Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag
Kapitel 2 Kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag
Kapitel 3 Klageadgang
Kapitel 4 Ikrafttræden m.v.
Den fulde tekst

Fremsat den 14. november 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag

Kapitel 1

Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

§ 1. En person, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få efterlønsbidragene udbetalt kontant. Udbetalingen er betinget af, at

1) personen på ansøgningstidspunktet ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personen skriftligt fravælger efterlønsordningen, og

3) arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen kan i særlige tilfælde se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af arbejdsløshedskassen senest den 30. september 2018.

Stk. 3. Et dødsbo efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag, kan ikke ansøge om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om ansøgning om udbetaling af efterlønsbidragene.

§ 2. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes højeste beløb for en dag i 2018.

Stk. 2. Efterlønsbidrag, som er indbetalt for en periode til og med den 22. juni 2017, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter § 1, stk. 1.

Stk. 3. Efterlønsbidrag, som er indbetalt for en periode efter den 22. juni 2017, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter § 1, stk. 1. Der skal dog af disse bidrag svares en afgift på 30 pct. Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Udbetaling af efterlønsbidrag efter § 1, stk. 1, finder sted i perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. juli 2018. Arbejdsløshedskassen kan i særlige tilfælde udbetale efterlønsbidrag efter den 31. juli 2018.

Stk. 5. §§ 79, 81 og 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

§ 3. Arbejdsløshedskassen skal informere de personer, som arbejdsløshedskassen har registreret med indbetalte efterlønsbidrag, om muligheden for at få efterlønsbidragene udbetalt efter § 1, stk. 1, og konsekvenserne heraf.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen er kun forpligtet til at give individuel vejledning om konsekvenserne ved udbetaling efter § 1, stk. 1, til de personer, der udtrykkeligt anmoder arbejdsløshedskassen herom.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassernes information og vejledning, herunder om arbejdsløshedskassernes dokumentation for vejledningen.

Kapitel 2

Kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag

§ 4. En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage, har ret til at få fleksydelsesbidraget udbetalt kontant. Udbetalingen er betinget af, at

1) personen ikke har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a i lov om fleksydelse,

2) personen skriftligt fravælger fleksydelsesordningen, og

3) Udbetaling Danmark har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde se bort fra, at en ansøgning om udbetaling af fleksydelse modtages efter ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 1, nr. 3, hvis ansøgningen er modtaget af Udbetaling Danmark senest den 30. september 2018.

Stk. 3. Et dødsbo efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, kan ikke ansøge om skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidragene.

§ 5. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om sygedagpenge, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8 i lov om fleksydelse. Beløbet opgøres på grundlag af sygedagpengenes højeste beløb for en dag i 2018.

Stk. 2. Fleksydelsesbidrag, som er indbetalt for en periode til og med den 22. juni 2017, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter § 4, stk. 1.

Stk. 3. Fleksydelsesbidrag, som er indbetalt for en periode efter den 22. juni 2017, medregnes ikke ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter § 4, stk. 1. Der skal dog af disse bidrag svares en afgift på 30 pct. Pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Udbetaling af fleksydelsesbidrag efter § 4, stk. 1, finder sted i perioden fra 1. januar 2018 til og med den 31. juli 2018. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde udbetale fleksydelsesbidrag efter den 31. juli 2018.

§ 6. Udbetaling Danmark skal informere de personer, som Udbetaling Danmark har registreret med indbetalte fleksydelsesbidrag, om muligheden for at få fleksydelsesbidragene udbetalt efter § 4, stk. 1, og om konsekvenserne heraf.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om Udbetaling Danmarks information og vejledning.

Kapitel 3

Klageadgang

§ 7. Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 2. Klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 4

Ikrafttræden m.v.

§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 10. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 75, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Et medlem, som i medfør af § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1.«

2. § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således:

»6) Medlemmer, som i medfør af § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit.«

§ 11. I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, som ændret ved § 7 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 og § 7 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En person, som i medfør af § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen.«

Territorial gyldighed

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
Baggrund
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Kontant udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Den indgåede aftale
2.1.3.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Den indgåede aftale
2.2.3.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Beskatning af kontante tilbagebetalinger af efterlønsbidrag
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Den indgåede aftale
2.3.3.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Endelig udmeldelse af efterløns- og fleksydelsesordningen
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Den indgåede aftale
2.4.3.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.
Information og vejledning i forbindelse med muligheden for udbetaling af bidrag
2.5.1.
Gældende ret
2.5.2.
Den indgåede aftale
2.5.3.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1.
Tilbagebetaling af efterlønsbidrag
3.2.
Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har den 20. juni 2017 indgået Aftale om flere år på arbejdsmarkedet med Dansk Folkeparti. Som led i aftalen er aftaleparterne blevet enige om, at der i 2018 skal være mulighed for at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit. Dette lovforslag udmønter denne del af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.

1.1. Baggrund

Som led i Aftale om senere tilbagetrækning fra maj 2011 blev der i perioden fra den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012 givet mulighed for, at personer, der havde indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, kunne ansøge om at få bidragene udbetalt kontant og skattefrit.

Med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet bliver der givet en tilsvarende mulighed for at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit.

Følgende fremgår af aftalen:

"Aftaleparterne er enige om, at der skal være gunstige vilkår for dem, som i lyset af den længere levetid og bedre sundhed ønsker at udskyde sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der gives derfor mulighed for, at medlemmer af efterlønsordningen skattefrit kan få tilbagebetalt deres tidligere indbetalte efterlønsbidrag, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen.

Der vil efter forslagets vedtagelse i perioden fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018 kunne ansøges om at træde ud af efterlønsordningen og få de indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit. Muligheden gælder for medlemmer af efterlønsordningen, der på ansøgningstidspunktet endnu ikke har nået efterlønsalderen. Beløbet vil blive udbetalt i juli måned 2018.

Skattefriheden gælder for efterlønsbidrag indbetalt fra 1999 og frem til og med den 22. juni 2017. Indbetalinger, som er foretaget efter den 22. juni 2017 og frem til det eventuelle udtrædelsestidspunkt i 2018, vil blive tilbagebetalt fratrukket en afgift på 30 pct. (som ved kontante udbetalinger under gældende regler)."

Der er i aftalen ikke taget stilling til, om muligheden for kontant og skattefri udbetaling også omfatter fleksydelsesbidrag. Ved udmøntningen af aftalen er aftaleparterne blevet enige om, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling også omfatter fleksydelsesbidrag.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Kontant udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person skriftligt fravælge muligheden for at gå på efterløn og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt.

Efterlønsbidraget bliver som udgangspunkt overført til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kontant. Det gælder, hvis

personen får tilkendt førtidspension,

personen har nået efterlønsalderen,

personen emigrerer,

tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47 (et beløb, der svarer til et års efterlønsbidrag), eller

personen har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri præmie.

Hvis personen afgår ved døden, inden retten til efterløn er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.

Det beløb, der betales tilbage, udgør det antal indbetalte dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, som personen har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. 77, stk. 4. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på udbetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsopsparing. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.

Der er i de gældende §§ 31 og 32 i lov om fleksydelse fastsat tilsvarende for udbetaling af fleksydelsesbidrag.

2.1.2. Den indgåede aftale

Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne er enige om, at der skal være gunstige vilkår for dem, som i lyset af den længere levetid og bedre sundhed ønsker at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der gives derfor mulighed for, at medlemmer af efterlønsordningen skattefrit kan få tilbagebetalt deres tidligere indbetalte efterlønsbidrag, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen. Det fremgår også af aftalen, at muligheden gælder for medlemmer af efterlønsordningen, der på ansøgningstidspunktet endnu ikke har nået efterlønsalderen.

Ved udmøntningen af aftalen er aftaleparterne blevet enige om, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling også omfatter fleksydelsesbidrag.

2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at implementere aftalen foreslås det, at der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018 kan indsendes ansøgning om kontant udbetaling af efterlønsbidrag. Denne mulighed gælder for personer, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage efter § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.).

Det foreslås også, at det er en betingelse for udbetaling, at

personen på ansøgningstidspunktet ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

personen skriftligt fravælger efterlønsordningen, og,

arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018.

For så vidt angår krav til ansøgningen om udbetaling foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler herom. De administrativt fastsatte regler udstedes samtidig med lovens ikrafttræden.

I forbindelse med muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 viste der sig at være situationer, hvor personen ikke fik indsendt ansøgning om udbetaling af bidraget inden for den fastsatte ansøgningsfrist. Det var f.eks. tilfældet, hvor personen ikke havde modtaget arbejdsløshedskassens informationsbrev om muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit, eller hvor personen på grund af alvorlig sygdom eller hospitalsindlæggelse ikke havde været i stand til at tage stilling til konsekvenserne ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassen i særlige tilfælde får mulighed for at se bort fra ansøgningsfristen for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Det foreslås, at det er en betingelse for dispensation, at arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen senest den 30. september 2018.

Det foreslås, at personer i fleksydelsesordningen får en tilsvarende mulighed for at få fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, som personer i efterlønsordningen. Det bemærkes, at personer i fleksydelsesordningen skal ansøge Udbetaling Danmark om udbetaling af fleksydelsesbidrag, og de skal ansøge om udbetaling af efterlønsbidrag hos deres seneste arbejdsløshedskasse.

Det foreslås også, at Udbetaling Danmark får en tilsvarende mulighed som arbejdsløshedskasserne for i særlige tilfælde at se bort fra ansøgningsfristen for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag. Det foreslås, at det også i den forbindelse er en betingelse for dispensation, at Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen senest den 30. september 2018.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om ansøgning om udbetaling af fleksydelsesbidrag.

Det foreslås også, at udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetales i perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. juli 2018. Den foreslåede udbetalingsperiode er en fravigelse af aftalen, og er fastsat af hensyn til en lettere og smidigere administration i arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark.

Der vil med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 15 i lov om aktiv socialpolitik blive fastsat regler, hvorefter kommunen skal se bort fra formue, som hidrører fra en ekstraordinær udbetaling af indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag på skattemæssigt gunstige vilkår. For personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som benytter muligheden for at få indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt på de gunstigere vilkår i 2018, betyder dette, at disse udbetalinger af efterlønsbidrag ikke får indflydelse på beregningen af kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

2.2. Opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der årligt et efterlønsbidrag, som på årsbasis udgør syv gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. §§ 47 og 70. Indbetaling af efterlønsbidrag som betingelse for ret til efterløn har været gældende siden 1999. På nær i 1999 og 2000, hvor der maksimalt kunne indbetales et beløb, der svarede til tre gange hhv. seks gange dagpengenes højeste beløb for en dag, har det årlige efterlønsbidrag været på syv gange dagpengenes højeste beløb for en dag.

Det er også en betingelse for ret til fleksydelse, jf. § 2 i lov om fleksydelse, at personen har indbetalt fleksydelsesbidrag. Siden ordningen blev indført den 1. juli 2001 har personer i fleksydelsesordningen på årsbasis indbetalt et beløb, der svarer til syv gange det beløb, der efter lov om sygedagpenge højst kan ydes pr. dag.

Det vil sige, at en person i efterløns- eller fleksydelsesordningen pr. 1. januar 2018 samlet set maksimalt har indbetalt 128 gange dagpengenes højeste beløb for en dag.

Ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag udgør tilbagebetalingsbeløbet antallet af indbetalte bidragssatser efter §§ 47 og 70, jf. § 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter § 77 a, stk. 7, opgøres tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af dagpengenes størrelse på det tidspunkt, hvor beløbet udbetales, eller hvor beløbet overføres til en pensionsopsparing.

Det tilsvarende gør sig gældende ved tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 32, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, i lov om fleksydelse.

2.2.2. Den indgåede aftale

Det fremgår af aftalen, at tilbagebetalingsbeløbet fastsættes efter satsen i 2018.

2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at implementere aftalen foreslås det, at efterlønsbidraget, som tilbagebetales, udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Det foreslås også, at fleksydelsesbidraget, som tilbagebetales, udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om sygedagpenge, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8 i lov om fleksydelse.

Det foreslås også, at uanset tidspunktet for udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidragene, opgøres beløbet, som skal udbetales, efter satsen for arbejdsløshedsdagpenge henholdsvis sygedagpenge i 2018.

2.3. Beskatning af kontante tilbagebetalinger af efterlønsbidrag

2.3.1. Gældende ret

Efter den gældende § 77 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2-9, anvendelse ved udbetaling af efterlønsbidrag.

Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, medregnes kontante udbetalinger af efterlønsbidrag efter § 77, stk. 2, nr. 2-4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i den skattepligtige indkomst, når

personen har nået efterlønsalderen,

personen emigrerer, og

tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger et beløb, der svarer til 1 års efterlønsbidrag, i den skattepligtige indkomst.

Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, når personen har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri præmie efter § 77 a, stk. 3, medregnes også i den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst til og med indkomståret 2001, sker beskatningen med en lidt højere sats, fordi bidraget til ordningen tilsvarende har haft en lidt højere fradragsværdi.

I tilfælde, hvor en person i forbindelse med tilkendelse af førtidspension får udbetalt sine efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, skal der derimod alene betales en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet. Der betales også en afgift på 30 pct., hvis efterlønsbidraget udbetales til boet efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag, eller hvis personen får bidraget udbetalt efter § 25 i bekendtgørelse nr. 723 af 20. juni 2013 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse, fordi personen uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn.

Der gælder tilsvarende regler for beskatnings- eller afgiftspligt i forbindelse med kontant udbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 32, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse og § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven. Dog er der i fleksydelsesordningen ikke mulighed for at få fleksydelsesbidraget udbetalt kontant i den situation, hvor personen uden egen skyld mister retten til at overgå til fleksydelse.

2.3.2. Den indgåede aftale

Det fremgår af aftalen, at skattefriheden gælder for efterlønsbidrag indbetalt fra 1999 og frem til og med den 22. juni 2017. Indbetalinger, som er foretaget efter den 22. juni 2017 og frem til udtrædelsestidspunktet i 2018, vil blive tilbagebetalt fratrukket en afgift på 30 pct. (som ved kontante udbetalinger under gældende regler).

2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at implementere aftalen foreslås det, at efterløns- og fleksydelsesbidrag, der er indbetalt for perioder til og med den 22. juni 2017, udbetales kontant og skattefrit. Det foreslås også, at efterløns- og fleksydelsesbidrag, der er indbetalt for perioder fra og med den 23. juni 2017, indtil ansøgningstidspunktet, udbetales kontant med fradrag for en afgift på 30 pct., som tilfalder staten.

Da en person i efterlønsordningen udmeldes af ordningen fra ansøgningstidspunktet, tilbagebetales bidrag, som er indbetalt for en periode efter ansøgningstidspunktet, som en tilbageførsel. Tilsvarende gør sig gældende for en person i fleksydelsesordningen, dog således at udmeldelsen har virkning fra den 1. i måneden efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 559 af 29. april 2015 om fleksydelse.

Det foreslås endvidere, at et dødsbo efter en person, der har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag ikke kan ansøge om skattefri udbetaling af bidraget. Udbetaling til boet vil ske efter de gældende regler, det vil sige kontant og med fradrag for en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Hvis personen, der har indbetalt efterløns-eller fleksydelsesbidrag, har indsendt ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af bidraget inden dødsfaldet, udbetales bidraget kontant og skattefrit til dødsboet.

2.4. Endelig udmeldelse af efterløns- og fleksydelsesordningen

2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende 77 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at få sine indbetalte efterlønsbidrag tilbage, at personen fravælger muligheden for at gå på efterløn. Fravalget er dog ikke endeligt, idet personen igen kan blive omfattet af efterlønsordningen, hvis personen enten kan opfylde de almindelige betingelser for optagelse i ordningen, herunder vil kunne opfylde kravene til anciennitet i § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller kan opfylde kravene for tilmelding til ordningen via fortrydelsesordningen § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det tilsvarende gør sig gældende i fleksydelsesordningen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 31, stk. 1 og 2, i lov om fleksydelse.

2.4.2. Den indgåede aftale

Det fremgår af aftalen, at der gives mulighed for, at medlemmer af efterlønsordningen skattefrit kan få tilbagebetalt deres tidligere indbetalte efterlønsbidrag, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen.

Det fremgår også af aftalen, at personer, der benytter sig af muligheden for skattefri tilbagebetaling af deres efterlønsbidrag, ikke efterfølgende kan benytte sig af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne.

2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012, var det en betingelse for udbetaling, at personen endegyldigt fravalgte efterlønsordningen. Personen ville herefter ikke kunne blive tilmeldt efterlønsordningen igen, herunder via fortrydelsesordningen.

Der var en tilsvarende betingelse ved kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag.

Med henblik på at implementere aftalen foreslås det, at personen på tilsvarende måde endegyldigt fravælger efterløns- og fleksydelsesordningen, når der i 2018 ansøges om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag. Personen vil herefter ikke kunne blive tilmeldt efterløns- eller fleksydelsesordningen igen, herunder via fortrydelsesordningen.

Har en person indsendt ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag, kan personen dog fortryde ansøgningen, indtil arbejdsløshedskassen eller Udbetaling Danmark har iværksat udbetalingen af bidrag.

2.5. Information og vejledning i forbindelse med muligheden for udbetaling af bidrag

2.5.1. Gældende ret

Arbejdsløshedskassernes almindelige vejledningspligt er fastsat i § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter den bestemmelse skal en arbejdsløshedskasse i fornødent omfang yde vejledning til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens område.

Udbetaling Danmarks vejledningspligt følger af kapitel 2 i lov om Udbetaling Danmark samt § 7 i forvaltningsloven.

2.5.2. Den indgåede aftale

Det fremgår af aftalen, at der skal sikres tilstrækkelig information til målgruppen.

2.5.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at implementere aftalen foreslås det, at arbejdsløshedskasserne skal informere de personer, som arbejdsløshedskassen har registreret med indbetalte bidrag, om muligheden for i 2018 at fravælge efterlønsordningen og få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit, og informere om konsekvenserne heraf.

Formålet med dette er, at alle der har betalt efterlønsbidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes vejledning.

Tilsvarende foreslås det, at Udbetaling Danmark skal informere de personer, som Udbetaling Danmark har registreret med indbetalte bidrag, om muligheden for i 2018 at fravælge fleksydelsesordningen og få fleksydelsesbidraget udbetalt kontant og skattefrit.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks vejledning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Med lovforslaget gives der i en 6-måneders periode i 2018 mulighed for at udtræde af efterlønsordningen og få tidligere indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 54.000 personer vil udtræde af ordningen i løbet af 2018 som følge af muligheden for den skattefri tilbagebetaling med en gennemsnitlig udbetaling på ca. 96.700 kr. Det indebærer isoleret set en skønnet offentlig merudgift på ca. 5,2 mia. kr. i 2018, jf. tabel 1. Heraf skønnes knap 5,1 mia. kr. at være skattefri udbetalinger, mens de resterende udbetalinger fratrækkes en afgift på 30 pct.

Den skattefrie tilbagebetaling af efterlønsbidrag vil på samme måde som den almindelige tilbagebetaling af bidrag ved udtræden blive gennemført og administreret af arbejdsløshedskasserne, der modtager refusion fra staten for deres afholdte udgifter.

Nettoindtægterne fra de ordinære efterlønsbidrag består efter gældende regler af bruttoindtægterne fra de ordinære efterlønsbidrag fratrukket bruttoudgifterne til ordinær tilbagebetaling af hidtil indbetalte efterlønsbidrag. Lovforslaget medfører, at der er personer, som melder sig ud af efterlønsordningen, hvilket fører til færre bruttoindtægter fra ordinære efterlønsbidrag. Samtidig er der også personer, som ville have meldt sig ud i 2018 og frem, men som nu fremskynder beslutningen og får hidtil indbetalte efterlønsbidrag udbetalt på de gunstigere vilkår. Det medfører, at bruttoudgifterne til ordinær tilbagebetaling af efterlønsbidrag bliver mindre. Da der er tale om to modsatrettede effekter, er den samlede effekt på nettoindtægterne fra de ordinære efterlønsbidrag usikker.

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en netto merindtægt fra ordinære efterlønsbidrag på ca. 64 mio. kr. i 2018 og en netto mindreindtægt på ca. 71 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 253 mio. kr. i 2021, jf. tabel 1.

Forslaget skønnes at medføre et fald i antallet af efterlønsmodtagere på 300 helårspersoner i 2021 svarende til en mindreudgift til efterløn på ca. 55 mio. kr., jf. tabel 1. Forslaget skønnes frem mod 2035 at føre til yderligere fald i antallet af efterlønsmodtagere og dertilhørende udgifter.

Forslaget skønnes på sigt at forbedre de offentlige finanser i et omfang, så forslaget samlet set (inkl. effekten af udbetalingen af efterlønsbidrag i 2018 og det lavere antal bidragsydere) er omtrent neutralt for den finanspolitiske holdbarhed med en svag forbedring af den finanspolitiske holdbarhedsindikator.

Lovforslaget har ingen betydning for regionerne.

Tabel 1. Offentlige merudgifter fsva. lovforslagets del om tilbagebetaling af efterlønsbidrag
Mio. kr. 2018 pl
2018
2019
2020
2021
Stat
5.158,4
71,0
162,1
198,3
Tilbagebetaling af efterlønsbidrag
5.222,5
-
-
-
Mindreindtægter fra efterlønsbidrag fra arbejdsløshedskasser (netto)
-64,1
71,0
162,1
253,2
Merudgift til efterløn
-
-
-
-54,9
Kommune
-
-
-
-
I alt
5.158,4
71,0
162,1
198,3

3.2. Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

Med lovforslaget gives der i en 6-måneders periode i 2018 mulighed for at udtræde af fleksydelsesordningen og få tidligere indbetalte fleksydelsesbidrag udbetalt skattefrit.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at 725 personer vil udtræde af ordningen i løbet af 2018 som følge af muligheden for den skattefri tilbagebetaling med en gennemsnitlig udbetaling på ca. 96.600 kr. Det indebærer isoleret set en skønnet offentlig merudgift på ca. 70 mio. kr. i 2018, jf. tabel 2.

Den skattefrie tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag vil på samme måde som den almindelige tilbagebetaling af bidrag ved udtræden blive gennemført og administreret af Udbetaling Danmark, der modtager refusion fra staten for sine afholdte udgifter.

Nettoindtægterne fra de ordinære fleksydelsesbidrag består efter gældende regler af bruttoindtægterne fra de ordinære fleksydelsesbidrag fratrukket bruttoudgifterne til ordinær tilbagebetaling af hidtil indbetalte fleksydelsesbidrag. Lovforslaget medfører, at der er personer, som melder sig ud af fleksydelsesordningen, hvilket fører til færre bruttoindtægter fra ordinære fleksydelsesbidrag. Samtidig er der også personer, som ville have meldt sig ud i 2018 og frem, men som nu fremskynder beslutningen og får hidtil indbetalte fleksydelsesbidrag udbetalt på de gunstigere vilkår. Det medfører, at bruttoudgifterne til ordinær tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag bliver mindre. Da der er tale om to modsatrettede effekter, er den samlede effekt på nettoindtægterne fra de ordinære fleksydelsesbidrag usikker.

Lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en nettomerindtægt fra ordinære fleksydelsesbidrag på hhv. ca. 27 mio. kr. og ca. 1 mio. kr. i 2018 og 2019 samt en nettomindreindtægt på ca. 2 mio. kr. i 2020 og 2021, jf. tabel 2.

Lovforslaget har ingen betydning for regionerne.

Tabel 2. Offentlige merudgifter fsva. lovforslagets del om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
Mio. kr. 2018 pl
2018
2019
2020
2021
Stat
42,6
-1,1
1,5
1,5
Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
70,0
-
-
-
Mindreindtægter fra fleksydelsesbidrag (netto)
-27,4
-1,1
1,5
1,5
Kommune
-
-
-
-
I alt
42,6
-1,1
1,5
1,5

Det skønnes endvidere med usikkerhed, at forslaget vil medføre administrative merudgifter for Udbetaling Danmark til finansomkostninger på 0,1 mio. kr., omkostninger til kundeservice på 2,7 mio. kr. samt implementeringsomkostninger på 0,6 mio. kr.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 13. september 2017 til og med den 11. oktober 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), ATP, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Finans Danmark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Justitia, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Udbetaling Danmark og Ældresagen.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Staten:
2018: 0 kr.
2019: 0 kr.
2020: 0 kr.
2021: 54,9 mio. kr.
Staten:
2018: 5.201,0 mio. kr.
2019: 69,9 mio. kr.
2020: 163,6 mio. kr.
2021: 254,7 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Kommunerne:
2018: 3,4 mio. kr.
2019: 0,0 mio. kr.
2020: 0,0 mio. kr.
2021: 0,0 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser
JA
NEJ
 
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Efter den gældende § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person skriftligt fravælge muligheden for at gå på efterløn og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt.

Efterlønsbidraget bliver som udgangspunkt overført til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kontant. Det gælder, hvis

personen får tilkendt førtidspension,

personen har nået efterlønsalderen,

personen emigrerer,

tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47 (et beløb, der svarer til et års efterlønsbidrag), eller

personen har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri præmie.

Hvis personen afgår ved døden, inden retten til efterløn er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kontant.

Efter Aftale om flere år på arbejdsmarkedet bliver det i perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni 2018 muligt at ansøge om at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt på gunstigere vilkår, end det er tilfældet efter de gældende regler. Når perioden er udløbet, vil det kun være muligt at få udbetalt efterlønsbidrag efter de gældende regler i § 77 a, jf. dog den foreslåede stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag gælder alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, og som ikke har fået bidraget tilbagebetalt enten ved overførsel til en pensionsordning, ved kontant udbetaling efter reglerne i § 77 a, eller ved kontant og skattefri udbetaling af bidrag efter § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.). Det er uden betydning, om personen ved fortsat indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opnå ret til efterløn. Det vil f.eks. sige, at en person, der har fået tilkendt førtidspension kan ansøge om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 2018.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at personen ikke har nået efterlønsalderen på det tidspunkt, hvor personen anmoder om udbetaling af efterlønsbidragene.

Det foreslås videre i stk. 1, nr. 2, det en betingelse, at personen skriftligt fravælger efterlønsordningen. Fravalget af efterlønsordningen ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget er endeligt, og personen kan ikke senere tilmelde sig efterlønsordningen, herunder via fortrydelsesordningen, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og 2, eller blive tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. lovforslagets § 11, nr. 1.

Bestemmelsen afskærer ikke personen fra i stedet at få efterlønsbidraget tilbagebetalt efter den almindelige regel om tilbagebetaling af efterlønsbidrag i § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved tilbagebetaling efter § 77 a er det muligt igen at tilmelde sig efterlønsordningen eller benytte sig af fortrydelsesordningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås også i stk. 1, nr. 3, en person, der ønsker at få sine efterlønsbidrag betalt tilbage kontant, skal sende anmodning om tilbagebetaling til arbejdsløshedskassen i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med 30. juni 2018. Ansøgningen skal være modtaget af arbejdsløshedskassen senest den 30. juni 2018.

Til stk. 2

I forbindelse med muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 viste der sig at være situationer, hvor personen ikke fik indsendt ansøgning om udbetaling af bidraget inden for den fastsatte ansøgningsfrist. Det var f.eks. tilfældet, hvor personen ikke havde modtaget arbejdsløshedskassens informationsbrev om muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit, eller hvor personen på grund af alvorlig sygdom eller hospitalsindlæggelse ikke havde været i stand til at tage stilling til konsekvenserne ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsløshedskassen i særlige tilfælde får mulighed for at se bort fra ansøgningsfristen for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Det gør sig gældende, hvis personen kan sandsynliggøre ikke at have modtaget arbejdsløshedskassens informationsbrev om muligheden for at få efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit, eller hvis personen kan sandsynliggøre ikke have været i stand til at tage stilling til konsekvenserne ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Det foreslås også, at det er en betingelse for dispensation, at arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen senest den 30. september 2018.

Til stk. 3

Det fremgår af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, at aftaleparterne er enige om, at der skal være gunstige vilkår for dem, som i lyset af den længere levetid og bedre sundhed ønsker at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er med aftalen tale om personlig begunstigelse af den person, der vælger efterlønsordningen fra, for at få sine bidrag udbetalt.

Det foreslås, at et dødsbo efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag ikke kan ansøge om skattefri udbetaling af bidraget. Udbetaling til boet vil ske efter de gældende regler i § 77 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, det vil sige kontant og med fradrag for en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Dødsboet kan derimod få efterlønsbidragene udbetalt skattefrit, hvis personen, der har indbetalt efterlønsbidrag, inden dødsfaldet har indsendt ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af bidraget. Der lægges dermed vægt på, at det er personen selv, der har ansøgt om udbetalingen.

Til stk. 4

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgning om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan ansøgning om udbetaling af efterlønsbidragene efter § 1 kan ske. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, hvornår ansøgningen anses for rettidig, herunder at en ansøgning på papir er rettidig, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget den senest ved kontortids ophør den 29. juni 2018 .

Til § 2

Til stk. 1

Efter den gældende 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udgør tilbagebetalingsbeløbet det antal bidragssatser efter §§ 47 og 70, der er indbetalt som efterlønsbidrag efter § 77, stk. 4. Efter § 77 a, stk. 7, opgøres tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsopsparing.

Det foreslås i stk. 1, at tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Det vil sige, at arbejdsløshedskassen skal opgøre, hvor mange dagpengesatser efter §§ 47 og 70, personen har indbetalt indtil ansøgningstidspunktet.

Det foreslås endvidere, at beløbet, der skal udbetales, opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse i 2018. Derved får alle, der anmoder om at få efterlønsbidraget udbetalt, opgjort beløbet på samme måde, uanset hvornår udbetalingen finder sted.

Til stk. 2

Efter den gældende § 49 A i pensionsbeskatningsloven beskattes kontante udbetalinger til personen af indbetalte efterlønsbidrag med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat, idet fradragsværdien for indbetalte efterlønsbidrag i denne periode var lidt højere.

Undtaget herfra er tilbagebetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med tilkendelse af førtidspension eller ved udbetaling af efterlønsbidraget til boet efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag. I disse tilfælde betales der en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås i stk. 2, at kontant udbetaling efter lovforslagets § 1, stk. 1, af bidrag, der er indbetalt for en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 22. juni 2017, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for personen. Den foreslåede skattefritagelse af kontante udbetalinger til personen i 2018 er dermed en lempelse i forhold til gældende skatteregler.

Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, som en person anmoder om den 1. juli 2018 eller senere, og som vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 22. juni 2017, skal ligeledes medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne nævnt ovenfor. Arbejdsløshedskassen kan dog i særlige tilfælde se bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 1, stk. 2, hvilket betyder, at retten til skattefri udbetaling af bidraget bevares.

Til stk. 3

Efter den gældende § 49 A i pensionsbeskatningsloven beskattes kontante udbetalinger til personen af indbetalte efterlønsbidrag med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat, idet fradragsværdien for indbetalte efterlønsbidrag i denne periode var lidt højere.

Undtaget herfra er tilbagebetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med tilkendelse af førtidspension eller ved udbetaling af efterlønsbidraget til boet efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag. I disse tilfælde betales der en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås i stk. 3, at bidrag, der er indbetalt for en hel eller delvis bidragsperiode efter den 22. juni 2017 indtil ansøgningstidspunktet, ikke indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men at der i stedet betales en afgift på 30 pct. af beløbet.

Det foreslås også, at pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at forinden afgiftsberegningen foretages afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift. Det betyder også, at der svares afgift selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet sted. Når afgiftspligt indtræder som følge af en kontant tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til den kontante tilbagebetaling. Afgiften tilbageholdes ved den kontante tilbagebetaling og skal indbetales til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter den kontante tilbagebetaling. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. Det betyder også, at afgiften tilfalder staten.

Den foreslåede afgift på 30 pct. svarer som udgangspunkt til den beskatning, der ville skulle ske efter det gældende regelsæt ved kontant udbetaling af bidraget. En afgift på 30 pct. af kontante udbetalinger vil dog indebære en højere beskatning, såfremt den gældende indkomstbeskatning vil indebære en effektiv lavere beskatning end 30 pct., hvilket vil være tilfældet, hvis den pågældende bor i en kommune med lav kommuneskatteprocent eller har skattemæssige underskud.

Da en person i efterlønsordningen udmeldes af ordningen fra ansøgningstidspunktet, tilbagebetales bidrag, som er indbetalt for en periode efter ansøgningstidspunktet, som en tilbageførsel.

Til stk. 4

Det foreslås, at den skattefri udbetaling af efterlønsbidrag finder sted i perioden fra den 1. januar til og med den 31. juli 2018. Det vil sige, at arbejdsløshedskassen kan iværksætte udbetalingen af efterlønsbidraget, når behandlingen af ansøgningen er færdig, herunder når en eventuel afgift er beregnet.

Det foreslås i stk. 4, at arbejdsløshedskassen i særlige tilfælde kan udbetale efterlønsbidraget kontant og skattefrit efter den 31. juli 2018. Det kan f.eks. være på grund af, at arbejdsløshedskassen ikke har mulighed for at behandle ansøgningen inden udgangen af juli 2018, fordi der mangler oplysninger, der er afgørende for udbetalingen. Kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag kan også ske, hvis arbejdsløshedskassen i konkrete tilfælde ser bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 1, stk. 2.

Til stk. 5

Efter den gældende § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion af de udgifter, som arbejdsløshedskassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 81 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal hver arbejdsløshedskasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,

2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt

3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fører direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter arbejdsløshedskassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt arbejdsløshedskassernes medlemmer. Direktøren direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er endvidere arbejdsløshedskasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.

Det foreslås, at §§ 79 og 81 også finder anvendelse på tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter dette lovforslag. Det betyder, at staten yder hver arbejdsløshedskasse refusion af de udgifter, som arbejdsløshedskassen har afholdt til kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter lovforslagets § 1. Det betyder også, at hver arbejdsløshedskasse skal indsende regnskab til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med oplysninger, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som arbejdsløshedskassen har afholdt til kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter lovforslagets § 1.

Det foreslås også, at § 88 finder anvendelse på tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter dette lovforslag. Dermed sikres der mulighed for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at føre tilsyn med arbejdsløshedskassernes udbetaling af kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Til § 3

Til stk. 1

Arbejdsløshedskasserne har siden 2001 registreret personer, der har indbetalt efterlønsbidrag og omfanget af indbetalingen. Når en person skifter arbejdsløshedskasse sender den arbejdsløshedskasse, som personen flytter fra, de samlede bidragsoplysninger elektronisk til den arbejdsløshedskasse, som personen flytter til, på en såkaldt vandreblanket. Af vandreblanketten fremgår alle personens indbetalinger til efterlønsordningen. De nærmere regler er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 301 af 29. marts 2012 om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.

Hvis en person melder sig ud af arbejdsløshedskassen uden at melde sig ind i en anden arbejdsløshedskasse, har arbejdsløshedskassen pligt til at gemme oplysningerne om personens indbetalte efterlønsbidrag.

Arbejdsløshedskasserne har således oplysninger om indbetalte efterlønsbidrag både for personer, der aktuelt er medlemmer af arbejdsløshedskassen og for personer, der ikke længere er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal informere alle de personer, som de har registreret med indbetalte efterlønsbidrag, om muligheden for i 2018 at fravælge efterlønsordningen og få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit. Formålet med dette er, at alle der har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen.

Den information, arbejdsløshedskasserne skal give, skal indeholde oplysning om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag, herunder hvordan og hvornår der kan ansøges om udbetaling. Det skal også oplyses, at det er en forudsætning for udbetaling af bidraget, at personen fravælger efterlønsordningen, og at personen ikke senere kan tilmelde sig efterlønsordningen, herunder via fortrydelsesordningen.

Desuden skal det fremgå, at fravalget af efterlønsordningen vil have den konsekvens, at retten til seniorjob bortfalder. Retten til seniorjob er blandt anden betinget af, at medlemmet ved fortsat medlemskab af en arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når medlemmet når efterlønsalderen. Det betyder, at retten til seniorjob bortfalder, hvis medlemmet får sine efterlønsbidrag udbetalt.

Det skal endelig fremgå klart af informationen, at hvis personen ønsker yderligere vejledning, skal personen rette konkret henvendelse til arbejdsløshedskassen og udtrykkeligt anmode herom.

Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. informere om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag ved brev eller elektronisk meddelelse til den pågældende person. Arbejdsløshedskassen skal udfolde rimelige bestræbelser på at finde oplysninger om adresse på personer, der skal informeres. Indhentelse af oplysninger fra CPR-registret anses som minimum for en rimelig bestræbelse. Hvis arbejdsløshedskassen ikke ved indhentelse af oplysninger fra CPR-registret kan finde personen, har arbejdsløshedskassen ikke pligt til at foretage sig yderligere for at kontakte personen.

Der er personer, som har betalt efterlønsbidrag, men som ikke længere er medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasserne kan efter § 90 b, stk. 3, jf. stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indhente fornødne oplysninger for disse personer, f.eks. via cpr. -registret med henblik på at informere disse personer om muligheden for at få efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit.

Til stk. 2

Arbejdsløshedskassernes almindelige vejledningspligt er fastsat i § 65. Efter den bestemmelse skal en arbejdsløshedskasse i fornødent omfang yde vejledning til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens område.

Der er mere end 450.000 personer, der betaler eller har betalt efterlønsbidrag, og det skønnes, at ca. 54.000 personer vil ansøge om af få efterlønsbidraget udbetalt. Der er derfor behov for at præcisere arbejdsløshedskassernes vejledningspligt i forhold til ændringerne i efterlønsordningen og muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit.

Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskasserne i relation til ændringerne i denne lov alene har pligt til at give individuel vejledning til personer, der udtrykkeligt beder arbejdsløshedskassen herom.

Det betyder, at en persons blotte ansøgning om udbetaling af efterlønsbidraget ikke i sig selv forpligter arbejdsløshedskassen til af egen drift individuelt at vejlede personen om konsekvenserne af udbetalingen af efterlønsbidraget. Der er hermed tale om en fravigelse af den almindelige vejledningspligt efter § 65.

Til stk. 3

Som nævnt ovenfor er der mere end 450.000 personer, der betaler eller har betalt efterlønsbidrag, og det skønnes, at ca. 54.000 personer vil ansøge om af få efterlønsbidraget udbetalt. Der er derfor behov for at præcisere arbejdsløshedskassernes vejledningspligt i forhold til muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes vejledning i forbindelse med kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

De regler, der vil blive fastsat, skal ses i sammenhæng med, at arbejdsløshedskasserne skal informere alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke tidligere er betalt tilbage, generelt om muligheden for at fravælge efterlønsordningen på gunstige udbetalingsvilkår i 2018.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen altid skal vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget betyder, at personen endeligt skal fravælge efterlønsordningen. Arbejdsløshedskassen skal også vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget indebærer, at personen ikke kan

opnå ret til efterløn,

optjene skattefri præmie,

få eller bevare ret til seniorjob efter lov om seniorjob, og

opnå ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Arbejdsløshedskassen skal ikke rådgive om, hvad der er det økonomisk mest gunstige for personen. Det skyldes, at der kan være en række fremtidige og uforudsigelige forhold, som vil have indflydelse på, om personen vil få mest ud af at blive i efterlønsordningen eller vil få mere ud af at få efterlønsbidragene tilbage i 2018. Det drejer sig f.eks. om risikoen for arbejdsløshed, sygdom, død, lysten til at fortsætte på arbejdsmarkedet m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes dokumentation for den individuelle vejledning, som en arbejdsløshedskasse har givet. Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at den person, der har bedt om og fået individuel vejledning fra arbejdsløshedskassen, skal skrive under på at have fået vejledningen. De almindelige regler om opbevaring af dokumentation finder anvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 986 af 29. juni 2016 om krav til a-kassernes kontrol og administration og bekendtgørelse nr. 301 af 29. december 2012 om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.

Til § 4

Til stk. 1

Efter den gældende § 31 i lov om fleksydelse kan en person skriftligt fravælge muligheden for at gå på fleksydelse og få det indbetalte fleksydelsesbidrag tilbagebetalt.

Fleksydelsesbidraget bliver som udgangspunkt overført til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

I særlige tilfælde får personen bidraget udbetalt kontant. Det gælder, hvis

personen får tilkendt førtidspension,

personen har nået fleksydelsesalderen,

personen emigrerer,

tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 8 i lov om fleksydelse (et beløb, der svarer til et års fleksydelsesbidrag), eller

personen har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til fleksydelse.

Hvis personen afgår ved døden, inden retten til fleksydelse er ophørt, har boet efter personen ret til at få det indbetalte fleksydelsesbidrag udbetalt kontant.

Efter Aftale om flere år på arbejdsmarkedet bliver det i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018 muligt at ansøge om at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt på gunstigere vilkår, end det er tilfældet efter de gældende regler. Ved udmøntningen af aftalen er aftaleparterne blevet enige om, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling også omfatter fleksydelsesbidrag. Når perioden er udløbet, vil det kun være muligt at få udbetalt fleksydelsesbidrag efter de gældende regler i § 31 i lov om fleksydelse.

Det foreslås i stk. 1, at muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag gælder alle, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som ikke har fået bidraget tilbagebetalt enten ved overførsel til en pensionsordning, ved kontant udbetaling efter reglerne i § 31, eller ved kontant og skattefri udbetaling efter § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.). Det er således uden betydning, om personen ved fortsat indbetaling af fleksydelsesbidrag vil kunne opnå ret til fleksydelse. Det vil f.eks. sige, at en person, der har fået tilkendt førtidspension kan ansøge om kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidraget i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse, at personen ikke har nået fleksydelsesalderen på det tidspunkt, hvor personen anmoder om udbetaling af fleksydelsesbidragene.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse, at personen skriftligt fravælger fleksydelsesordningen.

Fravalget af fleksydelsesordningen ved kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidragene er endeligt, og personen kan ikke senere tilmelde sig fleksydelsesordningen, jf. lovforslagets § 11, nr. 1, eller blive tilmeldt efterlønsordningen, jf. lovforslagets § 10, nr. 1 og 2.

Bestemmelsen afskærer ikke personen fra i stedet at få fleksydelsesbidraget tilbagebetalt efter den almindelige regel om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i § 31 i lov om fleksydelse. Ved tilbagebetaling efter § 31 er det muligt igen at tilmelde sig fleksydelsesordningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det foreslås også i stk. 1, nr. 3, at en person, der ønsker at få sine fleksydelsesbidrag betalt tilbage kontant, skal sende anmodning om tilbagebetaling til Udbetaling Danmark i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med 30. juni 2018. Ansøgningen skal være modtaget af Udbetaling Danmark senest den 30. juni 2018.

Til stk. 2

I forbindelse med muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag i 2012 viste der sig at være situationer, hvor en person ikke fik indsendt ansøgning om udbetaling af bidraget inden for den fastsatte ansøgningsfrist. Det var f.eks. tilfældet, hvor en person ikke havde modtaget informationsbrevet om muligheden for at få fleksydelsesbidraget udbetalt kontant og skattefrit, eller hvor en person på grund af alvorlig sygdom og hospitalsindlæggelse ikke havde været i stand til at tage stilling til konsekvenserne af kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag.

Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde får mulighed for at se bort fra ansøgningsfristen for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag. Det gør sig gældende hvis personen kan sandsynliggøre ikke at have modtaget Udbetaling Danmarks informationsbrev om muligheden for at få fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, eller medlemmet kan sandsynliggøre ikke have været i stand til at tage stilling til konsekvenserne ved kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag. Det foreslås også, at det er en betingelse for dispensation, at Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen senest den 30. september 2018.

Til stk. 3

Det fremgår af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, at aftaleparterne er enige om, at der skal være gunstige vilkår for dem, som i lyset af den længere levetid og bedre sundhed ønsker at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er med aftalen tale om personlig begunstigelse af den person, der vælger fleksydelsesordningen fra, for at få sine bidrag udbetalt.

Det foreslås, at et dødsbo efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag ikke kan ansøge om skattefri udbetaling af bidraget. Udbetaling til boet vil ske efter de gældende regler i § 31, stk. 4, og § 49 B, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, det vil sige kontant og med fradrag for en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Dødsboet kan derimod få fleksydelsesbidragene udbetalt skattefrit, hvis personen, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, inden dødsfaldet har indsendt ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af bidraget. Der lægges dermed vægt på, at det er personen selv, der har ansøgt om udbetalingen.

Til stk. 4

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgning om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag efter denne bestemmelse. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan ansøgning om udbetaling af bidrag efter stk. 1 kan ske. Den vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, hvornår ansøgningen anses for rettidig, herunder at en ansøgning på papir er rettidig, hvis Udbetaling Danmark har modtaget den senest ved kontortids ophør den 29. juni 2018.

Til § 5

Til stk. 1

Efter den gældende 32, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse udgør tilbagebetalingsbeløbet det antal bidragssatser, der er indbetalt efter §§ 7 og 8 i lov om fleksydelse. Efter § 32, stk. 3, opgøres tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af sygedagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsopsparing.

Det foreslås, at ved opgørelsen af beløbet, der skal udbetales efter stk. 1, finder § 32, stk. 1, 1. pkt., i lov om fleksydelse tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at Udbetaling Danmark skal opgøre, hvor mange dagpengesatser efter § 8 i lov om fleksydelse, personen har indbetalt indtil ansøgningstidspunktet.

Det foreslås endvidere, at beløbet, der skal udbetales, opgøres på grundlag af sygedagpengenes størrelse i 2018. Derved får alle, der anmoder om at få fleksydelsesbidraget udbetalt, opgjort beløbet på samme måde, uanset hvornår udbetalingen finder sted.

Til stk. 2

Efter den gældende § 49 B, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven beskattes kontante udbetalinger til personen af indbetalte fleksydelsesbidrag med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte fleksydelsesbidrag medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For fleksydelsesbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat, idet fradragsværdien for indbetalte fleksydelsesbidrag i denne periode var lidt højere.

Undtaget herfra er tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i forbindelse med tilkendelse af førtidspension eller ved udbetaling af fleksydelsesbidraget til boet efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag. I disse tilfælde betales der en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås i stk. 2, at kontant udbetaling efter lovforslagets § 4, stk. 1, af fleksydelsesbidrag, der er indbetalt for en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 22. juni 2017, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for personen. Den foreslåede skattefritagelse af kontante udbetalinger til personen i 2018 er dermed en lempelse i forhold til gældende skatteregler.

Kontant udbetaling af fleksydelsesbidrag, som en person anmoder om den 1. juli 2018 eller senere, og som vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 22. juni 2017, skal ligeledes medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne nævnt ovenfor. Udbetaling Danmark kan dog i særlige tilfælde se bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede stk. 2, hvilket betyder, at retten til skattefri udbetaling af bidraget bevares.

Til stk. 3

Efter den gældende § 49 B, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven beskattes kontante udbetalinger til personen af indbetalte fleksydelsesbidrag med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte fleksydelsesbidrag medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For fleksydelsesbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat, idet fradragsværdien for indbetalte fleksydelsesbidrag i denne periode var lidt højere.

Undtaget herfra er tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag i forbindelse med tilkendelse af førtidspension eller ved udbetaling af fleksydelsesbidraget til boet efter en person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag. I disse tilfælde betales der en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Det foreslås i stk. 3, at bidrag, der er indbetalt for en hel eller delvis bidragsperiode efter den 22. juni 2017 indtil ansøgningstidspunktet, ikke indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men at der i stedet betales en afgift på 30 pct. af beløbet.

Det foreslås også, at pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at forinden afgiftsberegningen foretages afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift. Det betyder også, at der svares afgift selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted. Når afgiftspligt indtræder som følge af en kontant tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til den kontante tilbagebetaling. Afgiften tilbageholdes ved den kontante tilbagebetaling og skal indbetales til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter den kontante tilbagebetaling. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. Det betyder også, at afgiften tilfalder staten.

Den foreslåede afgift på 30 pct. svarer som udgangspunkt til den beskatning, der ville skulle ske efter det gældende regelsæt ved kontant udbetaling af bidraget. En afgift på 30 pct. af kontante udbetalinger vil dog indebære en højere beskatning, såfremt den gældende indkomstbeskatning vil indebære en effektiv lavere beskatning end 30 pct., hvilket vil være tilfældet, hvis den pågældende bor i en kommune med lav kommuneskatteprocent eller har skattemæssige underskud.

En person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen kan tidligst udmeldes med virkning fra den 1. i måneden efter Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 559 af 29. april 2015 om fleksydelse. En person, der rettidigt har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling, vil således få bidrag, som er indbetalt for en periode efter den 1. i måneden efter ansøgningstidspunktet, tilbagebetalt som en tilbageførsel.

Til stk. 4

Det foreslås, at den skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag finder sted i perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. juli 2018. Det vil sige, at Udbetaling Danmark kan iværksætte udbetalingen af fleksydelsesbidraget, når behandlingen af ansøgningen er færdig, herunder når evt. afgift er beregnet.

Det foreslås i stk. 4, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde kan udbetale fleksydelsesbidraget kontant og skattefrit efter den 31. juli 2018. Det kan f.eks. være på grund af, at Udbetaling Danmark ikke har mulighed for at behandle ansøgningen inden udgangen af juli 2018, fordi der mangler oplysninger, der er afgørende for udbetalingen. Kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag kan også ske, hvis Udbetaling Danmark i konkrete tilfælde ser bort fra ansøgningsfristen, jf. den foreslåede § 4, stk. 2.

Til § 6

Til stk. 1

Der er siden 2001 sket registrering af personer, der har indbetalt fleksydelsesbidrag og omfanget af indbetalingen. Ved overdragelsen af administrationen af fleksydelsesordningen pr. 1. maj 2015, fik Udbetaling Danmark oplysning om alle personer, der indtil da havde indbetalt fleksydelsesbidrag, som ikke forinden den 1. maj 2015 var tilbagebetalt. Udbetaling Danmark har derudover registreret personer, der efter den 1. maj 2015 er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen og som har indbetalt fleksydelsesbidrag.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal informere alle de personer, som er registreret med indbetalte fleksydelsesbidrag, om muligheden for i 2018 at fravælge fleksydelsesordningen og få fleksydelsesbidraget udbetalt kontant og skattefrit. Formålet med dette er, at alle der har indbetalt fleksydelsesbidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt fleksydelsesordningen.

Den information, Udbetaling Danmark skal give, skal indeholde oplysning om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag, herunder hvordan og hvornår der kan ansøges om udbetaling. Det skal også oplyses, at det er en forudsætning for udbetaling af bidraget, at personen fravælger fleksydelsesordningen, og at personen ikke senere kan tilmelde sig fleksydelses- eller efterlønsordningen.

Udbetaling Danmark kan f.eks. informere om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag ved brev eller elektronisk meddelelse til den pågældende person. Udbetaling Danmark skal udfolde rimelige bestræbelser på at finde oplysninger om adresse på personer, der skal informeres. Indhentelse af oplysninger fra CPR-registret anses som minimum for en rimelig bestræbelse. Hvis Udbetaling Danmark ikke ved indhentelse af oplysninger fra CPR-registret kan finde personen, har Udbetaling Danmark ikke pligt til at foretage sig yderligere for at kontakte personen.

Ud over den generelle informationspligt, jf. ovenfor, der rettes direkte til personen, skal Udbetaling Danmark vejlede i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte regler om Udbetaling Danmarks information og vejledning i forbindelse med kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag.

De regler, der vil blive fastsat, skal ses i sammenhæng med, at Udbetaling Danmark skal informere alle, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, som ikke tidligere er betalt tilbage, generelt om muligheden for at fravælge fleksydelsesordningen på gunstige udbetalingsvilkår i 2018.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at når en person anmoder om vejledning, skal Udbetaling Danmark vejlede om, at personen endeligt skal fravælge fleksydelsesordningen for at få fleksydelsesbidraget kontant og skattefrit udbetalt. Udbetaling Danmark skal også vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidraget indebærer, at personen ikke kan

opnå ret til fleksydelse,

opnå ret til efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Udbetaling Danmark skal ikke rådgive om, hvad der er det økonomisk mest gunstige for personen. Det skyldes, at en række fremtidige og uforudsigelige forhold, som risikoen for arbejdsløshed, sygdom, død, lysten til at fortsætte på arbejdsmarkedet og andet vil have indflydelse på, om personen vil få mest ud af at blive i fleksydelsesordningen eller vil få mere ud af at få fleksydelsesbidragene udbetalt i 2018.

Til § 7

Til stk. 1

Efter de gældende regler i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag foreslås det i stk. 1, at en arbejdsløshedskasses afgørelser efter dette lovforslag inden fire uger efter, at personen har fået meddelelse om afgørelsen, kan indbringes for direktøren for Arbejdsmarked og Rekruttering. Klagen sendes til arbejdsløshedskassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder arbejdsløshedskassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Til stk. 2

Efter de gældende regler i § 99 kan klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Klagen skal sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag foreslås det i stk. 2, klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen skal sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Til § 8

Til stk. 1

Efter de gældende regler i § 37 i lov om fleksydelse kan Udbetaling Danmarks afgørelser om blandt andet tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Disse klageregler finder ikke anvendelse i forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag efter dette lovforslag, da de nævnte klageregler kun finder anvendelse ved afgørelser efter lov om fleksydelse.

For at sikre, at det er muligt at få prøvet afgørelser om kontant og skattefri udbetaling af fleksydelsesbidrag foreslås det, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter dette lovforslag kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 9

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Til § 10

Til nr. 1

Efter den gældende § 77, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet.

Hvis personen ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet efter en fornyet tilmelding til efterlønsordningen, kan personen i stedet benytte sig af fortrydelsesordningen efter § 75, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

I forbindelse med, at der i 2012 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 75, stk. 7, hvorefter, at en person, der i 2012 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan tilmeldes efterlønsordningen via fortrydelsesordningen i § 75.

Efter lovforslagets § 1 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Der er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen. Det fremgår af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, at personer, der benytter sig af muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag, ikke efterfølgende kan benytte sig af fortrydelsesordningen.

Det foreslås derfor, at § 75, stk. 7, affattes således, at et medlem, som i medfør af § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter § 75. Det betyder, at medlemmer, der i 2012 eller i 2018 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsebidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt efterlønsordningen via fortrydelsesordningen.

Til nr. 2

Efter den gældende § 77, stk. 4, kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet.

I forbindelse med, at der i 2012 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 77, stk. 6, nr. 6, om, at en person, der i 2012 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan betale bidrag til efterlønsordningen.

Efter lovforslagets § 1 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Det er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen.

Det foreslås derfor, at § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således, at medlemmer, som i medfør af § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit. Det betyder, at medlemmer, der i 2012 eller i 2018 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsebidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt efterlønsordningen.

Til § 11

Til nr. 1

Efter den gældende § 4, stk. 3, i lov om fleksydelse kan en person, der har meldt sig ud af fleksydelsesordningen og fået tilbagebetalt sine fleksydelsesbidrag, tilmelde sig ordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til fleksydelse, herunder anciennitetskravet.

I forbindelse med, at der i 2012 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 4, stk. 4, i lov om fleksydelse om, at en person, der i 2012 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan tilmeldes fleksydelsesordningen.

Efter lovforslagets § 4 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018 mulighed for at få udbetalt fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit. Det er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger fleksydelsesordningen.

Det foreslås derfor, at § 4, stk. 4, affattes således, at en person, som i medfør af § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen. Det betyder, at personer, der i 2012 eller i 2018 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsebidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt fleksydelsesordningen.

Til § 12

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
     
   
§ 10. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, foretages følgende ændringer:
     
§ 75. . . .
Stk. 2-6. . . .
Stk. 7. Et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1.
Stk. 8. . . .
 
1. § 75, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Et medlem, som i medfør af § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1.«
     
§ 77. . . .
Stk. 2-5. . . .
Stk. 6. Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:
 
2. § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således:
»6) Medlemmer, som i medfør af § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit.«
1-5)
. . .
 
6)
Et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og
 
Stk. 7-11. . . .
   
     
   
§ 11. I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, som ændret ved § 7 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 og § 7 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:
     
§ 4. . . .
Stk. 2-3. . . .
Stk. 4. En person, som i 2012 har fået udbetalt fleksydelsesbidrag eller efterlønsbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen.
Stk. 5. . . .
 
1. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En person, som i medfør af § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen.«
     
   
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.