Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31989L0391
 
31992L0091
 
31998L0024
 
32013L0030
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Definitioner
Kapitel 3 Beredskab
Kapitel 4 Registrering og information
Kapitel 5 Uddannelser
Kapitel 6 Øvelser m.v.
Kapitel 7 Redningsmidler
Kapitel 8 Hjælpefartøjer
Kapitel 9 Sundhedstjeneste
Kapitel 10 Lægemidler og medicinsk udstyr
Kapitel 11 Dispensation, straf m.v.
Kapitel 12 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Supplerende krav efter § 28, stk. 2
Bilag 2 Indhold af den interne beredskabsplan i henhold til § 3, stk. 4
Bilag 3 Oplysninger, der skal fremlægges i den eksterne beredskabsplan i henhold til § 6, stk. 2
Bilag 4 Oplysninger, der skal medtages ved udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan i henhold til § 6, stk. 2
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.1)

I medfør af §§ 43, 43 a, 44, 45 a, § 45 b, stk. 2, § 49, § 50, stk. 4, § 50 b og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, og efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2015 om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på olie- og gasaktiviteter, som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på skibe, hvor personer, der arbejder på et anlæg, indkvarteres, finder §§ 12-16, § 18, stk. 2, §§ 19-22, 28 og 31-33 ikke anvendelse.

Stk. 3. Endvidere finder bekendtgørelsen anvendelse på andre aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og nr. 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Fri bevægelighed for personer mellem anlæg: De ombordværende kan bevæge sig fra et anlæg til et andet uden at skulle have anvist nyt samlingssted i tilfælde af kritiske situationer.

2) MODU-koden: IMO’s »Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units«.

3) Redningsmidler: Udstyr, der anvendes i forbindelse med flugt, evakuering og redning, blandt andet

a) redningskranse,

b) linekastningsapparater,

c) redningsveste,

d) rednings- og beskyttelsesdragter,

e) redningsbåde og disses udsætnings- og ombordtagningsarrangementer,

f) redningsflåder og disses udsætningsarrangementer,

g) mand over bord-både og disses indskibnings-, udsætnings- og ombordtagningsarrangementer,

h) marine evakueringssystemer (MES) og

i) filterrøghætter.

4) Samlingssted: Sted på anlægget, hvor ombordværende samles (mønstres) ved evakueringsalarm.

5) STCW-konventionen: IMO’s »International Convention on Standards of Training, Certification & Watchkeeping for Seafarers« med ændringer.

6) Sundhedstjeneste: Personale med sundhedsmæssig uddannelse og kompetence efter offshoresikkerhedslovens § 48 a.

7) Adgangskontrolsystem (tally-system): System til styring og registrering af bemandingsfordelingen på et anlæg.

8) Intern beredskabsplan: En plan, som er udarbejdet af henholdsvis operatøren og ejeren i henhold til bestemmelser fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven, vedrørende de foranstaltninger, der skal forhindre eskalering eller begrænse følgerne af ulykker, jf. offshoresikkerhedslovens § 45, i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

9) Ekstern beredskabsplan: En lokal, national eller regional strategi, som skal forhindre eskalering eller begrænse følgerne af en større ulykke i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter under anvendelse af alle operatørens disponible ressourcer som beskrevet i den relevante interne beredskabsplan og enhver yderligere ressource, som myndighederne stiller til rådighed.

10) Krisestyring: Dispositioner og taktiske manøvrer, der er egnede til at få kontrol over en kritisk situation.

11) Redning til et sikkert sted: Sted, hvor personer ikke længere udsættes for fare eller risiko hidrørende fra den kritiske situation, der har været årsag til evakuering og redning, og hvor der er mulighed for medicinsk behandling og om nødvendigt transport til land.

12) Beredskabsfunktioner: Opgaver, der udføres i forbindelse med de foranstaltninger, der skal forhindre eskalering eller begrænse følgerne af ulykker, jf. § 45, i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

13) Kontrolleret evakuering: Evakuering af personer således, at disse ikke er nødsaget til at springe i vandet.

Stk. 2. Når et ikkepermanent bemandet anlæg er broforbundet til et permanent bemandet mobilt anlæg, og der er fri bevægelighed for personer mellem anlæggene, anses kombinationen som ét permanent bemandet anlæg i denne bekendtgørelse.

Kapitel 3

Beredskab

Intern beredskabsplan

§ 3. Forinden påbegyndelse af aktiviteterne, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 21, skal henholdsvis operatøren og ejeren have udarbejdet en intern beredskabsplan efter offshoresikkerhedslovens § 45

1) for imødegåelse af konsekvenser af ulykkes- og kritiske situationer på et anlæg og tilsluttet infrastruktur og

2) til brug i situationer, hvor en person falder over bord.

Stk. 2. Den interne beredskabsplan skal baseres på sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for anlægget, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. og holdes ajourført i takt med ajourføringen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.

Stk. 3. Anvendes et mobilt ikkeproduktionsanlæg til at udføre brøndaktiviteter, der er omfattet af offshoresikkerhedslovens § 28 a, skal der i den interne beredskabsplan for anlægget tages højde for den risikovurdering, der er gennemført under udarbejdelsen af ansøgningen om godkendelse af brøndaktiviteterne, der skal indsendes i henhold til offshoresikkerhedslovens § 28 a, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Stk. 4. Den interne beredskabsplan skal som minimum indeholde oplysningerne i bilag 2.

Stk. 5. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at samme person ikke tildeles flere beredskabsfunktioner, som ikke kan varetages samtidigt.

§ 4. Hvis personer, der arbejder på anlæg, indkvarteres på skibe eller andre anlæg, jf. § 1, stk. 1 og 2, der befinder sig inden for anlæggets sikkerhedszone, skal den interne beredskabsplan også omfatte disse personer, mens de opholder sig på skibet eller anlægget.

Stk. 2. Den interne beredskabsplan skal, for så vidt angår de personer, der er nævnt i stk. 1, være samordnet med skibets eller anlæggets egen beredskabsplan.

Stk. 3. For andre anlæg og skibe, end de, der er nævnt i stk. 1, og som befinder sig inden for anlæggets sikkerhedszone, skal den interne beredskabsplan være samordnet med disse anlægs eller skibes egen beredskabsplan.

Stk. 4. Den interne beredskabsplan skal indeholde bestemmelser om anvendelse af hjælpefartøjer, jf. § 31, stk. 2, og helikoptere samt kriterier for disses kapacitet.

Stk. 5. Det skal fremgå af den interne beredskabsplan, hvor hurtigt hjælpefartøjerne og helikopterne, der er nævnt i stk. 4, skal kunne sættes ind.

Stk. 6. Hvis der i områder på et anlæg kan forekomme svovlbrinte (H2S) eller andre farlige stoffer og materialer, skal den interne beredskabsplan omfatte en procedure for imødegåelse af faren med beskrivelse af det disponible udstyr og de nødvendige foranstaltninger.

Stk. 7. Den interne beredskabsplan skal indeholde procedurer for beskyttelse mod eksplosionsfare med en beskrivelse af det nødvendige udstyr og de nødvendige foranstaltninger.

Stk. 8. Kun personer, hvis arbejde gør det nødvendigt, og som har den fornødne uddannelse efter § 20, har adgang til de områder, der er nævnt i stk. 6. Disse ansatte skal forsynes med passende personlige værnemidler.

Stk. 9. Det skal fremgå af den interne beredskabsplan, hvilke personer der har adgang til de områder, der er nævnt i stk. 6.

Stk. 10. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at det af den interne beredskabsplan fremgår, at flugt, kontrolleret evakuering og redning til et sikkert sted og foranstaltninger, som skal hindre en nødsituation i at eskalere og mindske dets indvirkning på miljøet, er integreret på en logisk og systematisk måde, som tager højde for de sandsynlige nødsituationer, de skal udføres under.

§ 5. Første gang en person kommer om bord på et anlæg, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at den pågældende ved ankomst modtager oplysning om, hvordan vedkommende skal forholde sig i alarmsituationer, samt en instruktion i de øvrige forhold, der er omfattet af denne bekendtgørelse, i det omfang det er relevant for den pågældende.

Ekstern beredskabsplan

§ 6. Den eksterne beredskabsplan, jf. offshoresikkerhedslovens § 45 b, udarbejdes under hensyntagen til de risikovurderinger og de interne beredskabsplaner, som henholdsvis operatøren og ejeren har udarbejdet, jf. § 3.

Stk. 2. Den eksterne beredskabsplan skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag 3 og 4.

Stk. 3. Den eksterne beredskabsplan skal holdes ajourført, således at der tages hensyn til relevante ændringer i de interne beredskabsplaner, der udarbejdes af henholdsvis operatøren og ejeren og ændringer i andre forhold, der har betydning for planen.

Stk. 4. Den eksterne beredskabsplan skal også omfatte andre anlæg og skibe, der befinder sig indenfor sikkerhedszonen og tage udgangspunkt i samordningen mellem disses egne beredskabsplaner og henholdsvis operatørens og ejerens interne beredskabsplaner, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

§ 7. Henholdsvis operatøren og ejeren afgiver på Arbejdstilsynets anmodning de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde den eksterne beredskabsplan i overensstemmelse med § 6 og bilag 3 og 4, i det omfang oplysningerne ikke fremgår af den interne beredskabsplan.

§ 8. Arbejdstilsynet videresender den eksterne beredskabsplan, der er udarbejdet efter §§ 6 og 7 til Miljøstyrelsen, som udarbejder en samlet ekstern beredskabsplan og videresender denne til Europa-Kommissionen, samt til andre medlemsstater i EU og tredjelande, der kan blive berørt af en større ulykke, jf. bekendtgørelse om beredskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme.

Stk. 2. Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet offentliggør den samlede eksterne beredskabsplan efter stk. 1 på deres respektive hjemmesider.

Stk. 3. I forbindelse med offentliggørelse af den eksterne beredskabsplan, jf. stk. 2, sikres det, at de offentliggjorte oplysninger ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for anlæg og disses drift og ikke skader statslige økonomiske interesser eller den personlige sikkerhed og trivsel for myndighedsansatte. Med henblik herpå kan der udelades oplysninger ved offentliggørelsen af planen.

Kapitel 4

Registrering og information

§ 9. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der foretages en registrering af de personer, der til enhver tid

1) opholder sig på anlægget, eller

2) er på vej til eller fra anlægget.

Stk. 2. Registret skal til enhver tid være tilgængeligt på anlægget og i land.

§ 10. Der skal for hvert samlingssted være et ajourført og lettilgængeligt register med navne på alle ombordværende, der har fået anvist det pågældende samlingssted.

§ 11. På anlægget skal der på passende steder opslås beredskabsmæssig information, herunder oplysninger om

1) placering af brandslukningsudstyr,

2) flugt- og evakueringsveje,

3) placering af samlingssteder,

4) placering og type af redningsmidler og

5) fortegnelse over de ombordværende, der har fået tildelt beredskabsfunktioner.

Kapitel 5

Uddannelser

§ 12. Det påhviler henholdsvis operatøren og ejeren at sikre, at de ombordværende er i besiddelse af uddannelser efter §§ 13, 16, 17, og 18, stk. 1-4, og §§ 20 og 21, samt at denne uddannelse vedligeholdes dels ved øvelser på anlægget, jf. kapitel 6, dels ved genopfriskningskurser, jf. § 22. Udgifterne ved uddannelserne og vedligeholdelse af uddannelserne må ikke pålægges de ansatte. Uddannelserne og vedligeholdelse af uddannelserne skal ske uden tab af indtægt for de ansatte.

Stk. 2. Det påhviler henholdsvis operatøren og ejeren at sikre, at en udbyder af uddannelser efter stk. 1 er underlagt en uafhængig verifikation af, at deltagere i uddannelserne opnår de kvalifikationer, der er fastsat for at opfylde de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Gennemførelse af hver af uddannelserne, der er nævnt i stk. 1, samt vedligeholdelse heraf gennem genopfriskningskurser, skal dokumenteres i form af uddannelsesbevis, udstedt af kursusudbyderen.

Grundlæggende sikkerhedskursus

§ 13. Alle ombordværende på et anlæg skal have gennemgået et grundlæggende sikkerhedskursus med undervisning inden for førstehjælp, brandslukning, helikoptertransport, helikopterevakuering, søredning og personlig sikkerhed, jf. dog §§ 14 og 15.

Stk. 2. Det grundlæggende sikkerhedskursus nævnt i stk. 1, skal opfylde standarder, som fastsættes af Olie Gas Danmark i samarbejde med arbejdsmarkedets parter i Offshoresikkerhedsrådet.

Stk. 3. Standarderne efter stk. 2 skal som minimum sikre et uddannelsesniveau, der svarer til OPITO’s standarder for grundlæggende sikkerhedskursus (BOSIET) og helikopterevakuering (HUET).

Stk. 4. Et kursus efter stk. 1 skal være gennemført inden for en fire års periode forud for, at en person første gang påbegynder tjeneste på et anlæg, jf. dog § 14, stk. 2.

§ 14. Henholdsvis operatøren og ejeren kan fravige § 13, stk. 1, i tilfælde af uforudsete situationer, der kræver hurtig tilstedeværelse af ekspertbistand, og i særlige situationer, hvor et pludseligt opstået behov for ekstra arbejdskraft på anlægget har været umuligt at forudse.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren kan tillige fravige § 13, stk. 1, for personer, der er på lejlighedsvist besøg af højst én dags varighed på anlægget, og hvor besøget ikke medfører overnatning på et anlæg.

Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren kan herudover fravige § 13, stk. 1, for helikopterbesætninger, når disse personer på anden vis har opnået en viden, der kan sidestilles med den viden, der opnås ved deltagelse i et sikkerhedskursus efter § 13.

§ 15. Henholdsvis operatøren og ejeren er ikke ansvarlig for, at personer, der opholder sig på anlægget i forbindelse med offentlig tjeneste eller hverv, opfylder § 13, stk. 1.

Beredskabsleder

§ 16. På et permanent bemandet anlæg skal der til stadighed være en beredskabsleder og en stedfortræder for denne.

Stk. 2. Beredskabslederen og dennes stedfortræder skal have de nødvendige kompetencer i beredskabsledelse og krisestyring.

Brandslukningshold

§ 17. På et permanent bemandet anlæg og et skib, hvor personer, der arbejder på et anlæg, indkvarteres, skal der til stadighed være mindst et brandslukningshold på anlægget.

Stk. 2. Medlemmer af brandslukningshold efter stk. 1 skal have gennemført en uddannelse i brandbekæmpelse indeholdende teoretisk og praktisk undervisning i brandslukning, herunder for så vidt angår anlæg, slukning af kulbrintebrande samt anvendelse af åndedrætsbeskyttelsesapparat.

Stk. 3. Brandslukningshold efter stk. 1 skal ledes af en brandslukningsleder på indsatsområdet, der ud over uddannelsen efter stk. 2 har gennemført en uddannelse som brandleder.

Stk. 4. Brandslukningslederen skal endvidere være fortrolig med brandrisici samt brandslukningsinstallationer og -udstyr på anlægget.

Stk. 5. Uddannelsen efter stk. 2 og 3 skal opfylde de krav, der er fastsat i den seneste udgave af STCW-konventionen eller en tilsvarende uddannelse tilpasset forholdene på anlægget.

Redningsbådsførere m.v.

§ 18. På et permanent bemandet anlæg og skibe, hvor personer, der arbejder på et anlæg, indkvarteres, skal der være et tilstrækkeligt antal personer, der har gennemført uddannelse i betjening af redningsbåde, redningsflåder og mand over bord-både, herunder udsætning og ombordtagning af disse. Uddannelsens omfang og indhold skal være tilpasset den type af redningsbåde og mand over bord-både, som anlægget eller skibet er udstyret med. Antallet af personer med ovenstående uddannelse fastsættes ud fra antallet af redningsbåde, redningsflåder og mand-over-bord både, der skal udsættes i en given nødsituation, jf. anlæggets evakueringsanalyse. For hver redningsbåd, der udsættes som nævnt ovenfor, skal der være udpeget mindst to personer med den nævnte uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen efter stk. 1 i betjening af redningsbåde, flåder og mand over bord-både, skal opfylde uddannelseskravene i den seneste udgave af STCW-konventionen eller i anden uddannelse, der kan sidestilles hermed.

Stk. 3. Til hver redningsbåd, der skal medføre radio, skal der udpeges en person, som er i stand til at betjene radioanlægget.

Stk. 4. Til hver redningsbåd skal der udpeges en person, som er i stand til at betjene motoren og foretage mindre justeringer af denne.

Stk. 5. Kravene i stk. 1-4 kan dog fraviges i situationer, hvor opfyldelsen af kravene ikke er rimelig i forhold til anlæggets bemanding, og hvor der er foretaget en konkret sikkerhedsvurdering, der dokumenterer, at risikoen ved de konkrete fravigelser fortsat er så lav, som der er rimeligt praktisk muligt. Den pågældende risikovurdering skal dokumenteres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for anlægget, og det skal herunder fremgå, hvilke kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af hver enkelt situation, hvor kravene i stk. 1-4 fraviges, og hvordan disse kriterier stemmer overens med operatørens redegørelse for sundhed og sikkerhed.

§ 19. Når ikkepermanent bemandede anlæg bemandes, er disse anlæg omfattet af § 17, stk. 1 og 2, og § 18, stk. 1-4.

Stk. 2. Stk. 1 kan fraviges i situationer, hvor det fremgår af anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse, i henhold til bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., at risikoen ved fravigelsen ikke øges væsentligt.

Farlige stoffer og materialer

§ 20. Hvis der på et anlæg kan forekomme svovlbrinte (H2S) eller andre farlige stoffer og materialer, skal de ombordværende have en relevant uddannelse i imødegåelse af faren, i det omfang det fremgår af den interne beredskabsplan. Uddannelsen skal afspejle risikoniveauet på det pågældende anlæg, som anført i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Brøndkontrol

§ 21. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at dennes ansvarlige for boreoperationer har gennemført et anerkendt brøndkontrolkursus.

Genopfriskning

§ 22. Senest fire år efter, at det grundlæggende sikkerhedskursus efter § 13, stk. 1, er gennemgået, skal den pågældende person deltage i et genopfriskningskursus med det formål at vedligeholde viden om og færdigheder i de kvalifikationer, der er opnået efter § 13, stk. 2.

Stk. 2. Genopfriskningskurset, nævnt i stk. 1, skal opfylde en standard, som fastsættes af Olie Gas Danmark i samarbejde med arbejdsmarkedets parter i Offshoresikkerhedsrådet.

Stk. 3. Standarden efter stk. 2 skal som minimum sikre et uddannelsesniveau, der svarer til OPITO’s standard for genopfriskning af det grundlæggende sikkerhedskursus (FOET).

Stk. 4. En person, der har gennemført uddannelserne efter §§ 17 og 18, skal senest fire år efter, at uddannelserne er gennemført, deltage i genopfriskningskurser, der er tilrettelagt således, at vedkommendes færdigheder til varetagelse af funktionen vedligeholdes.

Stk. 5. Deltagelse i et genopfriskningskursus efter stk. 1 og 4 skal herefter ske med højst fire års mellemrum.

Stk. 6. Brøndkontrolkursus efter § 21 skal genopfriskes hvert andet år.

Stk. 7. Fornyet kursusdeltagelse i kurserne, der er nævnt i §§ 13, 17, 18 eller 21, kan træde i stedet for genopfriskningskursus.

Kapitel 6

Øvelser m.v.

§ 23. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der med passende mellemrum holdes øvelser, der afprøver flugt og evakuering i henhold til evakueringsanalysen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., samt beredskabet.

Stk. 2. Øvelserne, der er nævnt i stk. 1, skal planlægges, tilrettelægges og evalueres med henblik på at forbedre muligheden for at nedbringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med en nødsituation.

Stk. 3. Planlægningen og tilrettelæggelsen af øvelserne skal endvidere omfatte en afvejning af risikoen ved udførelsen af øvelserne mod formålet, der er nævnt i stk. 2.

§ 24. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der gives oplæring og instruktion, således at alle ombordværende kan yde den fornødne indsats i en kritisk situation.

§ 25. Enkeltheder vedrørende afholdte øvelser efter § 23 skal registreres. Afholdes der ikke en fuldstændig øvelse på det foreskrevne tidspunkt, skal omstændighederne ved og omfanget af den afholdte øvelse fremgå af registreringen.

§ 26. Arbejdstilsynet skal i god tid varsles om afholdelse af beredskabsøvelser af mere omfattende karakter.

Stk. 2. Arbejdstilsynet kan pålægge personer omfattet af offshoresikkerhedslovens §§ 5-9 at medvirke ved beredskabsøvelser, der afholdes af myndighederne.

Kapitel 7

Redningsmidler

Generelle bestemmelser

§ 27. På et anlæg eller et fartøj, hvor personer, der arbejder på et anlæg, indkvarteres, skal der være tilstrækkeligt med egnede redningsmidler til, at der i kritiske situationer er mulighed for en effektiv og kontrolleret

1) redning af personer, der er faldet over bord, og

2) evakuering af alle ombordværende direkte til havet.

Stk. 2. Redningsmidlerne skal som minimum være

1) udrustet til at muliggøre overlevelse i tilstrækkelig lang tid,

2) til rådighed i tilstrækkeligt antal til det antal personer, der kan påregnes at være til stede på anlægget eller er indkvarteret på skibet,

3) af en type, der er egnet til brug på det pågældende anlæg eller skib,

4) fremstillet af solide materialer under hensyntagen til deres livsvigtige funktion samt til de forhold, hvorunder de skal bruges eller opbevares i brugsklar stand,

5) af en iøjnefaldende farve og forsynet med udstyr, der gør det muligt for brugeren at påkalde sig redningsfolkenes opmærksomhed,

6) placeret på anlægget på en måde således, at kontrolleret evakuering af samtlige ombordværende kan ske effektivt, og

7) vedligeholdt, så de til stadighed opfylder kravene i nr. 1-6.

Stk. 3. Antal og placering af redningsmidler, jf. stk. 2, nr. 2 og 6, skal fastlægges i evakueringsanalysen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Særlige bestemmelser

§ 28. På anlæg, der er klassificeret som mobile offshore boreenheder, skal redningsmidlerne efter § 27 som minimum opfylde seneste udgave af MODU-koden.

Stk. 2. Redningsmidler på anlæg efter stk. 1, som er bygget efter den 1. januar 2001, skal, udover kravene i stk. 1, som minimum opfylde de supplerende krav, der er fastsat i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 29. På permanent bemandede faste anlæg og mobile anlæg, der ikke er omfattet af § 28, samt skibe, hvor personer, der arbejder på et anlæg, indkvarteres, skal redningsmidlerne efter § 27 omfatte motordrevne og overdækkede redningsbåde.

Stk. 2. På mobile anlæg og skibe efter stk. 1 skal redningsmidlerne som minimum opfylde kravene i IMO’s »International Convention for the Safety of Life at Sea, 1974« med senere ændringer.

§ 30. I tilfælde, hvor permanent bemandede mobile anlæg er placeret ved et andet permanent bemandet anlæg, og der er fri bevægelighed for personer mellem anlæggene, skal redningsmidlerne på anlæggene samlet set opfylde §§ 27 og 29.

Kapitel 8

Hjælpefartøjer

§ 31. Ved udførelse af brøndaktiviteter, der kræver godkendelse efter § 28 a i offshoresikkerhedsloven, skal et eller flere hjælpefartøjer indgå i beredskabet for anlægget.

Stk. 2. Endvidere skal et eller flere hjælpefartøjer indgå i beredskabet for anlæg, hvor der udføres andre aktiviteter end brøndaktiviteterne efter stk. 1, hvis det fremgår af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., at disse aktiviteter indebærer en tilsvarende risiko for de ombordværende på anlægget.

§ 32. For at kunne indgå i beredskabet for et anlæg skal et hjælpefartøj være egnet til at varetage de i anlæggets interne beredskabsplan beskrevne opgaver.

Stk. 2. Et hjælpefartøj skal være udformet, udstyret og bemandet til i en nødsituation bl.a. at kunne:

1) opsamle personer, der ligger i vandet,

2) yde førstehjælp, og

3) underbringe samtlige ombordværende på anlægget.

Stk. 3. Et hjælpefartøj kan også varetage andre opgaver, i det omfang det ikke er til hinder for varetagelsen af beredskabsopgaverne.

§ 33. Mens et hjælpefartøj er i beredskab, må det ikke ankre, fortøje eller fjerne sig mere end fem minutters sejlads fra anlægget, medmindre beredskabets varetagelse eller hensynet til eget eller andet skibs sikkerhed gør det nødvendigt.

Kapitel 9

Sundhedstjeneste

§ 34. På ethvert permanent bemandet anlæg skal henholdsvis operatøren og ejeren etablere en sundhedstjeneste, jf. dog § 35.

Stk. 2. Sundhedstjenesten skal bestå af personer med sundhedsfaglig uddannelse (offshore medics), jf. §§ 36 og 37, med henblik på at varetage behandlende sundhedsmæssige opgaver, i det omfang det er nødvendigt, før syge eller tilskadekomne kan komme under behandling i land.

Stk. 3. Antallet af offshore medics skal tilpasses de konkrete forhold på anlægget.

Stk. 4. På ethvert permanent bemandet anlæg skal der være et antal personer, der har gennemgået et anerkendt førstehjælpskursus, og som ikke har andre beredskabsfunktioner i en kritisk situation.

§ 35. Hvor det skønnes sundhedsfagligt forsvarligt af offshore medic efter § 36, stk. 1, eller af den delegerende læge efter § 36, stk. 2, kan sundhedstjenesten være fælles for anlæg, der er broforbundet med hinanden, og hvor der er fri bevægelighed for personer mellem anlæggene.

§ 36. Offshore medic skal have autorisation som læge i Danmark og tilladelse til selvstændigt virke som læge i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis offshore medic ikke er en læge efter stk. 1, må offshore medic kun udføre opgaver, i det omfang de er delegeret til vedkommende af en læge i henhold til bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Den delegerende læge skal have autorisation som læge i Danmark og tilladelse til selvstændigt virke som læge i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

§ 37. En offshore medic skal, på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering, have den fornødne kompetence, herunder praktisk erfaring, i behandling af fysiske traumer i det omfang, det er nødvendigt, før tilskadekomne kan komme under behandling i land.

Stk. 2. Kompetencen efter stk. 1 skal vedligeholdes og forbedres i overensstemmelse med den sundhedsfaglige udvikling i samfundet.

§ 38. En offshore medic skal have sprogfærdigheder, så vedkommende i nødvendigt omfang kan kommunikere med de ombordværende på anlægget for at kunne varetage sine opgaver forsvarligt.

§ 39. Hvor offshore medic ikke er en læge efter § 36, stk. 1, og hvor samråd med den delegerende læge efter § 36, stk. 2, ikke umiddelbart er mulig, kan offshore medic i kritiske situationer, ved ulykkestilfælde og lignende foretage den nødvendige medicinering efter et samlet skøn over den syge eller tilskadekomne persons tilstand, indikationer og kontraindikationer for lægemidlets anvendelse m.v. I sådanne tilfælde skal offshore medic, så snart det er muligt, orientere den delegerende læge efter § 36, stk. 2, om den foretagne medicinering.

§ 40. Der skal i henholdsvis operatørens og ejerens ledelsessystem indgå en arbejdsbeskrivelse, der omfatter det sundhedsfaglige arbejde for offshore medic.

Stk. 2. Repræsentanterne for de ansatte i henholdsvis operatørens og ejerens organiserede samarbejde om sikkerhed og sundhed skal orienteres om arbejdsbeskrivelsen efter stk. 1.

§ 41. For alle aktiviteter af sundhedsmæssig karakter skal offshore medics på anlægget føre løbende optegnelser. Disse optegnelser skal behandles fortroligt efter samme retningslinjer som i det danske sundhedsvæsen.

Kapitel 10

Lægemidler og medicinsk udstyr

§ 42. På anlæg skal der, på basis af en vurdering af en læge, være en passende beholdning af lægemidler, tekniske desinfektionsmidler, forbindingsstoffer, sygeplejeartikler og instrumenter.

Stk. 2. Lægen efter stk. 1 skal have autorisation som læge i Danmark og tilladelse til selvstændigt virke som læge i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 3. Der skal på anlægget være mulighed for forsvarlig opbevaring af beholdningen, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4. En opdateret liste over beholdningen efter stk. 1 og en beskrivelse af eventuelle opbevaringskrav for denne skal forefindes på anlægget.

§ 43. Permanent bemandede anlæg skal være forsynet med egnet vejrtræknings- og genoplivningsudstyr samt fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde. Udstyret og hjælpemidlerne skal findes i tilstrækkelig mængde og anbringes på hensigtsmæssige steder.

Stk. 2. Ved besøg på ikkepermanent bemandede anlæg skal der medbringes fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde, og mindst én af de ombordværende skal have gennemført førstehjælpskursus efter § 34, stk. 4.

Kapitel 11

Dispensation, straf m.v.

§ 44. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved behandling af ansøgning om dispensation fra §§ 36 og 37 og 41-43 skal Arbejdstilsynet anmode Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.

§ 45. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning straffes med bøde den, der overtræder §§ 3-6, §§ 9-13, § 16, § 17, stk. 1-4, § 18, stk. 1 og 3-4, §§ 20 og 21, § 22, stk. 1, 4, 5 og 6, §§ 23-25, § 26, stk. 1, §§ 27-34, § 36, stk. 2, §§ 37 og 38, § 39, 2. pkt., og §§ 40-43.

Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Offshoresikkerhedslovens § 71, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 12

Ikrafttræden m.v.

§ 46. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1197 af 23. oktober 2015 om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.

Stk. 3. §§ 12-15, 22 og stk. 5 og 6 for så vidt angår det grundlæggende sikkerhedskursus og genopfriskning heraf finder anvendelse fra den 1. januar 2019. Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de tilhørende straffebestemmelser.

Stk. 4. Kurser i grundlæggende sikkerhed, som er gennemført efter de hidtil gældende regler før den 1. januar 2019, bevarer deres gyldighed, indtil de skal fornys. Ved genopfriskning fra den 1. januar 2019 af kurser i grundlæggende sikkerhed, der er gennemført før denne dato, og som ikke opfylder de regler, der finder anvendelse fra den 1. januar 2019, skal det grundlæggende sikkerhedskursus efter § 13 gennemføres.

Stk. 5. Henholdsvis operatøren og ejeren kan undtagelsesvis fravige kravet om gennemførelse af øvelsesforløbet i helikopterevakuering, jf. § 13, for personer, der ikke har været i stand til at gennemføre hele øvelsesforløbet af helbredsmæssige årsager. Den helbredsmæssige årsag skal dokumenteres ved en lægeerklæring.

Stk. 6. Fravigelsen efter stk. 5 omfatter ikke øvelsesforløbet i forbindelse med første gang det grundlæggende sikkerhedskursus gennemføres eller genopfriskes for personer, som er blevet ansat den 1. juli 2012 eller senere til arbejde på anlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde.

§ 47. De internationale vedtagelser, som er nævnt i § 17, stk. 5, § 18, stk. 2, § 28, stk. 1, og § 29, stk. 2, kundgøres ikke i Lovtidende. De pågældende internationale vedtagelser ligger til gennemsyn hos Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet, den 4. december 2017

Thomas Hjortenberg

/ Hans Erik Christensen


Bilag 1

Supplerende krav efter § 28, stk. 2

Nummereringen refererer til nummereringen i MODU-koden, Consolidated Edition 2001.

Tekst med almindelig skrifttype angiver teksten, som er oversat fra den tekst, der findes i MODU-koden, mens tekst med kursiv skrifttype angiver de supplerende bestemmelser. Hvor MODU-kodens tekst er gengivet, sker det alene for at lette forståelsen af den supplerende tekst.

Kapitel 10

Redningsudstyr og arrangementer

10.3 Mønstrings- og indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder

10.3.7. . .

. 1 Der skal forefindes reposer (hvileplatforme) for at sikre forsvarlig indskibning, eller hvor konstruktionsmæssigt særlige omstændigheder umuliggør anbringelse af reposer, andre egnede foranstaltninger til at sikre forsvarlig indskibning.

. 2 Reposer skal være forsynede med effektiv belysning. Vandoverfladen i deres nærhed skal ligeledes være effektivt belyst. Energiforsyningen til sådan belysning skal kunne leveres fra den elektriske nødenergikilde.

10.3.8 Hvis der ikke kan installeres faste lejdere, skal der forefindes et alternativt evakueringsmiddel med tilstrækkelig kapacitet til, at alle personer om bord sikkert kan komme ned til vandoverfladen på højst 10 minutter fra det tidspunkt, der gives signal til at begynde.

10.4 Udsætningssteder for redningsbåde og redningsflåder

Udsætningssteder skal placeres på sådanne steder, hvorfra det er sikkert at foretage udsætning, idet man især skal være opmærksom på, at der er tilstrækkelig afstand til en fritlagt propel og stærkt overhængende dele af skroget samt den underliggende konstruktion. Så vidt muligt skal udsætningssteder placeres på en sådan måde, at redningsbåde og redningsflåder kan udsættes ned langs en lige side på boreenheden, bortset fra:

. 1 redningsbåde eller redningsflåder, der er beregnet til udsætning ved frit fald, og

. 2 redningsbåde eller redningsflåder, der er anbragt på udbygninger, der sikrer, at de går fri af lavereliggende dele af boreenheden.

10.5 Anbringelse af redningsbåde og redningsflåder

10.5.1 . . .

. 2 så nær vandoverfladen, som det er sikkert og praktisk muligt. En redningsbåd eller nedfirbar redningsflåde skal være anbragt i en sådan position, at redningsbåden eller -flåden i indskibningspositionen er mindst 2 meter over vandlinjen, når boreenheden befinder sig i havareret tilstand, som beskrevet i kapitel

3, eller er krænget over til den vinkel, hvor kanten af boreenhedens vejrdæk befinder sig i vandoverfladen, alt efter hvad der er mindst.

10.6 Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder

10.6.1 . . .

. 1 Udsætningsarrangementer skal gives specielle overvejelser for at sikre, at redningsbåden eller -flåden passerer fri af underliggende strukturer m.v. i en nødsituation.

. 2 Hver redningsbåds ombordtagningsarrangement skal være forsynet med en anordning, der sikrer, at båden kan hives op på enheden med mindst 6 personer.

10.6.13 Uanset de i regel III/48.2.6 omtalte krav, behøver nedfiringshastigheden ikke være større end 1 meter per sekund. Den maksimale affiringshastighed må ikke overstige 1,5 meter per sekund for mand over bord både, 1,3 meter per sekund for redningsbåde og 1,0 meter per sekund for redningsflåder.

10.10 Redningsveste

10.10.1 . . . Antallet af ekstra redningsveste til personer på arbejde skal mindst udgøre 50 pct. af antallet af ombordværende personer.

10.11 Redningsdragter

10.11.1Mindst 3 beskyttelsesdragter velegnede til brug for mand over bord-bådens besætning skal være placeret i nærheden af denne.

10.12 Redningskranse

10.12.3 … For selvhævende boreenheder skal der tages hensyn til maksimum højde over vandet og for andre boreenheder letteste kondition. Redningslinen skal stuves således, at den let og uhindret kan løbe ud.

10.18 Beredskab, vedligeholdelse og eftersyn

Ugentlige eftersyn

10.18.6 . . .

. 2 alle motorer i redningsbåde og mand over bord-både skal køres frem og bak i et samlet tidsrum af mindst 3 minutter, hvis omgivelsestemperaturen ligger over den minimumstemperatur, der er nødvendig for at kunne starte motoren.


Bilag 2

Indhold af den interne beredskabsplan i henhold til § 3, stk. 4

Interne beredskabsplaner skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Stillingsbetegnelser, evt. navne, på personer, der har beføjelse til at iværksætte nødprocedurer og på beredskabslederen.

2) Stillingsbetegnelse, evt. navn, på den person, der er ansvarlig for forbindelsen med Arbejdstilsynet, Den Værnsfælles Kommando og andre relevante myndigheder, hvorunder den eksterne beredskabsplan hører.

3) Beredskabets organisation, bemanding og ansvarsfordeling.

4) En beskrivelse af alle forudselige forhold eller hændelser, der kan tænkes at blive årsag til en ulykke eller forgiftning, som beskrevet i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse, som planen er et bilag til.

5) En beskrivelse af de foranstaltninger, der vil blive iværksat for at holde situationen under kontrol og for at begrænse følgerne heraf.

6) Øvelser jf. kapitel 6.

7) En beskrivelse af udstyr og de til rådighed stående ressourcer og nødprocedurer, herunder til begrænsning af et eventuelt udslip af olie, gas eller farlige stoffer.

8) Procedurer, der har til formål at begrænse de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for personer, der befinder sig på anlægget og for miljøet, herunder en redegørelse for alarmeringsprocedurer.

9) I tilfælde af kombineret drift, procedurer for at koordinere flugt, kontrolleret evakuering og redning til et sikkert sted mellem de berørte anlæg.

10) Procedurer for udsendelse af tidlig varsling om en ulykke til Arbejdstilsynet og i givet fald Den Værnsfælles Kommando, med henblik på eventuel iværksættelse af den eksterne beredskabsplan, med angivelse af, hvilke oplysninger en tidlig varsling skal indeholde, og hvordan nærmere oplysninger skal fremsendes, efterhånden som de foreligger.

11) Foranstaltninger til uddannelse af personale i de opgaver, de forventes at udføre, og om nødvendigt koordinering heraf med de eksterne beredskabsorganisationer.

12) Procedurer for koordinering af den interne og den eksterne beredskabsindsats.


Bilag 3

Oplysninger, der skal fremlægges i den eksterne beredskabsplan i henhold til § 6, stk. 2

Eksterne beredskabsplaner, der udarbejdes i henhold til § 6, stk. 2, skal mindst indeholde:

1) Stillingsbetegnelser, evt. navne, på personer, der har beføjelse til at iværksætte beredskabsprocedurer, og på personer, der har beføjelse til at lede den eksterne beredskabsindsats.

2) Foranstaltninger for modtagelse af tidlig varsling om ulykke eller forgiftninger eller hændelser, der kunne føre til sådanne, samt de dertil hørende procedurer for alarmering og beredskabsindsats.

3) Foranstaltninger for koordinering af de ressourcer, der er nødvendige for at iværksætte den eksterne beredskabsplan.

4) Foranstaltninger med henblik på at yde bistand til det interne beredskab.

5) En detaljeret beskrivelse af foranstaltningerne for den eksterne beredskabsindsats.

6) Foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe hensigtsmæssige oplysninger og vejledning i forbindelse med ulykken eller forgiftningen til personer og organisationer, der kunne tænkes at være berørt af den.


Bilag 4

Oplysninger, der skal medtages ved udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan i henhold til § 6, stk. 2

Følgende oplysninger skal som minimum medtages ved udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan efter § 6, stk. 2:

1. Arbejdstilsynet eller øvrige myndigheder, der har ansvaret for at koordinere beredskabsindsatsen, stiller følgende til rådighed:

a) En fortegnelse over det disponible udstyr, hvori der også redegøres for, hvem der ejer det, hvor det findes, og hvordan og med hvilke midler det skal føres frem til og sættes ind på stedet for ulykken eller forgiftningen.

b) En redegørelse for, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at udstyret og procedurerne holdes i indsatsklar stand.

c) En fortegnelse over udstyr, der ejes af virksomheder i offshore olie-gasindustrien, og som kan stilles til rådighed i en kritisk situation.

d) En redegørelse for de generelle foranstaltninger i forbindelse med beredskabsindsatsen i forbindelse med ulykker og forgiftninger, herunder oplysning om alle involverede parters kompetencer og ansvar og om, hvilke organer der har ansvaret for at vedligeholde sådanne foranstaltninger.

e) Foranstaltninger med henblik på at sikre, at udstyr, personale og procedurer er til rådighed og ajourført og et tilstrækkeligt antal uddannede personer til enhver tid er til rådighed.

2. Det skal klart fremgå af den eksterne beredskabsplan, hvordan rollerne er fordelt mellem myndigheder, beredskabsorganisationer, koordinatorer og andre aktører i beredskabsindsatsen, således at samarbejdet er sikret i forbindelse med indsatsen ved ulykker og forgiftninger.

3. Foranstaltningerne skal omfatte forholdsregler med henblik på indsatsen ved en ulykke eller forgiftning, i de tilfælde, hvor den nødvendige indsats overstiger de danske myndigheders formåen, herunder:

a) Fremsendelse af eksterne beredskabsplaner til nabolande og Europa-Kommissionen.

b) Udarbejdelse på tværs af grænser fortegnelser over beredskabsaktiver, herunder både dem, der ejes af virksomheder i offshore olie-gasindustrien, og de offentligt ejede, og gennemførelse af alle de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre, at udstyr og procedurer er kompatible mellem nabolandene imellem.

c) Etablering af procedurer for alarmering af Den Europæiske Unions Civilbeskyttelsesordning.

d) Afholdelse af grænseoverskridende øvelser for det eksterne beredskab.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol - Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol - Del 1, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 92/85/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 1, dele af Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser, EF-Tidende 1998, nr. L 131, side 11, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.