Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 81-17 om børnebidrag - stiltiende aftale - passivitet

Principafgørelsen fastslår

Begge forælder har forsørgelsespligt over for barnet. Statsforvaltningen kan efter ansøgning fastsætte et børnebidrag, hvis en af forældrene ikke opfylder forsørgelsespligten. Forældre kan indgå aftaler om børnebidrag og Statsforvaltningen kan ændre en aftale om børnebidrag.

Aftaler om børnebidrag kan indgås både skriftligt og mundtligt.

Hvis der er uenighed mellem parterne om, hvorvidt der er indgået en aftale om børnebidrag, er det som udgangspunkt den part, der fremsætter påstand om, at der er indgået en aftale, som har bevisbyrden herfor.

Aftaler kan også indgås stiltiende. En stiltiende aftale om børnebidrag kan indgås ved en parts stiltiende accept eller ved, at en part udviser passivitet. Passivitet udvises fx ved, at bidragsmodtageren ikke gør kravet gældende overfor enten bidragsbetaleren eller den opkrævende myndighed (Udbetaling Danmark).

Passivitet

Ved vurdering af, om der er indgået en stiltiende aftale, har det stor betydning, hvor længe der går, før fx bidragsmodtageren reagerer, når bidragsbetaleren nedsætter bidraget eller holder op med at betale bidraget. Herudover har det betydning, om bidragsmodtageren havde særlig grund til at reagere. Hvis bidragsbetaleren f.eks. oplyser bidragsmodtageren om, at vedkommende nedsætter bidraget, fordi vedkommende er blevet arbejdsløs, eller hvis det er aftalt, at bidraget skal ændres på et bestemt tidspunkt, har bidragsmodtageren en særlig grund til at reagere. Hvis bidragsmodtageren ikke reagerer i sådanne tilfælde, er der tale om ”kvalificeret” passivitet.

Der er tale om ”ren” passivitet, hvor bidragsmodtageren ikke på nogen måde ved adfærd, handlinger eller tilkendegivelser har givet bidragsbetaleren anledning til at tro, at bidraget alligevel ikke skulle betales. Hvis der er tale om ”ren” passivitet har bidragsbetaleren ikke i god tro kunne indrette sig på, at bidraget alligevel ikke skulle betales.

Forældelse

Krav på børnebidrag forældes efter tre år. Forældelse og passivitet hænger sammen på den måde, at forældelse bliver det seneste bortfaldstidspunkt, som kun får betydning, hvis kravet ikke forinden er bortfaldet på grund af manglende reklamation eller passivitet.

Når lovgivningen opstiller bestemte forældelsesfrister, er der en formodning for, at der skal foreligge en vis ”kvalificeret” passivitet, dvs. andet og mere end blot det, at kravet ikke er gjort gældende, for at kravet kan bortfalde ved passivitet inden fristens udløb.

I den konkrete sag havde bidragsmodtageren ikke krævet bidraget betalt hos bidragsbetaleren i omkring 15 måneder. Der havde ikke været kontakt mellem bidragsmodtager og bidragsbetaler i perioden fra kravet blev fastslået ved Statsforvaltningens afgørelse til det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark gjorde bidragsbetaleren bekendt med, at bidragsmodtageren havde rettet henvendelse til Udbetaling Danmark med henblik på, at bidraget skulle opkræves hos bidragsbetaleren. Der var altså ikke en ”kvalificeret” passivitet, men alene en ”ren” passivitet

Ankestyrelsen vurderede, at bidragsmodtagerens ”rene” passivitet i omkring 15 måneder, ikke indebar, at der var indgået en aftale om, at bidraget alligevel ikke skulle betales i overensstemmelse med afgørelsen.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvornår der er indgået en stiltiende aftale om børnebidrag, som betyder, at kravet på børnebidrag er bortfaldet. Afgørelsen skal også belyse sammenhængen med anden praksis om passivitet og reglerne om forældelse.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om børns forsørgelse (børnebidragsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015.

§ 13, stk. 1, om forældres forsørgelsespligt

§ 13, stk. 2, om adgangen til at pålægge den ene forælder at betale børnebidrag, hvis forsørgelsespligten ikke opfyldes

§ 14, stk. 1, bidraget fastsættes under hensyn til barnets bedste og udgør normalbidraget

§ 16, om adgangen til at ændre et bidrag efter ansøgning

Vejledninger

Vi har også anvendt vejledning om børne- og ægtefællebidrag nr. 11346 af 30. december 2015.

Pkt. 6.4., om aftaler om børnebidrag

Den konkrete afgørelse

Barnemor har klaget over Statsforvaltningen, Aabenraas afgørelse om børnebidrag. Statsforvaltningen, Aabenraa afgjorde sagen den 11. november 2016.

Ankestyrelsen har nu afgjort sagen.

Resultatet er:

Barnefar skal betale normalbidraget til Barn fra den 2. december 2013.

Det betyder, at vi ændrer Statsforvaltningens afgørelse.

Begrundelse for at ændre Statsforvaltningens afgørelse

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er indgået en aftale om, at bidraget er bortfaldet fra den 2. december 2013.

Vi vurderer også, at Barnemor ikke har udvist retsfortabende passivitet.

Det forhold, at Barnemor ikke har kontaktet Barnefar efter afgørelsen af 24. februar 2014 for at få bidraget betalt, og Barnefar først efter omkring 15 måneder bliver gjort bekendt med, at Barnemor ønsker bidraget betalt, kan altså efter vores vurdering ikke føre til, at bidraget ikke skal betales.

Når Barnemor ved en ansøgning til Statsforvaltningen har givet udtryk for, at hun ønsker bidraget fastsat, må der kræves særlige holdepunkter for at antage, at hun efter afgørelsen alligevel ikke ønsker bidraget betalt.

I en sådan situation er det ikke tilstrækkeligt, at Barnemor ikke kræver bidraget betalt hos Barnefar, og at der går omkring 15 måneder, før han bliver gjort bekendt med, at Barnemor har rettet henvendelse til Udbetaling Danmark for at få bidraget udlagt og opkrævet.

Vi lægger også til grund, at Barnefar har modtaget afgørelsen af 24. februar 2014 fra Statsforvaltningen, og at han har modtaget Udbetaling Danmarks brev af 28. maj 2015.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at bidraget er fastsat ved en afgørelse fra Statsforvaltningen, og at dette er sket på baggrund af Barnemors ansøgning om børnebidrag.

Vi lægger også vægt på, at Barnemor ikke ved handling, adfærd eller tilkendegivelser eller på anden måde har givet Barnefar anledning til at tro og indrette sig på, at Barnemor alligevel ikke ønsker bidraget betalt. Barnemor har alene været passiv på den måde, at Barnemor ikke har krævet bidraget betalt.

Vi er opmærksomme på, at Barnefar gennem omkring 15 måneder ikke har betalt bidraget, og at det derfor er et større beløb, som Barnefar skal betale. Det ændrer ikke ved resultatet, da vi mener, at Barnefar ikke i god tro kunne indrette sig på, at Barnemors manglende reaktion var udtryk for, at Barnemor ikke ønskede bidraget betalt.

I denne forbindelse lægger vi også vægt på, at Barnefar kunne have søgt det afklaret hos Barnemors, om hendes manglende reaktion skulle forstås på denne måde.

I forhold til Barnefars modtagelse af afgørelsen fra Statsforvaltningen lægger vi vægt på Statsforvaltningens oplysninger om, at brevet er sendt med almindelig post, og at denne forsendelsesmåde er den måde, som blev brugt i 2014. Vi lægger også vægt på, at brevet ikke er kommet retur til Statsforvaltningen, og at brevet er sendt til den folkeregisteradresse, som Barnefar havde på afgørelsestidspunktet i 2014.

I forhold til modtagelsen af brevet af 28. maj 2015 fra Udbetaling Danmark lægger vi vægt på Udbetaling Danmarks oplysninger om, at brevet er sendt med elektronisk post, og at der ingen uregelmæssigheder har været med digital post på den dato.

Om reglerne

Det er forudsat i lov om børns forsørgelse, at forældre kan indgå aftaler om børnebidrag. Efter praksis kan aftaler indgås skriftligt, mundtligt og stiltiende.

Efter praksis kan passivitet også indebære, at retten til bidraget fortabes.

I den aftaleretlige teori er det antaget, at der må kræves en vis kvalificeret passivitet, hvis et krav skal bortfalde ved passivitet, når der er opstillet bestemte forældelsesfrister. Det vil sige en passivitet, som er andet og mere end blot det, at kravet ikke er blevet gjort gældende.

Efter forældelsesloven forældes krav på børnebidrag efter tre år.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.