Sagsforløb 2017/1 LF 19
Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2017)

Kirkeministeren (Mette Bock):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken

(Lovforslag nr. L 19)

Formålet med lovforslaget er at samle og tydeliggøre, hvilke rettigheder og pligter der gælder for de mange andre trossamfund end folkekirken. Lovforslaget indeholder dels en samling og kodificering af den eksisterende praksis vedrørende trossamfund og dels en række nye initiativer, herunder tilsyn med de anerkendte trossamfunds vedtægter og økonomiske forhold.

Der er en lang og grundlovssikret tradition for religionsfrihed i Danmark.

Lovforslaget sikrer, at der fortsat er vide rammer for frit at dyrke sin tro i Danmark, samtidig med at det gøres klart og forståeligt, hvilke rettigheder og pligter der gælder for de andre trossamfund end folkekirken.

Der etableres med lovforslaget en fælles terminologi for trossamfundene, således at sondringen mellem anerkendte og godkendte trossamfund afskaffes. De trossamfund som efter gældende godkendelsespraksis er anerkendt eller godkendt, anses ved lovens ikrafttrædelse som anerkendte. Sigtet er, at de godkendte og anerkendte trossamfund ligestilles med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, som efter lovforslaget er knyttet til anerkendelsen. I sammenhæng hermed afskaffes adgangen til ministerialbogsføring, adgangen til navngivning ved dåb og navneændring ved henvendelse til trossamfundet samt adgangen til at udstede navne-, dåbs- og vielsesattester, som efter gældende praksis alene tilkommer de trossamfund, som er anerkendt ved kgl. resolution før den 1. januar 1970.

Et af de bærende hensyn bag lovforslaget er, at de trossamfund, som er blevet anerkendt eller godkendt efter hidtil gældende godkendelsesordninger, fortsat vil være at anse som anerkendte efter lovforslagets anerkendelsesbetingelser. Lovforslaget indeholder derfor i vidt omfang en kodificering af den eksisterende godkendelsespraksis, herunder en videreførelse af Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund.

På navnlig to punkter indeholder lovforslaget lempelser i forhold den gældende godkendelsespraksis.

For det første er kravet om, at et trossamfund skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, ikke videreført i lovforslaget. Det er regeringens vurdering, at skærpede krav om medlemsdemokrati og ligestilling kan gøre det nødvendigt at tilbagekalde anerkendelsen af visse traditionelle, veletablerede trossamfund i Danmark. Det ønsker regeringen ikke. På dette punkt afviger lovforslaget derfor fra det lovudkast, som var indeholdt i Trossamfundsudvalgets Betænkning 1564.

For det andet indeholder lovforslaget en lempelse af det nugældende medlemskrav om 150 medlemmer således, at medlemskravet efter lovforslagets bestemmelser er opfyldt, hvis et trossamfund har mindst 50 myndige medlemmer. Det er regeringens vurdering, at man hermed vil tilskynde flere trossamfund til at søge om anerkendelse og derved få et bedre overblik over de trossamfund, som er etableret i Danmark.

Med lovforslaget flyttes ægteskabslovens bestemmelser om vielsesbemyndigelse til personer i andre trossamfund til lov om trossamfund uden for folkekirken.

Alle stramninger som følge af den politiske aftale fra maj 2016 om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, videreføres i lovforslaget. Det gælder såvel lovfæstelse af et dekorumkrav for forkyndere med vielsesbemyndigelse, indførelse af et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre og et krav om, at forkyndere med vielsesbemyndigelse skal underskrive en løfteerklæring om at ville overholde dansk lovgivning.

Som noget nyt indføres der et lovfæstet tilsyn med de anerkendte trossamfunds organisation og økonomi. I den forbindelse oprettes et elektronisk trossamfundsregister henhørende under Kirkeministeriet. Anerkendte trossamfund skal løbende indsende oplysninger om økonomiske forhold, ændrede vedtægter mv. til Trossamfundsregistret.

Kirkeministeriet bliver således med lovforslaget forpligtet til at oprette og drive et elektronisk trossamfundsregister og i den forbindelse sikre, at anerkendte trossamfund faktisk indsender de ønskede oplysninger.

Som led i tilsynet pålægges anerkendte trossamfund hvert år at udarbejde og indsende det seneste årsregnskab til Kirkeministeriet med henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjemmeside. Kravet om årlig regnskabsaflæggelse skal ses i sammenhæng med ønsket om at skabe større åbenhed om og indsigt i trossamfundenes økonomiske forhold. Årsregnskabet vil bl.a. skulle indeholde oplysninger om donationer.

I sammenhæng med tilsynet lovfæstes en direkte hjemmel til at tilbagekalde en anerkendelse som trossamfund. Opfylder et anerkendt trossamfund ikke længere betingelserne for anerkendelse eller overholder trossamfundet ikke de forpligtelser, der er fastsat i trossamfundsloven, kan kirkeministeren tilbagekalde anerkendelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.