Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0005

TV 2 kritiseres for sin gengivelse af SKATs synspunkt

I en artikel vedrørende personer, der var rejst til udlandet med skattegæld, oplyste TV 2 følgende:

”Advokaten Jeffrey Peter Galmond valgte ifølge SKAT at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs. En påstand som Jeffrey Peter Galmond dog senere har bestredet”

Pressenævnet har kritiseret TV 2 for ikke at gøre det klart for læserne af artiklen, at der alene var tale om et synspunkt fra SKAT fra en tidligere afsagt kendelse, og at landsretten ikke udtrykkeligt tog stilling til synspunktet i sin begrundelse. Nævnet gav videre klageren ret til at få bragt et genmæle.

Klagen vedrørte tillige spørgsmålet om offentliggørelse af billeder af klager og luftfotos af hans ejendom.

[Klager] har ved advokat Morten Samuelsson klaget til Pressenævnet over artiklen ”TV 2 finder skatteskyldner i millionvilla i Spanien” bragt på tv2.dk den 1. maj 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

[Klager] har klaget over udsagnet ”Advokaten [Klager] valgte ifølge SKAT at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs. En påstand som [Klager] dog senere har bestredet” samt over, at TV 2 har offentliggjort billeder og video af [Klager]s private ejendom.

1 Sagsfremstilling

TV 2 bragte den 1. maj 2017 artiklen ”TV 2 finder skatteskyldner i millionvilla i Spanien”. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

Over 100.000 er rejst til udlandet med skattegæld. TV 2 rejste efter dem og fandt blandt andre en tidligere direktør med milliongæld i Sydspanien.

- Jeg har aldrig været grådig!

Så kontant lyder meldingen fra en mand med milliongæld til SKAT, og som bor i en villa med havudsigt og swimmingpool i Alicante i Spanien.

Her er historien om hvordan vi fandt ham og andre udlandsdanskere, som ifølge SKAT skylder millioner af kroner til staten.

[…]

Fire ud af ti er rejst ud

Gælden til det offentlige er på 98,1 milliarder kroner og har aldrig været højere. Det skyldes primært at SKAT har haft store problemer med inddrivelsen. Men ifølge eksperter er det også blevet misbrugt til undgå at betale skat.

Ved hjælp af tusindvis af opslag i Tingbogen, har TV 2 kunnet lokalisere en række danskere, som ifølge SKAT skylder enorme beløb til den danske stat - og som er rejst ud af landet.

SKAT kan nemlig gøre udlæg i en borgers faste ejendom, hvis borgeren skylder staten penge, men ikke betaler sin gæld. Sådan et udlæg skal tinglyses, og så bliver det, ligesom et almindeligt realkreditlån, offentligt tilgængelig information. […] Opslagene i Tingbogen viser, at ud af de ti største skyldnere er fire rejst til udlandet, hvor det er meget sværere for SKAT at inddrive gælden.

Vi rejste efter dem, for at finde ud af, hvorfor de har efterladt skattegæld for millioner i Danmark.

[…]

SKAT: Advokat skylder 196 millioner

Bedre held havde vi, da vi forsøgte at finde den mand, som ubetinget har det største udlæg, som SKAT har taget i fast ejendom i Danmark.

Advokaten [Klager] valgte ifølge SKAT at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs. En påstand som [Klager] dog senere har bestredet. ”

[billede]

[Klager] Foto: POLFOTO

I Danmark valgte han dog at beholde sin lejlighed på H. C. Andersens Boulevard midt i København. I den lejlighed har SKAT gjort udlæg for 196 millioner kroner.

På en schweizisk hjemmeside fandt vi [Klager]s adresse i Lugano, hvor han bor i en luksusvilla, som ligger mondænt i bakkerne med udsigt til søen.

[panoramafoto fra luftet af huse]

[Klager]s millionvilla ved Lugano Foto: TV 2

[endnu et luftfoto af huse]

[Klager]s millionvilla ligger på en bakke, i et rigmandskvarter. Foto: TV 2

[Klager] har anket SKAT's krav på 196 millioner kroner, men han har ikke selv udtalt sig i sagen i de fem år, den har stået på. Vi ville gerne spørge, hvorfor han er flyttet til Schweiz, og hvordan han forholder sig til udlægget på 196 millioner kroner.

Men det var en fåmælt [Klager] vi mødte, da han kom kørende i sin hvide Maserati-sportsvogn.

Se klippet herunder, hvor TV 2's reporter forsøger at få en kommentar. ”

Til artiklen er indsat et videoklip, hvori en journalist småløber med en mikrofon i hånden, imens bilen kører forbi journalisten og ind i en indkørsel. Ejendommen er omkranset af en stenmur med skiltet ”PROPRIETA PRIVATA. DIVIETO DI TRANSITO”. Kameraet optager billeder af indkørslen. Journalisten siger følgende:

”[Klager], vi vil meget tale med dig, om det du skylder i skat. [Klager]. Må vi ikke? Vi har bare et par spørgsmål. Man må ikke gå med ind der, der er privat grund. ”

Artiklen fortsætter efter videoklippet:

”Tidligere har [Klager]s advokat afvist, at han skulle have flyttet sine aktiver til Schweiz for at undgå de danske skattemyndigheder. Advokaten har forklaret, at det var naturligt for [Klager] at flytte sine aktiver, fordi han boede i Schweiz i forvejen, og at han ikke gjorde det, fordi han vidste, at SKAT var på vej med en kontrol. Hans advokat forklarede yderligere, at [Klager] løbende har overført penge fra Danmark til udlandet.

[Klager]s skattesag forventes at blive afgjort i Københavns Byret til efteråret.

[…]”

[Klager] klagede den 31. maj 2017 til TV 2 og anmodede om at få bragt et genmæle. TV 2 afviste den 11. august 2017 at bringe genmælet. Klager rettede herefter ordlyden af genmælet den 29. august 2017 (ændringen er af Pressenævnet markeret med kursiv), hvorefter genmælet har følgende ordlyd:

”TV 2 Nyheder har den 1. maj bragt en omtale af [Klager], der giver det indtryk, at [Klager] retsstridigt og bevidst har flyttet sin formue til Schweiz for at undgå at betale en skat på ca. en halv mia. kr. (tidligere ”og betalte skat af beløbet”). Det er ikke i overensstemmelse med de rette forhold. [Klager] solgte en aktiepost i 2008. Samtidig indberettede han salget til SKAT. Først tre år senere hævdede SKAT, at indtægten ikke kom fra provenu af aktiver, men var et honorar. Sagen verserer for domstolene og er endnu ikke afgjort. [Klager] forventer at få medhold, og udgangspunktet i en skattesag er, at skatteyderen får mulighed for at vente med at betale skat indtil sagen er afgjort. Størstedelen af [Klager]s formue var overført til Schweiz, hvor han har boet med sin familie siden 2008. ”

Yderligere oplysninger

Pressenævnet afsagde den 16. april 2013 kendelse i sag nr. 13-70-00407, [Klager] mod BT. [Klager] havde klaget til Pressenævnet over artikler bragt i BT henholdsvis den 24. december 2012 og på BT’s hjemmeside den 2. januar 2013.

I kendelsen udtalte Pressenævnet blandt andet kritik af udsagnet ”har hevet formue til Schweiz for næsen af SKAT”. Nævnet fandt, at BT havde tilsidesat god presseskik, da spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] havde handlet i strid med loven, endnu ikke var afgjort ved Landsskatteretten. Pressenævnet pålagde også BT at bringe et genmæle. Af Pressenævnets begrundelse og afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”[…]

Nævnet lægger til grund, at SKAT først efter, at [Klager] havde overført pengene til Schweiz, ønskede at udøve arrest hos klager. Pressenævnet finder herefter, at udsagnet ”… har hevet en formue til Schweiz for næsen af SKAT” kan forstås som om, at klager bevidst har unddraget sig SKAT’s arrest. Det er ikke dokumenteret som utvivlsomt rigtigt, og da oplysningen samtidig er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt genmæle heroverfor.

[…]”

Herudover har [Klager] og TV 2 indsendt kopier af afgørelser fra forskellige retsinstanser. Der er indsendt kopi af Københavns Byrets dom af 3. juni 2014 i sagen, [Klager] mod Skatteministeriet. [Klager] havde sagsøgt ministeriet med principal påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at han var berettiget til henstand med betaling af 196.110.662 kr. uden samtidig at stille sikkerhed for beløbet. Der er endvidere indsendt kopi af Østre Landsrets dom af 15. oktober 2015 i ankesagen.

Der er desuden indsendt kopi af Østre Landsrets kendelse af 26. juni 2014 i kæresagen, [Klager] mod SKAT. I sagen begærede SKAT [Klager] konkurs. Spørgsmålet om, hvorvidt konkursbetingelsen om insolvens var opfyldt, var udskilt til særskilt behandling inden endelig stillingtagen til, om der kunne afsiges konkursdekret. Af Østre Landsrets kendelse af 26. juni 2014 fremgår det blandt andet, at SKAT i forbindelse med behandlingen af konkursbegæringen mod [Klager] gjorde gældende, at:

SKAT har navnlig gjort gældende […] Subsidiært gøres det gældende, at [Klager]s subjektive forhold må tillægges vægt, idet han flyttede sine midler til Schweiz på et tidspunkt, hvor han måtte have forstået, at der var en skattekontrol undervejs. Herved forringede han objektivt SKAT’s inddrivelsesmuligheder. ”

SKATs synspunkt er ikke at genfinde i landsrettens begrundelse i kendelse.

Østre Landsret afsagde den 15. oktober 2015 dom i sagen, [Klager] mod Skatteministeriet. I sagen var henvist til en forklaring, [Klager] havde afgivet for Københavns Byret. Sagen angik et spørgsmål om henstand med betaling af et skattekrav på 196.110.662 kr. I sagen forklarede [Klager] følgende for byretten:

”Han rejste fra Danmark i 2008. Han blev gift i marts 2007 og fik en søn samme år. Hans russisk fødte hustru erklærede i forbindelse hermed, at hun nu ville hjem til Rusland, hvor de var ind til 2008, hvorefter de flyttede til Schweiz, hvor de har venner og bekendte. De schweiziske myndigheder gav dem midlertidig opholdstilladelse, og de købte lejlighed i 2008. Efter anbefaling fra hans revisorer udrejste han fra Danmark den 31. december 2008.

Det var ikke for at flygte fra skattevæsenet. ”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Morten Samuelsson har anført, at TV 2 har bragt forkerte oplysninger om [Klager] i udsagnet ”Advokaten [Klager] valgte ifølge SKAT at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs”. Ifølge [Klager] er god presseskik tilsidesat, ligesom klager er berettiget til at få bragt et genmæle.

God presseskik

- Korrekte oplysninger

Udsagnet rummer ifølge klager en beskyldning for skyldnersvig eller forsøg på skyldnersvig ved at bringe aktiver i ly for kreditorforfølgning. Der er tale om en alvorlig beskyldning, som er fremført mod bedre vidende. Artiklen forsøger at give læseren det indtryk, at [Klager] bevidst har unddraget SKAT sin formue.

TV 2 har bragt en længere række artikler om skandaler i SKAT, som bl.a. bliver kritiseret for ikke at være god nok til at inddrive tilgodehavender, herunder at der bruges ressourcer på småskyldnere, og at forfølgelse af eventuelle større krav opgives. Klager hører ikke til i den kategori af sager, som SKAT ikke forfølger. SKAT har brugt overordentligt store ressourcer på at føre skattesag mod klager.

Det forhold, at klager først nævnes under mellemrubrik 4 ”SKAT: Advokat skylder 196 millioner”, ophæver ikke en overtrædelse af god presseskik.

Det tjener ikke til undskyldning, at artiklen citerer et synspunkt, som SKAT har gjort gældende. TV 2 blev forud for offentliggørelsen af artiklen gjort bekendt med følgende:

1. Klageren modtog i 2009 et spørgsmål fra SKAT, der blev besvaret af klagers revisor, hvorefter klager ikke hørte yderligere fra SKAT.

2. Klageren modtog et nyt spørgsmål i september 2011, der ligeledes blev besvaret af revisoren. Der var i den forbindelse intet oplyst om, at der var tale om en ”kontrol”.

3. Klageren blev først bekendt med de nu verserende skattekrav den 28. september 2011.

4. Klageren har løbende overført sin formue til det sted, som har været hans hjemland siden 2008.

5. Klageren havde efterladt en mindre del i Danmark under formueforvaltning hos en person, der afgik ved døden i foråret 2011. På grund af utilfredshed med Danske Bank, der herefter overtog formueforvaltningen, instruerede klageren i efteråret 2011 Danske Bank om at overføre midlerne til klagerens bank i Schweiz, der i forvejen stod for forvaltningen af den største del af hans formue. På grund af træghed i Danske Bank fandt overførslen først sted i december 2011.

6. Der henstod fortsat aktiver for op til 20 mio. kr. i Danmark, herunder i form af likvide værdipapirer, som kunne gøres til genstand for arrest og udlæg.

7. Det af SKAT fremførte synspunkt indeholder en beskyldning om, at forespørgslen i september 2012 var anledningen til formueoverførslen. Dette blev ikke taget til følge af hverken Københavns Byret eller Østre Landsret.

8. TV 2 blev gjort bekendt med, at Kammeradvokaten på vegne af SKAT i januar 2012 indgav en anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med angivende om, at klagerens overførsel af midler i december 2011 måtte efterforskes som skyldnersvig. TV 2 blev også gjort bekendt med, at dette hverken førte til efterforskning eller sigtelse.

TV 2 var desuden forud for offentliggørelsen gjort bekendt med, at der ikke var rejst nogen skattesag mod klageren, da klageren i perioden 2008-2011 overførte sin formue til Schweiz, og at klagerens begrundelse herfor var, at klageren og hans familie siden slutningen af 2008 har haft deres hjem i Schweiz.

Det er ikke rigtigt, at der skulle være uenighed mellem SKAT og klager om, hvorvidt flytningen til Schweiz og efterfølgende flytning af aktiver er sket for at forringe SKAT’s muligheder for at inddrive skatten, eller om det udelukkende skyldtes, at familien fik et ønske om at flytte til Schweiz. Der fremgår intetsteds i SKAT’s indlæg under sagen et postulat om, at klager flyttede til Schweiz i 2008 for at forringe SKAT’s muligheder for inddrivelse. SKAT har gjort gældende, at der i forbindelse med en ansøgning om henstand skulle tages hensyn til, at klager i 2011 flyttede den sidste del af sin formue til Schweiz, og SKAT lod forstå, at det skete med viden om en kommende skattesag. Klager efterlod dog værdier i Danmark for godt 20 millioner kroner, hvilket ikke understøtter, at klager har haft nogen hensigt om at bringe sine midler i ly for SKAT’s inddrivelse. SKAT har ikke fået medhold i det fremførte standpunkt. Det fremgår ikke af nogen præmis i afgørelser truffet under sagen, at klager flyttede til Schweiz med det formål at forringe SKAT’s muligheder for inddrivelse.

TV 2 var forud for offentliggørelsen udtrykkeligt gjort bekendt med Pressenævnets kendelse af 13. april 2013, og i artiklen fremførte TV 2 bevidst beskydninger, der i sin kerne er de samme, som ifølge kendelsen er i strid med god presseskik.

Det er ligegyldigt, om selve udtrykkene ”skattesvindler” eller ”skattesnyder” anvendes. Indslaget og artiklens indhold er tilrettelagt med henblik på, at læseren og seeren skal få det indtryk, at klageren uretmæssigt har unddraget skat, og derved har indklagede formidlet et budskab til læseren og seeren om, at klager har snydt i skat. Til overmåde er TV 2 gået et skridt videre end BT i den tidligere sag fra 2013, idet TV 2 i den form og det indhold, der er brugt i indslaget og artiklen, lader læseren og seeren forstå, at klageren har snydt i skat og har brugt pengene til en stor villa og en luksusbil.

Ved at optage klagers ejendom og bil i Schweiz og vise dette for TV 2’s seere har TV 2 uden belæg ladet det fremstå, som om klager har erhvervet sin ejendom og bil med midler, som skulle være brugt til at betale skat. TV 2 ved imidlertid intet om, hvorvidt klager har frie midler til at betale SKAT, hvis SKAT skulle få medhold i det omtvistede skattekrav, og derfor intet belæg haft for at lade indslaget og artiklen fremstå, som om klager havde valgt at købe bil og ejendom i Schweiz med penge, som han skyldte SKAT.

Skulle man være i tvivl om TV 2’s formål med at bringe omtale af klager, fjernes enhver tvivl ved, at TV 2 i sine udtalelser i forbindelse med nærværende klagesag for Pressenævnet har citeret en mere end ti år gammel presseomtale, hvor der fremførtes mistanker og beskyldninger, som det efterfølgende forløb effektivt har dementeret. Efter flere års intens efterforskning måtte den tyske anklagemyndighed erkende, at der ikke var grundlag for disse mistanker. Herved har TV 2 afsløret, at TV 2’s interesse intet har at gøre med samfundsmæssig interesse. TV 2 har en dagsorden om, at klager er et bekvemt mål for sværtning med sensationsprægede historier, fordi andre medier tidligere har bragt sådanne. Den omstændighed, at den tyske anklagemyndighed frafaldt de rejste anklager viser med sikkerhed, at det er krænkende og uden berettigelse af sådanne anklager gentages.

- Forelæggelse

Hverken klager eller klagers advokat ønskede at stå til citat. Klagers advokat svarede på TV 2’s henvendelse den 20. april 2017 i forbindelse med en telefonsamtale på mere end 30 minutter. Klagers advokat konstaterede, at TV 2’s journalist, uanset hvilke konkrete oplysninger, der blev givet, havde truffet beslutning om, hvordan klager skulle fremstilles, og yderligere samtale var derfor formålsløs. Det passede ikke journalisten at modtage en kommentar, der ikke stemte med de beskyldninger, som journalisten allerede havde planlagt at fremføre. Klagers advokat ønskede ikke at stå til citat for at undgå beklipning og misbrug. Det betyder hverken, at journalisten kan tillade sig at overhøre de oplysninger, som blev givet, eller undlade at sikre, at historien blev bragt på linje med de oplysninger, som journalisten nu havde modtaget. Telefonsamtalen foreligger på bånd hos TV 2.

TV 2’s journalist trængte under sit uanmeldte besøg ind på klagers ejendom og hilste på klager for åbent kamera med en mikrofon i hånden og råbte følgende: ”Jeg vil gerne tale med dig om din skattegæld! ” Dette er ikke at anse som et tilbud om at kommentere på sagen. Henvendelsen var bevidst lagt intimiderende an netop med henblik på at afskrække [Klager] fra at ytre sig.

- Privatlivets fred

Artiklen på TV 2’s hjemmeside var ledsaget af videooptagelser fra klagers private ejendom i Lugano i Schweiz, herunder droneoptagelser af klagers ejendom. Optagelserne er foretaget i strid med straffelovgivningen i Schweiz, og der er indleveret en anmeldelse til de lokale politimyndigheder.

TV 2 har i den forbindelse tilsidesat god presseskik på følgende punkter:

1. Det er i strid med god presseskik at gennemføre videooptagelser, herunder ved droneoptagelser, der krænker privatlivets fred og i øvrigt er gennemført i strid med straffelovgivningen i det land, hvor optagelserne blev gennemført.

2. Det er i strid med god presseskik at offentliggøre sådanne optagelser.

Det er en tvivlsom konklusion, at det under dansk strafferet ikke skulle være strafbart at fotografere eller offentliggøre billeder af andres ejendomme.

Fordi TV 2 intet kendskab havde til, om klager og klagers families hus i Schweiz og klagers bil er erhvervet på bekostning af SKAT, er der ikke en klar almen interesse i offentliggørelse af billederne. Selv hvis TV 2 havde føje til at postulere, at klagers hjem og bil var erhvervet på bekostning af SKAT, ville det ikke være nødvendigt at illustrere dette med optagelser, der krænker privatlivets fred.

Vedrørende det af TV 2 anførte om, at formanden for Socialdemokratiet skulle have ændret holdning til, om der skal nedsættes en kommission til undersøgelse af SKAT, og at formanden skulle have gjort dette med henvisning til TV 2’s dækning, har klager anført, at det ville være overraskende, hvis formanden for Socialdemokratiets holdninger påvirkes af billedoptagelser, der krænker borgeres privatsfære. Det ville være ubetryggende, hvis video optaget med telelinser og droner i strid med straffelovgivningen var det, der afgjorde landets næststørste partis beslutninger i sager, der ifølge TV 2 har væsentlig samfundsmæssig interesse. Klager betalte i 2008 ½ mia. kr. i skat af penge tjent i udlandet, hvorved Danmark fik tilført en betydelig nettoindkomst. Herudover har klagers skattesag ikke væsentlig samfundsmæssig interesse, hvilket så meget desto mere gælder klagers bil og klagers families hjem.

Vedrørende det af TV 2 anførte om, at man i samme omfang kunne hente billederne på Google Maps kan dette uden videre afvises. Google har klager bekendt ikke offentliggjort droneoptagelser af klagers have og anden private sfære.

Klager fremtræder særdeles tydeligt i indslaget og har let kunnet genkendes af alle, og TV 2 har i omtalen sørget for, at der ikke er tvivl om, hvem man ser på billederne.

Genmæle

Artiklens beskyldning er egnet til at påføre klageren skade af betydning, hvorfor klager er berettiget til at få bragt et genmæle. Artiklen oplyser netop ikke, at klagers skattesag udspringer af en afståelse af en virksomhed, hvor klager har selvangivet indtægten og betalt en halv mia. kr. i skat til det danske samfund. Det er desuden ikke oplyst, at klager flyttede til Schweiz mange år, før der blev rejst en skattesag, fordi klager og klagers ægtefælle, der er udlænding, ønskede at bo i Schweiz og har boet der i mange år med to små børn. Genmælet indeholder følgende oplysninger, der er væsentlige:

1. Klager indberettede indtægten til SKAT.

2. Klager betalte en betydelig skat af indtægten.

3. Skattesagen blev først rejst tre år efter klagers fraflytning.

4. Det sædvanlige i skattesager er, at der bevilges henstand (det sker rutinemæssigt og er udtryk for, at skatteydere ikke skal betale en skat, hvis der er tvivl om dens berettigelse, men domstolspraksis har udviklet sig sådan, at skatteydere bosiddende i udlandet forskelsbehandles, hvilket formentligt er i strid med Danmarks internationale forpligtelser).

5. Størstedelen af klagers formue blev overført til Schweiz, før der blev rejst skattesag.

2.2 TV 2’s synspunkter

TV 2 har både afvist, at god presseskik er tilsidesat, og at [Klager] skulle være berettiget til et genmæle.

God presseskik

- Korrekte oplysninger

Det fremgår klart af følgende udsagn i artiklens indledning, at det ikke kun drejer sig om forhold, der er endeligt afklarede: ”Ved hjælp af tusindvis af opslag i Tingbogen, har TV 2 kunnet lokalisere en række danskere, som ifølge SKAT skylder enorme beløb til den danske stat - og som er rejst ud af landet.

Den påklagede artikel handler om SKAT’s udfordringer med at inddrive sine tilgodehavender, og artiklen indgår i en større dækning af skandaler i SKAT. Sagen som BT beskrev i 2012 er fortsat verserende og drejer sig om et enkeltstående krav, som SKAT mener at have på klager. Det ca. 196 millioner kroner store krav indgår i SKAT’s meget omtalte opgørelse af sine udeståender på i alt ca. 98 milliarder kroner. Det er derfor relevant og berettiget at omtale det omstridte krav.

Først under mellemrubrik 4 ”SKAT: Advokat skylder 196 millioner” omtales klager som ejer af den ejendom, som SKAT havde gjort det største udlæg i. Der var således ikke tale om en artikel, der udelukkende og detaljeret behandlede hele det sagskompleks, som klager var involveret i. Det ligger indenfor mediets redigeringsret at forsimple sagen og kun fremdrage hovedkonklusionerne og lade SKAT’s påståede krav indgå i en større fortælling om de mange problematiske sager, SKAT tilsyneladende har.

Lige efter udsagnet ”[a]dvokaten [Klager] valgte ifølge SKAT, at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs” fremgår følgende udsagn: ”En påstand som [Klager] dog senere har bestredet”.

Det fremgår af Østre Landsrets kendelse af 26. juni 2014, at SKAT havde gjort gældende, at det skulle tillægges vægt, at [Klager] ”flyttede sine midler til Schweiz på et tidspunkt, hvor han måtte have forstået, at der var en skattekontrol undervejs. Herved forringede han objektivt SKAT’s inddrivelsesmuligheder. Landsretten fandt, at ”SKAT’s krav er forfaldent, og henstand med betalingen er betinget af sikkerhedsstillelse for det fulde beløb. [Klager] har afslået at stille sikkerhed for betalingen, og der er heller ikke i øvrigt holdepunkter for at antage, at han i givet fald frivilligt vil betale. ” Skifteretten konkluderende efterfølgende, at SKAT’s krav havde den fornødne klarhed, og der blev afsagt konkursdekret den 15. februar 2016.

Det fremgår klart af artiklen, at der var tale om en endnu ikke afsluttet sag, idet det var anført, at klageren havde anket sagen vedrørende selve kravet.

Ifølge TV 2 er det ubestridt, at klager flyttede sine aktiver til Schweiz i perioden 2008-2011. Det er ubestridt, at den verserende tvist med SKAT vedrører et salg af aktier, der fandt sted i 2008, og at SKAT har spurgt nærmere ind til skatteangivelserne i 2009 og 2011. SKAT og klager var uenige om, hvorvidt en overførsel på 200 mio. USD skulle beskattes som aktieindkomst eller som personlig indkomst, hvilket i sidstnævnte tilfælde ville betyde en yderligere beskatning på ca. 196 millioner kroner. Parterne var i hovedsagen også uenige om, hvorvidt flytningen til Schweiz og efterfølgende flytning af aktiver i denne periode var sket for at forringe SKAT’s muligheder for – hvis SKAT får medhold i hovedsagen – at inddrive pengene, eller om det udelukkende skyldtes, at familien på dette tidspunkt fik et ønske om at flytte til Schweiz. Alt dette var gengivet sagligt og i overensstemmelse med god presseskik.

TV 2 har ikke fremsat beskyldning om, at klageren er ”skattesvindler” eller ”skattesnyder”, som er de konkrete ord, Pressenævnet kritiserede BT for at bruge i BTs artikler fra 2012 og 2013.

- Forelæggelse

Klager fik mulighed for at kommentere sagen. Desuden fremsættes der ikke (nye) beskyldninger. TV 2 forsøgte både ved personlig henvendelse, som det fremgår af videoen i artiklen, og ved brev at få en kommentar til sagen fra klager. Klager vendte imidlertid aldrig tilbage, hvorfor klagers advokat blev kontaktet for at høre, om klager eller klagers advokat ville udtale sig til et indslag.

Da journalisten kontaktede klagers advokat var det oprigtigt for at få klagers udlægning af sagen, ikke mindst hvad årsagen var til, at klageren ikke længere ville være advokat i Danmark, men ønskede at flytte til Schweiz. TV 2’s journalist kan ikke genkende den udlægning af samtalen, som fremgår af klagen til Pressenævnet.

Der blev under samtalen henvist til en række dokumenter, som TV 2’s journalist efterfølgende undersøgte nærmere. Samtalen og de omtalte dokumenter gav imidlertid ikke dokumentation for eller i øvrigt anledning til at slå fast, at SKAT’s sag skulle være grundløs, ligesom der heller ikke kom nye forklaringer eller synspunkter vedrørende sagen fra klageren.

Da klageren ikke selv ønskede at udtale sig til TV 2, gengav TV 2 de allerede offentligt kendte synspunkter fra klageren og dennes advokat.

- Privatlivets fred

Klageren kom i mediernes søgelys i hvert fald fra 2006 på grund af hans forretningsmæssige og venskabelige forhold til den daværende russiske teleminister. Klager blev efterfølgende mistænkt for at have deltaget i hvidvask sammen med ministeren, men de tyske myndigheder frafaldt sagen i 2012.

Sagen handler om et meget stort skattekrav mod en tidligere dansk advokat og forretningsmand, og da sagen verserede for Østre Landsret, hvor retten gav SKAT medhold i, at SKAT kunne kræve sikkerhed for betaling, dækkede TV 2 sagen med blandt andet et indslag og en artikel på tv2.dk den 15. oktober 2015.

Det er således en sag af samfundsmæssig interesse både på grund af kravets størrelse, omstændighederne bag kravet, den langvarige sagsbehandling, samt SKAT’s ringe mulighed for at få kravet inddrevet, såfremt SKAT måtte få medhold, og klageren ikke frivilligt vil betale.

De offentliggjorte billeder fra luften over Lugano, herunder klagers ejendom, er ikke i strid med de presseetiske regler. Klagers adresse er ikke hemmelig, der er ikke zoomet ind på bygningen, der optræder ikke personer på billederne, og man ser alene huset og haven (uden møbler eller andet) udefra i samme omfang, som man vil kunne se billeder på Google maps. Billederne af ejendommen er således ikke i sig selv krænkende.

Det har offentlig interesse, at man som dansker/udenlandsdansker kan have attraktive besiddelser i udlandet, samtidig med, at man skylder penge i skat, da SKAT ikke har mulighed for at kunne foretage udlæg i sådanne aktiver.

SKAT har som det fremgår af artiklen fået udlæg for ca. 196 millioner kroner i klagers lejlighed, som på det tidspunkt var det eneste aktiv, klager rådede over i Danmark. Provenuet fra et salg af denne ejendom, hvis offentlige ejendomsværdi pr. 1. oktober 2016 var på 5,15 millioner kroner, ville ikke kunne dække hele kravet.

I de optagelser, hvor klageren kommer kørende i sin bil ind på den private fællesvej, er der tale om en ganske kort sekvens, inden klager passerer skiltet med ”privat ejendom”, hvor man end ikke kan genkende klager. Det er en ganske almindelig hverdagssituation, som ikke i sig selv er krænkende, og det svarer i øvrigt til den situation, hvor man bringer optagelserne af en person, der blot tilkendegiver, at han ikke ønsker at deltage i et interview. Sammenfattende er der ikke sket en krænkelse af klager. Det eventuelt krænkende består nærmere i de allerede offentliggjorte oplysninger om, at klager ifølge SKAT skylder 196 millioner kroner. Disse oplysninger er imidlertid blevet forelagt for klager, der ikke ønskede at udtale sig. SKAT har indtil videre fået medhold i, at sandsynligheden for, at de har et krav er tilstrækkelig til, at det kunne danne grundlag for en konkursbegæring, og SKAT har fået medhold i, at der ikke skulle gives henstand med betalingen af kravet, uden at der blev stillet sikkerhed for betalingen. TV 2 har derfor kunnet videregive SKAT’s synspunkter således, som det er sket i artiklen.

Genmæle

Klagers genmæletekst af 29. august 2017 er fortsat formuleret, så det stort set gentager, hvad der allerede fremgår af artiklen, nemlig at sagen ikke er endeligt afsluttet, og at klager ikke flyttede til Schweiz for at undgå at betale skat. I øvrigt indeholder genmælet ikke nogen angivelse af faktuelt forkerte oplysninger, som skal korrigeres, hvorfor TV 2 har afvist at bringe det ønskede genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Hanne Schmidt, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

[Klager] har klaget over artiklen ”TV 2 finder skatteskyldner i millionvilla i Spanien”, som ifølge klager er i strid med god presseskik. Han har videre anmodet om at få bragt et genmæle over for oplysningerne i artiklen.

Den i artiklen omtalte tvist mellem SKAT og klager er efter det oplyste under behandling ved domstolene. Pressenævnet har ikke kendskab til, hvorvidt der er afsagt dom i den omtalte sag.

God presseskik

- Korrekte oplysninger

[Klager] har klaget over et udsagn, som ifølge klager ikke er korrekt:

”Advokaten [Klager] valgte ifølge SKAT at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs. En påstand som [Klager] dog senere har bestredet. ”

Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter, jf. punkt A. 1 og punkt C. 3.

På baggrund af Østre Landsrets kendelse af 26. juni 2014 i sagen, [Klager] mod SKAT, lægger Pressenævnet til grund, at SKAT i forbindelse med behandlingen af en konkursbegæring indgivet mod klager blandt andet havde gjort følgende gældende:

”Subsidiært gøres det gældende, at [Klager]s subjektive forhold må tillægges vægt, idet han flyttede sine midler til Schweiz på et tidspunkt, hvor han måtte have forstået, at der var en skattekontrol undervejs. Herved forringede han objektivt SKAT’s inddrivelsesmuligheder. ”

SKATs synspunkt er ikke gengivet i Østre Landsrets begrundelse i kendelsen, og Pressenævnet finder, at TV 2 heller ikke i øvrigt har dokumenteret, at udsagnet ”valgte ifølge SKAT at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs” er korrekt. Nævnet udtaler kritik af TV 2 for at videregive udsagnet uden samtidig at gøre klart opmærksom på, at Østre Landsret ikke bekræftede SKATs synspunkt, da det blev fremført til støtte for en konkursbegæring i sagen, [Klager] mod SKAT. Nævnet udtaler derfor kritik på dette punkt. Det forhold, at TV 2 oplyste, at det var en ”påstand som [Klager] dog senere har bestredet”, kan ikke føre til et andet resultat.

- Forelæggelse

[Klager] har videre klaget over, at TV 2 ikke forelagde omtalen for ham inden offentliggørelse. Allerede ved telefonsamtalen med klagers advokat fremgik det, at TV 2 havde truffet beslutning om, hvordan klager skulle fremstilles. Yderligere samtale var derfor formålsløs.

Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 3.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Advokaten [Klager] valgte ifølge SKAT, at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs. kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor det har skullet efterprøves inden offentliggørelse.

I det konkrete tilfælde ses TV 2’s medarbejdere rette henvendelse til [Klager], der kommer kørende i sin bil ind ad sin indkørsel i Schweiz. Pressenævnet bemærker, at denne henvendelse ikke kan anses for en forelæggelse, ligesom medier som udgangspunkt bør respektere, hvis en person afviser at medvirke.

Pressenævnet lægger til grund, at TV 2 inden offentliggørelsen af artiklen var i telefonisk dialog med klagers advokat. Hverken klager eller klagers advokat ønskede at udtale sig til citat. På den baggrund og da [Klager]s synspunkter fremgår af TV 2s omtale, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2s forelæggelse.

- Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at TV 2 har offentliggjort billeder af ham og hans ejendom, herunder optagelser indhentet fra luften.

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B. 1.

I artiklen er bragt to fotografier af klagers ejendom taget fra luften. Pressenævnet finder, at TV 2’s brug af de to luftfotos ikke kan anses for krænkende. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] ikke fremgår af billederne, og at de anvendte fotos heller ikke viser forhold, der i sig selv kan anses for krænkende for klagers privatliv. Nævnet udtaler ikke kritik af TV 2 for at offentliggøre disse fotografier.

I artiklen er videre bragt en videooptagelse, der viser klager køre ind ad indkørslen på sin private ejendom. Ejendommen er omgivet af en mur med et skilt, der angiver, at området er privat. Pressenævnet finder, at indkørslen må anses for privat grund.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at TV 2’s journalist og en kameramand indfandt sig uden for klagers ejendom uden forudgående aftale med klager og i den forbindelse optog billedmateriale af klager. En del af optagelsen viser klager kørende i sin bil i sin private indkørsel. Videooptagelsen er efter det oplyste optaget fra en offentligt tilgængelig vej og ind i klagers indkørsel. Ifølge videooptagelsen har forbigående frit udsyn til den del af indkørslen, som vises i videooptagelsen. [Klager] kørte væk fra TV 2’s medarbejde og ses heller ikke på et senere tidspunkt at have givet sit samtykke til TV 2 til at offentliggøre billedmaterialet af ham.

Ved vurderingen af, hvorvidt TV 2 var berettiget til at bringe optagelserne fra indkørslen, må det tillægges betydning, at der verserer en sag af almen interesse vedrørende et krav fra SKAT på 196.110.662 kr., men at de konkrete optagelser fra indkørslen er af begrænset nyheds- og informationsværdi.

Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at TV 2 har krænket klagers privatliv ved at offentliggøre billedmaterialet indhentet fra indkørslen. Nævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt den danske eller schweiziske straffelov er tilsidesat ved indhentelsen og offentliggørelsen af billedmaterialet, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet udtaler hverken kritik af TV 2 for offentliggørelse luftfotografierne eller videooptagelsen, men udtaler som oven for nævnt kritik af omtalen af SKATs synspunkt.

Genmæle

[Klager] har klaget over, at TV 2 har afvist at bringe følgende genmæle:

”TV 2 Nyheder har den 1. maj bragt en omtale af [Klager], der giver det indtryk, at [Klager] retsstridigt og bevidst har flyttet sin formue til Schweiz for at undgå at betale en skat på ca. en halv mia. kr. (tidligere ”og betalte skat af beløbet”). Det er ikke i overensstemmelse med de rette forhold. [Klager] solgte en aktiepost i 2008. Samtidig indberettede han salget til SKAT. Først tre år senere hævdede SKAT, at indtægten ikke kom fra provenu af aktiver, men var et honorar. Sagen verserer for domstolene og er endnu ikke afgjort. [Klager] forventer at få medhold og udgangspunktet i en skattesag er, at skatteyderen får mulighed for at vente med at betale skat ind til sagen er afgjort. Størstedelen af [Klager]s formue var overført til Schweiz, hvor han har boet med sin familie siden 2008. ”

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”[a]dvokaten [Klager] valgte ifølge SKAT, at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs” er en korrekt gengivelse af SKATs påstand fra Østre Landsrets kendelse af 26. juni 2014 i sagen, [Klager] mod SKAT. Dette synspunkt var dog ikke gengivet i landsrettens begrundelse i kendelsen. [Klager] er derfor berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Nævnet finder, at klagers genmæle er indeholdt i offentliggørelsesteksten nedenfor.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af tv2.dk at offentliggøre nævnets kendelse. Rubrikken ”Pressenævnet kritiserer TV 2” offentliggøres i den løbende nyhedsstrøm med nævnets logo som illustration. Teksten skal linke til følgende artikel:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer TV 2

[underrubrik]

TV 2 får kritik for omtale af [Klager]s skattesag.

[tekst]

TV 2 omtalte i maj måned, at over 100.000 personer var rejst til udlandet med skattegæld.

I den forbindelse omtalte TV 2 navngivne personer, herunder advokat [Klager], der er bosat i Schweiz.

I 2008 solgte [Klager] en aktiepost og indberettede salget til SKAT. Samme år flyttede han til Schweiz.

Efterfølgende er der opstået tvivl om, hvorvidt aktieposten er indberettet korrekt og derved beskattet korrekt.

Sagen verserer ved domstolene og er efter Pressenævnets oplysninger endnu ikke afgjort.

I 2014 afsagde Østre Landsret en kendelse i forbindelse med SKATs konkursbegæring mod [Klager].

Over for Østre Landsret havde SKAT i 2014 fremført det synspunkt, at [Klager] flyttede sine midler til Schweiz på et tidspunkt, hvor han havde forstået, at der var en skattekontrol undervejs.

SKATs synspunkt er ikke gengivet i landsrettens begrundelse i kendelsen, og synspunktet må derfor alene anses for SKATs holdning.

Af TV 2s artikel fra maj måned fremgår udsagnet:

”Advokaten [Klager] valgte ifølge SKAT at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs. En påstand som [Klager] dog senere har bestredet.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over dette udsagn.

Pressenævnet har udtalt kritik af TV 2 for ikke at gøre det klart for læserne af artiklen, at der alene var tale om et synspunkt fra SKAT fra en tidligere afsagt kendelse, og at landsretten ikke udtrykkeligt tog stilling til synspunktet i sin begrundelse.

[Klager] har oplyst, at han hverken retsstridigt eller bevidst har flyttet sin formue til Schweiz for at undgå at betale skat.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 27. september 2017