Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31966L0401
 
31992L0105
 
32000L0029
 
32002L0054
 
32002L0057
 
32008L0062
 
32010L0060
 
Links til øvrige EU dokumenter
32003D0017
 
32004D0842
 
32012D0340
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Registrering af virksomheder
Kapitel 3 Avlsbestemmelser
Kapitel 4 Avlskontrol
Kapitel 5 Partikontrol
Kapitel 6 Certificering
Kapitel 7 Gyldighed
Kapitel 8 Handelsfrø
Kapitel 9 Frøblandinger
Kapitel 10 Småpakninger
Kapitel 11 Bejdsning
Kapitel 12 Plantepas
Kapitel 13 Salg
Kapitel 14 Indførsel
Kapitel 15 Produktion og handel med bevaringssorter
Kapitel 16 Særligt om produktion og handel med miljøfrøblandinger
Kapitel 17 Officielle analyser
Kapitel 18 Administrative bestemmelser
Kapitel 19 Strafbestemmelser
Kapitel 20 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Bilagsfortegnelse
Bilag 2 Arter omfattet af bekendtgørelsen
Bilag 3 Avlsnormer
Bilag 4 Autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier
Bilag 5 Kvalitetsnormer
Bilag 6 Mærkning
Bilag 7 Salg af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste
Bilag 8 Godkendelse til at producere større partier af græsser
Bilag 9 Særligt om bevaringssorter
Bilag 10 Mærkning af miljøfrøblandinger
Bilag 11 Tredjelande, samt myndigheder og arter i de pågældende tredjelande, der er ligestillet med medlemsstater
Bilag 12 Betingelser for resultat af kontroldyrkning
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om markfrø1)

I medfør af § 1, stk. 1, 2 og 4, og § 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 4. januar 2017, og §§ 1 og 2 og § 13, stk. 3, i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 22 og 24, og stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Et parti frø af en art, der er nævnt i bilag 2, må kun sælges som frø til såning efter reglerne i denne bekendtgørelse. Bekendtgørelsen gælder dog kun for salg af markfrø med henblik på kommerciel udnyttelse.

Stk. 2. Bestemmelserne om salg gælder også for besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, fordeling, levering og anden form for overdragelse mod eller uden vederlag.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 gælder bekendtgørelsen ikke for

1) levering af frø til officiel kontrol, afprøvning og undersøgelse,

2) levering af frø til bearbejdning og pakning, forudsat at modtageren ikke får ejendomsret til frøet,

3) salg af frø til avl af planter til dekorationsformål, og

4) markfrø som godtgøres at være bestemt til udførsel eller genudførsel til tredjelande, jf. dog § 33, stk. 4.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 25 om plantepas gælder også for frø af arten Helianthus annuus L. (solsikke), selvom arten i øvrigt ikke er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 5. De stater, der er nævnt i bilag 11 til denne bekendtgørelse, er godkendt af Rådet for den Europæiske Union som ligestillet med en medlemsstat. Der henvises til Rådets beslutning 2003/17/EF med senere ændringer.

Kapitel 2

Registrering af virksomheder

§ 2. En virksomhed, der producerer og udvejer frø her i landet til såning eller fører frø til såning ind i landet med henblik på salg, skal være registreret i TystofteFonden.

Stk. 2. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller er virksomheden ikke længere registreringspligtig efter stk. 1, skal TystofteFonden skriftligt underrettes herom.

Stk. 3. En registreret virksomhed skal føre regnskab over køb, beholdninger og salg af frø. Regnskabet skal indeholde oplysninger om mængde, reference- eller avlspartinummer for ind- og udgående partier samt om afsender og modtager af disse. Regnskabet skal opbevares i mindst tre år.

Stk. 4. TystofteFonden kan ophæve en virksomheds registrering, hvis virksomheden ikke senest 30 dage efter påkrav har betalt forfaldne gebyrer eller betalinger til dækning af TystofteFondens omkostninger i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol med planteformeringsmateriale.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke for en virksomhed, der udelukkende køber mærket og forseglet frø i en medlemsstat af Den Europæiske Union og videresælger det uden at bryde forseglingen.

Kapitel 3

Avlsbestemmelser

§ 3. Avl skal ske på grundlag af en skriftlig kontrakt mellem avleren og en registreret virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for avl på arealer, der ejes eller bruges af en registreret virksomhed.

§ 4. Til avl af frø, der ønskes godkendt til certificering skal anvendes et udlægsparti, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udlægspartiet skal være af en sort, der

1) er optaget på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten),

2) er optaget på Den Europæiske Unions fælles sortsliste,

3) er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste, og sorten optages, inden avlen anmeldes til endelig certificering, eller

4) er tilladt anvendt i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, forudsat at avlen skal udføres til denne stat.

Stk. 3. Stk. 2 gælder kun for sorter (indavlede linjer og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, hvis frø af sorterne skal sælges med angivelse af sortsnavn.

Stk. 4. Udlægspartiet skal være certificeret som præ-basisfrø, basisfrø, eller for markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, som certificeret frø 1. generation, jf. § 15.

Stk. 5. Uanset stk. 4 kan et parti forædlermateriale, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, efter anmeldelse til TystofteFonden anvendes til avl, hvis partiet er produceret på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar, og dets sortsegenskaber svarer til sortsbeskrivelsen. §§ 9 - 12 gælder tilsvarende.

§ 5. Et udlægsparti, der ikke er produceret her i landet, skal opfylde betingelserne i § 4 og § 12, stk. 1 og 3, og skal anmeldes til TystofteFonden inden udsåning.

Stk. 2. Anmeldelse af et parti produceret i en stat, hvis produktion af frø ved beslutning af Rådet for den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat, og partier af sorter (indavlede linjer og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, skal være ledsaget af partiets originale mærkeseddel eller en kopi heraf.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 33 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 4

Avlskontrol

§ 6. Et areal med frø, der ønskes certificeret, skal besigtiges i vækstsæsonen til kontrol med, at avlsnormerne i bilag 3 er overholdt.

Stk. 2. Anmeldelse til avlskontrol skal indsendes til TystofteFonden og kan kun indsendes af en registreret virksomhed.

Stk. 3. Anmeldelsen må kun omfatte én avler, én art, én sort og én kategori og må kun omfatte flere arealer, hvis disse ligger indenfor en radius på 3 km.

Stk. 4. Et areal med markfrø skal anmeldes til avlskontrol senest den 1. maj, dog for vinterraps senest den 1. februar. Anmeldelser, der modtages efter den 1. juli, afvises.

§ 7. Avlskontrollen af arealer med frø skal foretages af personer, som Landbrugsstyrelsen eller TystofteFonden har autoriseret hertil efter bestemmelserne i bilag 4, del I. TystofteFonden foretager stikprøvevis avlskontrol af de kontrollerede arealer.

Stk. 2. TystofteFonden underretter skriftligt anmelderen om resultatet af avlskontrollen. I tilfælde af kassation oplyses årsagen hertil.

Kapitel 5

Partikontrol

§ 8. TystofteFonden udtager efter anmodning fra en registreret virksomhed prøver af et parti, der stammer fra godkendte arealer, og som agtes anmeldt til certificering, til undersøgelse af om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan prøverne udtages af en prøvetager, der er autoriseret hertil af Landbrugsstyrelsen eller TystofteFonden efter bestemmelserne i bilag 4, del II, når prøvetagning foregår i en virksomhed eller afdeling, der er autoriseret efter bestemmelserne i bilag 4, del III.

Stk. 3. Virksomheden skal foranledige, at der udføres officielle analyser af de udtagne prøver, jf. § 51. Virksomheden skal fremsende kopi af analyseresultater senest tre måneder efter datoen for prøvetagning. Alle omkostninger til prøvetagning og analyse afholdes af virksomheden.

§ 9. Prøvetagning skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med ”Instruks i prøvetagning af frø”.

Stk. 2. Prøvetagningen skal foregå i et egnet lokale, og partiet skal være let tilgængeligt og klart adskilt fra andre partier. Prøvetageren skal have et egnet lokale til sin rådighed til registreringer, neddeling, mærkning, forsegling og opbevaring. Lokalet skal være placeret i tilknytning til de lokaler, hvor den øvrige del af prøvetagningsarbejdet foregår, og der skal være et aflåseligt skab, som kun prøvetagerne har adgang til.

Stk. 3. Ved prøvetagning med en automatisk prøvetager skal installationen godkendes af TystofteFonden. Den automatiske prøvetager skal ved afprøvningen kunne udtage prøver korrekt. Virksomheden skal udføre en årlig kontrol af den automatiske prøvetager og kunne forevise dokumentation for kontrollen.

§ 10. Et parti, herunder blandinger, jf. § 20, skal anmeldes til certificering i forseglede enheder, der er mærket med en officiel mærkeseddel efter bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 2. Partiet skal være tilstrækkeligt ensartet, og partiets vægt må ikke overstige følgende vægtgrænser med mere end 5 pct.:

1) For lupin, markært, hestebønne og vikkearter: 30 tons.

2) For frø af bederoe: 20 tons.

3) For andre arter: 10 tons.

Stk. 3. Uanset stk. 2 må partier af græsser, der er produceret i produktionsafdelinger, der er godkendt af TystofteFonden til at producere større partier af græsser, jf. bilag 8, ikke overstige 25 tons med mere end 5 pct. Godkendelse kan trækkes tilbage, jf. bilag 8, del III, nr. 3.

Stk. 4. Mærkning og forsegling skal være foretaget af prøvetageren eller under dennes tilsyn og således, at den ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. § 8, stk. 2, gælder tilsvarende.

Stk. 5. Uanset stk. 1 kan en virksomhed, der er godkendt hertil af TystofteFonden, anmelde et parti frø, i forbindelse med at partiet udleveres i løs vægt direkte til endelig forbruger her i landet, jf. § 27, stk. 3.

Stk. 6. Skal forseglingen brydes, og skal partiet genforsegles, skal det ske under prøvetagerens tilsyn.

Stk. 7. Uanset stk. 1 kan et parti stå i kasser uden forsegling forudsat, at

1) kasserne dækkes med låg for at undgå forurening,

2) kasserne ikke flyttes uforseglet mellem produktionsafdelinger,

3) partiet markedsføres i forseglede enheder, og

4) virksomheden har et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem.

Stk. 8. Uanset bestemmelserne i bilag 6, del I, afsnit A, nr. 10, afsnit B, nr. 9, og afsnit E, nr. 8, kan vægtangivelserne for et parti i store kasser angives som gennemsnitsvægt for kasserne i partiet, forudsat at

1) den eksakte vægt noteres på et virksomhedskassemærke, hvor der desuden er oplysninger om partinummer, art, sort og kategori,

2) kasser mærket med gennemsnitsvægt ikke flyttes fra producentens lager,

3) de enkelte enheder mærkes med korrekt vægt ved markedsføring af partiet, og

4) virksomheden har et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem.

§ 11. Dokumentation for indkøb, tryk og forbrug af officielle mærkesedler skal registreres. Det gælder også sække med fortrykt mærkeseddel.

Stk. 2. Ved indkøb af officielle forseglingsanordninger, herunder plomber og forseglingsstrips, overdrages alle forseglingsanordninger til prøvetager. Dokumentation for indkøb og forbrug af forseglingsanordninger skal registreres for hver type.

§ 12. Virksomheden skal foranledige, at en prøve, der er udtaget af partiet efter § 8, kontroldyrkes med henblik på konstatering af, om partiet overholder normerne i bilag 3 og 5 for sortsægthed og indhold af anden sort.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal der kun ske kontroldyrkning af prøver af stikprøvevis udvalgte partier af certificeret frø af andre arter end markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp og certificeret frø 2. generation af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp. TystofteFonden fastsætter stikprøveprocenten for de enkelte arter. Stikprøveprocenterne træder i kraft ved begyndelse af en sæson, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Virksomheden skal have en skriftlig procedure for den stikprøvevise udvælgelse af partier til kontrol.

Stk. 3. Kontroldyrkning kan foretages af TystofteFonden eller af myndigheden i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller medlemsstat af det Europæiske Økonomiske Samarbejde.

Stk. 4. Prøver til kontroldyrkning ved TystofteFonden skal indsendes senest den 1. maj for forårsudsåede arter, senest den 1. juni for græsser og græsmarksbælgplanter, senest den 25. august for vinterraps og senest den 1. september for efterårsetableret alm. rajgræs.

Stk. 5. Resultatet af kontroldyrkning skal indsendes til TystofteFonden senest den 15. august i det år resultatet foreligger og indeholde oplysningerne i bilag 12. Kontroldyrkning skal udføres i overensstemmelse med gældende internationale regler. Alle omkostninger forbundet med kontrollen afholdes af virksomheden.

Kapitel 6

Certificering

§ 13. Et parti fra et godkendt areal her i landet kan anmeldes til TystofteFonden til certificering.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indsendes skriftligt til TystofteFonden og kan kun indsendes af en registreret virksomhed. Anmeldelsen skal angive, i hvilken kategori partiet ønskes certificeret, jf. § 15, hvilke avlspartier eller certificerede partier, der indgår i det anmeldte parti og med hvilke mængder.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 33 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en medlemsstat af Den Europæiske Union og stammer direkte fra

1) præ-basisfrø eller certificeret frø 1. generation, der er certificeret i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, men hvis produktion af frø er godkendt som ligestillet med produktionen af frø i en medlemsstat, eller

2) en krydsning af basisfrø, der er certificeret i en medlemsstat, og basisfrø, der er certificeret i en ligestillet stat (hybridsorter).

Stk. 4. Avl, der anmeldes til certificering efter stk. 3, skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 6, del II, afsnit A, og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder de oplysninger, der er anført i bilag 6, del II, afsnit B.

Stk. 5. Stk. 1 og 2 og § 33 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, hvis

1) den pågældende stats produktion af frø er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat,

2) avlsstaten har konstateret officielt, at partiet overholder avlsnormerne i OECD-reglerne, jf. § 18,

3) partiet er mærket som ikke endeligt certificeret frø efter OECD-reglerne, jf. § 18, og

4) partiet er ledsaget af et officielt følgedokument, jf. bilag 6, del VII.

§ 14. TystofteFonden certificerer et parti, der overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 2. Uanset § 15, stk. 1, nr. 1 og 2, kan TystofteFonden certificere et parti som præ-basis- eller basisfrø, selv om det ikke overholder normen i bilag 5 for spireevne, jf. dog § 32.

§ 15. TystofteFonden certificerer et parti, som præ-basisfrø, hvis det

1) på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på forædlermateriale, hvorved forstås frø af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten, eller til avl af præ-basisfrø,

2) er bestemt til avl af præ-basisfrø, basisfrø eller certificeret frø, og

3) opfylder betingelserne for certificering som basisfrø.

Stk. 2. TystofteFonden certificerer et parti, som basisfrø, hvis det

1) på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på præ-basisfrø eller på forædlermateriale, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

2) er bestemt til avl af certificeret frø, eller

3) for så vidt angår hybridsorter, indeholder frø til avl af enten hunlige eller hanlige forældreplanter.

Stk. 3. TystofteFonden certificerer et parti, som certificeret frø 1. generation af andre arter end markært, hestebønne, ungarsk vikke, fodervikke, sandvikke, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

1) er avlet på basisfrø eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

2) skal anvendes til anden avl end avl af frø til såning.

Stk. 4. TystofteFonden certificerer et parti, som certificeret frø 1. generation af markært, hestebønne, ungarsk vikke, fodervikke, sandvikke, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

1) er avlet på basisfrø eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

2) skal anvendes til avl af certificeret frø 2. generation eller til anden avl end avl af frø til såning.

Stk. 5. TystofteFonden certificerer et parti, som certificeret frø 2. generation af markært, hestebønne, ungarsk vikke, fodervikke, sandvikke, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

1) er avlet på certificeret frø 1. generation, på basisfrø eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basisfrø, der opfylder betingelserne for certificering som basisfrø, og

2) skal anvendes til anden avl end avl af frø til såning.

§ 16. Certificeres et parti ikke, skal alle mærkesedler fjernes fra partiet og overgives til prøvetageren. Sække med fortrykt mærkeseddel skal tømmes, eller mærkesedlen skal gøres ulæselig under prøvetagerens kontrol.

Kapitel 7

Gyldighed

§ 17. Et parti præ-basisfrø eller basisfrø må sælges indtil udløbet af den sæson (1. juli – 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er prøvetaget første gang, med henblik på at undersøge om normen for spireevne i bilag 5 er overholdt.

Stk. 2. Et parti certificeret frø må sælges i et år efter den dato, hvor partiet er prøvetaget første gang, med henblik på at undersøge om normen for spireevne i bilag 5 er overholdt.

Stk. 3. Efter gyldighedsperiodens udløb kan gyldigheden forlænges for en ny periode, jf. stk. 1 og 2, hvis en undersøgelse af en ny prøve af partiet viser, at normen for spireevne i bilag 5 fortsat er overholdt. § 8 gælder tilsvarende. Partiet mærkes, jf. bilag 6, del I, afsnit C. § 16 gælder tilsvarende.

Stk. 4. Efter gyldighedsperiodens udløb kan restpartier, herunder blandinger, jf. § 20, blandes, og det blandede parti kan anmeldes til certificering efter reglerne i §§ 8 – 16.

Stk. 5. Forlængelse af gyldighedsperioden, jf. stk. 3, og certificering af restpartier, jf. stk. 4, kan kun ske efter anmodning fra en registreret virksomhed.

Stk. 6. Viser en fornyet undersøgelse af et parti præ-basisfrø eller basisfrø, at partiet ikke længere overholder normen for spireevne i bilag 5, gælder § 14, stk. 2, tilsvarende.

§ 18. Uanset §§ 8-16 kan TystofteFonden efter skriftlig ansøgning certificere et parti efter de regler for certificering af markfrø, der sælges internationalt, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), hvis partiet skal udføres til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

Kapitel 8

Handelsfrø

§ 19. Uanset bestemmelserne i §§ 15-18 kan partier af frø godkendes af TystofteFonden uden forudgående avlskontrol, jf. §§ 6 og 7, og sælges som »handelsfrø«, hvis arten er markeret med (H) i bilag 2, hvis frøet er tilstrækkeligt artsægte, og det på grundlag af en undersøgelse af partiet efter bestemmelserne i §§ 8-13 er konstateret, at partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5, del I, afsnit C, og del III, afsnit B.

Kapitel 9

Frøblandinger

§ 20. Partier af slægter og arter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, bekendtgørelse om sædekorn og bekendtgørelse om grønsagsfrø må blandes og sælges til avl af foderplanter. Blandinger, der indeholder frø af andre arter end dem, der er omfattet af ovennævnte bekendtgørelser, må ikke sælges til avl af foderplanter. Partierne skal før blanding overholde betingelserne for salg efter disse bekendtgørelser. §§ 22 og 23 gælder tilsvarende.

Stk. 2. Partier af sorter af græsser, der ikke er godkendt til foderbrug, må ikke indgå i blandingen, jf. stk. 1.

Stk. 3. Partier af frøblandinger, der ikke skal anvendes til avl af foderplanter, må indeholde frø af arter af foderplanter, jf. bilag 2, del I, nr. 1, og frø af planter, der ikke er foderplanter. Partierne af de arter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, bekendtgørelse om sædekorn og bekendtgørelse om grønsagsfrø, skal før blanding overholde betingelserne for salg efter disse bekendtgørelser. §§ 22 og 23 gælder tilsvarende.

Stk. 4. Partier af forskellige arter og sorter omfattet af denne bekendtgørelse må på bestilling af den endelige forbruger af frøet opdeles og uden særlig mærkning sælges i småpakninger, jf. § 22, som »Specialblanding«. Pakningerne må ikke videresælges. Specialblandinger skal have en anden sammensætning end frøblandinger anført på virksomhedens bestillingsliste.

Stk. 5. Blandinger skal mærkes efter bestemmelserne i bilag 6 og fremstilles under prøvetagerens tilsyn.

Stk. 6. Virksomhederne skal føre regnskab over forbrug og salg af frø, der sælges efter stk. 1, 3 og 4.

§ 21. Partier af olie- og spindplanter kan handles som sammensatte sorter. Ved en sammensat sort forstås en blanding af certificeret frø af en bestøverafhængig hybrid (hunkomponenten som er hansteril) og certificeret frø af en eller flere bestøversorter (hankomponenten).

Stk. 2. Blandingen sker i forhold, der i forening bestemmes af de personer, der er ansvarlige for vedligeholdelsen af de under stk. 1 nævnte komponenter.

Stk. 3. Blandingen under stk. 2 skal anmeldes til TystofteFonden.

Stk. 4. Frøene af hun- og hankomponenterne skal bejdses ved anvendelse af forskelligfarvet bejdsemiddel.

Stk. 5. Pakninger af frø skal mærkes efter bestemmelserne i bilag 6.

Kapitel 10

Småpakninger

§ 22. En registreret virksomhed må opdele partier af frø af foderplanter og af bederoe af kategorierne basisfrø og certificeret frø i småpakninger og sælge disse, forudsat at frøet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5 og er mærket efter bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 2. Småpakninger må højest have den følgende nettovægt, fraregnet et eventuelt indhold af granulerede bekæmpelsesmidler, pilleringsmidler og andre faste tilsætningsstoffer:

1) For bederoefrø (»EU-småpakning«):

a) Monogermt frø og præcisionsfrø: 2,5 kg eller indtil 100.000 frønøgler.

b) Andet frø: 10 kg.

2) For frø af foderplanter:

a) Blandinger af frø til andet formål end avl af foderplanter (»EU A-småpakning«): 2 kg.

b) Basisfrø, certificeret frø eller handelsfrø samt blandinger af frø (»EU B-småpakning«): 10 kg.

§ 23. Virksomheden skal meddele TystofteFonden, når opdelingen, jf. § 22, er afsluttet med oplysning om referencenumre og mængder på de partier, der er opdelt.

Stk. 2. Opdeles partier, der ikke er avlet her i landet, skal meddelelsen være ledsaget af de officielle analysebeviser og en mærkeseddel fra partierne eller en kopi af mærkesedlerne.

Stk. 3. Småpakninger må sælges indtil den 30. september efter udløbet af den sæson (1. juli - 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er forseglet. Gyldighedsperioden kan forlænges, jf. § 17, stk. 3.

Kapitel 11

Bejdsning

§ 24. Ved kemisk behandling (bejdsning) af markfrø skal oplysning om bejdsning og bejdsemiddel angives på den officielle mærkeseddel, jf. bilag 6, eller på en leverandøretiket.

Stk. 2. Bejdses et parti certificeret markært, skal der gennemføres en ny undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, henholdsvis del III, afsnit A, nr. 3. §§ 8-10 og § 14, stk. 2, gælder tilsvarende.

Stk. 3. Bejdses et parti certificeret raps, skal der gennemføres en ny undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, henholdsvis del III, afsnit A, nr. 3. Undtaget herfra er partier, hvor spireevnen før bejdsning er mindst 5 pct. højere end normen for spireevne. For disse partier skal der udtages en prøve til brug ved en eventuel undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 5. §§ 8-10 og § 14, stk. 2, gælder tilsvarende.

Stk. 4. Et parti markært eller raps, som er bejdset, jf. stk. 2 og 3, må ikke sælges, før analyseresultatet foreligger, medmindre

1) spireevnen før bejdsning var mindst 5 pct. højere end normen i bilag 5, del I, afsnit A, tabel 2, henholdsvis del III, afsnit A, nr. 3, og

2) bejdsning er foretaget samme sæson som certificering af partiet.

Kapitel 12

Plantepas

§ 25. Plantepas udstedes af Landbrugsstyrelsen eller af en virksomhed, der er godkendt hertil af styrelsen. Plantepasset kan alene anvendes til det frøparti, det er udstedt til. Arter med krav om plantepas fremgår af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis et parti frø af bederoe skal sælges i et land, der er godkendt som beskyttet zone, skal partiet være forsynet med eller ledsaget af et plantepas, der indeholder de oplysninger, der fremgår af bilag 6, del VI. Før udstedelse af plantepas skal det ved officiel kontrol være konstateret, at partiet overholder bestemmelserne i Den Europæiske Unions rådsdirektiv 2000/29/EF, bilag 1, del B, og bilag IV, del B, nr. 27.1. For frø fra andre EU-lande skal plantepasset være udstedt af den officielle kontrolmyndighed i avlslandet eller af en virksomhed, der er godkendt hertil af kontrolmyndigheden.

Stk. 3. Frø af lucerne og solsikke skal mærkes med plantepas, hvis frøet skal sælges eller flyttes indenfor Den Europæiske Union. Småpakninger, der ikke er til erhvervsmæssig brug, skal dog ikke forsynes med plantepas. Kravene, der skal opfyldes, for at frø kan mærkes med plantepas, fremgår af bilag 5, del I, afsnit A, nr. 2 og 3. Mærkningen med plantepas kan ske ved, at

1) EU-mærkesedlen for certificering tilføjes tekst som anført i bilag 6, del I, afsnit A, og del III, afsnit A-C, eller

2) hver pakning forsynes med plantepas, der opfylder kravene i bilag 6, del VI.

Kapitel 13

Salg

§ 26. Et parti må først sælges, når det er certificeret, jf. dog § 19.

Stk. 2. Et parti må sælges, før resultatet af kontroldyrkningen foreligger, jf. § 12, stk. 5. Godkendes partiet ikke ved kontroldyrkningen, må eventuelle restpartier ikke sælges som frø til såning.

§ 27. Frø, herunder blandinger, skal sælges i mærkede og forseglede pakninger.

Stk. 2. Mærkningen skal være i overensstemmelse med bilag 6. § 10 gælder tilsvarende.

Stk. 3. Uanset stk. 1 må en virksomhed, der er godkendt hertil af TystofteFonden, sælge frø af markært og hestebønne i løs vægt direkte til den endelige forbruger her i landet. Oplysningerne på den officielle mærkeseddel, jf. bilag 6, del I, afsnit A, skal også meddeles forbrugeren i et særligt følgedokument. Partiet skal under prøvetagerens tilsyn udleveres direkte til den endelige forbruger og må ikke føres tilbage til salgsvirksomheden.

§ 28. Uanset § 26, stk. 1, kan TystofteFonden tillade at et parti, der er anmeldt til certificering, sælges, før resultatet af undersøgelsen for spireevne foreligger, forudsat at

1) salg kun sker til første led i handelskæden,

2) der foreligger et foreløbigt analysebevis,

3) virksomheden har meddelt TystofteFonden køberens navn, og

4) ved en tillægsmærkning har anført oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit D.

§ 29. Uanset § 26, stk. 1, må et parti bestemt til anvendelse som markfrø sælges ucertificeret

1) til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller

2) som råvare til en registreret virksomhed her i landet, forudsat at der er sikkerhed for frøets identitet.

Stk. 2. Uanset § 26, stk. 1, må et parti fra et areal, der er godkendt ved avlskontrol, jf. §§ 6 og 7, sælges som ikke endeligt certificeret frø til en medlemsstat af Den Europæiske Union med henblik på endelig certificering i denne stat. Partiet skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit A, og skal være ledsaget af et officielt dokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit B.

§ 30. Uanset § 26, stk. 1, kan TystofteFonden tillade at et parti sælges ucertificeret til anvendelse her i landet i små mængder til forsøg, videnskabelige formål og forædling.

Stk. 2. Tilladelse til salg efter stk. 1 af frø af en genetisk modificeret sort meddeles kun, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

Stk. 3. Frø, der sælges efter stk. 2, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del IV, afsnit B.

§ 31. Uanset § 26, stk. 1, kan mindre mængder af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste, godkendes til salg, hvis de udelukkende anvendes til forsøg og afprøvning af nye sorter og opfylder de øvrige betingelser i bilag 7.

Stk. 2. Partier, jf. stk. 1, skal være mærket som anført i bilag 6, del I, afsnit F.

§ 32. Ved salg af et parti præ-basissæd eller basissæd, der ikke overholder normen i bilag 5 for spireevne, jf. § 14, stk. 2, skal virksomheden oplyse den konstaterede spireevne ved en tillægsmærkning, jf. bilag 6, del I, afsnit D, og skal meddele TystofteFonden, at tillægsmærkning er foretaget.

Stk. 2. Ved salg af et parti af en genetisk modificeret sort skal oplysning herom fremgå klart af salgskataloger m.v.

Kapitel 14

Indførsel

§ 33. Et parti, der er produceret i udlandet, kan sælges, hvis bestemmelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Stk. 2. Sorten skal være optaget på den danske sortsliste eller på Den Europæiske Unions fælles sortsliste, og partiet skal være certificeret

1) i en medlemsstat af Den Europæiske Union, eller

2) i en stat, hvis produktion af frø ved beslutning af Rådet for Den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat.

Stk. 3. Hvis partiet er produceret i en ligestillet stat, skal det

1) være mærket efter OECD-reglerne, jf. § 18, og være ledsaget af et officielt OECD-certifikat,

2) være ledsaget af et originalt ISTA-analysebevis eller, for frø fra USA og Canada, et officielt AOSA-analysebevis eller en kopi af analysebeviset,

3) på hver pakning være forsynet med en officiel erklæring om, at partiet opfylder EU-reglerne og –standarderne,

4) hvis partiet er kemisk behandlet, oplyses på den officielle mærkeseddel eller ved anden mærkning samt indeni eller udenpå pakningen, og

5) hvis partiet er genetisk modificeret, oplyses på alle mærkater og dokumenter, der vedrører partiet.

Stk. 4. Indføres partiet til videre fremavl gælder § 12, stk. 1 og 3, tilsvarende.

Stk. 5. Et parti med en samlet vægt på over to kilo, der føres ind i landet fra en ligestillet stat med henblik på salg, skal anmeldes til TystofteFonden. Ikke endeligt certificeret frø skal, udover et OECD-certifikat være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysninger i bilag 6, del VII.

Kapitel 15

Produktion og handel med bevaringssorter

§ 34. Produktion og handel med sorter, der er optaget på sortslisten som »bevaringssort«, må kun finde sted i oprindelsesregionen.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 1-2, § 24 stk. 1 og 2, samt § 25 finder tilsvarende anvendelse for bevaringssorter.

Stk. 3. Hvis produktion af en bevaringssort som følge af et specifikt dyrkningsmæssigt problem ikke kan finde sted her i landet, kan Landbrugsstyrelsen godkende supplerende regioner til produktion af frø. Bevaringssorter produceret i sådanne supplerende regioner kan dog udelukkende anvendes i oprindelsesregionen.

§ 35. Virksomheder, der producerer bevaringssorter, skal inden begyndelsen af hver produktionssæson indberette oplysninger om størrelsen og beliggenheden af produktionsarealet, samt den mængde frø, der forventes at kunne blive bragt i handel, til TystofteFonden. Indberetningen skal indgives senest 1. januar for vårafgrøder og senest 1. juli for vinterafgrøder.

Stk. 2. TystofteFonden meddeler på grundlag af de i stk. 1 anførte indberetninger den mængde frø af bevaringssorten, virksomheden må bringe i handel i den efterfølgende sæson. Den samlede mængde frø, der bringes i handel, må ikke overstige det i bilag 9, I, anførte.

§ 36. Et parti af en bevaringssort må sælges som »bevaringssort« uden forudgående officiel godkendelse.

Stk. 2. Partiet skal overholde EU-kvalitetsnormerne til certificering af »certificeret frø« som nævnt i bilag 5 med undtagelse af del I, afsnit A, nr. 1, del I, afsnit B og C, del III, afsnit A, nr. 1, og afsnit B samt minimums sortsrenhed. Partiet skal ligeledes overholde normerne vedrørende flyvehavre og gold havre. Partiet skal være tilstrækkelig ensartet og partiets vægt må ikke overstige vægtgrænsen i § 10, stk. 2, med mere end 5 pct.

Stk. 3. Partiet skal være tilstrækkeligt sortsrent.

§ 37. Bevaringssorter må kun bringes i handlen i lukkede pakninger eller beholdere og være forseglet således, at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. Pakningen skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 9, del II.

§ 38. Virksomheden skal foranledige, at der udtages en prøve af partiet til undersøgelse af, om partiet overholder kvalitetsnormerne jf. bilag 5. Prøven udtages og undersøges af virksomheden. Virksomheden kan anmode TystofteFonden om at udtage prøven. Omkostningerne til prøvetagning og analyse afholdes af virksomheden.

Stk. 2. Prøven skal udtages efter bestemmelserne i TystofteFondens instruks i prøvetagning af frø og skal undersøges i overensstemmelse med gældende internationale metoder og TystofteFondens anvisninger.

Stk. 3. Virksomheden skal efter anmodning fra TystofteFonden fremsende kopi af analysebeviset. Prøven skal opbevares i mindst to år til brug for eventuel kontrol.

Stk. 4. Virksomhederne skal senest 14 dage efter lukning af et parti af en bevaringssort anmelde det til TystofteFonden med oplysning om art, sort, mængde, referencenummer og datoen for lukning af partiet, der ikke må være senere end datoen for den seneste undersøgelse af partiet for spireevne.

§ 39. TystofteFonden kontrollerer om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5, og om partiet er tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.

Stk. 2. Den virksomhed, der har anmeldt partiet, jf. § 38, stk. 4, afholder alle omkostninger forbundet med kontrollen.

§ 40. Virksomhederne skal senest den 1. september indberette, hvilken mængde frø af hver bevaringssort der er bragt i handel i den afsluttede produktionssæson.

Kapitel 16

Særligt om produktion og handel med miljøfrøblandinger

§ 41. Med miljøfrøblandinger forstås i denne bekendtgørelse blandinger af frø, der er bestemt til at blive anvendt med henblik på at bevare det naturlige miljø og de plantegenetiske ressourcer. Miljøfrøblandinger baserer sig på frø fra naturlige eller delvis naturlige naturtyper i bevaringsværdige kildeområder. Miljøfrøblandinger består af frø af slægter, arter og i givet fald underarter, der er typiske for disse naturtyper. Sådanne miljøfrøblandinger kan indeholde foderplanter omfattet af denne bekendtgørelse og derudover frø af planter, der ikke er foderplanter efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Produktion og handel med miljøfrøblandinger må kun finde sted efter forudgående tilladelse fra TystofteFonden. Produktion og handel må kun foregå i oprindelsesregionen. Danmark betragtes som én samlet region.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 1-2, § 24, stk. 1 og 2, og § 25 finder tilsvarende anvendelse for miljøfrøblandinger.

§ 42. Tilladelse kan opnås til handel med miljøfrøblandinger, der

1) indsamles direkte fra et kildeområde, eller

2) fremstilles (opformeres) af særskilt dyrkede afgrøder, på grundlag af frø indsamlet i et kildeområde.

Stk. 2. Ved miljøfrøblandinger, der fremstilles (opformeres) særskilt, forstås i denne bekendtgørelse en blanding der er fremstillet i henhold til følgende proces:

1) Frø af individuelle arter, der samles på indsamlingsstedet.

2) Frøene opformeres uden for indsamlingsstedet som enkelte arter.

3) Frøene af disse arter blandes derefter for at skabe en blanding, der er sammensat af disse slægter, arter og i givet fald underarter, som er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet.

Stk. 3. Ved kildeområde forstås i denne bekendtgørelse, et naturligt afgrænset område:

1) der er omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2 (Natura 2000-område),

2) der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3 (beskyttede naturtyper),

3) der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 8 (klitfredede områder),

4) der er fredet efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 (fredede områder), eller

5) beliggende i et område omfattet af lov om nationalparker.

§ 43. Ansøgning om tilladelse til handel med miljøfrøblandinger skal indgives til TystofteFonden senest 1. marts i produktionsåret. Ansøgningen skal ske på et ansøgningsskema udformet af TystofteFonden. Skemaet kan fås ved henvendelse til TystofteFonden, eller kan findes på TystofteFondens hjemmeside. Ansøgningen skal ledsages af

1) oplysninger om kildeområde og kildeområdets beskyttelsesstatus, jf. § 42, stk. 3,

2) oplysninger om beliggenheden af det kildeområde, hvor den påtænkte indsamling skal finde sted,

3) en skitse med GPS-koordinater for det påtænkte indsamlingssted,

4) oplysninger om indsamlingsstedets vegetation (slægter, arter, underarter og omtrentlige procentuel forekomst),

5) mængden af frø af miljøfrøblandingerne, der søges om tilladelses til at handle, og

6) år for påtænkt handel.

Stk. 2. Ansøgninger vedrørende tilladelse til handel med miljøfrøblandinger af særskilt dyrkede afgrøder, skal endvidere vedlægges oplysninger om størrelsen og beliggenheden af de påtænkte opformeringsarealer.

§ 44. Indsamling af frø, der skal indgå i en miljøfrøblanding, skal ske i et kildeområde på et indsamlingssted, der ikke har været tilsået i de seneste 40 år inden datoen for ansøgningen om tilladelse.

Stk. 2. Indsamlingen af frø skal ske på en måde, der sikrer, at miljøfrøblandingen kommer til at bestå af slægter, arter og i givet fald underarter, der er typiske for naturtypen på indsamlingsstedet.

Stk. 3. Indsamlingen skal ske i overensstemmelse med de restriktioner og på de vilkår, som følger af kildeområdets status, jf. § 42, stk. 3.

Stk. 4. Virksomheden skal i forbindelse med ansøgningen godtgøre, at betingelserne i stk. 1-3 er opfyldt.

§ 45. Artssammensætningen i miljøfrøblandinger, der indsamles direkte i et kildeområde, jf. § 42, stk. 3, og frøenes spireevne, skal være således, at miljøfrøblandingen kan genskabe den naturtype, der findes på indsamlingsstedet.

Stk. 2. Det maksimale indhold af arter, og i givet fald underarter, som ikke opfylder stk. 1, må ikke overstige 1 vægtprocent. Det maksimale indhold af skræppe (Rumex spp.), udover rødknæ (Rumex acetosella) og strandskræppe (Rumex maritimus) må ikke overstige 0,05 vægtprocent.

Stk. 3. Blandingen må ikke indeholde frø af flyvehavre (Avena fatua), gold havre (Avena sterilis) eller silke (Cuscuta spp.).

§ 46. Bestanddelene af en miljøfrøblanding, der fremstilles af særskilt dyrkede afgrøder, skal opfylde kravene i bilag 5, del I, afsnit C, jf. bilag 5, del I, afsnit A, tabel 1, kolonne 3-8, og bilag 5, del I, afsnit A, nr. 17 og 18.

Stk. 2. Opformering af særskilt dyrkede afgrøder kan maksimalt finde sted i 5 generationer.

§ 47. Virksomheden skal, i forbindelse med ansøgning om tilladelse til opformering af særskilt dyrkede afgrøder med henblik på salg som miljøfrøblanding, foranledige, at der udtages en prøve til undersøgelse af, om blandingen overholder kravene i § 46. Prøven kan udtages og undersøges af virksomheden. Virksomheden kan anmode TystofteFonden om at udtage prøven. Omkostninger til prøvetagning og analyse afholdes af virksomheden.

Stk. 2. Prøven skal udtages efter bestemmelserne i TystofteFondens instruks i prøvetagning af frø, og skal undersøges i overensstemmelse med gældende internationale metoder og TystofteFondens anvisninger.

Stk. 3. Virksomheden skal efter anmodning fra TystofteFonden fremsende kopi af analysebeviset. Prøven skal opbevares i mindst to år til brug for eventuel kontrol.

§ 48. TystofteFonden meddeler på grundlag af ansøgningen, jf. § 43, den mængde af frøblandingen, virksomheden må bringe i handlen i de efterfølgende sæsoner. Den samlede mængde miljøfrøblandinger, der bringes i handel i det enkelte produktionsår, må ikke overstige 30 t.

§ 49. Virksomhederne skal senest den 30. juni indberette, hvilken mængde af miljøfrøblandinger, der er bragt i handel i den afsluttede produktionssæson.

§ 50. Miljøfrøblandinger må kun bringes i handlen i lukkede pakninger eller beholdere. Lukkeanordningen skal som minimum omfatte en etiket eller plombe. Pakningen eller beholderen skal være forseglet således, at den ødelægges ved åbning, og ikke kan anvendes igen. Pakningen eller beholderen skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 10.

Kapitel 17

Officielle analyser

§ 51. Undersøgelser af prøver omfattet af bekendtgørelsen, kan foretages

1) af et frøanalyselaboratorium, der er autoriseret hertil af TystofteFonden efter bestemmelserne i bilag 4, del IV,

2) som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, eller

3) som en undersøgelse udført under officiel kontrol i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union.

Kapitel 18

Administrative bestemmelser

§ 52. Landbrugsstyrelsen kan efter skriftlig ansøgning tillade salg af et parti, der ikke opfylder betingelserne for certificering, hvis det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med frø.

§ 53. TystofteFonden fører kontrol med, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. TystofteFondens kontrol- og analyseresultater offentliggøres.

Kapitel 19

Strafbestemmelser

§ 54. Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1-3, § 5, §§ 8-12, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 20, § 21, stk. 3-5, §§ 22-30, §§ 33-38 og §§ 40-50 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 55. En autorisation meddelt i medfør af bilag 4, del I, II, III og IV, jf. § 7, stk. 1, og § 8, stk. 2 og 3, eller i medfør af bilag 8, jf. § 9, stk. 3, kan fratages, hvis det konstateres, at

1) en eller flere af de betingelser, der fremgår af bilag 4, del I, II, III og IV, eller bilag 8 ikke er opfyldt, eller

2) virksomheden trods påkrav herom har undladt at betale skyldige kontrolgebyrer.

Kapitel 20

Ikrafttræden m.v.

§ 56. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1709 af 20. december 2016 om markfrø ophæves.

Stk. 3. Godkendelser, autorisationer og lignende, givet af Landbrugsstyrelsen før den 1. januar 2017 efter bekendtgørelse nr. 1511/2015 eller tidligere bekendtgørelser, er at sidestille med godkendelser, autorisationer og lignende, der gives af TystofteFonden efter den 1. januar 2017.

Landbrugsstyrelsen, den 29. november 2017

Jette Petersen

/ Kristine Riskær


Bilag 1

Bilagsfortegnelse

   
Bilag 1
Bilagsfortegnelse
Bilag 2
Arter omfattet af bekendtgørelsen
Bilag 3
Avlsnormer
Bilag 4
Autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier
Bilag 5
Kvalitetsnormer
Bilag 6
Mærkning
Bilag 7
Salg af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste
Bilag 8
Godkendelse til at producere større partier af græsser
Bilag 9
Særligt om bevaringssorter
Bilag 10
Mærkning af miljøfrøblandinger
Bilag 11
Tredjelande, samt myndigheder og arter i de pågældende tredjelande, der er ligestillet med medlemsstater
Bilag 12
Betingelser for resultat af kontroldyrkning i udlandet


Bilag 2

Arter omfattet af bekendtgørelsen

Frø af alle arter må sælges som præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø 1. generation.
For arter, hvor frø må sælges som certificeret frø 2. generation, er anført: ”(C2)”.
For arter, hvor frø må sælges som handelsfrø, er anført: ”(H)”.
Videnskabelige navne er anført i kursiv.
I.
Foderplanter
     
         
1.
Græsser
     
 
Agrostis canina L.
 
Hundehvene
 
 
Agrostis capillaris L.
 
Alm. hvene
 
 
Agrostis gigantea Roth
 
Stortoppet hvene
 
 
Agrostis stolonifera L.
 
Krybhvene
 
 
Alopecurus pratensis L.
 
Engrævehale
 
 
Arrhenatherum elatius (L.) P. Beauv. ex J. Presl & C. Presl.
 
Alm. draphavre
 
 
Bromus catharticus Vahl
 
Amerikansk hejre
 
 
Bromus sitchensis Trin.
 
Alaskahejre
 
 
Cynodon dactylon (L.) Pers.
 
Bermudagræs
(H)
 
Dactylis glomerata L.
 
Alm. hundegræs
 
 
Festuca arundinacea Schreber
 
Strandsvingel
 
 
Festuca filiformis Pourr.
 
Finbladet svingel
 
 
Festuca ovina L.
 
Fåresvingel
 
 
Festuca pratensis Huds.
 
Engsvingel
 
 
Festuca rubra L.
 
Rød svingel
 
 
Festuca trachyphylla (Hack.) Krajina
 
Bakkesvingel
 
 
X Festulolium Asch. & Graebn.
 
Rajsvingel (Hybrider, der stammer fra en krydsning af en Festuca art og en Lolium art)
 
 
Lolium multiflorum Lam.
 
Italiensk rajgræs, herunder westerwoldisk rajgræs
 
 
Lolium perenne L.
 
Alm. rajgræs
 
 
Lolium x hybridum Hausskn
 
Hybridrajgræs
 
 
Phleum nodosum L.
 
Knoldrottehale
 
 
Phleum pratense L.
 
Timoté
 
 
Poa annua L.
 
Enårig rapgræs
(H)
 
Poa nemoralis L.
 
Lundrapgræs
 
 
Poa palustris L.
 
Stortoppet rapgræs
 
 
Poa pratensis L.
 
Engrapgræs
 
 
Poa trivialis L.
 
Alm. rapgræs
 
 
Trisetum flavescens (L.) P. Beauv.
 
Alm. guldhavre
 
         
2.
Bælgplanter
     
 
Fabaceae (Leguminosae)
 
Ærteblomstfamilien
(H)
 
Biserrula pelecinus L.
 
Savbælg
(H)
 
Galega orientalis Lam.
 
Blå stregbælg
 
 
Hedysarum coronarium L.
 
Rød hanekløver
(H)
 
Lathyrus cicera L.
 
Kikerfladbælg
(H)
 
Lotus corniculatus L.
 
Alm. kællingetand
 
 
Lupinus albus L.
 
Hvid lupin
(C2)
 
Lupinus angustifolius L.
 
Smalbladet lupin
(C2)
 
Lupinus luteus L.
 
Gul lupin
(C2)
 
Medicago doliata Carmign.
 
Tornet sneglebælg
(H)
 
Medicago italica (Mill.) Fiori
 
Disc medic (engelsk navn)
(H)
 
Medicago littoralis Rohde ex Loisel.
 
Kyst-sneglebælg
(H)
 
Medicago lupulina L.
 
Humlesneglebælg
 
 
Medicago murex Willd.
 
Kærvsneglebælg
(H)
 
Medicago polymorpha L.
 
Krogsneglebælg
(H)
 
Medicago rugosa Desr.
 
Wrinkled medic/Gama medic (engelsk navn)
(H)
 
Medicago sativa L.
 
Lucerne
 
 
Medicago scutellata (L.) Mill.
 
Skjoldsneglebælg
(H)
 
Medicago truncatula Gaertn.
 
Tøndesneglebælg
(H)
 
Medicago x varia T. Martyn
 
Sandlucerne
 
 
Onobrychis viciifolia Scop.
 
Foderesparsette
(H)
 
Ornithopus compressus L.
 
Flad fugleklo
(H)
 
Ornithopus sativus Brot.
 
Liden fugleklo
(H)
 
Pisum sativum L.
 
Markært
(C2)
 
Trifolium alexandrinum L.
 
Aleksandrinerkløver
 
 
Trifolium fragiferum L.
 
Jordbærkløver
(H)
 
Trifolium glanduliferum Boiss.
 
Glandular clover (engelsk navn)
(H)
 
Trifolium hirtum All.
 
Rose clover (engelsk navn)
(H)
 
Trifolium hybridum L.
 
Alsikekløver
 
 
Trifolium incarnatum L.
 
Blodkløver
 
 
Trifolium isthmocarpum Brot.
 
Moroccan clover (engelsk navn)
(H)
 
Trifolium michelianum Savi
 
Balansa clover (engelsk navn)
(H)
 
Trifolium pratense L.
 
Rødkløver
 
 
Trifolium repens L.
 
Hvidkløver
 
 
Trifolium resupinatum L.
 
Omvendt kløver
 
 
Trifolium squarrosum L.
 
Squarrose clover (engelsk navn)
(H)
 
Trifolium subterraneum
 
Jordkløver
(H)
 
Trifolium vesiculosum Savi
 
Pilebladkløver
(H)
 
Trigonella foenum-graecum L.
 
Alm. bukkehorn
(H)
 
Vicia benghalensis L.
 
Bengalsk vikke
(H)
 
Vicia faba L.
 
Hestebønne
(C2)
 
Vicia pannonica Crantz
 
Ungarsk vikke
(H)
 
Vicia sativa L.
 
Fodervikke
 
 
Vicia villosa Roth
 
Sandvikke
 
         
3.
Andre arter
     
 
Brassica napus L. var. napobrassica (L.) Rchb.
 
Kålroe
 
 
Brassica oleracea L. Convar. Acephala (D. C.) Alef var. medullosa Thell. + var. Viridis L.
 
Fodermarvkål
 
 
Phacelia tanacetifolia Benth.
 
Alm. honningurt
 
 
Plantago lanceolata L.
 
Lancetvejbred
(H)
 
Raphanus sativus L. var. oleiformis Pers.
 
Olieræddike
 
         
II.
Bederoe
     
 
Beta vulgaris L. var. rapacea W. D. J. Koch
 
Foderbede
 
 
Beta vulgaris L. var. altissima Döll.
 
Sukkerroe
 
         
III.
Olie- og Spindplanter
     
 
Brassica juncea (L.) Czern.
 
Sareptasennep
 
 
Brassica napus L.
 
Raps
 
 
Brassica nigra (L.) W. D. J. Koch
 
Sort sennep
(H)
 
Brassica rapa L. var. Silvestris (Lam.) Briggs
 
Rybs
 
 
Cannabis sativa L.
 
Hamp, af godkendte sorter med et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 pct.1)
(C2)
 
Carum carvi L.
 
Kommen
 
 
Linum usitatissimum L.
 
Spindhør og oliehør, former af alm. hør
(C2)
 
Papaver somniferum L.
 
Opiumvalmue
 
 
Sinapis alba L.
 
Gul sennep
 
         
 
1) jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer med senere ændringer.
 


Bilag 3

Avlsnormer

I.
Forfrugt
   
       
1.
Arter af græsmarksplanter
   
 
Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.
   
   
Arealer til avl af
   
Præ-basis/basisfrø
Certificeret frø
a)
Imellem frøavl af forskellige arter af hhv.
   
 
i.
for græsser
5 år
3 år
 
ii.
for græsmarksbælgplanter
5 år
3 år
       
b)
Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art
   
 
i.
for græsser
5 år
3 år
 
ii.
for græsmarksbælgplanter
7 år
3 år
       
Tidsintervallerne anført under litra a kan med tilladelse fra TystofteFonden nedsættes, hvis den tidligere dyrkede art ikke frembyder nogen risiko for uønsket bestøvning, og frø af arten let kan frarenses, eller der kan ske en sikker adskillelse ved frøanalysen i laboratoriet. Der gives ikke tilladelse til nedsættelse af tidsintervallerne ved avl af rajgræs i forhold til tidligere avl af anden art af rajgræs.
       
For grønbrak med græsmarksplanter, hvor marken ikke er blevet slået senest 15. maj, vil åremålskravene i litra a blive anvendt.
       
       

2.
Andre arter af foderplanter end græsmarksplanter og bestemmelser for frø af olie- og spindplanter
     
 
Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.
     
a)
Mellem avl af forskellige sorter af markært, hestebønne, hvid lupin, smalbladet lupin, gul lupin og opiumvalmue
2 år
     
b)
Imellem frøavl af kålroe eller turnips og
 
 
i.
tidligere avl af raps og rybs
16 år
 
ii.
tidligere avl af andre beslægtede arter
8 år
     
c)
Imellem frøavl af forskellige arter af korsblomstrede foder- og olieplanter samt mellem havekål, radise og ræddike
8 år
     
d)
Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art af kålroe, turnips, fodermarvkål, radise og ræddike
8 år
     
e)
Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art af raps, rybs og sennep
6 år
     
f)
Imellem frøavl af sorter af raps eller rybs med et forskelligt indhold af erucasyre og /eller glucosinolater
8 år
     
g)
Imellem frøavl af forskellige sorter af blå stregbælg, alm. hør, kommen, alm. honningurt og hamp
3 år
     
     
3.
Bederoe
 
     
 
Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår.
     
a)
I forhold til tidligere frøavl af bederoe
8 år
     
b)
I forhold til tidligere avl af bederoe til foder eller fabriksbrug
4 år
     
     
II.
Mindsteafstande
 
     
1.
Græsmarksplanter
 
     
a)
For fremmedbefrugtede arter skal der være følgende mindsteafstande mellem frømarker og andre pollenkilder:
   
Arealer til avl af
   
Præ-basis/basisfrø
Certificeret frø1)
 
Mark på over 2 ha
200 m
50 m
 
Mark på op til 2 ha
200 m
100 m
     
 
Ved andre pollenkilder forstås:
 
 
i.
Andre frømarker med anden sort – for rajgræsarterne og rød svingel dog kun for sorter med samme ploidi.
 
ii.
Andre frømarker med beslægtede arter, som kan indkrydses, fx arter af rajgræs med samme ploidi.
 
iii.
Marker og udyrkede områder med ukendte sorter af arten, der kommer til blomstring.
     
b)
De anførte mindsteafstande kan med tilladelse fra TystofteFonden nedsættes, hvis der findes en tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbestøvning.
     
c)
For sorter af rajgræsarterne og rød svingel med forskellig ploidi samt for selvbestøvende og apogame arter skal der være en afstand på mindst 1 m mellem forskellige arter og sorter.
     
 
1) Ved OECD-certificering skal partiets mærkeseddel påføres bemærkning om, at frøet ikke må benyttes til videre opformering, medmindre afstandene har været mindst 100 m, henholdsvis 200 m
     
     
2.
Bælgplanter, olie- og spindplanter
 
     
a)
For at undgå, at foder- og olieplanter af Brassica -slægten krydses med andre Brassica -arter, skal afstanden til frømarker med andre Brassica -arter være mindst 200 m ved avl af præ-basisfrø og basisfrø og 100 m ved avl af certificeret frø. Ved avl af hybridraps eller hybridrybs er kravet dog henholdsvis 500 m og 300 m.
     
b)
For at undgå krydsbestøvning mellem forskellige sorter af samme art skal der overholdes mindst følgende afstande:
     
 
Art
Arealer til avl af
   
Præ-basis/basisfrø
Certificeret frø
       
 
Raps (andre end hybrider)
200 m
100 m
 
Rybs (andre end hybrider)
500 m
200 m
 
Hybridsorter af raps og rybs
500 m
300 m
 
Sort sennep
500 m
200 m
 
Mellem sorter af andre Brassica-arter
800 m
500 m
 
Gul sennep
500 m
200 m
 
Olieræddike
500 m
200 m
 
Opiumvalmue
400 m
200 m
 
Kommen
400 m
200 m
 
Hestebønne
400 m
200 m
 
Alm. honningurt
400 m
200 m
 
Blå stregbælg
200 m
100 m
 
Hvid lupin
200 m
100 m
 
Smalbladet lupin
200 m
100 m
 
Gul lupin
200 m
100 m
 
Hamp, enbo
5.000 m
1.000 m
 
Hamp, andre end enbo
400 m
200 m
       
c)
De anførte afstande kan med tilladelse fra TystofteFonden nedsættes, hvis der findes tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbefrugtning.
       
d)
For selvbefrugtede arter, f.eks. markært og alm. hør, skal der mellem forskellige sorter være en afstand på mindst 1 m.
       
e)
For hvid lupin, smalbladet lupin og gul lupin er afstanden 50 m for arealer til avl af certificeret frø, hvis der er tale om avl af 2. generation, og marken er større end 2,0 ha.
       
3.
Bederoe
   
       
 
For at undgå krydsning af forskellige sorter af samme art eller krydsning med andre varianter skal der overholdes mindst følgende afstande:
       
   
Arealer til avl af
 
Mindste afstand
Basisfrø
Certificeret frø
 
1)
Til frømarker af sukkerroe af anden sort
1.000 m
800 m
 
2)
Til frømarker af andre bederoeformer
1.000 m
1.000 m
 
3)
Til frømarker af rødbede eller blomstrende afgrøder heraf
1.200 m
1.200 m
       
 
De anførte afstande gælder også i forhold til stokløbere i 1. års marker, der blomstrer på samme tidspunkt som frøavlsarealet, samt til blomstrende planter af strandbede.
       
III.
Forekomst af anden art, eller planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte.
       
1.
Græsmarksplanter
   
   
Arealer til avl af
   
Basisfrø
Certificeret frø
 
Største tilladte forekomst af planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte i:
   
a)
Andre arter end engrapgræs
Højst 1 plante
pr. 30 m2
Højst 1 plante
pr. 10 m2
b)
Engrapgræs,
   
 
-
monoklone sorter
Højst 1 plante
pr. 20 m2
Højst 6 planter
pr. 10 m2
 
-
flerklonede sorter
Højst 1 plante
pr. 20 m2
Højst 4 planter
pr. 10 m2
       
 
Størst tilladte forekomst af anden art af rajgræs og rajsvingel i rajgræs og rajsvingel
Højst 1 plante
pr. 50 m2
Højst 1 plante
pr. 10 m2
       
2.
Andre arter end græsmarksplanter, dog ikke hybridraps
 
       
   
Højeste antal pr. 10 m2
   
Avl af præ-basis/basisfrø
Avl af certificeret frø
     
C1
C2
 
Største tilladte forekomst af planter af den pågældende art, der umiskendeligt ikke er sortsægte i:
     
 
-
markært, hestebønne, kålroe og fodermarvkål
1
3
5
 
-
olie- og spindhør
5
20
25
 
-
vår- og vinterraps (olie), (andre end hybrid), sareptasennep, alm. honningurt, sort sennep, kommen, hamp, blå stregbælg, arter af vikke, olieræddike og arter af lupin
1 pr. 30 m2
1
11)
 
-
foderraps, rybs og gul sennep
1
3
 
 
-
opiumvalmue
2
5
 
       
 
1) Kun for hamp og lupin
   
       
3.
Hybridraps
   
       
a)
Største tilladte forekomst af planter af
den pågældende art, der umiskendeligt
ikke er sortsægte ved
   
 
i.
Avl af basisfrø
   
   
Indavlet linje
0,1 %
(1 plante pr. 30 m²)
   
Hybrid:
   
     
Hanlig komponent
0,1 %
(1 plante pr. 30 m²)
     
Hunlig komponent (pollensteril)
0,2 %
(2 planter pr. 30 m²)
 
ii.
Avl af certificeret frø
   
     
Hanlig komponent
0,3 %
(2 planter pr. 10 m²)
     
Hunlig komponent (pollensteril)
1,0 %
(3 planter pr. 10 m²)
       
b)
Pollensteriliteten skal mindst være 99 pct. ved avl af basisfrø og mindst 98 pct. ved avl af certificeret frø. Bedømmelsen af dette skal ske ved at undersøge blomster for fravær af fertile støvdragere.
   
       
c)
Ved avl af hybridraps skal den hunlige linie og indavlede linier besigtiges tre gange, idet den første udføres inden blomstringsstadiet, den anden i begyndelsen af blomstringstadiet og tredje i slutningen af blomstringsstadiet. Bestøverlinien skal kun besigtiges en gang.
   
       
d)
Virksomheden skal indsende en rapport til TystofteFonden efter hver besigtigelse.
   
       
IV.
Forekomst af flyvehavre
   
       
 
Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre på arealet.


Bilag 4

Autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier

     
I.
Autorisation som markkontrollør
     
1)
Ansøgning om autorisation skal indsendes til TystofteFonden på et særligt skema, der rekvireres hos TystofteFonden.
2)
Ansøgeren skal have gennemgået en jordbrugsfaglig uddannelse, der sikrer, at ansøgeren kan foretage markkontrol på forsvarlig måde.
3)
Autorisation meddeles, når ansøgeren har gennemført TystofteFondens kursus for nye markkontrollører og bestået eksamen.
4)
Markkontrolløren tildeles et autorisationsnummer, der skal anføres sammen med kontrollørens underskrift på besigtigelsesskemaer.
5)
Autorisationen udstedes som en generel autorisation til at foretage markbesigtigelser af arealer anmeldt af registrerede markfrøvirksomheder. Kontrollører ansat i en markfrøvirksomhed må kun besigtige arealer udlagt af denne virksomhed, medmindre TystofteFonden har givet tilladelse til andet.
6)
Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at
 
a)
markkontrolløren gennemfører markbesigtigelser og foretager indberetning i overensstemmelse med anvisninger fra TystofteFonden,
 
b)
markkontrolløren regelmæssigt foretager besigtigelser,
 
c)
markkontrolløren deltager i et af TystofteFondens årlige møder for autoriserede markkontrollører mindst hvert femte år,
 
d)
der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem besigtigelser foretaget af markkontrolløren og besigtigelser af samme arealer foretaget af TystofteFonden, og
 
e)
TystofteFonden holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af besigtigelserne.
     
II.
Autorisation som prøvetager
     
1)
Autorisation kan meddeles en person, der er
 
a)
uafhængig, eller
 
b)
ansat af en fysisk eller juridisk person, der ikke beskæftiger sig med produktion af, forarbejdning af eller handel med markfrø, eller
 
c)
ansat af en registreret markfrøvirksomhed.
     
2)
Ansøgning om autorisation skal indsendes til TystofteFonden på et skema, der rekvireres hos TystofteFonden. Er ansøgeren ansat af en registreret virksomhed, skal ansøgningen indsendes af denne. Autorisation meddeles, når ansøgeren har bestået både TystofteFondens praktiske og teoretiske eksamen i prøvetagning. TystofteFonden kan meddele midlertidig autorisation, når ansøgeren har bestået den praktiske eksamen. En midlertidig autorisation er tidsbegrænset, indtil førstkommende afholdelse af teoretisk eksamen. En midlertidig autoriseret prøvetager skal således gennemføre TystofteFondens førstkommende kursus i prøvetagning og bestå teoretisk eksamen.
3)
En prøvetager ansat af en registreret markfrøvirksomhed må kun udtage prøver af partier af markfrø, der er produceret af virksomheden, medmindre TystofteFonden har givet tilladelse til andet.
4)
Prøvetagning skal foretages efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med »Instruks i prøvetagning af frø«.
5)
Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at
 
a)
prøvetageren regelmæssigt udtager prøver,
 
b)
der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver udtaget af prøvetageren og kontrolprøver af samme partier udtaget af TystofteFonden,
 
c)
prøvetageren mindst hvert andet år deltager i TystofteFondens efteruddannelseskursus eller i virksomhedens interne efteruddannelseskursus, jf. bilag 4, del III,
 
d)
den autoriserede prøvetager ved TystofteFondens auditbesøg findes at have udført prøvetagningsopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFondens, og
 
e)
TystofteFonden holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af prøvetagningen.
     
III.
Autorisation af virksomhed eller afdeling til at benytte autoriserede prøvetagere
     
1)
Før prøvetagning ved autoriseret prøvetager kan påbegyndes, skal de virksomheder/afdelinger, hvor der ønskes foretaget autoriseret prøvetagning, godkendes af TystofteFonden, jf. § 8, stk. 2.
2)
Der skal foreligge et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvordan den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden.
3)
For virksomheder, der afholder interne efteruddannelseskurser om prøvetagningsemner for egne prøvetagere, vil deltagelse i TystofteFondens kurser ikke være obligatorisk. Såfremt virksomheden kan dokumentere, at der afholdes interne kurser, og at den enkelte prøvetager deltager i disse efter samme regler, som under del II, nr. 5, litra c.
4)
Virksomheden eller afdelingen skal ved TystofteFondens auditbesøg findes at have fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden.
5)
Virksomheden eller afdelingen skal holde TystofteFonden informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelsen af prøvetagningen.
     
IV.
Autorisation som frøanalyselaboratorium
     
1)
Autorisation kan meddeles et laboratorium, der opfylder følgende krav:
 
a)
Laboratoriet skal være uafhængigt eller tilhøre en registreret markfrøvirksomhed.
 
b)
Laboratoriet skal have en ledende laborant, der er direkte ansvarlig for laboratoriets tekniske arbejde, og som har de nødvendige kvalifikationer til fagligt at lede et frøanalyselaboratorium.
 
c)
Laboratoriets laboranter skal have bestået eksamen, i de analyser og de arter som autorisationen omfatter, jf. litra e.
 
d)
Laboratoriet skal råde over lokaler og udstyr, som TystofteFonden kan godkende som tilfredsstillende til udførelse af de analyser, som autorisationen omfatter.
 
e)
Laboratoriet skal have et af TystofteFonden godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes de autoriserede analyser gennemføres i virksomheden. Herudover skal procedure for udtagning af kontrolprøver samt procedure for forberedelse og afholdelse af kurser og eksamen være beskrevet i kvalitetsstyringssystemet.
 
f)
Laboratoriets nationale analysebevis med Landbrugsstyrelsens logo skal godkendes af TystofteFonden på baggrund af Landbrugsstyrelsens anvisninger.
2)
Ansøgning om autorisation skal indsendes til TystofteFonden. Autorisation meddeles med virkning fra den dato, hvor TystofteFonden kan konstatere, at kravene i nr. 1 er opfyldt.
3)
Et laboratorium, der tilhører en registreret markfrøvirksomhed, må kun analysere partier af markfrø, der er produceret af virksomheden, medmindre andet er aftalt mellem virksomheden og TystofteFonden.
4)
Autoriserede analyser af markfrø skal udføres efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med TystofteFondens anvisninger. Resultaterne af de til certificering krævede analyser skal umiddelbart efter analysernes afslutning indsendes til TystofteFonden til brug ved certificering og kontrol af de pågældende partier.
5)
Laboratoriet skal udtage 5 pct. af deres analyserede partier til kontrolanalyse. Kontrolanalyserne skal foretages som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union. Laboratoriet afholder alle omkostninger forbundet hermed.
6)
Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at
 
a)
laboratoriet til stadighed overholder kravene i nr. 1, og nr. 3-5,
 
b)
laboratoriets laboranter regelmæssigt foretager de analyser, som autorisationen omfatter,
 
c)
der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver analyseret af laboratoriet og kontrolprøver af samme,
 
d)
laboratoriets analysebeviser ved TystofteFondens kontrol findes at være udfyldt tilfredsstillende,
 
e)
laboratoriet ved TystofteFondens auditbesøg findes at have udført analyseopgaverne tilfredsstillende,
 
f)
laboratoriet har igangsat og deltaget i ringanalyser med et tilfredsstillende resultat,
 
g)
laboratoriet ikke anvender underleverandører af analyser medmindre TystofteFonden har givet tilladelse til andet,
 
h)
laboratoriet medvirker til opklaring af årsagen til uoverensstemmelser mellem resultater og følger op på afvigelser og andre anvisninger fra TystofteFonden, og
 
i)
TystofteFonden holdes informeret om alle forhold, der har betydning for de analyser, som laboratoriet er autoriseret til at udføre.
     
     


Bilag 5

Kvalitetsnormer

I.
Foderplanter
 
     
A.
Certificeret frø
 
     
1)
Frøet skal være tilstrækkelig sortsægte og sortsrent. Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være (pct.):
 
a)
Engrapgræs, énklonede sorter:
98
 
b)
Markært og hestebønne:
 
   
Certificeret frø 1. generation:
99
   
Certificeret frø 2. generation:
98
 
c)
Kålroe og fodermarvkål :
98
 
d)
Jordkløver, Medicago spp., undtagen humlesneglebælg, lucerne og sandlucerne:
 
   
Basisfrø:
99,5
   
Certificeret frø til videre opformering:
98
   
Certificeret frø:
95
 
Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsagelig ved markbesigtigelse.
     
2)
Sygdomme og skadegørere, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.
     
 
For frø af lucerne gælder, at
 
 
i.
der ikke på dyrkningsstedet må være iagttaget symptomer på Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev (stængelnematod) siden den sidste, afsluttede vækstperiode, og sygdommen må ikke være påvist ved laboratorieundersøgelser, eller
 
ii.
desinfektion skal have fundet sted, inden frøet sælges, eller
 
iii.
frøene har gennemgået egnet fysisk behandling mod Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev og er fundet fri for denne skadegører ved laboratorieundersøgelser af en repræsentativ prøve.
         
 
For frø af lucerne med oprindelse i lande, hvor Clavibacter michiganensis ssp. insidiosus Davis et al. vides at forekomme, gælder at
 
i.
Clavibacter michiganensis ssp. insidiosus Davis et al. ikke må vides at være forekommet på bedriften eller i dens umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den forudgående tiårsperiode, og at
   
1.
afgrøden skal tilhøre en sort, der anerkendes som meget resistent mod skadegøreren, eller
   
2.
afgrøden ved høst endnu ikke var inde i sin fjerde afsluttende vækstperiode siden udsåning, og at der højst havde været én frøhøst af afgrøden, eller
   
3.
indholdet af affald som bestemt efter gældende analyseregler ikke må overstige 0,1 vægtprocent,
 
ii.
der ikke må være iagttaget symptomer på skadegøreren på dyrkningsstedet eller hos nogen afgrøde af lucerne, der støder op til det, i løbet af henholdsvis den sidste afsluttede vækstperiode eller de to sidste vækstperioder, og
 
iii.
afgrøden skal være dyrket på jord, hvor der ikke har været nogen afgrøde af lucerne i de sidste tre år inden dens udsåning.
     
3)
For frø af solsikke gælder, at
 
     
 
a)
Frøet skal have oprindelse i områder, der vides at være fri for skadegøreren Plasmopara halstedii (Farlow) Berl. et de Toni, eller
 
b)
Frøet skal have gennemgået en egnet behandling mod skadegøreren, medmindre frøet er dyrket på sorter, der er resistente mod alle racer af skadegøreren i dyrkningsområdet.
     
4)
Frøet skal overholde normerne i tabel 1 og 2 for spireevne, specifik renhed, indhold af frø af andre plantearter og indhold af hårde frø samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø og andre plantearter.
     
     

Tabel 1. Certificeret frø af græsser

               
Arter
Mindste spireevne (antalsprocent)
Mindste renhed
Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent)
Antal skræppe, ud over rødknæ og strand-skræppe
Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter, (gram)
     
I alt
En enkelt art
Alm. kvik
   
1
2
3
4
5
6
7
8
               
Stortoppet hvene
80
90
2,0
1,0
0,3
2
5
Andre hvene-arter
75
90
2,0
1,0
0,3
2
5
Engrævehale
70
75
2,5
1,0
0,3
5
30
Alm draphavre
75
90
3,0
1,0
0,5
5
80
Amerikansk hejre
75
97
1,5
1,0
0,5
10
200
Alaskahejre
75
97
1,5
1,0
0,5
10
200
Bermudagræs
70
90
2,0
1,0
0,5
2
5
Alm. hundegræs
80
90
1,5
1,0
0,3
5
30
Strandsvingel
80
95
1,5
1,0
0,5
5
50
Finbladet svingel
75
85
2,0
1,0
0,5
5
30
Fåresvingel
75
85
2,0
1,0
0,5
5
30
Stivbladet svingel
75
85
2,0
1,0
0,5
5
30
Engsvingel
80
95
1,5
1,0
0,5
5
50
Rød svingel
75
90
1,5
1,0
0,5
5
30
Bakkesvingel
75
85
2,0
1,0
0,5
5
30
Rajsvingel
75
96
1,5
1,0
0,5
5
60
Italiensk rajgræs, herunder westerwoldisk rajgræs
75
96
1,5
1,0
0,5
5
60
Alm. rajgræs
80
96
1,5
1,0
0,5
5
60
Hybridrajgræs
75
96
1,5
1,0
0,5
5
60
Knoldrottehale
80
96
1,5
1,0
0,3
5
10
Timoté
80
96
1,5
1,0
0,3
5
10
Enårig rapgræs
75
85
2,0
1,0
0,3
5
10
Rapgræs, øvrige arter
75
85
2,0
1,0
0,3
2
5
Alm. guldhavre
70
75
3,0
1,0
0,3
2
5
               

Bemærkninger til tabel 1

   
1)
Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen.
2)
For en rapgræs anses en procentdel på 0,8 vægtprocent af frø af andre rapgræsarter ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen af største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 4 og 5.
3)
Den i kolonne 5 for alm. draphavre, engrævehale, alm. guldhavre anførte procent for en enkelt art indbefatter ikke frø af rapgræs.
4)
Vægtprocenten af frø af agerrævehale må ikke overstige 0,3.
5)
Der må ikke findes flyvehavre og gold havre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For engrævehale, amerikansk hejre, alaskahejre anses et samlet indhold på højst 2 frø af flyvehavre og gold havre ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme vægt er helt fri for frø af flyvehavre og gold havre.
6)
Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri. Undersøgelse for silke i andre arter end timoté skal kun foretages, hvis der er tvivl om, at betingelserne er overholdt.
7)
Andre arter end knoldrottehale og timoté skal kun undersøges for skræppe, hvis der er tvivl om, at normen i tabel 1 kolonne 7 er opfyldt.
   

Tabel 2. Certificeret frø af bælgplanter og andre arter.

               
Arter
Mindste spire-
evne
(antals-
procent)
Største indhold af hårde frø (antals
procent), der må medregnes i spireevne
Mindste renhed (vægtprocent)
Største indhold af frø af andre plantearter
(vægtprocent)
Antal skræppe, ud over rødknæ og strand-skræppe
Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø
af andre plantearter,
(gram)
       
I alt
En enkelt art
   
1
2
3
4
5
6
7
8
               
1) Bælgplanter:
           
Savbælg
70
-
98
0,5
-
10
3
Blå stregbælg
60
40
97
2,0
1,5
10
200
Rød hanekløver
75
30
95
2,5
1,0
5
1201)
Kikerfladbælg
80
-
95
1
0,5
20
140
Alm. kællingetand
75
40
95
1,8
1,0
10
30
Smalbladet lupin
75
20
98
0,5
0,3
5
1.000
Lupin, andre arter
80
20
98
0,5
0,3
5
1.000
Tornet sneglebælg
70
-
98
2
-
10
10
Medicago italica
70
20
98
2
-
10
10
Kyst-sneglebælg
70
-
98
2
-
10
7
Humlesneglebælg
80
20
97
1,5
1,0
10
50
Kærvsneglebælg
70
30
98
2
-
10
5
Krogsneglebælg
70
30
98
2
-
10
7
Medicago rugosa
70
20
98
2
-
10
18
Lucerne
80
40
97
1,5
1,0
10
50
Skjoldsneglebælg
70
-
98
2
-
10
40
Tøndesneglebælg
70
20
98
2
-
10
10
Sandlucerne
80
40
97
1,5
1,0
10
50
Foderesparsette
75
20
95
2,5
1,0
5
4002)
Flad fugleklo
75
-
90
1
-
10
12
Liden fugleklo
75
-
90
1
-
10
9
Markært
80
-
98
0,5
0,3
5
1.000
Aleksandrinerkløver
80
20
97
1,5
1,0
10
60
Jordbærkløver
70
-
98
1
-
10
4
Trifolium glanduliferum
70
30
98
1
-
10
2
Trifolium hirtum
70
-
98
1
-
10
7
Alsikekløver
80
20
97
1,5
1,0
10
20
Blodkløver
75
20
97
1,5
1,0
10
80
Trifolium isthmocarpum
70
-
98
1
-
10
3
Trifolium michelianum
75
30
98
1
-
10
2
Rødkløver
80
20
97
1,5
1,0
10
50
Hvidkløver
80
40
97
1,5
1,0
10
20
Omvendt kløver
80
20
97
1,5
1,0
10
20
Trifolium squarrosum
75
20
97
1,5
-
10
15
Jordkløver
80
40
97
0,5
-
10
25
Pilebladkløver
70
-
98
1
-
10
3
Alm. bukkehorn
80
-
95
1,0
0,5
5
450
Bengalsk vikke
80
20
97
1
-
10
120
Hestebønne
80
5
98
0,5
0,3
5
1.000
Vikke-arter
85
20
98
1,0
0,5
5
1.000
               
2) Andre arter:
           
Kålroe
80
-
98
1,0
0,5
5
100
Fodermarvkål
75
-
98
1,0
0,5
10
100
Alm. honningurt
80
-
96
1,0
0,5
-
40
Lancetvejbred
75
-
85
1,5
-
10
2
Olieræddike
80
-
97
1,0
0,5
5
300
               
1) Frugt 600 gram
           
2) Frugt 300 gram
           
               

Bemærkninger til tabel 2

   
8)
Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen
9)
Hårde frø medregnes i spireevnen indtil det i kolonne 3 for arten angivne maksimale indhold, undtagen for savbælg, kikerfladbælg, tornet sneglebælg, kyst-sneglebælg, skjoldsneglebælg, flad fugleklo, liden fugleklo, jordbærkløver, trifolium hirtum, trifolium isthmocarpum, pilebladkløver og lancetvejbred.
10)
For alm. kællingetand anses en forekomst på 1 vægtprocent af rødkløver ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6.
11)
Op til 0,5 vægtprocent af andre arter af lupin i lupin, af ært i markært, af storfrøede vikkearter, herunder hestebønne, i storfrøede arter og småfrøede vikkearter i småfrøede arter anses ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6.
12)
Vægtprocenten af frø af stenkløver i bælgplanter må ikke overstige 0,3, undtagen for savbælg, tornet sneglebælg, medicago italica, kyst-sneglebælgkærvsneglebælg, krogsneglebælg, medicago rugosa, jordbærkløver, trifolium glanduliferum, trifolium hirtum, trifolium isthmocarpum, trifolium michelianum, jordkløver, pilebladkløver og bengalsk vikke.
13)
Vægtprocenten af frø af kiddike og agersennep må ikke overstige 0,3 i Brassica- og ræddike-arter.
14)
Der må ikke findes flyvehavre og gold havre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Undersøgelse for flyvehavre og gold havre i partier af savbælg, kikerfladbælg, tornet sneglebælg, medicago italica, kyst-sneglebælg, kærvsneglebælg, krogsneglebælg, medicago rugosa, skjoldsneglebælg, tøndesneglebælg, flad fuglekro, liden fugleklo, jordbærkløver, trifolium gladuliferum, trifolium hirtum, trifolium isthmocarpum, trifolium michelianum, jordkløver, pilebladkløver, lancetvejbred, lupin og vikke, dog ikke hestebønne, behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at betingelserne er overholdt.
15)
Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve af savbælg, blå stregbælg, hanekløver kikerfladbælg, tornet sneglebælg, medicago italica, kyst-sneglebælg, kærvsneglebælg, krogsneglebælg, medicago rugosa, skjoldsneglebælg, tøndesneglebælg, flad fugleklo, liden fugleklo, jordbærkløver, trifolium glanduliferum, trifolium hirtum, trifolium isthmocarpum, trifolium micheliarum, jordkløver, pilebladkløver, bengalsk vikke, lancetvejbred og Brassica-arter ikke for en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri for silke. For blå stregbælg, kikerfladbælg, alm. kællingetand, humlesneglebælg, lucerne, sandlucerne og kløver, undtagen jordbærkløver, trifolium glanduliferum, trifolium hirtum, trifolium isthmocarpum, trifolium micheliarum, jordkløver og pilebladkløver, anses forekomsten af 1 frø af silke i den dobbelte vægtmængde af den i kolonne 8 anførte vægtmængde ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 2 x mængden i kolonne 8 findes fri. Undersøgelse for silke i partier af savbælg, kikerfladbælg, tornet sneglebælg, medicago italica, kyst-sneglebælg, kærvsneglebælg, krogsneglebælg, medicago rugosa, skjoldsneglebælg, tøndesneglebælg, flad fugleklo, liden fugleklo, jordbærkløver, trifolium glanduliferum, trifolium hirtum, trifolium isthmocarpum, trifolium micheliarum, jordkløver, pilebladkløver, bengalsk vikke, lancetvejbred, lupin, markært, alm. bukkehorn, hestebønne, Brassica-arter og ræddike behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 8 er overholdt.
16)
Undersøgelse for skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe, skal udføres i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For lupin, foderesparsette, blå stregbælg, vikkearter og markært behøver undersøgelsen ikke at blive gennemført, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 7 er opfyldt.
   
Yderligere normer for lupin:
17)
Procenten (i antal) af frø af anden farve må ikke overstige 2 i bitterlupin og 1 i de øvrige lupiner.
18)
Procenten (i antal) af frø af bitterlupin i frø af andre lupinsorter må ikke overstige 2,5.
   

B.
Præ-basisfrø og basisfrø
 
   
1)
De normer og bemærkninger, der er anført under afsnit A, Certificeret frø, gælder tilsvarende for præ-basisfrø og basisfrø.
2)
Bemærkning nr. 2, 3, 4 og 6, til tabel 1 i afsnit A, og bemærkning nr. 10 og 11 til tabel 2 i afsnit A gælder dog ikke for præbasisfrø og basisfrø.
3)
Der gælder følgende strengere betingelser:
 
a)
For følgende arter skal sortsrenheden mindst være 99,7 pct.: Engrapgræs, (énklonede sorter), markært, kålroe, fodermarvkål og hestebønne.
 
b)
Undersøgelsen for frø af andre plantearter gennemføres i en vægtmængde, der svarer til den i tabel 1 og 2, kolonne 8, anførte.
 
c)
Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3. For amerikansk hejre og alaskahejre dog 0,4. Ydermere må højst 20 frø være af en enkelt art i vægtmængden anført i tabel 1 og 2, kolonne 8, jf. dog litra d og e.
 
d)
I rapgræs må der endvidere ved en undersøgelse af 500 frø af en rapgræsart højst forekomme 1 frø af andre rapgræsarter.
 
e)
I engrævehale, alm. draphavre, bermudagræs, alm. hundegræs, svingel- og rajgræsarter anses 80 frø af rapgræs ikke som en urenhed.
 
f)
I guldhavre anses 20 frø af rapgræs ikke som en urenhed.
 
g)
Det højeste tilladte antal frø af skræppe, alm. kvik og agerrævehale er:
     

       
Arter
Skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe
Alm. kvik
Agerrævehale
1
2
3
4
       
1) Græsser :
     
Hvenearter
1
1
1
Engrævehale
2
5
5
Alm. draphavre
2
5
5
Amerikansk hejre
5
5
5
Alaskahejre
5
5
5
Bermudagræs
1
1
1
Alm. hundegræs
2
5
5
Svingelarter
2
5
5
Rajsvingel
2
5
5
Rajgræsarter
2
5
5
Knoldrottehale
2
5
5
Timoté
2
1
1
Rapgræsarter
1
1
1
Alm. guldhavre
1
1
1
       
2) Bælgplanter :
     
Savbælg
5
   
Blå stregbælg
2
   
Rød hanekløver
2
   
Kikerfladbælg
5
   
Alm. kællingetand
3
   
Lupinarter
2
   
Sneglebælgarter
5
   
Lucerner
3
   
Sandlucerne
3
   
Foderesparsette
2
   
Fuglekloarter
5
   
Markært
2
   
Kløver-arter, undtagen aleksandriner-, alsike-, blod- og omvendt kløver
5
   
Aleksandriner-, alsike-, blod- og omvendt kløver
3
   
Alm. bukkehorn
2
   
Hestebønne
2
   
Vikkearter
2
   
       
3) Andre arter:
     
Kålroe
2
   
Fodermarvkål
3
   
Alm. honningurt
-
   
Lancetvejbred
3
   
Olieræddike
2
   
       
       
h)
Bælgplantearterne skal være fri for frø af stenkløver. Dog anses 1 frø i den foreskrevne prøve af rød hanekløver, alm. kællingetand, tornet sneglebælg, medicago italica, kyst-sneglebælg, humlesneglebælg, kærvsneglebælg, lucerne og kløverarter jf. tabel 2, ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af 2 x den foreskrevne mængde er fri for stenkløver. Undersøgelsen kan udelades i kikerfladbælg, lupin, foderesparsette, markært, alm. bukkehorn, hestebønne og vikkearter, hvis der ikke er tvivl om, at betingelsen om frihed for stenkløver er opfyldt.
i)
Lupin: Antalsprocenten af bitterlupin i andre lupinsorter må ikke overstige 1.
j)
Dansk norm: Der må ikke findes frø af gold hejre i den i tabel 1 og 2, kolonne 8, anførte vægtmængde.
k)
Undtagelserne i 2. og 3. sætning i bemærkning nr. 15) til tabel 2 gælder ikke for basisfrø af blå stregbælg, rød hanekløver, alm. kællingetand, humlesneglebælg, lucerne, sandlucerne, aleksandrinerkløver, alsikekløver, blodkløver, trifolium isthmocarpum, rødkløver, hvidkløver, omvendt kløver, jordkløver, pilebladkløver, kålroe og fodermarvkål.

     
C.
Handelsfrø
     
1)
De betingelser, der er anført for certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelserne vedr. sortsægthed og indhold af anden sort.
2)
Der gælder dog følgende lempeligere betingelser:
 
a)
Det største vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter, såvel i alt som af en enkelt art, jf. tabel 1, kolonne 4 og 5, og tabel 2, kolonne 5 og 6, hæves med 1 procent.
 
b)
For enårig rapgræs anses en vægtprocent på 10 af frø af andre rapgræsarter ikke som urenhed.
 
c)
For Vicia spp. anses et samlet indhold på 6 vægtprocent af frø af Vicia pannonica, Vicia villosa, Vicia benghalensis eller beslægtede kulturarter i frø af en anden relevant art ikke som en urenhed.
 
d)
For Vicia pannonica, Vicia sativa, Vicia villosa og Vicia benghalensis er mindste specifikke renhed 97,0 vægtprocent.
 
e)
For Lathyrus cicera skal mindste specifikke renhed være 90 vægtprocent. Et samlet indhold på højst 5 vægtprocent af frø af beslægtede kulturarter i frø anses ikke som en urenhed.
     

II. Bederoe
 
   
1)
Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.
2)
Sygdomme, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning.
3)
Frøet skal overholde følgende normer for renhed, indhold af andre plantearter, spireevne og vandindhold:
   

Frø
Mindste renhed
(vægtprocent) 1) 2)
Mindste spireevne
(antalsprocent)
Højeste vandindhold (vægtprocent)
1
2
3
4
       
Sukkerroe:
     
Genetisk monogermt frø
97
80
15
Teknisk monogermt frø(præcisionsfrø)
97
75
15
Flerkimet frø af sorter, i hvilken procenten af diploider overstiger 85
97
73
15
Andet frø
97
68
15
       
Foderbede:
     
Genetisk monogermt frø, teknisk monogermt frø (præcisionsfrø) samt flerkimet frø af sorter, i hvilke procenten af diploider overstiger 85
97
73
15
Andet frø
97
68
15
       
1) Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3. Heri ikke medregnet eventuelle granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer.
2) Dansk norm for præ-basisfrø og basisfrø: Der må i vægtprocenten af frø af andre plantearter ikke findes frø af gold hejre.
       

Yderligere normer:
 
1)
Monogermt frø:
 
 
Mindst 90 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante. Antal frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.
     
2)
Præcisionsfrø:
 
a)
Sukkerroe.
   
Mindst 70 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante. Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.
 
b)
Foderbede.
   
For de sorter, hvis procent af diploider overstiger 85, må mindst 58 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante. For alt andet frø må mindst 63 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante. Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler.
     
3)
Monogermt frø og præcisionsfrø:
 
a)
For basisfrø må vægtprocenten af affald ikke overstige 1,0. For certificeret frø må den ikke overstige 0,5.
 
b)
For pilleret frø skal analysen udføres på en officielt udtaget prøve af frøet forberedt for pillering, dvs. af det forarbejdede frø, der har gennemgået en delvis afskalning (gnidning eller slibning), men endnu ikke pilleret.
     
4)
For frø af bederoe, hvis plantepas ønskes udstedt, skal:
 
a)
Partiet stamme fra en afgrøde, der er dyrket i et område, hvor beet necrotic yellow vein virus (rizomania) vides ikke at forekomme, eller
 
b)
Vægtprocenten af affald i partiet må ikke overstige 0,5.
   
Er betingelserne i litra b ikke opfyldt, skal frøet leveres direkte til bearbejdning i en virksomhed med officielt godkendt, kontrolleret bortskaffelse af affald og bearbejdes, så vægtprocenten af affald ikke overstiger 0,5, og affaldet skal bortskaffes, så en spredning af rizomania forhindres.
     

III. Olie- og spindplanter
   
A.
Præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø
   
1)
Sortsrenhed.
 
Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.
 
Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være:
   

Art og kategori
Mindste sortsrenhed (pct)
1
2
   
Sorter af raps og rybs, dog ikke hybrider og sorter udelukkende til foderbrug:
 
- basisfrø
99,9
- certificeret frø
99,7
   
Sorter af raps og rybs, udelukkende til foderbrug, dog ikke hybrider, samt gul sennep:
 
- basisfrø
99,7
- certificeret frø
99,0
   
Hybrider, hvori anvendes hansterilitet:
 
- basisfrø, hunlig komponent
99,0
- basisfrø, hanlig komponent
99,9
- certificeret frø af vinterrapssorter
90,0
- certificeret frø af vårrapssorter
85,0
   
Alm. hør (spindhør, oliehør):
 
- basisfrø
99,7
- certificeret frø, 1. generation
98,0
- certificeret frø, 2. generation
97,5
   
Opiumvalmue:
 
- basisfrø
99,0
- certificeret frø
98,0
   
Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsaglig ved markbesigtigelse.
   
2)
Sygdomme og skadedyr, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i mindst mulige udstrækning.
3)
Frøet skal i øvrigt opfylde følgende normer for spireevne, renhed, og indhold af frø af andre plantearter samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter:
   

Art og kategori
Mindste spireevne (antals-procent)
Mindste renhed (vægtprocent)
Højeste antal frø af andre plantearter
Mindste vægtmængde til antals-bestemmelse af frø af andre plantearter, gram
     
Andre plantearter i alt
Skræppe, ud over rødknæ
 
       
Præ-basisfrø og basisfrø
Certificeret frø
 
1
2
3
4
5
6
7
             
Sareptasennep
85
98
-
2
5
40
Raps
85
98
-
2
5
100
Sort sennep
85
98
-
2
5
40
Ryps
85
98
-
2
5
70
Kommen
70
97
25
-
-
80
Hamp
75
98
30
-
-
600
Spindhør
92
99
15
-
-
150
Oliehør
85
99
15
-
-
150
Opiumvalmue
80
98
25
-
-
10
Gul sennep
85
98
-
2
5
200
             

   
Bemærkninger til normerne for olie- og spindplanter:
   
1)
Det vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter i raps, rybs, sareptasennep, sort sennep og gul sennep må ikke overstige 0,3.
2)
De normer, der er anført i kolonnerne 4, 5 og 6, gælder for undersøgelse i en vægtmængde, der svarer til den i kolonne 7 anførte, jf. nr. 3 – 10.
3)
Det maksimale indhold af frø fastsat i kolonne 4 omfatter også frø af de arter, der er omfattet af nr. 4 - 10.
4)
For kommen, hamp og opiumvalmue skal bestemmelsen af antal af andre plantearter ikke udføres, medmindre der er tvivl om, hvorvidt normen i kolonne 4 er opfyldt.
5)
Der må ikke findes frø af flyvehavre og gold havre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde.
6)
Der må ikke findes silke i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Undersøgelse behøver dog ikke foretages, medmindre der er tvivl om, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve for raps, kommen, alm. hør og opiumvalmue ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri.
7)
For raps, kommen, alm. hør, opiumvalmue og gul sennep må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 10 frø af kiddike.
8)
For kommen og alm. hør må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes henholdsvis 3 og 4 frø af agerrævehale.
9)
For alm. hør må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 2 frø af hørrajgræs.
10)
Frø af hamp skal være fri for frø af gyvelkvæler. Dog anses 1 frø i en prøve på 100 g ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 200 g findes fri.
11)
Dansk norm for præ-basisfrø og basisfrø: Der må ikke findes frø af gold hejre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde.
   
Forekomst af sygdomme og skadedyr, der nedsætter frøets nytteværdi:
   
1)
For hamp må procentdelen af antal frø, der er inficeret med Botrytis spp., ikke overstige 5.
2)
For alm. hør må procentdelen af antal frø, der er inficeret med Botrytis spp. ikke overstige 5, og med Alternaria linicola, Phoma exigua var. Linicola, Colletotrichum linicola og Fusarium spp. ikke overstige 5 i alt. I spindhør må antalsprocenten af frø, der er inficeret med Phoma exigua var. Linicola, ikke overstige 1.
3)
For rybs og gul sennep må antallet af hvileknolde eller brudstykker af Sclerotinia sclerotiorum ikke overstige 5, og for raps og solsikke ikke 10 i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Undersøgelsen skal ikke gennemføres, medmindre der er tvivl om, at betingelsen er overholdt.
   
   
B.
Handelsfrø
 
De betingelser, der er anført for præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelsen om sortsægthed og indhold af anden sort, jf. A, nr. 1
   


Bilag 6

Mærkning

1)
Som officiel mærkeseddel skal anvendes en klæbemærkeseddel eller en påsyet mærkeseddel af ikke let afriveligt materiale, der skal fastgøres således, at den kun kan fjernes ved at bryde forseglingen. Der skal være trykt et tydeligt individuelt løbenummer på hver mærkeseddel. Mærkesedlen skal være godkendt af TystofteFonden.
2)
Sække med fortrykt mærkeseddel må anvendes, hvis mærkesedlen er godkendt af TystofteFonden. Sækkene skal være forsynet med et entydigt fortrykt sækkepartinummer (evt. ordrenummer) og et individuelt løbenummer.
3)
Mærkeseddel og andre følgedokumenter skal indeholde de nedenfor anførte oplysninger, der skal være trykt tydeligt, let læseligt, uudsletteligt og uden rettelser.
4)
Andre kvalitetsoplysninger, herunder 1.000 kornsvægt, må ikke anføres på den officielle mærkeseddel.
       
I.
Mærkning af partier og pakninger, dog ikke småpakninger
 
Officiel mærkeseddel
 
A.
Præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø
   
1)
»EU-regler og -normer«.
   
2)
»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.
   
3)
Det officelle løbenummer.
   
4)
Partiets referencenummer.
   
5)
Forseglingsmåned og år.
   
6)
Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. For bederoefrø skal anføres, om det er frø af foderbede eller sukkerroe. For rajsvingel anføres navne på arterne inden for slægten Festuca og Lolium.
   
7)
Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF). For en sort af plænegræs kan efter sortsnavnet tilføjes: »S«, hvis det ved en officiel afprøvning er konstateret, at sorten har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi. For bederoefrø skal angives, om frøet er monogermt eller præcisionsfrø. For certificeret frø af en sammensat sort skal teksten være: »Sammensat sort« og navnet på denne.
   
8)
Kategori. For præ-basisfrø antal generationer forud for certificeret frø eller certificeret frø 1. generation.
   
9)
Avlsland.
   
10)
Angivet netto- eller bruttovægt. For bederoe evt. antal frønøgler eller frø.
   
11)
Hvis frø af lucerne eller solsikke ikke forsynes med plantepas, som beskrevet i bilag 6, del VI, skal følgende tilføjes: »EF-plantepas. Frøet opfylder kravene i artikel 6, stk. 4 i Rådsdirektiv 2000/29/EF«.
   
12)
Andre oplysninger:
     
a)
Såfremt frøet er kemisk behandlet, anføres det her, jf. § 24, stk. 1.
     
b)
Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt. For bederoefrø kan i stedet angives arten af midlet og antallet af frønøgler.
     
c)
For frø af græssorter, for hvilke der ikke er foretaget undersøgelse af dyrknings- og nytteværdien til landbrug, anføres »Ikke bestemt til avl af foderplanter«.
     
d)
For certificeret frø af en sammensat sort af raps skal vægtprocent og sortsnavnet på de forskellige komponenter oplyses. Det er tilstrækkeligt at oplyse navnet på den sammensatte sort, hvis sammensætningen er oplyst skriftligt til køber efter ønske og meddelt TystofteFonden.
   
13)
Særligt for frø af hybrider:
     
a)
For basisfrø, hvor den hybride eller indavlede linje, som frøet tilhører, er optaget på sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten):
       
Navnet på denne komponent med eller uden henvisning til den endelig sort, og for hybrider eller indavlede linjer, der udelukkende anvendes som komponenter i endelige sorter, betegnelsen: »Komponent«, jf. nr. 6.
     
b)
For basisfrø i andre tilfælde:
Navnet på den komponent, som basisfrøet tilhører, angivet i kode med henvisning til den endelige sort, med eller uden henvisning til dens funktion (hanlig eller hunlig) og betegnelsen: »Komponent«, jf. nr. 6.
     
c)
For certificeret frø:
Sortsnavn og betegnelsen: »Hybrid«, jf. nr. 6.
 
B.
Handelsfrø
   
1)
»EU-regler og -normer«.
   
2)
»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.
   
3)
Det officielle løbenummer.
   
4)
Partiets referencenummer.
   
5)
Forseglingsmåned og år.
   
6)
Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn.
   
7)
»Handelsfrø« (ikke godkendt med hensyn til sorten). For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).
   
8)
Avlsland.
   
9)
Angivet netto- eller bruttovægt.
   
10)
Andre oplysninger:
     
a)
Såfremt frøet er kemisk behandlet, anføres det her, jf. § 24, stk. 1.
     
b)
Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.
 
C.
Tillægsmærkning om forlænget gyldighed
   
1)
Partiets referencenummer.
   
2)
Dato for ny prøvetagning (måned/år).
   
3)
Evt. gyldighedsdato.
 
D.
Tillægsmærkning om konstateret spireevne (leverandøretiket)
   
1)
Partiets referencenummer.
   
2)
Garanteret mindste spireevne.
   
3)
Leverandørens navn og adresse.
 
E.
Frøblandinger
   
1)
»EU-regler og -normer«.
   
2)
»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.
   
3)
Det officielle løbenummer.
   
4)
Blandingens referencenummer.
   
5)
Forseglingsmåned og år.
   
6)
»Frøblanding til …« (anvendelsesformål).
   
7)
Arternes og sorternes vægtforhold. Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles køberen og Landbrugsstyrelsen. For genetisk modificerede sorter: Sortsnavne og »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF). For rajsvingel anføres navne på arterne inden for slægten Festuca og Lolium.
   
8)
Angivet netto- eller bruttovægt.
   
9)
Andre oplysninger:
     
a)
Såfremt frøet er kemisk behandlet, anføres det her, jf. § 24, stk. 1.
     
b)
Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet til samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.
 
F.
Sorter der er under afprøvning for optagelse på sortsliste
   
1)
»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.
   
2)
Det officielle løbenummer.
   
3)
Partiets referencenummer.
   
4)
Forseglingsmåned og år.
   
5)
Art.
   
6)
Sortsbetegnelse, hvorunder frøet skal markedsføres (forædlerens reference, foreslået betegnelse eller godkendt betegnelse), samt det officielle nummer på ansøgningen om opførelse af sorten på sortslisten, hvis det er relevant. For en genetisk modificeret sort anføres: »Genetisk modificeret«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).
   
7)
»Sorten er endnu ikke opført på den officielle sortsliste«.
   
8)
»Kun til forsøg og afprøvning«.
   
9)
Angivet netto- eller bruttovægt eller angivet antal rene frø eller, hvor det er relevant, antal frønøgler.
   
10)
Såfremt frøet er kemisk behandlet anføres det her, jf. § 24, stk. 1.
 
G.
Mærkning ved OECD certificering – alle generationer
   
1)
Art.
   
2)
Sort.
   
3)
Kategori.
   
4)
Officielt referencenummer.
   
5)
Avlsland.
   
6)
Hvis frøet er ommærket: »Resealing of…«.
   
7)
For ikke endeligt certificeret frø anføres: »Not finally certified seed«.
   
8)
For præ-basisfrø anføres antal generationer forud for 1. generation.
       
II.
Ikke endeligt certificeret frø
 
A.
Mærkeseddel
   
1)
»Landbrugsstyrelsen, Danmark«, jf. § 29, stk. 2, eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 13, stk. 3 og 4.
   
2)
Det officielle løbenummer.
   
3)
Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. For bederoer kan anvendes den almindelige betegnelse. Det skal angives, om det er frø af foderbede eller sukkerroe.
   
4)
Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF). For en sort af plænegræs kan efter sortsnavnet tilføjes: »S«, hvis det ved en officiel afprøvning er konstateret, at sorten har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi.
   
5)
Kategori.
   
6)
Markens eller partiets referencenummer.
   
7)
Angivet netto- eller bruttovægt.
   
8)
»Ikke endeligt certificeret«.
 
B.
Følgedokument
   
1)
»Landbrugsstyrelsen, Danmark«, jf. § 29, stk. 2, eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 13, stk. 3 og 4.
   
2)
Det officielle løbenummer.
   
3)
Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn.
   
4)
Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).
   
5)
Kategori.
   
6)
Referencenummer for udlægspartiet og navn på det eller de lande, der har certificeret udlægspartiet.
   
7)
Markens eller partiets referencenummer.
   
8)
Størrelsen af det areal, avlen er produceret på.
   
9)
Høstet mængde og antal pakninger.
   
10)
For certificeret frø: Antal generationer efter basisfrø.
   
11)
Angivelse af, hvilke avlsnormer arten har overholdt.
   
12)
Foreløbigt analyseresultat, hvis det foreligger.
   
13)
Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 10.
   
III.
Småpakninger
 
(Leverandøretiket eller trykt tekst på pakningen)
 
A.
EU-småpakning (bederoe)
   
1)
»EU-småpakning«
   
2)
Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke
   
3)
Det officielle identifikationsnummer
   
4)
Partiets referencenummer, hvis det officielle identifikationsnummer ikke gør det muligt at identificere partiet
   
5)
»Landbrugsstyrelsen, Danmark«
   
6)
Sidste salgsdato:
Kun ved produktion til salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret, jf. § 23, skal dette og den nye dato anføres.
   
7)
Art. Det skal anføres, om det er foderbede eller sukkerroe.
   
8)
Sort. Det skal anføres, hvis frøet er monogermt eller præcisionsfrø. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).
   
9)
»Certificeret frø«.
   
10)
Angivet netto- eller bruttovægt, evt. antal frønøgler eller frø.
   
11)
Andre oplysninger:
     
a)
Såfremt frøet er kemisk behandlet anføres det her, jf. § 24, stk. 1.
     
b)
Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt. For bederoefrø kan i stedet angives arten af midlet og antallet af frønøgler.
   
12)
Hvis frø af lucerne eller solsikke ikke forsynes med plantepas, som beskrevet i bilag 6, del VI, skal følgende tilføjes: »EF-plantepas. Frøet opfylder kravene i artikel 6, stk. 4, i Rådsdirektiv 2000/29/EF«.
 
B.
EU A-småpakning (frø af foderplanter)
   
1)
»EU A-småpakning«.
   
2)
Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke.
   
3)
Det officielle identifikationsnummer.
   
4)
»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.
   
5)
Partiets referencenummer, hvis det officielle identifikationsnummer ikke gør det muligt at identificere partiet.
   
6)
Sidste salgsdato:
Kun ved produktion til salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret, jf. § 23, skal dette og den nye dato anføres.
   
7)
»Frøblanding til …« (anvendelsesformål).
   
8)
Angivet netto- eller bruttovægt.
   
9)
Arternes og sorternes vægtforhold.
Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles køberen og TystofteFonden. For genetisk modificerede sorter: Sortsnavn og »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).
   
10)
Andre oplysninger:
     
a)
Såfremt frøet er kemisk behandlet, anføres det her, jf. § 24, stk. 2.
     
b)
Er der anvendt granulerede pesticider,
pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.
 
C.
EU B-småpakning (frø af foderplanter)
   
a)
Certificeret frø og handelsfrø (rene arter)
     
1)
»EU B-småpakning«.
     
2)
Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke.
     
3)
Det officielle identifikationsnummer.
     
4)
Partiets referencenummer, hvis det officielle identifikationsnummer ikke gør det muiligt at identificere partiet.
     
5)
»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.
     
6)
Sidste salgsdato: Kun ved produktion til salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret, jf. § 23, stk. 4, skal dette og den nye dato anføres.
     
7)
Art, videnskabelig betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. For genetisk modificeret handelsfrø: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).
     
8)
Sort, gælder ikke handelsfrø. For genetisk modificerede sorter »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).
     
9)
»Certificeret frø«, henholdsvis »Handelsfrø«.
     
10)
Netto- eller bruttovægt.
     
11)
Andre oplysninger:
       
a)
Såfremt frøet er kemisk behandlet, anføres det her, jf. § 24, stk. 1.
       
b)
Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.
     
12)
Hvis frø af lucerne eller solsikke ikke forsynes med plantepas, som beskrevet i bilag 6, del VI, skal følgende tilføjes: » EF-Plantepas. Frøet opfylder kravene i artikel 6, stk. 4 i Rådsdirektiv 2000/29/EF«.
   
b)
Frøblandinger
     
1)
»EU B-småpakning«.
     
2)
Virksomhedsnavn eller virksomhedens identifikationsmærke.
     
3)
Det officielle identifikationsnummer.
     
4)
Partiets referencenummer, hvis det officielle identifikationsnummer ikke gør det muligt at identificere partiet.
     
5)
»Landbrugsstyrelsen, Danmark«.
     
6)
Sidste salgsdato:
Kun ved produktion til salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret, jf. § 23, stk. 4, skal dette og den nye dato anføres.
     
7)
»Frøblanding til …« (anvendelsesformål).
     
8)
Netto- eller bruttovægt.
     
9)
Arternes og sorternes vægtforhold. For genetisk modificerede sorter: Sortsnavn og »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).
Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles TystofteFonden og på begæring kan meddeles køberen.
     
10)
Andre oplysninger:
       
a)
Såfremt frøet er kemisk behandlet, anføres det her, jf. § 24, stk. 1.
       
b)
Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.
     
11)
Hvis frø af lucerne eller solsikke ikke forsynes med plantepas, som beskrevet i bilag 6, del VI, skal følgende tilføjes: » EF-Plantepas. Frøet opfylder kravene i artikel 6, stk. 4, i Rådsdirektiv 2000/29/EF«.
   
IV.
Særlig mærkning
 
A.
Forædlermateriale
   
Forædlermateriale til avl af præbasisfrø skal være mærket med en officiel mærkeseddel godkendt af TystofteFonden.
 
B.
Forsøg m.m. (leverandøretiket)
   
1)
Virksomhedens navn eller identifikationsmærke.
   
2)
Art.
   
3)
Sort. For genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«, samt en entydig identifikationskode, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 (EF).
   
4)
»Kun til forsøg / videnskabeligt formål / forædlingsformål«.
   
5)
Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 11.
   
V.
Mærkesedlens farve og dimensioner
 
A.
Mærkeseddel
   
1)
Farve
     
a)
Præ-basisfrø
hvid med violet diagonalstribe