tilknyttet projektet, var han to dage i cafeen. Han viste ikke interesse eller evner for arbejdsområdet.

Klager mødte ofte senere end kl. 8.30. Dagens arbejdsopgaver var derfor ofte allerede fordelt, når han mødte.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter ligebehandlingsloven. Nævnet behandler endvidere klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter ligestillingsloven.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår

adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Pligten til ligebehandling gælder også

for enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed.

Det fremgår af ligestillingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Efter ligestillingsloven har en offentlig myndighed pligt til inden for sit område at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder. Nævnet har herved lagt vægt på, at klager ikke har dokumenteret eller på anden vis fremlagt oplysninger, som tyder på, at det var på grund af hans køn, at han hovedsageligt fik tildelt andre arbejdsopgaver frem for arbejdsopgaver i cafeen.

Klager får derfor ikke medhold.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven

- § 1 a, om lovens anvendelsesområde

- § 2, om forbud mod forskelsbehandling

- § 4, om offentlige myndigheders forpligtelser

Ligebehandlingsloven

- § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

- § 3 om forbud mod forskelsbehandling

- § 16 a om delt bevisbyrde

<2016-6810-62007>