Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse
Kapitel 2 Registrerede virksomheder
Kapitel 3 Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Kapitel 4 Afgiftsfritagelse, afgiftsgodtgørelse og bundfradrag
Kapitel 5 Regnskabsbestemmelser
Kapitel 6 Afregning af afgiften
Kapitel 7 Afgift af varer, der modtages fra udlandet
Kapitel 8 Kontrolbestemmelser
Kapitel 9 Andre bestemmelser
Kapitel 10 Straffebestemmelser
Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Bilag 1 Satser for § 2, stk. 2, i lov om afgift af kvælstofoxider
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om afgift af kvælstofoxider

Herved bekendtgøres lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 26. august 2013, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 2-8 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 6 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, § 16 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 1 i lov nr. 1893 af 29. december 2015 og § 5 i lov nr. 1558 af 13. december 2016.

Den ændring, der følger af § 1, nr. 1, i lov nr. 1385 af 28. december 2011 om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas (Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af skatteministeren, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1385 af 28. december 2011.

Kapitel 1

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

§ 1. Der betales afgift ved udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Pligten til at betale afgift omfatter udledning af NO2-ækvivalenter fra følgende områder:

1) Danmark, herunder søterritoriet og dansk kontinentalsokkelområde.

2) Fremmed stat, hvis aktiviteten, der medfører udledningerne, helt eller delvis er undergivet dansk højhedsret efter aftale med denne stat.

Stk. 2. I følgende tilfælde er der pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. NO2-ækvivalenterne opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse med disse målinger:

1) Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet indfyret nominel termisk effekt. For hver kedel, motor eller turbine med en indfyret effekt større end 30 MW skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-måling (Automatisk Målende System) af udledning af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, eller foretages måling ved en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, bliver som ved AMS-målingen. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end de 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om måling.

2) Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding kan dog ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, bliver som ved AMS-målingen.

3) Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS- måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding kan dog ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen bliver som ved AMS-målingen.

4) Industrianlæg, hvor den årlige udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 t NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, har pligt til at foretage AMS-måling på alle virksomhedens industrielle afkast, hvorfra der udsendes NO2-ækvivalenter, eller foretage måling ved en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, bliver som ved AMS-målingen.

Stk. 3. Hvor der i andre tilfælde sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i overensstemmelse med stk. 2, opgøres NO2-ækvivalenterne som ved stk. 2.

Stk. 4. Hvor der ikke sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, opgøres den udledte mængde af NO2-ækvivalenter til luften i overensstemmelse med den leverede, udleverede og forbrugte mængde varer.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende målere og regler for måling m.v. til opgørelsen af den i stk. 1 nævnte udledning til luften.

§ 2. Afgiften udgør 5,0 kr. pr. kg NO2-ækvivalenter udledt til luften ved forbrænding (grundsats i 2015-niveau).

Stk. 2. Hvor der ikke sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i overensstemmelse med § 1, stk. 2, betales der afgift ved levering, udlevering og forbrug af varer, som angivet i bilag 1 til denne lov.

Stk. 3. For kalenderår efter 2015 reguleres satserne i stk. 1 og 2 efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Kapitel 2

Registrerede virksomheder

§ 3. Virksomheder, der i medfør af § 1, stk. 2, har pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Virksomheder, der i medfør af § 1, stk. 3, foretager måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer omfattet af bilag 1, nr. 1-16, og virksomheder, der forbrænder varer omfattet af bilag 1, nr. 17-20, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der leverer varer omfattet af bilag 1, nr. 11 og 12, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbrænder varer omfattet af bilag 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t eller 1.000 m3 til opbevaring af varer, bortset fra virksomheder, der oplagrer varer omfattet af bilag 1, nr. 17-20. Endvidere kan virksomheder, som er registreret efter § 3, stk. 1, 3 eller 5, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført varer som nævnt i bilag 1, uden at afgiften er berigtiget.

Kapitel 3

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 5. Afgiftsperioden er måneden.

§ 6. For registrerede virksomheder, der opgør den udledte mængde af NO2-ækvivalenter i overensstemmelse med § 1, stk. 2 eller 3, opgøres den afgiftspligtige mængde som mængden af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding fra virksomheden registreret på virksomhedens målere i afgiftsperioden. Hvis et anlæg benyttes under 500 driftstimer på kalenderårsbasis, kan virksomheden dog undlade at foretage målinger og i stedet opgøre den afgiftspligtige mængde for anlægget på anden vis for kalenderåret. Det er en betingelse, at der kan fremlægges anden dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde end ved måling, jf. 1. pkt., og at det sandsynliggøres, at afgiftsbetalingen ikke er mindre, end den ville være ved måling, jf. 1. pkt.

Stk. 2. For registrerede virksomheder, der opgør den udledte mængde af NO2-ækvivalenter til luften i overensstemmelse med § 1, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde som mængden af varer omfattet af bilag 1, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af varer, jf. dog § 8, stk. 4.

Stk. 3. Registrerede virksomheder, der ud over opgørelsen efter stk. 1 opgør anden udledt mængde af NO2-ækvivalenter til luften efter § 1, stk. 4, opgør den afgiftspligtige mængde af den del af virksomhedens udledning, der er omfattet af § 1, stk. 4, efter stk. 2.

Stk. 4. I andre tilfælde opgøres den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med stk. 2.

Stk. 5. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om administration af afgiftspligten efter stk. 1.

§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages varer, der

1) tilføres en anden registreret virksomhed efter § 4,

2) leveres til udlandet,

3) fritages for afgift efter § 8,

4) hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden som følge af varernes art, lækage el.lign. er gået tabt eller

5) returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.

Stk. 2. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages endvidere 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

§ 7 a. For virksomheder, hvor afgiften i henhold til § 1, stk. 4, skal opgøres efter den forbrugte mængde varer, opgøres den afgiftspligtige mængde for varer omfattet af bilag 1, nr. 19, hvor der anvendes satsen pr. GJ, på grundlag af den producerede mængde energi divideret med 0,85. For anlæg, hvor der fyres med en kombination af brændsler omfattet af bilag 1, nr. 19, og andre brændsler, opgøres den afgiftspligtige mængde som den producerede mængde energi divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i de andre brændsler opgøres på grundlag af standardværdierne i stk. 3.

Stk. 2. Virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde varer omfattet af bilag 1, nr. 20, efter § 1, stk. 4, kan anvende opgørelsesmetoden i stk. 1.

Stk. 3. Energiindholdet udgør for følgende brændsler:

Spildolie 40,4 MJ/kg.

Fyringstjære 36,4 MJ/kg.

Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l.

Petroleum 34,8 MJ/l.

Fuelolie 40,4 MJ/kg.

LPG 46,0 MJ/kg.

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 52,0 MJ/kg.

Stenkul 25,2 GJ/t.

Koks 28,9 GJ/t.

Jordoliekoks 31,4 GJ/t.

Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t.

Benzin 32,9 MJ/l.

Naturgas 39,6 MJ/Nm3.

Biogas 23,3 MJ/Nm3.

Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3.

§ 7 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvordan virksomheder verificerer og dokumenterer energiindholdet (GJ) for varer, som er omfattet af bilag 1, nr. 17 eller 18, når afgiften i henhold til § 1, stk. 4, skal opgøres efter den forbrugte mængde varer.

Kapitel 4

Afgiftsfritagelse, afgiftsgodtgørelse og bundfradrag

§ 8. Fritaget for afgift er varer, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 9, stk. 3, til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer.

Stk. 2. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders leverancer af varer omfattet af bilag 1

1) til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt,

2) til brug om bord på skibe i udenrigsfart, dog ikke lystfartøjer, og

3) til brug om bord på fiskefartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog ikke lystfartøjer.

Stk. 3. Fritaget for afgift er olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale standardtank eller reservedunk, jf. dog § 15, stk. 3.

Stk. 4. Et energiprodukt, der medgår direkte til produktion af et tilsvarende energiprodukt, er fritaget for afgift. Fritagelsen gælder kun for energiprodukter, som er produceret på virksomhedens område. Fritagelsen gælder dog ikke for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.

§ 9. Godtgørelse af afgift sker til virksomheder, der betaler afgift i medfør af bilag 1 for de i denne bestemmelse nævnte varer og begrænser udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag, der reducerer udledning af NO2-ækvivalenter. Godtgørelsen svarer til den mængde NO2-ækvivalenter, der i afgiftsperioden bortrenses eller ved tekniske tiltag mindsker udslippet. Godtgørelsen må ikke overstige afgiftsbetalingen.

Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller mindre udledte mængde NO2-ækvivalenter for hvert brændsel på hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til energimængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert ovn- eller kedelanlæg.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, kan af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang som nævnt i § 7, nr. 1-4. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. dog 3. og 4. pkt., jf. § 15, stk. 2, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret. Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person. En meddelt bevilling bortfalder, hvis det i 3. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.

Stk. 4. Afgiften godtgøres af varer, der anvendes til færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte, bortset fra lystfartøjer. Varerne kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr. Godtgørelsen må ikke overstige afgiftsbetalingen.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og regler om dokumentation for afgiftsfritagelse og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1.

§ 10. (Ophævet)

Kapitel 5

Regnskabsbestemmelser

§ 11. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af varer nævnt i bilag 1.

Stk. 2. Virksomhederne m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokumenter, opgørelser m.v. i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.

Kapitel 6

Afregning af afgiften

§ 12. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 2. Bestemmelsen om skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret i § 5, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse, i tilfælde af at størrelsen af det afgiftsbeløb, der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens målere.

Stk. 3. For afgiftspligtige, der ikke er omfattet af stk. 1, sker angivelsen og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. dog § 15, stk. 2.

§ 13. Hvis virksomheden ikke efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.

Kapitel 7

Afgift af varer, der modtages fra udlandet

§ 14. Der betales afgift af varer omfattet af bilag 1, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter § 8. Afgiften fastsættes i medfør af bilag 1 og afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder § 15 tilsvarende anvendelse.

§ 15. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgifter heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter §§ 2, 3, 5-7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 3. Der betales ikke afgift af brændsel i erhvervskøretøjers og specialcontaineres standardtanke. Ved standardtanke forstås den definition, som findes i artikel 24 i Rådets direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Afgiftsfritagelsen omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

Stk. 4. For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 6. Virksomheder omfattet af stk. 1 eller af § 14 skal føre regnskab over tilgangen af afgiftspligtige varer. § 11, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Kontrolbestemmelser

§ 16. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. for at tilvejebringe nødvendige oplysninger, jf. dog § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de beskæftigede personer i virksomhederne skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de eftersyn, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materiale nævnt i stk. 1 skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb og salg af varer omfattet af bilag 1.

Stk. 5. Leverandører af afgiftspligtige varer skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres leverancer til erhvervsdrivende.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder for at tilvejebringe nødvendige oplysninger, jf. dog § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. i de virksomheder, der er omfattet af stk. 4-6, for at tilvejebringe nødvendige oplysninger, jf. dog § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 8. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 7 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 9. Offentlige myndigheder skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 10. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen af kontrol efter stk. 1, 6 og 7. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 9

Andre bestemmelser

§ 17. Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., hæfter de varemodtagere, der er nævnt i § 15, og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter denne lov.

§ 18. Hvis varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage vedkommende virksomheds adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Hvis varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter § 8, stk. 2, og § 9, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige afgiftsbeløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber eller målere, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet.

Stk. 3. §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 19. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

§ 20. Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 21. Med bøde straffes den, der uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 3, stk. 1-3, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, 2. pkt., og § 16, stk. 2-5.

3) undlader at efterkomme et efter § 15, stk. 5, 1. pkt., meddelt pålæg,

4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 13, og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.

Stk. 2. Den, der forsætligt begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 22. §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden og virkning af § 9, stk. 1 og 2, og § 10.

§ 24. Loven finder anvendelse på NO2-ækvivalenter, der fra og med den 1. januar 2010 udledes til luften ved forbrænding fra virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2. Loven finder endvidere anvendelse på varer nævnt i bilag 1, der fra og med den 1. januar 2010 leveres, udleveres eller forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden den 1. januar 2010 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 13. oktober 2017

P.M.V.
Jens Brøchner

/ Lene Skov Henningsen


Bilag 1

Satser for § 2, stk. 2, i lov om afgift af kvælstofoxider

   
Grundsats i 2015-niveau
Satser ved dagtemperatur
   
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
0,9
2. Anden gas- og dieselolie
øre/l
0,9
3. Svovlfri dieselolie
øre/l
0,9
4. Fuelolie
øre/kg
2,8
5. Fyringstjære
øre/kg
2,6
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
0,9
7. Anden petroleum
øre/l
0,9
8. Autogas
øre/l
1,7
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof
øre/kg
3,2
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
øre/kg
0,9
11. Naturgas, dog ikke til motorer
øre/Nm3
0,8
12. Naturgas til motorer (inklusive stationære)
øre/Nm3
2,8
13. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks
kr./GJ
0,5
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
0,8
15. Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
0,8
16. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks
kr./t
15,9
17. Biogas og anden flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
1,0
18. Biogas og anden flydende VE til andet end motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
0,3
19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./t eller
6,7
 
kr./GJ
0,5
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
0,5
     
Satser ved 15 °C
   
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
0,9
2. Anden gas- og dieselolie
øre/l
0,9
3. Svovlfri dieselolie
øre/l
0,9
4. Fuelolie
øre/kg
 
5. Fyringstjære
øre/kg
 
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
0,9
7. Anden petroleum
øre/l
0,9
8. Autogas
øre/l
 
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof
øre/kg
 
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
øre/kg
 
11. Naturgas, dog ikke til motorer
øre/Nm3
 
12. Naturgas til motorer (inklusive stationære)
øre/Nm3
 
13. Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks
kr./GJ
 
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
0,8
15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l)
øre/l
0,8
16. Kul m.v.
kr./t
 
17. Biogas og anden flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
 
18. Biogas og anden flydende VE til andet end motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
 
19. Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./t eller kr./GJ
 
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ