Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – en virksomhed, der handler med elektronik – klagede over en række TV-indslag, der omhandlede klagers salg af blanke programkort samt over, at TV-stationen havde afvist at bringe et genmæle.

Pressenævnet fandt, at der var knyttet en væsentlig samfundsmæssig interesse til omtalen af sagen om klagers salg af blanke programkort og TV-stationen var derfor berettiget til at oplyse om klagers firmanavn. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af, at TV-stationen havde gjort brug af udtrykket ”piratkort”.

TV-stationen havde bragt forkerte oplysninger om antallet af danskere, der havde købt piratkort hos klager. Nævnet fandt dog ikke, at denne oplysning havde en sådan krænkende karakter i forhold til klager, at TV-stationen herved havde handlet i strid med god presseskik. Nævnet fandt ikke, at der herudover i forhold til klager var bragt forkerte oplysninger i indslagene.

TV-stationen havde i indslagene refereret klagers opfattelse af sagen og ladet ham kommentere sagen, herunder oplysningen om en tidligere straffesag. Nævnet fandt herefter, at TV-stationen i tilstrækkelig grad havde efterprøvet beskyldningerne mod klager for salg af piratkort.

Nævnet havde ikke grundlag for at konstatere, at TV-stationen ikke havde udvist kritik over for sine nyhedskilder.

Nævnet fandt endvidere, at det i forhold til den aktuelle sag var relevant at oplyse om en tidligere straffesag, der ligeledes vedrørte salg af tomme kort, og som klager fik lejlighed til at kommentere i det ene indslag.

Nævnet fandt endelig ikke, at der i indslagene i forhold til klager var bragt oplysninger, der gav grundlag for genmæle.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-139

 

[K – en elektronikvirksomhed] har klaget til Pressenævnet over en række indslag i TV 2/Østjylland den 8. og 9. oktober 2003, idet man finder, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at TV 2/Østjylland har afvist at bringe et genmæle.

Baggrunden for omtalen i TV 2/Østjylland var en kendelse afsagt af Vestre Landsret den 8. oktober 2003, hvor landsretten stadfæstede et fogedforbud mod [K]s salg af blanke programkort, som blandt andet Viasat havde begæret nedlagt. Landsretten fandt det sandsynliggjort, at kortene i det væsentlige ikke havde haft andet formål end at give uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og tv-programmer. Landsretten fandt dette bestyrket af, at firmaet solgte satellitudstyr, kort og brændere, og af at firmaets indehaver tidligere var dømt til at betale erstatning til blandt andet Viasat i en lignende sag.

I en intro til et indslag den 8. oktober 2003 hed det:

Studievært : ”Randers-virksomhed anklaget for svindel. Firmaet beskyldes for at have solgt millioner af ulovlige piratkort til tv-seere i hele Europa.”

Herefter hed det i indslaget:

Studievært : ”Den måske største sag nogensinde om ulovlige piratkort til tv-dekodere bliver lige nu optrævlet i Randers, og køberne risikerer at blive retsforfulgt.

Speak : Hvis De som seer er indehaver af et kort magen til disse, nemlig piratkort, så kan De godt allerede nu begynde at blive nervøs.

Niels Jørgen Langkilde, informationschef hos Viasat : Hvis jeg var indehaver af et piratkort nu, så det hurtigste jeg ville gøre var at flå det ud af maskinen og klippe det i tusind stykker og gemme det bort.

Speak : Det er angiveligt verdens største sag om salg af piratkort, der begyndte i dag. Viasat, der blandt andet står bag kanaler som TV 3 og TV 1000, har afsløret et firma i Randers, der ifølge Viasat har solgt op mod tre millioner piratkort til kunder i hele Europa.

Speak : Det er fra villaen her bag mig, at de 2.7 millioner kort er blevet solgt over de sidste tre år. Vi forsøgte at få en kommentar fra indehaveren af firmaet D, men han ønskede ikke at udtale sig foran kameraet. Dog siger han, at han mener, at sagen er skudt langt over mål, og han frygter ikke en kommende erstatningssag fra Viasat.

Studievært : Det er stadig uklart, hvornår Viasat indleder erstatningssagerne mod de tv-seere, der har købt ulovlige piratkort.”

I et indslag samme dag hed det i en intro:

Studievært : ”Randers-virksomhed anklaget for svindel. Firmaet beskyldes for at have solgt millioner af ulovlige piratkort.”

Herefter hed det:

Studievært : ”Den måske største sag nogensinde om ulovlige piratkort til tv-dekodere bliver lige nu optrævlet i Randers. Et firma i byen har angiveligt solgt flere millioner af de ulovlige kort til kunder i hele Europa, og køberne risikerer nu at blive retsforfulgt.

Speak : Hvis De som seer er indehaver af et kort magen til disse, nemlig piratkort, så kan De godt allerede nu begynde at blive nervøs.

Niels Jørgen Langkilde, informationschef hos Viasat : Hvis jeg var indehaver af et piratkort nu, så det hurtigste jeg ville gøre var at flå det ud af maskinen og klippe det i tusind stykker og gemme det bort.

Speak : Det er angiveligt verdens største sag om salg af piratkort, der begyndte i dag. Viasat, der blandt andet står bag kanaler som TV 3 og TV 1000, har afsløret et firma i Randers, der ifølge Viasat har solgt op mod tre millioner piratkort til kunder i hele Europa.

David Würgler, direktør for STOP, København : Så vidt vi er klar over, så må det være den største sag i verden.

Interviewer : Kan du uddybe det lidt?

D.W. : Ja, man kan sige, at vi har med det antal kort der er solgt, så har vi ikke nogen som helst eksempler på, at der var nogen, der skulle nå ham til sokkeholderne i forhold til antal af kort.

Speak : Der er fra villaen her bag mig, at de 2.7 millioner kort er blevet solgt over de sidste tre år. Vi forsøgte at få en kommentar fra indehaveren af firmaet D, men han ønskede ikke at udtale sig foran kameraet. Dog siger han, han mener, at sagen er skudt langt over mål, og han frygter ikke en kommende erstatningssag fra Viasat. Han fastholder nemlig, at kortene ikke er solgt som piratkort.

Speak : Et piratkort kan skaffe seerne ulovlig adgang til blandt andet de kostbare filmkanaler. Viasat har beviser på, at firmaet har solgt 2.7 millioner kort i Europa. Heraf er flere end 200.000 piratkort solgt i Danmark. Viasat er i besiddelse af Randers-firmaets kundelister. Det betyder, at Viasat nu har navn og adresse på en masse danskere, der sidder og ser ulovligt tv.

N.J.L. : Og så får vi et kæmpe arbejde med at forfølge de folk, der har købt piratkort. Der har vi jo fået tusindvis af adresser, der nu skal arbejdes med, at det er altså folk, hvor vi skal hjem og banke på eller sende dem et brev, at de ikke lige har glemt at betale.

Speak : Det kan koste en klækkelig bøde at bruge piratkort.

N.J.L. : Og så skal de betale efter, hvad det har været for en slags piratkort, og efter hvor lang tid de har haft det. Der er mange, der har mistet både hus og sommerferie og bil på baggrund af, at de har brugt for mange piratkort.

Speak : Meget værre kan det komme til at gå for forhandleren i Randers. Han kan nu se frem til et erstatningskrav i millionklassen.

Studievært : Det er stadig uklart, hvornår Viasat indleder erstatningssagerne med de tv-seere, der har købt de ulovlige piratkort.”

I en trailer samme dag hed det:

Studievært : ”Et firma i Randers har ifølge selskabet Viasat solgt op mod tre millioner ulovlige piratkort til tv-seere i hele Europa. Der venter nu firmaet et kolossalt stort erstatningsansvar, siger Viasat.”

I et efterfølgende indslag hed det:

Studievært : ”Vi begynder i Randers, hvor et firma beskyldes for at have solgt op mod tre millioner ulovlige piratkort i hele Europa. Kortene gør det muligt at se betalings-tv gratis. Selskabet Viasat truer med et erstatningskrav.

Speak : Det er angiveligt verdens største sag om salg af piratkort, der begyndte i dag. Viasat, der blandt andet står bag kanaler som TV 3 og TV 1000, har afsløret et firma i Randers, der ifølge Viasat har solgt op mod tre millioner piratkort til kunder i hele Europa. Det er fra villaen her bag mig, at de 2.7 millioner kort er blevet solgt over de sidste tre år. Vi forsøgte at få en kommentar fra indehaveren af firmaet D, men han ønskede ikke at udtale sig foran kameraet. Dog siger han, han mener, at sagen skudt langt over mål, og han frygter ikke en kommende erstatningssag fra Viasat. Han fastholder nemlig, at kortene ikke er solgt som piratkort. Viasat er i besiddelse af Randers-firmaets kundelister. Det betyder, at Viasat nu har navn og adresse på en masse danskere, der sidder og ser ulovligt tv.

Studievært : Viasat vil i den kommende tid kontakte de kunder, der har købt de formodede piratkort.”

Den 9. oktober 2003 bragte TV 2/Østjylland følgende indslag:

Studievært : ”Ejeren af det firma i Randers, der beskyldes for at have solgt millioner af ulovlige piratkort til tv-dekodere er tidligere dømt i en lignende sag. Direktøren erkender salget, men siger, han ikke var klar over, hvad kortene skulle bruges til.

[A – ejer af K ] : Vi kan ikke se, at det er os, der skal drages til ansvar for, hvad kunden bruger kortene til.

Speak : [A] fastholder sin uskyld, men både selskabet Viasat og Vestre Landsret ser anderledes alvorligt på sagen. Ifølge landsrettens vurdering har Randers-firmaet handlet i ond tro i forbindelse med salget af 2.7 millioner af de såkaldte piratkort til tv-dekodere.”

I en intro samme dag hed det:

”Manden her beskyldes for at have solgt millioner af ulovlige piratkort til tv-dekodere. I dag står han frem og forsvarer sig.

[A] : handlet i god tro på den måde, som vi har handlet.”

I et efterfølgende indslag hed det:

Studievært : ”Ejeren af det firma i Randers, der beskyldes for at have solgt millioner af ulovlige piratkort til tv-dekodere er tidligere dømt i en lignende sag. Direktøren erkender salget, men siger, han ikke var klar over, hvad kortene skulle bruges til.

Speak : [A] ejer det firma, som betalinskanalen Viasat i går anklagede for handel med piratkort i millionklassen. I dag fastholder han sin uskyld.

[A] : Vi kan ikke se, at det er os, der skal drages til ansvar for, hvad kunden bruger kortene til. Det er jo ligesom isenkræmmeren, der sælger en kniv, ikke. Jamen, man forventer jo ikke, at han ud på gaden og stikker en ned med den.

Speak : Disse kort er blanke, når han sælger dem, men de nemt kan kodes til piratkort og altså bruges til ulovligt og gratis tv-kiggeri. Viasat og selskabet STOP, som opsporer piraterne, var i går ikke i tvivl om sagens omfang.

David Würgler, direktør for STOP København : Så vidt vi er klar over, så må det være den største sag i verden.

Interviewer : Kan du uddybe det lidt?

D.W. : Ja, man kan sige, at vi har med det antal kort der er solgt, så har vi ikke nogen som helst eksempler på, at der var nogen, der skulle nå ham til sokkeholderne i forhold til antal af kort.

Speak : Det viser sig nu, at direktøren er tidligere dømt i en lignende sag om salg af piratkort. Det er medvirkende årsag til, at Vestre Landsret nu har stadfæstet det fogedforbud mod salg af flere kort her fra Randers-firmaet. Men direktøren mener ikke, at den tidligere dom har betydning i den nye sag. For firmaet er ændret siden.

[A]. : Der har vi simpelthen fulgt de skærpede regler, som var omkring det, og så mener vi jo, at vi har handlet i god tro.

Speak : Olesen fastholder, at kortene sagtens kan bruges til lovlige formål.

[A] : Sikringssystemer, låsesystemer, nøglesystemer af forskellig art.

Interviewer : Og det bliver de alle sammen?

[A] : Det kan jeg jo ikke svare på. Det kan jeg jo ikke give nogen garantier for, selvfølgelig.

Speak : Firmaet har på tre år solgt mere end 2.7 millioner kort i ind- og udland.

Studievært : Og Viasat oplyser, at Randers-direktøren kan se frem til et erstatningskrav i millionklassen.

Studievært : En mand fra Randers anklages for at stå bag million-svindel med såkaldte piratkort til tv-dekodere. I dag stod han frem og erklærede sig uskyldig.”

I endnu et indslag samme dag hed det:

Studievært : ” et erstatningskrav på vej til Randers-direktør, der beskyldes for at have solgt millioner af ulovlige piratkort til tv-dekodere. Manden er tidligere dømt i en lignende sag, men erklærer denne gang sin uskyld.

Speak : Et nøglekort eller et piratkort?

[A] : Vi kan ikke se, det er os, der skal drages til ansvar for, hvad kunden bruger kortene til.

Speak : [A] ejer det firma, som Viasat i går anklagede for handel med piratkort i millionklassen. Viasat og selskabet STOP, som opsporer piraterne, er ikke i tvivl om sagens omfang.

David Würgler, direktør hos STOP København : Så vidt vi er klar over, så må det være den største sag i verden.

Interviewer : Kan du uddybe det lidt?

D.W. : Ja, man kan sige, at vi har med det antal kort der er solgt, så har vi ikke nogen som helst eksempler på, at der var nogen, der skulle nå ham til sokkeholderne i forhold til antal kort.

Speak : [A] fastholder sin uskyld. Olesens firma har solgt 2.7 millioner kort over de seneste tre år til ind- og udland. Når kortene forlader hans adresse, er de blanke, men de kan nemt kodes til piratkort og altså bruges til ulovligt og gratis tv-kiggeri.

[A] : Så mener vi jo, at vi har handlet i god tro.

Speak : Det viser sig nu, at direktøren er tidligere dømt i en lignende sag. Det er medvirkende årsag til, at Vestre Landsret nu har stadfæstet et fogedforbud mod salg af flere kort fra Randers-firmaet.

Studievært : Viasat truer Randers-direktøren med et erstatningskrav i million-klassen.”

Ved brev af 13. oktober 2003 klagede [K] til TV 2 over tilsidesættelse af god presseskik og anmodede samtidig om genmæle.

Ved brev af 7. november 2003 afviste TV 2/Østjylland klagen.

[K] har anført, at TV 2/Østjylland har bragt forkerte oplysninger, idet Vestre Landsret ikke har betegnet smartcards som piratkort. Spørgsmålet om, hvorvidt smartcards kan sidestilles med piratkort, kan alene afgøres ved en egentlig retssag. Det er forkert, at Viasat skulle have navne og adresser på 200.000 danskere, idet langt størstedelen af kortene er solgt en gros. Det korrekte tal er 400-600 personer. Punkt A.1 i de vejledende regler for god presseskik er derfor overtrådt.

TV 2/Østjylland har ikke udvist kritik over for STOP og Viasat som nyhedskilder. De har haft til hensigt at skade selskabet og dets kunder. Indklagede har samtidig undladt at gøre opmærksom på, at sagen er forbundet med betydelige merkantile interesser. Der forelå ikke et klart journalistisk kriterium, der talte for offentliggørelse. Punkt A.2 er derfor overtrådt.

[K] har oplyst, at journalisten den 8. oktober 2003 henvendte sig til firmaet og oplyste, at hun havde en pressemeddelelse fra STOP om sagen, som hun dog ikke ønskede at udlevere. Da klager ikke vidste, hvad man blev beskyldt for, ønskede man ikke umiddelbart at kommentere sagen til kamera, men nøjedes med en kort afvisning af at skulle være involveret i piratkortvirksomhed. Oplysningerne fra nyhedskilderne er skadelige, krænkende og agtelsesforringende for selskabet. Oplysningerne er ikke efterprøvet i særlig grad og ikke forelagt selskabet. Punkt A.3 er derfor overtrådt.

[K] har videre anført, at STOP-selskaberne i de første indslag angreb selskabet og truede dets kunder. Klager har ikke haft mulighed for at svare ”på samme måde”, således som det er formuleret i de presseetiske regler. I en række efterfølgende indslag har indklagede endvidere undladt at bringe selskabets synspunkter. Punkt A.4 er derfor overtrådt.

Det er endvidere i en række tilfælde uklart, om der er tale om oplysninger af faktisk karakter eller kommentarer/konklusioner. Adskillige af kommentarerne er usande. Trailere og oplæg fra studieværter er heller ikke korrekte. Punkt A.5 og 6 er derfor overtrådt.

Der er ikke sket nogen berigtigelse, på trods af at [K] har udsendt pressemeddelelser og henvendt sig direkte til indklagede. Punkt A.7 er derfor overtrådt.

Der er endvidere sket en krænkelse af privatlivets fred, idet TV 2/Østjylland den 8. oktober 2003 oplyste klagers firmanavn. Punkt B.1 er derfor overtrådt.

TV 2/Østjylland har den 9. oktober 2003 i forbindelse med omtalen af en tidligere straffesag alene bragt Viasats udlægning af sagen, som de var part i. Indklagede har derfor tilsidesat kravet om en kvantitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter under punkt C.3.

[K] har oplyst, at selskabet ikke er sigtet, tiltalt eller dømt for at have gjort noget ulovligt, men har alene fået stadfæstet et forbud mod at sælge et produkt. Der er ingen almen interesse, der talte for at offentliggøre selskabets navn. Punkt C.6 er derfor overtrådt.

[K] har endelig anført, at TV 2/Østjylland har handlet i strid med god presseskik ved at omtale den tidligere straffesag, idet der i den aktuelle sag højest kan blive tale om et økonomisk krav. Punkt C.8 er derfor overtrådt.

TV 2/Østjylland har anført, at det ikke er konkretiseret, på hvilke punkter der er bragt forkerte oplysninger, og det er derfor svært at forholde sig til dette klagepunkt. Man har bragt én forkert oplysning, nemlig at seere ikke risikerer bøde, men et erstatningskrav. Dette er der gjort opmærksom på i alle efterfølgende indslag.

Indklagede har henvist til Vestre Landsrets kendelse, hvor retten fandt det sandsynliggjort, at de kort, som [K] solgte, i det væsentlige er anvendt til uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- og tv-programmer. Kortene kan derfor med rette betegnes som piratkort, hvilket også er den almindelige betegnelse i branchen.

Til klagepunktet om manglende forelæggelse og orientering af [K] om STOP´s og Viasats kommentarer til sagen har indklagede oplyst, at man først efter besøget hos [K] den 8. oktober 2003 fik udtalelserne fra STOP og Viasat. Forinden var det aftalt med [A], at han ville kontakte journalisten igen, når han havde ”vendt sagen grundigt med sin advokat”. Han rettede imidlertid først henvendelse efter nyhedsudsendelsen kl. 19.30, nemlig kl. 20.01.

Indklagede har afvist, at [K] ikke har haft mulighed for at svare på kritikken i indslagene. Da indklagede den 8. oktober 2003 kontaktede [A], ønskede hverken han eller andre repræsentanter for firmaet at medvirke i udsendelserne samme dag. Indklagede refererede i stedet selskabets synspunkter. Først dagen efter ønskede [A] at kommentere sagen, hvilket skete i de tre nyhedsudsendelser om aftenen. [A] efterspurgte ikke pressemeddelelsen fra STOP under besøget hos [K] den 8. oktober 2003. Efter besøget kontaktede hans broder journalisten og bad om pressemeddelelsen. Journalisten henviste ham til STOP, hvilket han var indforstået med.

Indklagede har anført, at sagen har betydelig offentlig interesse, fordi mange danskere tilsyneladende er i besiddelse af et kort, som de benytter til at skaffe sig uberettiget adgang til forskellige betalings-tv-kanaler. Disse personer kan blive mødt med et erstatningskrav på baggrund af de oplysninger, som STOP er i besiddelse af som følge af sagen mod [K]. Det var derfor relevant at omtale ved navn det firma, der har solgt kortene.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, David Trads, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at der er knyttet en væsentlig samfundsmæssig interesse til omtalen af sagen om [K]s salg af blanke programkort. Sagen har sin baggrund i Vestre Landsrets kendelse af 8. oktober 2003, hvor retten stadfæstede et fogedforbud mod [K]s salg af blanke programkort. Vestre landsret fandt det i den forbindelse sandsynliggjort, at kortene i det væsentlige ikke havde andet formål end at give uautoriseret adgang til indholdet af kodede radio- eller TV-programmer. Under hensyn hertil samt til at sagen angår et stadfæstet fogedforbud i anledning af påstået ulovlig virksomhed, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at TV 2/Østjylland har gjort brug af udtrykket ”piratkort”.

TV 2/Østjylland har bragt forkerte oplysninger om antallet af danskere, der har købt piratkort hos [K]. Nævnet finder dog ikke, at denne oplysning har en sådan krænkende karakter i forhold til [K], at TV 2/Østjylland herved har handlet i strid med god presseskik. Nævnet finder ikke, at der herudover i forhold til [K] er bragt forkerte oplysninger i indslagene.

TV 2/Østjylland har i indslagene den 8. oktober 2003 refereret [A]s opfattelse af sagen, og i indslagene den 9. oktober 2003 har han kommenteret sagen, herunder oplysningen om den tidligere straffesag. Nævnet finder herefter, at TV 2/Østjylland i tilstrækkelig grad har efterprøvet beskyldningerne mod [K] for salg af piratkort.

Nævnet har ikke grundlag for at konstatere, at TV 2/Østjylland ikke har udvist kritik over for STOP og Viasat som nyhedskilder.

Nævnet finder som nævnt, at der er knyttet en almen interesse til omtalen af sagen, og TV 2/Østjylland var derfor berettiget til at oplyse om [K]s firmanavn.

Nævnet finder endvidere, at det i forhold til den aktuelle sag var relevant at oplyse om den tidligere straffesag, der ligeledes vedrørte salg af tomme kort. Der blev som nævnt givet [A] lejlighed til i indslaget den 9. oktober 2003 kl. 19.30 kort at kommentere den tidligere dom, ligesom det i speaken blev oplyst, at han ikke mener, at den tidligere dom har betydning i den nye sag. Omtalen af den tidligere sag kan herefter ikke give nævnet anledning til at udtale kritik.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at TV 2/Østjylland har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af indslagene.

Nævnet finder endelig ikke, at der i indslagene i forhold til [K] er bragt oplysninger, der giver grundlag for genmæle.

Afgjort den 29. april 2004.