Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – et folketingsmedlem – klagede til Pressenævnet over en række artikler bragt i bladet, idet han mente, at god presseskik var tilsidesat. Klager klagede tillige over, at bladet i et tilfælde havde afvist at bringe et genmæle og i et andet tilfælde alene havde bragt et ufyldestgørende genmæle.

Pressenævnet bemærkede, at politikere i forhold til andre som offentlige personer må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person og de handlinger, de foretager. Det var samtidig nævnets opfattelse, at der må gives medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Dette må særligt gælde i forhold til offentlige personer, f.eks. politikere. Det var netop kendetegnende for en række af de påklagede artikler, at de var bragt med en meget tydelig satirisk vinkel. Nævnet bemærkede samtidig, at den samlede mængde af nærgående og kritisk omtale kan antage en sådan karakter, at selv offentlige personers grænser må anses for overskredet.

Nævnet fandt, at bladet ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at bring en række udsagn om klager i forbindelse med omtalen af en sexchikane-sag, som han var involveret i. Nævnet fandt ej heller grundlag for genmæle.

Nævnet udtalte videre, at bladet efter de foreliggende oplysninger havde forsøgt at indhente klagers kommentarer til artiklerne, men han ønskede ikke at afgive kommentarer til bladet. Nævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at konstatere, at bladet ikke havde efterprøvet oplysningerne i særlig grad, eller at bladet skulle havde tilsidesat punkt C.3. i de vejledende regler for god presseskik ved at have undladt en ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at konstatere, at bladet ikke havde udvist kritik over for de kilder, man havde anvendt.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-103

 

[K – en mand], MF, har klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Ekstra Bladet den 7., 15., 21., og 23. oktober, den 4., 7., 11. og 19. november samt den 4. og 26. december 2003, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at bladet i et tilfælde har afvist at bringe et genmæle og i et andet tilfælde alene har bragt et ufyldestgørende genmæle.

I artiklen den 7. oktober 2003, der bar overskriften ” SEX-CHIKANE – IKKE MIG” , hed det:

”Lurer-[K] har privat teori: Min sekretær var jaloux

Som en anden Misse Møghe i Matador-serien har den tidligere Venstre-politiker, [K], også forestillinger om, at han ”drager” det modsatte køn. Men at han udelukkende har øje for sin svenske ringforlovede A.

Det skulle være forklaringen på, at hans tidligere – meget smukke – sekretær i skuffelse og jalousi har anklaget ham for sexchikane. Anklager, der dog sidste år ved samme tid virkede så troværdige, at Venstre indgik aftale om øjeblikkelig fratrædelse med en erstatning på 30.000 kr. og tre måneders løn til sekretæren.

I går startede så en tre-dages bizar sag ved Københavns Byret, hvor [K] er anklageren, der sagsøger sin tidligere sekretær, B, for injurier om sexchikane.

Selv har han intet kendt til anklagernes art, eller til indholdet af aftalen mellem Venstres top og sekretæren. Han havde blot fået at vide, at hun havde klaget over, at han havde ”forulempet” hende. Og anede intet om erstatningen, hævder han.

ABEDE EFTER A

Den lavstammede og bitre politiker prøvede i går i retssalen over flere omgange at fremmale et billede af sig selv som den flittige, ædruelige og myndige verdensmand, hvis sekretær fandt ham så tiltrækkende, at hun bl.a. fik samme hårfarve og frisure som hans blonde svenske kæreste, A.

Fortsat er det en stor hemmelighed, hvad sekretærens anklager konkret drejer sig om. Det kommer først frem ved vidneafhøringer 20. oktober.

[K] må i dag tage piller mod depression. Han ankom fuldstændig stiv i ansigtet, mens han knugede sin forlovedes hånd. A sad med et Mona Lisa-agtigt smil under de timelange forklaringer. Han kiggede dårligt ned til hende.

Også sekretæren kom hånd i hånd med sin kæreste – den tidligere Z-politiker Tom Behnke. De to så til gengæld hinanden dybt i øjnene flere gange, og B så ud til at føle stor trøst ved at se ham på forreste tilhørerrække.

I går kom [K] med en håndfuld hjemmestrikkede gætterier om, hvordan anklagerne om sexchikane var opstået.

MAIL FRA A

Teorierne om skjulte varme følelser fra B side er udtænkt af [K’s] svenske kæreste. Dem mailede A til [K] kort efter Bs anklager i august sidste år.

[K] fortalte også, at B meget nødig så A i sin nærhed på kontoret. Bl.a. var det faldet dårligt ud, da A havde foræret B en lille gave som tak, fordi sekretæren havde hjulpet [K] og A med ferieforberedelserne.

Netop 6. august, da B efter fyraften gik til Venstres ledelse med sine anklager, var [K] tilbage på Christiansborg efter en ferie med sin kæreste i Nice og Paris. Han viste sin nye forlovelsesring frem og gav hvidvin og chokolade. Han havde også vist foto af sig selv i badetøj, hvad der – lå det mellem linjerne – godt kunne have bidraget til Bs senere angreb.

FULGTE A’s RÅD

Men feriebillederne var på ingen måde obskøne, understregede han, selv om han ikke havde haft slips og habit på.

A’s mail et par dage efter lød plausibel for [K]. Han fulgte derfor også sin kærestes råd om helt at skille sig af med B. Han var ellers i første omgang indstillet på at følge en henstilling fra Venstre om at flytte til et andet kontor, så han og B ikke skulle sidde dør om dør.”

Samme dag bragte bladet en artikel med overskriften ” Engangsknald og nøgen pige ”. I artiklen hed det:

”[K], tidligere folketingsmedlem for Venstre, indtil han hamrede ind i sin sex-skandale nr. to, fremlagde i går forskellige teorier om, hvad der førte til anklager om sexchikane.

Hans sekretær havde misforstået en række forskellige ting, mener han. Især 6. august sidste år – datoen, da hun gik til Venstres ledelse med klager over ham. Han havde berørt hende på siden, men en bemærkning om, at hun vist havde tabt sig i hans ferie.

Han havde taget fat efter en lille mavedelle, men havde vist ikke fået fat i noget, netop fordi hun var så tynd. Berøringen var bare en uskyldig reprise af en berøring, hun tidligere havde givet ham, fordi han var for tyk, sagde han.

KIGGEGE PÅ BRYSTER

Senere havde han vist henne et billede af en nøgenmodel, som han tilfældigvis sad og studerede på sin computer, da hun kom ind på kontoret. Han var midt i at stemme i en ”hot or not” konkurrence på nettet, lød hans forklaring og havde bedt om hendes vurdering af den topløse pige.

Han skulle i biografen samme aften med sin kæreste for at se filmen ”Unfaithful” – en film, hvor en mand hjælper en tilfældig kvinde, der er snublet, og derefter har de et engangs-knald. Han kaldte det ”one night stand”.

Som hyggesnak havde han udspurgt sekretæren om, hvordan hun selv stillede sig til den slags kortvarige seksuelle oplevelser. Hvad hun havde svaret fremgik ikke.

Ved en tidligere lejlighed hvor sekretæren var iført en meget lille sommertop, havde han spurgt, om hun havde vasket den på kogevask. Og kort efter hendes tiltræden havde han over en kop gløgg og æbleskiver berettet om sin lurer-sag fra Køge i 1997.

HÅNDEN PÅ RYGGEN

[K] forklarede at han netop på baggrund af sin fortid som belurer af solariebadende kvinder i Køge Svømmehal gjorde alt, hvad han kunne for ikke at træde ved siden af, da han kom i Folketinget. Han vidste godt, sagde han, at ”første gang han tissede ved siden af potten, ville pressen igen blæse ham omkuld”.

Derfor gav han aldrig folk knus – kun i den særlige business-udgave, han havde aftalt med sin kæreste. Med den ene hånd på ryggen og kun med én kind. Derimod havde B ved en lejlighed givet ham et rigtigt knus, som tak for en fødselsdagsgave.”

I artiklen den 15. oktober 2003 med overskriften ” LURER-[K] LYVER SIG USKYLDSREN ” hed det:

”Afslører spøjst retssyn på sin hjemmeside

”Lurer-[K]”, der har en sag kørende om sexchikane mod sin tidligere sekretær i Folketinget, har allerede afgjort sagen, før hans modpart og dommeren har mælet et kvæk.

[K] er allerede nærmest renset, fremgår det af den tidligere Venstrepolitikers private hjemmeside.

Sagen kører over tre fulde dage. Og vi er kun gennem den første, inden [K] altså allerede er vasket hvid.

Første retsdag forrige mandag blev ellers kun brugt til at høre den ene part. Nemlig [K’s] alenlange beretninger om sig selv, hans tårevædede nedtur, og den dårlige behandling, han har fået af bl.a. Venstre. Også hans første sexsag fra 1997, da han belurede kvinder i Køge Svømmehalds solarium, lagde han frem, nærmest som bevis på, hvor hårdt han har haft det.

Lidt af et misbrugt lam i ulvekløer, fornemmede man.

TRÆT OG LETTET

Om første retsdag skriver [K] bl.a., at han var træt bagefter. Men også lettet over at få lejlighed til at forklare sagen i retten. Han mener, han fik dæmmet op for en række historier. Bl.a. blev det bekræftet, skriver han, at HK talte usandt! Det blev bevist, fastslår [K] uden tøven, at [K] ikke havde fuldt kendskab til aftrædelsesordningen for den vrede sekretær. Den så han først tre måneder senere.

Påstanden om, at det nu er bevist, er ren ønsketænkning.

Hans påberåbte uvidenhed er netop et af sagens delikate punkter. Hvis han har kendt forliget mellem sekretæren og Venstre, har han også kendt til hendes anklager og indrømmet noget, inden parterne blev enige. Bl.a. om en erstatning til sekretæren på 30.000 kr. Penge, som Venstre kræver af [K].

Om det hele er foregået bag hans uskyldige ryg, skal frem på mandag ved retsmøde nr. to.

Det bliver selveste formanden for Folketinget, Christian Mejdahl, der leverer det afgørende vidnesbyrd. Han var dengang gruppeformand i Venstre, og det bliver et interessant ”high noon”, når hans troværdighed skal ve jes af dommeren over for [K’s].

Christian Mejdahl har på forhånd fortalt i Ekstra Bladet, at han ikke fortryder sine tidligere udtalelser om [K’s] medviden. Og at han har taget notater dengang, som han vil støtte sin vidneforklaring til.

[K] har i øvrigt også mødt modgang og uforstående omgivelser på sin egen hjemmeside. Det fremgår, at han desværre må lukke debatfunktionen på siden, fordi der ”er oprettet anonyme og underlødige indlæg”.”

Den 21. oktober 2003 hed det på bladets forside: ” Anklager Lurer-[K] for sex-chikane: SÅ KLAM VAR HAN ”. I lederen med overskriften ” DEN EROTISKE POLITIKER” bragt samme dag hed det blandt andet:

”I går skulle sekretæren så omsider i retten vidne under strafansvar om, hvad hun havde oplevet i selskab med den erotiske politiker. Det blev en noget anden historie end den, han fortalte dommeren for få dage siden: [K] havde været klamt nærgående gang på gang – indtil hun brød sammen og søgte beskyttelse hos Venstres daværende gruppeformand Christian Mejdahl.

Hovedartikel den 21. oktober 2003 havde overskriften ” [K] VILLE ALTID KRAMME MIG ”. I en mindre artikel med overskriften ” HÅRDT ARBEJDE AT VÆRE LURER ” hed det:

”Flemming Jensen er vred over folketingsmand [K’s] optræden i DR-programmet 19direkte i aftes.

- [K] siger i tv, at han gerne vil have sandheden frem. Det vil jeg gerne hjælpe ham med, siger Flemming Jensen, som var tillidsmand for personalet i Køge Svømmehal, da politikeren blev afsløret som lurer i 1997. Gennem nogle huller i en mur belurede han de nøgne mennesker i et solarium.

I tv-debatten i aftes med Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert gjorde et stort nummer ud af, at han ikke havde boret hullerne – bare kigget gennem dem.

SKRUEDE PLADE LØS

- Det er helt forkert. Han kom ikke bare forbi et hul i en mur, siger tillidsmanden.

- For at kunne kigge gennem hullerne, var det nødvendigt at skrue en stor plade løs og kravle ud i en skunk på 2. sal. En ret besværlig proces. Det kunne man kun finde på, hvis man vidste, at der var boret kighuller ind til solariet. For hullerne kunne ikke ses fra den anden side, forklarer Flemming Jensen.

Den 23. oktober 2003 bragte bladet en artikel med overskriften ” Lurer-[K] sværter sekretæren: HUN VILLE SELV VÆRE AFKLÆDT ”.

 

I artiklen hed det blandt andet:

”- Hvis min sekretær har haft problemer med at vælge sit tøj om morgenen, så har de bestået i, at hun ville have så lidt på som muligt.

Lurer-[K] sværtede sin sekretær godt og grundigt i går i Københavns Byret i en lang, eksalteret talestrøm. ”Hvis de er rådne, er jeg speget”, som han sagde om sit højest blandede modangreb.

Den 4. november 2003 bragte bladet en artikel med overskriften ” AFVISER TRUSLER FRA LURER-[K] – Brokker sig over noget, der aldrig er sagt eller skrevet ”.

Den 7. november 2003 bragte bladet som svar på to læserbreve et indlæg fra ansvarshavende chefredaktør Bent Falbert, hvori det hed:

”Det er korrekt, at vi længe troede, at [K] selv havde betjent boremaskinen. I tv-debatten ”19direkte” for nylig oplyste [K] imidlertid, at han ikke selv havde boret hullerne til solariet, men alene kigget gennem dem. Jeg opfordrede ham derefter til at oplyse, hvem der havde boret hullerne. Han svarede, at Ekstra Bladet selv kunne undersøge sagen.

Udsendelsen medførte samme aften en henvendelse til mig fra Køge Svømmehals daværende tillidsmand Flemming Jensen. Som meddelt i Ekstra Bladet dagen efter oplyste han, at man skulle fjerne en stor plade og kravle gennem en skunk for at nå frem til de berømte huller i muren. [K] har altså skullet anstrenge sig og kende omgivelserne godt for at kunne belure gæsterne i solariet. Der var ikke tale om huller, han lige passerede i farten, forklarede tillidsmanden.

Hovedsagen er vel i øvrigt, at han lurede. Ikke så meget om han borede.

Med venlig hilsen

Bent Falbert”

Den 11. november 2003 bragte bladet en satire-stribe, der forestillede [K] udtale sig til TV. I teksten hed det blandt andet:

”Jeg vil lige slå fast igen, at jeg ikke er et sexmonster. Jeg er bare en venlig lille politiker, der kan li´ at gnide sin tissemand uden at nogen kommer til skade” og

”Oprejsning? Nej, det får jeg kun, når jeg ifører mig blondetrusser og kigger gennem et hul, mens en forbipasserende prutter mig i hovedet!”

I en artikel den 19. november 2003 med overskriften ” TO LIV, TO NUMRE, ÉN LURER-[K] ” hed det i en underrubrik ”Dualsim er et nyt dansk mobilfirma der henvender sig til folk med et dobbeltliv. Men hvad har det med Lurer-[K] at gøre? En del!”

I artiklen hed det:

”- Jacob.

- Michael Jeppesen, Ekstra Bladet. Det er dig, der har lavet de der dobbeltlivsannoncer for Dualsim, ikke sandt?

- Jo.

- En af jeres annoncer handler om en fyr, som i sin fritid er spanking-entusiast. Hvorfor valgte I at kalde ham for [K]?

- Spørg mig egentlig ikke. Vi sad og kiggede efter drengenavne, og så kiggede vi under Danmarks Statistik, og så valgte vi et navn.

- Er det tilfældigt, at det lige blev [K]?

- Det er 100 procent tilfældigt.

MEN ER DET NU OGSÅ DET?

Dualsim kan noget, som mange andre også kan. De kan sælge en lille dims som gør, at du kan have dit helt almindelige nummer, som din kone eller kæreste kender.

Og så kan du have et hemmeligt, som jo ikke just er nogen ulempe, hvis man lever sine fantasier ud i det skjulte. Og du kan have begge numre i samme mobil.

Annoncerne handler om sex. I et dobbeltliv. Under overskriften ”To liv. To numre. En mobiltelefon”.

Men hvorfor køre det seksuelle ind i alle annoncerne? Hvorfor køre på et dobbeltliv? Hvor har de fået inspirationen fra? Måske kan man få et svar, hvis man kigger lidt nærmere på ejeren af firmaet.

ULRICH KARPF

- Folketinget.

- Det er Michael Jeppesen. Har I en, der hedder Ulrich Karpf?

- Et øjeblik Nej

- Kan du se, om I har haft en, der hedder det?

- Nej, det kan jeg ikke lige se i det her system Et øjeblik Hvordan staver du til hans efternavn?

- Karpf.

- Jeg har ham her, han har været sekretær i Folketinget indtil for nylig.

- Okay Hvem var han sekretær for?

- Han var sekretær for [K], indtil [K] stoppede herinde.

- Altså Ulrich Karpf har været sekretær for Lurer-[K]?

- Øh Ja

- Sammen med hende B?

- Ja.

- Tak.

NU FORSTÅR JEG DET HELE

Per Ulrich.

Michael Jeppesen fra Ekstra Bladet. Er det Ulrich Karpf?

Ja, det er det.

Jeg laver en artikel om dualsim og de her fantastiske muligheder, man har for at leve et dobbeltliv med to numre. Det er dig, der ejer Dualsim, ikke sandt?

Jo, det er det.

Går folk simpelthen rundt med alt muligt mærkeligt i deres seksuelle gemakker, der gør det nødvendigt med denne her slags ting og sager?

Det ved jeg sgu ikke. Har folk alle mulige seksuelle hemmeligheder Jamen, jeg kender ikke folk.

Hvor har du fået inspirationen til at lave det her?

Jamen, det er jo sammen med bureauet. Vores reklamebureau.

Og lige et sidste spørgsmål. Er der mange lurere blandt jeres kunder?

Om der er mange lurere blandt vores kunder!?! Jeg ved ikke, hvad du snakker om.

Jo, det tror jeg godt, du ved.

Jamen, det vil jeg slet ikke udtale mig om!”

Den 4. december 2003 bragte bladet en leder med overskriften ” [K] MED REJST HOVED ” og to artikler med overskrifterne ” DET ENDTE DA UAFGJORT ” og ” SAGEN KORT ”.

I en artikel den 7. december 2003 med overskriften ” Hvad drikker [K] ” hed det blandt andet:

Han bedyrer, at han ikke selv havde boret kighullerne, og det må vi vel tro på.

Til gengæld forudsatte beluringen, at [K] først skulle skrue en plade af og derefter mave sig ind i en skunk for at kunne beundre Køge-kvindernes attributter – og det kender vi jo alle. Hvor ofte har vi ikke været i en svømmehal, set en plade og tænkt:

- Gad vide, om ikke jeg skulle skrue den af for at kravle ind og se, om der noget at se?

Efter en masse bøvl mundede det ud i en underholdende retssag, som fandt sin afslutning i denne uge. [K] tabte sagen med piber og trommer, hvilket ikke forhindrede ham i at erklære, at sagen endte uafgjort.

Til artiklen var blandt andet knyttet følgende citater:

”Jeg havde aldrig sjoveren fremme” og ”Jeg har i dag oplevet en retssag, som er endt uafgjort.”.

I artiklen med overskriften ” ÅRETS NYTÅRSTORSK ” den 26. december 2003 hed det:

Og så har lureren [K] selv skrevet adskillige breve til Ekstra Bladet for at blive nomineret – men det kan også blive for småt.

Ved brev af 29. oktober 2003 anmodede [K] Ekstra Bladet om at bringe et genmæle i anledning af artiklen den 21. oktober 2003 med overskriften ” HÅRDT ARBEJDE AT VÆRE LURER

Ved brev af 4. november 2003 afviste bladet at bringe et genmæle.

Ved brev af 8. december 2003 anmodede [K] Ekstra Bladet om at bringe et genmæle i anledning af en artikel den 7. december 2003.

Den 19. december 2003 bragte bladet følgende:

[K] PROTESTERER

Folketingsmanden [K] (engang Venstre) accepterer, at han 7.12. er nomineret til titlen Årets Nytårstorsk. Men i et brev til redaktionen protesterer han på tre punkter:

Han nægter at have ”afskruet en plade”, da han i sin tid belurede damer i solariet i Køge Svømmeland. Nok lurede han – men andre skruede, hævder han.

Han bestrider at have udtalt, at han ”aldrig havde sjoveren fremme” under beluringen, hvor han blev afsløret af et overvågningskamera.

Han afviser at have tabt retssagen mod sin fhv. sekretær ”med piber og trommer”. Det er dog en kendsgerning, at han tabte injuriesagen mod hende efter hendes anklage om sexchikane, og han skal betale hende 40.000 kr. i omkostninger. Men Ekstra Bladet erkender, at dommen blev afsagt uden skotsk musikledsagelse.”

[K] har indledningsvis anført, at han er enig med Ekstra Bladets redaktør i, at han som politiker må tåle mere nærgående og kritisk omtale end andre, men han må have samme form for beskyttelse som andre borgere i forhold til faktuelle fejl, genmælekrav og bevidst tendentiøse og skadevoldende artikler. Han har samtidig afvist, at hans anbringender – som anført af Ekstra Bladet – ikke skulle falde inden for rammerne af god presseskik.

[K] har i forhold til artiklen den 7. oktober 2003 anført, at Ekstra Bladet har tilsidesat punkt A.2., A.3. og C.3. i de vejledende regler for god presseskik. Herudover har bladet tilsidesat punkt C.8., idet man har relanceret en sag fra 1997, hvor han fik en bøde på 800 kr. for at kigge gennem et hul i Køge Svømmelands solarier, som var den passeret i går, og dette er gjort i en sådan grad, at gadens parlament alene nu omtaler ham som ”Lurer-[K]”. Det er hverken fair eller acceptabelt, at han skal straffes to gange i den samme sag. Det er ikke korrekt, når bladet over for nævnet anfører, at han i årevis er blevet kaldt ”Lurer-[K]”, idet der er tale om en titel, der alene er frembragt af Ekstra Bladet.

[K] har videre anført, at der i artiklen er bragte forkerte oplysninger. Udsagnet ”Lurer-[K] har en privat teori: Min sekretær var jaloux” er ikke korrekt, idet han aldrig har klandret sekretæren for at være jaloux, hvilket heller ikke fremgår af retsreferatet. Samtidig fremstår overskriften, som om det er ham, der er citeret, hvilket ikke er tilfældet. Det er heller ikke korrekt, når det i en overskrift inde i artiklen anføres, at han ”kiggede på bryster”, eller at han skulle i biografen og se filmen ”Unfaithfull”.

I forhold til artiklen den 15. oktober 2003 har [K] anført, at punkt A.6. er tilsidesat, idet der ingenlunde i artiklen føres dokumentation for overskriftens postulat om, at han skulle ”lyve” sig uskyldig. Han havde intet ejerskab til det forlig, der blev indgået uden ham. Artiklens insinuationer er derfor ude af trit med virkeligheden. Det er heller ikke korrekt, at han ”straks gik hjem og skrev løs på sin hjemmeside ”, idet teksten først blev lagt på hjemmesiden dagen efter.

I forhold til artiklen den 21. oktober 2003 har [K] anført, at der ikke er dækning for bladets anvendelse af udtrykket ”klam” i overskriften. Ordet er hentet ud af den blå luft og end ikke brugt af sekretæren, ligesom det ikke fremgår af noget retsreferat. Endvidere udlægger artiklen kun de ”positive” udtalelser fra sekretæren. Det er ikke fair. Det er heller ikke korrekt, når det i en mindre artikel anføres, at han skulle have ”skruet en stor plade løs”. Han har henvist til brev af 17. november 2003 fra Politimesteren i Køge. Den ansvarshavende redaktør, Bent Falbert, har efterfølgende fremsat påstanden i to tv-interviews. Ligeledes er påstanden i lederen om, at ”[K] havde været klamt nærgående gang på gang” forkert, og ikke fremført af sekretæren i retten.

I forhold til artiklen den 23. oktober 2003 har [K] anført, at han aldrig har fremsat en sådan påstand som angivet i overskriften. Han har ej heller kaldt sin modpart for ”rådden”, men alene sagt, at ”hvis de er røget, så er jeg speget”. Bladets uacceptable tese om, at han har sværtet sekretæren til, bygger således på et fejlcitat om, at han skulle have kaldt hende ”rådden”. Seks andre medier, der refererede den samme sætning, skrev ikke ”rådden”, men citerede hans talemåde korrekt.

I forhold til artiklen den 4. november 2003 har [K] anført, at overskriften ikke er korrekt, idet han har godtgjort, at bladet har skrevet, at han skulle have ”boret huller” og ”afskruet en stor plade”. I artiklen genfremsættes tillige de forkerte påstande om lurer-aktiviteten. I artiklen den 7. november 2003 har den ansvarshavende redaktør genfremsat påstanden om, at han har ”afskruet en stor plade”. Dette postulat kan der ikke findes bevis for, jf. brev af 17. november 2003 fra Politimesteren i Køge.

[K] har i forhold til satire-striben den 11. november 2003 anført, at han er opmærksom på at være ekstra tolerant og tåle megen humør i en vittighedstegning men finder, at der fremsættes nogle grove beskyldninger mod ham, blandt andet at han skulle være transvestit, der går med ”blondetrusser”.

[K] har i relation til klagerne over artiklerne i perioden den 7. oktober - 11. november 2003 oplyst, at han for længst har opgivet at udtale sig til bladet og næppe agter at gøre det fremover. Dette berettiger imidlertid ikke bladet til at viderebringe urigtige oplysninger og tilsidesætte god presseskik. Bladet har under hele den konkrete klageperiode konsekvent undladt at forelægge ham de særdeles krænkende artikler, før de blev offentliggjort. Han har i øvrigt gentagne gange til brug for bladets kildefakta henvist bladet til sine advokater for af/bekræftelse af fakta, hvilket bladet kun en enkelt gang har benyttet sig af.

[K] har i forhold til artiklen den 19. november 2003 oplyst, at han ingen tilknytning har til det pågældende teleselskab, at han for over et år siden har haft ansat Per Ulrich Karpf, som i dag angiveligt arbejder med det pågældende teleselskab, at han har modtaget en mail fra Per Ulrich Karpf, som afviser, at han tilnærmelsesvis har udtalt sig som angivet i bladet, og at lederen af Folketingets telefoncentral i en mail har meddelt ham, at de ansatte i telefoncentralen ikke har udtalt sig som gengivet i bladet.

[K] har videre anført, at bladet ved det bragte genmæle den 19. december 2003 på ingen måde har bragt et dementi af de tidligere bragte oplysninger. Der er således ingen beklagelse i den såkaldte ”berigtigelse”. Der er intet, der bliver berigtiget, hvorimod genmælekravet i kommenteret form latterliggøres, og der bringes en ny forkert oplysning om, at han er blevet nomineret til årets Nytårstorsk-konkurrence.

I forhold til artiklen den 26. december 2003 har [K] anført, at det er ukorrekt, når det anføres, at han har skrevet adskillige breve til Ekstra Bladet for at blive nomineret til årets Nytårstorsk-konkurrence. Det savner enhver form for anstændighed at bringe denne oplysning.

Ekstra Bladet har i forhold til artiklerne fra den 7. oktober til den 19. november 2003 anført, at det er bladets hovedsynspunkt, at [K] som politiker må tåle mere nærgående og kritisk omtale end andre. Det er alene hans to offentlige fremtrædende med seksuelle undertoner – hans beluring af solariegæster i Køge Svømmehal i 1997 og sexchikaneopgøret med hans daværende sekretær i 2002 og 2003 – der har påkaldt sig opmærksomhed. Den første sag gav ham i pressen tilnavnet Lurer-[K]. Det virker meningsløst, at han nu anker over et så præcist signalement. Under alle omstændigheder er betegnelsen så gammel og indarbejdet, at den falder udenfor medieansvarslovens påtalefrist på 4 uger.

Bladet har videre anført, at det er meningsløst at kommentere de fleste af [K’s] anbringender, idet de intet har at gøre med rammerne for god presseskik. Bladets journalist hørte [K] sige ”rådden” i retten. [K] har sin helt egen opfattelse af talemåder, og journalistens sigte med at skrive ”rådden” har blot været at afspejle dette forhold.

Efter bladets opfattelse er det uden for al rimelighed, at [K] klager over, at der skulle være opstillet begrænsninger i hans adgang til bladets spalter. Bladets journalister har forud for praktisk talt enhver omtale af ham forsøgt at få hans kommentar. Han har ikke reageret på telefonbeskeder eller meddelelser, der er lagt på hans telefonsvarer, og han har afvist bladets medarbejder, når hun har henvendt sig på hans kontor. Bladet har henvist til læserbrev af 16. december 2002, hvor han udtrykkeligt oplyser, at han har valgt ikke at udtale sig til bladet.

Bladet har videre anført, at man har afvist hans genmælekrav af 29. oktober 2003, idet han ønskede berigtiget forhold, som ikke var omtalt i bladet. Oplysningen om, hvorvidt [K] har skruet en plade af, stammer fra daværende tillidsmand i Køge Svømmehal, Flemming Jensen, der mener, at den film, som afslørede [K] under beluringen, samtidig dokumenterer ad hvilken vej, han skaffede sig adgang til at kigge gennem hullerne til solariet. Det afgørende i forhold til sagen er, at det er ubestridt, at [K] gentagne gange har beluret kvinder igennem nogle huller.

Bladet har i forhold til artiklerne den 4. og 26. december 2003 anført, at man betragter [K’s] færden i svømmehaller, i Køge Byråd, på Christiansborg, i Byretten og i de endeløse klageskrivelser til Pressenævnet som et revynummer, der er vanskeligt at tage alvorligt. Om klagen over det ufyldestgørende genmæle har bladet anført, at [K] i brev af 8. december 2003 overlod det til den ansvarshavende redaktør at udforme det genmæle, han ønskede. Den 19. december 2003 bragte bladet genmælet, hvorfor klagers genmælekrav afvises, da det allerede er opfyldt.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, David Trads, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det er Pressenævnets opfattelse, at politikere i forhold til andre som offentlige personer må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person og de handlinger, de foretager. Det er samtidig nævnets opfattelse, at der må gives medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Dette må særligt gælde i forhold til offentlige personer, f.eks. politikere. Det er netop kendetegnende for en række af de påklagede artikler, at de er bragt med en meget tydelig satirisk vinkel. Nævnet skal bemærke, at den samlede mængde af nærgående og kritisk omtale kan antage en sådan karakter, at selv offentlige personers grænser må anses for overskredet.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Nævnet finder i forhold til artiklen den 7. oktober 2003 ikke grundlag for at udtale kritik af, at Ekstra Bladet har omtalt den tidligere sag fra Køge Svømmehal i 1997, idet det var relevant henset til karakteren af den verserende sag. Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af udtrykket ”Lurer-[K]”, idet der er tradition i dele af pressen for, at politikere og andre offentlige personer betegnes med øgenavne af satirisk karakter.

Efter de foreliggende oplysninger har Ekstra Bladet forsøgt at indhente [K’s] kommentarer til denne og til senere artikler, men han har ikke ønsket at afgive kommentarer til bladet. Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at konstatere, at bladet ikke har efterprøvet oplysningerne i særlig grad, eller at bladet skulle have tilsidesat punkt C.3. i de vejledende regler for god presseskik ved at have undladt en ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Nævnet finder heller ikke grundlag for at konstatere, at bladet ikke har udvist kritik over for de kilder, man har anvendt.

Med hensyn til udsagnet ”Lurer-[K] har en privat teori: Min sekretær var jaloux” bemærker nævnet, at udsagnet må anses som bladets sammenfatning af de forklaringer, [K] afgav i retten. Der er ikke grundlag for at udtale kritik af bladet. Nævnet har ikke mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysningerne om, at han ”kiggede på bryster”, og at han skulle i biografen og se filmen ”Unfaithfull”. Under alle omstændigheder finder nævnet ikke, at oplysningerne er af en sådan ærekrænkende eller agtelsesforringende karakter, at der er grundlag for at udtale kritik af bladet.

Nævnet har ikke mulighed for at vurdere, om [K] havde kendskab til det forlig, der i sin tid blev indgået mellem sekretæren og Venstre. Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik af bladet i anledning af overskriften ”Lurer-[K] lyver sig uskyldsren”, der er udtryk for en vurdering fra bladets side.

Ordet ”klam” på forsiden af Ekstra Bladet den 21.oktober 2003 må efter nævnets opfattelse ses som bladets sammenfatning om [K] på baggrund af de forklaringer, som sekretæren afgav i retten. Det samme gælder for udsagnet i lederen samme dag. Bladet har ikke handlet i strid med god presseskik på dette punkt.

Nævnet bemærker til kravet om genmæle, at bladet i artiklen den 21. oktober 2003 har bragt kommentarer fra den tidligere tillidsmand i Køge Svømmehal til en tv-udsendelse dagen før, hvor [K] skulle have oplyst, at han ikke havde boret huller, men alene kigget gennem dem. Da oplysningerne fra tillidsmanden efter nævnets opfattelse ikke fremstår som oplysninger af en sådan faktisk karakter, har bladet ikke været forpligtet til at bringe [K’s] genmæle. Nævnet finder heller ikke, at bladet ved at bringe tillidsmandens kommentarer til sagen har handlet i strid med god presseskik.

Om artiklen den 23. oktober 2003 bemærker nævnet, at udsagnet ”Lurer-[K] sværter sekretæren til” må anses at være bladets vurdering af [K’s] udsagn om, hvorledes sekretæren klædte sig. Der er ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt. Nævnet har på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke mulighed for at vurdere, om [K] under retssagen skulle have kaldt sin tidligere sekretær for ”rådden”, og heller ikke på dette punkt er der grundlag for kritik.

Nævnet bemærker i forhold til artiklen den 4. november 2003, at overskriften ”Afviser trusler fra Lurer-[K] – Brokker sig over noget, der aldrig er sagt eller skrevet” er udtryk for Ekstra Bladets vurdering af, at [K] har reageret over for bladet i forhold til oplysninger, som ikke har været bragt i bladet. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i den anledning.

Ekstra Bladets redaktør har i artiklen den 7. november 2003 alene refereret, hvad den tidligere tillidsmand i Køge Svømmehal skulle have oplyst over for ham. Nævnet finder på den baggrund ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik på dette punkt.

I relation til satire-striben den 11. november 2003 bemærker nævnet, at der er tale om grovkornet satire, der relaterer sig til den tidligere sag fra Køge Svømmehal og [K’s] retssag mod sin tidligere sekretær. Nævnet finder, at det må stå klart for bladets læsere, at de udsagn, der bringes, ikke på nogen måde skal tages for pålydende, men alene er bragt i en stærkt satirisk sammenhæng. Nævnet finder ikke, at bladet har overskredet grænsen for, hvad en satirisk gengivelse bør indeholde og finder derfor ikke grundlag for kritik af bladet.

I forhold til artiklen den 19. november 2003 bemærker nævnet, at nævnet ikke har mulighed for tage stilling til, hvad der blev sagt under journalistens samtaler med Per Ulrich Karpf og telefonomstillingen i Folketinget. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik i anledning af artiklen, der er skrevet med en meget tydelig satirisk vinkel.

Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2 er fristen for klage over tilsidesættelse af god presseskik 4 uger fra offentliggørelsen i mediet. Da klagen over lederen og de to artikler den 4. december 2003 først er modtaget i nævnet den 19. januar 2004, er klagefristen overskredet, og nævnet afviser denne del af klagen. Nævnet finder det uden betydning, at [K] ved brev af 5. december 2003 har oplyst over for nævnet, at han aktuelt arbejdede på en ny klage, som han påtænkte at fremsende til nævnet.

Bladets offentliggørelse den 19. december 2003 har karakter af en rettelse i forhold til oplysninger bragt i en artikel den 7. december 2003, der fremstår som en artikel med en meget tydelig satirisk vinkel. Henset til den samlede karakter af artiklen den 7. december 2003 finder nævnet ikke, at der er tale om oplysninger af en sådan faktisk karakter, at [K] har krav på genmæle efter medieansvarsloven.

I relation til artiklen den 26. december 2003 bemærker nævnet, at udsagnet om [K] er bragt i en stærk satirisk ramme, der vedrører kåring af årets ”Nytårstorsk”. Under hensyn hertil finder nævnet, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af bladet, uanset at udsagnet ikke måtte være korrekt.

Nævnet skal afslutningsvis bemærke, at nævnet ikke finder, at Ekstra Bladets omtale af [K] samlet set har en sådan karakter, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 16. marts 2004.