Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager klagede over et læserbrev i Socialpædagogen nr. 22/2003, idet han fandt, at god presseskik var tilsidesat.

Det er Pressenævnets opfattelse, at læserbrevsdebatten må have vide rammer, og læserbreve indeholder – efter sagens natur – ofte mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler.

Klager havde i et tidligere læserbrev blandt andet beskrevet, hvad den politiske venstrefløj ville bruge masseindvandringen til, og han var i den forbindelse fremkommet med kraftfulde og værdiladede synspunkter.

Nævnet fandt på den baggrund ikke, at udsagnet i læserbrevet, der var en direkte reaktion på klagers læserbrev, havde en sådan karakter, at Socialpædagogen havde handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af dette. Der var derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-145

 

[K] har klaget til Pressenævnet over et læserbrev i Socialpædagogen nr. 22/2003, idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Læsebrevet havde overskriften ” Til [K] ” og var forfattet af Ib Olsen. Læserbrevet havde følgende indhold:

”Ja så kunne han ikke holde sig længere, med sine utrolige indlæg i Socialpædagogen , den ”gode” [K]. Men vi skal vel være taknemmelige for den pause på 3-4 måneder, der har været. Hvor vi ikke har fået smasket N.D.’s totalt forvrængede verdensbillede i hovedet.

Den stakkels mand må da lide af forfølgelsesvanvid i svær grad.

Jeg skal undlade at kommentere indlægget, da jeg i allerhø jes te grad finder indholdet usmageligt og perfid. Ordvalget og ytringerne er så primitive og stupide (for eksempel sætningen: ”Hvad skal venstrefløjen bruge masseindvandringen til ”).

Hvis det ikke var fordi at det desværre er næsten umuligt at få folk dømt i dette land for grove racistiske udtalelser, (undtagelsen der bekræfter reglen er N.D.’s partifælle Pia Kjærsgård, der blev dømt for dette for cirka et år siden). Så kunne det være fristende at melde N.D. for dette!

Jeg må sige, at jeg stadig undrer mig såre over, at Socialpædagogen bringer den slags læserbreve. Der i det store hele kun har det formål at tilsvine både andre kulturer og folkeslag samt pædagoger. På et helt usagligt og underlødigt grundlag og niveau.”

Læserbrevet var en reaktion på et læserbrev i Socialpædagogen nr. 21/2003 forfattet af [K]. I læserbrevet, der bar overskriften ” Pædagogstanden – en æske kolde søm til Danmarks ligkiste ”, hed det:

”Det er utvivlsomt, at pædagogstanden overvejende er tilhænger af venstreorientering og masseindvandring – med vores fagforbund og fagblad i front. Hvad skal venstrefløjen bruge masseindvandringen til? Det skal den: - til at skaffe sig stemmekvæg og klienter ved hjælp af, - til at opløse dansk kultur ved hjælp af, så ideologifikseret menings-kontrol og patent-etik – også kaldet ”værdier”- kan overtage, hvad en historisk-kulturelt betinget, selvfølgelig indforståethed bar. Det skal den til at skabe arbejdsløshed, social elendighed og uro ved hjælp af – revolutionens klassiske springbræt.

De appellerende fraser, der altid handler om ”de svage”, lighed, demokrati og solidaritet, får ubetvivleligt mange søde pædagoger til at hoppe i ”det røde hav”, og blive søm til Danmarks ligkiste. Som pædagog er det ligesom ukorrekt at forholde sig til noget hinsides venstrefløjspartierne inkl. De Radikale. Ophold andre steder bør vær´så go´- give dårlig samvittighed.

Intet er mere foragteligt end at træde på, udlevere og forråde sit hjem – sit folk og fædreland. For denne intention er vores fagforening en massiv frontkæmper, støttet af medløbere, der garanteret temmelig ureflekteret føler sig forpligtet på fraserne. Om end venstrefløjens – af menneskevenlighed sirupdryppende fromme – frasologi og manende, røde faner har en romantisk og appellerende fascination, så har den også sine faste karakteristika: Den udsletter individualiteten og satser på massen – de parolestyrede flokdyr, den taktfaste demonstrationsmentalitet. Den stiller med meningspoliti og genopdragere, med patent-etik og patent-retfærdighed og deraf afledt totalitarisme, med samvittighedsruskende ensretning, med evindelig bedreviden, snyd og manipulation, med en selvudnævnt guddommelighed og et uendeligt hovmod – og vil rive alt løs fra sin historiske kontinuitet, ødelægge folk, lande og riger og kaster alle ud i fremmedgørelse og dybt ulykkelig hjemløshed. Med demokrati, mener den ikke folkestyre, men kulturudslettende lighed og selvmorderisk tolerance og gør, hvad der kun er en styreform til et ideologisk indhold (demokratisme). Med humanisme, mener den ikke humanitet, men – mennesket som sin egen gud. Med racisme, mener den ikke racisme, men modstand mod sit kulturnedtrampende projekt. Med social, mener den ikke fællesskab, men menings-homogent korps. Med fred, mener den ikke fred, men fravær af krige mod dens interesser. Med solidaritet mener den samvittighedsmanipuleret ensretning.

Hvad, den er god til, er menneskeforagt – reel respektløshed for individet, småborgerlig, hyperventilerende forargelse og til at give en ikke alt for fagligt funderet pædagostand en identitet. Hvad den er dårlig til, er snart sagt alt, hvad fænomenerne kærlighed, redelighed og personlig ansvarlighed indebærer.”

[K] har henvist til læserbrevets udsagn ”Hvis det ikke var fordi det desværre er næsten umuligt at få folk dømt i dette land for grove racistiske udtalelser Så kunne det være fristende at melde N.D. for dette!”. Med udsagnet rettes en beskyldning mod ham, idet det påstås, at han i sit læserbrev skulle have udtalt sig – endog groft – racistisk. Han er imidlertid i indlægget ikke blot i nærheden af en formulering, der kan rubriceres som racistisk. Læserbrevet indeholder ikke én nedsættende bemærkning om nogen etnisk gruppering el. lign. En beskyldning for noget, der blot tenderer racisme, er ekstra belastende for personer ansat i socialfaglige tjenester. Det er derfor i strid med god presseskik, når bladet har publiceret beskyldningen i Ib Olsens læserbrev. Det havde været i overensstemmelse med god presseskik, om den redaktionsansvarlige havde kontaktet Ib Olsen og i det mindste forsøgt at få ham til at retouchere afsnittet med beskyldningen om groft racistiske udtalelser. Den redaktionsansvarlige kunne også have tilføjet Ib Olsens indlæg den kommentar, at redaktionen efter reglerne måtte bringe hans indlæg, men at man i øvrigt ikke fandt hans beskyldning beføjet.

[K] er klar over, at hans pen er skarp, men han er i den tidligere debat hverken fremkommet med beskyldninger eller i øvrigt svinet andre personer til.

Socialpædagogen har indledningsvis oplyst, at alle læserbreve fra medlemmer bringes i bladet, medmindre indholdet strider mod injurielovgivningen eller er i strid med reglerne for god presseskik.

Det er bladets opfattelse, at det bragte læserbrev i sit indhold ikke adskiller sig fra den læserbrevskultur, der tidligere er anvendt i debatten mellem specielt [K] og Ib Olsen. Det udsagn, som [K] specifikt klager over, er hverken i strid med god presseskik eller kan anses som ærekrænkende og i strid med injurielovgivningen, heller ikke selv om udtrykket ”racistisk udtalelser” optræder i læserbrevet. Bladet har opfattet anvendelsen af udtrykket ”racistiske udtalelser” som en værdinorm, der ikke er relateret til [K]s person, men til de synspunkter, der gives udtryk for. Bladet har anset udtrykket anvendt i en generel politisk debat og derfor ikke vurderet, at udtrykket set i et helhedsperspektiv har overskredet grænserne for ytringsfriheden, hvorfor bladet hverken har fundet grundlag for at afvise eller korrigere læserbrevet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, David Trads, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det er Pressenævnets opfattelse, at læserbrevsdebatten må have vide rammer, og læserbreve indeholder – efter sagens natur – ofte mere vurderende og kommenterende bemærkninger end redaktionelle artikler.

[K] har i sit læserbrev blandt andet beskrevet, hvad den politiske venstrefløj vil bruge masseindvandringen til, og han er i den forbindelse fremkommet med kraftfulde og værdiladede synspunkter.

Nævnet finder på den baggrund ikke, at udsagnet i Ib Olsens læserbrev, der var en direkte reaktion på [K]s læserbrev, har en sådan karakter, at Socialpædagogen har handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af dette. Der er derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Afgjort den 16. marts 2004.