Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 93-17 om adoption uden samtykke - manglende forældreevne - barnets tilknytning til plejefamilie - særlige tilfælde - dokumentationskrav - krav til indstilling

Principafgørelsen fastslår

Resumé:

I forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, hvor det antages, at barnet vil være anbragt i en længere årrække, skal kommunen overveje adoption under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.

Adoption af et barn skal altid være til barnets bedste, uanset om adoptionen sker med eller uden samtykke.

Hvis kommunen vurderer, at betingelserne for adoption af et barn er opfyldt, men ikke kan gennemføres med samtykke fra forældrene, kan kommunen forelægge sagen for børn og unge-udvalget.

Adoption uden samtykke kan ske i 3 situationer:

- Det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoptionen af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet, eller

- Hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og barnets relation til sine forældre, eller

- I særlige tilfælde, hvor væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.

Samtykke til adoption:

Bortadoption kræver sædvanligvis samtykke fra forældrene. Hvis forældrene giver udtryk for, at de ønsker bortadoption af deres barn, men ikke skriver under på de relevante papirer og afviser kontakt og samarbejde med relevante instanser og personer, kan sagen ikke behandles som adoption med samtykke. Kommunen kan, hvis betingelserne for adoption uden samtykke vurderes at være opfyldt, forelægge sagen for børn og unge-udvalget.

Adoption, hvor manglende forældreevne har varig karakter:

Kommunen skal sandsynliggøre, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Der skal foretages en vurdering, også kaldet prognosevurdering af, om forældrenes manglende forældreevne i løbet af barnets opvækst kan udvikle sig så meget, at de vil kunne tage sig af barnet i hjemmet og varetage omsorgen. I vurderingen indgår blandt andet en beskrivelse af forældrenes kognitive og følelsesmæssige funktionsniveau og deres livsforløb. I beskrivelsen af funktionsevnen indgår eventuel svær og/eller kronisk psykisk sygdom eller mental retardering, som gør, at forældrene ikke i dagligdagen kan drage omsorg for sig selv, langvarigt misbrug eller situationer, hvor forældrenes forhold allerede inden fødslen er kendt af kommunen i forbindelse med anbringelse af ældre søskende.

Kommunen skal også tage hensyn til, om adoptionen vil være det bedste for barnet af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.

Adoption ved tilknytning til plejefamilien:

Hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst, kan der ske adoption til plejefamilien. Det indgår i vurderingen, at adoptionen i denne situation skal understøtte en sund udvikling hos barnet.

Adoption af et barn til plejefamilien forudsætter, at barnet og plejefamilien ønsker en adoption, og at relationen har udviklet sig gennem længere tids tilknytning.

Der skal laves en undersøgelse af barnets tilknytning til plejefamilien. Denne undersøgelse bør foretages af en psykolog, lægefaglig eller anden børnesagkyndig person af hensyn til sagens indgribende karakter.

Undersøgelsen af tilknytningen skal indeholde en analyse af barnets opnåede og fremtidige tilknytning til plejefamilien og de biologiske forældre, og til plejefamiliens netværk samt, hvis relevant, til biologiske forældres netværk.

Undersøgelsen skal indeholde oplysning om, hvorledes barnet opfatter plejefamilien, biologisk familie og netværk samt om, hvorledes plejefamilien stiller sig til adoptionen.

Begge biologiske forældre er parter i en sag om adoption uden samtykke, og begge forældres forhold skal derfor indgå i undersøgelsen, i det omfang det er muligt.

Der stilles større krav til betydningen af barnets tilknytning til plejefamilien end ved videreført anbringelse.

Yderligere betingelser

Anbringelsen af barnet skal være eller kunne være sket uden forældremyndighedsindehavernes samtykke efter servicelovens regler.

Ved adoption uden samtykke på grund af manglende forældreevne, skal anbringelsen af barnet uden samtykke hænge sammen med forhold hos forældrene.

Ved adoption uden samtykke på grund af barnets tilknytning til plejefamilien, kan barnet også være anbragt uden for hjemmet uden samtykke på grund af forhold hos barnet.

I tilfælde, hvor anbringelsen er sket med forældrenes samtykke, skal der, når adoption uden samtykke overvejes, foretages en vurdering af, om der på det tidspunkt er grundlag for en anbringelse uden samtykke.

Adoption i særlige tilfælde:

Adoptionsbevilling kan meddeles i særlige tilfælde, hvor forældrene ikke vil samtykke til adoption, hvis særlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet taler for det.

Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, som for eksempel kan anvendes i tilfælde, hvor et barn har været anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, og hvor forældrene ikke ønsker kontakt til barnet, men ikke kan vurderes at være uden forældreevne.

Det kan også være i tilfælde, hvor der er tale om et nyfødt barn, hvor forældrene tydeligt giver udtryk for, at de ønsker bortadoption og intet vil have med barnet at gøre, men ikke formår at holde kontakten til de relevante instanser om adoption, så adoption med samtykke ikke er muligt at gennemføre.

Krav til indstillingen til børn og unge-udvalget:

En gyldig indstilling til børn- og unge-udvalget om adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler skal indeholde:

En børnefaglig undersøgelse, en handleplan og en redegørelse for, at betingelserne for adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler er opfyldt. Yderligere skal der være oplysninger om barnets holdning til den påtænkte adoption, hvis det er muligt at fremskaffe henset til barnets alder.

Indstillingen skal desuden indeholde en redegørelse for, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens regler er opfyldt.

Børn og unge-udvalgets kompetence:

På baggrund af kommunens indstilling kan børn og unge-udvalget på et møde indstille til Ankestyrelsen, at Ankestyrelsen meddeler samtykke til, at barnet adopteres efter adoptionslovens regler. Ankestyrelsen beslutter herefter på et ankemøde, om Ankestyrelsen kan samtykke til indstillingen.

Parter, advokatbistand og mulighed for udtalelse:

Barnet, barnets forældre og indehavere af forældremyndigheden er parter i sagen. Plejeforældre, som søger om adoption af barnet efter adoptionslovens bestemmelse om adoption til plejeforældre på grund af tilknytningen, er også parter i sagen.

Plejeforældre, der ønsker at adoptere barnet, men som ikke er omfattet af adoptionslovens bestemmelse om adoption til plejeforældre på grund af tilknytning, er ikke parter i sagen om adoption uden samtykke.

Parterne har ret til advokatbistand, som stilles til rådighed af Statsforvaltningen. Parter samt deres advokater og bisiddere skal have mulighed for at udtale sig på børn og unge-udvalgets møde og i Ankestyrelsens møde. Yderligere kan plejeforældre i sager, hvor der ikke er tale om, at de skal adoptere barnet, og hvor de derfor ikke er parter, også udtale sig ved børn og unge-udvalgets møde, men ikke ved Ankestyrelsens møde.

Ankestyrelsen har afgjort en række sager om adoption uden samtykke:

I 2 sager gav Ankestyrelsen samtykke til bortadoption af små børn, fordi forældrenes manglende forældreevne var af varig karakter.

I den ene sag (sag nr. 1) var forældrene mentalt retarderede og havde store vanskeligheder på deres kognitive og følelsesmæssige funktionsniveau.

I den anden sag (sag nr. 2) havde der i graviditeten været iværksat støtteforanstaltninger, som måtte opgives. Begge forældre fremstod med kognitive vanskeligheder. Der var fastsat overvåget samvær, hvor samværskonsulenten gentagne gange måtte vejlede forældrene, uden at forældrene dog ændrede deres handlinger.

I 4 sager om adoption uden samtykke på baggrund af tilknytningen til plejefamilien vurderede Ankestyrelsen i 2 sager (sag nr. 3 og 4), at tilknytningsbeskrivelsen fyldestgørende beskrev en sådan tilknytning til plejefamilien, at det ville være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning. Ankestyrelsen meddelte samtykke til adoption i disse 2 sager.

Ankestyrelsen hjemviste de 2 andre sager til kommunen. I den ene sag (sag nr. 5) var der ikke udarbejdet en børnefaglig undersøgelse i forbindelse med adoptionssagen, og plejefamiliens forhold var ikke tilstrækkeligt dokumenteret.

Den anden sag (sag nr. 6) blev hjemvist til kommunen til supplerende undersøgelse af tilknytningen på grund af mangler ved den psykologiske undersøgelse.

Ankestyrelsen gav i en sag (sag nr. 7) samtykke til bortadoption af et lille barn efter bestemmelsen om bortadoption i særlige tilfælde. Barnet var anbragt uden for hjemmet, og moren ønskede barnet bortadopteret, men afviste al kontakt med offentlige myndigheder omkring selve anbringelsen og adoptionen, da hun ikke ønskede at have noget med barnet at gøre. Adoptionen kunne derfor ikke gennemføres med samtykke. Da adoptionen måtte anses for at være til barnets bedste, kunne adoption uden samtykke ske.

Baggrund for at behandle sagerne principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at belyse reglerne om adoption uden samtykke og afklare kravene til dokumentationen i disse sager.

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om adoption (adoptionsloven) – lovbekendtgørelse nr. 1821 af 23. december 2015.

§ 2, om adoption til barnets bedste med videre

§ 7, stk. 1, om at adoption af en person under 18 år og umyndiggjort kræver samtykke fra forældrene

§ 9, stk. 2-4, om adoption uden samtykke

Bekendtgørelse nr. 1863 af 23. december 2015 om adoption.

§ 18, om børn og unge-udvalgets videresendelse af sag til Ankestyrelsen

Lov om social service – lovbekendtgørelse nr. 573 af 24. juni 2005 – senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017.

§ 68 d, om kommunernes pligt til at overveje adoption

§ 68 e, om krav til indstilling til børn og unge-udvalget

§ 68 f, om børn og unge-udvalgets indstilling til Ankestyrelsen

§ 68 g, om Ankestyrelsens kompetence

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

22-15 om videreført anbringelse efter servicelovens § 68 a og krav til dokumentationen for afgørelse om videreført anbringelse.

Kasserede:

36-17 om adoption uden samtykke og kravene til indstilling med videre.

Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

De konkrete afgørelser

Sag nr. 1:

Resultatet er:

Vi giver samtykke til at barnet bortadopteres.

Vi vil nu sende afgørelsen og bilag til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til adoptionsbevillingen.

Begrundelsen for afgørelsen:

Ankestyrelsen vurderer, at det må antages at være til gavn for barnet at blive bortadopteret og giver derfor samtykke hertil.

Årsagen er, at det må anses for sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Årsagen er også, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke anses for opfyldt.

Årsagen er endelig, at det må antages at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.

Vi henviser til, at det i sagens oplysninger er beskrevet, at mor og far har vanskeligheder af omfattende og varig karakter.

Vi henviser til, at det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelsen om mor, at hun er mental retarderet på samtlige intellektuelle funktioner og at hun fungerer så langt under normalen, at hun skal have hjælp til udfordringer, der ligger ud over de daglige rutiner. Der er yderligere beskrevet forhold, der peger i retning af følelsesmæssige og social umodenhed, der sammen med hendes kognitive funktionsnedsættelse bliver af alvorlig betydning for hendes forældreevne. Følelsesmæssigt beskrives hun uden begreber for indre følelser og er dermed ikke i stand til at genkende disse hvos hverken sig selv eller andre.

Vi henviser til, at det er beskrevet i forældrekompetenceundersøgelsen om far, at han fungerer som mental retarderet af lettere grad og at hans begrænsede intellektuelle ressourcer må antages at være af varig grad og at hans begrænsede intellekt beskrives at have en gennemgribende indvirkning på hans generelle psykosociale funktionsniveau. Hans kognitive udviklingspotentiale er prognostisk set begrænset og hans forældrekompetence er således kompromitteret af hans begrænsede kognitive og emotionelle ressourcer. Yderligere er hans emotionalitet kompromitteret af hans begrænsede intellekt, idet han ikke i tilstrækkelig grad vurderes, at have den kognitive kapacitet til at bearbejde egne følelser adækvat. Dette vil hæmme ham i at afstemme egne følelser i forhold til andre.

Det er yderligere beskrevet, at den umodenhed, der præger far betyder, at hans følelser i høj grad er centreret om ham selv, og derved er han ikke i tilstrækkelig grad i stand til at aflæse og forstå andres følelsesmæssige behov, hvilket betyder, at han ikke vil være i stand til at varetage den følelsesmæssige omsorg for sit kommende barn.

Vi henviser endeligt til, at far som 18 årig er blevet tildelt førtidspension, da hans erhvervsevne blev skønnet nedsat til det ubetydelige på grund af svær funktionsnedsættelse, som følge af svag begavelse med betydelige indlærings- og følelsesmæssige begrænsninger m.v.

Vi henviser til at det er beskrevet om barnet, at barnet udvikler sig alderssvarende og giver udtryk for behov. Barnet er dog begyndt at have svingende øjenkontakt, specielt med mennesker barnet ikke kender.

Oplysningerne om mor fremgår særligt af børnefaglig undersøgelse med tillæg, forældrekompetenceundersøgelse, notater fra sundhedsjournal og kommunens journalnotater.

Oplysningerne om far fremgår særligt af beskrivelser fra jobkonsulent, børnefaglig undersøgelse med tillæg, forældrekompetenceundersøgelse, notater fra sundhedsjournal og kommunens journalnotater.

Oplysningerne om barnet fremgår særligt af udtalelser fra familiekonsulent.

Efter adoptionsloven kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv afgørende taler for dette.

Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal give samtykke, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse uden for hjemmet i § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om social service er opfyldt og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.

Sag nr. 2:

Resultatet er:

Vi giver samtykke til, at barnet bortadopteres.

Vi vil nu sende afgørelsen og bilag til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til adoptionsbevillingen.

Begrundelsen for afgørelsen:

Ankestyrelsen vurderer, at det må antages at være til gavn for barnet at blive bortadopteret og giver derfor samtykke hertil.

Vi vurderer, at det må antages for sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Årsagen er også, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke anses for opfyldt.

Årsagen er endelig, at det må antages at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.

Vi henviser til, at det i sagens oplysninger er beskrevet at forældrene har vanskeligheder af omfattende og varig karakter og derfor vurderes varigt at være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Vi henviser til, at børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om at barnet skal være anbragt uden for hjemmet uden samtykke med genbehandlingsfrist på 1 år. Denne afgørelse er ikke påklaget.

Vi henviser til, at det er oplyst om mor i forældrekompetenceundersøgelsen, at hun fremstår med store kognitive udfordringer. Det vurderes, at mor i forbindelse med den daglige omsorg for et lille barn ikke vil kunne tænke sig frem til, hvad hun skal gøre, når der opstår nye, ukendte og uforudsigelige situationer. Det beskrives, at hun vil have store vanskeligheder ved at aflæse og fortolke barnets non-verbale signaler korrekt. Hun vil have svært ved at stimulere sit barn tilstrækkeligt samt spejle barnet tilstrækkeligt og være den beslutningstagende og handlekraftige. Det vurderes, at hun ikke vil kunne varetage rollen som den primære omsorgsperson for et lille barn.

Vi henviser til, at det er oplyst om far i forældrekompetenceundersøgelsen, at han har kognitive vanskeligheder, herunder sprogligt og perceptuelt dårligt begavet. Det vurderes, at han vil have vanskeligheder ved at aflæse og fortolke barnets non-verbale signaler korrekt. Fars evne til at mentalisere og reflektere over egne og andres følelser er ikke særlig stor. Det vurderes, at der sammen med et lille barn vil opstå situationer, hvor han vil føle sig ubrugelig og miste troen på egne kompetencer, og at der i disse situationer vil være risiko for, at han enten bliver voldsom eller går sin vej.

Vi henviser endvidere til, at der i graviditeten har været iværksat foranstaltninger i form af babysimulator, hvor resultatet var meget kritisk. Forældrene udtalte efterfølgende, at det var irriterende, hårdt og frustrerende at passe dukken. Yderligere har mor deltaget i projekt ”ung mor”, som måtte opgives, idet moren så tingene fra sit eget perspektiv og uden fornemmelse for barnets kommende behov.

Vi henviser også til, at det er beskrevet, at der er overvåget samvær. Forældrene beskrives usikre i deres håndtering af barnet. Yderligere beskrives det, at overvågningskonsulenten flere gange har måttet vejlede forældrene under hvert samvær, hvor forældrene gentog handlinger trods vejledning om ikke at være og sige pågældende.

Oplysningerne om mor fremgår særligt af psykologisk undersøgelse og fælles konklusion, børnefaglig undersøgelse og beskrivelse af samvær.

Oplysningerne om far fremgår særligt af psykologisk undersøgelse og fælles konklusion, børnefaglig undersøgelse og beskrivelser af samvær.

Oplysningerne om barnet fremgår særligt af status fra plejefamilien og brev fra kommunen.

Efter adoptionsloven kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv taler afgørende for dette.

Vi har brug adoptionslovens regel om, at vi skal give samtykke, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet uden samtykke.

Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption kan meddeles, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om social service er opfyldt og det er sandsynliggjort, at forældrene varig vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være det bedste for barnet.

Sag nr. 3:

Resultatet er:

Vi giver samtykke til, at barnet bortadopteres.

Vi vil nu sende afgørelsen og sagens bilag til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til adoptionsbevillingen.

Begrundelsen for afgørelsen:

Vi vurderer, at det må antages at være det bedste for barnet at blive bortadopteret og giver derfor samtykke hertil.

Årsagen er, at barnet, der nu er 13 år gammel har været anbragt i plejefamilien, siden barnet var 4 år gammel.

Årsagen er også, at barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.

Årsagen er desuden, at der ikke har været kontakt mellem barnet og forælderen siden xx dato, da barnet blev anbragt, og forælderen ikke siden har taget initiativ til kontakt med barnet.

Vi henviser til, at barnet har været anbragt uden for hjemmet uden samtykke siden barnet var 3 år gammel. Barnet er anbragt uden for hjemmet, idet det vurderes, at der er en åbenbar risiko for, at barnets sundhed og udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for barnet i hjemmet. Ankestyrelsen har senest ved afgørelse af xx dato stadfæstet børn og unge-udvalgets afgørelse herom og forlænget genbehandlingsfristen til 4 år. Københavns Byret stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse ved dom af xx dato.

Vi henviser endvidere til, at barnet igennem flere år klart har givet udtryk for, at barnet ønskede at blive adopteret af sin plejefamilie.

Vi henviser til, at forælderen siden 2003 har vist tegn på, at denne har alvorlige psykiske vanskeligheder. Forælderen er beskrevet med et paranoidt beredskab, mangler en realistisk sammenhæng i sine tanker og følelser, har tankeforstyrrelser og hallucinationer, har forfølgelsestanker og en udpræget ansvarsfralæggelse. Kommunen har i forbindelse med adoptionssagen forgæves forsøgt at komme i kontakt med forælderen. Forælderen har ikke haft kontakt med barnet eller taget initiativ til kontakt siden december 2006, da barnet blev anbragt.

Vi henviser endvidere til, at det fremgår af erklæring om tilknytningsundersøgelse af xx dato, at barnet psykologisk ses at være stærkt tilknyttet og forankret i sin plejefamilie. Dette gælder både plejeforældrene som samlet forældreautoritet og i forhold til begge plejeforældre hver for sig. Det er vurderingen, at barnet opfatter og forbinder plejeforældrene som sine forældre, sin familie og plejefamilien som det det sted, barnet hører til. Barnets relation til såvel plejemoderen som til plejefaderen ses som tryghedsskabende, naturlige og selvfølgelige. Det ses, at de indbyrdes relationer er vævet ind i hinanden på en sund og udviklende måde, der fremadrettet understøtter og fremmer barnets udvikling. På et relationelt plan ses at barnet, plejemor og plejefar at være en integreret del af hinandens liv.

Det er vurderingen, at barnet i forlængelse af sin tilknytning til plejeforældrene også har udviklet et stærkt følelsesmæssigt tilhørsforhold til plejefamiliens familie. Barnet ses knyttet til det store familiære netværk, der overvejende er bosiddende i og omkring xx by.

Barnet ses endvidere at være nært knyttet til lokalmiljøet, til sin skole, naboer, plejefamiliens venner, kammerater, venner og veninder fra både skole- og fodboldsammenhæng. Ved anbringelsen i plejefamilien og i de første år beskrives barnet som et ængsteligt og sårbart barn, og der beskrives flere tegn på positiv udvikling. Det er vurderingen, at det med anbringelsen af barnet i plejefamilien er lykkedes at igangsætte en udvikling, der har muliggjort, at barnet har udviklet sig væk fra en usikker tilknytningsadfærd og til i dag at fremstå som et velfungerende barn følelsesmæssigt, socialt og fagligt med en sikker tilknytning.

Vi henviser endelig til, at plejeforældrene ønsker at adoptere barnet.

Oplysningerne om barnet fremgår særligt af børnefaglig undersøgelse, børnesamtale, statusudtalelse fra plejefamilie/tilsynskonsulent, status fra barnets skole og erklæring om tilknytning ved psykolog.

Oplysningerne om forælderen fremgår særligt af prognosevurdering fra psykolog, børnefaglig undersøgelse og sagsfremstillingen til mødet i børn og unge-udvalget.

Oplysningerne om plejeforældrene fremgår særligt af erklæring om tilknytning ved psykolog Lisbeth.

Efter adoptionsloven kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.

Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal give samtykke, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles plejeforældrene, hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, og navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og barnets relation til sine forældre.

Sag nr. 4:

Resultatet er:

Vi giver samtykke til, at barnet bortadopteres

Vi vil nu sende afgørelsen og sagens bilag til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til adoptionsbevillingen.

Begrundelse for afgørelsen om samtykke til adoption:

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at det må antages at være det bedste for barnet at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hendes opvækst og giver derfor samtykke hertil.

Vi vurderer også, at barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at det fremgår af undersøgelse af xx dato om barnets tilknytning til plejefamilien og forældrene, at barnet har opnået en så nær tilknytning til plejefamilien, at det vil være skadeligt for barnets udvikling, hvis denne tilknytning brydes, både på barnets menneskelige, personlige og følelsesmæssige plan.

Det fremgår desuden af undersøgelsen, at barnet opfatter plejeforældrene som sine forældre, og deres hjem som sit hjem.

Vi lægger også vægt på, at det fremgår af undersøgelsen, at forældrene hver for sig ikke har udviklet sig siden barnet blev anbragt, og det vurderes ikke at være nogen mulighed for, at de vil kunne opnå at kunne imødekomme behovene hos barnet på nogen af barnets nuværende eller kommende udviklingstrin.

Vi lægger også vægt på, at det er beskrevet om far, at han har markante kontaktmæssige vanskeligheder, der gør, at han ikke nu eller siden vurderes at kunne opbygge en relation til barnet, der kan understøtte barnets personlige og følelsesmæssige udvikling.

Vi lægger ligeledes vægt på, at det er beskrevet, at den passive adfærd, som mor under samværet med barnet har udvist i mange år ikke anses for forældrekompetent adfærd.

Det fremgår om barnets relation til mor og far, at den ikke er positiv, men fremstår negativ, afvisende og angstpræget. Barnet har ved børnesamtaler givet udtryk for, at hun ikke ønsker samvær med hverken mor, far eller bedsteforældrene. Ligeledes er det ved samværene beskriver, at barnet gemmer sig og ikke vil komme frem og både verbalt og fysisk virker afvisende over for sine forældre. Det er også beskrevet, at samværene efterfølgende afføder negative emotionelle reaktioner hos barnet.

Det fremgår af undersøgelsen, at barnet ikke udviser tegn på nogen tilknytning til mor og far.

Det fremgår videre af undersøgelsen, at barnet udviser en tæt og sikker tilknytning til plejefamilien og at plejefamilien demonstrerer stor indsigt i barnets sårbarheder og styrker. Det konkluderes i undersøgelsen, at barnet på trods af de udfordringer, der har været tidligt i dennes liv med biologiske familie, så har barnet formået at opbygge en tæt og tryg tilknytning til plejefamilien, som har formået at møde barnet som tilknytningsparate og kompetente arbejdsmodeller, som har gjort, at barnet ikke vurderes at have udviklet nogen tilknytningsforstyrrelse.

Det er oplyst, at plejeforældrene ønsker at adoptere barnet.

Barnet har været anbragt i plejefamilien siden barnets fødsel og betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt. Børn og unge-udvalget traf den xx dato afgørelse om fortsat anbringelse af barnet uden for hjemmet uden samtykke med genbehandlingsfrist på 2 år. Denne afgørelse har ikke været påklaget til Ankestyrelsen.

Oplysningerne om barnet fremgår særligt af psykologisk undersøgelse, tillæg til psykologisk

undersøgelse, status fra psykolog, børn og unge-udvalgets afgørelse om fortsat anbringelse, børnesamtaler, statusudtalelse fra skolen, statusudtalelser fra plejefamilien, tilknytningsundersøgelse, samværsbeskrivelse af overvåget samvær mellem barnet og mormoren, samværsbeskrivelse af overvåget samvær mellem barnet og farforældrene, samværsbeskrivelser af overvåget samvær mellem barnet og far og samværsbeskrivelser af overvåget samvær mellem barnet og forældrene.

Oplysningerne om mor fremgår særligt af forældreressourcevurdering, børn og unge-udvalgets afgørelse om fortsat anbringelse, tilknytningsundersøgelse, samværsbeskrivelser af overvåget samvær mellem barnet og forældrene.

Oplysningerne om far fremgår særligt af forældreressourcevurdering, børn og unge-udvalgets afgørelse om fortsat anbringelse, tilknytningsundersøgelse, samværsbeskrivelser af overvåget samvær mellem barnet og far og samværsbeskrivelser af overvåget samvær mellem barnet og forældrene.

Oplysningerne om plejeforældrene fremgår særligt af tilknytningsundersøgelse.

Om reglerne

Efter adoptionsloven kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.

Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal give samtykke, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles plejeforældrene, hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre.

Sag nr. 5:

Resultater er:

Vi hjemviser spørgsmålet om hvorvidt barnet skal bortadopteres uden forældrenes samtykke for at sagen kan blive belyst yderligere.

Kommunen skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse, der belyser sagens forhold, herunder beskrivelse af tilknytning, samspil og egnethed hos plejefamilien. Kommunen skal herefter igen behandle spørgsmålet om, hvorvidt der skal indstilles til adoption uden samtykke.

Begrundelsen for afgørelsen:

Ankestyrelsen vurderer ikke, at sagen er tilstrækkeligt belyst til, at der kan tages stilling til spørgsmålet om adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler.

Årsagen er, at det ikke foreligger en børnefaglig undersøgelse i sagens oplysninger.

Årsagen er også, at plejefamiliens forhold ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Vi henviser til, at det fremgår af serviceloven, at der ved indstillingen til børn og unge-udvalget skal foreligge en børnefaglig undersøgelse.

I den konkrete sag har der ikke foreligget nogen børnefaglig undersøgelse og det fremgår ligeledes af indstillingen til børn og unge-udvalget, at der ikke er udfærdiget nogen sådan undersøgelse. Den senere indsendte side om konklusion fra en ældre undersøgelse efter tidligere sociallovs § 38 er ikke tilstrækkelig.

Vi henviser endvidere til, at det på baggrund af sagens oplysninger er opstået tvivl om, hvorvidt det er begge plejeforældre, der ønsker at adoptere barnet.

Kommunen skal derfor udarbejde en børnefaglig undersøgelse, hvorunder barnet og forældrenes aktuelle forhold nærmere belyses. Yderligere skal undersøgelsen indeholde beskrivelse af det konkrete samspil i plejefamilien og barnets tilknytning til plejefamilien og til forældrene samt plejeforældrenes egnethed som adoptivfamilie.

Efter adoptionsloven kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv afgørende taler for dette.

Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal give samtykke, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

Sag nr. 6:

Resultatet er:

Vi hjemviser spørgsmålet om hvorvidt barnet skal bortadopteres uden forældrenes samtykke for at sagen kan blive belyst yderligere

Kommunen skal udarbejde et tillæg til psykologisk undersøgelse, hvori beskrivelse af tilknytning til netværk samt vurdering af fremtidig tilknytning indgår. Ligeledes skal fars forhold inddrages i undersøgelsen.

Kommunen vil kontakte forældrene.

Vi er således kommet til et andet resultat end børn og unge-udvalget om samtykke til adoption.

Begrundelse for afgørelse om at hjemvise sagen om samtykke til adoption:

Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen

Vi vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst til, at der kan tages stilling til spørgsmålet om adoption uden samtykke efter adoptionslovens regler.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at den psykologiske undersøgelse af xx dato udarbejdet af psykolog xx ikke indeholder analyse af den fremtidige tilknytning for barnet samt tilknytning og relation til netværk, herunder plejefamiliens og biologisk families netværk.

Vi lægger også vægt på, at vurdering af fars forhold ikke er indgået i den psykologiske vurdering af tilknytningen.

Biologiske forældre er parter i sag om adoption uden samtykke.

Vi lægger yderligere vægt på, at vurderingen af, om barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre, ikke fremgår tydeligt af den psykologiske undersøgelse.

Vi vurderer, at tilknytningsbeskrivelsen bør fremgår tydeligere af den psykologiske undersøgelse ved adoption uden samtykke end ved kravet til anbringelse uden samtykke og videreført anbringelse, som fremgår af principafgørelse 22-15.

Om reglerne

Efter adoptionsloven kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv afgørende taler for dette. Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal give samtykke, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

Sag nr. 7:

Resultatet er:

Vi giver samtykke til, at barn bortadopteres

Vi vil nu sende afgørelsen og sagens bilag til Statsforvaltningen, der skal tage stilling til

adoptionsbevillingen.

Begrundelsen for afgørelsen:

Ankestyrelsen vurderer, at det må antages at være bedst for barnet at blive bortadopteret af hensyn til kontinuitet og stabilitet i hans opvækst og giver derfor samtykke hertil.

Årsagen er, at mor ønsker barnet bortadopteret og ikke ønsker kontakt til barnet.

Årsagen er også, at barnet er anbragt uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, ved børn og unge-udvalgets afgørelse. Denne afgørelse er ikke påklaget.

Vi vurderer ikke, at der på baggrund af sagens oplysninger er sandsynliggjort, at mor varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Vi vurderer ligeledes ikke, at det er dokumenteret, at barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst.

Vi henviser til, at sagen har været startet op som en adoptionssag i Statsforvaltningen, idet moren forinden fødslen vedvarende gav udtryk for at hun ikke ønskede barnet og at barnet skulle bortadopteres. Moren har udtalt efter fødslen, at hun hverken kan eller vil beholde barnet og er fast besluttet på, at barnet skal bortadopteres.

Det har forinden fødslen været møde mellem Statsforvaltningen, kommunen og moren omkring orientering omkring forløbet med adoptionen. Mor har efter fødslen udelukket al kontakt til myndighederne, herunder ikke mødt op til samtaler og ikke bidraget med oplysninger til belysning af sagen om adoption, ej heller ytret ønske om at se eller høre om barnet. Statsforvaltningen har derfor henlagt sagen om adoption uden samtykke, idet det ikke kunne antages på baggrund af mors manglende samarbejde om hun ønskede bortadoption alligevel.

Kommunen har efterfølgende forgæves forsøgt flere gange at få kontakt til moren omkring hendes holdning til sagen. Det fremgår, at moren via sms oplyser, at barnet bare skal bortadopteres.

Vi henviser til, at barnet overgik til anbringelse i plejefamilien straks efter fødslen. Barnet har haft lungeinfektion, som har krævet indlæggelse. Plejefamilien har efterfølgende beskrevet, at barnet var særlig sensitiv og græd meget. Barnet beskrives nu i trivsel og vokser som barnet skal.

Vi henviser til, at der er faldet dom i faderskabssagen, hvor det ikke har været muligt at finde frem til barnets biologiske far.

Vi bemærker, at det fremgår af kommunens journalnotat, at det er besluttet, at barnet skal indstilles til tvangsadoption og at det skal ske nationalt og ikke til plejefamilien. Det bemærkes, at plejeforældrene ved børn og unge-udvalget har oplyst, at de ønsker at adoptere barnet. Sagen er behandlet ved børn og unge-udvalget efter adoptionslovens § 9, stk. 2.

Vi bemærker også, at Statsforvaltningen har oplyst, at ”det fremgår af indstillingen, at adoptionen skal gennemføres efter § 9, stk. 2 i adoptionsloven. Statsforvaltningen skal derfor vejlede om, at plejeforældrene skal godkendes som adoptanter, hvis de skal adoptere barnet. Adoptionen kan ikke gennemføres som en familieadoption efter § 9, stk. 4, fordi plejeforældrene ikke har boet sammen med barnet i minimum 3 år. Derfor skal de godkendes som adoptanter. Vi bemærker i den forbindelse, at der blandt andet er et alderskrav i forbindelse med en sådan godkendelse, og i denne konkrete sag vil der skulle gives dispensation, hvis plejeforældrene skal godkendes til at adoptere barnet (fordi der er for stor

aldersforskel mellem plejeforældrene og barnet). Afgørelsen træffes af Adoptionssamrådet, og vi kan ikke udtale os om, hvorvidt denne dispensation vil blive givet. ”

Oplysningerne om barnet fremgår særligt af børnefaglig undersøgelse og statusudtalelse fra plejefamilien.

Oplysningerne om mor fremgår særligt af børnefaglig undersøgelse, notat fra Statsforvaltningen om møde og kommunens journalnotat.

Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi kan give samtykke til bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.