Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om retsafgifter og retsplejeloven

(Nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. august 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 450 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. §§ 1-5 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 1. Ved sagens anlæg betales 500 kr. Dette gælder dog ikke, når retssagsbehandling indledes på grundlag af et betalingspåkrav i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt.

Stk. 2. For sager, som angår penge eller penges værd, og hvor værdien overstiger 50.000 kr., betales ved sagens anlæg yderligere 250 kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr.

Stk. 3. Den samlede betaling efter stk. 1 og 2 kan højst udgøre 75.000 kr. I sager, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 335 a eller markedsføringslovens § 23, kan den samlede betaling efter stk. 1 og 2 dog højst udgøre 2.000 kr.

§ 2. For sager, som angår penge eller penges værd, og hvor værdien overstiger 50.000 kr., betales afgift for domsforhandlingen eller for skriftlig behandling, der træder i stedet herfor.

Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 udgør 750 kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 kan højst udgøre 75.000 kr. I sager, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 335 a eller markedsføringslovens § 23, kan afgiften efter stk. 1 dog højst udgøre 2.000 kr.

Stk. 4. Afgiften efter stk. 1 skal betales ved fastsættelsen af tidspunktet for domsforhandlingen, dog tidligst 3 måneder før domsforhandlingen. Afgiftspligten efter stk. 1 bortfalder, hvis der senest 6 uger før domsforhandlingen gives retten meddelelse om, at sagen er bortfaldet.

Stk. 5. I sager, der afgøres uden mundtlig domsforhandling, skal afgiften efter stk. 1 betales, når der træffes beslutning om skriftlig behandling. Afgiftspligten efter stk. 1 bortfalder, hvis der inden indleveringen af det sidste procedureindlæg gives retten meddelelse om, at sagen er bortfaldet.

Stk. 6. I sager, der afsluttes uden dom, ved udeblivelsesdom eller ved, at en part tager bekræftende til genmæle, tilbagebetales en tredjedel, dog mindst 500 kr., af afgiften efter stk. 1.

§ 3. Sagens værdi bestemmes efter påstanden i stævningen. Ved fastsættelsen af afgiften efter § 2 bestemmes sagens værdi dog efter påstanden på det tidspunkt, hvor afgiften skal betales, jf. § 2, stk. 4 og 5. Omfatter påstanden flere krav, er sagens værdi den samlede værdi af disse krav, også hvor sagen anlægges af flere sagsøgere eller mod flere sagsøgte. Renter og omkostninger medregnes ikke.

Stk. 2. Angår påstanden en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange, beregnes værdien ved at gange ydelserne pr. år med 10, jf. dog stk. 3. Angår påstanden en ydelse, der skal betales et bestemt antal gange, beregnes værdien ved at gange ydelsen pr. gang med antallet af gange, ydelsen skal betales. Værdien kan dog ikke overstige ydelserne pr. år ganget med 10, jf. dog stk. 3. Er ydelserne ikke af samme størrelse, lægges ydelserne for det sidste år inden sagens anlæg til grund for beregningen.

Stk. 3. Værdien af sager i henhold til lejeloven eller erhvervslejeloven beregnes, når sagen omfattes af stk. 2, 1. pkt., ved at gange den årlige ydelse, påstanden angår, med 5. Omfattes sagen af stk. 2, 2. pkt., kan værdien ikke overstige ydelserne pr. år ganget med 5. For sager i henhold til lejelovens §§ 87 og 93 eller erhvervslejelovens §§ 65 og 71 fastsættes sagens værdi dog til 1 års leje.

Stk. 4. Kan sagens værdi ikke bestemmes på grundlag af påstanden i stævningen, skal sagsøgeren anslå værdien så nøjagtigt som muligt. Om fornødent ansætter den myndighed, der beregner afgiften, værdien ved et skøn.

Stk. 5. Udvides påstanden, omberegnes afgiften på grundlag af den udvidede påstand.

§ 4. Uanset §§ 1-3 er afgiften altid 400 kr., der betales ved sagens anlæg, i sager om

1) servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke svares vederlag,

2) mortifikation af værdipapirer eller af servitutter, brugsrettigheder og grundbyrder,

3) erhvervelse af ejendomsdom eller

4) dødsformodning.

Stk. 2. Omfatter søgsmålet både krav, der er omfattet af stk. 1, og krav, der ikke er omfattet af stk. 1, betales afgift efter §§ 1-3.«

2. I § 10 ændres »første« til: »tidligere«.

3. § 11, nr. 5, ophæves, og i nr. 4 ændres »fremsættes,« til: »fremsættes.«.

4. I § 15 a, stk. 3, 1. pkt., udgår »med tillæg af 2 pct. af den del af kravet, der overstiger 6.000 kr.«

5. § 15 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Anmoder fordringshaveren både om, at udlæg iværksættes uden fornyet anmodning, såfremt skyldneren ikke fremsætter indsigelser, og om, at retssagsbehandling indledes på grundlag af betalingspåkravet uden indlevering af stævning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser, betales yderligere 300 kr. Iværksættes tvangsfuldbyrdelse i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., bortfalder afgiftspligten efter 1. pkt. i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 6. Indledes retssagsbehandling i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt., bortfalder den del af afgiften efter 1. pkt., der overstiger 100 kr. Afgiftspligten efter 1. pkt. bortfalder helt, hvis sagen afsluttes uden iværksættelse af tvangsfuldbyrdelse i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., eller indledning af retssagsbehandling i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt.«

6. I § 50, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»§ 2, stk. 6, finder ikke anvendelse.«

7. § 50, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For anke til landsret udgør afgiften efter § 1 eller § 4 dog mindst 750 kr. For anke til Højesteret forhøjes afgiften med 50 pct., og afgiften efter § 1 eller § 4 udgør mindst 1.500 kr.«

8. Efter § 51 indsættes:

»§ 52. Hjemvises en sag til ny behandling i tidligere instans, tilbagebetales ankeafgiften.«

9. § 61, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Afgiftspligten efter § 2 påhviler den, der har anlagt sagen, jf. dog § 7.«

10. I § 62 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Betales afgiften efter § 2 ikke efter påkrav, kan retten fastsætte en frist for afgiftens betaling. Betales afgiften ikke inden fristens udløb, afvises sagen, jf. dog § 7. I så fald bortfalder afgiften efter § 2.«

§ 2

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, foretages følgende ændring:

1. § 228, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Renter og omkostninger medregnes ikke.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2005 og finder anvendelse i sager, der anlægges eller ankes efter lovens ikrafttræden.

Givet på Marselisborg Slot, den 22. december 2004

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Lene Espersen