Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bilstøtte på psykisk grundlag.
Den fulde tekst

Nyt fra Ankestyrelsen - bilstøtte på psykisk grundlag - af fuldmægtig Inge Henriksen

 

Ankestyrelsen har for nylig behandlet en sag om bilstøtte til en ansøger med en psykisk lidelse.

Sagen var antaget til principiel behandling med henblik på afklaring af betydningen af nedsat funktionsevne som følge af psykiske lidelser, herunder panikangst i forhold til betingelserne for bilstøtte, jf. §§ 1 og 2 i Socialministeriets bilbekendtgørelse.

Ansøger modtog mellemste førtidspension og havde et skånejob på 20 timer ugentligt. Arbejdsstedet lå ca. 5 km fra bopælen. Der var et kørselsbehov til og fra skånejob og i forbindelse med besøg hos familie og venner.

Ansøger havde i sin ansøgning om bilstøtte anført, at han ikke kunne benytte offentlige transportmidler, fordi han led af angst/panikangst. Hans gangdistance var begrænset til 1-2 km på grund af problemer med nakke og ryg.

Ansøgers helbredsforhold var beskrevet i journaloplysninger fra et psykiatrisk hospital og i en generel helbredsattest fra egen læge. Det fremgik heraf, at han havde en svær kronisk psykisk lidelse med angsttilstand.

Amtskommunen gav afslag på støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse. Ansøgningen blev vurderet i forhold til bilstøtte på erhvervsmæssigt grundlag.

Amtskommunens begrundelse var, at ansøgers funktionsevne ikke var varigt nedsat i et omfang, der i væsentlig grad vanskeliggjorde hans mulighed for at fastholde et arbejde.

Amtskommunen var opmærksom på, at han led af en svær angsttilstand, der forhindrede ham i at anvende offentlige transportmidler, men fandt, at da han ikke havde fysiske forhold der begrænsede hans funktionsevne, ville det ikke være udelukket, at han på anden vis kunne komme til og fra sit arbejde.

Amtskommunen henviste endvidere til, at der i lægeoplysningerne var beskrevet en svær panikangst, der var i behandling. Der var ikke beskrevet fysiske forhold, der begrænsede funktionsevnen.

Det sociale nævn tiltrådte amtskommunens afgørelse. Nævnet anførte i sin begrundelse, at mandens evne til at gå var uden væsentlige fysiske begrænsninger.

Selvom hans psykiske lidelse voldte ham store problemer, når han skulle anvende offentlige transportmidler, var det nævnets vurdering, at hans samlede helbredsmæssige forhold ikke til stadighed burde forhindre transport til og fra arbejde på anden vis.

Det var nævnets opfattelse, at hans fysiske tilstand ikke burde forhindre ham i at anvende cykel eller evt. knallert til denne transport over en stor del af året.

Ankestyrelsen fandt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at det kunne vurderes om ansøger var berettiget til støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til fornyet vurdering og afgørelse i amtskommunen efter indhentelse af en psykiatrisk speciallægeerklæring om ansøgers psykiske tilstand, herunder særligt i forhold til spørgsmålet om hans eventuelle behov for bilstøtte.

Erklæringen burde desuden indeholde en vurdering af mulighederne for ved de eksisterende behandlingsmetoder at mindske hans angstsymptomer.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgers angstsymptomer i forhold til kørsel med bus og tog først havde udviklet sig til et betydeligt funktionshæmmende omfang efter februar 1997.

Selv om det i en generel helbredserklæring fra maj 1999 var anført, at hans psykiske lidelse ikke var behandlelig ud over det allerede forsøgte, vurderede Ankestyrelsen at det ikke kunne udelukkes, at der var behandlingsmuligheder for de angstsymptomer han havde i forbindelse med benyttelse af offentlige transportmidler.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der er lægevidenskabelig erfaring for, at det ganske ofte er muligt effektivt at behandle fobiske angsttilstande, f.eks. ved terapi og medicamental behandling.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det ikke af de foreliggende oplysninger i sagen fremgik, at det i ansøgers tilfælde var forsøgt at foretage en systematisk længerevarende behandling af hans angstsymptomer i forhold til at køre med bus og tog.

Ankestyrelsen henviste iøvrigt til, at det er anført i bilbekendtgørelsens § 1, at der kan ydes støtte til køb af bil til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til af færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.

Ankestyrelsen fandt, at afgørelsen af om en svær kronisk angsttilstand, der medfører at en person er ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, kan give anledning til bilstøtte, beroede på en konkret vurdering. Ved denne vurdering måtte der lægges vægt på lidelsens sværhedsgrad, herunder behandlingsmulighederne samt kørselsbehovet.

Afgørelsen vil ikke blive udsendt som SM.