Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0013

BT kunne gengive Facebook-opslag

BT omtalte i artiklen ”Lærer på dansk friskole: Jøder opfører sig som dyr”, at en person havde skrevet nogle indlæg på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet, der ikke kritiserede BT for at omtale hans ytringer. Nævnet fandt videre, at overskriften havde dækning i Facebook-teksten ”Fordi jøderne i Israel generelt opfører sig ligesom dyr”. Personen fik hverken denne artikel eller en artikel fra 2015 slettet efter punkt B. 8.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Lærer på dansk friskole: Jøder opfører sig som dyr” bragt af BT på deres hjemmeside den 8. august 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over artiklens overskrift og over, at BT har bragt ukorrekte oplysninger i artiklen. Klager har endvidere klaget over mediets afslag på at slette artiklen fra 2017 og artiklen ”Dansk lærer bag had-moské” offentliggjort den 24. februar 2015.

1 Sagsfremstilling

I 2015 klagede [Klager] til Pressenævnet. Pressenævnet kritiserede ved kendelse af 23. juni 2015 i sag nr. 15-70-00787, [Klager] mod BT, bt.dks overskrift ”Dansk lærer bag had-moské: Prædiker krig mod jøder”. Overskriften blev efterfølgende ændret til ”Dansk lærer bag had-moské”.

Til artiklen var indsat et billede af klager med teksten:

”Moskeen 'Masjid Al-Faruq' har til huse i Heimdalsgade på Nørrebro i København. Den danske konvertit [Klager] står i spidsen for den forening, der lægger lokaler til. ”

Af artiklen af 24. februar 2015 fremgår følgende:

”OPDATERING: BT får kritik af Pressenævnet [link til nævnets kritik]

Forening med dansk lærer i spidsen lægger lokale til moskeen, der prædiker krig mod jøder. Ifølge DR var Omar El-Hussein der dagen før terrordrabene.

En skolelærer står i spidsen for en forening, der lægger lokaler til udskældt moské. Ejeren kan ikke opsige lejemålet, selv om en imam opfordrede til angreb på jøder om fredagen før terrorangrebet i København

Han er dansker, konverteret til islam, og underviser en 6. klasse på en muslimsk friskole. I sin fritid står [Klager] - født [Klagers fødenavn] - i spidsen for ’Foreningen for Islamisk Kultur og Viden. ’ En forening, der ifølge vedtægterne har til formål at skabe ’fredelig sameksistens’.

Men de fine formuleringer står i skarp kontrast til det, der foregår i lokalerne i Heimdalsgade 39, som foreningen har lejet. Fredag 13. februar i år - dagen før København blev ramt af to terrorangreb - lagde foreningen lokaler til en imam, der opfordrede til ’krig’ mod jøder.

’I krig med jøderne’

»Vores profet havde jødiske naboer i Al Medina. Ønskede han tættere relationer, harmoni og dialog sådan som FN og dem, der ønsker at forene sandhed og løgn? Eller prædikede han, at de skulle betro sig til Allah? Når de krænker deres løfte og ikke accepterer hans kald, så ved du, hvad han gjorde ved dem. Det står i hans Sira (Muhammeds bog, red.), at han skal i krig mod jøderne,« lød det fra Hajj Saaed i prædikenen, som BT har fået oversat.

Søndag kunne DR fortælle, at den 22-årige Omar El-Hussein var til stede i moskeen dagen før han, ifølge politiet, gennemførte de to terrorhandlinger i hovedstaden, hvor han bl.a. skød og dræbte den 37-årige jøde Dan Uzan foran synagogen i Krystalgade i det centrale København.

Ejeren er magtesløs

Foreningen, som [Klager] står i spidsen for, har siden sommeren 2014 lejet ejendommen i Heimdalsgade 39 på Nørrebro i København, hvor imamen holdt sin hadefulde tale, og hvor moskeen ’Masjid Al-Faruq’ har til huse. Af moskeens Facebook-side fremgår det endvidere, at prædikenen var arrangeret af Hizb ut-Tahrir Skandinavien, som også står bag flere andre arrangementer i moskeen. Hizb ut-Tahrir er en berygtet islamisk organisation, der ønsker at nedbryde demokrati for i stedet at oprette et kalifat - en islamisk stat.

Beskyttet af loven

Men [Klager]s forening kan ikke smides ud af lokalerne i Heimdalsgade, oplyser advokat Henrik Oehlenschlæger fra Rialto Advokater på Frederiksberg, der administrerer ejendommen for ejeren Bellevue Finans ApS.

»Man kan mene, hvad man vil, om det, der blev sagt den fredag - og det gør vi også. Men der er ikke tale om, at lejemålet er blevet misligholdt, og derfor kan vi ikke gøre noget. Lejeloven er således, at man som udlejer ikke bare kan smide en lejer ud, fordi der siges nogle ting om et bestemt folkefærd i lejemålet,« siger Henrik Oehlenschlæger.

Han oplyser til BT, at der i foreningens vedtægter står, at formålet er ’fredelig sameksistens’.

»Men det er egentlig underordnet, hvad der står, og om foreningen lever op til det, så længe foreningen lever op til aftalen, der er indgået.«

Hvad betyder det, at Hizb ut-Tahrir anvender moskeen?

»Det afgørende er, at lejeren ikke har misligholdt lejemålet,« siger Henrik Oehlenschlæger.

Ingen kommentarer

BT har forsøgt at få en kommentar fra [Klager], men han har ikke ønsket at kommentere BTs historie.

[Klager] arbejder til daglig som 6. klasse-lærer på den islamiske friskole Al Quds i Københavns Nordvestkvarter. Skolens ledelse har ikke ønsket at kommentere BTs artikel. ”

BT bragte den 8. august 2017 artiklen ”Lærer på dansk friskole: Jøder opfører sig som dyr”. For at læse hele artiklen på BT krævedes det, at man som læser var abonnent. Uden abonnement var det muligt at læse følgende:

”Jøder opfører sig som dyr og er kujoner, skriver klasselærer på muslimsk friskole på Facebook.

En dansk konvertit, der er lærer på en muslimsk friskole, raser mod jøder og vantro på sin Facebook profil. ”

Af resten af artiklen (for BTs abonnenter) fremgik videre følgende:

”BT kan i dag afsløre, at skolelærer [Klager] på Al Quds Skole i København skriver antisemitiske opslag på Facebook og taler imod, at muslimer samarbejder med danske myndigheder.

SÅDAN GJORDE VI

Talskvinde for organisationen Frit Iran, Jaleh Tavakoli, har gjort BT bekendt med, at skolelærer i 8. klasse på Al Quds Skole [Klager] har antisemitiske opslag på sin facebookprofil.

BT har set opslagene på facebook og fremlagt informationerne for en ekspert.

Han skriver blandt andet, at jøderne i Israel generelt opfører sig ligesom dyr. At jøder og kuffar (vantro, red.) er kujoner. Og at han gad vide, hvordan jøderne i Israel ville reagere, hvis de stod over for en veludrustet muslimsk hær.

»Så havde man nok kun set bremsesporene fra deres underhylere - efterladt på jorden, i deres desperate flugt fra døden,« skriver [Klager], en dansk konvertit, der underviser i 8. klasse på skolen.

Mandag kunne BT afsløre, at lederen af Al Quds Skole, [Skolelederen], havde billeder fra terrororganisationen Hamas på sin facebookprofil. Det er så alvorligt, at skolen nu vil blive undersøgt, sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Det kommer i kølvandet på en række andre afsløringer om en anden muslimsk friskole i København, Nord-Vest Privatskole, som lige nu bliver undersøgt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Begge skoler får omkring 75 procent af deres udgifter betalt af staten og skal derfor leve op til krav om at undervise i demokratiske værdier som frihed og folkestyre.

Terrorforsker og anti-radikaliseringsekspert Magnus Ranstorp har sammen med BT undersøgt [Klager]s facebookprofil.

[billede af Facebook-opslag af 10. oktober 2015, Pressenævnet]

[Billedtekst:]

Talskvinde for organisationen Frit Iran, Jaleh Tavakoli, har gjort BT bekendt med, at skolelærer i 8. klasse på Al Quds Skole [Klager] har lagt Hamas-propaganda på sin facebookprofil. BT har set opslagene på facebook og fremlagt informationerne for eksperter, der har analyseret billederne. ¬»Det her er alvorligt, og det er især bekymrende, fordi han har indflydelse på sine elever. Hvis det er hans private holdninger, hvad underviser han så børnene i klasseværelset? « siger Magnus Ranstorp, der er arkitekten bag anti-radikaliseringsprogrammet i Københavns Kommune. Han ser flere problemer ved lærerens synspunkter. ¬»Der er antisemitisme, som aldrig er acceptabelt, og det han siger, kan være ulovligt. Uanset hvad kommer han med tilskyndelse til antisemitisme. Derudover deler han materiale fra Hizb ut Tahrir og bliver ved med at bruge salafistiske udtryk som ‘kuffar’, der betyder vantro,« forklarer Magnus Ranstorp, der mener, at myndighederne bør tage affære. ¬»Når skolen får offentlig støtte, bliver det også et offentligt problem. Hvis han underviser børnene de her ting, bør myndighederne undersøge det til bunds,« mener Magnus Ranstorp.

[billede af Facebook-opslag. Datoen fremgår ikke. Pressenævnet. Af billedet er det bl.a. muligt at læse følgende tekst:

”[…]

Fordi jøderne i Israel generelt opfører sig ligesom dyr – uden aqel [tænkning], idet de agerer rent instinktivt: Så når de fornemmer frygt hos modstanderen, så puster de sig op, dog velvidende om at et trængt bytte også kan bide fra sig, derfor udviser de denne frygt overfor en feminin persons standpunkt med løftede hænder, netop fordi personen står stille og ikke flygter fra dem – med ryggen til.

Rovdyret forfølger jo sit bytte rent instinktivt, fordi det netop flygter. Hvis byttet derimod fremviser mod og stiller op til kamp – så må rovdyret som regel fortrække, eller i hvert fald vente på forstærkning.

Faktisk er jødernes (i Israel) tilstand endnu lavere/ringere end dyrenes, løvens instinkt medfører i det mindste, at den reelt prøver at tage kampen op - selvom den dermed også modtager en del knubs og skrammer – hvorimod Jøden for længst er bakket ud lige så snart han fornemmer modstand eller fare, - det er derfor Allah swt siger: […]”]

[Billede af Facebook-profil, Pressenævnet. Af Facebook-opslaget fremgår teksten:

”blive ydmyget, som bi bl.a. kender det fra dyrenes verden.

Spørgsmålet er så bare om muslimerne vælger at gå ned med værdighed og med æren i behold – ”med en kugle i brystet”, eller vælger en død og i vanærelse og ydmygelse ”med en kugle i ryggen”.

Vi ved at jøderne og kuffar er nogle kujoner, fordi Allah swt har fortalt os det, så hvad er vi egentlig bange for? ”]

[Billedtekst:] Talskvinde for organisationen Frit Iran, Jaleh Tavakoli, har gjort BT bekendt med, at skolelærer i 8. klasse på Al Quds Skole [Klager] har lagt Hamas-propaganda på sin facebookprofil. BT har set opslagene på facebook og fremlagt informationerne for eksperter, der har analyseret billederne.

Udover sine kommentarer om jøder er [Klager] imod, at muslimer samarbejder med de danske myndigheder. Han citerer først Koranen og skriver så:

»Hvordan kan man, efter bare at have læst ovenstående, så overhovedet få sig selv til at tænke på, at samarbejde med den danske kuffar (Kristne) efterretningstjeneste.«

BT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra [Klager]. Men på sin facebookprofil har han kommenteret sagen. Her indleder han sin kommentar med:

»Den underlødige presse "Berlingske Media" prøver igen desperat på, at undergrave og mistænkeliggøre alt, hvad man udtaler sig om,« skriver læreren og fortsætter:

»Man må ifølge pressen ikke have andre politiske holdninger end pressen selv - eller den siddende regering. Og her er pressen så fuldstændigt ligeglad med ytringsfrihed når det kommer til en Muslims ytringer! «

Længere nede i sin kommentar skriver [Klager]: »Og nu er "Berlingske Media" altså igen på krigsstien - og vil åbenbart igangsætte et personangreb og starte en hetz imod undertegnede, fordi jeg har nogle klare og entydige politiske holdninger, er skolelærer, samt opfordrer Muslimerne til at engagere sig politisk og Juridisk imod de uretfærdigheder der overgås imod dem i Danmark.«

Torsdag besøgte BT skolen for at få et interview med [Klager] og med lederen af skolen, [Skolelederen]. Men det nægtede skolelederen med den begrundelse, at han ikke havde tid - hverken torsdag eller fredag. I stedet henviste han til Dansk Friskoleforening.

Derfor har BT fremlagt informationerne for foreningens formand, Peter Bendix Pedersen.

»Det er alvorligt, når folk deler anti-demokratisk materiale på sociale medier og samtidigt spiller en rolle på en skole. I den konkrete sag må statens tilsyn undersøge til bunds, hvorvidt disse fund spiller en rolle i forhold til skolens undervisning eller ej,« siger han. ”

Den 11. august 2017 bragte bt.dk en artikel med overskriften ”Mette Frederiksen i brutalt opgør: ’Luk alle muslimske friskoler’”. I artiklen udtalte forskellige politikere sig. Af artiklens tekst fremgår bl.a. følgende:

”[…]

»Når vi lægger forslaget frem, så er det med et ønske om at lukke de muslimske friskoler,«, siger Mette Frederiksen til BT.

[…]

»Oven i det kan vi lægge en masse eksempler, som BT har været drivende i at afdække, f.eks. skoleledere og lærere, der promoverer terrororganisationer. Jeg bryder mig heller ikke om den manglende ligestilling i skolerne og disse meget hadske ord over for vores jødiske mindretal. Det understreger, at vi har parallelsamfund.«

Mette Frederiksens udmelding kommer i kølvandet på en række afsløringer om muslimske friskoler. Senest kunne BT i denne uge afsløre, at skolelederen på Al Quds Skole i København [Skolelederen] havde opslag med antisemitiske billeder fra den muslimske terrororganisation Hamas på sin profil på Facebook. Og at en klasselærer på skolen, [Klager], skrev antisemitiske opslag på Facebook - blandt andet at jøderne i Israel opfører sig ligesom dyr.

[…]”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet oplyste, at der ikke er sammenhæng mellem skolegang og radikalisering. Han har i den forbindelse henvist til artiklen ”Lærerforening. De muslimske skoler lever muligvis bedst op til friskoletanken” på altinget.dk den 9. september 2017.

BT har dermed ingen hjemmel til at kæde børns skolegang sammen med radikalisering eller terror og dermed heller ingen grund til at kæde en lærers private holdning sammen med terror.

Kildekritik

Ifølge [Klager] har BT ikke forholdt sig kritisk til kilden, Jaleh Tavakolis, personlige interesser. Ifølge klager er det velkendt, at denne kilde er stor modstander af Islam og alle praktiserende muslimer. I det hele taget har BT anlagt en antimuslimsk diskurs og bl.a. forsøgt at kæde skolegang i muslimske friskoler sammen med radikalisering. BT har således henvist til klagers rolle som lærer og den medfølgende påvirkning af børnene. Derudover viser BTs valg af ekspert, Magnus Ranstorp, BTs hensigt om at ”farve” klagers kommentarer i artiklen.

Overskrift og korrekt information

[Klager] har klaget over overskriften ”Lærer på dansk friskole: Jøder opfører sig som dyr”. Folk læser ikke nødvendigvis brødteksten i en artikel, men ofte blot overskriften. Det er derfor vigtigt, at overskriften er korrekt. Ifølge klager burde det have fremgået af overskriften, at [Klager] henviste til jøderne i Israel, ligesom klagers sætning burde have været citeret præcist som ”opfører sig ligesom dyr”.

BT har fjernet de betydningsbærende ord ”De Israelske jøder” fra klagers Facebook-opslag og indsat ordet ”som” i stedet for ”ligesom”. Ved kun at medtage ordet ”jøder” generaliseres klagers udsagn og udpeger ham fejlagtigt som antisemit. Han er ikke antisemit. Flere politikere udråbte ham til at være antisemit og problematiserede hans rolle som lærer på den skole, hvor han var ansat.

Ifølge [Klager] er han modstander af den israelske besættelsesmagt i Palæstina, og BT burde have portrætteret dette i stedet for at udnævne ham til at være antisemit. BT har en antimuslimsk dagsorden og har fra start forsøgt at skade hans omdømme.

[Klager] har ikke anvendt ordet ”vantro”. Ordet ”kuffar”, som han har anvendt betyder ikke ”vantro” i Koranen. ”Kuffar” betyder derimod, at man dækker over noget/benægter noget (trods bedre vidende). Det er heller ikke korrekt, at han ”raser” mod jøder.

[Klager]s kommentar fra Facebook er bragt ude kontekst. Kommentaren relaterede sig til en video, der var påhæftet klagers opslag, og som viste nedskydningen af en muslimsk kvinde i Palæstina. Det har ikke noget med antisemitisme at gøre.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at BT ikke har prøvet at få kontakt til ham inden offentliggørelse. Han har hemmeligt nummer. Han har tidligere oplyst til BT, og at det telefonnummer, de forsøgte at kontakte ham på, ikke var hans.

Det er korrekt, at han skrev en kommentar på Facebook som en reaktion på BTs fremmøde på hans tidligere arbejdsplads, men han har ikke på noget tidspunkt læst en sms eller en e-mail fra BT vedrørende artiklen. [Klager] har i den forbindelse påpeget, at han sjældent tjekker sin e-mailkonto, da han som regel kun kommunikerer via Facebook.

Sletning – punkt B. 8.

[Klager] har anført, at BT ved at bringe ovenstående og artiklen ”Dansk lærer bag had-moské” fra 2015 skader hans omdømme og sår tvivl om hans integritet. Det har medført, at han har mistet sit arbejde og har svært ved at finde nyt arbejde, da alle internetsøgninger på hans navn leder hen på de artikler, som BT har bragt. Klager bliver konfronteret med overskriften igen og igen under sine debatter på Facebook.

2.2 BTs synspunkter

Privatlivets fred

BT har ikke en mission om at skabe negativ omtale af muslimske friskoler og ansatte på muslimske friskoler. Artiklerne er derimod skrevet ud fra traditionelle nyhedskriterier som aktualitet og væsentlighed. Efter BTs artikler har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet valgt at sætte Al Quds Skole under tematisk tilsyn for at undersøge, om skolen lever op til frihed- og folkestyrekravet.

Artiklen og dens dokumentation lever op til nyhedskriteriet om væsentlighed og har offentlighedens interesse. Friskoler får 75 procent af sine udgifter betalt af staten og det er derfor i offentlighedens interesse, om friskolerne lever op til loven.

Kildekritik

BT har anført, at avisen har forholdt sig kritisk til Jaleh Tavakoli, der er en islamkritisk blogger. Det er kommet til udtryk ved, at BT kun har skrevet om en lille del af den mængde information, Jaleh Tavakoli har leveret. Desuden styrker det artiklens troværdighed, at BT har fremlagt kilden til informationen.

Overskrift og korrekt information

BT har anført, at artiklen baserer sig på forskellige opslag, som [Klager] har skrevet på Facebook. I opslagene udtaler han sig om sin holdning til jøder.

Det fremgår ikke af artiklen, at [Klager] er antisemit, men derimod, at han har skrevet antisemitiske kommentarer. BT forelagde [Klager]s udtalelser om jøder for Magnus Ranstorp, førende antiradikaliseringsekspert og af Københavns Kommune ansat til at stå bag deres antiradikaliseringsprogram. Magnus Ranstorp konkluderede, at klagers udtalelser var antisemitiske. Magnus Ranstorp udtalte følgende om udsagnene:

”Der er antisemitisme, som aldrig er acceptabelt, og det, han siger, kan være ulovligt. Uanset hvad kommer han med tilskyndelse til antisemitisme og bliver ved med at bruge salafistiske udtryk som 'kuffar', der betyder vantro. ”

Til artiklens overskrift har BT anført, at det flere gange i artiklens tekst nævnes, at [Klager] omtaler jøder i Israel. I andet afsnit af artiklens tekst fremgår klagers udtalelser om jøder i Israel:

”Han skriver blandt andet, at jøderne i Israel generelt opfører sig ligesom dyr. At jøder og kuffar (vantro, red.) er kujoner. Og at han gad vide, hvordan jøderne i Israel ville reagere, hvis de stod over for en veludrustet muslimsk hær. ”

Hertil bragte BT fotodokumentation af [Klager]s Facebook-opslag, så læseren kunne se sammenhængen. Her fremgik klagers citat om jøder i Israel i sin helhed. BT har ikke påstået, at [Klager] har et had til jøder. Alle informationer kan ikke medtages i en overskrift. Overskriften henviser til [Klager]s citat om, at jøderne i Israel generelt opfører sig som dyr. Der er dækning for overskriften ”Lærer på dansk friskole: Jøder opfører sig som dyr”.

Det følger af Den Danske Ordbog at konjunktionen ’som’ er synonym til konjunktionen ’ligesom’. BT har derfor afvist, at ordvalget skulle være værdiladet.

For så vidt angår YouTube-videoklippet, har BT anført, at de ikke har fundet det nødvendigt at skrive om det, uanset at det er lagt op sammen med klagers opslag. [Klager] er ansvarlig for sine udtalelser, uanset om der følger en video med eller ikke.

Det fremgår af artiklen, at [Klager] bl.a. har skrevet, at jøderne i Israel generelt opfører sig som dyr. Han har skrevet, at jødernes (i Israel) tilstand er endnu lavere/ringere end dyrenes. Han skriver også, at han gad vide, hvordan jøderne i Israel ville reagere, hvis det var en veludrustet muslimsk hær, de stod overfor:

”Så havde man nok kun set bremsesporene fra deres underhylere – efterladt på jorden, i deres desperate flugt fra døden”

BT er herefter af den opfattelse, at der er dækning for at skrive, at han ”raser” mod ”jøder” og ”vantro”.

Forelæggelse

BT har anført, at de gentagne gange kontaktede [Klager] for at forelægge ham sagen og anmode om et interview. BT kontaktede første gang [Klager] 2. august 2017, seks dage før publiceringen af artiklen. Første opkald blev foretaget den 2. august kl. 13.35. Samme dag sendte BT en e-mail til klagers Gmail. Den 3. august 2017 forsøgte BT tre gange henholdsvis kl. 12.43, kl. 13.08 og kl. 15.18, at få telefonisk kontakt til klager, hvorefter BT sendte en SMS kl. 14.55. BT har fremlagt kopi af opkald og sms til telefonnummer [Telefonnummeret], der var det telefonnummer, der fremgik af Krak for ”[Klager]” i København.

Efterfølgende besøgte BT Al Quds Skole og bad skoleleder [Skolelederen] om et interview med både skolelederen og [Klager]. Det afviste skolelederen.

I stedet for at vende tilbage på BTs henvendelser, valgte [Klager] den 3. august 2017 at kommentere sagen offentligt på sin Facebookprofil. BT valgte herefter at citere fra [Klager]s offentlige Facebookopslag for på den måde at bringe klagers version af sagen.

BT viste materialet fra [Klager]s Facebook til Dansk Friskoleforenings formand, Peter Bendix, der på den baggrund udtalte følgende kritik af skolen:

”Det er alvorligt, når folk deler anti-demokratisk materiale på sociale medier og samtidig spiller en rolle på en skole. I den konkrete sag må statens tilsyn undersøge sagen til bunds, hvorvidt disse fund spiller en rolle i forhold til skolens undervisning eller ej. ”

Sletning – punkt B. 8.

BT har afvist at slette artiklen fra 2015, da den efter to år stadigvæk opfylder de journalistiske kriterier om aktualitet, væsentlighed og relevans.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

[Klager] har klaget over indholdet af BTs artikel ”Lærer på dansk friskole: Jøder opfører sig som dyr” fra 8. august 2017 og over, at BT har afvist at slette denne artikel og artiklen ”Dansk lærer bag had-moské” fra 24. februar 2015.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at BT har omtalt hans private Facebook-opslag og kædet det sammen med radikalisering.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig påtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis en opdatering tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.

Efter det oplyste var [Klager]s Facebook-profil offentlig tilgængelig. Klager har på Facebook tilkendegivet nogle politiske standpunkter. Han har samtidig været ansat som lærer på friskolen Al Quds Skole. Han må derfor antages at have accepteret, at BT eller andre kunne indsamle hans kommentarer på Facebook-profilen, og at hans ytringer kunne blive genstand for medieomtale. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere BT for at bringe omtalen, der samtidig har almen interesse.

Kildekritik

[Klager] har klaget over, at BT har anvendt den islamkritiske kilde, Jaleh Tavakoli.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2.

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af artiklen, at det er Jaleh Tavakoli, der har gjort BT opmærksom på [Klager]s Facebook-opslag. Det forhold, at kilden har andre politiske standpunkter end klager, gav BT anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for kildens oplysninger. Pressenævnet finder imidlertid, at det forhold, at hun blev anvendt som kilde, ikke i sig selv er en tilsidesættelse af god presseskik.

Overskrift og korrekte oplysninger

[Klager] har klaget over BTs overskrift ”Lærer på dansk friskole: Jøder opfører sig som dyr” og følgende underrubrik:

”Jøder opfører sig som dyr og er kujoner, skriver klasselærer på muslimsk friskole på Facebook.

En dansk konvertit, der er lærer på en muslimsk friskole, raser mod jøder og vantro på sin Facebook profil. ”

[Klager] har klaget over, at BT ikke har citeret hans indlæg præcist ved at skrive ”som” i stedet for ”ligesom”, ved at oversætte ”Kuffar” til ”vantro” og ved at skrive ”raser”. Ifølge klager har BT skrevet, at han er antisemit, selvom han ikke er det.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkterne A. 1 og A. 6.

Det er ubestridt, at det af [Klager]s Facebook-opslag bl.a. fremgik følgende:

”Fordi jøderne i Israel generelt opfører sig ligesom dyr – uden aqel, idet de agerer rent instinktivt: Så når de fornemmer frygt hos modstanderen, så puster de sig op, dog velvidende om at et trængt bytte også kan bide fra sig, derfor udviser de denne frygt overfor en feminin persons standpunkt med løftede hænder, netop fordi personen står stille og ikke flygter fra dem – med ryggen til. ”

Det er Pressenævnets opfattelse, at BTs overskrift har dækning i artiklen og Facebook-opslaget, selvom BT ikke ordret gengav den oprindelige tekst ”Fordi jøderne i Israel generelt opfører sig ligesom dyr”. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af BTs overskrift.

Pressenævnet finder, at BTs ordvalg ”raser” klart fremstår som et udtryk for BTs vurdering af [Klager]s opslag på Facebook. Nævnet finder videre, at vurderingen ikke er uden faktisk grundlag, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af formuleringen.

Klager har bl.a. skrevet følgende på Facebook:

”Vi ved at Jøderne og Kuffar er nogle kujoner, fordi Allah swt har fortalt os det, så hvad er vi egentlig bange for? ”

På den baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere BT for at anvende ordet ”vantro”. Nævnet udtaler ikke kritik af artiklens rubrikker.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at BT ikke har fået kontakt til ham inden offentliggørelse, selvom BT ifølge klager var oplyst om, at han ikke anvendte telefonnummeret, som BT ringede til. Ifølge klager læser han sjældent sin mail. Han kommunikerer oftest via Facebook.

Det følger af vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3.

Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger, der kan være skadelige og som burde forelægges klager inden offentliggørelse.

BT har fremlagt dokumentation for, at avisen forud for offentliggørelsen den 8. august 2017 telefonisk henvendte sig til klager den 2. og 3. august 2017 og sendte en e-mail den 2. august 2017. BT henvendte sig ligeledes til skolelederen på klagers daværende arbejdsplads med en interviewforespørgsel.

Pressenævnet finder, at det havde været nærliggende at sende en besked via Facebook, hvor BT kunne se, at [Klager] var aktiv. BT henvendte sig imidlertid via flere forskellige kanaler i forsøget på at indhente klagers kommentar. På denne baggrund finder Pressenævnet, at BT har udvist tilstrækkelige anstrengelser for at forelægge oplysningerne for [Klager]. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere BT for ikke at have kontrolleret oplysningerne yderligere inden offentliggørelse.

Generelt om punkt B. 8

[Klager] har klaget over, at BT har afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen fra 8. august 2017 og af en artikel fra 2015, hvor Pressenævnet den 23. juni 2015 udtalte kritik af en overskrift.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

[Klager] har klaget over, at artiklerne kan søges frem vis søgemaskiner på internettet. Ifølge klager har han har mistet sit arbejde og har svært ved at finde nyt på grund af BTs omtale, fordi alle internetsøgninger på hans navn leder hen til BTs artikler.

Omtalen angår [Klager]s politiske synspunkter. Klagers politiske overbevisning må anses for at være af følsom karakter. Pressenævnet finder som beskrevet ovenfor under afsnittet ”Privatlivets fred” ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe oplysningerne, som [Klager] selv videregav på Facebook. Nævnet finder heller ikke, at andre tungtvejende grunde taler for, at der i de påklagede artikler er tale om oplysninger af en sådan belastende karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere BT for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen fra 2015 eller artiklen fra 2017.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at BT har tilsidesat god presseskik. Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 30. oktober 2017