Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1 Betingelser for retten til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
    Kapitel 2 Ordinært og ekstra børnetilskud til børn af enlige forsørgere
    Kapitel 3 Særligt børnetilskud som træder i stedet for bidrag fra en forsørgelsespligtig forælder
    Kapitel 4 Ordinært og særligt børnetilskud til pensionister
    Kapitel 5 Ydelser vedrørende særlige grupper af børn
    Kapitel 6 Administration af børnetilskud
    Kapitel 7 Forskudsvis udbetaling af børnebidrag
    Kapitel 8 Inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag
    Kapitel 9 Internationale regler
    Kapitel 10 Klageadgang
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Den fulde tekst

Vejledning om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

 

Indledning

Vejledningens område

1. Vejledningen afløser Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

De lovændringer, der er vedtaget siden 1996, er indarbejdet i den nye vejledning. De væsentligste ændringer er bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen fra 1. januar 1998 årligt skal anmode om skriftlig bekræftelse fra modtagere af ordinært og ekstra børnetilskud af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger (punkt 19-20), indtægtsreguleringen af det særlige børnetilskud til pensionister (punkt 30), der har virkning fra 1. april 2000, samt det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre (punkt 35-38), der kan udbetales fra den 1. januar 2001. Endvidere er i vejledningen medtaget de ændringer, der følger af førtidspensionsreformen, som træder i kraft 1. januar 2003 (punkt 32).

I vejledningen uddybes reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, der er optrykt som bilag 1 til denne vejledning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 17. november 2000. Loven er senere ændret ved lov nr. 1311 af 20. december 2000, hvor det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre blev indført, ved lov nr. 285 af 25. april 2001 om førtidspensionsreformen med ikrafttræden 1. januar 2003 og ved lov nr. 461 af 7. juni 2001, hvorefter henvisninger til lov om børns retsstilling ændres til henvisninger til lov om børns forsørgelse med virkning fra denne lovs ikrafttræden den 1. juli 2002.

Forhold til Lov om en børnefamilieydelse

2. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag afløste 1. januar 1987 lov om børnetilskud og andre familieydelser, der trådte i kraft i forbindelse med indførelse af kildeskat i 1970. Regler om børnetilskud blev første gang indført i 1950 som supplement til de dagældende regler om børnefradrag i skatten. Regler om forskudsvis udbetaling af børnebidrag var oprindeligt en del af forsorgslovens bestemmelser.

Samtidig med lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag indførtes med virkning fra 1. januar 1987 lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000. Denne lov hører under Skatteministeriets område og administreres af skattemyndighederne. På visse områder svarer de administrative regler i lov om en børnefamilieydelse til de administrative regler om børnetilskud, som er beskrevet i denne vejledning. Det gælder punkt 7-8 om hjemsted, punkt 9 om, at barnet har indgået ægteskab, punkt 10-11 om, at barnet ikke er forsørget af offentlige midler, og punkt 43 om, hvem børnetilskuddet udbetales til. Afgørelser efter lov om en børnefamilieydelse kan, for så vidt de ikke vedrører spørgsmålet om, at modtageren er fuldt skattepligtig her i landet, ankes efter samme regler som afgørelser om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. denne vejlednings punkt 80.

Forhold til anden lovgivning og andre retskilder

3. Vejledningen bygger ud over lovteksten på den med hjemmel i loven udsendte bekendtgørelse (optrykt som bilag 2 til vejledningen), jf. bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 1998 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og ændringsbekendtgørelse nr. 205 af 24. marts 2000. Endvidere bygger vejledningen på den retspraksis, der har udviklet sig, bl.a. på grundlag af principielle afgørelser, der er truffet af Den Sociale Ankestyrelse og offentliggjort ved de SM-meddelelser, som der er henvist til i vejledningen.

Der er henvisning til anden lovgivning i det omfang denne har betydning for administrationen af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det gælder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, forvaltningsloven, CPR-loven, lov om børns forsørgelse (indtil 1. juli 2002 lov om børns retsstilling) og lov om inddrivelse af underholdsbidrag.

Vejledningen omhandler også de internationale aftaler, der har betydning for administration af børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det drejer sig om EF-forordning nr. 1408/71, Nordiske konvention om social sikring samt en række bilaterale konventioner og overenskomster, jf. vejledningens kapitel 9.

Ændringer i vejledningens systematik

4. Vejledningens systematik er i et vist omfang ændret. Den gamle vejlednings kapitel II om børnetilskud og ydelser til særlige grupper af børn er i den nye vejledning opdelt i 4 kapitler (kapitel 2-5) efter hovedkategorier af tilskud. Tilskud til pensionister er samlet i kapitel 4. Kapitlerne III, IX og XI fra den gamle vejledning er omredigeret og i hovedtrækkene samlet i den nye vejledning under Kapitel 6 administration af børnetilskud. Kapitlerne V, VI og punkt 43 i kapitel X fra den gamle vejledning er i den nye vejledning samlet under kapitel 8 inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag. Den gamle vejlednings kapitel X, punkt 44 og 45, er redigeret ind i den nye vejlednings kapitel 9 om internationale regler.

Der er i den nye vejledning indsat uddrag af lovtekster som indledning til de punkter, der vedrører den pågældende lovtekst.

Regler om vejledning

5. Loven om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder regler om Ankestyrelsens og de sociale nævns pligt til at give vejledning inden for det sociale område.

Udgangspunktet er, at kommunerne yder vejledning om sociale spørgsmål overfor borgerne, mens medarbejdere i kommunerne kan søge vejledning i de sociale nævn, og medarbejdere i de sociale nævn kan søge vejledning i Ankestyrelsen.

Den Sociale Sikringsstyrelse yder kommunerne og de sociale nævn rådgivning og vejledning om de internationale regler.

Kapitel 1

Betingelser for retten til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Indfødsret

§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til børnetilskud efter §§ 2-3 har haft fast bopæl her i landet i det seneste år og med hensyn til børnetilskud efter § 4 har haft fast bopæl her i landet i de seneste 3 år. En ret, der er erhvervet ved fast bopæl, bevares uanset senere fravær, når pågældende på ny får fast bopæl her. Betingelsen om dansk indfødsret gælder dog ikke for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

2) .

.

§ 12. Bidrag kan udbetales forskudsvis for tiden, indtil et barn fylder 18 år.

Stk. 2. Betingelserne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til adgangen til at få et bidrag udbetalt forskudsvis. Medmindre barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, forudsætter udbetaling fast bopæl her i landet i en sammenhængende periode af 3 år.

..

6. Retten til ydelser efter loven er betinget af, at barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 2.

Kravet om dansk indfødsret er dog efter loven fraveget for personer, der har haft en vis bopælstid her i landet, samt for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, samt ved EF-forordning og overenskomster med andre lande, jf. kapitel 9.

Hjemsted

§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) .

2) Barnet har hjemsted her i landet.

7. Det er en betingelse for retten til ydelser, at barnet har hjemsted her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, og § 12, stk. 2.

Kravet om hjemsted i Danmark er fraveget ved EF-forordning nr. 1408/71 og ved overenskomster med andre stater, se nærmere kapitel 9. Kravet om hjemsted er tillige fraveget, hvis barnets forældre har ret til at modtage pension i udlandet efter lov om social pension.

Et barn har normalt hjemsted, hvor dets forældre bor. Baggrunden er, at ydelserne er hjælp til forældrene til opfyldelse af deres forsørgelsespligt over for barnet. Om forståelsen af bopæl henvises til punkt 12.

Når forældrene bor i Danmark, har barnet således normalt hjemsted her, selv om det opholder sig i udlandet. Barnet bevarer hjemsted i Danmark under et kortere, på forhånd tidsbegrænset ophold i udlandet med forældre, hvis forældrene bevarer bopæl og skattepligt til Danmark under opholdet, jf. SM B-6-98. Derimod anses hjemstedsbetingelsen ikke for opfyldt, hvis barnet opholder sig mere langvarigt i udlandet.

Hvis forældrene bor i udlandet, har barnet normalt ikke hjemsted i Danmark, selv om barnet er her. Det gælder, selv om forældrenes ophold i udlandet er tidsbegrænset.

Et barn anses dog for at have hjemsted, hvor det selv bor, når det klarer sig selv og har selvstændig bopæl. Det samme gælder, når barnet er anbragt i et andet hjem med adoption for øje, når der er etableret et plejeforhold af andre grunde end forældrenes midlertidige fravær, eller når forbindelsen med forældrene er brudt.

Under et au pair ophold i udlandet, hvor barnet modtager kost, logi og lommepenge, vil der normalt ikke være ret til børnetilskud, idet den unge må anses for at klare sig selv og have selvstændig bopæl. Der gælder særlige regler, hvis au pair opholdet finder sted i et EU eller EØS-land, se nærmere under punkt 70.

Hvor et barn, der ikke opholder sig hos forældrene, har hjemsted, må afgøres ud fra en konkret vurdering af den fortsatte tilknytning mellem barnet og forældrene. Der må navnlig tages hensyn til barnets alder, formålet med opholdet, under hvilke former barnet har kontakt med forældrene og forsørges af dem, samt opholdets varighed, herunder om opholdet uden for hjemmet har midlertidig eller varig karakter.

Det er normalt en forudsætning for, at barnet under ophold i udlandet bevarer hjemsted her, at det kan påregnes, at barnet vil vende tilbage til Danmark.

Hvis et barn opholder sig i udlandet for at gå i skole, medens forældrene er her i landet, må det bero på en konkret vurdering af barnets tilknytning til Danmark, om hjemstedet anses for bevaret. Har barnet fast ophold i udlandet, anses hjemsted i Danmark ikke for bevaret, jf. SM B-1-83. I en sag, hvor børnene gik i skole i udlandet 7 måneder om året, fandt Ankestyrelsen efter en samlet vurdering af sagen, at børnene havde bevaret en så massiv sproglig og kulturel tilknytning til Danmark, at hjemstedet kunne anses for bevaret, jf. B-2-97.

Et barn, der opholder sig i udlandet, og som ikke har haft ophold her i landet, vil normalt ikke have hjemsted her i landet.

»Hjemsted her i landet« i § 5, stk. 1, nr. 2, omfatter ikke Grønland og Færøerne.

Hvilken forælder et barn har hjemsted hos

8. Hvis kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, har barnet normalt hjemsted hos den, der har forældremyndigheden. Der kan dog efter omstændighederne være hjemsted hos den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, hvis barnet opholder sig der i en længere periode. Der kan også være hjemsted i Danmark, hvis barnet bor hos en stedmoder eller stedfader i Danmark, og hjemmet således opretholdes der, mens den, der har forældremyndigheden, er i udlandet.

Hvis der er fælles forældremyndighed, men forældrene ikke lever sammen, har barnet normalt hjemsted hos den af forældrene, barnet opholder sig mest hos.

Hvis et barn er ulovligt fjernet fra hjemmet i Danmark til udlandet, vil der i almindelighed være en formodning for, at fjernelsen bliver midlertidig. Barnet har derfor bevaret hjemsted her. Hvis der kommer oplysninger, der giver grundlag for at vurdere opholdet til at blive af varig karakter, kan betingelsen om hjemsted ikke længere anses for opfyldt. Det kan være tilfældet, hvis barnet opholder sig i et land, der afviser at udlevere barnet til Danmark, eller hvis eftersøgningen i udlandet må opgives. I SM B-2-99 ansås betingelserne for standsning af tilskud tidligst for opfyldt 6 måneder efter barnets bortførelse.

At barnet ikke har indgået ægteskab

§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgende betingelser er opfyldt:

.

3) Barnet ikke har indgået ægteskab.

.

9. Der er ikke ret til ydelser efter loven, hvis barnet har indgået ægteskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, og § 12, stk. 2.

Retten til ydelser berøres ikke af, at en ung selv har et barn, der har ret til ydelserne.

At barnet ikke er forsørget af offentlige midler

§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgende betingelser er opfyldt:

.

4) Barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler.

10. Barnet må ikke være anbragt uden for hjemmet efter serviceloven, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden være optaget i en døgnforanstaltning efter serviceloven eller i øvrigt være forsørget af offentlige midler, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, og § 12, stk. 2.

Et barn er anbragt uden for hjemmet efter serviceloven, når barnet efter kommunalbestyrelsens eller børn og unge-udvalgets beslutning har ophold i en døgninstitution eller er anbragt i et opholdssted for børn og unge, jf. servicelovens § 40, stk. 2, nr. 11 og § 42. Det gælder uanset varigheden af anbringelsen. Et barn er også forsørget af offentlige midler, hvis der udbetales plejeløn.

Kortvarige aflastningsophold uden for hjemmet efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 5, berører ikke retten til ydelser.

Hvis et barn opholder sig i en døgninstitution efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 4, sammen med den, der har forældremyndigheden, eller har del i den, anses barnet som udgangspunkt for forsørget af offentlige midler. Kommunen skal dog altid konkret vurdere, om barnet må anses for at være forsørget af offentlige midler.

Et barn anses i øvrigt for forsørget af offentlige midler, når det offentlige yder et beløb, der dækker den væsentligste del af udgifterne ved forsørgelsen. Det gælder, uanset om det drejer sig om foranstaltninger inden for Socialministeriets område eller f.eks. om undervisningsforanstaltninger. Udgifterne til kost og logi anses i almindelighed for at udgøre den væsentligste del af udgifterne ved barnets forsørgelse.

Når et barn opholder sig uden for hjemmet på f.eks. en observationsskole eller lignende, hvor det offentlige afholder udgiften til kost og logi fra mandag til fredag, skal der som udgangspunkt ikke ske bortfald af ydelserne. Der må således foretages en konkret vurdering af om barnet reelt er forsørget af offentlige midler. Se SM B-1-96 om et barns ophold på en observationsskole.

Samme konkrete vurdering må foretages, når et barn modtager deltagergodtgørelse eller lignende under ophold på produktionsskole eller tilsvarende beskæftigelsessted. Se SM B-1-97.

Under ophold på kostskole, efterskole eller ungdomsskole bevares retten til ydelser normalt, da forældrene betaler for opholdet. Forældrenes egen betaling skal udgøre mere end et symbolsk beløb.

Delvis støtte til opholdet efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 9, vil som udgangspunkt ikke bevirke, at retten til børnetilskud bortfalder. Hvis det offentlige derimod afholder den fulde udgift til kost og logi på skolen, herunder de udgifter, som forældrene selv skulle afholde, må der foretages en konkret vurdering af om barnet reelt er forsørget af offentlige midler.

Ydelser efter servicelovens § 28 til dækning af merudgiften ved forsørgelsen af et barn med vedvarende fysisk eller psykisk lidelse er uden betydning for retten til børnetilskud.

Om forsørgelse af offentlige midler uden for servicelovens område

11. Under midlertidig indlæggelse til behandling på sygehus eller lignende anses barnet ikke for forsørget af offentlige midler. Hvis opholdet påregnes at blive af længere varighed, efter praksis mere end ca. 2 måneder, anses barnet som udgangspunkt for forsørget af offentlige midler under hele indlæggelsen, jf. SM B-4-89. Kommunen skal dog i den enkelte sag foretage en konkret, individuel vurdering af indlæggelsens karakter.

Hvis en forventet kortere indlæggelse strækker sig over længere tid, skal der ikke ske tilbagebetaling fra indlæggelsestidspunktet.

Under afsoning af fængselsstraf anses den unge som udgangspunkt for forsørget af offentlige midler, mens dette ikke er tilfældet under anholdelse og varetægtsfængsling.

Retten til ydelser berøres ikke af, at hjemmet modtager kontanthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik (aktivloven). Hvis en familie samlet er på højskoleophold og under opholdet får udbetalt kontanthjælp efter aktivloven, stilles barnet som om, det har ophold i eget hjem, og anses ikke for forsørget af offentlige midler.

Et barn er derimod forsørget af offentlige midler, hvis barnet selvstændigt modtager løbende hjælp til forsørgelsen i form af kontanthjælp efter aktivloven.

Hjælp efter aktivloven til dækning af enkeltudgifter i særlige tilfælde for barnet eller familien er uden betydning for retten til børnetilskud.

Bopæl her i landet

§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgende betingelser er opfyldt:

.

5) Den, der skal have børnetilskuddet udbetalt, har fast bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke udbetaling af det særlige børnetilskud til en person, der har ret til at modtage pension efter lov om social pension i udlandet.

12. Ydelser efter loven kan endvidere kun udbetales, hvis den, der skal have dem udbetalt, har fast bopæl her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 2. Bopælskravet er fraveget i særlige tilfælde, se nedenfor.

Kravet om fast bopæl skal være opfyldt af den, der skal have børnetilskud udbetalt efter § 8 og § 9, se punkt 43-44. For forskudsvis udbetaling af børnebidrag skal kravet være opfyldt af den bidragsberettigede.

Personer, der opholder sig i udlandet, anses ikke for at have bevaret fast bopæl i Danmark, selv om opholdet i udlandet er tidsbegrænset, og selv om de fortsat er skattepligtige her i landet eller er tilmeldt folkeregistret. Bopæl anses dog for bevaret under kortvarige ophold i udlandet, der normalt er af højst 6 måneders varighed.

Ved ferieophold i udlandet kan bopæl og hjemsted i Danmark anses for bevaret, hvis varigheden af opholdet på forhånd er fastlagt til under et år.

Personer, der er udstationeret, har som udgangspunkt ikke ret til ydelser under udstationeringen, se dog nedenfor 2) og 3). Hvis udstationeringen på forhånd er tidsbegrænset og af kortere varighed og personen har bevaret sin bopæl her i landet og fortsat er skattepligtig her, vil personen kunne anses for at have ret til ydelser under udstationeringen, jf. SM B-6-98.

Personer, som er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste udenfor riget, registreres efter CPR-loven ikke som udrejst.

»Bopæl her i landet« i § 5, stk. 1, nr. 5, omfatter ikke Grønland og Færøerne.

Bopælskravet er fraveget i følgende tilfælde:

1) Personer, der har ret til at modtage pension i udlandet efter lov om social pension, kan få udbetalt det særlige børnetilskud i udlandet, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, 2. punktum.

2) Efter EF-forordning nr. 1408/71 kan statsborgere i Danmark og i andre EU- og EØS-lande have ret til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, mens de opholder sig eller bor i et andet EU- eller EØS-land, hvis der er tale om arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, se nærmere punkt 69-73.

3) Desuden kan bopælskravet være fraveget ved konventioner og overenskomster med andre lande, se nærmere punkt 74-76.

Kapitel 2

Ordinært og ekstra børnetilskud til børn af enlige forsørgere

Ordinært børnetilskud til enlige forsørgere

§ 2. Ordinært børnetilskud udgør 3.692 kr. årlig for hvert barn. Det ydes:

1) når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger,

2) når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden er enlig og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret hos den, der ikke er enlig,

3) når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder og den anden ægtefælle er enlig,

.

Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved ydelse af ordinært børnetilskud, jf. stk. 1, nr. 1-3.

13. Ordinært børnetilskud ydes til et barn under 18 år, når det forsørges af en enlig forælder (§ 2, stk. 1, nr. 1-3), jf. dette punkt og punkt 14-16, eller begge barnets forældre er pensionister (§ 2, stk. 1, nr. 4-5), jf. punkt 28.

Pr. 1. januar 2002 udgør det ordinære børnetilskud 3.916 kr. årligt

Der er ret til ordinært børnetilskud, når den, der har forældremyndigheden over barnet, er enlig forsørger. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, er der ret til ordinært børnetilskud, medmindre den af forældrene, som barnet er tilmeldt folkeregistret hos, ikke er enlig.

Når barnet privat er anbragt i pleje hos en anden end den, der har forældremyndigheden, er det forældremyndighedsindehaverens forhold, der er afgørende for, om der kan udbetales ordinært børnetilskud.

Det at barnet har selvstændig folkeregisteradresse udelukker ikke, at der kan være ret til ordinært børnetilskud, jf. punkt 17 om ret til ekstra børnetilskud, når barnet flytter på eget værelse.

Det er en betingelse for ret til ordinært tilskud, at forsørgeren er reelt enlig.

Samlivsophævelse

14. En person, der er gift eller lever i et registreret partnerskab, kan kun anses som enlig forsørger, når den pågældende er separeret eller lever adskilt fra ægtefællen/partneren på grund af uoverensstemmelse. Den anden ægtefælles/partners fravær f.eks. på grund af sygdom, ophold i udlandet eller optagelse i plejehjem betragtes ikke som ophævelse af samlivet med den virkning, at der kan udbetales ordinært børnetilskud, medmindre der samtidig er tale om samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse. Er der ikke tale om samlivsophævelse på grund af uoverensstemmelse, kan der heller ikke udbetales ordinært børnetilskud, når der er tale om et særbarn.

Ved samlivsophævelse mellem personer, der ikke er gift eller har fået deres partnerskab registreret, er det ikke en betingelse for at blive anset for reelt enlig, at samlivsforholdet er ophørt på grund af uoverensstemmelse.

Hvis en ægtefælle er meldt savnet i Danmark eller i udlandet, kan kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering anse den anden ægtefælle for enlig forsørger med ret til ordinært børnetilskud.

Ægteskabslignende forhold

15. En person, der ikke er gift, anses kun for enlig, hvis pågældende ikke lever i ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene, eller med en anden person. Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når der er fælles husførelse og tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab eller registreret partnerskab efter dansk ret. I SM B-2-91 blev der givet afslag på ordinært børnetilskud, da partnerskab kunne registreres.

Det vil i almindelighed være en forudsætning for et ægteskabslignende forhold, at parterne har samme bopæl. I tvivlstilfælde kan kommunen tage udgangspunkt i, hvem der er tilmeldt folkeregistret på ansøgers adresse, jf. punkt 20. Den formelle tilmelding til folkeregistret er dog ikke i alle tilfælde afgørende. Det er hverken nødvendigt eller tilstrækkeligt for at statuere ægteskabslignende eller partnerskabslignende forhold, at kommunen via folkeregistret bliver bekendt med, at en anden person er tilmeldt børnetilskudsmodtagerens adresse.

Ved vurderingen af, om en person er reelt enlig forsørger, skal der lægges vægt på karakteren af de involverede parters indbyrdes forhold og på boligforholdene hos den, som menes at leve sammen med modtageren af ydelserne. I B-12-96 blev ansøgeren anset for reelt enlig, da den formodede samlever havde eget hjem, og parterne kun havde kendt hinanden i 6 måneder. Det kan have betydning, om der er tale om tidligere ægtefæller eller samlevende par, der fortsat har hyppig kontakt og måske har fået børn sammen efter samlivsophør. Der skal også lægges vægt på de involverede personers egen forklaring om det indbyrdes forhold.

I SM B-1-99 understreger Ankestyrelsen, at der, forinden det kan afgøres, om betingelserne for at standse udbetaling af ordinært børnetilskud er opfyldt, altid skal foretages en selvstændig, konkret og individuel prøvelse heraf. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger kan anses for godtgjort, at der foreligger et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse. Der skal ikke føres egentlig bevis for, at der er tale om et ægteskabslignende forhold.

Det udelukker ikke retten til ordinært børnetilskud, at den, der har forældremyndigheden, bor i samme kollektiv som den anden af barnets forældre. Det er dog en betingelse, at den, der har forældremyndigheden, ikke lever i ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene eller med en anden person. Et bofællesskab, der alene består af far, mor og barn, betragtes normalt ikke som et kollektiv.

Ordinært børnetilskud, når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen

16. Efter § 2, nr. 3, ydes ordinært børnetilskud, når den ene ægtefælle/ registrerede partner er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder og den anden ægtefælle/partner er enlig. Bestemmelsen omfatter indsættelse i institutioner under Kriminalforsorgen i form af varetægtsfængsel, fængselsophold eller anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til dom, f.eks. i institutioner under sygehusvæsenet. Det er en betingelse, at indsættelsen skal vare ud over 3 måneder. En kortvarig indsættelse giver derfor ikke ret til børnetilskud. Desuden er det en betingelse, at den indsattes ægtefælle/partner ikke lever sammen med en tredje person, men er reelt enlig. Bestemmelsen i § 2, nr. 3, omfatter både fællesbarn og særbarn. Retten til børnetilskud til den indsattes særbarn er betinget af, at barnet opholder sig hos ægtefællen, samt at den indsatte har forældremyndighed over barnet eller har del heri.

Retten til ordinært børnetilskud forudsætter, at der er tale om indsættelse i en institution under Kriminalforsorgen i Danmark. Jf. SM B-7-97, hvor der er truffet afgørelse om, at der ikke var ret til børnetilskud, da der var tale om indsættelse i en institution i udlandet.

Ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

§ 3. Der ydes endvidere et ekstra børnetilskud, som udgør 3.360 kr. årlig, hvis der ydes ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, nr. 2, eller nr. 3, og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos sig. Der ydes kun et ekstra børnetilskud uanset antallet af børn.

17. Der ydes et ekstra børnetilskud, når den, der har forældremyndigheden over et eller flere børn, har barnet hos sig og får udbetalt ordinært børnetilskud som enlig forsørger efter § 2, nr. 1, 2 eller 3.

Der ydes kun et ekstra børnetilskud, uanset om der er et eller flere børn.

Pr. 1. januar 2002 udgør det ekstra børnetilskud 3.980 kr. årligt.

Det er en betingelse for udbetaling af det ekstra børnetilskud, at den af forældrene, der har ret til det ordinære børnetilskud, har barnet (et af børnene) hos sig. Hvis barnet bor hos andre, er der ikke ret til ekstra børnetilskud, men kun til ordinært børnetilskud.

Betingelsen om, at den, der har forældremyndigheden, skal have barnet hos sig, er opfyldt, selv om barnet er midlertidigt fraværende fra hjemmet på grund af skolegang eller lignende uddannelse, hvis den pågældende fortsat forsørger barnet. I SM B-4-91 er truffet afgørelse om, at betingelsen ud fra en konkret vurdering også kan anses for opfyldt, selv om barnet flytter på eget værelse, f.eks. på grund af pladsmangel i hjemmet. Det forudsættes, at forældremyndighedsindehaveren i samme omfang som før fraflytningen afholder udgifterne til barnets daglige fornødenheder.

Behandling af ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

§ 6. Ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, nr. 2, og nr. 3, og ekstra børnetilskud efter § 3 udbetales efter ansøgning herom.

18. Ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere udbetales efter ansøgning herom, jf. § 6, stk. 1. Kravet om ansøgning omfatter ikke ordinært børnetilskud til pensionister, særligt børnetilskud efter § 4 eller flerbørnstilskud efter § 10 a.

Der er ikke krav om, at ansøgningen skal indgives skriftligt. Tilskud kan udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori der er indgivet ansøgning herom.

Det vil normalt være tilstrækkeligt, at ansøgeren ved indgivelse af ansøgning dokumenterer sin ret til børnetilskud ved en erklæring om, at pågældende er reelt enlig. Ansøgeren har pligt til at oplyse om ændringer, der senere måtte indtræffe af betydning for retten til ydelsen, jf. punkt 46.

Er kommunen i tvivl om, hvorvidt betingelsen om, at ansøgeren er reelt enlig, er opfyldt, må den søge at indhente tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne afgøre sagen. Retssikkerhedslovens §§ 10-12 regulerer, fra hvem kommunen kan indhente oplysninger.

Oplysninger til brug for sagen skal kommunen som udgangspunkt hente fra borgeren selv. Med henblik på at få oplyst sagen bedst muligt kan kommunen efter retssikkerhedslovens § 12 indhente oplysninger, der må anses nødvendige for at behandle en sag, fra andre myndigheder og personer, der har kendskab til forholdene. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger. Udtrykket »personer« omfatter her alene personer, der som led i deres erhverv er kommet i besiddelse af oplysninger om borgeren, der er nødvendige til oplysning af sagen, f.eks. privatpraktiserende læger eller pengeinstitutter. Myndigheden kan således ikke indhente oplysninger fra borgerens familiemedlemmer eller borgerens nabo. Det er en betingelse for at indhente oplysninger, at det er oplysninger, der er nødvendige for at få belyst sagen.

De sociale myndigheder skal altid forsøge at få borgerens samtykke til at indhente oplysninger, jf. § 12, stk. 3, i retssikkerhedsloven. På denne måde sikres borgerens medvirken og gennemskuelighed i sagsbehandlingen.

Samtykket gælder kun i forhold til den konkrete sag, medmindre andet er aftalt. Det skal stå helt klart for borgeren, hvilke oplysninger der indhentes, og i hvilke sager de tænkes anvendt. Borgeren kan således ikke give samtykke til, at f.eks. en række oplysninger kan bruges til »sagsbehandling i enhedsforvaltningen fremover«. Et sådant »blanco«-samtykke er ikke tilstrækkeligt specifikt til at være i overensstemmelse retssikkerhedsloven. Et samtykke til at indhente nærmere bestemte oplysninger til en sag bortfalder efter 1 år.

Konsekvenserne af manglende medvirken til sagens oplysning, herunder at borgeren ikke vil give samtykke til, at myndigheden indhenter oplysninger fra andre, kan være et afslag på ordinært og ekstra børnetilskud. Dette må dog afhænge af en konkret vurdering af betydningen af de manglende oplysninger.

De sociale myndigheder kan indhente elektroniske oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Indhentelsen kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol. Borgeren skal oplyses om denne adgang til at indhente disse oplysninger.

Årlig anmodning om bekræftelse af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger

§ 22 a. Kommunalbestyrelsen udsender en gang årligt en anmodning om skriftlig bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger. Har kommunen ikke modtaget bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, ophører udbetalingen af børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, fra det følgende kvartal. Udbetalingen genoptages med virkning fra kvartalet efter, at bekræftelsen er modtaget.

19. Efter lovens § 22 a, stk. 1, er kommunerne - som et led i pligten til at påse, at betingelserne er opfyldt - forpligtet til en gang årligt at anmode en person, der modtager ordinært og ekstra børnetilskud som enlig forsørger, om skriftligt at bekræfte sin fortsatte status som enlig forsørger.

Udbetalingen af børnetilskud ophører til de modtagere af børnetilskud, som har besvaret kommunens anmodning med, at de ikke længere har status som enlig forsørger, og til de modtagere, som ikke har besvaret kommunens anmodning udsendt ved et anbefalet brev senest en måned fra anmodningen. Kommunen kan ikke til skade for modtageren af børnetilskud fastsætte en kortere svarfrist end den i loven angivne.

Udbetalingen ophører også i tilfælde, hvor det anbefalede brev modtages retur i kommunen som uafhentet.

Anmodning om bekræftelsen kan ikke sidestilles med en afgørelse. Der skal derfor, hvis bekræftelse ikke foreligger, sendes meddelelse til modtageren med afgørelse om, at udbetaling af tilskud ophører. Meddelelsen skal gives så betids, at modtageren kan nå at reagere inden påbegyndelsen af det kvartal, hvor udbetalingen ophører.

Udbetalingen ophører, hvis kommunen ikke har modtaget den årlige skriftlige bekræftelse inden den fastsatte tidsfrist, uanset om de faktiske betingelser for at modtage tilskuddet er opfyldt. Udbetalingen genoptages med virkning fra kvartalet efter, at bekræftelse er modtaget, hvis betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.

Kommunens undersøgelse og vurdering af enlig forsørgerstatus

§ 22 a.

.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om administration i forbindelse med kommunens vurdering af modtagerens status som enlig forsørger.

20. Med hjemmel i lovens § 22 a, stk. 2, er der i Socialministeriets bekendtgørelsen nr. 205 af 24. marts 2000 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, der er optrykt som bilag 2 til vejledningen, fastsat regler om administration ved kommunens vurdering af enlig forsørgerstatus.

I forbindelse med den årlige anmodning om bekræftelse af status som enlig forsørger undersøger kommunen efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1, via folkeregistret, om der ud over modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på adressen. Dette kan dog undlades, hvis kommunen løbende sikrer sig dokumentation på sagen, når der sker ændringer i folkeregistret.

Efter CPR-loven skal enhver registreres på sin bopæl i kommunen. Ved bopæl forstås det sted, hvor en person regelmæssigt sover, når personen ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele. En kommune har efter CPR-loven mulighed for at afvente med at registrere en flytning, indtil denne er undersøgt nærmere, og har samtidig pligt til at undersøge sagen for at rette eventuelle fejl, hvis den får en formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret. Denne pligt skal ses i lyset af, at det er et hovedformål med folkeregistreringen at sikre, at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor og opholder sig, således at CPR kan benyttes i den offentlige administration, herunder f.eks. i forbindelse med kontrol af udbetaling af sociale ydelser. For en nærmere beskrivelse af kommunernes undersøgelse af korrekt bopælsregistrering henvises til CPR-loven samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledninger herom.

Er der tilmeldt andre personer over 18 år på adressen, skal kommunen efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, bede modtageren af børnetilskud give nærmere oplysninger, der kan sandsynliggøre, at betingelserne for at være enlig forsørger fortsat er opfyldt. Giver modtageren ikke sådanne oplysninger, lægges det til grund, at modtageren ikke er enlig forsørger.

Hvis der ikke ud over modtageren af børnetilskud er tilmeldt folkeregistret personer over 18 år på modtagerens adresse, men kommunen i øvrigt på baggrund af sagens øvrige oplysninger finder det overvejende sandsynligt, at en modtager af ordinært og ekstra børnetilskud ikke opfylder betingelsen om at være enlig forsørger, må kommunen efter bekendtgørelsens § 7 anmode modtageren om dokumentation på konkrete områder, der kan ændre kommunens opfattelse.

Træffer kommunen beslutning om at standse udbetalingen af ordinært og ekstra børnetilskud, er dette at betragte som en ny afgørelse, der skal behandles efter almindelige forvaltningsretslige principper om bl.a. partshøring, meddelelse af afgørelse med begrundelse samt klagevejledning.

Indhentning af oplysninger uden samtykke

21. Kommunen kan f.eks. gennem henvendelser fra andre borgere komme i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at en borger, der modtager børnetilskud som enlig, lever i et ægteskabslignende forhold. Medmindre mistanken på forhånd må betragtes som åbenbart grundløs, har kommunen pligt til at undersøge, om det kan være relevant at påbegynde en tilbagebetalingssag.

Til belysning af sagen må kommunen i første omgang indhente oplysninger hos borgeren selv.

Vil borgeren ikke medvirke til sagsoplysningen eller give samtykke til, at oplysningerne indhentes fra andre, og mangler kommunen oplysninger, der må anses for nødvendige til at afgøre, om der er grundlag for starte en tilbagebetalingssag, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, hvorvidt en oplysning skal hentes uden samtykke.

I de tilfælde, hvor der indhentes oplysninger uden samtykke, skal kommunen altid efterfølgende gøre borgeren bekendt med, hvilke oplysninger der er indhentet uden samtykke, og partshøre i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Det kan i visse tilfælde f.eks. være relevant at indhente oplysninger om borgerens økonomiske forhold fra banker og sparekasser uden samtykke.

Kommunen kan ikke pålægge ansatte i f.eks. dagsinstitutioner eller skoler at indberette oplysninger om borgernes private forhold. Kommunen kan dog i en konkret sag udspørge en medarbejder om faktiske omstændigheder i en sag, såfremt de må anses for nødvendige i en sag om tilbagebetaling.

Generelt må kommunen tage hensyn til såvel, at misbrug af det sociale system forhindres, som til, at borgernes retssikkerhed tilgodeses.

Overvågning af borgere vil ofte være i strid med proportionalitetsprincippet, hvorefter myndigheden er forpligtet til at vælge den mindst indgribende fremgangsmåde i de tilfælde, hvor myndigheden har et valg mellem flere mulige reaktioner til at opnå det ønskede resultat. Overvågning er en meget vidtgående måde at skaffe sig oplysninger om borgere på og må i almindelighed betragtes som en politimæssig opgave også selv om myndigheden ikke overtræder straffelovens bestemmelser om husfredskrænkelser. Er der begrundet mistanke om, at der er tale om decideret socialt bedrageri, bør kommunen derfor melde borgeren til politiet, der foretager den videre efterforskning i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Observationer af en borgers samlevers færden vil ofte være en uproportional reaktion i sager, hvor en borger formodes at leve i et ægteskabslignende forhold og samtidig modtager ordinært og ekstra børnetilskud. Oplysninger, der fremskaffes på denne måde, vil ofte have en ubetydelig bevisværdi, idet kommunen altid skal fremskaffe en lang række andre oplysninger til sagen til brug for den konkrete og individuelle vurdering, kommunen skal fortage af, om en borger skal betragtes som reelt enlig, jf. punkt 15.

Samme betragtninger fører til, at sagsbehandlere bør afholde sig fra at opsøge borgeren på dennes bopæl for på denne måde indhente oplysninger til brug for en social sag, hvis oplysningerne vil kunne indhentes fra borgeren selv på anden vis eller fra andre forvaltningsmyndigheder m.v.

Kapitel 3

Særligt børnetilskud som træder i stedet for bidrag fra en forsørgelsespligtig forælder

Særligt børnetilskud til forældreløse

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der ydes 2 gange det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, når ingen af barnets forældre lever.

22. Der ydes to gange særligt børnetilskud for et barn under 18 år, når ingen af barnets forældre lever, jf. § 4, stk. 2.

Hvis moderen er død, og faderskabet ikke er fastslået, anses barnet for forældreløst.

Om ret til særligt børnetilskud, hvis dødsattest ikke kan skaffes, se punkt 24.

Flygtninge under 18 år, der er kommet her til landet uledsaget eller ledsaget af andre end deres biologiske forældre, anses for forældreløse i børnetilskudslovens forstand, hvis de biologiske forældres opholdssted er ukendt.

Det afskærer ikke retten til særligt børnetilskud, at forældremyndigheden og dermed værgemålet er tillagt en anden, da det kun er forældre, der har forsørgelsespligt. Hvis der udbetales plejeløn, bortfalder retten til børnetilskud, da barnet er forsørget af offentlige midler, se punkt 10.

Særligt børnetilskud, når faderskabet til barnet ikke er fastslået

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3.

..

Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. årlig,

1) når faderskabet til barnet ikke er fastslået,

23. Der ydes et særligt børnetilskud for et barn under 18 år, når faderskabet til barnet ikke er fastslået, jf. § 4, stk. 3, nr. 1. Det særlige børnetilskud udbetales, uanset hvad der er årsagen til, at faderskab ikke er fastslået.

Hvis der rejses faderskabssag, udbetales det særlige børnetilskud under sagen. Moderen skal gøres opmærksom på, at der kan blive krav om tilbagebetaling, hvis faderskab fastslås. Det særlige børnetilskud udbetales, indtil der foreligger et sådant retsgrundlag, at der kan udfærdiges dansk bidragsresolution.

Hvis en faderskabssag afsluttes, uden at nogen er anset som fader til barnet, udbetales det særlige børnetilskud fortsat.

Hvis sagen afsluttes med, at faderskab bliver fastslået, har det offentlige krav på, at moderen tilbagebetaler det beløb, der er udbetalt som særligt børnetilskud under urigtige forudsætninger. I disse tilfælde kan der normalt udfærdiges en bidragsresolution og på det grundlag være ret til bidragsforskud. I så fald kan tilbagebetalingskravet gennemføres ved, at det særlige børnetilskud omkonteres til forskudsvis udbetalt bidrag og søges inddrevet hos den bidragspligtige. Hvis der ikke udfærdiges bidragsresolution, eller hvis betingelserne for forskudsvis udbetaling ikke er opfyldt, f.eks. fordi faderen bor sammen med barnet, må kravet om tilbagebetaling gøres gældende over for moderen.

Der kan ikke ydes særligt børnetilskud til et barn i ægteskab, selv om der rejses sag om, at en anden end ægtefællen er fader til barnet. Der kan heller ikke ydes særligt børnetilskud, fordi ægtefællens opholdssted er ukendt, og der derfor ikke kan udfærdiges en bidragsresolution.

Hvis en person, der oprindelig er anset som fader, efterfølgende frifindes i en faderskabssag, uden at nyt faderskab fastslås, kommer det særlige børnetilskud først til udbetaling for tiden efter domsafsigelsen. Selv om barnets ændrede status principielt først gælder fra dommens dato, kan inddrivelse af en eventuel restance med bidrag, der har været udlagt forskudsvis forud for dommen, efter omstændighederne undlades.

Hvis barnets status ændres ved, at faderskab fastslås, kræves det særlige børnetilskud, der er udbetalt for tiden før barnets ændrede status, i almindelighed ikke tilbagebetalt. Det særlige børnetilskud kræves dog tilbagebetalt, hvis moderen har modvirket sagens opklaring, og det er grunden til, at faderskabet ikke tidligere er fastslået.

Hvis barnet adopteres af moderens ægtefælle eller samlever, er betingelserne for udbetaling af det særlige børnetilskud ikke længere til stede.

Særligt børnetilskud, når kun en af forældrene lever

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3.

..

Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. årlig,

..

2) når kun en af barnets forældre lever,

24. Der ydes et særligt børnetilskud for et barn under 18 år, når kun en af barnets forældre lever, jf. § 4, stk. 3, nr. 2.

Der ydes særligt børnetilskud, selv om afdøde ikke var bidragspligtig.

Hvis den længstlevende af forældrene ikke har forældremyndigheden og ikke får den tillagt, men er bidragspligtig, har den, der får tillagt forældremyndigheden, ret til såvel et særligt børnetilskud som et normalbidrag, eventuelt som bidragsforskud.

Der ydes særligt børnetilskud, selv om den længstlevende af forældrene gifter sig. Hvis barnet adopteres af den nye ægtefælle, bortfalder retten til særligt børnetilskud.

Hvis det ikke er muligt at skaffe dødsattest, kan særligt børnetilskud udbetales, når kommunalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering finder det overvejende sandsynligt, at en af forældrene er død, jf. SM B-2-00. Det forhold, at der gennem længere tid ikke har været kontakt med den ene af forældrene, er ikke i sig selv nok til, at denne kan anses for død, jf. SM B-4-97.

Særligt børnetilskud, når barnet adopteres af en enlig

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3.

..

Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. årlig,

..

3) når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person,

..

25. Der ydes et særligt børnetilskud for et barn under 18 år, når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person, jf. § 4, stk. 3, nr. 3.

Det kræves ikke, at adoptanten er i slægt med barnet. Bestemmelsen tager sigte på adoptioner, hvor der før forældremyndighedsindehaverens død har været en vis form for tilknytning mellem barnet og adoptanten. Tilskuddet ydes fortsat, selv om adoptanten senere indgår ægteskab, medmindre den nye ægtefælle adopterer barnet.

Enlige adoptanter, der adopterer et udenlandsk barn gennem en af de organisationer, der er godkendt af justitsministeren efter adoptionslovens § 30, er ikke omfattet af bestemmelse i § 4, stk. 3, nr. 3, idet der ikke forud for disse adoptioner har været en tilknytning mellem barnet og adoptanten.

Særligt børnetilskud, når der ifølge overenskomst med andre stater

ikke kan udfærdiges dansk bidragsresolution

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3.

.

Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. årlig,

.

6) når der ifølge overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

26. Der ydes et særligt børnetilskud for et barn under 18 år, når der efter overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af bidrag, jf. § 4, stk. 3, nr. 6.

Reglen har kun praktisk betydning, hvis bidragspligtige bor i et andet nordisk land og er pålagt et privatretligt bidrag på 0 kr.

Det er en forudsætning for at udbetale særligt børnetilskud efter denne bestemmelse, at det ved overenskomst med det pågældende land er bestemt, at kompetencen til at fastsætte bidrag tilkommer myndighederne i dette land, og at bidragsdokumenter udfærdiget i det pågældende land giver samme adgang til forskudsvis udbetaling af børnebidrag her i landet som danske bidragsdokumenter, se § 11, stk. 3 og punkt 52. Sådan overenskomst har Danmark indtil nu kun indgået med de nordiske lande.

I andre nordiske lande, f.eks. i Sverige, afhænger det beløb, der pålægges en bidragspligtig af den pågældendes økonomiske forhold, hvorfor en ubemidlet normalt vil få pålagt et privatretligt bidrag på 0 kr. Dette udelukker dog ikke bidragsberettigede fra at få børnebidrag udbetalt forskudsvis i de pågældende lande.

Hvis den bidragsberettigede imidlertid bor i Danmark, vil den pågældendes adgang til forskudsvis udbetaling af børnebidrag være betinget af en privatretlig bidragsresolution. Da kompetencen til at fastsætte størrelsen af bidraget tilkommer myndigheder i det andet nordiske land, vil bidragsberettigede være afskåret fra at få udlagt bidrag forskudsvis, når bidraget er fastsat til 0 kr.

Der ydes i sådanne tilfælde et særligt børnetilskud.

Der kan ikke udbetales særligt børnetilskud, hvis der er fastsat et beløb i resolutionen, uanset om dette er mindre end normalbidraget, se punkt 54 om bidragsforskuddets størrelse.

Det særlige børnetilskud kan heller ikke anvendes som kompensation for en manglende bidragsresolution, f.eks. fordi den bidragspligtige (forsørgeren) bor i udlandet eller har ukendt opholdssted. Statsamtet kan give oplysninger om muligheden for eventuelt at få fastsat en dansk bidragsresolution i disse tilfælde.

Størrelse af det særlige børnetilskud, tillæg til det særlige børnetilskud og normalbidraget

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3.

..

Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. årlig,

..

Stk. 4. Der ydes 2 gange tillæg, jf. stk. 5, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 2.

Stk. 5. Der ydes et tillæg, som udgør 1.224 kr. årlig, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, nr. 1, 2, 3 og 6, samt, når begge forældre modtager pension efter lov om social pension, nr. 4, og, når folkepension eller førtidspension til én eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, nr. 5.

.

§ 14. Bidrag kan kræves udbetalt forskudsvis med det beløb, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, dog højst med normalbidraget. Normalbidraget udgøres af summen af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet svarer til det særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3. Tillægget svarer til det tillæg, der er fastsat efter § 4, stk. 5.

27. Da det særlige børnetilskud bl.a. udbetales som kompensation i tilfælde, hvor der mangler en forsørgelsespligtig forælder, er reglerne om det særlige børnetilskud som udgangspunkt udformet således, at det særlige børnetilskud svarer til normalbidraget.

Retten til det særlige børnetilskud forudsætter ikke, at der er ansøgt herom.

Ved en lovændring pr. 1. januar 2000 blev normalbidraget delt i et grundbeløb, der kan fradrages ved opgørelse af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst, og et tillæg, der ikke kan fradrages ved opgørelse af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst.

Efter lovens § 14, 3. pkt., svarer normalbidragets grundbeløb til det særlige børnetilskud, og normalbidragets tillæg svarer til tillægget til det særlige børnetilskud.

Pr. 1. januar 2002 udgør det særlige børnetilskud 9.984 kr. årligt og tillægget til det særlige børnetilskud 1.296 kr. årligt.

Det særlige børnetilskud og tillægget hertil udbetales uden reduktion, når faderskabet ikke er fastslået, når én af barnets forældre ikke lever, når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af en enlig, og når der ifølge overenskomst med andre lande ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Når ingen af barnets forældre lever, jf. punkt 22, udbetales 2 gange særligt børnetilskud og 2 gange tillæg hertil.

Særligt børnetilskud kan ikke udbetales til dækning af særlige bidrag, som efter lov om børns forsørgelse kan pålægges en bidragspligtig i forbindelse med barnets fødsel, dåb, konfirmation eller i anden anledning.

Der skal ikke foretages fradrag i det særlige børnetilskud, hvis barnet får ret til forsørgertabserstatning (f.eks. børnepension, arbejdsskadeerstatning og/eller lignende), eller hvis barnet i øvrigt har indtægter. Der kan dog gælde særlige regler for udbetaling af særligt børnetilskud til børn, der modtager børnepension efter lovgivningen i et andet EU- eller EØS-land, jf. punkt 73.

For størrelsen af det særlige børnetilskud og tillæg hertil, når tilskuddet udbetales, fordi en eller begge barnets forældre er pensionister, se punkt 28-31.

Kapitel 4

Ordinært og særligt børnetilskud til pensionister

Ordinært børnetilskud til pensionister

§ 2. Ordinært børnetilskud udgør 3.692 kr. årlig for hvert barn. Det ydes:

.

4) når begge et barns forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, eller

5) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.

28. Ordinært børnetilskud til pensionister ydes, når begge et barns forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension. Det ydes også, når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi pågældende er under strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, jf. § 46 i lov om social pension.

Pr. 1. januar 2002 udgør det ordinære børnetilskud 3.916 kr. årligt

Retten til det ordinære børnetilskud til pensionister forudsætter ikke, at der er ansøgt herom.

Der er ikke ret til ordinært børnetilskud, hvis en pension er bortfaldet som følge af indtægter, eller hvis førtidspension frakendes eller bliver hvilende. Det er kun folke- og førtidspension efter lov om social pension, der giver ret til ordinært børnetilskud. Personer, der modtager invaliditetsydelse, har således ikke ret til børnetilskuddet. Lovens betingelser er heller ikke opfyldt, hvis der modtages privat pension eller udenlandsk offentlig pension.

Der kan udbetales ordinært børnetilskud til børn boende hos pensionistægtepar eller samlevende pensionister, selv om den ene ikke har forsørgelsespligt over for børnene, jf. SM B-4-98.

Særligt børnetilskud til pensionister, der har barnet hos sig

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3.

..

Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. årlig,

..

4) når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension,

5) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, eller

.

Stk. 5. Der ydes et tillæg, som udgør 1.224 kr. årlig, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, nr. 1, 2, 3 og 6, samt, når begge forældre modtager pension efter lov om social pension, nr. 4, og, når folkepension eller førtidspension til én eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, nr. 5.

29. Der ydes et særligt børnetilskud for et barn under 18 år, når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension. Det ydes også, når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi pågældende er under strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, jf. § 46 i lov om social pension. Jf. § 4, stk. 3, nr. 4 og nr. 5.

Retten til det særlige børnetilskud forudsætter ikke, at der er ansøgt herom.

Hvis førtidspension frakendes eller bliver hvilende efter lov om social pension, bortfalder det særlige børnetilskud.

Det særlige børnetilskud til pensionister efter § 4 udgør pr. 1. januar 2002 9.984 kr. årligt, såfremt indtægten ikke overstiger indtægtsgrænsen for bortfald af pensionstillægget. Overstiger indtægten dette beløb, nedsættes tilskuddet efter § 4, stk. 6-11, jf. punkt 30.

Er begge barnets forældre pensionister ydes et tillæg til det særlige børnetilskud, som pr. 1. januar 2002 udgør 1.296 kr. Hvis kun et af barnets forældre er pensionist, udbetales det særlige børnetilskud uden tillæg.

Lever forældrene ikke sammen og er eller kan der efter lov om børns forsørgelse fastsættes bidrag, kan der ifølge § 5, stk. 2, 1. punktum ikke udbetales særligt børnetilskud til den pensionist, som har barnet hos sig. Til gengæld kan der ydes særligt børnetilskud til hel eller delvis dækning af det bidrag, som er pålagt en pensionist, der ikke bor sammen med sit barn, jf. punkt 31.

Indtægtsregulering af det særlige børnetilskud til pensionister, der har barnet hos sig

§ 4. .

.

Stk. 6. Det samlede beløb, der ydes en familie som særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, nedsættes efter stk. 7. I tilfælde, hvor en familie ydes flere særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, fordeles nedsættelsen ligeligt på de enkelte børnetilskud.

Stk. 7. Nedsættelsen efter stk. 6 sker med 3 pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efter § 29 i lov om social pension, når dette overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder.

Stk. 8. Det særlige børnetilskud, jf. stk. 6, fastsættes hver 1. januar på grundlag af den opgjorte indtægt.

Stk. 9. Det særlige børnetilskud omregnes i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af det særlige børnetilskuds størrelse eller de personlige forhold, som har betydning for det særlige børnetilskuds størrelse, ændres.

Stk. 10. Omregning sker med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 9, der medfører forhøjelse af det særlige børnetilskud, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. 1. pkt.

Stk. 11. Socialministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, herunder i elektronisk form, der har betydning for den årlige fastsættelse og omberegning af det særlige børnetilskud.

30. Det særlige børnetilskud til en pensionistfamilie nedsættes, når familiens indtægt overstiger indtægtsgrænsen for bortfald af pensionstillægget.

Der er således tale om en aftrapning af de offentlige ydelser til pensionister, der ligger i umiddelbar fortsættelse af den aftrapning, der sker ved pensionsberegningen. Indtægtsgrundlaget for nedsættelsen opgøres efter § 29 i pensionsloven, jf. Socialministeriets vejledning om pension.

Det særlige børnetilskud nedsættes med 3 pct. af den del af indtægten, der overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder.

Eksempel med satser for år 2002: Har en pensionistfamilie en årlig indtægt opgjort efter pensionslovens § 29 på 300.000 kr., og bortfalder pensionstillægget ved en indtægt på 181.000 kr., nedsættes det særlige børnetilskud med 3 pct. af (300.000 181.000 =) 3.570 kr. Udgør det årlige tilskud efter loven 9.984 kr., nedsættes det til 6.414 kr.

Det særlige børnetilskud fastsættes hver den 1. januar på grundlag af den opgjorte indtægt og omregnes i løbet af året, såfremt der sker en ændring af de personlige forhold, der har betydning for beregning af børnetilskuddet, eller en mere end rent midlertidig ændring af indtægten, som bevirker, at den fremtidige forventede indtægt fører til en ændring af børnetilskuddets størrelse.

Omregningen sker med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at kommunen har modtaget meddelelse om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, der medfører forhøjelse af det særlige børnetilskud, modtages senere end ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højest for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelse af oplysningerne.

Der er i retssikkerhedslovens § 12, stk. 4, hjemmel til at indhente de oplysninger i elektronisk form, der oprindeligt er indhentet til beregning af pensionen, til brug for den årlige fastsættelse og omberegning af det særlige børnetilskud.

Kommunen skal ifølge retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, informere pensionisten om, at man som følge af lovbestemmelsen om indtægtsregulering af det særlige børnetilskud til pensionister vil bruge oplysningerne i pensionsregistrene til en samkøring med børnetilskudsregistrene.

Om den tilskudsberettigedes oplysningspligt se punkt 46.

Særligt børnetilskud til pensionister, der er bidragspligtige

§ 5. ..

.

Stk. 2. Retten til at modtage særligt børnetilskud for pensionister er betinget af, at der ikke efter lov om børns forsørgelse er fastsat eller kan fastsættes bidrag. Hvis det er pålagt en pensionist at betale bidrag efter den nævnte lov, ydes særligt børnetilskud dog til hel eller delvis dækning af pågældendes forpligtelse. Særligt børnetilskud kan også ydes til opfyldelse af en pensionists bidragsforpligtelse, når den bidragsberettigede og barnet opholder sig i udlandet.

31. En bidragspligtig pensionist har ret til det særlige børnetilskud, som pr. 1. januar 2002 udgør 9.984 kr., men ikke til tillægget hertil. Det vil sige, at en pensionist, der skal betale et bidrag, bestående af normalbidragets grundbeløb og tillæg, alene får dækket grundbeløbet af børnetilskuddet, og således selv skal udrede tillægget til normalbidraget. Pensionisten skal endvidere selv dække det overskydende beløb, hvis bidraget er fastsat højere end normalbidraget.

Retten til det særlige børnetilskud for en bidragspligtig pensionist forudsætter ikke, at der er ansøgt herom.

Det særlige børnetilskud til en bidragspligtig pensionist er ikke omfattet af indtægtsreguleringen af det særlige børnetilskud til pensionister, jf. § 4, stk. 6-11.

Da det særlige børnetilskud ydes til hel eller delvis dækning af pensionistens bidragsforpligtelse, nedsættes det særlige børnetilskud, hvis det overstiger det bidrag, pensionisten skal betale. Dette gælder også for det tilskud, der udbetales for det kvartal, hvori bidragspligten ophører.

Det særlige børnetilskud er ment at skulle dække pensionistens faktiske forsørgelsespligt. Hvis barnet forsørger sig selv, bortfalder retten til særligt børnetilskud, når den bidragspligtige gennem statsamtet har fået ophævet bidragsresolutionen, jf. punkt 53. Hvis denne adgang er til stede, men pensionisten ikke ønsker at benytte sig af den, er betingelsen for ret til det særlige børnetilskud ikke opfyldt.

Retten til særligt børnetilskud indtræder i kvartalet efter, at den bidragspligtige er sat i bidrag eller er tilkendt pension. Dette gælder også, hvis der i en bidragsresolution fastsættes bidrag med tilbagevirkende kraft.

Det særlige børnetilskud til dækning af en pensionists bidragsforpligtelse skal som udgangspunkt udbetales til pensionisten selv. Tilskuddet kan dog konteres som dækning af børnebidrag, når det offentlige er indtrådt i retten til at indkræve bidrag.

Det særlige børnetilskud kan ydes til opfyldelse af en pensionists bidragsforpligtelse, når den bidragsberettigede og barnet opholder sig i udlandet, jf. § 5, stk. 2, 3. punktum.

Har en pensionist ret til at modtage pension i udlandet efter lov om social pension, er der også ret til det særlige børnetilskud, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, 2. punktum. I denne situation fraviges samtidigt kravet om, at barnet skal have hjemsted her i landet, jf. punkt 7-8. Retten til børnetilskuddet er ikke betinget af, at barnet er født i Danmark, inden pensionisten flytter til udlandet.

Der ydes særligt børnetilskud, hvis en bidragsforpligtelse er fastsat efter et udenlandsk bidragsdokument, når bidragsdokumentet efter international konvention umiddelbart danner grundlag for inddrivelse her i landet.

Konsekvenser af førtidspensionsreformen

Lov nr. 285 af 25. april 2001(Førtidspensionsreformen) indeholder bl.a. følgende:

§ 3. I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 17. november 2000, som ændret ved lov nr. 1311 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår »eller førtidspension«.

2. § 2, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.«

3. I § 4, stk. 3, nr. 4, udgår »eller førtidspension«.

4. § 4, stk. 3, nr. 5, affattes således:

»5) når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.«

5. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der ydes et tillæg, som udgør 1.260 kr. årligt, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, nr. 1, 2, 3 og 6, samt, når begge forældre modtager folkepension efter lov om social pension, nr. 4, og, når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, nr. 5. «

6. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »pensionist« til: »folkepensionist«.

..

§ 6.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.

.

Stk. 6. For personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil da gældende §§ 2, 4 og 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

32. Når førtidspensionsreformen træder i kraft den 1. januar 2003, vil niveauet for førtidspensionen være fastsat med henblik på at dække den fulde forsørgelse. Som en konsekvens heraf vil tilkendelse af førtidspension herefter ikke længere medføre ret til ordinært og særligt børnetilskud for børn af førtidspensionister.

Personer, der er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003 vil fortsat få ydelser efter de gamle regler. Dette gælder også for personer, for hvem der er påbegyndt en sag om førtidspension inden 1. januar 2003, og som får tilkendt førtidspension.

Børn af personer, der får førtidspension efter de gamle regler, vil efter 1. januar 2003 fortsat have ret til ordinært og særligt børnetilskud efter de gamle regler. Dette gælder også for børn, der fødes efter 1. januar 2003.

Kapitel 5

Ydelser vedrørende særlige grupper af børn

Flerbørnstilskud

§ 10 a. Ved flerbørnsfødsler udbetales der for hvert barn et beløb på 5.436 kr. årligt, indtil børnene fylder 7 år (flerbørnstilskud).

Stk. 2. Flerbørnstilskud udbetales kvartalsvis forud, og reglerne i § 5, stk. 1, og § 6, stk. 2, samt §§ 8-10 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af flerbørnstilskud.

Stk. 3. Flerbørnstilskud efter stk. 1, jf. stk. 2, ydes tillige for adopterede, samtidigt fødte søskende. Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, erhverves retten til tilskuddet for børn, der har opholdstilladelse her i landet med henblik på adoption, dog når børnene får ophold hos den familie, der har dem i pleje med henblik på adoption.

Stk. 4. Medmindre barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, forudsætter udbetaling af flerbørnstilskud fast bopæl her i landet i 1 år.

33. Ved flerbørnsfødsler, d.v.s. samtidig fødsel af flere levendefødte børn (tvillinger, trillinger mv.) udbetales for hvert barn et årligt beløb - flerbørnstilskud - indtil børnene fylder 7 år, jf. § 10 a, stk. 1.

Pr. 1. januar 2002 udgør flerbørnstilskuddet 6.440 kr. årligt pr. barn.

Flerbørnstilskud udbetales kvartalsvis forud uden forudgående ansøgning, og de generelle regler i § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og §§ 8-10 om betingelser for udbetaling af børnetilskud, finder også anvendelse for flerbørnstilskud.

Bestemmelsen indeholder ikke krav om, at børnene har samme bopæl. Det betyder, at tilskuddet også kan ydes, hvis forældrene senere bliver skilt eller flytter fra hinanden, og børnene får bopæl hos hver af forældrene. Det berører heller ikke retten til flerbørnstilskud, at forældrene får forældremyndigheden over hver sin tvilling eller deler forældremyndigheden over børnene. På samme måde opretholdes tilskuddet for den ene tvilling, hvis den anden f.eks. anbringes uden for hjemmet og dermed ikke opfylder betingelserne efter § 5, stk. 1. Afgår den ene tvilling ved døden før det fyldte 7. år, ophører tilskuddet for den anden tvilling.

Flerbørnstilskud ydes tillige for adopterede, samtidig fødte søskende (tvillinger, trillinger m.v.), jf. § 10 a, stk. 3. Der kan ikke ydes flerbørnstilskud til andre samtidig adopterede børn som ikke er tvillinger mv. Retten til ydelser erhverves, når børnene får ophold hos den familie, der har dem i pleje med henblik på adoption, og børnene har fået opholdstilladelse her i landet, jf. § 10 a, stk. 3, 2. pkt. De nærmere regler om adoption af udenlandske børn, herunder kravet om opholdstilladelse, findes i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 5. september 1986, som ændret ved bekendtgørelse nr. 199 af 22. marts 2000.

Adoptionstilskud

§ 10 b. Til forældre, der adopterer et udenlandsk barn, ydes der til udgifter i forbindelse med adoptionen et engangsbeløb på 31.332 kr. (adoptionstilskud). Det er en betingelse for at opnå adoptionstilskud, at barnet er formidlet af en af de organisationer, der er godkendt af justitsministeren i medfør af § 30 i adoptionsloven.

Stk. 2. Tilskuddet udbetales af kommunalbestyrelsen efter ansøgning, når det af den adoptionsundersøgende myndighed kan attesteres, at barnet er ankommet her til landet.

Stk. 3. Medmindre en af adoptanterne har dansk indfødsret eller har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, forudsætter udbetaling af adoptionstilskud fast bopæl her i landet i 1 år.

34. Til forældre, der adopterer et udenlandsk barn, ydes et engangsbeløb - adoptionstilskud - til dækning af udgifter i forbindelse med adoptionen, jf. § 10 b, stk. 1, 1. pkt. Adoptionstilskuddet ydes pr. barn. Hvis flere børn adopteres samtidig, f.eks. søskende, ydes der ét adoptionstilskud pr. barn.

Pr. 1. januar 2002 udgør adoptionstilskuddet 37.130 kr.

Det er en betingelse for at opnå adoptionstilskud, at barnet er formidlet af en af de organisationer, der er godkendt af justitsministeren efter adoptionslovens § 30, jf. § 10 b, stk. 1, 2. pkt. De godkendte organisationer er: AC International Børnehjælp og Danadopt.

Hvis den adoptionssøgende selv har etableret kontakten til myndigheden, institutionen eller barnet/forældrene i udlandet, er det en forudsætning for adoptionstilskud, at en af de godkendte organisationer fuldt og helt står inde for forløbet af adoptionen på samme måde som, hvis kontakten var formidlet af organisationen. Adoptionstilskud kan ikke ydes til familie- og stedbarnsadoptioner.

Det er desuden en betingelse for at opnå adoptionstilskud, at de almindelige betingelser i lovens § 5 er opfyldt, herunder at adoptanterne eller en af dem har fast bopæl her i landet.

Adoptionstilskuddet udbetales af kommunen, når den adoptionsundersøgende myndighed kan attestere, at barnet er ankommet her til landet, jf. § 10 b, stk. 2. Der kræves ikke dokumentation for de afholdte udgifter i forbindelse med adoptionen.

Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre

§ 10 c. Til forældre, der deltager i en uddannelse, som er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, eller som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, udbetales efter ansøgning et tilskud på 5.000 kr. årligt.

Stk. 2. Der kan højst udbetales ét tilskud efter stk. 1 pr. forælder og højst ét tilskud pr. barn. Reglerne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Lever forældrene ikke sammen, har kun den af forældrene, der har barnet boende hos sig, ret til tilskud efter stk. 1. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, har kun den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret, ret til tilskud.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 udbetales kvartalsvis forud senest den 20. i kvartalets første måned. Tilskuddet udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, hvori der er ansøgt herom, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskud ophører. Udgør tilskuddet for et kvartal mindre end 25 kr., udbetales det ikke.

35. Til børn af uddannelsessøgende forældre udbetales efter ansøgning et særligt børnetilskud. Om ansøgning og udbetaling af tilskuddet jf. punkt 42.

Ved uddannelsessøgende forstås i denne forbindelse personer, der er tilmeldt en uddannelse, der er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, eller en uddannelse som - når den er afsluttet - berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse. Der kan således søges tilskud under en uddannelse, der giver ret til SU, også selv om den uddannelsessøgende i det konkrete tilfælde undlader at søge SU eller har opbrugt sine støttemuligheder. Listen over SU-godkendte uddannelser kan ses på SU-systemets hjemmeside: www.su.dk. Betingelserne for, at en uddannelse kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, er beskrevet i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 617 af 23, juli 1999 om optagelse i en a-kasse for lønmodtagere. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en konkret uddannelse berettiger til optagelse i en a-kasse, må rettes til den a-kasse, der dækker uddannelsens faglige område.

Det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende er indtægtsreguleret og kan pr. 1. januar 2002 maksimalt udgøre 5.136 kr. årligt. Der kan kun udbetales ét tilskud pr. barn og ét tilskud pr. uddannelsessøgende forælder. To uddannelsessøgende forældre med to børn kan få to tilskud, medens én uddannelsessøgende forælder med to børn kun kan få ét tilskud, ligesom to uddannelsessøgende forældre med ét barn kun kan få ét tilskud. Lever forældrene ikke sammen, følger retten til tilskud den forælder, der har barnet boende hos sig, og hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.

Indtægtsregulering af tilskud til uddannelsessøgende

§ 10 c. Til forældre, der deltager i en uddannelse, som er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, eller som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, udbetales efter ansøgning et tilskud på 5.000 kr. årligt.

..

Stk. 5. Tilskud efter stk. 1 til en enlig forsørger nedsættes med 10 pct. af den del af ansøgerens aktuelle indtægt i et kalenderår, der overstiger 100.000 kr.

Stk. 6. Bor barnet sammen med begge forældre, eller bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, nedsættes tilskuddet efter stk. 1 med 10 pct. af den del af husstandens aktuelle indtægt i et kalenderår, der overstiger 150.000 kr. Ydes der to tilskud til samme husstand, fordeles nedsættelsen ligeligt på de to tilskud.

Stk. 7. Den aktuelle indtægt består af

1) personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes ved beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og

2) aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Stk. 8. Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at ansøgeren over for kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation for de aktuelle indtægter og for deltagelse i en uddannelse, som berettiger til tilskud efter stk. 1.

..

Stk. 13. De indtægtsgrænser, der er nævnt i stk. 5 og 6, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter regulering fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

36. Er den uddannelsessøgende enlig forsørger, nedsættes tilskuddet med 10 pct. af den del af den aktuelle indtægt, der overstiger 102.700 kr. Til en uddannelsessøgende, der lever i et ægteskabslignende forhold med en anden, nedsættes tilskuddet med 10 pct. af den del af husstandens aktuelle indtægt, der overstiger 154.100 kr. De nævnte indtægtsgrænser gælder pr. 1. januar 2002. Den aktuelle indtægt opgøres som beskrevet i loven, jf. § 10 c, stk. 7, for et kalenderår ved at den uddannelsessøgende fremlægger dokumentation for den forventede indtægt. Dokumentationen kan f.eks. være forskudsopgørelse suppleret med lønsedler for løbende indkomster. For at undgå tilbagebetalingssager bør den uddannelsessøgende endvidere oplyse om ekstra indtægter i ferieperioder, hvis sådanne indtægter forventes med stor sandsynlighed. Tilskuddet beregnes for et kalenderår ad gangen og udbetales kvartalsvis forud.

Eksempel: En enlig uddannelsessøgende forventer en årlig indtægt på 125.000 kr. Det maksimale årlige tilskud i år 2002 på 5.136 kr. nedsættes med 10 pct. af (125.000 kr. 102.700 kr. =) 22.300 kr., d.v.s. med 2.230 kr. Afrundet til et med 4 deleligt kronebeløb bliver tilskuddet nedsat til 2.908 kr. Kvartalsvis udbetales en fjerdedel af dette, d.v.s. 727 kr.

Ændringer i indtægtsoplysninger for uddannelsessøgende

§ 10 c. Til forældre, der deltager i en uddannelse, som er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, eller som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, udbetales efter ansøgning et tilskud på 5.000 kr. årligt.

Stk. 9. Hvis den indtægt, der ligger til grund for beregning af tilskuddet, ændres med mere end 10 pct., omregnes tilskuddet for kalenderåret, og de kvartalsvise udbetalinger for den resterende del af kalenderåret reguleres, således at det samlede udbetalte tilskud for kalenderåret svarer til det beregnede tilskud på årsbasis.

Stk. 10. Såfremt en tilskudsberettiget har haft en indtægtsfremgang, der bevirker, at det allerede udbetalte tilskud i kalenderåret overstiger det tilskud, ansøgeren herefter er berettiget til i kalenderåret, fradrages for meget udbetalt tilskud, såfremt ansøgeren i det efterfølgende kalenderår bliver berettiget til tilskud. Såfremt ansøgeren ikke i det efterfølgende kalenderår bliver berettiget til tilskud, tilbagebetales for meget udbetalt tilskud.

Stk. 11. Et tilbagebetalingskrav efter stk. 10 gennemføres ved en tilbagebetalingsordning. Fastsættelse af tilbagebetalingsordning og inddrivelse af gæld sker efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

37. Ved oplysninger om indtægtsændringer, der ikke medfører, at den forventede indtægt for det aktuelle kalenderår ændres med mere end 10 pct., foretages ikke omregning af tilskuddet i kalenderåret. Er der tale om ændringer, der har betydning for den forventede indtægt i det følgende kalenderår, indgår oplysningerne ved beregning af tilskuddet for dette kalenderår uanset størrelsen af ændringen. Hvis den indtægt, der ligger til grund for beregning af tilskuddet i et kalenderår, ændres med mere end 10 pct., omregnes tilskuddet, og der foretages en ny beregning for kalenderåret, som reguleres over de resterende kvartaler.

Fremkommer der i eksemplet i punkt 36 nye oplysninger i løbet af årets første kvartal, således at indtægten i kalenderåret herefter forventes at blive 140.000 kr., omregnes det årlige tilskud til 5.136 kr. 0,10 * (140.000 kr. 102.700 kr.) = 1.406 kr., som afrundes til 1.408 kr. Er der for 1. kvartal udbetalt 727 kr., vil der for den resterende tre kvartaler skulle udbetales (1.408 kr. 727 kr. =) 681 kr., svarende til 227 kr. pr. kvartal.

Såfremt en indtægtsfremgang bevirker, at det allerede udbetalte tilskud i året, overstiger det tilskud, som den uddannelsessøgende er berettiget til, fradrages for meget udbetalt tilskud det følgende kalenderår. Såfremt den uddannelsessøgende ikke er berettiget til tilskud i det efterfølgende kalenderår, skal der fastsættes en tilbagebetalingsordning, jf. § 10 c, stk. 11.

Hvis ændringen i den forventede indkomst i eksemplet først oplyses til kommunen, efter at der er udbetalt tilskud for to kvartaler, vil der opstå en situation med tilbagebetaling. Der vil da være udbetalt 2 * 727 kr. = 1.454 kr. i årets to første kvartaler. Da den uddannelsessøgende efter de nye indkomstoplysninger forventes at være berettiget til et tilskud på 1.408 kr. i kalenderåret, vil der være et tilbagebetalingskrav på (1.454 kr. 1.408 kr. =) 46 kr.

Andre ændringer for uddannelsessøgende

§ 10 c. Til forældre, der deltager i en uddannelse, som er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, eller som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, udbetales efter ansøgning et tilskud på 5.000 kr. årligt.

.

    Stk. 12. Såfremt ret til tilskud indtræder, ophører eller forsørgelsesforholdene ændres inden for et kalenderår, beregnes tilskuddet forholdsmæssigt for de kvartaler i året, hvor ansøger er berettiget til at få udbetalt tilskud på samme grundlag. Indtægten opgøres for de måneder af året, hvor ansøger er berettiget til tilskud på samme grundlag, hvorefter de således opgjorte indtægter omregnes forholdsvis til en årsindtægt.

38. Ud over ændringer i forventet indkomst kan der i løbet af et kalenderår ske andre ændringer, som har betydning for beregning af tilskuddet. Det kan f.eks. være, at et barn fødes, et barn bliver 18 år, at en uddannelse påbegyndes eller, at en uddannelse afsluttes. Er begge forældre til ét barn uddannelsessøgende, registreres det som en ændring af indtægtsgrundlaget, hvis den af forældrene, der har ansøgt om tilskud, afslutter sin uddannelse. Ved sådanne andre ændringer opgøres indtægten forholdsmæssigt for den del af året, ansøger er berettiget til tilskud på samme grundlag, og opregnes til årsbasis. Herefter beregnes tilskuddet for de resterende hele kvartaler i året.

Eksempler: Starter en uddannelse 1. september, opgøres indtægten fra 1. september til 31. december, d.v.s. 4 måneder og opregnes til årsbasis ved at dividere med 4 og gange med 12. Der foretages herefter beregning af tilskud på årsbasis og ansøger er for oktober kvartal berettiget til at få udbetalt ¼ af det beregnede tilskud på årsbasis. Er den samlede forventede indtægt for de fire måneder 20.000 kr., bliver den beregnede indtægt på årsbasis 80.000 kr. Da dette beløb er mindre end den grænse på 102.700 kr., hvorfra indtægtsreguleringen begynder, får ansøger beregnet et fuldt tilskud på 5.136 kr. på årsbasis i 2002, svarende til et beløb på 1.284 kr., som kan udbetales for oktober kvartal. For det efterfølgende kalenderår foretages en ny beregning.

Afsluttes en uddannelse med udgangen af juni, opgøres den forventede indtægt frem til 1. juli. Indtægten på årsbasis fremkommer ved at dele denne indtægt med 6 og gange med 12. Herefter beregnes tilskuddet på årsbasis som deles med 4 til et kvartalstilskud, som udbetales for januar og april kvartaler. Den indtægt, som ansøger får efter 1. juli, når uddannelsen er afsluttet, er uden betydning for det tilskud, som pågældende er berettiget til under uddannelsen, og medfører derfor ikke nogen efterregulering af det tilskud, der er udbetalt under uddannelsen.

En ændring af tilskudsgrundlaget kan også være i form af, at en enlig uddannelsessøgende i løbet af kalenderåret flytter sammen med en anden og herefter lever i et ægteskabslignende forhold. Der skal i dette tilfælde foretages en særskilt beregning af indtægter og af tilskud før og efter sammenflytningen.

Eksempel: Sker sammenflytningen 1. maj, opgøres først indtægten fra 1/1 til 30/4, deles med 4 og ganges med 12. Den således beregnede indtægt udgør grundlaget for beregning af det særlige børnetilskud til den enlige i januar og april kvartaler, hvor der i hvert kvartal udbetales en fjerdedel af det beregnede årstilskud. Herefter opgøres indtægten for den uddannelsessøgende og dennes samlever fra 1/5 til 31/12, deles med 8 og ganges med 12. Den således beregnede indtægt udgør grundlaget for beregning af det særlige børnetilskud i juli og oktober kvartaler, hvor der i hvert kvartal udbetales en fjerdedel af det beregnede årstilskud.

Kapitel 6

Administration af børnetilskud

Generelle administrative forhold

39. Administrationen af børnetilskudsloven varetages af opholdskommunen, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Børnetilskud under ophold i udlandet udbetales af den kommune her i landet, hvor pågældende senest har haft ophold.

Til en beskæftiget, der ikke har haft ophold i Danmark, udbetales tilskuddet efter § 8 i bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag af den kommune, hvori arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted, subsidiært den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres. Kan der ikke på dette grundlag udpeges en handlekommune, udbetales børnetilskud af den kommune, som den pågældende ud fra en samlet vurdering af de geografiske/økonomiske forhold har stærkest tilknytning til. I tvivlstilfælde træffes afgørelsen af det sociale nævn for den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod.

Forud for udbetaling af børnetilskud skal kommunen sikre sig, at betingelserne for udbetaling af tilskuddet er opfyldt.

Kommunernes primære kilde til oplysninger om ret til børnetilskud er folkeregistret og for pensionister med børn, pensionsregisteret.

Kommunen må selv tage initiativ til udbetaling af de ydelser, der ikke kræver ansøgning, d.v.s. ordinært børnetilskud til pensionister, særligt børnetilskud og flerbørnstilskud. Forvaltningen må sikre sig, at den gennem folkeregistret eller på anden måde modtager de oplysninger, der er nødvendige for udbetaling.

Hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med eller gjort opmærksom på, at et børnetilskud, der skal udbetales uden ansøgning, fejlagtigt ikke er kommet til udbetaling, skal der ske efterbetaling fra det tidspunkt, da retten opstod. Der er ikke hjemmel i loven til at udbetale renter. Krav på børnetilskud forældes dog efter dansk rets almindelige forældelsesregler, d.v.s. i løbet af 5 år, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Ifølge retspraksis er der kun mulighed for suspension af forældelsesfristen, hvis der er undskyldelig uvidenhed om de faktiske forhold. Ukendskab til det retslige grundlag kan ikke i sig selv medføre suspension af den 5-årige forældelsesfrist, jf. SM B-7-00.

I ansøgningssager, d.v.s. sager om ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere, om adoptionstilskud og om det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre, skal kommunen sikre sig, at ansøger giver de oplysninger, der er af betydning for at kommunen kan træffe afgørelse, om retten til tilskud er til stede, og at ansøger giver oplysninger om senere indtrufne ændringer af betydning for retten til tilskud.

Flytning

40. Når den, der har ret til en ydelse efter børnetilskudsloven, flytter til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen.

Fraflytningskommunen skal samtidig sende sagens akter til den nye kommune til brug for den fortsatte udbetaling. Der skal desuden gives meddelelse om, for hvilken periode der senest er sket udbetaling.

Der kan ikke stilles krav om ny ansøgning ved flytning, men tilflytningskommunen skal sikre sig, at betingelserne for ret til ydelsen stadig er opfyldt.

Finansiering, regnskab og revision

41. Staten afholder udgifterne til ydelser efter børnetilskudsloven, jf. § 25, stk. 1.

Udbetaling af inddrevne børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvis, kan ikke anmeldes til refusion, men cleares mellem kommunerne, jf. punkt 65.

Regnskabsaflæggelse, refusion, anvisning og berigtigelse af beløb, der med urette er anmeldt til afregning, sker i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 9. juni 2000 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område.

Revisionen sker i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 9. juni 2000 om revision af kommunernes regnskaber på visse dele af det sociale område.

Hvornår udbetales børnetilskud

§ 6.

Stk. 2. Betingelserne for retten til at modtage børnetilskud skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.

§ 7. Børnetilskud tilkommer barnet eller børnene, jf. § 3, og udbetales kvartalsvis forud. Ydelsen udbetales kvartalsvis senest den 20. i kvartalets første måned.

§ 10. Børnetilskud udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører. Særligt børnetilskud, der skal ydes et barn efter en bidragspligtigs død, udbetales dog først fra udløbet af den periode, for hvilken der senest er udbetalt bidrag efter lov om børns forsørgelse.

42. Børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, jf. § 7. Udbetalingen sker senest den 20. i kvartalets første måned.

Børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, jf. § 10, 1. punktum.

Når et barn bliver født f.eks. 1. januar, erhverves retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskud udbetales første gang for april kvartal.

Når et barn fylder 18 år 1. januar, ophører retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskud udbetales sidste gang for dette kvartal.

Hvis retten til børnetilskud opstår og bortfalder i samme kvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud, da betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.

Retten til børnetilskud i et kvartal forudsætter, at betingelserne er opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i et kvartal. I SM B-5-00 har Ankestyrelsen afgjort, at en enlig forsørger havde ret til ordinært børnetilskud for juli kvartal, da hun flyttede sammen med sin kæreste den 1. juli, idet hun havde været enlig forsørger ved døgnets begyndelse.

For visse betingelser er det ikke muligt at afgøre, om de er opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i et kvartal. I sådanne tilfælde må der tages udgangspunkt i en generel betragtning om, hvorvidt betingelsen er opfyldt ved kvartalets begyndelse. Personer, der bliver berettiget til pension med første udbetaling den første måned i et kvartal, har således ret til børnetilskud for dette kvartal. En uddannelse kan anses for påbegyndt ved begyndelsen af et kvartal, selv om første mødetidspunkt ligger efter begyndelsen af det første døgn i dette kvartal.

Tilskud, der udbetales efter ansøgning, kan først komme til udbetaling for kvartalet efter det kvartal, i hvilket der er søgt herom.

Ansøger en uddannelsessøgende forælder om tilskud efter lovens § 10 c, er det indtægten i den periode inden for kalenderåret, hvor pågældende har været berettiget til at søge tilskud, der skal lægges til grund for beregningen af tilskuddet, også selv om en del af denne periode ligger forud for det kvartal, hvori tilskuddet kan udbetales. Ansøger en uddannelsessøgende forælder om tilskud i et kalenderår senere end den 30. september, kan der ikke beregnes og udbetales tilskud for dette kalenderår.

Reglen om, at børnetilskud udbetales fra kvartalet efter, at retten er opstået, gælder efter lovens § 10, 2. punktum ikke, når der efter en bidragspligtiges død udbetales særligt børnetilskud til et barn, der hidtil har fået underholdsbidrag på grundlag af en resolution efter lov om børns forsørgelse. Det særlige børnetilskud udbetales da først fra udløbet af den periode, for hvilken der senest er udbetalt bidrag efter bidragsresolutionen enten forskudsvis eller direkte. Særligt børnetilskud kan i disse tilfælde ydes for en del af et kvartal.

Regelen kan endvidere fraviges ved ret til ydelser i kraft af EF-forordning nr. 1408/71, jf. punkt 72.

Hvem udbetales børnetilskuddet til

§ 8. Børnetilskud udbetales til moderen.

Stk. 2. Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales børnetilskud til ham.

Stk. 3. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, som barnet bor hos.

Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der har barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge forældrene, udbetales børnetilskud til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jf. § 64 i lov om social service, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnetilskud i givet fald til plejemoderen.

Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at børnetilskuddet skal udbetales til barnet selv.

Stk. 7. Når den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne.

43. Børnetilskud tilkommer efter lovens § 7 barnet eller børnene. Udbetaling sker, hvor intet andet er bestemt, til moderen, jf. § 8, stk. 1.

Hvis kun faderen har forældremyndigheden over barnet, udbetales børnetilskud til ham, jf. § 8, stk. 2.

Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, som barnet bor mest hos, jf. § 8, stk. 3.

Hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der har barnet hos sig, jf. § 8, stk. 4, 1. punktum.

Bor barnet ikke hos nogen af forældrene, udbetales det til den af forældrene, barnet opholder sig mest hos.

Når forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen, og barnet opholder sig lige meget hos begge forældrene, udbetales børnetilskud til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret, jf. § 8, stk. 4. 2. punktum. Kan forældrene trods fælles forældremyndighed ikke blive enige om registreringen, skal barnet efter § 8, stk. 3, i lov om det centrale personregister forblive registreret på den adresse, barnet havde, før uenigheden opstod, såfremt denne adresse er en af de angivne adresser. Jf. i øvrigt kapitel 3, afsnit 3, om retningslinier for børns folkeregistrering i Indenrigsministeriets vejledning nr. 89 af 23. juni 2000.

Når barnet er i privat familiepleje, jf. servicelovens § 64, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnetilskud til plejemoderen, jf. § 8, stk. 5.

Hvis det skønnes bedst for barnet, kan det sociale udvalg bestemme, at børnetilskuddet skal udbetales til barnet selv, jf. § 8, stk. 6. Det kan være tilfældet, hvis barnet har egen bopæl og helt eller delvis forsørger sig selv.

Når den, der har forældremyndigheden over et barn eller del i den, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at børnetilskud udbetales til den indsattes ægtefælle, hvis barnet opholder sig hos denne, jf. § 8, stk. 7.

Om udbetaling af særligt børnetilskud til en bidragspligtig pensionist se punkt 31.

Særlige regler om udbetaling af børnetilskud

§ 9. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af børnetilskud til andre end de personer, der er nævnt i § 8, og om udbetaling af børnetilskud for kortere perioder end nævnt i § 7.

44. Når det må anses for godtgjort, at børnetilskuddet ikke kommer barnet til gode ved udbetaling efter reglerne i lovens § 8, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at børnetilskud skal udbetales til andre end de personer, der er nævnt i § 8, når det skønnes at være bedst for barnet, jf. Socialministeriets bekendtgørelse af nr. 153 af 26. februar 1998 om udbetaling af børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om, at børnetilskud udbetales for kortere tidsrum end et kvartal, jf. § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 1998. Dette kan f.eks. være tilfældet, når den, der skal have børnetilskuddet udbetalt, må anses for uegnet til at forvalte tilskuddet.

Kommunens vejledningsforpligtigelse

45. Efter forvaltningslovens § 7 skal myndighederne i de sager, hvor der træffes afgørelser, i fornødent omfang give vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Der bør også ydes vejledning og bistand på områder, hvor myndigheden ikke træffer afgørelser, men udøver faktisk forvaltningsvirksomhed. Endvidere er det ikke altid tilstrækkeligt kun at yde vejledning, når borgeren selv beder om det. Er der en tilstrækkelig anledning til det, bør myndigheden som følge af god forvaltningsskik efter omstændighederne på eget initiativ vejlede borgerne om, hvilke regler m.v. der gælder på det pågældende område.

Afgørelser om børnetilskud, der kan indbringes for de sociale nævn, jf. punkt 80, bør meddeles den berørte borger skriftligt. Efter forvaltningslovens § 25 skal afgørelser, der er meddelt skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om tidsfrist.

Efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal den, der får udbetalt børnetilskud have skriftlig besked om pligten til at give oplysninger, jf. punkt 46, herunder om hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og konsekvenserne af, at der ikke oplyses om ændringerne. Er der ikke givet tilstrækkelig vejledning, kan dette have betydning for muligheden for at rejse et tilbagebetalingskrav, jf. SM R-10-01.

Borgerens oplysningspligt

§ 24. Den, der får udbetalt ydelser efter loven, har efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om ændringer i sine forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af ydelserne.

46. Efter lovens § 24 har den, der får udbetalt ydelser efter loven, pligt til at oplyse kommunen om ændringer, der har betydning for retten til hjælpen.

For ydelser, der udbetales uden ansøgning, må det i almindelighed antages, at kommunen gennem sine administrative registre modtager oplysninger om ændringer, der har betydning for retten til at modtage tilskud. En tilskudsmodtager, som er vidende om, at en ydelse modtages med urette, skal dog gøre kommunen opmærksom herpå.

Pensionister, der modtager særligt børnetilskud, skal oplyse om ændringer i indtægten, der kan have betydning for nedsættelse af tilskuddet, jf. punkt 30.

Personer, der modtager ordinært børnetilskud efter § 2, stk. 1, nr. 1-3, og ekstra børnetilskud efter § 3, skal give oplysninger om ændringer i samlivsforholdet, der kan have betydning for retten til tilskuddet, samt om ændringer i forhold, der vedrører forældremyndighed og samvær med barnet, og som kan have betydning for retten til tilskud. Herudover skal enlige forsørgere efter § 22 a en gang årligt bekræfte deres status som enlige forsørgere, jf. punkt 19.

Personer, der modtager det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre, jf. punkt 35-38, skal give oplysninger om ændring i uddannelsesforløbet, om ændring i samlivsforhold og om ændring i indtægtsforhold, der har betydning for beregning af tilskuddet. Indtægtsændringer, der ikke medfører, at den forventede indtægt for det aktuelle kalenderår ændres med mere end 10 pct., bevirker ikke, at tilskuddet for kalenderåret skal omregnes. Indkomstændringer, der har betydning for beregning af tilskuddet i det følgende kalenderår, skal oplyses uanset størrelsen af ændringen.

Tilbagebetaling efter § 24

§ 24. .

Stk. 2. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser efter loven, skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales.

Stk. 3. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter stk. 2

47. Hvis nogen mod bedre vidende har modtaget ydelser, som pågældende ikke var berettiget til, skal det beløb, der er modtaget med urette, tilbagebetales, jf. § 24, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor modtageren har udvist svig, d.v.s. forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet en vildfarelse hos kommunalbestyrelsen.

Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor modtageren uden at gøre sig skyldig i svig ved modtagelsen dog har været vidende om, at udbetalingen beroede på en vildfarelse hos kommunalbestyrelsen. Her kan være tale om, at kommunalbestyrelsen er gået ud fra en fejlagtig forudsætning med hensyn til de kendsgerninger, der er af betydning for udbetalingen.

Tilbagebetalingskravet må som udgangspunkt rettes mod den, der har givet anledning til udbetaling af børnetilskud. Dette gælder uanset om børnetilskuddet efter reglerne i §§ 8 og 9 er udbetalt til en anden. F.eks. må tilbagebetalingskravet som udgangspunkt rettes mod forældremyndighedsindehaveren, hvis der til plejeforældre udbetales et ordinært børnetilskud, fordi forældremyndighedsindehaveren er enlig forsørger.

Et tilbagebetalingskrav for uretmæssigt udbetalte børnetilskud og bidragsforskud, er tillagt udpantningsret, jf. § 24, stk. 3. Sker tilbagebetalingen ikke frivilligt, udnyttes udpantningsretten, medmindre der er mulighed for modregning i krav, der tilkommer barnet.

Tilbagebetaling i øvrigt

48. Tilbagebetaling af for meget udbetalt særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre som følge af indkomststigninger i kalenderåret gennemføres ifølge lovens § 10 c, stk. 11, ved en tilbagebetalingsordning, der fastsættes efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Almindelige retsprincipper om tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb fører til, at der i begrænset omfang kan kræves tilbagebetaling uden, at der er særskilt hjemmel hertil i børnetilskudslovens bestemmelser. Det gælder efter omstændighederne i tilfælde, hvor en udbetalingsfejl skyldes forkerte oplysninger, der hidrører fra den berettigede, uden at det kan fastslås, at betingelsen om forsæt er opfyldt, og hvor kommunen ikke har haft mulighed for at opdage fejlen.

Krav på tilbagebetaling af ydelser, som skyldes, at modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt, er omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lov fra før 1908-loven om forældelse af visse fordringer.

Krav på fejlagtigt udbetalte børnetilskud kan modregnes i fremtidige børnetilskud for samme barn. Krav på tilbagebetaling af forskudsvis udbetalte bidrag kan tilsvarende modregnes i fremtidige bidrag for samme barn. Modregning skal gennemføres således, at afdragene fastsættes under hensyn til familiens økonomiske forhold.

Der kan normalt ikke ske modregning i børnetilskud for bidragsforskud, der har været udbetalt fejlagtigt. Tilsvarende kan krav på børnetilskud ikke modregnes i fremtidige bidragsforskud.

Da børnetilskud ifølge lovens § 7 tilkommer barnet eller børnene, kan børnetilskud ikke modregnes i forældrenes skat eller gøres til genstand for retsforfølgning af krav mod forældrene. Tilsvarende følger det af § 18 i loven om børns forsørgelse, at bidrag tilkommer barnet, og bidrag kan derfor ikke indgå i modregning overfor bidragsberettigede.

Regulering af ydelser

§ 25 a. Ydelserne i §§ 2, 3, 4, 10 a, 10 b, 10 c og 15, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleri ngsprocent.

Stk. 2. De beregnede børnetilskud afrundes for så vidt angår børnetilskud efter §§ 2, 3 og 10 c til det nærmeste med 4 delelige beløb i kroner, for så vidt angår de i § 4 nævnte særlige børnetilskud og tillægget efter § 4, stk. 5, til det nærmeste med 12 delelige beløb i kroner og for så vidt angår de i § 15, stk. 1, nævnte ydelser til det nærmeste beløb i kroner.

Stk. 3. For normalbidraget, jf. § 14, omfatter reguleringen kun hele måneder og foretages på den følgende forfaldsdag for bidraget.

49. Ydelserne reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Den årlige regulering finder sted pr. 1. januar.

Ydelserne afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. For ydelser, der udbetales kvartalsvis afrundes ydelsen på årsbasis til nærmeste med 4 delelige beløb i kroner, således at den kvartalsvise udbetaling udgør et afrundet kronebeløb. Da det særlige børnetilskud efter § 4 svarer til normalbidraget, afrundes dette samt tillægget hertil til nærmeste med 12 delelige beløb i kroner, således at det månedlige beløb udgør et afrundet kronebeløb.

Reguleringen af normalbidraget omfatter kun hele måneder. Er der forud for 1. januar udbetalt bidrag forskudsvis, der dækker måneder, som ligger efter 1. januar, foretages regulering for disse måneder ved den nærmest derefter følgende forfaldsdag for bidraget.

Indtægtsgrænserne ved beregning af nedsættelse af det særlige børnetilskud til pensionister, jf. § 4, stk. 7, og det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre, jf. § 10 c, stk. 13, reguleres ligeledes pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten.

De regulerede beløb meddeles løbende af Socialministeriet, jf. f.eks. Socialministeriets vejledning nr. 184 af 12. november 2001 om regulering pr. 1. januar 2002 af satser på det sociale område.

Kapitel 7

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Bidragsforskud

§ 11. Et bidrag til et barns underhold, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, kan, når det ikke betales på forfaldsdagen, udbetales af det offentlige til den person, der er berettiget til at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse.

.

50. Hvis et underholdsbidrag, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, ikke er betalt på forfaldsdagen, kan det udbetales forskudsvis af det offentlige, jf. § 11, stk. 1. Der er indbetalt rettidigt når bidragspligtiges indbetaling foretages senest på den i bidragsresolutionen angivne dato. Kommunen bør i en sådan situation ikke forskudsvis udbetale bidraget til bidragsberettigede, jf. SM B-3-01. Det kan være uhensigtsmæssigt - både i forhold til den kommunale administration og i forhold til bidragspligtige - at kommunen fortsætter med at udlægge bidraget forskudsvis i situationer hvor bidragspligtige rettidigt indbetaler til kommunen. I sådanne situationer, hvor en kommune således konstaterer, at bidragspligtige betaler rettidigt og, at bidraget til trods herfor forskudsvis udbetales til bidragsberettigede, bør kommunen kontakte bidragspligtige med henblik på at få etableret en aftale mellem bidragspligtige og bidragsberettigede, således at bidraget fremtidigt kan betales direkte til bidragsberettigede, f.eks. via en bankoverførelse.

Der kan forekomme situationer hvor bidragspligtige indbetaler rettidigt, men ikke med det rigtige beløb. I sådanne situationer skal beløbet søges berigtiget hos bidragspligtige. D.v.s. at en sådan »fejlindbetaling« ikke som udgangspunkt bør udløse, at bidraget forskudsvis udbetales til bidragsberettigede. Det kan derimod være rimeligt, at konsekvent og bevidst indbetaling af forkerte beløb fører til, at normalbidraget udbetales forskudsvis.

Betingelser for bidragsforskud

§ 12. Bidrag kan udbetales forskudsvis for tiden, indtil et barn fylder 18 år.

Stk. 2. Betingelserne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til adgangen til at få et bidrag udbetalt forskudsvis. Medmindre barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, forudsætter udbetaling fast bopæl her i landet i en sammenhængende periode af 3 år.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for retten til at få bidrag udbetalt forskudsvis, at forældrene ikke lever sammen.

Stk. 4. Betingelserne for bidragsforskud skal være opfyldt på bidragets forfaldsdag.

51. Bidrag kan udbetales forskudsvis, indtil barnet fylder 18 år, jf. § 12, stk. 1.

Efter § 12, stk. 1, skal betingelserne i § 5, stk. 1, som er beskrevet i kapitel 1 i vejledningen, være opfyldt, for at der kan udbetales bidrag forskudsvis, jf. dog kapitel 9 om fravigelser ved EF-forordning nr. 1408/71.

Om flygtninge og andre udlændinges ret til bidragsforskud henvises til kapitel 9.

Endvidere er det en betingelse for retten til bidragsforskud, at forældrene ikke lever sammen, jf. § 12, stk. 3. Betingelsen kan anses for opfyldt, selv om forældrene i en kortere periode må blive boende sammen på grund af boligproblemer, efter at separationsbevilling er udstedt.

Betingelsen i § 12, stk. 3, anses derimod ikke for opfyldt, hvis samlivet mellem forældrene i en tidsbegrænset periode er afbrudt, uden at fraværet fra hjemmet skyldes faktisk ophævelse af samlivet, f.eks. på grund af den ene parts sygdom, bortrejse, strafafsoning o.l. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der er ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 3.

Betingelserne skal være opfyldt på bidragets forfaldsdag, jf. § 12, stk. 4.

Bidragsresolution

§ 11.

Stk. 3. Det kan ved overenskomst med andre stater bestemmes, at et udenlandsk bidragsdokument, der i vedkommende land danner grundlag for retslig inddrivelse af et bidrag, kan sidestilles med et dansk bidragsdokument ved forskudsvis udbetaling af bidrag.

52. Bidraget skal enten være fastsat af statsamtet efter § 14 i lov om børns forsørgelse eller være fastsat af statsamtet i overensstemmelse med forældrenes aftale. Der skal med andre ord foreligge en bidragsresolution fra statsamtet, som kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af bidraget.

Et færøsk og et grønlandsk bidragsdokument giver samme adgang til bidragsforskud som et dansk bidragsdokument.

Et bidragsdokument, der er udstedt i et andet nordisk land, sidestilles med et dansk bidragsdokument ved forskudsvis udbetaling af bidrag, jf. § 11, stk. 3. Se nærmere om konventioner under punkt 75. Der er ikke indgået overenskomster med andre lande om, at bidragsdokumenter fra andre lande kan sidestilles med dansk bidragsdokument ved forskudsvis udbetaling af bidrag.

Bidragsberettigede

53. Bidrag kan kun udbetales forskudsvis til den person, der er berettiget til at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse.

Efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse tilkommer retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse. Det er en betingelse, at den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje.

Hvis barnet selv har indtægter, kan statsamtet træffe afgørelse om bortfald af bidraget. Afgørelser herom træffes efter en konkret vurdering af forældrene og barnets forhold, herunder om barnet må anses for at være i stand til at forsørge sig selv.

Efter statsamtets praksis vil en ansøgning om bortfald af bidraget normalt blive imødekommet, hvis barnets indtægter klart overstiger 3 gange grundbeløbet af normalbidraget. Har barnet kun indtægt fra midlertidige feriejobs, vil bidraget dog normalt ikke bortfalde. Dette gælder også, selv om barnets indtægt i en kortere periode udgør væsentlig mere end 3 gange grundbeløbet af normalbidraget.

Er det kommunens vurdering, at der er grundlag for at ophæve bidragsresolutionen, er der ikke længere grundlag for at udbetale bidraget forskudsvis til den bidragsberettigede.

Kommunen bør i et sådant tilfælde orientere den bidragspligtige om, at der som følge af indtægter hos barnet ikke længere udbetales bidrag forskudsvis.

Bidragsforskuddets størrelse

§ 14. Bidrag kan kræves udbetalt forskudsvis med det beløb, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, dog højst med normalbidraget. Normalbidraget udgøres af summen af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet svarer til det særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3. Tillægget svarer til det tillæg, der er fastsat efter § 4, stk. 5.

§ 15. Særlige bidrag, som efter lov om børns forsørgelse er pålagt til udgifterne ved fødslen og moderens underhold før og efter fødslen, kan, når betingelserne i § 12 er opfyldt, udbetales forskudsvis af det offentlige med indtil 483 kr. ved fødslen og 841 kr. pr. måned til moderens underhold før og efter fødslen.

Stk. 2. Særlige bidrag, som efter lov om børns forsørgelse er pålagt i anledning af barnets dåb, konfirmation, sygdom, eller begravelse eller i anden særlig anledning, kan, når betingelserne i § 12 er opfyldt, udbetales forskudsvis af det offentlige inden for den grænse, som statsamtet fastsætter.

54. Bidrag til et barns underhold udbetales forskudsvis med det beløb, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, dog højst med normalbidraget jf. punkt 27. Om regulering af normalbidragets størrelse se punkt 49.

Hvis der fastsættes bidrag, der er mindre end normalbidraget, kan kun det mindre beløb, som bidragsresolutionen lyder på, udlægges forskudsvis. Dette kan f.eks. være relevant i en situation hvor parterne - med statsamtets mellemkomst - indgår aftale om, at bidraget skal fastsættes til halvdelen af den til enhver tid gældende forældrebetaling til barnets børneinstitution. Bidragets størrelse behøver således ikke at være angivet i et fast beløb i kroner. Se i den forbindelse SM B-5-95. Bidraget kan også være fastsat lavere end normalbidraget, hvis bidragsdokumentet er udstedt i et andet nordisk land, se punkt 52.

Den Sociale Sikringsstyrelse udsender hvert år en orientering om størrelsen af de beløb, der kan fastsættes som børnebidrag i de øvrige nordiske lande. Der vil dog højst kunne udbetales et beløb forskudsvis i Danmark svarende til det danske normalbidrag. Hvis bidrag er fastsat til 0 kr., kan der udbetales særligt børnetilskud, se vejledningens punkt 26.

Bidragsforskud kan nedsættes i den udstrækning, bidragsforskud er udbetalt fra et andet nordisk land for samme tidsrum. Se nærmere om konventioner under punkt 75.

Hvis et bidrag i et færøsk eller grønlandsk bidragsdokument er fastsat til det til enhver tid gældende normalbidrag, udbetales bidrag forskudsvis med det danske normalbidrag, når bidragsberettigede bor her i landet.

Retten til forskudsvis udbetaling af bidrag omfatter også de særlige bidrag, der fastsættes efter lov om børns forsørgelse til udgifter ved fødslen og morens underhold før og efter fødslen. Disse bidrag udbetales højst med de beløb, der er fastsat i § 15, stk. 1, og som reguleres hvert år den 1. januar.

Endvidere kan de særlige bidrag, der fastsættes efter lov om børns forsørgelse til barnets dåb, konfirmation, sygdom, begravelse eller i anden særlig anledning, udbetales forskudsvis inden for den grænse, som statsamtet fastsætter, jf. § 15, stk. 2.

Ansøgning om bidragsforskud

§ 11.

. .

Stk. 2. Udbetaling af bidrag sker efter ansøgning. Socialministeren fastsætter regler om udbetalingen.

§ 24. Den, der får udbetalt ydelser efter loven, har efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om ændringer i sine forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af ydelserne.

Stk. 2. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser efter loven, skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales.

55. Bidragsforskud udbetales kun efter ansøgning, jf. § 11, stk. 2. Regler om udbetaling er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 1998 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som er optrykt som bilag 2 til vejledningen.

Ansøgning indgives før første udbetaling af bidrag. Ved senere udbetalinger kræves der ikke ansøgning forud for hver enkelt udbetaling af bidragsforskud. Der skal dog søges på ny, hvis den forskudsvise udbetaling har været standset i en periode, f.eks. fordi barnet har været anbragt uden for hjemmet.

Inden første udbetaling af bidragsforskud skal bidragsberettigede orienteres om betingelserne for at få bidrag udbetalt forskudsvis.

Ved hver udbetaling af bidragsforskud skal kommunalbestyrelsen gøre bidragsberettigede opmærksom på oplysningspligten efter børnetilskudslovens § 24.

Efter barnets fyldte 15. år skal kommunalbestyrelsen ved hver udbetaling indhente oplysninger om barnets egenindtægt for at vurdere, om barnet er i stand til at forsørge sig selv, således at bidragsresolutionen kunne ophæves. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt herudover indhente oplysninger, når der er behov for det. Med henblik på forskudsvis udbetaling af de særlige bidrag, der efter lov om børns forsørgelse er fastsat til dækning af udgifter ved fødsel, dåb, konfirmation, sygdom m.v., må forevises særlig bidragsresolution herom.

Bidragsberettigede skal desuden orienteres om, at kommunalbestyrelsen skal underrettes, hvis bidragsberettigede flytter til en anden kommune, eller hvis der i øvrigt sker ændringer, der har betydning for fortsat udbetaling af bidrag. Om flytning se nærmere under punkt 40.

Kommunalbestyrelsen udbetaler bidragsforskud på grundlag af de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med ansøgningen om bidragsforskud, indtil kommunalbestyrelsen fra den bidragsberettigede eller på anden måde modtager oplysninger, der kan begrunde en ændring eller bortfald af bidraget. Se i den forbindelse Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 1998 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Træffer kommunen beslutning om at standse udbetalingen, er dette at betragte som en ny afgørelse, der skal behandles efter almindelige forvaltningsretlige principper om bl.a. partshøring, meddelelse af afgørelsen med begrundelse samt klagevejledning.

Udbetalingsperioden

§ 13. Søges bidrag udbetalt for tiden forud for bidragsdokumentets dato, kan bidrag udbetales i det omfang, betingelserne har været opfyldt på de forfaldsdage, der ville være indtrådt, hvis bidragsdokumentet havde foreligget ved bidragsperiodens begyndelse.

§ 16. Når det skønnes at være bedst for barnet, kan bidraget udbetales for kortere perioder ad gangen end fastsat i bidragsdokumentet.

56. Bidrag udbetales forskudsvis for den periode, der er angivet i bidragsdokumentet.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om udbetaling for kortere perioder ad gangen end fastsat i bidragsdokumentet, når det skønnes at være bedst for barnet, jf. § 16. En beslutning herom medfører ikke, at bidragets forfaldstid forrykkes. Bidragspligtige er således forsat forpligtet til at betale i overensstemmelse med den angivne forfaldsdato i bidragsdokumentet.

Søges bidrag udbetalt for tiden forud for bidragsdokumentets dato, kan bidrag udbetales i det omfang betingelserne har været opfyldt på de forfaldsdage, som ville være indtrådt, hvis bidragsdokumentet havde foreligget ved bidragsperiodens begyndelse, jf. § 13.

§ 13 finder primært anvendelse i situationer, hvor det på grund af en verserende faderskabssag ikke har været muligt at udfærdige en bidragsresolution. Bidragsresolutionen kan udarbejdes, når faderskabssagen afsluttes med, at der udpeges en far til barnet. I sådanne situationer pålægges faderen efter lov om børns retstilling tidligst bidrag fra det tidspunkt, hvor den pågældende blev inddraget i sagen. Bidraget vil efter børnetilskudslovens § 13 forskudsvis kunne udlægges i det omfang, betingelserne ( jf. lovens § 12, stk. 2, jf. 5, stk. 1) har været opfyldt på de forfaldsdage, der ville være indtrådt, hvis bidragsdokumentet havde foreligget ved bidragsperiodens begyndelse. Såfremt faderskabssagen har verseret i flere år, vil det efter børnetilskudslovens § 13 være muligt forskudsvis at udlægge bidraget med tilbagevirkende kraft for en flerårige periode, såfremt betingelserne for forskudsvis udbetaling har været opfyldt i denne perioden.

Ophør af retten til at få bidrag udbetalt forskudsvis

§ 17. Retten til at kræve et bidrag udbetalt forskudsvis vedvarer til og med årsdagen for bidragets forfaldsdag.

Stk. 2. Hvis barnet på det tidspunkt, da et bidrag kræves udbetalt forskudsvis, forsørges af det offentlige, eller dets forældre på dette tidspunkt samlever, kan bidrag kun udbetales for tiden indtil den offentlige forsørgelses begyndelse eller samlivets begyndelse.

57. Retten til at kræve bidrag forskudsvis vedvarer til og med årsdagen for bidragets forfaldsdag, jf. § 17, stk. 1.

Eksempel:

Ifølge bidragsresolution forfalder bidraget kvartalvis pr. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.

Bidragspligtige undlader at indbetaler et bidrag pr. 1. april 2002, hvorfor bidragsberettigede efter børnetilskudslovens § 11, stk. 1, har ret til at få bidraget forskudsvis udlagt.

Efter børnetilskudslovens § 17 bevares retten til at kræve bidraget forskudsvis udlagt til og med årsdagen for bidragets forfald, d.v.s. i omtalte tilfælde til og med 1. april 2003.

Retten til forskudsvis at få udlagt børnebidraget bortfalder såfremt bidragspligtige på ny indbetaler bidraget rettidigt den 1. juli 2002. Kommunen vil i en sådan situation ikke være berettiget til forskudsvis at udlægge bidraget.

Hvis betingelserne for forskudsvis bidrag er opfyldt på forfaldsdagen, men der søges på et tidspunkt, hvor barnet forsørges af offentlige midler, eller hvor forældrene lever sammen, skal der kun ske forskudsvis udbetaling af bidrag for den tid, hvor barnet ikke blev forsørget af offentlige midler, eller for den tid, hvor forældrene ikke levede sammen, jf. § 17, stk. 2. Hvis barnet har modtaget hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige i kravet mod den bidragsskyldige for et beløb, der højst svarer til bidragspligten, se i den forbindelse § 97 i lov om aktiv socialpolitik og § 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1093 af 8. december 2000 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år.

Selvom barnet skifter opholdssted mellem forældrene i den løbende bidragsperiode, har den af forældrene, der er bidragsberettiget i henhold til en resolution, ret til at få hele det forfaldne bidrag udbetalt. Samtidig kan pågældende blive pålagt at betale bidrag fra den dato, hvor barnet skiftede opholdssted, idet den af forældrene, som barnet er flyttet hen til, efter ansøgning kan få udfærdiget en bidragsresolution. Bidraget efter den nye bidragsresolution kan ligeledes kræves udbetalt forskudsvis ifølge § 11, stk. 1, fra forfaldsdagen. Der er således ikke hjemmel til at undlade at betale bidragsforskud for den del af bidragsperioden, for hvilken der allerede er udbetalt forskudsvis bidrag til den bidragsberettigede.

Kapitel 8

Inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag

Regler om inddrivelse

§ 18. Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Retten hertil er i forhold til det offentlige undergivet den almindelige 20-årige forældelse.

58. Når bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget.

Inddrivelse foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor bidragspligtige bor.

Fremgangsmåden er beskrevet i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 9. juni 2000 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område.

Efter bekendtgørelsen skal den kommune, der udbetaler bidrag, sende anmodning om opkrævning til den kommune, hvor bidragspligtige bor.

Hvis bidragspligtige flytter, skal den kommune, der opkræver bidraget, sende sagen til tilflytningskommunen sammen med en specifikation af restgælden og samtidig underrette udbetalingskommunen om flytningen.

Afgår den bidragspligtige ved døden, skal afkrævningskommunen straks underrette udbetalingskommunen herom.

Om inddrivelse, når den bidragsskyldige bor i udlandet, henvises til punkt 77-79.

Inddrivelse sker efter reglerne i lov om inddrivelse af underholdsbidrag. Der henvises herom til Justitsministeriets cirkulære nr. 217 af 29. november 1978 samt vejledning nr. 218 også af 29. november 1978 om inddrivelse af underholdsbidrag, se dog punkt 61 om forældelsesfrister for inddrivelse.

Ifølge § 15, stk. 3, i Justitsministeriets cirkulære nr. 217 af 29. november 1978 om inddrivelse af underholdsbidrag, viger pålæg om tilbageholdelse i løn m.v. til dækning af bidrag, som er udbetalt forskudsvis af det offentlige, dog for pålæg om tilbageholdelse for private krav på underholdsbidrag.

Når det offentlige indtræder i retten til bidraget, skal kravet straks følges op over for skyldneren. Der bør fastlægges en rykkeprocedure, således af sagerne følges tæt, og der er kontrol med indbetalingerne.

Vurdering af skyldnerens betalingsevne

59. Kommunalbestyrelsen må vurdere skyldnerens mulighed for at betale bidragsgælden. Der må om nødvendigt søges opnået en afdragsordning med den bidragsskyldige, således at afdragenes størrelse afpasses efter skyldnerens mulighed for at betale. I vurderingen af betalingsevnen kan der tages udgangspunktet i et leveniveau, der svarer til kontanthjælpen efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. Det er imidlertid vigtigt, at der tages individuelle hensyn til skyldneren, således at pågældende ikke presses så hårdt, at incitamentet til at overholde betalingsordningen forsvinder. En betalingsordning må så vidt muligt fastsættes således, at afdraget mindst svarer til den løbende ydelse, som skyldneren er i restance med. På denne måde sikres det, at gælden ikke vokser. Betalingsordningen bør tages op til vurdering med regelmæssige mellemrum, og især når der sker ændringer i skyldnerens økonomiske forhold.

Hvis skyldnerens beskæftigelsesmæssige og økonomiske forhold taler herfor, kan kommunalbestyrelsen give henstand med betalingen.

Om reglerne om eftergivelse af bidragsgæld se punkt 62-64.

Er der ikke grundlag for en henstandsordning eller eftergivelse, og kan der ikke opnås en afdragsordning med skyldneren, eller overholder skyldneren ikke en indgået aftale, træffer kommunalbestyrelsen bestemmelse om tvangsmæssig inddrivelse.

Fyldestgørelse i overskydende skat

§ 18.

. .

Stk. 3. Når bidrag er udbetalt forskudsvis, indtræder kommunalbestyrelsen for et beløb, der svarer til det skyldige bidrag, i den bidragsforpligtedes ret til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

60. Når bidrag er udbetalt forskudsvis, indtræder kommunalbestyrelsen efter børnetilskudslovens § 18, stk. 3, for et beløb, der svarer til det skyldige bidrag, i den bidragspligtiges ret til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter § 55 i kildeskatteloven. Der kan foretages fyldestgørelse i overskydende skat, selv om en person overholder en betalingsordning.

§ 18, stk. 3, finder kun anvendelse på fyldestgørelse i overskydende skat. Modregning for skyldige børnebidrag i momstilgodehavende eller andre tilgodehavender forudsætter således, at de almindelige betingelser for modregning er opfyldt, jf. SM B-1-91.

Hvis der er indgået en afdragsordning, som overholdes af skyldneren, forudsætter modregning i tilgodehavende, at der er foretaget konkret forbehold for modregning ved indgåelsen af afdragsaftalen, jf. SM B-3-95.

Forældelsesfrister ved inddrivelse

§ 18.

.

Stk. 2. Inddrivelse sker efter reglerne i lov om inddrivelse af underholdsbidrag med disse ændringer:

1) Bidrag, der har været forfaldet i mere end 5 år, kan inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v., dog ikke ud over 20 år fra forfaldsdagen og kun, når inddrivelse er iværksat og fremmet uden ophold.

2) Retten til at anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller afsoning bortfalder, hvis forskudsvis udbetaling ikke er sket inden 1 år efter bidragets forfaldsdag.

3) Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, hvor den forskudsvise udbetaling er sket.

61. For inddrivelse af forskudsvis udbetalte bidrag gælder der særlige regler om forældelse i børnetilskudsloven, jf. § 18, stk. 2.

Bidrag, der har været forfaldet i mere end 5 år, kan inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v., dog ikke ud over 20 år fra forfaldsdagen og kun, når inddrivelse er iværksat og fremmet uden ophold. Retten til at anvende tilbageholdelse i løn m.v. eller afsoning bortfalder, hvis forskudsvis udbetaling ikke er sket inden 1 år efter bidragets forfaldsdag.

Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, hvor den forskudsvise udbetaling er sket.

Eftergivelse af bidragsgæld

§ 21. Forskudsvis udbetalte bidrag, som ikke er tilbagebetalt af den bidragsskyldige, skal eftergives,

1) når der ikke i det sidste år forskudsvis er udbetalt bidrag, eller

2) når den bidragsskyldige har været indsat i institutioner under Kriminalforsorgen i udbetalingsperioden.

Stk. 2. Det er en betingelse for eftergivelse af forskudsvis udbetalte bidrag efter stk. 1, at den bidragsskyldige ikke ville kunne betale det skyldige beløb uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold.

62. Forskudsvis udbetalte bidrag, som ikke er betalt af den bidragsskyldige, skal eftergives, når der ikke er udbetalt bidrag forskudsvis i det sidste år, og den bidragsskyldige ikke kan betale det skyldige beløb uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold, jf. § 21, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Den bidragsskyldiges bidragsgæld betragtes under et, når bidragsgælden vedrører flere børn. Bidragsgælden kan således ikke eftergives, hvis der i det sidste år er udbetalt bidrag forskudsvis for blot et af bidragsskyldiges børn.

§ 21 kan ikke anvendes overfor andre end den bidragsskyldige. Der vil således ikke kunne ske eftergivelse af bidragsgæld, hvor en kreds af privatskiftende arvinger hæfter for gælden, uanset om arvingerne hver for sig befinder sig i en trangssituation som beskrevet i § 21, stk. 2. Det er i den forbindelse uden betydning, at arvingerne har vedgået arv og gæld ud fra svigtende forudsætninger om arveladers økonomiske forhold. Reglen om eftergivelse i § 21 kan dog anvendes over for en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo og dermed har ansvaret for afdødes forpligtelse, jf. SM B-2-95.

§ 21 gør udtømmende op med de situationer, hvor der kan ske eftergivelse af forskudsvis udbetalte bidrag. Der er f.eks. ikke hjemmel til, at de sociale myndigheder kan indgå akkord med en insolvent bidragsskyldig, når der er udbetalt bidrag i det sidste år.

Ved udøvelsen af skønnet over den bidragsskyldiges betalingsevne må der tages hensyn til familiens samlede økonomiske situation, herunder også til ægtefællens økonomiske forhold. Derimod skal en samlevers økonomiske forhold ikke inddrages ved opgørelse af skyldneres betalingsevne. Jf. SM B-10-96.

Kommunalbestyrelsen kan selv rejse spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for eftergivelse af bidragsgæld er opfyldt. Ud fra et effektivitetssynspunkt kan det anbefales, at kommunerne udnytter mulighederne i loven for eftergivelse af bidragsgæld.

Det kan lette administrationen, at kommunerne i højere grad selv tager spørgsmålet om eftergivelse op, således at klart uerholdelige beløb udrenses. Man bør desuden være opmærksom på, at loven om gældssanering omfatter både gæld til private og det offentlige. Reglerne om gældssanering kan derfor også anvendes på bidragskrav efter børnetilskudsloven.

Afgørelse om eftergivelse træffes af den bidragsskyldiges bopælskommune, som har kendskab til den pågældendes økonomiske forhold, og som normalt har stået for afkrævning af bidrag.

Hvis den bidragsskyldige har bopæl i udlandet, kan det være vanskeligt at få oplysning om bidragsskyldiges økonomiske forhold. I sådanne tilfælde vil en inddrivelsessag kunne henlægges, hvis det efter en vurdering af mulighederne anses for udelukket at inddrive beløbet, eller det økonomiske resultat ikke står i rimeligt forhold til inddrivelsesomkostningerne.

Hvis det er en myndighed i et andet nordisk land, der har udbetalt bidraget forskudsvis, er det myndighederne i det pågældende land, der træffer afgørelse om eftergivelse.

Eftergivelse for personer indsat i institutioner under Kriminalforsorgen

63. En bidragsskyldig, der har været indsat i institutioner under Kriminalforsorgen, vil på et tidligere tidspunkt end efter bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 1, have mulighed for at få eftergivet de børnebidrag, som er forskudsvis udbetalt af det offentlige i indsættelsesperioden, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal således ved løsladelsen eller prøveløsladelsen vurdere, hvorvidt bidragsgælden skal eftergives. Bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 2, omfatter kun den gæld, som den indsatte har oparbejdet i indsættelsesperioden på grund af manglende betaling af børnebidrag. For personer omfattet af bestemmelsen medregnes også den bidragsgæld, der er oparbejdet i den del af indsættelsesperioden, der ligger før loven ikrafttræden den 23. december 1993. Bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 2, berører ikke anden gæld, eller bidragsgæld oparbejdet i eventuelle tidligere indsættelsesperioder. § 21, stk. 1, nr. 2, omfatter alene personer, som efter indsættelse i institutioner under Kriminalforsorgen og lignende, løslades eller prøveløslades efter bestemmelsens ikrafttræden.

Opgørelsen af den bidragsgæld, der kan eftergives, foretages måned for måned svarende til indsættelsesperioden. Det er alene de såkaldte »fulde måneder«, som indgår i beregningen af eftergivelsesperioden. Har pågældende f. eks. været indsat fra 15. maj til 15. oktober, kan der således eftergives bidragsgæld for månederne juni, juli, august og september.

Betingelser for eftergivelse for bidragspligtige pensionister

64. Kravet om, at der ikke i det sidste år er udbetalt forskudsvis bidrag, blev før 1. januar 2000 anset for opfyldt, når der blev ydet særligt børnetilskud efter børnetilskudslovens § 5, stk. 2, til fuld dækning af en pensionists pligt til at betale bidrag. Efter 1. januar 2000 dækker børnetilskuddet efter § 5, stk. 2, ikke den fulde bidragsforpligtelse, idet tillægget til normalbidraget skal udredes af pensionisten. Hvis tillægget til normalbidraget udbetales forskudsvis, vil kravet i § 21, stk. 1, nr. 1, om, at der ikke i det sidste år forskudsvis er udbetalt bidrag, ikke være opfyldt. Eftergivelse af pensionistens bidragsgæld kan dog ikke afslås alene med den begrundelse, at tillægget til normalbidraget er udbetalt forskudsvis, hvis ikke pensionisten forud for den forskudsvise udbetaling er gjort opmærksom på muligheden for at betale direkte til den bidragsberettigede og på konsekvenserne af, at bidraget udbetales forskudsvis af kommunen.

Udbetaling og clearing af inddrevne bidrag, der ikke er udbetalt forskudsvis

§ 19. Det offentlige skal søge hele det beløb, der ved resolutionen efter lov om børns forsørgelse skal betales, inddrevet hos den bidragsskyldige. Hvis det beløb, der inddrives, overstiger det forskudsvis udbetalte bidrag, udbetales det overskydende beløb til den, der er berettiget til at indkræve bidrag.

65. Kommunen skal søge hele det beløb inddrevet, der er fastsat ved bidragsresolutionen, jf. § 19. Kommunen skal således også inddrive den del af bidraget, der ikke kan udbetales forskudsvis. Inddrevne bidrag, der ikke er udbetalt forskudsvis, udbetales til den, der er berettiget til at indkræve bidrag.

Ved inddrivelse af forhøjet bidrag udbetales det bidrag, som den bidragsberettigede har krav på, før nedskrivning af det bidrag, som det offentlige har udlagt forskudsvis, jf. Justitsministeriets cirkulære om inddrivelse af underholdsbidrag.

Er der ikke foretaget inddrivelsesskridt, er der tale om en frivillig indbetaling, og den bidragspligtige har valgfrihed til at bestemme om en delvis indbetaling skal afskrives på gælden til det offentlige eller på gælden til den bidragsberettigede, jf. SM B-12-97.

Hvis den, der er berettiget til at indkræve bidrag, bor i en anden kommune end den kommune, der modtager det overskydende beløb, sendes meddelelse til den kommune, hvori bidragsberettigede bor, om at beløbet kan udbetales. Det skal af den inddrivende kommunes registreringer klart fremgå, hvilke inddrevne beløb, der dækker forskudsvis udlagte bidrag, og hvilke inddrevne beløb, der dækker bidrag herudover. Det skal ligeledes af den udbetalende kommunes registreringer klart fremgå, hvornår der er tale om forskudsvis udbetaling af bidrag, og hvornår der er tale om udbetaling af den del af bidraget, der ikke er udbetalt forskudsvis.

Kommunens udbetaling af den del af bidraget, der ikke er udbetalt forskudsvis, refunderes ikke af staten, men kan cleares mellem kommunerne gennem Socialministeriet, når indbetaling er sket til en anden kommune end den, der har udbetalt beløbene.

Den enkelte kommune opgør forskellen mellem det samlede beløb, den har inddrevet ud over det forskudsvis udbetalte, og det samlede beløb, den har udbetalt ud over det forskudsvis udbetalte, og indberetter dette til Socialministeriet. Nettobeløbet opføres som udgift - eller indtægt - på en særlig post på det skema, der indsendes ved anmeldelse af de udgifter, der afholdes af staten efter den sociale lovgivning. Socialministeriet vil ved anvisningen henholdsvis tillægge eller fradrage nettobeløbet. Af praktiske grunde kan afregningen gennem Socialministeriet for bidrag indgået og udbetalt i et regnskabsår først foretages i forbindelse med restafregningen for de sociale udgifter for pågældende regnskabsår. Eventuelle ændringer med hensyn til tidspunktet for anvisningen vil blive meddelt af Socialministeriet.

Kapitel 9

Internationale regler

Lovens krav om bopælstid for udlændinge

§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til børnetilskud efter §§ 2-3 har haft fast bopæl her i landet i det seneste år og med hensyn til børnetilskud efter § 4 har haft fast bopæl her i landet i de seneste 3 år. En ret, der er erhvervet ved fast bopæl, bevares uanset senere fravær, når pågældende på ny får fast bopæl her. Betingelsen om dansk indfødsret gælder dog ikke for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

..

66. For udlændinge er retten til ordinært og ekstra børnetilskud samt flerbørnstilskud betinget af, at barnet eller mindst en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har haft fast bopæl her i landet i det seneste år, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, og § 10 a, stk. 2 og 4.

Et års bopælstid i Danmark er ligeledes en betingelse for udlændinges ret til adoptionstilskud, jf. § 10 b, stk. 3.

Udenlandske børn, der opholder sig i Danmark med henblik på adoption, er også omfattet af kravet om bopælstid. Når der er udstedt dansk adoptionsbevilling, ydes børnetilskud fra det første kvartal efter kvartalet, hvor bevilling blev udstedt.

Retten til særligt børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bidrag er for udlændinge betinget af, at barnet eller mindst en af forældrene, der har forældremyndigheden, har haft bopæl her i landet i de seneste 3 år, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 2.

Det er tilstrækkeligt, at forældrene eller blot en af dem opfylder kravet om bopælstid. Hvis barnet senere kommer hertil og får hjemsted her, er der ret til ydelser i kvartalet efter tilflytningen. Hjemstedskravet anses da for opfyldt straks ved barnets indrejse og afhænger ikke af selvstændig opholdstilladelse.

Om betaling af særligt børnetilskud, når de biologiske forældres opholdssted er ukendt, henvises til punkt 24.

Bopælskravet for en udlænding er kun opfyldt, hvis der faktisk har været fast bopæl her i landet. Tilmelding til folkeregistret, besiddelse af fast ejendom eller betaling af skat her i landet under ophold i udlandet er ikke tilstrækkeligt. Bopælstiden regnes fra det tidspunkt, pågældende er indrejst hertil. Se SM B-2-01. Bopælstiden i Danmark må være uafbrudt bortset fra korte ferieperioder. Bopælsperioden må ligge umiddelbart forud for udbetaling af ydelserne.

En ret, der er erhvervet ved fast bopæl, bevares uanset senere fravær, når pågældende på ny får fast bopæl her, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, 2. punktum.

Fravigelse af kravet efter internationale aftaler og for flygtninge

67. Bopælskravene for ret til ydelser efter børnetilskudsloven fraviges for personer omfattet af EF-forordning 1408/71, jf. punkt 69-73, og de konventioner, som Danmark har indgået med andre lande om social sikring, jf. punkt 74-76.

Betingelsen om dansk indfødsret eller forudgående bopælstid gælder endvidere ikke for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, jf. børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, 3. punktum, og § 12, stk. 2. Det er tilstrækkeligt, at blot en af forældrene har fået opholdstilladelse på dette grundlag.

Personer, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er såkaldte konventionsflygtninge, d.v.s. de falder ind under definitionen af flygtninge i FN's flygtningekonvention af 28. juli 1951.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives til de facto flygtninge, d.v.s. personer der ikke opfylder betingelserne i konventionen, men hvor det af lignende årsager eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at de vender tilbage til hjemlandet.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 gives til flygtninge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international aftale. Dette er de såkaldte kvoteflygtninge.

Regler for udlændinge med særlige opholdstilladelser

68. Personer, der får opholdstilladelse efter udlændingelovens øvrige bestemmelser, herunder på humanitært grundlag efter § 9, stk. 2, nr. 2, i udlændingeloven, må som andre udlændinge opfylde lovens krav om fast bopæl her i landet i henholdsvis 1 eller 3 år for ret til ydelser. Udbetaling af børnetilskud forudsætter, at udlændingen har opholdstilladelse eller er fritaget herfor efter udlændingelovens regler. Bopælstiden regnes i disse tilfælde fra det tidspunkt, hvor de pågældende er indrejst i landet og - såfremt de ikke er fritaget herfor - har søgt om opholdstilladelse.

Asylansøgere og personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse efter den særlige lovgivning herom får udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen og kan derfor ikke få udbetalt børnetilskud.

Ved tvivl om, hvorvidt en udlænding har opholdstilladelse her i landet eller er fritaget herfor, kan der rettes henvendelse til Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø, tlf. 35 36 66 00.

EF-forordning nr. 1408/71 - anvendelsesområde

69. EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, har gyldighed inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - EØS. Forordningen gælder i følgende lande: Danmark, Belgien, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien, UK (Storbritannien og Nordirland), Island, Norge, Finland, Sverige, Østrig og Liechtenstein. Fra 1. juni 2002 gælder forordningen også i forhold til Schweitz, når det drejer sig om personer, der er statsborgere i enten et EU-land eller Schweitz. De regler, der er beskrevet i det følgende, gælder derfor også for Schweitz.

EF-forordningen omfatter EU/EØS-landenes lovgivning om bl.a. familieydelser. Familieydelser efter dansk lovgivning er i denne sammenhæng børnefamilieydelsen samt børnetilskudslovens bestemmelser om børnetilskud, flerbørnstilskud og adoptionstilskud. Desuden er forskudsvis udbetaling af børnebidrag ved EF-Domstolens praksis nu henført til familieydelserne.

Ved EF-forordningen fraviges reglerne om dansk indfødsret, skattepligt, hjemsted og bopæl her i landet for ret til familieydelser. Som følge af, at forskudsvis udbetaling af børnebidrag nu efter praksis henføres til familieydelser, fraviges også kravet i § 12, stk. 2, om 3 års bopæl her i landet for personer, der er omfattet af forordningen.

I tilfælde, hvor der efter reglerne i EF-forordning 1408/71 skal udstedes dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning under beskæftigelse eller bopæl i et andet land, træffer Den Sociale Sikringsstyrelse afgørelse om, hvorvidt dansk lovgivning skal anvendes. Dokumentation herfor bliver udstedt af Sikringsstyrelsen i form af en blanket eller en skrivelse.

I situationer, hvor der efter reglerne i forordningen skal udstedes dokumentation for, hvilket lands lovgivning der skal anvendes, træffer Den Sociale Sikringsstyrelse ikke afgørelse om lovvalget. Spørgsmål om, hvorvidt en ansøger er omfattet af dansk lovgivning, vil i disse situationer skulle afgøres af kommunen som led i afgørelsen af, om der er ret til ydelser.

Der henvises i øvrigt til Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 30. april 1997 om EF-regler om social sikring: hæfte 1 generel introduktion og lovvalgsreglerne og hæfte 7 om ydelser til børn. Kommunerne kan få råd og vejledning om administration af EF-forordningens bestemmelser hos Den Sociale Sikringsstyrelse, tlf.: 33 95 50 00.

Udover reglerne om anvendelse af de sociale sikringsordninger for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er nærmere beskrevet under punkt 70-72, omfatter forordningen særlige regler for børn af pensionister og efterladte børn, som er beskrevet under punkt 73, samt for studerende.

Studerende, der er statsborgere i et EU/EØS-land, og som bor i Danmark, har ret til børnefamilieydelse og børnetilskud på lige fod med danske statsborgere fra kvartalet efter tilflytningen. Der er ingen regler om, hvilket lands lovgivning en studerende skal være omfattet af. Her gælder kun national lovgivning. Det betyder, at det udelukkende er børnefamilieydelses- og børnetilskudslovgivningen der afgør, hvornår en studerende er omfattet af de danske regler og kan få udbetalt danske ydelser, når de og/eller børnene bor eller opholder sig i andet EU/EØS-land.

EF-forordning nr. 1408/71 arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes ret til ydelser fra Danmark

70. Efter forordning nr. 1408/71 har en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der er statsborger i et EU/EØS-land, og som er beskæftiget i Danmark ret til familieydelser fra Danmark. Den samme ret har en arbejdsløs, der modtager arbejdsløshedsdagpenge i Danmark. Personer, der under beskæftigelse og/eller bopæl i Danmark er omfattet af et andet EU/EØS-lands lovgivning, skal dog primært have ydelser fra dette land.

Personer, der er bosat i et andet EU/EØS-land, har ret til familieydelser fra Danmark, uanset kravene om bopæl og hjemsted, når de efter reglerne i EF-forordningen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Det gælder f.eks.:

1) Grænsearbejdere beskæftiget i Danmark.

2) Tjenestemænd og dermed ligestillede personer, som er udsendt fra Danmark til tjeneste i et andet EU/EØS-land, jf. forordningens art. 13, stk. 2 d).

3) Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er udstationeret i et andet EU/EØS-land, jf. forordningens art. 14, 14 a og 17.

4) Lokalt ansat personale ved danske diplomatiske repræsentationer eller konsulater i andre EU/EØS-lande, når de har valgt at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. forordningens art. 16, stk. 2.

5) Personer, som er ansat i privat tjeneste hos embedsmænd knyttet til danske repræsentationer eller konsulater, når de har valgt at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. forordningens art. 16, stk. 2.

6) Personer, der er bosat i et andet EU/EØS-land, og som er beskæftiget om bord på et skib, der fører dansk flag, jf. forordningens art. 13, stk. 2 c).

7) Personer, der samtidig har lønnet eller selvstændig beskæftigelse i to eller flere EU/EØS-lande, og som ikke er omfattet af bopælslandets lovgivning, jf. art. 14, stk. 2, og 14 a, stk. 2.

Opregningen er ikke udtømmende.

Når en person efter reglerne i EF-forordningen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, er der ret til familieydelser fra Danmark også til de børn, som bor i et andet EU/EØS-land.

Retten til familieydelser til børn, der bor i et andet EU/EØS-land, gælder også for børn, der har ophold og hjemsted i et andet EU/EØS-land, selvom forældrene bor i Danmark. Dette betyder, at retten til familieydelser opretholdes for et barn, der f.eks. tager arbejde som au pair i et andet EU/EØS-land og klarer sig selv, så længe forældrene bor her i landet. Om au pair ophold uden for EU/EØS-området se punkt 7.

EF-forordning nr. 1408/71 - prioriteringsregler ved ret til ydelser fra flere lande

71. Hvis der samtidig er ret til familieydelser til samme barn fra et andet EU/EØS-land, afgøres det efter EF-forordning1408/71, kapitel 7 og EF-forordning 574/72 artikel 10, hvilket land, der primært skal udbetale familieydelser til barnet (prioriteringsregler). Det land, der ikke primært skal udbetale ydelsen, skal udbetale et tillægsbeløb, hvis dets ydelser er højere.

Når et barns forældre efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af hver sit lands lovgivning om social sikring, kan der være ret til ydelser fra to EU/EØS-lande til det samme barn. I denne situation skal der tages stilling til, hvilket lands ydelser der har forrang efter prioriteringsreglerne.

Hvis der er ret fra begge lande i kraft af erhvervsudøvelse, har ydelser fra barnets bopælsland forrang, og ydelser fra det andet land udbetales kun med det beløb, hvormed de overstiger ydelserne fra bopælslandet.

Hvis der er ret fra det ene land i kraft af erhvervsudøvelse og fra det andet alene i kraft af bopæl i dette land, har ydelser fra det førstnævnte land forrang, og ydelser fra bopælslandet udbetales kun med det beløb, hvormed de overstiger de øvrige ydelser.

Ved beregningen af danske ydelser går man således frem: Hvis de danske ydelser ikke har forrang, nedsættes det beløb, der udbetales i danske børnetilskud og børnefamilieydelse med et beløb, der svarer til ydelsen fra det andet land.

Børnetilskuddet og børnefamilieydelsen - men ikke det forskudsvis udbetalte børnebidrag - sammenlægges for hvert barn for sig, forinden der sker fradrag af den udenlandske ydelse til det pågældende barn.

Når der kan være ret til ydelser fra et andet land samtidig med, at der er ret til ydelser fra Danmark, må kommunalbestyrelsen undersøge, hvilket lands ydelser, der skal nedsættes. Der kan ydes forskud på ydelserne fra Danmark, mens undersøgelsen foretages. Hvis det senere viser sig, at de danske ydelser ikke har forrang, har kommunalbestyrelsen krav på at få refunderet det beløb, der er udbetalt for meget fra den udenlandske institution, der har pligten til at yde familieydelser til barnet.

Hvis der til et barn er udbetalt familieydelser fra et andet EU/EØS-land samtidig med, at der er ydet fulde ydelser fra Danmark, uden at der har været ret hertil, må det afgøres ud fra en konkret vurdering, om det for meget udbetalte kan kræves tilbage, se nærmere under punkt 47-48.

EF-forordning nr. 1408/71 tidspunkt for retten til ydelser fra Danmark

72. Som hovedregel er en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der er statsborger i et EU- eller EØS-land, og som tager bopæl i Danmark, straks fra tilflytningen ligestillet med danske statsborgere med hensyn til retten til familieydelser.

Arbejdstagere og selvstændig erhvervsdrivende, der har ret til ydelser i kraft af, at de er omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, har ret til børnetilskud fra den dag, de tager bopæl her i landet eller i øvrigt bliver omfattet af dansk lovgivning om social sikring. I sådanne tilfælde udbetales børnetilskud for det antal dage, der er tilbage i et kvartal. Hvis den pågældende ophører med at være omfattet af dansk lovgivning og overgår til at være omfattet af et andet EØS-lands lovgivning om social sikring, standses udbetalingen fra den dato, hvor pågældende bliver omfattet af det andet lands lovgivning. Det gælder også selv om arbejdstageren/den selvstændige fortsat bor her i landet, med mindre der er ret til ydelserne på grund af erhvervsudøvelse her, f.eks. af barnets anden forælder.

For personer, der overgår fra at være omfattet af lovgivningen i Tyskland og Nederlandene, udbetales børnetilskud dog først fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter datoen for tilflytning eller ændring af social sikrings land. Ved overgangen til at være omfattet af disse to landes lovgivning fortsættes udbetalingen tilsvarende til udgangen af det kvartal, hvor ændringen er sket. Hvis der i forbindelse med skift af social sikrings land er udbetalt børnetilskud fra Danmark for et tidsrum, hvor betalingen påhvilede et andet EØS-land, har kommunen krav på refusion fra dette land. Der henvises til Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 30. april 1997 om EF-reglerne om social sikring, hæfte 7.

EF-forordning nr. 1408/71 ydelser til børn af pensionister og efterladte børn

73. Der gælder særlige regler om retten til børnefamilieydelse og børnetilskud for børn af pensionister og forældreløse børn, se nærmere herom i Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning om EF-regler af 30. april 1997, hæfte 7.

Det drejer sig om børn af personer, der modtager social pension, tjenestemandspension eller løbende erstatning efter arbejdsskadelovgivningen, samt om efterladte børn efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Ifølge forordningens art. 77 udbetales børnetilskud fra Danmark til børn af en pensionist, som alene har ret til en pension fra Danmark.

Ifølge forordningens art. 78 udbetales børnetilskud fra Danmark til børn af en afdød arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som alene har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Børnetilskud udbetales selv om børnene og/eller den, der forsørger dem (typisk børnenes anden forælder), bor i et andet EU- eller EØS-land.

Hvis pensionisten modtager pension fra Danmark og et EU/EØS-land, og hvis afdøde har været omfattet af lovgivningen i mere end ét sådant land, gælder særlige regler. Ydelser til børn af pensionister og efterladte børn skal i denne situation samordnes med børnetilskud og børnetillæg til pension hhv. børnepension, der er ret til fra andre lande.

I sådanne situationer skal fulde ydelser udbetales fra Danmark, hvis pensionisten eller de(t) efterladte barn/børn bor her. Samtidig med, at der opnås ret til ydelserne, skal kommunen underrette det andet land herom. Senest efter 12 måneder skal kommunen oplyse størrelsen af det beløb der er udbetalt. Der skal herefter løbende gives underretning hvert år.

Hvis pensionisten eller de(t) efterladte barn/børn bor i et andet medlemsland, skal ydelser, som udgangspunkt udbetales derfra. Bopælslandet skal underrette den danske kommune, når der er opnået ret til ydelser, og senest efter 12 måneder oplyse størrelsen af det beløb, der udbetales. Der skal udbetales tillægsbeløb fra Danmark, hvis de danske ydelser er højere end de, der bliver udbetalt fra andet land. Ved beregning af tillægsbeløb indgår danske børnetilskud og børnefamilieydelsen og fra andet land familieydelser, herunder børnetillæg til pension og i visse tilfælde børnepension.

Konventioner

§ 26. Efter overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om indfødsret og bopæl.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.

74. Danmark har indgået en række konventioner om social sikring med andre lande, hvorved børnetilskudslovens regler om indfødsret og bopæl her i landet er fraveget, jf. § 26.

Konventionerne omfatter børnefamilieydelse samt børnetilskudslovens bestemmelser om børnetilskud, flerbørnstilskud og adoptionstilskud (familieydelser) og finder anvendelse i det omfang, betingelserne i den danske lovgivning ikke er opfyldt. De fleste af konventionerne omfatter ikke forskudsvis udbetaling af børnebidrag, se dog undtagelserne under punkt 75 og 76.

Konventionerne tager først og fremmest sigte på at statsborgere fra konventionslandene ligestilles med danske statsborgere, evt. efter en vis bopælstid. Endvidere kan der efter konventionerne være regler om, at personer under ophold i et andet konventionsland kan forblive omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Omvendt kan personer, der i øvrigt opfylder betingelserne i børnetilskudsloven og lov om en børnefamilieydelse, ikke få familieydelser, hvis de efter en konvention med et andet land, er omfattet af dette lands lovgivning om social sikring.

I tilfælde, hvor der efter reglerne i en konvention skal udstedes dokumentation for, at en person er omfattet af dansk lovgivning under beskæftigelse eller bopæl i et andet land, træffer Den Sociale Sikringsstyrelse afgørelse om, hvorvidt dansk lovgivning skal anvendes. Dokumentation herfor bliver udstedt af Sikringsstyrelsen i form af en blanket eller en skrivelse.

I situationer, hvor der efter reglerne i konventionerne ikke skal udstedes dokumentation for, hvilket lands lovgivning der skal anvendes, træffer Sikringsstyrelsen ikke afgørelse om lovvalget. Spørgsmål om, hvorvidt en ansøger er omfattet af dansk lovgivning, vil i disse situationer skulle afgøres af kommunen som led i afgørelsen af, om der er ret til ydelser.

Kommunerne kan få råd og vejledning om administration af sikringskonventionerne hos Den Sociale Sikringsstyrelse, tlf.: 33 95 50 00.

Indgåede aftaler om konventioner

75. Der foreligger følgende typer af konventioner:

a) Nordiske Konventioner:

Nordisk Konvention om social sikring af 15. juni 1992 supplerer for nordiske statsborgere EF-forordning nr. 1408/71 og gælder også for statsborgere i de nordiske lande, som ikke er omfattet af EF-forordningen, samt for statsborgere i ikke EØS-lande, som er omfattet af et nordisk lands lovgivning om social sikring. Konventionen indeholder ingen bestemmelser om børnetilskud eller børnefamilieydelser, men i kraft af konventionens ligebehandlingsbestemmelse ligestilles statsborgere i et nordisk land, som har bopæl i Danmark, med danske statsborgere med hensyn til retten til børnetilskud. Denne konvention er under revision.

Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester af 14. juni 1994, der trådte i kraft den 1. oktober 1996, omfatter bestemmelser om forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Denne konvention er ligeledes under revision.

b) Konventioner med enkeltlande uden for EU:

Konvention af 22. januar 1976 med Tyrkiet om social sikring, se Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1978 og Sikringsstyrelsens vejledning af 23. februar 1984 om administrativ gennemførelse af den dansk-tyrkiske konvention.

Konvention af 22. juni 1977 med Jugoslavien om social sikring, se Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1979 og Sikringsstyrelsens cirkulære af 26. juli 1983 om den administrative aftale til gennemførelse af den dansk-jugoslaviske konvention. Konventionen anvendes i forhold til personer, der er statsborgere i Kroatien, Slovenien og Makedonien. Konventionen vil blive afløst af konventioner med de enkelte tidligere jugoslaviske delstater.

Konvention af 1. marts 1982 med Pakistan om social sikring, se Sikringsstyrelsens cirkulære af 11. april 1983.

Konvention af 5. januar 1983 med Schweiz om social sikring med tillægskonventioner af 18. september 1985 og 11. april 1996, se Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af 5. marts 1998. Fra 1. juni 2002 anvendes denne konvention kun i situationer, hvor EF-forordning nr. 1408/71 ikke er gældende, jf. punkt 69.

Konvention af 26. april 1982 med tillægskonvention af 15. februar 1988 med Marokko om social sikring. Se Sikringsstyrelsens vejledning af 26. april 1988.

Konvention af 3. juli 1995 med Israel om social sikring, se Sikringsstyrelsens vejledning af 25. marts 1996.

Efter disse konventioner har et barn, der har bopæl her i landet, og hvis far eller mor er statsborger i et af de kontraherende lande og har bopæl i Danmark, ret til ordinært og ekstra børnetilskud uden ventetid. Ret til særligt børnetilskud erhverves, efter at barnet og/eller en af forældrene har haft bopæl her i landet i 6 måneder. For børn af enker og enkemænd og forældreløse børn kræves tillige, at den afdøde far og/eller mor havde bopæl i Danmark på tidspunktet for dødsfaldet.

c) De midlertidige europæiske konventioner af 11. december 1953, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. juli 1955.

Konventionen om bl.a. familieydelser får kun betydning for personer, der ikke er omfattet af EF-forordningen eller andre konventioner.

Herefter kan statsborgere fra medlemsstaterne af Europarådet, der har ratificeret konventionen, få ret til børnetilskud som danske statsborgere, når de har opholdt sig her i landet i 6 måneder og har fast bopæl her.

Overenskomster med EU-lande

76. Overenskomster med EU-lande, der gælder for statsborgere i de pågældende lande, som ikke er omfattet af EF-reglerne, fordi de ikke er eller har været beskæftiget som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, jf. punkt 70:

Overenskomst af 30. juni 1951 med Frankrig om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 22. november 1952. Efter denne overenskomst har børn af franske statsborgere ret til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag uden ventetid, når de bor i Danmark.

Overenskomst af 14. august 1953 med Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed, jf. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. oktober 1954. Efter denne overenskomst har børn af tyske enker og enkemænd og tyske forældreløse børn ret til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 2, og stk. 3, nr. 2) -4), når de bor i Danmark, og den/de afdøde forældre umiddelbart før dødsfaldet har opholdt sig i Danmark i ét år.

Overenskomst af 27. august 1959 med England om social tryghed, jf. udenrigsministeriets bekendtgørelse af 2. marts 1960. Efter denne overenskomst har engelske statsborgere ret til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bidrag uden ventetid, når de har fast bopæl her i landet.

Konvention af 16. juni 1987 med Østrig om social sikring, se Sikringsstyrelsens vejledning af 25. februar 1988. Konventionen anvendes efter den 1. januar 1994 i forholdet mellem Danmark og Østrig på danske og østrigske statsborgere, der ikke er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, se punkt 69-73.

Inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag, når bidragsskyldige bor i et andet nordisk land

77. Sager, der vedrører bidragsskyldige med ophold i et andet nordisk land, fremmes efter den nordiske konvention om underholdsbidrag.

Inddrivelsen sker efter lovgivningen i det land, hvor bidragsskyldige opholder sig. Spørgsmål om forældelse afhænger af reglerne i det land, hvor bidraget er fastsat. Afgørelse om eftergivelse af bidrag, der er udbetalt forskudsvis efter børnetilskudsloven, træffes her i landet.

Hvis bidragsskyldiges adresse ikke kendes, sendes anmodningen om inddrivelse til kontaktmyndigheden i pågældende land, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 269 af 28. juni 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til den nordiske konvention.

Inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag, når bidragsskyldige bor uden for de nordiske lande

78. Sager, der vedrører bidragsskyldige med kendt opholdssted i udlandet bortset fra de nordiske lande, indsendes til statsamtet/social- og sundhedsforvaltningen i København og Frederiksberg til afkrævning. Sagen indsendes af den kommune, der inddriver bidraget. Hvis inddrivelsessag endnu ikke er iværksat, er det den kommune, der udbetaler bidraget forskudsvis, der indsender sagen.

Anmodningen om inddrivelse skal indeholde de oplysninger og kopi af de dokumenter, der kræves efter den konvention, sagen skal behandles efter. Der henvises til § 5, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 434 af 17. december 1965 om inddrivelse i henhold til Haager-konventionen og § 1, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtgørelses nr. 433 af 17. december 1965 om inddrivelse i henhold til FN-konventionen.

Statsamtet/social- og sundhedsforvaltningen i København sender sagen til afkrævning gennem vedkommende danske repræsentation. Herved forstås, med undtagelse af Canada, den repræsentation, inden for hvis distrikt den bidragsskyldige opholder sig. En oversigt over samtlige danske repræsentationer med angivelse af bl.a. adresser, embedsdistrikter og korrespondancesprog findes i Udenrigsministeriets årlige kalender.

For Canada gælder, at fremsendelsen altid bør ske til generalkonsulatet i Toronto.

Hvis sagen behandles efter FN-konventionen, sender statsamtet/social- og sundhedsforvaltningen i København sagen til Udenrigsministeriet. Eventuelle udgifter til oversættelse af dokumenter afholdes af den kommune, der har udbetalt bidraget forskudsvis.

Når det må anses for sandsynligt, at inddrivelsesforsøget vil medføre et negativt resultat, bør sagen ikke fremmes.

Registrering af inddrevne beløb fra udlandet

79. Den danske repræsentation, der har foretaget inddrivelsen, sender beløbet til afkrævningskommunen. Dette gælder både bidrag, der er udbetalt forskudsvis, og bidrag, der ikke er udbetalt forskudsvis. Afkrævningskommunen nedskriver bidragsrestancen og eventuelt det offentliges tilgodehavende med de inddrevne beløb.

Hvis bidragsberettigede har et tilgodehavende, underretter afkrævningskommunen samtidig bidragsberettigedes bopælskommune om størrelsen af det inddrevne beløb, og om hvor meget der kan udbetales til bidragsberettigede efter fradrag af eventuelle omkostninger.

Omkostningerne ved inddrivelsen afholdes af det offentlige, i det omfang bidrag er forskudsvis udlagt.

Hvis inddrivelsen omfatter både forskudsvis og ikke forskudsvis udbetalte bidrag, fordeles omkostningerne forholdsmæssigt.

Kommunerne skal af hensyn til korrekt nedskrivning af bidragspligtiges restance nedskrive med hele det beløb, den bidragspligtige har indbetalt.

Ved afregning til kommunen af forskudsvis udbetalte bidrag anvendes kursen på tidspunktet for indbetaling til den danske repræsentation i udlandet. Bidrag, der ikke er udbetalt forskudsvis, afregnes derimod til berettigede med kursen på vekslingstidspunktet.

Kapitel 10

Klageadgang

Afgørelser om retten til ydelser

§ 22. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

80. Afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen, kan efter børnetilskudslovens § 22, stk. 2, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Nærmere regler om behandlingen af klagesager er fastsat i Den Sociale Ankestyrelses vejledning af 10. februar 2000 om klageregler på det sociale område. Jf. endvidere punkt 45 om kommunernes vejledningsforpligtelse om klageadgang.

Klager over afgørelser indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen, for at myndigheden kan vurdere, om der er grund til at omgøre afgørelsen. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.

Det sociale nævns afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, optage en sag til behandling. Såvel borgeren som kommunalbestyrelsen kan indbringe det sociale nævns afgørelse for Den Sociale Ankestyrelse.

Klage over nævnets afgørelse kan ikke tillægges opsættende virkning. En afgørelse til ugunst for borgeren kan ikke tillægges tilbagevirkende kraft med den konsekvens, at allerede udbetalte ydelser skal tilbagebetales, medmindre lovens almindelige bestemmelser om tilbagebetaling er opfyldt.

Klage til det sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til principiel eller generel behandling skal indgives inden for samme tidsfrist. Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

Der henvises i øvrigt til Den Sociale Ankestyrelses vejledning nr. 53 af 10. februar 2000 om klageregler på det sociale område og Socialministeriets vejledning nr. 90 af 7. juni 2000 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Afgørelser om inddrivelse

81. Afgørelser om inddrivelse af forskudsvis udbetalte bidrag, som træffes af kommunalbestyrelsen, kan også indbringes for det sociale nævn, se § 23 a i loven om inddrivelse af underholdsbidrag. Nævnets afgørelser efter § 23 a i inddrivelsesloven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ankestyrelsen kan dog optage sager efter inddrivelsesloven til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. retssikkerhedslovens § 63. Dette er meddelt kommunerne og de sociale nævn ved en orienteringsskrivelse fra Socialministeriet af 17. maj 2002, hvori det endvidere meddeles, at denne fortolkning af reglerne vil blive lagt til grund i sager, der bliver indbragt for Den Sociale Ankestyrelse fra denne dag eller senere.

Afgørelser om udpantning og løntilbageholdelse kan efter inddrivelsesloven ikke indbringes for de sociale nævn, men for fogedretten. Der henvises til Familieretsdirektoratets vejledning af 30. oktober 1984 om amtsankenævnenes (nu de sociale nævn) kompetence efter § 23 a i lov om inddrivelse af underholdsbidrag.

Socialministeriet, den 17. juni 2002

Henriette Kjær

/Mikael Lynnerup Kristensen


Bilag 1

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

(Bilaget udelades her, da lovbekendtgørelsen og de efterfølgende ændringslove har været offentliggjort i Lovtidende)


Bilag 2

Bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

(Bilaget udelades her, da bekendtgørelsen og den efterfølgende ændringsbekendtgørelse har været offentliggjort i Lovtidende)


Bilag 3

Stikordsregister

Registeret henviser til punkter i vejledningen

 

A

 

adopteres

23, 24, 25, 27, 34

adoption

7, 25, 33, 34, 66

adoptionstilskud

34, 39, 66, 69, 74

afsoning

11, 28, 29, 51, 61

aktivloven

11

anbragt uden for hjemmet

10, 55

Ankestyrelse

3, 5, 7, 15, 42, 80, 81

arbejdsløshedskasse

18, 35

arbejdstagere

12, 69, 70, 72, 76

asylansøger

68

au pair

7, 70

B

 

Bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

 

3, 20, 39, 44, 55

betalingsevne

59, 62

bidragsberettigede

12, 26, 31, 48, 50-57, 65, 79

bidragsdokument

26, 31, 52, 54, 56

bidragsforskud

23, 24, 26, 47, 48, 50-57

bidragsgæld

59, 62, 63, 64

bidragspligtig(e) pensionist(er)..

31, 43, 64

bidragspligtige

23, 26, 27, 42, 50-57, 58, 60, 65, 79

bidragsresolution

23, 26, 27, 42, 50-57, 65

bidragsskyldig

57, 58, 59, 62, 63, 77, 78

bopæl

7, 12, 15, 21, 33, 34, 43, 62, 66-76

bopælstid

6, 66, 67, 68, 74

bortførelse

8

børn af pensionister

69, 73

børnefamilieydelse

2, 69, 71, 73-75

børnepension

27, 73

C

 

clearing

65

CPR-loven

3, 12, 20

D

 

Den Sociale Sikringsstyrelse

5, 54, 69, 72-75

E

 

Ef-forordning nr. 1408/71

3, 7, 12, 42, 51, 69-73, 75, 76

efterbetaling

39

eftergivelse

59, 62, 63, 64, 77

efterladte børn

69, 72, 73

ekstra børnetilskud

1, 13, 17, 66, 75

elektronisk

18, 30

enlig forsørger

1, 13-21, 36, 42, 47

erstatning, arbejdsskade-

27, 73

EU/EØS-lande/

EU- eller EØS-lande

7, 12, 27, 69-73

F

 

faderskab

22, 23, 27

faderskabssag

23, 56

familieydelse

2, 69-75

ferieophold i udlandet

12

flerbørnstilskud

18, 33, 39, 66, 69, 74

flygtninge

22, 51, 67

flytning

20, 40, 55, 58

Folkeregisteret

12, 13, 15, 20, 35, 39, 43, 66

forfaldsdag

49, 50, 51, 56, 57, 61

forskudsvis udbetaling af (børne)bidrag

2, 12, 26-27, 52, 54, 57, 65-66, 69, 74-76

forsørgelsespligt

7, 22, 27, 28, 31

forsørget af offentlige midler

2, 10, 11, 22, 57

forvaltningsloven

3, 21, 45

forældelse

39, 61, 77

forældelsesfrist

39, 48, 58

forældreløse

22, 73-75

forældremyndighedsindehaver

13, 17, 25, 47

fælles forældremyndighed

8, 43

Færøerne/færøsk

7, 12, 52, 54

førtidspensionsreform

1, 32

G

 

grænsearbejdere

70

Grønland/grønlandske

7, 12, 52, 54

gældssanering

62

H

 

henstand

59

hjemsted

2, 7, 8, 12, 31, 66, 69, 70

I

 

inddrivelse

23, 31, 58, 59, 61, 62, 65, 77-79, 81

inddrivelsesloven, se lov om inddrivelse af underholdsbidrag

 

indfødsret

6, 67, 69, 74

indlæggelse

11

indsatte, se Kriminalforsorgen

 

indtægter, barnets

27, 53

indtægtsregulering

1, 30, 31, 36, 38

indtægtsændringer

37, 46

K

 

klage

45, 80

klagevejledning

55, 80

konfirmation

27, 54, 55

kontanthjælp

11, 59

konvention

3, 12, 31, 52, 54, 67, 74-78

Kriminalforsorgen

16, 43, 63

kvartalets begyndelse

42

L

 

lov om børns forsørgelse

1, 3, 27, 29, 42, 50-55

lov om børns retsstilling

1, 3

lov om inddrivelse af underholdsbidrag

3, 58, 81

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

 

3, 18, 30, 39, 45, 80, 81

M

 

modregning

47, 48, 60

N

 

Nordiske konvention om sociale sikring

3, 75, 77

normalbidrag

24, 26, 27, 31, 49, 50, 53, 54, 64

O

 

omregning

30, 37

ophold i udlandet

7, 12, 14, 39, 66

opholdstilladelse

6, 33, 66, 67, 68

oplysningspligt

30, 46, 48, 55

ordinært børnetilskud

1, 13-21, 28, 39, 42, 46, 47, 51, 66, 75

overenskomst

3, 6, 12, 26, 52, 76

overvågning

21

P

 

partshøring

20, 55

plejeløn

10, 22

prioriteringsregler

71

proportionalitetsprincippet

21

R

 

reelt enlig

13-16, 18, 21

refusion

41, 72

registreret partnerskab

14, 15

regulering

49, 54

renter

39, 60

retssikkerhedsloven, se lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

 

revision

41

S

 

samkøring

30

samlevende

15, 28

samliv

51

samlivsforhold

15, 46

samlivsophævelse

14

samtykke

18, 21

satsreguleringsprocenten

49

selvstændige erhvervsdrivende

69, 70, 76

serviceloven

10, 11, 43

skat, skattepligt

2, 7, 12, 27, 48, 60, 66, 69

sociale nævn

5, 39, 45, 80, 81

socialt bedrageri

21

statsamtet

26, 31, 52-54, 78

studerende

69

SU

35

særlige bidrag

27, 54, 55

særligt børnetilskud

18, 22-29, 32, 39, 46, 54, 66, 75, 76

særligt børnetilskud, bidragspligtige pensionister

31, 43, 64

særligt børnetilskud til uddannelsessøgende

35

T

 

tilbagebetaling

11, 21, 23, 37, 47, 48, 60, 80

tilbageholdelse i løn

58, 61

tvillinger

33

U

 

uddannelsessøgende

1, 35-39, 42, 46, 48, 49

udlændinge

6, 51, 66, 67, 68

Udlændingestyrelsen

68

udpantning(sret)

47, 81

udstationeret

12, 70

underholdsbidrag

42, 50, 58, 65, 77

Æ

 

ægteskab

2, 9, 15, 23, 25

ægteskabslignende forhold

15, 21


Bilag 4

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen henviser til punkter i vejledningen

Indledning

 

Vejledningens område

1

Forhold til lov om en børnefamilieydelse

2

Forhold til anden lovgivning og andre retskilder

3

Ændringer i vejledningens systematik

4

Regler om vejledning

5

   

Kapitel 1

Betingelser for retten til børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

 

Indfødsret

6

Hjemsted

7

Hvilken forælder et barn har hjemsted hos

8

At barnet ikke har indgået ægteskab

9

At barnet ikke er forsørget af offentlige midler

10

Om forsørgelse af offentlige midler uden for servicelovens område

11

Bopæl her i landet

12

   

Kapitel 2

 

Ordinært og ekstra børnetilskud til børn af enlige forsørgere

 

Ordinært børnetilskud til enlige forsørgere

13

Samlivsophævelse

14

Ægteskabslignende forhold

15

Ordinært børnetilskud, når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen

16

Ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

17

Behandling af ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere

18

Årlig anmodning om bekræftelse af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger

19

Kommunernes undersøgelse og vurdering af enlig forsørgerstatus

20

Indhentning af oplysninger uden samtykke

21

   

Kapitel 3

 

Særligt børnetilskud, som træder i stedet for et bidrag fra en forsørgelsespligtig forælder

 

Særligt børnetilskud til forældreløse

22

Særligt børnetilskud, når faderskabet til barnet ikke er fastslået

23

Særligt børnetilskud, når kun en af forældrene lever

24

Særligt børnetilskud, når barnet adopteres af en enlig

25

Særligt børnetilskud, når der ifølge overenskomst med andre stater ikke kan udfærdiges dansk bidragsresolution

26

Størrelsen af det særlige børnetilskud, tillæg til det det særlige børnetilskud og normalbidraget

27

   

Kapitel 4

 

Ordinært og særligt børnetilskud til pensionister

 

Ordinært børnetilskud til pensionister

28

Særligt børnetilskud til pensionister, der har barnet hos sig

29

Indtægtsregulering af det særlige børnetilskud til pensionister, der har barnet hos sig

30

Særligt børnetilskud til pensionister, der er bidragspligtige

31

Konsekvenser af førtidspensionsreformen

32

   

Kapitel 5

 

Ydelser vedrørende særlige grupper af børn

 

Flerbørnstilskud

33

Adoptionstilskud

34

Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre

35

Indtægtsregulering af tilskud til uddannelsessøgende

36

Ændringer i indtægtsoplysninger for uddannelsessøgende

37

Andre ændringer for uddannelsessøgende

38

   

Kapitel 6

 

Administration af børnetilskud

 

Generelle administrative forhold

39

Flytning

40

Finansiering, regnskab og revision

41

Hvornår udbetales børnetilskud

42

Hvem udbetales børnetilskuddet til

43

Særlige regler om udbetaling af børnetilskud

44

Kommunens vejledningsforpligtigelse

45

Borgerens oplysningspligt

46

Tilbagebetaling efter § 24

47

Tilbagebetaling i øvrigt

48

Regulering af ydelser

49

   

Kapitel 7

 

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

 

Bidragsforskud

50

Betingelser for bidragsforskud

51

Bidragsresolution

52

Bidragsberettigede

53

Bidragsforskuddets størrelse

54

Ansøgning om bidragsforskud

55

Udbetalingsperioden

56

Ophør af retten til at få bidrag udbetalt forskudsvis

57

   

Kapitel 8

 

Inddrivelse af forskudsvis udbetalte børnebidrag

 

Regler om inddrivelse

58

Vurdering af skyldners betalingsevne

59

Fyldestgørelse i overskydende skat

60

Forældelsesfrister ved inddrivelse

61

Eftergivelse af bidragsgæld

62

Eftergivelse for personer indsat i institutioner under Kriminalforsorgen

63

Betingelser for eftergivelse af bidragspligtige pensionisters gæld

64

Udbetaling og clearing af inddrevne bidrag, der ikke er udbetalt forskudsvis

65

 

Kapitel 9

 

Internationale regler

 

Lovens krav om bopælstid for udlændinge

66

Fravigelse af kravet efter internationale aftaler og for flygtninge

67

Udlændinge med særlige opholdstilladelse

68

EF-forordning nr. 1408/71

 

· anvendelsesområde

69

· arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes ret til ydelser

· fra Danmark

70

· prioriteringsregler ved ret til ydelser fra flere lande

71

· tidspunkt for retten til ydelser fra Danmark

72

· ydelser til børn af pensionister og efterladte børn

73

Konventioner

74

Indgåede aftaler om konventioner

75

Overenskomster med andre EU-lande

76

Inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag, når bidragsskyldige bor i et andet nordisk land

77

Inddrivelse af forskudsvis udlagte børnebidrag, når bidragsskyldige bor uden for de nordiske lande

78

Registrering af inddrevne beløb fra udlandet

79

   

Kapitel 10

 

Klageadgang

 

Afgørelser om retten til ydelser

80

Afgørelser om inddrivelse

81

   

Bilag 1:

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

(Lovbekendtgørelse nr. 1017 af 11. november 2000, ændret ved lov nr. 1311 af 20. december 2000, § 3, lov nr. 285 af 25. april 2001 og lov nr. 461 af 7. juni 2001, § 8).

 
   

Bilag 2:

Bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

(Bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 1998, ændret ved bekendtgørelse nr. 205 af 24. marts 2000).

 
   

Bilag 3:

Stikordsregister

 
   

Bilag 4:

Indholdsfortegnelse