Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - ej medhold

J. nr. 2017-6810-07574

En optometrist blev afskediget fire uger efter afsluttet barsels- og forældreorlov. Afskedigelsen skyldtes økonomiske og organisatoriske forhold hos optikeren. Der var ikke grundlag for at antage, at beslutningen om at afskedige kvinden blev truffet, mens hun var fraværende efter barselsloven. Reglerne om delt bevisbyrde fandt derfor anvendelse. Optikeren var efter det oplyste nødsaget til at omorganisere og nedbemande på grund af sin økonomiske situation. Der var ikke oplysninger, der tydede på, at årsagen til opsigelsen var begrundet i andet end de økonomiske og organisatoriske forhold. Kvinden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling, og hun fik ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en optometrist blev afskediget fire uger efter, at hun havde genoptaget arbejdet efter barselsog forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra sin stilling som optometrist.

Sagsfremstilling

Klager tiltrådte den 3. marts 2014 en stilling som optometrist hos den indklagede optiker med arbejdssted i A by. Indklagede ydede ifølge kontrakten ½ løn under barsel i en periode fra fire uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Ansættelsesforholdet var ikke omfattet af en kollektiv overenskomst.

Ud over afdelingen i A by består den indklagede virksomhed af en afdeling i B by.

Med virkning fra den 1. januar 2015 overgik klager til ansættelse som butiksassistent med anciennitet fra den 3. marts 2014 og med arbejdssted i ”alle filialer”. Indklagede ydede ifølge denne kontrakt som minimum en løn under barsel svarende til den maksimale refusion i den periode, hvor arbejdsgiveren kan modtage lønrefusion.

Den 26. september 2015 gik klager på barsel. Efter afholdt orlov påbegyndte hun sit arbejde den 2. september 2016.

Ved brev af 30. september 2016 blev klager afskediget fra sin stilling med fratrædelse den 31. december 2016. Begrundelsen for afskedigelsen var økonomiske og organisatoriske forhold hos indklagede.

Klagers advokat har over for indklagede fremsat krav om godtgørelse, hvilket krav indklagede har bestridt.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 27. januar 2017.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Hun ønsker en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Med det nye ansættelsesbevis fra den 1. januar 2015 fik klager nu bedre betaling under barsel og højere løn i øvrigt. Hun var imidlertid ikke længere ansat som optometrist. Hun underskrev først aftalen, da der havde været en diskussion om løn under barsel.

Den 9. maj 2016 blev der ansat en ny medarbejder i B by, og i juli 2016 blev butikschefens kæreste flyttet fra B by til A by.

Navnlig flytningen af medarbejderen fra B by til A by indikerer et brud på ligebehandlingsloven, idet klagers stilling herved blev besat af en anden.

Da klager kom retur fra barsel, var hendes navn på en skuffe blevet fjernet. Én af skufferne var fortsat ledig, og klager spurgte indklagede, om de havde givet hendes skuffe til en anden. Der blev straks printet et nyt navnelabel til klager, som blev klistret på den sidste skuffe. Indklagede havde tilsyneladende besluttet sig for, at klager ikke reelt skulle komme tilbage til arbejdspladsen.

Fra starten af klagers ansættelse og indtil hendes graviditet stod klager for 47-78 % af salget i forretningen. Det forekommer derfor besynderligt, at netop klager blev fyret med begrundelse i økonomisk svigt.

Klager har for nævnet fremlagt en salgsliste for sin ansættelsesperiode. Listen godtgør, at klager udøvede en stor og effektiv aktivitet i forretningerne, idet hun stod for en stor del af salget.

Klagers samlede salg kan i realiteten have været højere. En medarbejder har samme kunde fra start til slut. Klager overgav ved enkelte lejligheder salget til assistenten, som sidenhen indskrev ordren, og dermed fremgik assistentens navn af ordren og blev overført til salgslisten.

Det er ikke hensigtsmæssigt eller ledelsesmæssigt korrekt at fyre den bedste medarbejder. Med den angivne omstrukturering burde netop den bedste medarbejder fortsætte i sin ansættelse med henblik på at drive salget. Afskedigelsen af klager indikerer den faktiske omstændighed, at indklagede ikke ønskede at bevare klagers ansættelsesforhold på grund af graviditet.

Klager har autorisation som optiker, mens hverken lederen eller lederens kæreste er autoristerede optikere. Klager har derfor den relevante uddannelse, for at kunne optimere salget i forretningerne.

Klager fik på intet tidspunkt klager hverken fra ledelse eller kunder.

Med kendskab til klagers graviditet valgte indklagede at afskedige den mest indtjenende medarbejder. Indklagede foretog ikke i forhold til beskyttelseshensynene en saglig udvælgelse af, hvem der bedst kunne undværes.

Indklagede har ikke dokumenteret, at blandt andet proportionalitetshensynet og hensynet til den gravide medarbejder har været iagttaget. Uagtet butikkernes økonomiske situation blev der ikke foretaget den nødvendige udvælgelsesproces med hensyntagen til klagers graviditet og til hendes salgsniveau.

Klager er også beskyttet i tidsrummet umiddelbart efter tilbagekomsten på arbejdspladsen.

Indklagede afviser at have udsat klager for diskrimination. Alene driftsmæssige hensyn styrede afskedigelsen.

Det nye ansættelsesbevis var foranlediget af klager, der ønskede ændrede ansættelsesvilkår. Disse blev nedfældet i ansættelsesbeviset. Der er tale om et standarddokument og alene om en ændring til en højere og bedre løn under barsel.

Den nye ansættelseskontrakt er behæftet med en skrivefejl. Klager var fortsat ansat som optometrist, og hun virkede som optometrist og ikke som butiksassistent. Lønforholdene afspejlede, at der var tale om ansættelse som optometrist, ligesom afskedigelsesbrevet refererede til ansættelsesforholdet som optometrist. Fejlskriftet har ikke indflydelse på, om der er tale om opsigelse i en beskyttelsesperiode eller ej.

Når en medarbejder går på barsel, eller af andre grunde i en længere periode er fraværende fra arbejde, skal arbejdspladsen fortsat fungere. Det er helt unødigt at holde skuffer og hyldepladser reserveret i disse perioder. Det beror derfor alene på den praktiske dagligdags gennemførelse, at hylderne fandt anden anvendelse under klagers fravær.

Klagers påståede andel af salget i forretningen på 47-78 % er ganske udokumenteret og ikke i overensstemmelse med realiteterne. Et salg kan ikke stå alene, idet salgsarbejde skal opdeles i såvel salg til nye kunder som salg til kunder, der har fået reparationsog rettelsesarbejde. Der er flere led i salgsarbejdet, og ofte bliver flere medarbejdere involveret. Det er ikke samme medarbejder, der varetager alle arbejdsgange. Står en medarbejder ved kasseapparatet, vil medarbejderen på den baggrund kunne gennemtvinge en fornemmelse af at være den bedst omsættende medarbejder, uden at dette nødvendigvis er korrekt. En sådan opførsel fører som minimum til en medarbejderudviklingssamtale.

De af klager oplyste omsætningstal er ikke korrekte, og der kan ikke fæstes lid til disse oplysninger. Hendes omsætning har ikke været den højeste og tangerede på intet tidspunkt 50 % af butikkens omsætning.

At nedfælde og medtage omsætningstal, der er en del af det interne regnskabsmateriale, uden indklagedes viden eller tilladelse, udstiller klagers mangel på loyalitet. Hvis dette var foregået under ansættelsesforholdet, havde det ført til en påtale og sandsynligvis også en skriftlig advarsel. Forholdet vidner også om manglende respekt og loyalitet over for de øvrige medarbejdere.

Der fandt en vis ombytning af medarbejdere sted mellem de to afdelinger i A og B by. Der var imidlertid tale om ombytning af en butiksassistent og ikke en optometrist.

De af indklagede fremlagte årsrapporter for 2014 viser, at forretningerne, der er bundet sammen i en holdingstruktur, er underskudsgivende. Der er med årsrapporterne fremlagt dokumentation for, at drastiske tiltag var påkrævet.

Ejerne af selskaberne overvejede lukning af butikkerne, idet videre drift ikke var rentabel. I sommeren 2016 blev kæden solgt, og de nye ejere ønskede butikkerne omstruktureret, og de fortsatte driften. For hurtigst muligt at nedbringe underskuddet var det oplagt at se såvel på de ansattes løn, opsigelsesperiode og funktion.

Klager havde det korteste opsigelsesvarsel og den højeste løn. Ved at opsige klager blev der opnået en lønbesparelse allerede efter udløbet af opsigelsesvarslet på tre måneder. Dette gav umiddelbart en besparelse og på grund af lønforskellen en besparelse i forhold til at fyre andre medarbejdere.

Yderligere omstrukturering og opsigelser var planlagt, da opsigelse fra en medarbejder kom indklagede i forkøbet. Yderligere opsigelse fra indklagedes side blev således ikke nødvendig. For at opnå yderligere besparelse holder forretningsstedet i øvrigt lukket i forbindelse med ferie.

Afdelingen i B by havde gennem årene et stigende underskud. I årsrapporten for 2015 gjorde revisoren opmærksom på, at selskabet havde tabt mere end 50 % af egenkapitalen, og de var derfor tvunget til at tage de nødvendige skridt.

Resultatet i A by var også dalende, og 2015 endte med et egentligt underskud. Af årsrapport 2015 fremgår endvidere, at forretningen i A by havde et tilgodehavende på 1.273.708,00 kr. i afdelingen i B by. En ellers fornuftig disposition i form af at lukke forretningen i B by ville i givet fald medføre, at afdelingen i A by måtte afskrive over en million kroner og dermed miste sin egenkapital.

Den nye ejer, der overtog virksomheden i sensommeren 2016, ønskede af strategiske årsager fortsat at bevare de to afdelinger. Gennem en omorganisering ønskede den nye ejer at nedbringe underskuddet og på den måde sikre afdelingernes videre eksistens.

Indklagede har for nævnet i anonymiseret form fremlagt virksomhedens lønforhold og opsigelsesvarsler.

Det var en nødvendig disposition at opsige to medarbejdere heriblandt den eller de dyreste medarbejdere med den eller de korteste opsigelsesvarsler for på den måde at få en økonomisk forbedring. Den hurtigste og største tilskæring af omkostninger kunne ske ved afskedigelse af klager. Indklagede afviser at have inddraget andre betragtninger i vurderingen.

Det var ikke en del af vurderingerne, hvem der var den bedste medarbejder. En medarbejders kvaliteter afspejler sig ikke kun i medarbejderens objektive omsætningstal, men også i loyalitet over for såvel arbejdsgiver som de øvrige medarbejdere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige.

Det fremgår også af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager genoptog arbejdet den 2. september 2016 efter afholdt barselsog forældreorlov. Den 30. september 2016 blev hun afskediget.

Klager blev ikke afskediget under sin graviditet eller efterfølgende orlov. Nævnet vurderer, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver grundlag for at antage, at indklagedes beslutning om at afskedige klager blev truffet, mens hun var fraværende efter barselsloven. Reglerne om delt bevisbyrde finder derfor anvendelse.

Klager skal således påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, hvorefter det påhviler indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke efter nævnets opfattelse er oplysninger, der tyder på, at årsagen til opsigelsen af klager var begrundet i andet end indklagedes økonomiske og organisatoriske forhold. Indklagede var efter det oplyste nødsaget til at omorganisere og nedbemande på grund af den økonomiske situation.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1 og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

§ 16 a, om delt bevisbyrde

Barselloven

§ 9, om ret til fravær under forældreorlov

<2017-6810-07574>