Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - ej medhold

2016-6810-66633

En adjunkt ansat på gymnasielæreroverenskomst underviste i dansk på A niveau og dansk som andetsprog. På grund af manglende timer i gymnasiet underviste hun også i blandt andet dansk som andetsprog i grundskolen. Da hun genoptog arbejdet efter barselsorlov, var hun fortsat tildelt lektioner i grundskolen og havde færre timer i dansk på A niveau i gymnasieafdelingen. Hendes ansættelsesvilkår var uændrede. Nævnet vurderede, at adjunkten ikke var vendt tilbage til arbejdsvilkår, der var mindre gunstige for hende, da hun var ansat til at varetage dansk og dansk som andetsprog på gymnasielæreroverenskomst, hvilket fortsat var tilfældet efter barslen. Adjunkten fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager efter sin barselsorlov ikke blev tildelt samme antal undervisningstimer i dansk på A niveau som før barselsorloven.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Den indklagede skole har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven ved skemalægningen for klager i forbindelse med hendes tilbagevenden fra barselsorlov.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. oktober 2014 ansat som adjunkt på den indklagede skole i en fuldtidsstilling. Klager var omfattet af ”Overenskomst for lærere ved statslige og private gymnasieskoler, studenterkurser samt hf-kurser 2013” mellem Finansministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Klager havde søgt stillingen, som hun tiltrådte den 1. oktober 2014, som lærer i dansk og dansk som andetsprog i indklagedes gymnasieafdeling.

Klager blev deltidssygemeldt på grund af graviditet i august 2015. Hun blev sygemeldt på fuld tid i september 2015. Hun var herefter på barselsog forældreorlov frem til 13. december 2016.

Ved et møde i indklagedes skolekommission den 21. oktober 2015 blev en mulig ny ledelsesstruktur på skolen drøftet.

Ved stillingsopslag med ansøgningsfrist den 21. april 2016 og tiltrædelse den 1. august 2016 søgte indklagede en pædagogisk leder med undervisningsforpligtelse og med fagkombinationen dansk og/eller historie og/eller samfundsfag og/eller dansk som andetsprog og/eller engelsk/fransk. Vedkommende ville få ansvaret for at tilrettelægge den danske del af indklagedes studentereksamen. Der var tale om en fuldtidsstilling.

Det fremgår af opslaget:

”Foruden at være ansvarlig for afholdelse af den danske del af eksamen, forventes der i gennemsnit 50% undervisningsforpligtelse inden for dine fag. I tæt samarbejde med rektor vil du dertil blive gymnasiets drivende kraft med henblik på stadig pædagogisk udvikling. Da gymnasieafdelingen står foran en markant udvidelse i det kommende år forventer vi, at du både kan og vil bidrage aktivt til udviklingsprocessen både pædagogisk og organisatorisk, herunder også til samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere (f.eks. virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner etc.). Vi leder efter en særdeles kompetent, entreprenant og teamorienteret person, som føler sig hjemme i skolens internationale udsyn og i det dansk-[land X] miljø. ”

Ved et stillingsopslag med ansøgningsfrist den 12. august 2016 søgte indklagede en underviser med fagkombinationen dansk og/eller historie og/eller samfundsfag og/eller dansk som andet sprog og/eller engelsk/fransk til ansættelse senest den 1. september 2016. Underviseren skulle ifølge opslaget varetage ansvaret for at tilrettelægge den danske del af studentereksamen og administrative og pædagogiske opgaver.

Ansættelsen var på fuld tid.

Det fremgår af stillingsopslaget:

”Da gymnasieafdelingen skal udvides markant i de kommende år forventer vi, at du både kan og vil bidrage aktivt til udviklingsprocessen både pædagogisk og organisatorisk, herunder også til samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere (f.eks. virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner etc.). Vi leder efter person, som vil føle sig hjemme i skolens internationale udsyn og i det dansk-[land X] miljø. ”

Ved mail af 30. august 2016 bekræftede indklagedes skoleleder/stedfortrædende rektor, at klager ville vende tilbage til indklagede efter endt barsel i en passende stilling i overensstemmelse med ligebehandlingsloven. Klager skulle undervise i dansk og introdansk i indklagedes gymnasieafdeling, hvilket hun også underviste i, før hun blev sygemeldt op til sin barselsorlov.

Klager svarede samme dag, at hun havde fået den opfattelse, at hun kun skulle undervise i 1.g, og at en nyansat lærer skulle undervise i 2. og 3.g. Klager oplyste også, at hun havde talt med den nye rektor, der havde lagt op til, at klager kunne komme til at undervise fra 5. klasse og opefter.

Den stedfortrædende rektor oplyste hertil, at klager ville vende tilbage til dansk i 1.g og introdansktimer, og at dansk i 2. og 3.g ville blive varetaget af en ny dansklærer. Den stedfortrædende rektor foreslog et møde den 2. september 2016 med deltagelse af klagers faglige organisation.

Det fremgår af udtalelse dateret 5. september 2016 fra indklagedes daværende rektor, at klager blev ansat til at være dansklærer og føre alle elever i gymnasiet op til den skriftlige danske studentereksamen på A-niveau. Derudover skulle klager undervise de elever, der havde brug for det, i støttende introdansk. Kernen i ansættelsen var altså dansk A-niveau.

Det fremgår videre af udtalelsen, at indklagede kun havde én klasse pr. årgang, og at klagers timefordeling derfor på ansættelsestidspunktet blev aftalt til at være således:

1.g dansk A niveau tre lektioner pr uge

2.g. dansk A niveau fire lektioner pr. uge

3.g. dansk A niveau fire lektioner pr. uge

Resten af klagers skema skulle fyldes op med introdansk i det omfang, eleverne på de forskellige årgange havde brug for det.

Ifølge udtalelsen var der det år, hvor klager blev ansat, kun én elev i 2.g., hvorfor vedkommende deltog i undervisningen i 3.g. Da der således reelt kun var to klasser i gymnasiet, var indklagede nødsaget til at give klager to ugentlige lektioner i introdansk i grundskolen og skolevejledning i 8. og 9. klasse. Klager gik med til den midlertidige ordning, indtil eleven i 2.g var blevet student, og der igen kom en rigtig klasse og derved timer til at udfylde en fuldtidsstilling til klager.

For skoleåret 2014/2015 var klagers timefordeling således:

Dansk A niveau 1., 2. og 3.g syv lektioner pr. uge

Introdansk gymnasiet seks lektioner pr. uge

Introdansk grundskole to lektioner pr. uge (midlertidigt)

Studievejledning 8. og 9. klasse midlertidigt

En konsulent fra klagers faglige organisation henvendte sig den 15. september 2016 til en kontorchef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med spørgsmål til faget dansk som andetsprog. Konsulenten oplyste i mailen, at indklagede havde et kursus kaldet introdansk, hvilket skolen gerne ville sætte gymnasielærere til at undervise. Konsulenten oplyste videre, at faget tilsyneladende kun blev udbudt som forsøgsfag på institutioner med HF-enkeltfag. Konsulenten spurgte, om indklagede havde en ansøgning liggende om at kunne udbyde faget.

Kontorchefen svarede, at det nok ikke var dansk som andetsprog som indklagede udbød. Kontorchefen skrev, at der muligvis var tale om noget, der mindede om frivillig undervisning. Ifølge kontorchefen udbød indklagede ikke en dansk gymnasieuddannelse, men en gymnasial uddannelse i henhold til en særlig aftale mellem danske myndigheder og myndighederne land X. Indklagede havde derfor mange fag, der ikke kunne henføres til de danske regler, og uddannelsen var grundlæggende en studentereksamen fra land X tilføjet enkelte danske elementer.

Den 4. november 2016 skrev indklagedes vicerektor til klagers faglige organisation, at klager var blevet tilbudt de samme vilkår efter sin barselsorlov, som dem hun havde haft forinden, og at der ikke var tale om væsentligt ændrede ansættelsesvilkår. Det fremgår af brevet:

”[Indklagede] er en privatskole med en stor grundskole og en mindre gymnasieoverbygning.

Før [klager] gik på barsel varetog hun danskundervisningen på A-niveau i 2 gymnasieklasser samt dansk-som-andetsprog i gymnasieafdeling og i udskolingen plus diverse opgaver i grundskolen – for at vi kunne udfylde årsnormen. Dog med arbejdstidsregler og løn gældende for GL.

Som nævnt ved forhandlingsmødet med GL, tilbyder vi [klager] at vende tilbage og varetage dansk på A-niveau i en af vores tre gymnasie klasser samt timer dansk som andetsprog i gymnasieafdelingen.

Time/fagfordelingen for næste skoleår går i gang i april, og der vil [klager] indgå på lige fod med andre medarbejdere. Dog drøftede vi også ved sidste forhandlingsmøde med GL, at [klager] i skoleår 17/18 kunne overtage fransk undervisningen i gymnasiet.

…”

Klagers faglige organisation skrev til indklagede den 16. november 2016, at klager ikke endnu havde modtaget et skema for sine arbejdsopgaver fra den 13. december 2016. Den faglige organisation insisterede på, at indklagede straks og senest den 21. november 2016 entydigt og klart meddelte klager, hvilke opgaver, klager skulle løse i indeværende skoleår, og at dette ville være den eneste måde, hvorpå det kunne afklares, om indklagede overholdt klagers rettigheder i henhold til ligebehandlingsloven. Hvis indklagede ikke fremlagde et skema og en beskrivelse af arbejdsopgaver, ville klagers faglige organisation opfatte dette som udtryk for, at indklagede ikke ville benytte klager til undervisning i dansk på A niveau på tre hold, hvilket ville være ulovlig forskelsbehandling.

Den 21. november 2016 sendte indklagede klagers skema til den faglige organisation. Indklagede oplyste, at det var indklagedes opfattelse, at indklagede gennem samtaler og møder gentagne gange inden for de seneste måneder fuldt ud havde opfyldt forventningen om, at der foretages planlægning og meddeles i god tid, inden opgaverne skulle afvikles. Indklagede ville igen gøre opmærksom på, at klager før sin barsel varetog opgaver i både grundskolen og gymnasieafdelingen, at hun aldrig var lovet en særlige timefordeling, og at hun ville vende tilbage til en stilling med alle væsentlige vilkår og forhold intakte i forhold til før barslen.

Det vedlagte skema så ud som følgende:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

1

Beskæftigelsesgraden i gymnasieafdelingen, skoleår 16/17, for klager var også vedlagt:

2

Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 19. december 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for en forskelsbehandling, da hun efter sin barselsorlov fik tildelt væsentligt færre timer med gymnasial undervisning i dansk, end hun havde før sin barselsorlov.

Efter ligebehandlingslovens § 8 a har klager ret til at vende tilbage til samme arbejde eller tilsvarende arbejde.

Klager blev deltidssygemeldt på grund af graviditet i august 2015. Hun blev sygemeldt på fuld tid i september 2015. Hun var herefter på barselsog forældreorlov frem til 13. december 2016.

Klagers daglige arbejde før sygemelding og barselsorlov bestod af al danskundervisning på gymnasialt A-niveau. Derudover forestod klager støttende intro-danskundervisning til de elever, der måtte have behov for det. I skoleåret 2014/2015 og 2015/2016 havde klager syv lektioner pr. uge i dansk niveau A. På grund af, at der kun var en elev i 2.g, og eleven fulgte danskundervisningen i 3.g., blev klager tildelt to lektioner i introdansk i grundskolen og studievejledning i grundskolen, ind til hun igen kunne have danskundervisning på tre hold.

Pr. 1. august 2016 ansatte indklagede en ny lærer, lærer A, der blev tildelt dansk på niveau A i 2. og 3.g i skoleåret 2016/2017, og klager fik lektionerne i 1.g. Klager fik alene tre lektioner om ugen i dansk på A niveau, og hun blev pålagt forøgelse af såvel introdansk i gymnasiet og i omfanget af grundskoleundervisning.

Undervisning i dansk som andetsprog/introdansk er ikke gymnasial undervisning, og det tilkommer ikke indklagede at karakterisere anden undervisning end den, som Undervisningsministeriet har godkendt som undervisning i dansk som andetsprog. Ved at bruge denne betegnelse for undervisning af anden karakter har indklagede helt entydigt givet klager indtryk af, at hendes stilling var forbundet med at undervise på gymnasialt niveau.

Klager fik således færre lektioner som underviser på gymnasialt niveau end det, der var forudsat ved ansættelsen. Der var derudover tale om færre lektioner i dansk på niveau A, end lærer A fik. Det var derfor en negativ stillingsændring for klager.

Indklagedes adfærd, særligt den tidligere rektors tilkendegivelser på tidspunktet for ansættelsen og i tiden efter ansættelsen, var egnet til at skabe en tvivl om indholdet af den stilling, som klager blev ansat i. Indklagede gav samtidig klager anledning til at tro, at den undervisning, som hun skulle forestå, var direkte relateret til undervisning i dansk på gymnasialt niveau og ikke folkeskoleniveau, og at undervisning på andet niveau ville være midlertidig og af meget begrænset omfang.

Da klager gik på barselsorlov, havde hun overtaget alle dansktimer i gymnasiet fra lærer B og lærer C. Lærer B vikarierede for klager under hendes barselsorlov i fire af hendes dansktimer. Lærer A fik de fire dansktimer, som lærer B vikarierede for klager. Lærer A overtog derfor ikke timer fra andre medarbejdere end klager, og i realiteten var hun vikar for klager. Klager antager, at indklagede efter ansættelsen af lærer A ikke har haft vikarer til at varetage danskundervisning på gymnasieniveau.

Indklagede valgte at beholde lærer A frem for at genindsætte klager i klagers stilling. Dette er at sidestille med en situation, hvor en arbejdsgiver vælger at beholde barselsvikaren frem for den fastansatte medarbejder, der vender tilbage fra barsel, hvilket er i strid med ligebehandlingsloven.

Det var indklagedes risiko, hvis indklagede ikke kunne opfylde sine forpligtelser over for klager, og indklagede kunne have undladt at ansætte yderligere personer med undervisningskompetence i dansk. Hvis indklagede ikke havde ansat lærer A, ville indklagede have undgået at måtte pålægge klager undervisning på ikke-gymnasialt niveau. Det er ikke oplyst af indklagede, hvorfor overtalligheden i forhold til undervisning på gymnasialt niveau i dansk førte til en reduktion af klagers timeantal. Det havde været muligt at fordele de timer, som ikke var på gymnasialt niveau, til lærer A frem for at give dem til klager.

Lærer A blev ansat som gymnasielærer og ikke som pædagogisk leder, uanset om indklagede havde planer om noget andet. Indklagede er opfordret til at fremlægge ansættelsesbrev, stillingsbeskrivelse og skema for lærer A.

Den stilling, der blev besat, blev ikke besat med en lærer med en hvilken som helst undervisningskompetence. Den stilling, som lærer A tiltrådte, var slået op i forhold til undervisningskompetence i dansk og ikke i andre fag. Der var derfor reelt ikke forskel mellem lærer A og klager, og klager kunne derfor varetage alle de opgaver, som lærer A blev ansat til at varetage.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at det forhold, at lærer A forestod undervisning i dansk på gymnasialt niveau, ikke udsprang af klagers afholdelse af barselsorlov.

Indklagede lagde således vægt på klagers afholdelse af barselsorlov ved tildelingen af arbejdsopgaver i skoleåret 2016/2017, hvorved hun blev behandlet mindre gunstigt som følge af afholdelsen af orlov.

Det er ikke korrekt, at klager indgik på lige fod med de øvrige ansatte ved tildeling af fag i skoleåret 2016/2017. Dette følger modsætningsvist af, at indklagedes i brev af 4. november 2016 skrev, at timeog fagfordelingen for skoleåret 2017/2018 ville gå i gang i april, og at klager der ville indgå på lige fod med andre medarbejdere.

Det er heller ikke korrekt, at klager havde 100 procents beskæftigelse i gymnasiet, hvilket netop er årsagen til klagen til Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede er opfordret til at uddybe gennemgangen af udviklingen af den danske del af lærerstaben. Udviklingen er ikke sigende i forhold til udviklingen af antal medarbejdere/antal årsværk i forhold til undervisning, som klager havde kompetence til at varetage. Indklagede er også bedt om at redegøre for det antal timers undervisning, der udførtes af de enkelte lærere i faget dansk på A niveau før og efter klagers barsel.

Klager bestrider, at hun blev anmodet om at forestå udarbejdelse af læseplaner for dansk som andetsprog i gymnasiet. Dette giver heller ikke mening, da indklagede ikke kan udbyde denne undervisning.

Skolens organisation af ledelsen og skolens størrelse er sagen uvedkommende, idet klagen vedrører forskelsbehandling ved planlægning af klagers arbejde som gymnasielærer efter endt barsel. I øvrigt er de oplyste ledelsesændringer udokumenterede.

Klager ønsker godtgørelse, der bør fastsættes svarende til den godtgørelse, som hun ville blive tilkendt, hvis hun var blevet afskediget. Godtgørelsen bør som følge af klagers anciennitet svare til mellem seks og ni måneders løb.

Indklagede gør gældende, at ligebehandlingsloven ikke er blevet overtrådt. Klager er ikke på nogen måde blevet forskelsbehandlet eller stillet mindre gunstigt. Klagers situation kan ikke sidestilles med en opsigelse på grund af barselsorlov.

Indklagede har derimod iagttaget og handlet på baggrund af bestemmelserne i ligebehandlingsloven. Klager er vendt tilbage til samme eller tilsvarende arbejde. Alle væsentlige forhold, herunder timeantal, undervisningsindhold, løn, generelle arbejdsvilkår, forventninger og muligheder på skolen, var de samme eller umiddelbart sammenlignelige før og efter barselsorlov.

Den indklagede skole har cirka 600 elever fra 0. klasse til 3.g. I gymnasiet var der 34 elever fordelt på 1.-3.g. i skoleåret 2016/2017. De fleste elever har ikke dansk baggrund, og støtte til at lære dansk er en væsentlig kerneaktivitet på skolen med for tiden 40 lektioner pr. uge i hold sammensat henover årgangene.

Dansk som andetsprog og introdansk anvendes ved indklagede som dækning for samme mål, nemlig at lære ikke-dansksprogede børn dansk som deres primære andetsprog, da undervisningen på skolen foregår på dansk og sproget i land X. I sprogudvalget var navngivningen i skoleåret 2014/2015 et stort emne, da elever, lærere og forældre mente, at faget efter sit indhold var omfattet af betegnelsen ”som andetsprog” og ikke ”introduktion”. Umiddelbart efter sommerferien 2015 foreslog sprogudvalget betegnelsen dansk som andetsprog.

Indklagede medgiver, at det ikke tilkommer indklagede at karakterisere anden undervisning end den, som Undervisningsministeriet har godkendt som undervisning i dansk som andetsprog. Indklagede har dog begrundet, hvorfor indklagede har valgt dansk som andetsprog som intern betegnelse.

De gymnasieelever, der deltager i dansk som andetsprog/introdansk, oplever undervisning på gymnasialt niveau byggende på dansk curriculum, så eleverne kan opnå det forventede niveau ved den gymnasiale afgangseksamen. Det tosprogede miljø på skolen og støtten til at mestre både dansk og sproget i land X spiller en afgørende rolle på skolen.

Klager blev ansat i en stilling, der var opslået som ”gymnasielærer i dansk og dansk som andetsprog”. Det fremgår også af hendes ansøgning, at hun søgte en stilling i faget dansk og dansk som andetsprog.

Ifølge en oversigt over de kandidater, der var indkaldt til samtale, anførte den tidligere rektor, at alle de indkaldte ansøgere havde enten undervist i faget dansk som andetsprog i gymnasiet og/eller læst faget dansk som andetsprog. Det blev altså tillagt afgørende vægt og betydning for ansættelsen, at kandidaten kunne og skulle undervise i dansk som andetsprog, uanset at der også på dette tidspunkt var en intern betegnelse af faget.

Klager blev ansat på almindeligt gældende vilkår som gymnasielærer med fuldt timeantal uden angivelse af, hvilke opgaver, der skulle løses. Indklagede har ikke givet klager anledning til at antage, at hun skulle forestå undervisning direkte relateret til dansk på gymnasialt niveau.

Formanden for skolekommissionen, der formelt ansætter personale på skolen, har oplyst, at der ikke har været tale om andet stillingsindhold end det opslåede og det, klager søgte, dvs. danskundervisning i gymnasiet og dansk som andetsprog. Intet taler for, at der ved klagers ansættelse blev sigtet mod dansk på A-niveau, og der kunne således ikke være tvivl om, at ansættelsen bestod af en kombination af dansk og dansk som andetsprog/introdansk med hovedvægten på gymnasialt niveau.

Den danske del af lærerstaben i gymnasiet var begrænset og spredt på følgende personer på tidspunktet for klagers ansættelse:

Den nuværende viceskoleleder: 15 procent beskæftigelse i gymnasiet i fagene tysk og historie, resten i grundskolen. Fra sommeren 2014 har hun kun været i grundskolen. Lærer B: 23 procents beskæftigelse i gymnasiet i fagene dansk og sport, resten i grundskolen. Lærer C: 37 procents ansættelse med beskæftigelse i gymnasiet i fagene dansk og kemi frem til oktober 2015. Lærer D: 100 procents beskæftigelse i gymnasiet i faget historie, herunder med pædagogisk ledelse og koordinationsansvar. Lærer E: 16 procents beskæftigelse i gymnasiet i faget fransk, resten i grundskolen. Lærer F: 12 procents beskæftigelse i gymnasiet i fagene tysk og musik, resten i grundskolen. Klager blev tildelt dansktimer fra lærer B, og lærer C ophørte på samme tid.

Derudover var otte lærere udsendt fra land X. Disse lærere underviste for hovedpartens vedkommende i blandt andet historie, religion og naturvidenskab.

Den tidligere rektor fratrådte i sommeren 2015, hvilket var nogle måneder før klagers sygemelding. Frem til november/december 2015 arbejdede skolekommissionen med forslag til en ny ledelsesstruktur, der blandt andet blev forhandlet med myndighederne fra land X. Den vedtagne struktur medførte, at der blev ansat en administrativ leder fra februar 2016, og der blev i april 2016 opslået en stilling som pædagogisk leder i gymnasiet. Den pædagogiske leder skulle sammen med den allerede ansatte pædagogiske leder fra land X varetage koordinationen af gymnasiet. I sommerferien 2016 rejste en af de udsendte lærere, der indtil da havde det overordnede ansvar for gymnasiet, retur til land X. En dansk medarbejder, der også havde varetaget opgaver på overordnet koordinationsniveau, overgik til stillingen som underviser i gymnasiet i en tidsbegrænset stilling frem til sommeren 2017, hvor hun ønskede at gå på pension. En ny rektor startede på skolen den 1. august 2016 med overordnet ansvar og fokus på gymnasiet. Der var således ændringer i ledelsen, ansvarsfordelingen og i varetagelsen af de daglige opgaver.

Stillingen, der blev besat pr. 1. august 2016, var den samme som den, der første gang blev opslået i april 2016. Her søgtes en pædagogisk leder med undervisningsforpligtelse. Det var dog ikke muligt at finde en ansøger, der ville påtage sig opgaven på de tilbudte vilkår, da det ikke var en attraktiv ledelsesstilling.

I midten af juni 2016 besluttede skolekommissionen og skoleledelsen at genopslå stillingen med ændringer, så titlen blev gymnasielærer til undervisning i dansk og administrative/pædagogiske opgaver med henblik på at tiltrække kandidater, der vægtede undervisning og ledelse/koordination lige meget. Den søgte fagprofil var den samme som i det oprindelige opslag, da indklagede ønskede at kunne disponere ud fra de personer, disses kvalifikationer og de skemaer, der var til rådighed. Indklagede søgte kandidater med forskellige fagkombinationer og ikke kun med undervisningskompetence i dansk. Der foreligger ikke en særskilt stillingsbeskrivelse.

Det lykkedes at ansætte lærer A, der var den bedst egnede ansøger. Lærer A havde dansk som fag. Fagkombinationen havde sekundær betydning i forhold til ønsket om en pædagogisk/administrativ opgavevaretagelse. Lærer A blev ansat på en gymnasielæreroverenskomst og standard ansættelsesbrev.

Ansættelsen af lærer A var således udtryk for den strukturændring, der var besluttet af skolekommissionen. Skolens organisation af ledelse og skolens størrelse er i allerhøjste grad vedkommende for sagen, da det netop var beslutningen om ledelsesstrukturen og almindelige, løbende beslutninger taget af ledelsen om arbejdstilrettelæggelsen på et område med ganske få elever og lærere, der er afgørende for arbejdsfordelingen.

Ved lærer A’s ansættelse gik lærer D ned i tid og afgav alle sine pædagogiske koordinationsopgaver til lærer A. Det er således ikke korrekt, at lærer A ikke blev ansat som pædagogisk leder. Hun blev heller ikke ansat som barselsvikar for klager.

Lærer A var ansat med otte timers undervisningsforpligtelse. Da ansættelsen skete før sommerferien med start 1. august 2016, dvs. fire måneder før klagers forventede tilbagekomst, indgik lærer A med otte lektioner pr. uge i gymnasiet og herudover pædagogisk koordination. Der har ikke været tale om et ønske eller en beslutning om forskelsbehandling på grund af køn eller om at stille klager mindre gunstigt på grund af orloven, men om nødvendige og almindeligt forekommende ledelsesmæssige beslutninger, der fandt sted i den periode, hvor klager havde barselsorlov.

Lærer A var ansat på fuld tid og havde ansvaret for prøvetilrettelæggelse og afholdelse, forhold vedrørende lovgivningen på studenterområdet, karakterberegning og oversættelse, markedsføring og rekruttering til gymnasiet samt generel varetagelse af vikarplanlægningen.

Der er derfor ikke tale om en situation, hvor en arbejdsgiver har valgt at beholde barselsvikaren i klagers stilling. Der er heller ikke belæg for klagers påstand om, at der reelt ikke var forskel mellem lærer A og klager, og at klager kunne varetage alle de opgaver, som lærer A blev ansat til at udføre.

Under klagers barselsorlov blev hendes skema delt mellem lærer B og en nyansat vikar, der begge er adjunkter, hvilket understøtter den betydning, undervisningen, som klager varetog, havde for skolen. Fra sommeren 2016 til december 2016 blev dansktimerne varetaget af lærer A og vikaren. Efter klagers tilbagekomst overtog klager alle vikarens timer og vendte tilbage til den oprindelige fagog niveaukombination.

Fordelingen af lektionerne på dansk A niveau og introducerende danskundervisning/dansk som andetsprog varierede og svarede til den forventning, som klager blev stillet i udsigt ved ansættelsen. Der var som før klagers orlov i al væsentlighed tale om undervisning i gymnasiet over for gymnasieelever og med fagligt indhold på gymnasieniveau. Undervisning på ikke-gymnasialt niveau var fra starten og udgør fortsat et meget

begrænset omfang. Denne grundskoleundervisning er med 9. klasses elever.

Der var i skoleåret 2014/2015 16 skemalagte timer, heraf tre i grundskolen. I 2015/2016 havde klager 17 skemalagte timer, heraf tre i grundskolen. I begge skoleår havde hun derudover studievejledning. I skoleåret 2016/2017 havde klager 16 skemalagte timer, heraf fire i grundskolen og ingen studievejledning. Det er korrekt, at antallet af timer på A niveau var faldet i det nye skema, men undervisning i dansk i gymnasiet udgjorde det samme omfang gennem hele ansættelsen, nemlig 13 timer i 2014/2015, 14 timer i 2015/2016 og 12 timer i 2016/2017.

Som normalt blev skemaerne lagt ud fra de tilstedeværende lærerressourcer ved skoleårets start. Klagers skema blev lagt på baggrund af, at gymnasiet var og er præget af kombinationsansættelser, et naturligt flow af tilog fratrædelser af lærere, og at indklagede har været i en konstituerings-og opbygningsfase i forhold til ledelsen.

Klager indgik på lige fod med de øvrige ansatte, da skemaerne for skoleåret 2016/2017 blev lagt. Det kan ikke ud fra rektorens bemærkninger i brev af 4. november 2016 om time/fagfordeling for næste skoleår konkluderes, at klager ikke indgik på lige fod med andre medarbejdere. Det fremgår af brevet, at der forud for næste skoleår vil være en normal skemalægning, ligesom der har været gennem alle årene.

I december 2016 var fordelingen af lektioner følgende:

Klager: 100 procents beskæftigelse i gymnasiet i faget dansk. Lærer A: 100 procents beskæftigelse i gymnasiet i faget dansk og med pædagogisk ledelse og koordinationsansvar – halv tid danskundervisning og halvtid koordination/ledelse. Lærer B gik fra 23 procents beskæftigelse i gymnasiet til 8,8 procents beskæftigelse i faget sport for at afgive dansktimer til klager og lærer A. Resten af tiden er lærer B beskæftiget i grundskolen. Lærer D: 41 procents beskæftigelse og ansættelse i gymnasieafdelingen i faget historie. Lærer D har også undervisningskompetence i samfundsfag. Lærer E: 22,5 procents beskæftigelse i gymnasiet i faget fransk, resten i grundskolen. Lærer G: 100 procents beskæftigelse i gymnasiet i fagene religion, tysk og tysk som andetsprog.

Derudover var otte lærere udlånt fra land X. Fra december 2016 har den medarbejder, der var vikar for klager, fungeret som vikar i introdansk i grundskolen.

Tre af lærerne underviste/løste opgaver i grundskolen, og dagligdagen var, at der var flydende overgange mellem områderne.

Efter barslen blev klager tildelt opgaven med at udarbejde læseplaner for dansk som andetsprog i gymnasiet. Dette fremgår af arbejdstidsfordelingen og skemaet for skoleåret 2016/2017. Tildelingen af timer til at udvikle planer for faget var begrundet i et ønske om at bruge den danskfaglighed som klager repræsenterede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en lønmodtager, der har udnyttet retten til fravær efter barselloven, har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige.

Det fremgår også af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må udsætte en lønmodtager for mindre gunstig behandling på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt den mindre gunstige behandling finder sted under graviditet eller afholdelse af barselorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at behandlingen ikke er begrundet i disse forhold.

Nævnet vurderer, at klager efter afholdt barselsorlov ikke vendte tilbage til arbejdsvilkår, der var mindre gunstige for hende.

Det forhold, at klager efter sin barselsorlov skulle undervise færre timer i dansk på A niveau og flere timer i dansk som andetsprog/introdansk i gymnasiet, og at hun i mindre omfang fortsat skulle undervise elever i grundskolen, kan efter nævnets vurdering ikke sidestilles med mindre gunstige arbejdsvilkår.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at klager blev ansat til at varetage undervisning i dansk og dansk som andetsprog på gymnasielæreroverenskomst, og at hun efter sin barsel fortsat var ansat på gymnasielæreroverenskomst, ligesom der ikke øvrigt er beskrevet ændrede ansættelsesvilkår.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 8 a om ret til at vende tilbage til samme eller tilsvarende arbejde

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

<2016-6810-66633>