Den fulde tekst

Fremsat den 4. oktober 2017 af uddannelses- og forskningsministeren (Søren Pind)

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og SU-loven

(Erhvervskandidatuddannelse)

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, § 1 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, lov nr. 699 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 4 a indsættes:

»§ 4 b. Universitetet kan efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.

Stk. 3. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til en erhvervskandidatuddannelse.

Stk. 4. Universitetet kan hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Universitetet kan i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.«

2. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 4«: », 4 b«.

3. I § 8, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2,«: »og § 4 b,«.

4. I § 19, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2,«: »§ 4 b«.

5. I § 19, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 4, stk. 5,«: »og § 4 b, stk. 3,«.

6. I § 26, stk. 2, indsættes efter »heltids- og deltidsuddannelse«: »samt erhvervskandidatuddannelse«.

§ 2

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, § 3 i lov nr. 435 af 8. maj 2017 og § 6 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. Efter § 9 a indsættes:

»§ 9 b. Institutionen kan efter uddannelses- og forskningsministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 9, stk. 1, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.

Stk. 3. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til en erhvervskandidatuddannelse.

Stk. 4. Institutionen kan hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Institutionen kan i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.«

§ 3

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., efter § 4 b og § 5 i universitetsloven og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til uddannelsesstøtte.«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

 
Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
   
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Erhvervskandidatuddannelse
   
2.1.1.
Gældende ret
     
2.1.1.1.
Universitetsloven
     
2.1.1.2.
Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
     
2.1.1.3.
Persondataloven
   
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
     
2.1.2.1.
Ansøgning om godkendelse af udbud af erhvervskandidatuddannelse, ministerens godkendelse og beslutning om bortfald af en godkendelse
     
2.1.2.2.
Adgang til optagelse på erhvervskandidatuddannelse
     
2.1.2.3.
Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse
     
2.1.2.4.
Behandling af personoplysninger
 
2.2.
Ændring af SU-loven
   
2.2.1.
Gældende ret
   
2.2.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Baggrunden for lovforslaget er regeringens ønske om at give bachelorer en ny valgmulighed og skabe en bedre kobling mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov.

Med forslaget vil universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriets område som en forsøgsordning kunne ansøge om godkendelse til at udbyde allerede godkendte 2-årige heltidskandidatuddannelser som 4-årige kandidatuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Erhvervskandidatuddannelserne skal forudsætte, at den studerende under hele uddannelsesforløbet samtidig er i relevant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med selvstændig virksomhed. Erhvervskandidatuddannelserne vil være med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for Statens Uddannelsesstøtte.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Erhvervskandidatuddannelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Universitetsloven

Det følger af de gældende regler, at universiteterne kan udbyde kandidatuddannelser som heltidsuddannelser, når uddannelserne er prækvalificeret og godkendt af ministeren, jf. lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Kandidatuddannelserne er normalt normeret til 120 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, og § 4, stk. 2. Uddannelserne finansieres med fuldt statstilskud og uden deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, § 1 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, lov nr. 699 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 700 af 8. juni 2017.

Universitetet bestemmer selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte kandidatuddannelse, medmindre ministeren fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten, jf. § 4, stk. 5, i universitetsloven. På uddannelser med frit optag fastsætter universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Universitetet skal i tilknytning hertil tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen).

Der er fastsat generelle regler om kandidatuddannelserne, herunder om prøver og om adgang til optagelse på uddannelse, med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet kan herudover fastsætte særlige faglige adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse, og eventuelle adgangskrav skal fremgå af uddannelsens studieordning, jf. § 2 i kandidatadgangsbekendtgørelsen, og § 11 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (retskravsbachelor), jf. § 10 i kandidatadgangsbekendtgørelsen.

Efter de gældende regler skal kandidatuddannelserne tilrettelægges på en måde, så de studerende kan gennemføre 60 ECTS-point om året, og med fremdriftsreformen stilles der krav til både de studerende og universiteterne, så de studerendes muligheder for at gennemføre på normeret tid understøttes. Der henvises til § 8, stk. 1 og 3, i universitetsloven, § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen samt § 14, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Universitetet skal således fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister, jf. eksamensbekendtgørelsens § 14, stk. 1. Herudover kan universitetet fastsætte regler om, at studerende på bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår, jf. eksamensbekendtgørelsens § 20, stk. 1.

Endvidere kan universitetet bestemme, at studerende på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen og skal afholdes senest to måneder efter uddannelsens studiestart. Dette følger af eksamensbekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2.

På bacheloruddannelsen skal de studerende inden udgangen af det første studieår efter studiestart deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende er egnet til at gennemføre uddannelsen. De prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår, medmindre universitetet har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes første studieår, jf. eksamensbekendtgørelsens § 17.

Universitetet kan desuden beslutte også at udbyde godkendte heltidskandidatuddannelser på deltid, jf. universitetslovens § 5, stk. 2. Disse uddannelser finansieres med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 2, og § 26, stk. 1, og disse deltidsuddannelser er ikke omfattet af fremdriftsreformen.

2.1.1.2. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Det følger af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, § 3 i lov nr. 435 af 8. maj 2017 og § 6 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, der omfatter institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, at institutionerne udbyder kunstneriske og forskningsbaserede heltidsuddannelser indtil højeste niveau. Uddannelses- og forskningsministeren beslutter efter samråd med institutionen, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde, jf. lovens § 9, stk. 1.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan udbyde kandidatuddannelser, når uddannelserne er prækvalificeret og godkendt af ministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. De videregående kunstneriske uddannelser finansieres inden for en fast ramme fastsat på finansloven og har således et dimensioneret aktivitetsniveau. Uddannelserne er uden deltagerbetaling. Der henvises til § 13, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner § 10, stk. 1-3, fastsætter ministeren regler om blandt andet uddannelsernes indhold og varighed, herunder om tilmelding af studerende til uddannelseselementer, eventuelle krav til studieaktivitet, eksaminer, prøver og bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding til og framelding fra disse og om adgang til uddannelserne. Det er på denne baggrund fastsat, at institutionerne udbyder kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Der henvises til § 11 i bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Adgang til en kunstnerisk kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Institutionen kan fastsætte supplerende faglige adgangskrav, der skal fremgå af uddannelsens studieordning. Der henvises til § 2 i bekendtgørelse nr. 106 af 27. januar 2017 om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Institutionerne skal tilrettelægge kandidatuddannelserne på en måde, så de studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den fastsatte normerede studietid. Institutionerne skal herunder sikre, at studerende inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår bliver tilmeldt uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Der henvises til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Det følger af de gældende regler, at når de studerende er tilmeldt til et uddannelseselement, semester m.v., er de samtidig tilmeldt til de tilhørende prøver. Institutionen kan desuden i studieordningen fastsætte, at opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v. er en forudsætning for deltagelse i en prøve. Der henvises til § 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Herudover kan institutionen fastsætte regler om, at studerende på kandidatuddannelsen løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Der henvises til § 9 a, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Institutionerne kan desuden beslutte, at studerende på en videregående, kunstnerisk bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på bacheloruddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen og skal afholdes senest to måneder efter uddannelsens studiestart. Der henvises til § 9, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

På bacheloruddannelsen skal de studerende inden udgangen af det første studieår efter studiestart deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende er egnet til at gennemføre uddannelsen. De prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår, medmindre institutionen har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes første studieår, jf. § 8 i ovennævnte eksamensbekendtgørelse.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner har herudover mulighed for at udbyde åben uddannelse, herunder erhvervsrettede deltidsuddannelser, efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. § 3 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 5. april 2017. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at en institution, der udbyder efter- og videreuddannelse eller åben uddannelse, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, jf. § 13, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

2.1.1.3. Persondataloven

Videregående uddannelsesinstitutioners muligheder for at behandle personoplysninger, herunder indhente personoplysninger hos den studerende eller hos andre myndigheder, er reguleret af persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer samt i anden lovgivning, f.eks. forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, universitetsloven og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Persondataloven gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1.

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede), jf. persondatalovens § 3, stk. 1, nr. 1. Ved behandling forstås enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for, jf. persondatalovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til persondataloven (jf. Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, side 4057 (lovforslag nr. L 147)), at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet.

Det følger af persondatalovens § 5, stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Af persondatalovens § 5, stk. 2, fremgår, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Ifølge persondatalovens § 5, stk. 3, skal oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Det afhænger af oplysningernes karakter og formålet med videregivelsen, i hvilket omfang, der kan udveksles personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder, jf. persondatalovens §§ 6-8. Betingelserne for videregivelse af oplysninger skærpes, jo mere følsomme oplysninger der er tale om. Det er den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal vurdere, om betingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Oplysninger om personers arbejds- og ansættelsesmæssige forhold, herunder f.eks. løn og timetal fra arbejdsgiverens indberetninger til told- og skatteforvaltningen og en tro- og love-erklæring fra en person om et konkret ansættelsesforhold, er som udgangspunkt ikke personfølsomme oplysninger. Behandling og videregivelse af sådanne oplysninger vil således skulle vurderes efter reglerne i persondatalovens § 6. Efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, må behandling, herunder videregivelse blandt andet ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Ved indsamling af oplysninger hos den registrerede følger det af persondatalovens § 28, at den dataansvarlige har en oplysningspligt over for den registrerede om f.eks. formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt. Hvis oplysningerne ikke indsamles hos den registrerede, men f.eks. hos en anden myndighed, følger der en mere omfattende oplysningspligt over for den registrerede efter persondatalovens § 29.

Efter Datatilsynets praksis, som bygger på en tilkendegivelse fra Retsudvalgets flertal i betænkning over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (registerloven), er det bl.a. en forudsætning, at myndighederne har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, hvis der skal ske kontrol og samkøring af oplysninger. Det er endvidere en forudsætning, at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende borgere, der modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud, efter lovens ikrafttræden.

Borgere, som berøres af en kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes. Samkøring bør endvidere så vidt muligt kun finde sted, hvis de personer, der er omfattet af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. Efter Datatilsynets praksis skal de personer, der berøres af en kontrol, have forudgående information om, at der foretages kontrol, f.eks. i form af registersamkøring og sammenstilling af registre og oplysninger, jf. persondatalovens § 5, stk. 1, om god databehandlingsskik. Herudover forudsætter samkøring i kontroløjemed efter persondatalovens kapitel 12, at kontrolordningen anmeldes til Datatilsynet.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Ansøgning om godkendelse af udbud af erhvervskandidatuddannelse, ministerens godkendelse og beslutning om bortfald af en godkendelse

Det foreslås, at muligheden for at udbyde erhvervskandidatuddannelser etableres som en forsøgsordning, hvor ministeren i første omgang forventes at godkende, at op til 20 heltidskandidatuddannelser tillige udbydes som erhvervskandidatuddannelser.

Det er hensigten, at der vil blive afholdt en eller flere årlige ansøgningsrunder, hvor universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan ansøge om godkendelse til også at udbyde eksisterende 2-årige heltidskandidatuddannelser som 4-årige erhvervskandidatuddannelser. Ved opgørelsen af antallet af godkendte erhvervskandidatuddannelser tælles erhvervskandidatuddannelser med samme betegnelse eller fagbetegnelse som én erhvervskandidatuddannelse.

Ved vurderingen af, om der er tale om en erhvervskandidatuddannelse med samme betegnelse eller fagbetegnelse som en allerede godkendt erhvervskandidatuddannelse, vil ministeren lægge vægt på, om uddannelsesinstitutionens udbud af heltidsuddannelsen forudsætter, at uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af ministeren. F.eks. kræver et udbud af kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.), kombinationsuddannelserne f.eks. cand.merc. (jur.), og kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.), at uddannelserne er prækvalificeret og godkendt af ministeren. Tilsvarende gælder f.eks. for kandidatuddannelserne inden for det ingeniørfaglige område og inden for det humanistiske område (f.eks. cand.polyt. i bioteknologi og cand.mag. i engelsk).

Uanset om flere uddannelsesinstitutioner måtte opnå en godkendelse til at udbyde f.eks. cand.merc. eller cand.polyt. i bioteknologi som erhvervskandidatuddannelse, tæller de godkendte erhvervskandidatuddannelser cand.merc. og cand.polyt. i bioteknologi således kun som hver én af de 20 erhvervskandidatuddannelser, ministeren forventes at godkende.

Det er hensigten, at forsøgsordningen skal evalueres med henblik på, at ministeren kan vælge at lade forsøgsordningen fortsætte med udgangspunkt i de godkendte erhvervskandidatuddannelser, udvide ordningen eller lade forsøgsordningen helt eller delvist ophøre ved at bestemme, at en eller flere godkendelser skal bortfalde. Evalueringen forventes blandt andet at omfatte, i hvilken grad de studerende gennemfører erhvervskandidatuddannelsen inden for den forlængede studietid sideløbende med relevant beskæftigelse.

Der vil som udgangspunkt ikke være behov for at ændre lovgivningen, uanset om forsøgsordningen fortsættes, ophører eller udvides.

Herudover kan ministeren inden en egentlig evaluering træffe beslutning om bortfald af en eller flere godkendelser, hvis erfaringerne f.eks. skulle vise et højt frafald fra erhvervskandidatuddannelsen (inklusive studieskift til heltidsuddannelsen), eller hvis der i øvrigt f.eks. opstår mistanke om, at der spekuleres i ordningen, herunder hvis der reelt er tale om beskæftigelse alene på studiejobniveau eller lignende.

Ministeren vil herudover f.eks. også kunne beslutte at lade en godkendelse bortfalde, hvis det viser sig, at der ikke er behov for uddannelsen som følge af et lavt optag af studerende.

Hvis ministeren skulle beslutte at lade en godkendelse bortfalde, vil studerende, der er optaget på erhvervskandidatuddannelsen, have ret til at gøre erhvervskandidatuddannelsen færdig ved den pågældende uddannelsesinstitution i henhold til de regler, der i øvrigt gælder for erhvervskandidatuddannelsen, herunder eventuelle regler som institutionen måtte have fastsat om f.eks. en tidsgrænse for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet erhvervskandidatuddannelsen.

Det er de enkelte institutioner, der skal beslutte, om de tillige ønsker at udbyde en heltidskandidatuddannelse som erhvervskandidatuddannelse. Dette tilkendegives i ansøgninger til ministeren. På baggrund af de indkomne ansøgninger foretager ministeren en helhedsvurdering af, hvilke kandidatuddannelser der tillige kan godkendes som erhvervskandidatuddannelser.

Ministeren vil med hjemmel i bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om ansøgning og godkendelse af erhvervskandidatuddannelser.

Det forventes fastsat, at ministerens beslutning om godkendelse vil ske på baggrund af en helhedsvurdering af følgende kriterier:

1. En høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater, der forventes at få beskæftigelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandidater fra eksisterende heltidskandidatuddannelser, der har beskæftigelse i den private sektor.

2. Faglig og geografisk spredning med henblik på at opnå erfaring fra forskellige institutioner og forskellige fagområder.

3. Et forholdsvist højt optag på den eksisterende heltidskandidatuddannelse, således at det forventes, at institutionen kan opretholde både et heltidskandidatudbud og et erhvervskandidatudbud.

4. En forholdsvis lav ledighed blandt nyuddannede fra den eksisterende heltidskandidatuddannelse, således at det kan forventes, at der vil være tilstrækkeligt med ansøgere, der er i relevant beskæftigelse.

5. Eventuelle positive tilkendegivelser fra arbejdsmarkedsorganisationer, herunder at de er interesseret i at ansætte bachelorer, der sideløbende med ansættelsen gennemfører en erhvervskandidatuddannelse.

Der forventes fastsat nærmere regler om, at ansøgninger fra institutionerne blandt andet skal indeholde en overordnet redegørelse for, hvornår erhvervskandidatuddannelsen forventes at kunne igangsættes (første optag), størrelsen af uddannelsens forventede optag samt tilrettelæggelse. Herudover forventes det, at institutionen i tilknytning til optagets forventede størrelse skal redegøre for, hvorvidt kvalificerede personer, der er i beskæftigelse på baggrund af deres bacheloruddannelse, forventes at kunne blive optaget på erhvervskandidatuddannelsen efter nogle år på arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet selv vil kunne tilvejebringe sammenlignelige indikatorer for de forhold nævnt ovenfor under pkt. 1-4.

Ministeren vil som konsekvens af den foreslåede ændring i § 19, stk. 2, i universitetsloven, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4 og 5, og ændring i § 26, stk. 2, i universitetsloven, som affattet ved dette lovforslag § 1, nr. 6, foretage ændring af bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved institutionerne, således at det fastsættes, at der ydes fuldt tilskud til universitetets udbud af erhvervskandidatuddannelser og således ingen deltagerbetaling for danske statsborgere og for udenlandske borgere, der har krav på ligestilling med danske statsborgere, mens universitetet opkræver fuld betaling for udbud af disse uddannelser til øvrige udenlandske borgere.

2.1.2.2. Adgang til og optagelse på erhvervskandidatuddannelse

Hensigten med forslaget er, at en institution, der har fået ministerens godkendelse til at udbyde en erhvervskandidatuddannelse, som udgangspunkt selv fastsætter, hvor mange kvalificerede erhvervskandidatstuderende institutionen vil optage. Hvis kandidatuddannelsen udbudt på heltid er dimensioneret på optag, er det hensigten, at ministeren med den nye hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, vil fastlægge, at dimensioneringen skal gælde for den samlede tilgang til erhvervskandidatuddannelsen og heltidskandidatuddannelsen. En eventuel dimensionering af en kandidatuddannelse vil således ikke kunne overskrides ved at optage studerende på erhvervskandidatuddannelsen.

De videregående kunstneriske uddannelser er dimensionerede på det samlede aktivitetsniveau og ikke på optag, idet uddannelserne finansieres ved en rammebevilling med et tilhørende aktivitetskrav. Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i forslagets § 2, nr. 1, vil fastlægge, at dimensioneringen skal gælde for det samlede aktivitetsniveau på erhvervskandidatuddannelsen og heltidskandidatuddannelsen.

Den enkelte institution fastsætter selv de nærmere kriterier for, om optagelse af en ansøger på erhvervskandidatuddannelsen skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Institutionen kan derfor f.eks. beslutte, at muligheden for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse ophører to år efter afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Institutionen vil også kunne undlade at fastsætte en sådan frist.

Efter gældende regler giver en bestået bacheloruddannelse ved et universitet eller en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme institution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (retskravsbachelor). Dette ændres ikke med lovforslaget. En studerende, der ønsker at bevare sin mulighed for at blive optaget på en heltidskandidatuddannelse på baggrund af sin retskravsbachelor i tilfælde af at den studerende ikke optages på erhvervskandidatuddannelsen, skal derfor søge om optagelse på begge uddannelser i direkte forlængelse af sin bacheloruddannelse. Hvis den studerende ikke bliver optaget på erhvervskandidatuddannelsen, kan den studerende benytte sig af sit retskrav på optag på heltidskandidatuddannelsen.

Hvis en ansøger, der er blevet optaget på en erhvervskandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af sin bacheloruddannelse, alligevel ikke opfylder betingelserne om relevant beskæftigelse ved studiestart, bibeholder den studerende sit retskrav på at blive optaget på heltidskandidatuddannelsen i umiddelbar forlængelse af bacheloruddannelsen, selvom den studerende ikke også har søgt om optagelse på heltidskandidatuddannelsen. Dette gælder uanset årsagen til, at ansøgeren ikke opfylder betingelsen om relevant beskæftigelse ved studiestart.

Hvis en person får afslag på optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og ønsker at ansøge ved en senere optagelsesrunde, vil ansøgeren miste sit retskrav på at blive optaget på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution, da ansøgeren ikke søger om optag i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Det er hensigten med forslaget, at institutionen kun kan optage ansøgere, som opfylder de faglige adgangskrav, som er fastsat for heltidskandidatuddannelsen. For at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse skal ansøgeren derfor besidde en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse samt opfylde de særlige faglige adgangskrav, som institutionen eventuelt har fastsat om f.eks. fag og karakterkrav. Ministeren vil som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om adgang og optag til en erhvervskandidatuddannelse og forventes herunder at bestemme, at ansøgeren ud over at opfylde adgangskravene til heltidskandidatuddannelsen skal opfylde én af følgende to betingelser:

1. Have en dokumenteret ansættelsesaftale med en arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm), så ansøgeren vil være en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidigt med sine kandidatstudier. Et almindeligt studiejob er ikke tilstrækkeligt. Betingelsen om relevant beskæftigelse kan opfyldes ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i den private sektor eller ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i den offentlige sektor. Institutionen skal fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen af ansættelsesaftalen, herunder skal der senest ved studiestart foreligge dokumentation for, at virksomhed og studerende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.

2. Være iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er tilknyttet et offentligt/privat iværksættermiljø, således at den studerende af universitetet vurderes til at være i reelt iværksætterforløb. Alene et CVR-nummer er ikke tilstrækkeligt. Institutionen skal fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme særlige forhold hos en arbejdsgiver, som betyder, at ansøgerens beskæftigelse ikke opfylder kravet om, at beskæftigelsen skal svare til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm). Det er derfor hensigten, at ministeren i de centralt fastsatte regler vil give uddannelsesinstitutionerne adgang til at dispensere fra minimumstimetallet i særlige tilfælde. Det forventes fastsat, at dispensation kun kan gives, hvis beskæftigelsen opfylder de øvrige betingelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der er tale om relevant beskæftigelse, ikke i sig selv vil kunne begrunde dispensation fra minimumstimetallet. Det er således hensigten, at der f.eks. ikke vil kunne gives dispensation på baggrund af en ansættelsesaftale om relevant ansættelse svarende til 24 timer om ugen, hvis der ikke i øvrigt foreligger særlige forhold vedrørende beskæftigelsen hos arbejdsgiveren, som begrunder en dispensation.

Institutionen skal vurdere, hvorvidt ansøgerne opfylder betingelserne for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse.

Selvom ansøgeren opfylder betingelserne for at blive optaget, har ansøgeren ikke retskrav på at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse i de tilfælde, hvor der er flere kvalificerede ansøgere end antal af studiepladser. Det er institutionen, der fastlægger, hvor mange studiepladser der udbydes på den enkelte erhvervskandidatuddannelse (under hensyntagen til en eventuel maksimumsramme).

Den studerende skal som udgangspunkt opretholde den relevante beskæftigelse eller iværksættervirksomhed under hele erhvervskandidatuddannelsen. Institutionen skal indhente dokumentation herfor flere gange undervejs i studiet.

Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 5, i universitetsloven og § 9 b, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil fastsætte, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse har krav på at kunne skifte til institutionens heltidskandidatuddannelse. Den studerendes krav på at kunne skifte til heltidsuddannelsen gælder, uanset om årsagen til, at den studerendes beskæftigelse måtte ophøre, skyldes den studerendes egne forhold, eller forhold som den studerende ikke har indflydelse på f.eks. virksomhedens konkurs.

Det må forudses, at nogle studerende undervejs i erhvervskandidatuddannelsen vil ønske at skifte arbejdsgiver eller overgå fra f.eks. iværksætteri til anden relevant beskæftigelse. Det er hensigten, at institutionen på baggrund af en konkret ansøgning fra en studerende skal tage stilling til, om den studerendes nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed har en karakter, som kan sidestilles med den beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, der dannede baggrund for den studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.

Hvis institutionen vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed kan sidestilles med den oprindelige, opfylder den studerende fortsat betingelserne for at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen. Hvis institutionen vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed ikke kan sidestilles med den oprindelige, vil den studerende ikke kunne fortsætte på erhvervskandidatuddannelsen. Den studerende har i så fald krav på at fortsætte på den tilsvarende heltidskandidatuddannelse så vidt muligt fra førstkommende semesterstart.

Der kan foreligge særlige hensyn, der begrunder, at uddannelsesinstitutionen giver den studerende udsættelse med at skifte til heltidsuddannelsen fra førstkommende semesterstart til et senere tidspunkt i løbet af det førstkommende semester. Men det skal ikke være muligt for en studerende at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et helt semester uden at have sideløbende relevant beskæftigelse eller iværksættervirksomhed.

2.1.2.3. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse

Da det foreslås, at erhvervskandidatuddannelsen skal være fuldt statsfinansieret uden deltagerbetaling, er det nødvendigt at sikre de studerendes studiefremdrift. Ministeren vil overlade det til universiteterne at bestemme, hvordan de vil sikre de studerendes studiefremdrift. Universiteterne kan derfor selv vælge, om den enkelte erhvervskandidatuddannelse f.eks. skal følge de krav til studiefremdrift, som gælder for heltidsversionen af kandidatuddannelsen, med de tilpasninger som nødvendigvis følger af, at erhvervskandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 4 år i stedet for 2 år.

For så vidt angår de videregående kunstneriske uddannelser, vil ministeren i medfør af de gældende bestemmelser i lov om de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner § 10, stk. 1-3, fastsætte de centrale rammer for erhvervskandidatuddannelser, inden for hvilke den enkelte institution kan fastsætte interne regler om blandt andet studiefremdrift mv. Institutionerne skal fastsætte regler for studiefremdrift mv., der tager højde for, at studerende har den dobbelte tidsramme.

Det er hensigten, at universitetet bevarer de samme muligheder for at fastsætte interne regler for tilmelding til fag og prøver og mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav, som universitetet har efter gældende regler for heltidskandidatuddannelser.

Det er ligeledes hensigten, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner bevarer deres mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav, som de har efter gældende regler for heltidskandidatuddannelser. Ministeren forventes også at fastsætte centrale regler om, at studerende på erhvervskandidatuddannelser på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår skal tilmeldes uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til 30 ECTS-point eller 15 ECTS-point. Herved tages højde for, at erhvervskandidatuddannelserne har den dobbelte tidsramme.

Det forventes herudover, at ministeren vil give universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner mulighed for at bestemme, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Formålet med en studiestartsprøve er at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt erhvervskandidatuddannelsen. Hvis institutionen vælger at fastsætte interne regler om en studiestartsprøve på erhvervskandidatuddannelsen, skal denne afholdes senest 4 måneder efter uddannelsens studiestart.

Desuden forventes ministeren at give universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner mulighed for at bestemme, at de studerende inden udgangen af det første studieår efter studiestart skal deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende er egnet til at gennemføre uddannelsen. De prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår, medmindre institutionen har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes første studieår.

I forhold til opgørelser af de studerendes eventuelle studietidsoverskridelser vil der blive taget højde for, at de studerende har den dobbelte tidsramme (dvs. normeret tid på fire år).

2.1.2.4. Behandling af personoplysninger

Det er hensigten, at uddannelsesinstitutionernes behandling af personoplysninger skal ske under iagttagelse af persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001. Lovforslaget tilsigter hverken en fravigelse eller præcisering af persondataloven. Der henvises i den forbindelse til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelses-forordningen) får virkning den 25. maj 2018, og at det fra dette tidspunkt er forordningen og den på tidspunktet gældende danske lovgivning på området, der vil regulere behandlingen af personoplysninger.

Ministeren forventes med hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, at fastsætte, at institutionen kan anmode den studerende om at underskrive en tro- og love-erklæring, som forpligter den studerende til at give institutionen meddelelse om væsentlige ændringer i den studerendes beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, som vil kunne indebære, at den studerende ikke længere opfylder optagelsesbetingelserne om relevant sideløbende beskæftigelse eller iværksættervirksomhed. Institutionen skal på baggrund af en studerendes meddelelse om sådanne væsentlige ændringer tage stilling til, om betingelserne for den studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelsen fortsat er opfyldt eller ej.

Det er efter lovforslaget blandt andet en betingelse for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, at ansøgeren har sideløbende relevant beskæftigelse. Den studerende skal opfylde kravet om sideløbende relevant beskæftigelse under hele uddannelsen. Det er uddannelsesinstitutionerne, der skal kontrollere, om den studerende opfylder dette krav. I den forbindelse vurderes det at være nødvendigt at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at indhente oplysninger fra told- og skatteforvaltningen om den studerendes indtægtsforhold, herunder løn og timetal. Da der er tale om videregivelse af oplysninger med henblik på samkøring i kontroløjemed, skabes der med lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, det fornødne klare og tydelige retsgrundlag for samkøringen.

2.2. Ændring af SU-loven

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 1 i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, at SU gives til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og efter § 5 i universitetsloven (deltidsuddannelse) giver ikke ret til SU.

Det følger endvidere af SU-lovens § 5, at en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse, være af mindst 3 måneders varighed og - som udgangspunkt - være ulønnet.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre den grundlæggende betingelse om, at SU kun gives til heltidsuddannelser. Erhvervskandidatuddannelser vil ikke være tilrettelagt på heltid. Derfor foreslås det i lovforslagets § 3 at ændre SU-lovens § 1, stk. 2, så erhvervskandidatuddannelser udbudt efter den foreslåede § 4 b i universitetsloven og § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ikke berettiger til SU.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes samlet set at have begrænsede økonomiske konsekvenser.

Erhvervskandidatuddannelserne vil være uden deltagerbetaling, med fuldt statstilskud og uden SU. Statstilskuddet afholdes – i lighed med de andre aktivitetsstyrede uddannelsesbevillinger – under det statslige delloft for driftsudgifter. Der vil være en forskydning af statstilskuddet til uddannelsesinstitutionerne mellem finansår, når studerende forventes at gennemføre en kandidatuddannelse på 4 år i stedet for på 2 år.

Forslaget forventes generelt ikke at generere netto-meraktivitet i uddannelsessektoren, da der i hovedsagen forventes at være en substitution fra eksisterende heltidsuddannelser til erhvervskandidatuddannelser. Det vil sige, at en studerende, der før ville være blevet optaget på en ordinær kandidatuddannelse, i stedet vil blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse.

Da studerende på erhvervskandidatuddannelsen ikke modtager SU, vil der være en forventet mindreudgift på 0,1 mio. kr. pr. studerende pr. år under delloft for indkomstoverførsler. I det omfang, at ordningen giver mulighed for, at studerende, der ikke før ville være optaget på en ordinær kandidatuddannelse, optages på en erhvervskandidatuddannelse, kan det medføre begrænsede merudgifter. Eventuelle mer- eller mindreudgifter vil blive reguleret på forslag til lov om tillægsbevilling samt de årlige bevillingslove.

Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

Der vil være begrænsede administrative konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med administrationen af ordningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der forventes ikke at være egentlige erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser forbundet med forslaget. Men det er en betingelse for optag på en erhvervskandidatuddannelse, at den studerende enten har en dokumenteret ansættelsesaftale, hvilket indebærer, at der senest ved studiestart skal foreligge dokumentation for, at virksomheden og den studerende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og at der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen, eller at den studerende er iværksætter med selvstændig virksomhed.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. juni 2017 til den 8. august 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Ankenævnet for Statens uddannelsesstøtteordninger, Arkitektskolen Aarhus, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, Censorformandskaberne for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, diplomuddannelser og akademiuddannelser, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, CO søfart, C3, Danish Institute for Study Abroad, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Danske Landbrugsskoler, Dansk Metal, Dansk Magisterforening, Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere og designere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer – FSR, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Unge Akademi, Djøf, Dramatikeruddannelsen, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fiskeriskolen, Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Foreningen af danske lægestuderende, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasiernes bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasier, Handelsskolernes Lærerforening (HL), HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, Innovationsfonden, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Kunstakademiets Billedkunstskoler, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen (VUC), Lederne, LO, Lægemiddelindustriforeningen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Private gymnasier og studenterkurser, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rep. for forstandere for de maritime institutioner, Rep. for de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Rep. for undervisere på de maritime institutioner, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sektorforskningens Direktørkollegium, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skolelederforeningen, Skoleskibet Georg Stage, Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, Studievalg Fyn, Studievalg København, Studievalg Midt- og Vestjylland, Studievalg Nordjylland, Studievalg Sjælland, Studievalg Sydjylland, Studievalg Østjylland, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Søværnet, Teknisk Landsforbund, Tekniq, 3F Fagligt Fælles Forbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Sjælland, University College Syddanmark, VEU-rådet, VIA University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Århus Maskinmesterskole.

 

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Begrænsede økonomiske konsekvenser
Begrænsede økonomiske konsekvenser
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Begrænsede administrative konsekvenser for de berørte uddannelsesinstitutioner
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige forpligtelser
(sæt X)
JA
NEJ
X
 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler kan institutionerne udbyde kandidatuddannelser som heltidsuddannelser, når uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af ministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Kandidatuddannelserne er normalt normeret til 120 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, og § 4, stk. 2. Uddannelserne finansieres med fuldt statstilskud og uden deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 1.

Universitetet bestemmer selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte kandidatuddannelse, medmindre ministeren fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten, jf. § 4, stk. 5, i universitetsloven. På uddannelser med frit optag fastsætter universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Universitetet skal i tilknytning hertil tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen).

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet kan herudover fastsætte særlige faglige adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse, og eventuelle adgangskrav skal fremgå af uddannelsens studieordning, jf. § 2 i kandidatadgangsbekendtgørelsen, og § 11 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (retskravsbachelor), jf. § 10 i kandidatadgangsbekendtgørelsen.

Universitetet har desuden mulighed for at udbyde godkendte heltidskandidatuddannelser på deltid, jf. universitetslovens § 5, stk. 2. Disse uddannelser finansieres med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 2, og § 26, stk. 1, og uddannelserne er ikke omfattet af fremdriftsreformen.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at universiteterne får mulighed for at ansøge ministeren om godkendelse til tillige at udbyde 2-årige godkendte heltidskandidatuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelser). Disse erhvervskandidatuddannelser skal tilrettelægges således, at de skal gennemføres over 4 år.

Med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 2, i universitetsloven vil ministeren kunne bestemme, at en godkendelse bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre. Ministeren vil hermed kunne træffe beslutning om bortfald af en eller flere godkendelser, hvis der f.eks. skulle vise sig at være et højt frafald fra erhvervskandidatuddannelsen eller en høj grad af studieskift til heltidsuddannelsen. Hvis der i øvrigt f.eks. opstår mistanke om, at der spekuleres i ordningen, herunder hvis der reelt er tale om beskæftigelse alene på studiejobniveau eller lignende, kan ministeren også lade en godkendelse bortfalde. Ministeren vil herudover f.eks. også kunne beslutte at lade en godkendelse bortfalde, hvis det viser sig, at der ikke er behov for uddannelsen som følge af et lavt optag af studerende.

Hvis ministeren i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 2, i universitetsloven skulle beslutte at lade en godkendelse bortfalde, vil studerende, der er optaget på erhvervskandidatuddannelsen, have ret til at gøre erhvervskandidatuddannelsen færdig ved den pågældende uddannelsesinstitution i henhold til de regler, der i øvrigt gælder for erhvervskandidatuddannelsen, herunder eventuelle regler som institutionen måtte have fastsat om f.eks. en tidsgrænse for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet erhvervskandidatuddannelsen.

Det er endvidere hensigten, at forsøgsordningen skal evalueres med henblik på, at ministeren kan vælge at lade forsøgsordningen fortsætte med udgangspunkt i de godkendte erhvervskandidatuddannelser, udvide ordningen eller lade forsøgsordningen helt eller delvist ophøre ved at bestemme, at en eller flere godkendelser skal bortfalde.

Med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 3, i universitetsloven kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til en erhvervskandidatuddannelse. Hvis kandidatuddannelsen udbudt på heltid er dimensioneret med en maksimumsramme for tilgangen af studerende, er det hensigten, at ministeren vil fastlægge, at dimensioneringen skal gælde for den samlede tilgang til erhvervskandidatuddannelsen og heltidskandidatuddannelsen. Det er således ikke tanken, at dimensioneringen af en heltidskandidatuddannelse kan overskrides ved at øge optaget af studerende på erhvervskandidatuddannelsen.

Med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 4, i universitetsloven gives universitetet en ny mulighed for hos told- og skatteforvaltningen at indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Hensigten er, at universitetet således får mulighed for at kontrollere, om den studerende opretholder betingelsen om at have sideløbende relevant beskæftigelse under hele erhvervskandidatuddannelsen.

Oplysninger fra told- og skatteforvaltningen om den studerendes indtægtsforhold er nødvendige i kontrollen af, om den studerende opfylder betingelserne om relevant beskæftigelse, herunder iværksættervirksomhed. Der er således tale om indsamling af oplysninger med henblik på samkøring i kontroløjemed, hvilket efter Datatilsynets praksis kræver udtrykkelig lovhjemmel. Det foreslås derfor, at der etableres en specifik hjemmel hertil.

Det forudsættes i forbindelse med samkøring af oplysninger i kontroløjemed, at myndighederne som nævnt har et klart og utvetydigt retsgrundlag, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Borgere, som berøres af en kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 5, i universitetsloven vil ministeren fastsætte nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.

Det forventes, at reglerne om udbud blandt andet vil beskrive ansøgningsproceduren og de nærmere indholdsmæssige krav til universitetets ansøgning. Der forventes fastsat nærmere regler om, at ansøgninger fra universiteterne blandt andet skal indeholde en overordnet redegørelse for, hvornår erhvervskandidatuddannelsen forventes at kunne igangsættes (første optag), størrelsen af uddannelsens optag samt tilrettelæggelse. Herudover forventes det, at universitetet i tilknytning til optagets forventede størrelse skal redegøre for, hvorvidt kvalificerede studerende, der er i beskæftigelse på baggrund af deres bacheloruddannelse, forventes at kunne blive optaget på erhvervskandidatuddannelsen efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Ministeren vil desuden med hjemmel i bemyndigelsen i den foreslåede § 4 b, stk. 5, i universitetsloven fastsætte nærmere regler om godkendelse af erhvervskandidatuddannelser. Det forventes blandt andet fastsat, at beslutningen om godkendelse vil ske på baggrund af en helhedsvurdering af følgende kriterier:

1. En høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater, der forventes at få beskæftigelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandidater fra eksisterende heltidskandidatuddannelser, der har beskæftigelse i den private sektor.

2. Faglig og geografisk spredning med henblik på at opnå erfaring fra forskellige universiteter og forskellige fagområder.

3. Et forholdsvist højt optag på den eksisterende heltidskandidatuddannelse, således at det forventes, at universitetet kan opretholde både et heltidskandidatudbud og et erhvervskandidatudbud.

4. En forholdsvis lav ledighed blandt nyuddannede fra den eksisterende heltidskandidatuddannelse, således at det kan forventes, at der vil være tilstrækkeligt med ansøgere, der er i relevant beskæftigelse.

5. Eventuelle positive tilkendegivelser fra arbejdsmarkedsorganisationer, herunder at de er interesseret i at ansætte bachelorer, der sideløbende med ansættelsen gennemfører en erhvervskandidatuddannelse.

Det bemærkes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet selv vil kunne tilvejebringe sammenlignelige indikatorer for de forhold nævnt ovenfor under pkt. 1-4.

Det forventes fastsat, at universiteterne hvert år kan optage studerende på de erhvervskandidatuddannelser, som de enkelte universiteter har fået godkendt, indtil ministeren måtte beslutte, at en godkendelse skal bortfalde.

Hensigten med forslaget er, at et universitet, der har fået ministerens godkendelse til at udbyde en erhvervskandidatuddannelse, som udgangspunkt selv fastsætter, hvor mange kvalificerede erhvervskandidatstuderende universitetet vil optage.

Ministeren vil som konsekvens af den foreslåede § 4 b, stk. 5, i universitetsloven fastsætte nærmere regler om adgang og optag til en erhvervskandidatuddannelse. Det forventes, at det enkelte universitet selv får mulighed for at fastsætte de nærmere kriterier for, om optagelse af en ansøger på erhvervskandidatuddannelsen skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Universitetet kan derfor f.eks. beslutte, at muligheden for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse ophører to år efter afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Universitetet vil også kunne undlade at fastsætte en sådan frist. Det forventes, at ministeren blandt andet vil fastsætte regler om, at universitetet kun kan optage ansøgere, som opfylder de adgangskrav, der er fastsat for heltidskandidatuddannelsen. For at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse skal ansøgeren derfor besidde en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse samt opfylde de faglige adgangskrav, som universitetet eventuelt har fastsat om f.eks. fag og karakterkrav. Det forventes desuden fastsat, at ansøgeren herudover skal opfylde én af følgende to betingelser:

1. Have en dokumenteret ansættelsesaftale med en arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm), så ansøgeren vil være en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidigt med sine kandidatstudier. Et almindeligt studiejob er ikke tilstrækkeligt. Betingelsen om relevant beskæftigelse kan opfyldes ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i den private sektor eller ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i den offentlige sektor. Universitetet skal fastsætte de nærmere rammer for ansættelsesaftalen, herunder skal der senest ved studiestart foreligge dokumentation for, at virksomhed og studerende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse, samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.

2. Være iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er tilknyttet et offentligt/privat iværksættermiljø, således at den studerende af universitetet vurderes til at være i reelt iværksætterforløb. Et CVR-nummer er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Universitetet skal fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme særlige forhold hos en arbejdsgiver, som betyder, at ansøgerens beskæftigelse ikke opfylder kravet om, at beskæftigelsen skal svare til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm). Det er derfor hensigten, at ministeren i de centralt fastsatte regler vil give uddannelsesinstitutionerne adgang til at dispensere fra minimumstimetallet i særlige tilfælde. Det forventes fastsat, at dispensation kun kan gives, hvis beskæftigelsen opfylder de øvrige betingelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der er tale om relevant beskæftigelse, ikke i sig selv vil kunne begrunde dispensation fra minimumstimetallet. Det er således hensigten, at der f.eks. ikke vil kunne gives dispensation på baggrund af en ansættelsesaftale om relevant ansættelse svarende til 24 timer om ugen, hvis der ikke i øvrigt foreligger særlige forhold vedrørende beskæftigelsen hos arbejdsgiveren, som begrunder en dispensation.

Det forventes fastsat, at universitetet skal vurdere, hvorvidt ansøgerne opfylder betingelserne for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse. Selvom ansøgeren opfylder betingelserne for at blive optaget, vil ansøgeren imidlertid ikke have et retskrav på at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse i de tilfælde, hvor der er flere kvalificerede ansøgere end antal af studiepladser. Det er universitetet, der fastlægger, hvor mange studiepladser der udbydes på den enkelte erhvervskandidatuddannelse (under hensyntagen til en eventuel maksimumsramme).

Den studerende skal som udgangspunkt opretholde den relevante beskæftigelse eller iværksættervirksomheden under hele erhvervskandidatuddannelsen. Universitetet skal indhente dokumentation herfor flere gange undervejs i studiet.

Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 5, i universitetsloven vil fastsætte, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse har krav på at kunne skifte til universitetets heltidskandidatuddannelse. Den studerende skal så vidt muligt kunne optages på heltidskandidatuddannelsen ved førstkommende semesterstart. Den studerendes krav på at kunne skifte til heltidsuddannelsen forventes at skulle gælde, uanset om årsagen til, at den studerende ophører med den relevante beskæftigelse, skyldes den studerendes egne forhold, eller forhold som den studerende ikke har indflydelse på f.eks. virksomhedens konkurs.

Det må forudses, at nogle studerende undervejs i erhvervskandidatuddannelsen vil ønske at skifte arbejdsgiver eller overgå fra f.eks. iværksætteri til anden relevant beskæftigelse. Det er hensigten at fastsætte regler om, at universitetet på baggrund af en konkret ansøgning fra en studerende skal tage stilling til, om den studerendes nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed har en karakter, som kan sidestilles med den beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, der dannede baggrund for den studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.

Hvis universitetet vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed kan sidestilles med den oprindelige, opfylder den studerende fortsat betingelserne for at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen. Hvis universitetet vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed ikke kan sidestilles med den oprindelige, vil den studerende ikke kunne fortsætte på erhvervskandidatuddannelsen. Den studerende har i så fald krav på at fortsætte på den tilsvarende heltidskandidatuddannelse så vidt muligt fra førstkommende semesterstart.

Der kan foreligge særlige hensyn, der begrunder, at uddannelsesinstitutionen giver den studerende udsættelse med at skifte til heltidsuddannelsen fra førstkommende semesterstart til et senere tidspunkt i løbet af det førstkommende semester. Men det skal ikke være muligt for en studerende at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et helt semester uden at have sideløbende relevant beskæftigelse eller iværksættervirksomhed.

Ministeren forventes herudover med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 5, i universitetsloven at fastsætte, at universitetet kan anmode den studerende om at underskrive en tro- og love-erklæring, som forpligter den studerende til at give universitetet meddelelse om væsentlige ændringer i den studerendes beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, som vil kunne indebære, at den studerende ikke længere opfylder optagelsesbetingelserne om relevant sideløbende beskæftigelse eller iværksættervirksomhed. Universitetet skal på baggrund af en studerendes meddelelse om sådanne væsentlige ændringer tage stilling til, om betingelserne for den studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelsen fortsat er opfyldt eller ej.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.1., 2.1.1.3. og 2.1.2.

Til nr. 2

Der er fastsat generelle regler om kandidatuddannelserne, herunder om prøver og om adgang til optagelse på uddannelse, med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1. På bacheloruddannelsen skal de studerende inden udgangen af det første studieår efter studiestart deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende er egnet til at gennemføre uddannelsen. De prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår, medmindre universitetet har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes første studieår. Dette følger af eksamensbekendtgørelsens § 17.

Med den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, 1. pkt., i universitetsloven vil ministeren fastsætte de generelle rammer for erhvervskandidatuddannelser.

Da det er hensigten med forslaget, at erhvervskandidatuddannelsen skal være fuldt statsfinansieret uden deltagerbetaling, er det nødvendigt at sikre de studerendes studiefremdrift. Ministeren vil overlade det til universiteterne at bestemme, hvordan de vil sikre de studerendes studiefremdrift. Universiteterne kan derfor selv vælge, om den enkelte erhvervskandidatuddannelse f.eks. skal følge de krav til studiefremdrift, som gælder for heltidsversionen af kandidatuddannelsen, med de tilpasninger som nødvendigvis følger af, at erhvervskandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 4 år i stedet for 2 år.

Det forventes, at ministeren blandt andet vil give universitetet mulighed for at bestemme, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve og en førsteårsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis universitetet vælger at fastsætte interne regler om en studiestartsprøve og en førsteårsprøve på erhvervskandidatuddannelsen, forventes det fastsat, at studiestartsprøven skal afholdes senest 4 måneder efter uddannelsens studiestart, og førsteårsprøven skal afholdes senest med udgangen af det første studieår efter studiestart.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.1. og 2.1.2.

Til nr. 3

Efter de gældende regler skal kandidatuddannelserne tilrettelægges på en måde, så de studerende kan gennemføre 60 ECTS-point om året, og med fremdriftsreformen stilles der krav til både de studerende og universiteterne, så de studerendes muligheder for at gennemføre på normeret tid understøttes. Der henvises til universitetslovens § 8, stk. 3, og uddannelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1.

Universitetet skal således fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1. Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister, jf. eksamensbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Herudover kan universitetet fastsætte regler om, at studerende på kandidatuddannelsen løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår, jf. eksamensbekendtgørelsens § 20, stk. 1.

Med den foreslåede ændring af § 8, stk. 3, 1. pkt., vil ministeren fastsætte regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte erhvervskandidatuddannelser, herunder eventuelle krav til studieaktivitet.

Da det er hensigten med forslaget, at erhvervskandidatuddannelsen skal være fuldt statsfinansieret uden deltagerbetaling, er det nødvendigt at sikre de studerendes studiefremdrift. Det er hensigten, at ministeren vil overlade det til universitetet at bestemme, hvordan det vil sikre de studerendes studiefremdrift. Universitetet kan derfor selv vælge, om den enkelte erhvervskandidatuddannelse f.eks. skal følge de krav til studiefremdrift, som gælder for heltidsversionen af kandidatuddannelsen, med de tilpasninger som nødvendigvis følger af, at erhvervskandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 4 år i stedet for 2 år.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.1. og 2.1.2.

Til nr. 4

Det følger af de gældende regler, at universiteterne kan udbyde kandidatuddannelser som heltidsuddannelser, når uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af ministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne finansieres med fuldt statstilskud og uden deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 1.

Universitetet kan desuden uden ministerens godkendelse beslutte også at udbyde godkendte heltidskandidatuddannelser på deltid, jf. universitetslovens § 5, stk. 2. Disse uddannelser finansieres med delvis deltagerbetaling og delvist statstilskud, jf. universitetslovens § 19, stk. 2, og § 26, stk. 1. Til disse uddannelser er der ikke krav om sideløbende beskæftigelse, men uddannelserne skal tilrettelægges således, at de kan følges i fritiden samtidig med erhvervsarbejde på fuldtid.

Med den foreslåede ændring i universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt., sammenholdt med de foreslåede ændringer i universitetslovens § 19, stk. 2, 2. pkt., og § 26, stk. 2, vil der kunne ydes fuldt tilskud til universitetets udbud af erhvervskandidatuddannelser. Der vil således ikke være deltagerbetaling for danske statsborgere og for udenlandske borgere, der har krav på ligestilling med danske statsborgere. Universitetet skal derimod opkræve fuld betaling for udbud af erhvervskandidatuddannelser til øvrige udenlandske borgere.

Ministeren vil foretage de nødvendige konsekvensændringer af bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.1. og 2.1.2.

Til nr. 5

Det følger af de gældende regler, at universiteterne kan udbyde kandidatuddannelser som heltidsuddannelser, når uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af ministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne finansieres med fuldt statstilskud og uden deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 1.

Universitetet kan desuden uden ministerens godkendelse beslutte også at udbyde godkendte heltidskandidatuddannelser på deltid, jf. universitetslovens § 5, stk. 2. Disse uddannelser finansieres med delvis deltagerbetaling og delvist statstilskud, jf. universitetslovens § 19, stk. 2, og § 26, stk. 1. Til disse uddannelser er der ikke krav om sideløbende beskæftigelse, men uddannelserne skal tilrettelægges således, at de kan følges i fritiden samtidig med erhvervsarbejde på fuldtid.

Med den foreslåede ændring i universitetslovens § 19, stk. 2, 2. pkt., sammenholdt med de foreslåede ændringer i universitetslovens § 19, stk. 2, 1. pkt. og § 26, stk. 2, vil der kunne ydes fuldt tilskud til universitetets udbud af erhvervskandidatuddannelser. Der vil således ikke være deltagerbetaling for danske statsborgere og for udenlandske borgere, der har krav på ligestilling med danske statsborgere. Universitetet skal derimod opkræve fuld betaling for udbud af erhvervskandidatuddannelser til øvrige udenlandske borgere.

Ministeren vil foretage de nødvendige konsekvensændringer af bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.1. og 2.1.2.

Til nr. 6

Det følger af de gældende regler, at universiteterne kan udbyde kandidatuddannelser som heltidsuddannelser, når uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af ministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne finansieres med fuldt statstilskud og uden deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 1.

Universitetet kan desuden uden ministerens godkendelse beslutte også at udbyde godkendte heltidskandidatuddannelser på deltid, jf. universitetslovens § 5, stk. 2. Disse uddannelser finansieres med delvis deltagerbetaling og delvist statstilskud, jf. universitetslovens § 19, stk. 2, og § 26, stk. 1. Til disse uddannelser er der ikke krav om sideløbende beskæftigelse, men uddannelserne skal tilrettelægges således, at de kan følges i fritiden samtidig med erhvervsarbejde på fuldtid.

Med den foreslåede ændring i universitetslovens § 26, stk. 2, sammenholdt med de foreslåede ændringer i universitetslovens § 19, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil der kunne ydes fuldt tilskud til universitetets udbud af erhvervskandidatuddannelser. Der vil således ikke være deltagerbetaling for danske statsborgere og for udenlandske borgere, der har krav på ligestilling med danske statsborgere. Universitetet skal derimod opkræve fuld betaling for udbud af erhvervskandidatuddannelser til øvrige udenlandske borgere.

Ministeren vil foretage de nødvendige konsekvensændringer af bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2016 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.1. og 2.1.2.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, der omfatter institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, at institutionerne udbyder kunstneriske og forskningsbaserede heltidsuddannelser indtil højeste niveau. Uddannelses- og forskningsministeren beslutter efter samråd med institutionen, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde, jf. lovens 9, stk. 1.

De kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner kan udbyde kandidatuddannelser, når uddannelserne er prækvalificeret og godkendt af ministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. De kunstneriske videregående uddannelser finansieres af faste rammebevillinger fastsat på finansloven og har således et dimensioneret aktivitetsniveau. Uddannelserne er uden deltagerbetaling. Der henvises til § 13, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Efter lovens § 10, stk. 1-3, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om blandt andet uddannelsernes indhold og varighed, herunder om tilmelding af studerende til uddannelseselementer, eventuelle krav til studieaktivitet, eksaminer, prøver og bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding til og framelding fra disse og om adgang til uddannelserne. Det er på denne baggrund fastsat, at institutionerne udbyder kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Der henvises til § 11 i bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Adgang til en kunstnerisk kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Institutionen kan fastsætte supplerende faglige adgangskrav, der skal fremgå af uddannelsens studieordning. Der henvises til § 2 i bekendtgørelse nr. 106 af 27. januar 2017 om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Institutionerne skal tilrettelægge kandidatuddannelserne på en måde, så de studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den fastsatte normerede studietid. Institutionerne skal sikre, at studerende inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår bliver tilmeldt uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår. Der henvises til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Det følger af de gældende regler, at når de studerende er tilmeldt til et uddannelseselement, semester m.v. ,er de samtidig tilmeldt til de tilhørende prøver. Institutionen kan desuden i studieordningen fastsætte, at opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v. er en forudsætning for deltagelse i en prøve. Der henvises til § 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Herudover kan institutionen fastsætte regler om, at studerende på kandidatuddannelsen løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Der henvises til § 9 a, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Institutionerne kan herudover beslutte, at studerende på bacheloruddannelsen skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på bacheloruddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen og skal afholdes senest to måneder efter uddannelsens studiestart. Der henvises til § 9, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

På bacheloruddannelsen skal de studerende inden udgangen af det første studieår efter studiestart deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende er egnet til at gennemføre uddannelsen. De prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår, medmindre institutionen har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes første studieår, jf. ovenfor nævnte eksamensbekendtgørelses § 8.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner har herudover mulighed for at udbyde åben uddannelse, herunder erhvervsrettede deltidsuddannelser, efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. § 3 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 5. april 2017. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at en institution, der udbyder efter- og videreuddannelse eller åben uddannelse, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, jf. § 13, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner får mulighed for at ansøge ministeren om godkendelse til at udbyde 2-årige godkendte heltidskandidatuddannelser på særlige vilkår for personer i beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelser). Erhvervskandidatuddannelsen er et nyt uddannelsesudbud ved siden af de eksisterende udbud af kandidatuddannelser på heltid og kandidatuddannelser på deltid.

Det er hensigten, at institutionerne skal afholde udgifter til erhvervskandidaten indenfor de fastsatte rammebevillinger. Hensigten med forslaget er desuden, at en institution, der har fået ministerens godkendelse til at udbyde en erhvervskandidatuddannelse, som udgangspunkt selv fastsætter, hvor mange kvalificerede erhvervskandidatstuderende institutionen vil optage.

Med den foreslåede § 9 b, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil ministeren kunne bestemme, at en godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre. Det kan f.eks. være som følge af, at der skulle vise sig at være et højt frafald fra erhvervskandidatuddannelsen eller en høj grad af studieskift til heltidsuddannelsen. Hvis der i øvrigt f.eks. opstår mistanke om, at der spekuleres i ordningen, herunder hvis der reelt er tale om beskæftigelse alene på studiejobniveau eller lignende, kan ministeren også lade en godkendelse bortfalde. Ministeren vil herudover f.eks. også kunne beslutte at lade en godkendelse bortfalde, hvis det viser sig, at der er et lavt optag af studerende.

Hvis ministeren i medfør af den foreslåede § 9 b, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner skulle beslutte at lade en godkendelse bortfalde, vil studerende, der er optaget på erhvervskandidatuddannelsen, have ret til at gøre erhvervskandidatuddannelsen færdig ved den pågældende uddannelsesinstitution i henhold til de regler, der i øvrigt gælder for erhvervskandidatuddannelsen, herunder eventuelle regler som institutionen måtte have fastsat om f.eks. en tidsgrænse for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet erhvervskandidatuddannelsen.

Det er endvidere hensigten, at forsøgsordningen skal evalueres med henblik på, at ministeren kan vælge at lade forsøgsordningen fortsætte med udgangspunkt i de godkendte erhvervskandidatuddannelser, udvide ordningen eller lade forsøgsordningen helt eller delvist ophøre ved at bestemme, at en eller flere godkendelser skal bortfalde.

Med den foreslåede § 9 b, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil ministeren kunne fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til en erhvervskandidatuddannelse. Det er hensigten, at ministeren vil fastlægge, at dimensioneringen skal gælde for det samlede aktivitetsniveau på erhvervskandidatuddannelsen og heltidskandidatuddannelsen. Det er således ikke tanken, at dimensioneringen af en heltidskandidatuddannelse kan overskrides ved at øge optaget af studerende på erhvervskandidatuddannelsen.

Med den foreslåede § 9 b, stk. 4, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil institutionen kunne indhente de oplysninger om den studerende hos told- og skatteforvaltningen, som er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Institutionen vil kunne foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen. Oplysninger fra told- og skatteforvaltningen om den studerendes indtægtsforhold er nødvendige i kontrollen af, om den studerende opfylder betingelserne om relevant beskæftigelse, herunder iværksættervirksomhed. Der er således tale om indsamling af oplysninger med henblik på samkøring i kontroløjemed, hvilket efter Datatilsynets praksis kræver udtrykkelig lovhjemmel. Det foreslås derfor, at der etableres en specifik hjemmel hertil.

Det forudsættes i forbindelse med samkøring af oplysninger i kontroløjemed, at myndighederne som nævnt har et klart og utvetydigt retsgrundlag, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Borgere, som berøres af en kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Med hjemmel i den foreslåede § 9 b, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil ministeren fastsætte nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.

Det forventes, at reglerne om udbud blandt andet vil beskrive ansøgningsproceduren og de nærmere indholdsmæssige krav til institutionens ansøgning. Der forventes fastsat nærmere regler om, at ansøgninger fra institutionerne blandt andet skal indeholde en overordnet redegørelse for, hvornår erhvervskandidatuddannelsen forventes at kunne igangsættes (første optag), størrelsen af uddannelsens optag samt tilrettelæggelse. Herudover forventes det, at institutionen i tilknytning til optagets forventede størrelse skal redegøre for, hvorvidt kvalificerede studerende, der er i beskæftigelse på baggrund af deres bacheloruddannelse, forventes at kunne blive optaget på erhvervskandidatuddannelsen efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Ministeren vil desuden med hjemmel i bemyndigelsen i den foreslåede § 9 b, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,fastsætte nærmere regler om godkendelse af erhvervskandidatuddannelser. Det forventes blandt andet fastsat, at beslutningen om godkendelse vil ske på baggrund af en helhedsvurdering af følgende kriterier:

1. En høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater, der forventes at få beskæftigelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandidater fra eksisterende heltidskandidatuddannelser, der har beskæftigelse i den private sektor.

2. Faglig og geografisk spredning med henblik på at opnå erfaring fra forskellige institutioner og forskellige fagområder.

3. Et forholdsvist højt optag på den eksisterende heltidskandidatuddannelse, således at det forventes, at institutionen kan opretholde både et heltidskandidatudbud og et erhvervskandidatudbud.

4. En forholdsvis lav ledighed blandt nyuddannede fra den eksisterende heltidskandidatuddannelse, således at det kan forventes, at der vil være tilstrækkeligt med ansøgere, der er i relevant beskæftigelse.

5. Eventuelle positive tilkendegivelser fra arbejdsmarkedsorganisationer, herunder at de er interesseret i at ansætte bachelorer, der sideløbende med ansættelsen gennemfører en erhvervskandidatuddannelse.

Det bemærkes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet selv vil kunne tilvejebringe sammenlignelige indikatorer for de forhold nævnt ovenfor under pkt. 1-4.

Det forventes fastsat, at institutionerne hvert år kan optage studerende på de erhvervskandidatuddannelser, som de enkelte institutioner har fået godkendt, indtil ministeren måtte beslutte, at en godkendelse skal bortfalde.

Med den foreslåede § 9 b, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler erhvervskandidatuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende. Det er hensigten, at ministeren vil fastsætte, at den enkelte institution selv får mulighed for at fastsætte de nærmere kriterier for, om optagelse af en ansøger på erhvervskandidatuddannelsen skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Institutionen kan derfor f.eks. beslutte, at muligheden for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse ophører to år efter afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Institutionen vil også kunne undlade at fastsætte en sådan frist.

Det forventes, at ministeren blandt andet vil fastsætte regler om, at institutionen kun kan optage ansøgere, som opfylder de adgangskrav, der er fastsat for heltidskandidatuddannelsen. For at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse skal ansøgeren derfor besidde en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse samt opfylde de faglige adgangskrav, som institutionen eventuelt har fastsat om f.eks. fag og karakterkrav. Det forventes desuden fastsat, at ansøgeren herudover skal opfylde én af følgende to betingelser:

1. Have en dokumenteret ansættelsesaftale med en arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm), så ansøgeren vil være en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidigt med sine kandidatstudier. Et almindeligt studiejob er ikke tilstrækkeligt. Betingelsen om relevant beskæftigelse kan opfyldes ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i den private sektor eller ved relevant beskæftigelse hos en arbejdsgiver i den offentlige sektor. Institutionen skal fastsætte de nærmere rammer for ansættelsesaftalen, herunder skal der senest ved studiestart foreligge dokumentation for, at virksomhed og studerende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse, samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.

2. Være iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er tilknyttet et offentligt/privat iværksættermiljø, således at den studerende af institutionen vurderes til at være i reelt iværksætterforløb. Et CVR-nummer er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Institutionen skal fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen.

Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme særlige forhold hos en arbejdsgiver, som betyder, at ansøgerens beskæftigelse ikke opfylder kravet om, at beskæftigelsen skal svare til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm). Det er derfor hensigten, at ministeren i de centralt fastsatte regler vil give uddannelsesinstitutionerne adgang til at dispensere fra minimumstimetallet i særlige tilfælde. Det forventes fastsat, at dispensation kun kan gives, hvis beskæftigelsen opfylder de øvrige betingelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der er tale om relevant beskæftigelse, ikke i sig selv vil kunne begrunde dispensation fra minimumstimetallet. Det er således hensigten, at der f.eks. ikke vil kunne gives dispensation på baggrund af en ansættelsesaftale om relevant ansættelse svarende til 24 timer om ugen, hvis der ikke i øvrigt foreligger særlige forhold vedrørende beskæftigelsen hos arbejdsgiveren, som begrunder en dispensation.

Det forventes fastsat, at institutionen skal vurdere, hvorvidt ansøgerne opfylder betingelserne for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse. Selvom ansøgeren opfylder betingelserne for at blive optaget, vil ansøgeren imidlertid ikke have et retskrav på at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse i de tilfælde, hvor der er flere kvalificerede ansøgere end antal af studiepladser. Det er institutionen, der fastlægger, hvor mange studiepladser der udbydes på den enkelte erhvervskandidatuddannelse (under hensyntagen til maksimumsrammen).

Den studerende skal som udgangspunkt opretholde den relevante beskæftigelse eller iværksættervirksomheden under hele erhvervskandidatuddannelsen. Institutionen skal indhente dokumentation herfor flere gange undervejs i studiet.

Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede § 9 b, stk. 5, i lov om de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil fastsætte, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse har krav på at kunne skifte til institutionens heltidskandidatuddannelse. Den studerendes krav på at kunne skifte til heltidsuddannelsen forventes at skulle gælde, uanset om årsagen til ophøret skyldes den studerendes egne forhold, eller forhold som den studerende ikke har indflydelse på f.eks. virksomhedens konkurs.

Det må forudses, at nogle studerende undervejs i erhvervskandidatuddannelsen vil ønske at skifte arbejdsgiver eller overgå fra f.eks. iværksætteri til anden relevant beskæftigelse. Det er hensigten at fastsætte regler om, at institutionen på baggrund af en konkret ansøgning fra en studerende skal tage stilling til, om den studerendes nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed har en karakter, som kan sidestilles med den beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, der dannede baggrund for den studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.

Hvis institutionen vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed kan sidestilles med den oprindelige, opfylder den studerende fortsat betingelserne for at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen. Hvis institutionen vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed ikke kan sidestilles med den oprindelige, vil den studerende ikke kunne fortsætte på erhvervskandidatuddannelsen. Den studerende har i så fald krav på at fortsætte på den tilsvarende heltidskandidatuddannelse så vidt muligt fra førstkommende semesterstart.

Der kan foreligge særlige hensyn, der begrunder, at uddannelsesinstitutionen giver den studerende udsættelse med at skifte til heltidsuddannelsen fra førstkommende semesterstart til et senere tidspunkt i løbet af det førstkommende semester. Men det skal ikke være muligt for en studerende at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et helt semester uden at have sideløbende relevant beskæftigelse eller iværksættervirksomhed.

Da det er hensigten med forslaget, at erhvervskandidatuddannelsen skal være fuldt statsfinansieret uden deltagerbetaling, er det nødvendigt at sikre de studerendes studiefremdrift. Derfor er det hensigten, at den enkelte erhvervskandidatuddannelse skal følge de krav til studiefremdrift, som gælder for heltidsversionen af kandidatuddannelsen, med de tilpasninger som nødvendigvis følger af, at erhvervskandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 4 år i stedet for 2 år.

Ministeren vil som konsekvens af den foreslåede § 9 b, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og med hjemmel i bemyndigelsen i gældende § 10, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fastsætte de centrale rammer for erhvervskandidatuddannelser, inden for hvilke den enkelte institution kan fastsætte interne regler om blandt andet studiefremdrift mv. Institutionerne skal fastsætte regler for studiefremdrift mv., der tager højde for, at studerende har den dobbelte tidsramme.

Det er således hensigten, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner bevarer deres mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav, som de har efter gældende regler for heltidskandidatuddannelser. Ministeren forventes også at fastsætte centrale regler om, at studerende inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår skal tilmeldes uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til 30 ECTS-point eller 15 ECTS-point. Herved tages højde for, at erhvervskandidatuddannelserne har den dobbelte tidsramme.

Det forventes, at ministeren vil give institutionen mulighed for at bestemme, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve og en førsteårsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis institutionen vælger at fastsætte interne regler om en studiestartsprøve og en førsteårsprøve på erhvervskandidatuddannelsen, forventes det fastsat, at studiestartsprøven skal afholdes senest 4 måneder efter uddannelsens studiestart, og førsteårsprøven skal afholdes senest med udgangen af det første studieår efter studiestart.

I forhold til opgørelser af de studerendes eventuelle studietidsoverskridelser vil der blive taget højde for, at de studerende har den dobbelte tidsramme (dvs. normeret tid på 4 år).

Ministeren forventes herudover med hjemmel i den foreslåede § 9 b, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner at fastsætte, at institutionen kan anmode den studerende om at underskrive en tro- og love-erklæring, som forpligter den studerende til at give institutionen meddelelse om væsentlige ændringer i den studerendes beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, som vil kunne indebære, at den studerende ikke længere opfylder optagelsesbetingelserne om relevant sideløbende beskæftigelse eller iværksættervirksomhed. Institutionen skal på baggrund af en studerendes meddelelse om sådanne væsentlige ændringer tage stilling til, om betingelserne for den studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelsen fortsat er opfyldt eller ej.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.2., 2.1.1.3. og 2.1.2.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 1 i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, at SU gives til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og efter § 5 i universitetsloven (deltidsuddannelse) giver ikke ret til SU.

Det følger endvidere af SU-lovens § 5, at uddannelser, der giver ret til SU, skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse, være af mindst 3 måneders varighed og - som udgangspunkt - være ulønnet.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre den grundlæggende betingelse om, at SU kun gives til heltidsuddannelser.

Med den under lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede nyaffattelse af SU-lovens § 1, stk. 2, vil SU derfor fortsat gives til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad, men ikke til uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og efter § 5 i universitetsloven.

Idet erhvervskandidatuddannelser udbudt efter den foreslåede § 4 b i universitetsloven og den foreslåede § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ikke vil være tilrettelagt på heltid, foreslås det således, at disse uddannelsesaktiviteter på lige fod med uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og efter § 5 i universitetsloven ikke berettiger til SU.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til § 4

Det foreslås i lovforslagets § 4, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Universitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og SU-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, § 1 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, lov nr. 699 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Universitetet kan efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.
Stk. 3. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til en erhvervskandidatuddannelse.
Stk. 4. Universitetet kan hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Universitetet kan i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.«
     
§ 8. Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder prøver, eksaminer og censur, jf. §§ 4 og 5, om titler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og optagelse på uddannelse, herunder supplerende uddannelsesaktivitet, jf. § 5, stk. 1, nr. 3. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om særlig anvendelse af karakterkrav. Ministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
Stk. 2. ---
 
2. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 4«: », 4 b«.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, herunder tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på kandidatuddannelse, herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Ministeren fastsætter desuden regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på kandidatuddannelsen.
 
3. I § 8, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«: »og § 4 b,«.
     
§ 19. ---
   
Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede
 
4. I § 19, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2,«: »§ 4 b«.
studieforløb. Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4, stk. 5, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed.
 
5. I § 19, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 4, stk. 5,«: »og § 4 b, stk. 3,«.
     
§ 26. ---
   
Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.
 
6. I § 26, stk. 2, indsættes efter »heltids- og deltidsuddannelse«: »samt erhvervskandidatuddannelse«.
   
§ 2
   
I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, § 3 i lov nr. 435 af 8. maj 2017 og § 6 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:
     
   
1. Efter § 9 a indsættes:
» § 9 b. Institutionen kan efter uddannelses- og forskningsministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 9, stk. 1, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.
Stk. 3. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til en erhvervskandidatuddannelse.
Stk. 4. Institutionen kan hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Institutionen kan i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.«
     
   
§ 3
     
   
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, foretages følgende ændring:
     
§ 1. ---
 
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og efter § 5 i lov om universiteter (universitetsloven) giver ikke ret til uddannelsesstøtte.«
 
»Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., efter § 4 b og § 5 i universitetsloven og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til uddannelsesstøtte.«
     
   
§ 4
   
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.