Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Vejledende lister over økosystemernes elementer, menneskeskabte belastninger og menneskelige aktiviteter, der er relevante for havområderne
Den fulde tekst

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. december 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi1)

(National liste med handelsforbud m.v. over for visse invasive arter og nyaffattelse af bilag 1 til lov om havstrategi)

§ 1

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193,«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. 178, side 66«.

2. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »miljø- og fødevareministerens tilladelse«: », jf. dog stk. 2«.

3. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udsætning af dyr, som er opført på den nationale liste, der er udarbejdet i medfør af § 31 a, stk. 1, behandles efter regler udstedt i medfør af § 31 a, stk. 1.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4. Efter § 31 indsættes:

»§ 31 a. Miljø- og fødevareministeren kan i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter udarbejde en national liste over invasive ikkehjemmehørende arter, der er problematiske på medlemsstatsplan i Danmark, og fastsætte supplerende regler om anvendelsen af forordningens artikel 7, stk.1, og artikel 8 på disse invasive ikkehjemmehørende arter.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om en overgangsordning vedrørende hold af selskabsdyr og planter samt erhvervsmæssige bestande af invasive arter, der opføres på den i stk. 1 nævnte nationale liste. Ministeren kan herunder fastsætte regler om hold og transport af dyr som led i udfasning af den pågældende art.«

5. I § 71, stk. 5, ændres »§ 31, stk. 2 og 3« til: »§ 31, stk. 3 og 4«.

§ 2

I lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), EU-Tidende 2008 nr. L 164, side 19«: », og Kommissionens direktiv 2017/845/EU af 17. maj 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende lister over elementer, der skal tages hensyn til under udarbejdelsen af havstrategier, EU-Tidende 2017, nr. L 125, side 27«.

2. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 7. december 2018.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 31, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Folketinget, den 7. december 2017

Henrik Dam Kristensen

/ Bent Bøgsted


Bilag 1

Vejledende lister over økosystemernes elementer, menneskeskabte belastninger og menneskelige aktiviteter, der er relevante for havområderne

Tabel 1

De marine økosystemers struktur, funktion og processer

med særlig relevans for § 6, stk. 1, nr. 1, § 7 og § 9

Tema
Økosystemets elementer
Mulige parametre og karakteristika (bemærkning 1)
Relevante kvalitative deskriptorer som fastsat i bilag 2 (bemærkning 2 og 3)
Arter
Artsgrupper (bemærkning 4) af havfugle, havpattedyr, havkrybdyr, fisk og blæksprutter i havregionen eller subregionen
Variation i rum og tid for hver enkelt art eller bestand:
– udbredelse, tæthed og/eller biomasse
– størrelse, alder og kønsfordeling
– frugtbarhed, overlevelsesrate og dødelighed/skadesfrekvens
– adfærd, herunder bevægelser og migration
– artens habitat (omfang, egnethed)
Gruppens artssammensætning
1), 3)
Habitater
Overordnede habitattyper i vandsøjlen (pelagisk) og på havbunden (bentisk) (bemærkning 5) eller andre habitattyper, herunder deres tilknyttede biologiske samfund i hele den pågældende havregion eller subregion
For hver enkelt habitattype:
– habitatets udbredelse og omfang (og volumen, hvis det er relevant)
– arternes sammensætning, tæthed og/eller biomasse (variation i rum og tid)
– artenernes størrelses- og aldersfordeling (hvis det er relevant)
– fysiske, hydrologiske og kemiske karakteristika
Dertil for pelagiske habitater:
– koncentration af klorofyl a
– hyppigheden og omfanget af algeopblomstring
1), 6)
Økosystemer, herunder fødenet
Økosystemets struktur, funktion og processer, som omfatter:
– fysiske og hydrologiske karakteristika
– kemiske karakeristika
– biologiske karakteristika
– funktioner og processer
Variation i rum og tid af:
– temperatur og is
– hydrologi (bølger og vandstrømme, opvældning af bundvand, blanding, opholdstid, tilførsel af ferskvand, havniveau)
– dybdeforhold
– turbiditet (indhold af silt/sedimenter), gennemsigtighed, støj
– havbundssubstrat og havbundsmorfologi
– salinitet, næringsstoffer (N, P), organisk kulstof, opløste luftarter (pCO2, O2) og pH-værdi
– sammenhæng mellem habitater og arter af havfugle, havpattedyr, havkrybdyr, fisk og blæksprutter
– struktur i de pelagisk-bentiske samfund
– produktivitet
1), 4)

Bemærkninger til tabel 1

Bemærkning 1:
Denne kolonne indeholder en vejledende liste over relevante parametre og karakteristika for arter, habitater og økosystemer, som afspejler de parametre, der påvirkes af belastningerne i tabel 2 i dette bilag og er relevante for de kriterier, der er fastlagt af Europa-Kommissionen i henhold til direktivet. De enkelte parametre og karakteristika, der er beregnet til at blive anvendt i forbindelse med overvågning og vurdering, bør fastslås i henhold til kravene i loven, navnlig kravene i §§ 6-9.
Bemærkning 2:
Tallene i denne kolonne henviser til de nummererede punkter i bilag 2.
Bemærkning 3:
Kun de tilstandsbaserede kvalitative deskriptorer nr. 1), 3), 4) og 6), for hvilke der er opstillet kriterier af Europa-Kommissionen i henhold til direktivet, er opført i tabel 1. Alle de andre belastningsbaserede kvalitative deskriptorer i bilag 2 kan være relevante for hvert enkelt tema.
Bemærkning 4:
Disse artsgrupper præciseres yderligere i del II i bilaget til Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i havområder samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering og om ophævelse af afgørelse 2010/477/EU.
Bemærkning 5:
Disse overordnede habitattyper præciseres yderligere i del II i bilaget til afgørelse (EU) 2017/848.

Tabel 2

Menneskeskabte belastninger, anvendelsesformål og menneskelige aktiviteter, der befinder sig i eller påvirker havmiljøet

2 a Menneskeskabte belastninger af havmiljøet
med særlig relevans for § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, og §§ 7-9
Tema
Belastning (Bemærkning 1)
Mulige parametre
Relevante kvalitative deskriptorer som fastsat i bilag 2 (bemærkning 2 og 3)
Biologisk
Tilførsel eller spredning af ikkehjemmehørende arter
Intensiteten og variationen i rum og tid af belastningen i havmiljøet samt ved belastningens udspring, hvis det er relevant
Til vurderingen af belastningens miljømæssige påvirkning udvælges de elementer og parametre, der er relevante for økosystemet, fra tabel 1
2)
Tilførsel af mikrobielle patogener
 
Tilførsel af genetisk modificerede arter og flytning af hjemmehørende arter
 
Tab af eller ændringer i de naturlige biologiske samfund på grund af opdræt af dyrearter eller dyrkning af plantearter
 
Forstyrrelse af arter (f.eks. i yngle- hvile- og fourageringsområder) som følge af menneskelig tilstedeværelse
 
Udnyttelse af eller dødelighed/skader hos vilde arter (forårsaget af erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri samt andre aktiviteter)
3)
Fysisk
Fysisk forstyrrelse af havbunden (midlertidig eller oprettelig)
6), 7)
Fysisk tab (som følge af permanente ændringer i havbundens substrat eller morfologi eller af indvinding af havbundens substrat)
Ændringer af de hydrologiske forhold
Stoffer, affald og energi
Tilførsel af næringsstoffer – diffuse kilder, punktkilder, atmosfærisk deposition
5)
Tilførsel af organisk materiale – diffuse kilder og punktkilder
Tilførsel af andre stoffer (f.eks. syntetiske stoffer, ikkesyntetiske stoffer, radionukleider) – diffuse kilder, punktkilder, atmosfærisk deposition, akutte hændelser
8), 9)
Tilførsel af affald (fast affald, herunder mikropartikler)
10)
Tilførsel af menneskeskabt lyd (impulslyde, kontinuerlige lyde)
11)
Tilførsel af andre former for energi (herunder elektromagnetiske felter, lys og varme)
Tilførsel af vand – punktkilder (f.eks. saltvand)
 

2 b Anvendelsesformål og menneskelige aktiviteter, der befinder sig i eller påvirker havmiljøet
med særlig relevans for § 6, stk. 1, nr. 4 og 3 (kun aktiviteter, der er markeret med *, er relevante for § 6, stk. 1, nr. 3), § 8 og § 10.
Tema
Aktivitet
Fysisk omstrukturering af floder, kystlinjer eller havbunden (vandressource-forvaltning)
Landvinding
Kanalbygning og andre ændringer af vandløb
Kystsikring og beskyttelse mod oversvømmelser*
Offshoreanlæg (til andre formål end olie/gas/vedvarende energi)
Omstrukturering af havbundens morfologi, herunder opgravning/uddybning og klapning af materiale*
Udvinding af ikkelevende ressourcer
Udvinding af mineraler (bjergarter, metalmalme, grus, sand, skaller)*
Udvinding af olie og gas, herunder tilhørende infrastruktur*
Udvinding af salt
Udvinding af vand*
Energiproduktion
Vedvarende energiproduktion (vind, bølge- og tidevandsenergi), herunder tilhørende infrastruktur*
Ikkevedvarende energiproduktion
Kabelføring af el og kommunikation*
Udnyttelse af levende ressourcer
Fangst af fisk og skaldyr (erhvervsmæssig, rekreativ)*
Forarbejdning af fisk og skaldyr*
Høst af havplanter*
Jagt og indsamling til andre formål*
Opdræt eller dyrkning af levende ressourcer
Havbrug, herunder tilhørende infrastruktur*
Ferskvandsdambrug
Landbrug
Skovbrug
Transport
Infrastruktur til transportformål*
Skibstransport
Lufttransport
Landtransport
Bymæssige og industrielle anvendelsesformål
Bymæssige anvendelsesformål
Industrielle anvendelsesformål
Behandling og bortskaffelse af affald*
Turisme og fritid
Infrastruktur til turisme og fritid*
Turist- og fritidsaktiviteter*
Sikkerhed/forsvar
Militære operationer (omfattet af § 2, stk. 3)
Uddannelse og forskning
Forsknings-, undersøgelses- og undervisningsaktiviteter*

Bemærkninger til tabel 2

Bemærkning 1:
Vurderingen af belastninger bør omfatte belastningernes niveau i havmiljøet og, hvis det er relevant, omfanget af deres tilførsel (fra landbaserede eller atmosfæriske kilder) til havmiljøet.
Bemærkning 2:
Tallene i denne kolonne henviser til de nummererede punkter i bilag 2.
Bemærkning 3:
Kun de belastningsbaserede kvalitative deskriptorer nr. 3), 4), 5), 6), 7), 8), 9), 10) og 11), for hvilke der er opstillet kriterier af Europa-Kommissionen i henhold til direktivet, er opført i tabel 2 a. Alle de andre tilstandsbaserede kvalitative deskriptorer i bilag 2 kan være relevante for hvert enkelt tema.«

Officielle noter

1) Loven gennemfører Kommissionens direktiv 2017/845/EU af 17. maj 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt angår de vejledende lister over elementer, der skal tages hensyn til under udarbejdelsen af havstrategier, EU-Tidende 2017, nr. L 125, side 27.