Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108, som ændret ved bekendtgørelse nr. 42 af 17. januar 2007, bekendtgørelse nr. 1379 af 12. december 2008 og bekendtgørelse nr. 1065 af 11. november 2009, foretages følgende ændringer:

1. Bekendtgørelsens titel affattes således:

»Bekendtgørelse om betaling for botilbud efter §§ 107 og 108 i lov om social service samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 i lov om social service«

2. Overskriften før § 1 affattes således:

»Betaling for midlertidige ophold i boformer efter § 107 i lov om social service«

3. I § 1, stk. 1, udgår »kommunale«, og »§§ 107, 109 og 110« ændres til: »§ 107«.

4. § 2, stk. 2, ophæves.

5. Efter § 15 indsættes før overskriften før § 16:

»§ 15 a. Retten til frit valg efter § 15, stk. 1, finder ikke anvendelse for personer, der optages i et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a i lov om social service.

Stk. 2. Retten til frit valg efter § 15, stk. 1, genindtræder, når den pågældende ikke længere opfylder kriterierne i § 129 a i lov om social service.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Børne- og Socialministeriet, den 28. november 2017

Mai Mercado

/ Hanne Stig Andersen