Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – en virksomhed, der handler med elektronik – klagede over to indslag samt artikler på TV-stationens hjemmeside og tekst-tv, der omhandlede klagers salg af blanke programkort. Klager klagede samtidig over, at TV-stationen havde afvist at bringe et genmæle.

Pressenævnet fandt, at der var knyttet en væsentlig samfundsmæssig interesse til omtalen af sagen om klagers salg af blanke programkort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af, at TV-stationen havde gjort brug af udtrykket ”piratkort”, ligesom nævnet ikke fandt fuld tilstrækkelig anledning til at kritisere, at TV-stationen havde betegnet klager som ”det lyssky firma”.

TV-stationen havde i det ene indslag samt i artiklen på tekst-tv og på hjemmesiden bragt forkerte oplysninger om antallet af danskere, der havde købt piratkort hos klager, og om, at selskabet og dets kunder risikerede bøder. Pressenævnet fandt ikke, at oplysningerne havde en sådan krænkende karakter i forhold til klager, at TV-stationen herved havde handlet i strid med god presseskik, og nævnet fandt, at TV-stationen efterfølgende havde bragt en fyldestgørende korrektion af oplysningerne på tekst-tv og hjemmesiden.

Nævnet havde ikke grundlag for at konstatere, at TV-stationen ikke havde udvist kritik over for sine nyhedskilder.

Nævnet lagde ud fra sagens oplysninger til grund, at TV-stationen inden offentliggørelsen af det ene indslag og af artiklerne på tekst-tv og hjemmesiden var bekendt med, at en anden TV-station i en række indslag dagen før havde refereret, at sagen efter klagers opfattelse var skudt langt over mål, og at han fastholdt, at kortene ikke var solgt som piratkort. Nævnet fandt, at TV-stationen i forbindelse med offentliggørelserne burde have refereret, at klager efter det oplyste havde en anden opfattelse af sagen. Da klager imidlertid allerede senere samme dag i TV-stationen, på tekst-tv og hjemmesiden kom til orde i forhold til beskyldningerne mod firmaet, fandt nævnet ikke fuldt tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af TV-stationen.

Nævnet fandt endvidere ikke, at TV-stationen havde handlet i strid med god presseskik ved at referere, at et tv-selskab overvejer at melde klager til politiet.

Nævnet fandt endelig ikke, at der i indslagene og artiklerne i forhold til klager var bragt oplysninger, der gav grundlag for genmæle.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-138/151

 

[K – en elektronikvirksomhed] har klaget til Pressenævnet over to indslag i TV 2 Nyhederne den 9. oktober 2003 kl. 9.00 og 19.00, to artikler på tekst-tv samt tre artikler på TV 2’s hjemmeside, www.tv2.dk, den 9. oktober 2003, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at TV 2 har afvist at bringe et genmæle.

Baggrunden for omtalen i TV 2 var en kendelse afsagt af Vestre Landsret den 8. oktober 2003, hvor landsretten stadfæstede et fogedforbud mod [K]s salg af blanke programkort, som blandt andet Viasat havde begæret nedlagt. Landsretten fandt det sandsynliggjort, at kortene i det væsentlige ikke havde haft andet formål end at give uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og tv-programmer. Landsretten fandt dette bestyrket af, at firmaet solgte satellitudstyr, kort og brændere, og af at firmaets indehaver tidligere var dømt til at betale erstatning til blandt andet Viasat i en lignende sag.

I indslaget kl. 9.00 hed det:

Studievært : ”Danmarks måske største sag om de såkaldte piratkort er under optrævling i Randers. Et lokalt firma er mistænkt for at have solgt flere millioner ulovlige kort til kunder i hele Europa.

Speak : Danske tv-seere med kort som disse – nemlig piratkort – kan allerede nu begynde at ryste i bukserne.

Niels Jørgen Langkilde, informationschef hos Viasat : Hvis jeg var indehaver af et piratkort nu, så det hurtigste jeg ville gøre var at flå det ud af maskinen og klippe det i tusind stykker og gemme det bort.

Speak : Viasat, der blandt andet står bag kanaler som TV 3 og TV 1000, har nemlig afsløret et firma i Randers, der ifølge Viasat har solgt 2.7 millioner piratkort til kunder i hele Europa. Heraf er flere end 200.000 solgt i Danmark. Viasat er endvidere i besiddelse af Randers-firmaets kundelister. Det betyder, at man har navn og adresse på en masse danskere, der sidder og ser ulovligt tv.

N.J.L. : Så får vi et kæmpe arbejde med at forfølge de folk, der har købt piratkort. Der har vi jo fået tusindvis af adresser, der nu skal arbejdes med, at det er altså folk, hvor vi skal hjem og banke på eller sende dem et brev, at de ikke lige har glemt at betale.

Speak : Det koster en klækkelig bøde at bruge et piratkort. Og forhandleren i denne villa i Randers kan derudover se frem til et erstatningskrav i millionklassen.”

I en intro til indslaget kl. 19.00 hed det:

Studievært : ”Manden her er verdens største tv-pirat. Det siger selskaberne bag TV 3 og Canal Plus. Han har solgt 2.7 millioner piratkort i hele verden.”

Herefter hed det i indslaget:

Studievært : ”To store tv-selskaber mener at have afsløret en international distributør af ulovlige kort, der giver danskere mulighed for at se gratis satellit-tv. Manden, der bor i Randers, mener derimod, at hans forretning er helt lovlig.

Speak : [A – ejeren af K] har solgt godt 2.7 millioner af den her type plastikkort. De kan bruges til at se satellit-tv gratis – de såkaldte piratkort. TV-selskaberne kalder [K] verdens største tv-pirat til dato.

Niels Jørgen Langkilde, informationschef hos Viasat : Vi har aldrig været i nærheden af noget, der minder om det her. Og vi har kigget rundt om i verden. Det her er nok verdens største fangst af piratkortsælger.

Speak : [K] selv afviser at have gjort noget ulovligt. Det er nemlig kunderne og ikke ham, der bryder loven.

[A] : Vi er udmærket klar over, hvad de kan benyttes til – selvfølgelig. Men derfor ved vi stadig ikke, at vi gør noget, der er i strid med vores lovgivning, overhovedet.

Speak : Virksomheden i Randers importerer nemlig tomme kort fra Østen. Fra Randers sælges de så videre ud i verden - Europa, Mellemøsten, Nordafrika. Her kan de så ende i et samlesæt som det her. Et gør-det-selv piratkort. Prisen er 184 kroner plus moms. Med lidt fingersnilde kan man så fylde data på kortet og se TV 3 kanalerne kvit og frit. Men kortet kan også bruges som elektronisk nøgle, og det er helt lovligt.

[A] : Det er jo ligesom isenkræmmeren, der sælger en kniv, ikke. Jamen, man forventer jo ikke, at han går ud på gaden og stikker en ned med den.

N.J.L. : De kunne også have sagt, at de var til at grave have med. Selvfølgelig kan man grave have med et piratkort. Men jeg tror ikke, der er nogen, der vil synes, det er en særlig logiske måde.

Speak : Tv-selskaberne overvejer nu at melde [K] til politiet. Foreløbig er de gået på jagt efter nogen af de tusind danske kunder, han havde i kartoteket.

N.J.L. : Vi er skrappe i det her. Og det gør vi af hensyn til vore kunder, der betaler. Man føler sig til grin, hvis det er, at man betaler, og naboen ikke betaler, og man får det samme.

Speak : TV 3’ s dyreste programpakke koster 3.228 kr. om året.

Studievært : [A]s virksomhed har foreløbig fået fogedforbud mod at sælge kort i Danmark.”

Den 9. oktober 2003 kl. 8.42 bragte TV 2 på TV 2’s tekst-tv og hjemmeside en artikel, der på hjemmesiden havde overskriften ” Piratkortsælger afsløret i Randers ”. I artiklen hed det:

”Et firma fra Randers har ifølge tv-kanal-udbyderen Viasat solgt ulovligt tv til flere millioner tv-seere over hele Europa.

Viasat er ifølge TV 2/NYHEDERNE i besiddelse af firmaets kundelister, som udbyderen vil bruge til at indkræve bøder. 200.000 danskere menes at være på listen.

Viasat har rettighederne til at udbyde en række tv-kanaler, heriblandt TV 3 og TV1000. Ejeren af det lyssky firma i Østjylland kan se frem til en bøde i millionklassen.”

Senere samme dag blev der på hjemmesiden bragt en artikel med overskriften ” TV-Pirater kan vente bøder fra Viasat ”, hvori det hed:

”Viasat har lister over de folk, der har købt ulovlige piratkort hos et firma i Randers. Firmaets salg er stoppet af et fogedforbud, og både firma og køberne risikerer bøder.

Flere millioner mennesker fra hele Europa har købt ulovlige piratkort hos et firma i Randers. Viasat er i besiddelse af lister med alle købernes navne, og nu kan kunderne vente bødeopkrævninger. På listerne menes at være omkring 200.000 danskere.

Firmaet i Randers har solgt omkring 2.7 millioner kopikort. Efter et forbud fra Fogedretten er der nu lukket for salget af de ulovlige kort, og firmaet kan vente en bøde i millionklassen.

Viasat har rettigheder til blandt andet TV 3 og TV 1000. I løbet af de seneste måneder har selskabet gjort en øget indsats i kampen mod både piratkorts-købere og –sælgere.”

Senere samme dag kl. 21.06 hed det på TV 2’s tekst-tv:

”Et firma fra Randers har ifølge tv-kanal-udbyderen Viasat solgt ulovligt tv til flere millioner tv-seere over hele Europa.

Viasat opfatter virksomheden som den største tv-pirat nogensinde, men indehaveren, direktør [A], afviser beskyldningerne.

”Vores elektroniske kort er tomme, når vi sælger dem. Vi kan ikke drages til ansvar for, at nogle af vores kunder bruger dem ulovligt, f.eks. i tv-dekodere,” siger [A] til TV2/NYHEDERNE.”

Kl. 21.06 blev der på hjemmesiden bragt en delvis enslydende artikel med overskriften ” Kortsælger afviser tv-piratanklage ”. I artiklen hed det:

”Et firma fra Randers har ifølge tv-kanal-udbyderen Viasat solgt ulovligt tv til flere millioner tv-seere over hele Europa.

Viasat opfatter virksomheden som den største tv-pirat nogensinde, men indehaveren, direktør [A], afviser beskyldningerne.

”Vores elektroniske kort er tomme, når vi sælger dem. Vi kan ikke drages til ansvar for, at nogle af vores kunder bruger dem ulovligt, f.eks. i tv-dekodere,” siger [A] til TV2/NYHEDERNE.

Blandt kortenes øvrige anvendelsesmuligheder er som nøgler i kortlåse, påpeger han. De kan ikke umiddelbart bruges som falske kort i tv-dekodere. Brugeren skal have et forsæt og et vist kendskab til computerteknik for at ændre kortene, siger han. Men den forklaring køber informationschefen på TV 3 Viasat, Niels Erik Langkilde, ikke. Han er ikke i tvivl om, hvad de mange solgte kort skal bruges til – det er [K]s kunder heller ikke, fastslår han.

Viasat er i besiddelse af firmaets kundelister og vil nu bruge dem til at indkræve bøder. 200.000 danskere menes at være på listen.

Viasat har rettighederne til at udbyde en række tv-kanaler, heriblandt TV 3 og TV 1000. Ejeren af det østjyske firma truer nu med erstatningskrav i millionklassen.”

Ved brev af 13. oktober 2003 klagede [K] til TV 2 over tilsidesættelse af god presseskik og anmodede samtidig om genmæle.

Ved brev af 30. oktober 2003 afviste TV 2 delvis klagen, idet man oplyste, at man samme dag på tekst-tv og på hjemmesiden ville bringe en berigtigelse i forhold til en række oplysninger bragt på tekst-tv og hjemmesiden.

Den 30. oktober 2003 bragte TV 2 på TV 2’s tekst-tv og hjemmeside følgende tekst, der på hjemmesiden var ledsaget af overskriften ” Berigtigelse ”:

”I en kendelse afsagt den 8. oktober 2003 stadfæstede Vestre Landsret et fogedforbud, der pålagde firmaet [K] i Randers at indstille firmaets omfattende salg af elektroniske ”smartcards”, der ifølge landsretten primært har fundet anvendelse som såkaldte piratkort til ulovlig modtagelse af satellit-TV fra betalingskanaler.

I forlængelse af tidligere omtale på finans.tv2.dk, nyhederne, nyhederne tv2.dk og tekst-tv skal præciseres, at retten ikke har pålagt [K] betaling af nogen bøde – men selskabet Viasat agter på baggrund af kendelsen at rejse et større erstatningskrav. Tilsvarende vil Viasat forsøge at retsforfølge et antal af de privatkunder, der har købt og installeret smartcards fra [K]. TV 2 har tidligere oplyst, at Viasat er i besiddelse af lister med 200.000 privatkunder i Danmark. Ifølge [K] har firmaet de seneste to år solgt 2,7 millioner ”smartcards” – heraf dog kun cirka 500 til privatkunder.”

[K] har anført, at TV 2 har bragt forkerte oplysninger, idet Vestre Landsret ikke har betegnet smartcards som piratkort. Spørgsmålet om, hvorvidt smartcards kan sidestilles med piratkort, kan alene afgøres ved en egentlig retssag. Det er forkert, at Viasat skulle have navne og adresser på 200.000 danskere, idet langt størstedelen af kortene er solgt en gros. Det korrekte tal er 400-600 personer. Berigtigelsen på tekst-tv og hjemmesiden den 30. oktober 2003 er utilstrækkelig. Punkt A.1 i de vejledende regler for god presseskik er derfor overtrådt.

TV 2 har ikke udvist kritik over for STOP og Viasat som nyhedskilder. De har haft til hensigt at skade selskabet og dets kunder. TV 2 har samtidig undladt at gøre opmærksom på, at sagen er forbundet med betydelige merkantile interesser. Der forelå ikke et klart journalistisk kriterium, der talte for offentliggørelse. Punkt A.2 er derfor overtrådt.

Oplysningerne fra nyhedskilderne er skadelige, krænkende og agtelsesforringende for selskabet. Oplysningerne er ikke efterprøvet i særlig grad og ikke forelagt for selskabet. Punkt A.3 er derfor overtrådt.

Det er endvidere utilstedeligt, at TV 2 på tekst-tv og hjemmesiden den 9. oktober 2003 bragte en artikel, der – udover den forkerte angivelse af tallet 200.000 – betegnede [K] som ”lyssky”. Dette skete samtidig med, at firmaet blev interviewet af TV 2 til såvel lokal- som landsdækkende tv, og på trods af at redaktionen blev gjort bekendt med, at der var fejl i artiklen. Det blev overfor internetredaktionens journalist oplyst, at selskabets kommentarer var sendt til TV 2 Nyhedernes redaktion i Odense, men TV 2 undlod at bringe selskabets synspunkter. Punkt A.4 er derfor overtrådt.

Det er endvidere i en række tilfælde uklart, om der er tale om oplysninger af faktisk karakter eller kommentarer/konklusioner. Adskillige af kommentarerne er usande. Trailere og oplæg fra studieværter er heller ikke korrekte. Punkt A.5 og 6 er derfor overtrådt.

Der er ikke sket nogen berigtigelse, på trods af at [K] har udsendt pressemeddelelser og henvendt sig direkte til TV 2. Punkt A.7 er derfor overtrådt.

Viasats informationschef fremsatte i indslaget kl. 19.00 en trussel om at indgive politianmeldelse mod selskabet. Dette er i strid med punkt C.7. Selv om der kun var tale om en trussel, er det en skærpende omstændighed, at truslen fik lov at ”stå alene” i TV 2 Nyhederne, der er et af de mest sete programmer. Truslen var ikke solidt underbygget, og den havde ikke væsentlig almen interesse.

TV 2 har anført, at indslagene i TV 2 Nyhederne og artiklerne på tekst-tv og hjemmesiden tog udgangspunkt i en kendelse, som Vestre Landsret afsagde den 8. oktober 2003. Sagen har offentlig interesse, fordi mange danskere tilsyneladende er i besiddelse af kort, som de benytter til at skaffe sig uberettiget adgang til forskellige betalingskanaler, og disse vil sandsynligvis blive mødt med erstatningskrav.

Vestre Landsret har fundet det sandsynliggjort, at de kort, som [K] solgte, i det væsentlige er anvendt til uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og tv-programmer. TV 2 har med rette betegnet kortene som piratkort. Samtlige overskrifter og trailere har dækning i de indslag og artikler, der har været bragt. TV 2’s dækning af sagen, herunder udtalelserne fra STOP og anvendelse af betegnelsen ”piratkort”, er således underbygget af kendelsen.

Der er gennemført en journalistisk research forud for indslagene, begge parter er søgt hørt, og de bragte oplysninger er – med to undtagelser – korrekte. TV 2 har bestridt, at man ikke har udvist tilstrækkelig kritik over for STOP som nyhedskilde.

Indslaget kl. 9.00 indeholdt alene et interview med informationschefen hos Viasat, idet det ifølge TV 2/Østjylland ikke var muligt at få en kommentar fra [K].

I indslaget kl. 19.00 fulgte TV 2 af egen drift op på det tidligere indslag og tilbød [K] et interview, som selskabet uden betingelser indvilligede at deltage i. I indslaget bragte TV 2 loyalt selskabets opfattelse af sagen, og TV 2 oplyste, at de solgte kort kunne anvendes til andre formål end piratkort. Begge parters synspunkter kom således til udtryk.

D et var relevant at oplyse, at STOP overvejer at indgive politianmeldelse mod [K], idet firmaet tidligere var dømt i en straffesag for at have solgt den samme type kort i forbindelse med, at koden til kortene blev udleveret på firmaets hjemmeside.

Artiklerne på tekst-tv og hjemmesiden den 9. oktober 2003 kl. 8.42 blev bragt på baggrund af de oplysninger, som man efter den første research var i besiddelse af, idet [K] ikke ønskede at udtale sig i sagen. Samme dag aftalt e en journalist på TV 2’s internetredaktion og B, at [A] ville sende en e-mail med selskabets kommentarer. Journalisten modtog imidlertid hverken e-mail eller fax. Artiklerne blev senere samme dag – med baggrund i TV 2’s interview med [A] – opdateret og overskriften på hjemmesiden ændret, således at den afspejlede selskabets opfattelse af sagen.

TV 2 har erkendt, at oplysningerne i artiklerne om, at kunderne kunne forvente bøder, og at 200.000 danskere havde købt piratkort, er forkerte. Oplysningerne blev berigtiget, så snart TV 2 fik kendskab til fejlene.

TV 2 har endelig anført, at der ikke i indslagene er bragt oplysninger af faktisk karakter, der kan berettige til et genmæle.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, David Trads, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at der er knyttet en væsentlig samfundsmæssig interesse til omtalen af sagen om [K]s salg af blanke programkort. Sagen har sin baggrund i Vestre Landsrets kendelse af 8. oktober 2003, hvor retten stadfæstede et fogedforbud mod [K]s salg af blanke programkort. Vestre landsret fandt det i den forbindelse sandsynliggjort, at kortene i det væsentlige ikke havde andet formål end at give uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- eller TV-programmer. Under hensyn hertil samt til at sagen angår et stadfæstet fogedforbud i anledning af påstået ulovlig virksomhed, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at TV 2 har gjort brug af udtrykket ”piratkort”, ligesom nævnet ikke finder fuld tilstrækkelig anledning til at kritisere, at TV 2 har betegnet [K] som ”det lyssky firma”.

TV 2 har i indslaget kl. 9.00, i artiklen på tekst-tv kl. 8.42 og i artiklerne på hjemmesiden bragt forkerte oplysninger om antallet af danskere, der har købt piratkort hos [K], og om, at selskabet og dets kunder risikerer bøder. Pressenævnet finder ikke, at oplysningerne har en sådan krænkende karakter i forhold til [K], at TV 2 herved har handlet i strid med god presseskik, og nævnet finder, at TV 2 har bragt en fyldestgørende korrektion af oplysningerne på tekst-tv og hjemmesiden den 30. oktober 2003.

Nævnet har ikke grundlag for at konstatere, at TV 2 ikke har udvist kritik over for STOP og Viasat som nyhedskilder.

Nævnet lægger ud fra sagens oplysninger til grund, at TV 2 inden indslaget kl. 9.00 og offentliggørelsen af artiklerne på tekst-tv og hjemmesiden kl. 8.42 var bekendt med, at TV 2/Østjylland i en række indslag dagen før havde refereret, at sagen efter [A]s opfattelse er skudt langt over mål, og at han fastholder, at kortene ikke er solgt som piratkort. Nævnet finder, at TV 2 i forbindelse med de nævnte indslag og offentliggørelser burde have refereret, at [A] efter det oplyste havde en anden opfattelse af sagen. Da [A] imidlertid allerede senere samme dag i TV 2, på tekst-tv og hjemmesiden kom til orde i forhold til beskyldningerne mod firmaet, finder nævnet ikke fuldt tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af TV 2.

Nævnet finder endvidere ikke, at TV 2 har handlet i strid med god presseskik ved at referere, at tv-selskaberne overvejer at melde [A] til politiet.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at TV 2 har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af indslagene og artiklerne.

Nævnet finder endelig ikke, at der i indslagene og artiklerne i forhold til [K] er bragt oplysninger, der giver grundlag for genmæle.

Afgjort den 29. april 2004.