Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - ansættelse - parts- og vidneforklaring

J. nr. 2017-6810-07635

En uddannelsesinstitution markedsførte sig med en ”jobgaranti” for ledige borgere, der kunne uddanne sig til chauffør og efterfølgende få et job inden for last-, bus- eller taxibranchen. Under uddannelsen fik en kvinde født i 1995 mundtligt afslag på jobgarantien. Ifølge kvinden havde uddannelsesinstitutionen henvist til hendes køn og alder ved afslaget. Dette bestred indklagede. En afklaring heraf, herunder om indklagede som hævdet af kvinden måtte have efterlevet en instruks fra en vognmand om at besætte en stilling med en mandlig profil eller med en kvinde med en bestemt alder i stedet for klager, kunne kun ske ved hjælp af parts- og vidneforklaringer. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med, at klager fik afslag på ”jobgaranti” under sin uddannelse til chauffør.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn og/eller alder, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, der er en kvinde født i 1995, deltog i et chaufføruddannelsesforløb hos indklagede uddannelsesinstitution, der udbyder transportkurser og -uddannelser.

Af en annonce for forløbet fremgår blandt andet:

”[Navn] Jobgaranti

Når uddannelse er lig med arbejde

[Navn] Jobgaranti starter med en GRATIS

Inspirationsdag og slutter med et ordinært job!

Ta’ chaufføruddannelsen til bus, lastbil eller Flextrafik (sygetransport). ”

Af indklagedes hjemmeside fremgår følgende om jobgarantien:

”[Navn] JOBGARANTI er en garanti for ledige borgere om en chaufføruddannelse med efterfølgende job inden for last-, bus- eller taxibranchen. Vejen til [navn] JOBGARANTI går via en gratis inspirationsdag hos [indklagede], hvor alle interesserede kan deltage.

Vi fortæller om de mange spændende muligheder, der er indenfor transportuddannelse, og giver er indblik i transportverdenen; hvordan ser den ud lige nu og hvordan er jobmulighederne og arbejdsbetingelserne inden for brancherne lastbil, bus, herunder flextrafik (syge- og handicapkørsel) og limousinekørsel.

Efterfølgende tilbydes hver enkelt deltager en personlig og afklarende samtale med en dygtig jobkonsulent, hvor der spørges ind til ønsker og evt. udfordringer.

[Indklagede] laver herefter en evaluering på hver enkelt deltager og tilbyder de mange egnede kandidater en [navn] JOBGARANTI.

På blot 4 år har vi med [navn] JOBGARANTI hjulpet 3.000 ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Vi ser det som vores ansvar at uddanne mennesker til mere end blot en plads bagerst i jobkøen.

…”

Klager fik af indklagedes uddannelseskonsulent mundtligt afslag på jobgarantien.

Klager og uddannelseskonsulenten havde herefter en mailkorrespondance om afslaget.

Den 16. november 2016 skrev klager således til indklagede:

”Hejsa.

Jeg kunne godt tænke mig at få en mail. fra jer af. Ang jeg ikke kunne få en job garanti

For fik at vide i ikke kunne give mig det for det vinter og jeg er en pige/kvinde under 40 år [smiley]

Kunne godt tænkte mig et stykke papir på det eller mail

Mvh [klager]”

Hertil svarede indklagedes uddannelseskonsulent samme dag:

”Hej [klager],

Så er den havnet hos mig igen.

Som sagt tidligere, både af undertegnede og mine kolleger, så har vi ikke noget på skrift vedrørende kravene for at opfylde jobgaranti.

Jeg har afvist at give dig en jobgaranti.

Jeg tænker vi skal lukke den her.

Vi udarbejder ikke noget på skrift i konkrete sager, og din sagsbehandler er informeret om årsag.

Med venlig hilsen

[navn]

Uddannelseskonsulent”

Den 17. november skrev klager til uddannelseskonsulenten:

”Hej igen

Du skriver -->

- Ikke af nedenstående grunde – men a[f] tidligere oplyste grunde ? ?

Du fortalt at i ikke kunne give mig det pg af årstiden og pg mit køn og alder.

Jeg er blevet meget fortørnet over at andre har kunne få det og jeg ikke kan. så ville gerne have haft en bekræftelse af det du har sagt.

Har snakket med min sags behandler hun siger vi selv skal finde ud a det.

Så jeg har fundet frem til hva jeg ville. og ville gerne have haft en ordentlig forklaring på mail om hvorfor lige net op jeg ikke kan få det.

For syntes ikke det kan Være rimeligt at andre kan og jeg ikke kan. ! ! ! ! !

Mvh [klager]”

Den 23. november 2016 rykkede klager for svar:

”Hej [uddannelseskonsulent]. !

Har endnu ikke hørt fra dig.

Har skrevet med [navn] og noget af det han skrev var --> Så hvis dette ikke er svar nok, vil jeg gerne at du kontakter [uddannelseskonsulenten] igen. Så tager hun gerne en samtale med dig og forklarer dig yderligere omkring din manglende jobgaranti.

Og jeg syntes stadig at jeg mangler og ville vide korrekt, hvorfor jeg ikke kunne få en jobgaranti. Når andre har kunne. . .

Mvh [klager]”

Hertil svarede uddannelseskonsulenten samme dag:

”Hej [klager],

En jobgaranti er et produkt vi udbyder til nogle kursister.

Det er et produkt [indklagede] ejer, og til hver en tid er i sin fulde ret til at sige ja eller nej til.

I dit tilfælde har vi valgt ikke at give en jobgaranti – uanset hvor ofte du spørger eller hvor mange af mine kolleger du henvender dig til, er det ikke en beslutning der bliver ændret på.

Som jeg skrev sidst, så synes jeg den stopper her.

Med venlig hilsen

[navn]

Uddannelseskonsulent”

Samme dag skrev klager tilbage til uddannelseskonsulenten:

”Er jeg os helt indforstået med.

Men det jeg ikke forstår er hvorfor du sagde til mig under mødet at i ikke kunne give mig det pg af jeg er pige og under 40

At jeg ville have haft større mulighed for at få det vis jeg var over 40 for der ikke var mange som ville have kvinder pg a de så skulle til at have kvinde omklædning og wc og sårn men så skriver du til mig det ikke er rigtigt at du har sagt det.

Så ville jeg bare have haft en ordentlig og rigtig forklaring på hvad du sagde når du nu mener der er forkert”

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. februar 2017.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling, idet hun ikke kunne få en jobgaranti på grund af sit køn og sin alder.

Klager var ledig social- og sundhedshjælper, og ønskede at uddanne sig til chauffør. Gennem jobcentret blev hun bekendt med indklagede, der udbyder jobgaranti efter gennemførelse af chaufføruddannelsen.

Da klager var startet på forløbet, var hun til en samtale med indklagedes uddannelseskonsulent. Uddannelseskonsulenten oplyste under samtalen mundtligt, at indklagede ikke kunne give klager en jobgaranti, fordi hun er kvinde og under 40 år. Indklagede ønskede ikke at give begrundelsen på skrift.

Vognmændene ønsker angiveligt ikke at ansætte unge kvinder, fordi der i så fald skal være omklædningsrum, wc med videre for kvinder. Ved stiltiende at acceptere vognmændenes begrundelser for ikke at ansætte kvinder, diskriminerer indklagede dermed kvinder på dette fagområde.

Der var i alt 12 deltagere på det hold, som klager deltog på, heraf to kvinder. Ingen af kvinderne blev bevilget en jobgaranti.

Hvis alene 20 procent af kursusdeltagerne bliver tilbudt jobgaranti, bør indklagede ændre indholdet i materialet og ikke kalde det en garanti. Klager læste materialet således, at hun ville blive tilbudt en jobgaranti, hvis hun bestod teori- og køreprøverne. Hun har efterfølgende konstateret, at en del af kursusdeltagerne allerede havde et job, og de havde derfor ikke behov for en jobgaranti.

Klager adskiller sig alene fra sine mandlige kolleger ved, at hun er ung og kvinde. Dette var også den mundtlige besked, hun fik i første omgang. Efterfølgende har hun hverken mundtligt eller skriftligt fået andre forklaringer på, hvorfor der ikke var et match med en virksomhed.

Indklagede er en landsdækkende sammenslutning af uddannelsescentre med mere end 35.000 kursister årligt. Indklagede samarbejder med langt størstedelen af de danske transport- og befordringsvirksomheder i Danmark.

Jobgaranti er et produkt til borgere, som individuelt bliver afklaret i forhold til borgerens evne til at varetage job i transportbranchen sammenholdt med det konkrete behov på arbejdsmarkedet på det givne tidspunkt. Der er ikke tale om noget stationært.

På det tidspunkt, hvor klager var på kursus hos indklagede, kunne indklagede ikke se noget match mellem de aktuelle virksomheder og klager.

I marts 2017 havde indklagede seks kvinder i jobgaranti i alderen 26 til 44 år. Fire af de seks kvinder var på lastbilforløb. Andelen af kvindelige kursister på lastbilkursus er cirka otte procent, og af disse bliver cirka 20 til 25 procent tilbudt jobgaranti.

I april 2017 havde indklagede fire kvinder på lastbilkursus, hvoraf tre blev tilbudt jobgaranti. Den fjerde var i arbejde, og havde således ikke behov for en jobgaranti. Kvindernes alder var fra 23 til 53 år.

Indklagede skelner ikke mellem køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Indklagede vurderer derimod udelukkende, om de kan hjælpe borgeren ud til et job i transportbranchen. Dermed vil indklagede heller aldrig afslå en jobgaranti overfor en person, der er ung og kvinde.

Normalt afklarer indklagede borgeren inden kursusstart. Helt ekstraordinært tilbød indklagede klager en afklarende samtale under kursusforløbet.

Indklagede afklarer mange borgere, som udover en transportuddannelse ønsker at komme i betragtning til en jobgaranti. De afholder inspirationsdage med individuel afklaring ved en personlig samtale. Ud fra denne afklaring beslutter indklagede, om borgeren skal tilbydes en jobgaranti.

Cirka 20 procent af de borgere, som deltager i indklagedes inspirationsdag, og som er interesseret i en jobgaranti, bliver tilbudt jobgarantien. Dermed medfører cirka 80 procent af afklaringssamtalerne, at indklagede ikke kan give en jobgaranti. Ved disse inspirations-/afklaringssamtaler vurderer indklagede personernes egnethed, motivation, ønsker, muligheder og eventuelle udfordringer i forhold til at bestride et job i transportbranchen. Det ligger ikke i konceptet, at personer, der er startet på kursus, vil blive tilbudt jobgaranti.

Jobgarantien er en gratis service, som indklagede tilbyder. Derfor skelner indklagede også professionelt til, hvem de tilbyder en garanti for job efter endt kursusforløb.

Som uddannelsessted beskæftiger indklagede ikke deres jobgarantier efterfølgende, men er afhængige af, at deres samarbejdspartnere - vognmænd - har brug for arbejdskraft efterfølgende.

Intet i materialet lover, at såfremt personen tager et kursus hos indklagede, får vedkommende en jobgaranti.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandlings af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af alder på arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling også gælder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed i forhold til erhvervsuddannelse og erhvervsmæssig videreuddannelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede driver en uddannelsesvirksomhed, der falder inden for ligebehandlingslovens og forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde, da der er tale om uddannelse med henblik på lønnet beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås både direkte og indirekte forskelsbehandling samt instruktion om at forskelsbehandle.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at indklagede henviste til klagers køn og alder ved afslaget på at tilbyde hende en jobgaranti, hvilket indklagede har bestridt over for nævnet.

Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at det er nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, herunder i forhold til afklaring af, om indklagede som hævdet af klager måtte have efterlevet en instruks fra en vognmand om at besætte en stilling med en mandlig profil eller med en kvinde med en bestemt alder i stedet for klager. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til markedsføring af et produkt som en ”garanti”.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, stk. 2, nr. 3 og stk. 3, om nævnets kompetence

- § 8, nævnets afvisning af klagen

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

- § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

- § 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

- § 16 a, om delt bevisbyrde

Forskelsbehandlingsloven

- § 1, stk. 1-3 og stk. 5, om lovens anvendelsesområde

- § 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

- § 7 a, om delt bevisbyrde

<2017-6810-07635>