Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

§ 1

I bekendtgørelse nr. 815 af 21. juni 2017 om kørekort, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1100 af 27. september 2017, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 56, stk. 5, § 56 a, § 56 b, § 57, § 59, stk. 2 og 3, 3. pkt., § 59 a, stk. 1 og 3, 4. pkt., § 60 e, § 61, § 63, stk. 5, § 64, stk. 5, § 66, stk. 2 og 6, § 88 a, § 118, stk. 9, 1. pkt., § 124 q, § 130, stk. 1, 3. pkt., og § 134 c i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, som ændret ved lov nr. 698 af 8. juni 2017 og lov nr. 1557 af 19. december 2017, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 453 af 11. maj 2017 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter:«

2. § 18 affattes således:

»§ 18. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring giver ret til at føre lille bus (kategori D1) eller stor bus (kategori D) med henblik på erhvervsmæssig befordring af personer.

Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 og/eller kategori D gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med køretøjer omfattet af § 13, stk. 1, nr. 2, eller § 14, stk. 1, nr. 2, når indehaveren har erhvervet kørekort til henholdsvis kategori C1 eller C.

Stk. 3. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med køretøjer omfattet af kategori D1.«

3. I § 59, stk. 2, udgår »B,«.

4. I § 146, stk. 3, udgår »B og/eller«.

5. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

6. Bilag 5 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

7. Bilag 7 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.

8. Bilag 8 affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 19. december 2017

Carsten Falk Hansen

/ Stefan Søsted


Bilag 1

»Bilag 2

Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort

Definitioner

1) I dette bilag inddeles førerne i to grupper:

a) Gruppe 1: Førere af køretøjer i kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E samt førere af traktor/motorredskab.

b) Gruppe 2: Førere af køretøjer i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt førere af køretøjer i kategorierne D og D1, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og førere som anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer.

2) For indehavere af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategorierne A eller B, udstedt før den 1. juli 1996, gælder dog dette bilags bestemmelser for førere i gruppe 1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort.

3) Enhver, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, klassificeres i den gruppe, som vedkommende kommer til at tilhøre, når kørekortet er udstedt eller fornyet.

4) Bestemmelserne i dette bilag finder ikke anvendelse for lille knallert.

A. Synet

1) Den, der ansøger om kørekort, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i øjensygdomme med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at vedkommende kan føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Ved undersøgelsen skal der lægges særlig vægt på følgende: synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke, følsomhed over for blænding, kontrastfølsomhed, dobbeltsyn og andre synsfunktioner, som kan bringe færdselssikkerheden i fare.

Gruppe 1

2) Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort til ansøgere og førere i gruppe 1 er betinget af følgende:

a) Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen.

b) Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan være mindst 120°, og synsvinklen skal være mindst 50° til venstre og højre og 20° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 20° fra det centrale synsfelt.

c) Ved fremadskridende øjensygdom kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

d) Ved monokulært syn (blindhed på det ene øje, dobbeltsyn mv.) skal synsstyrken på det seende øje være mindst 0,5 eventuelt med korrigerende linser. Egen læge eller speciallæge i øjensygdomme skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at den pågældende har vænnet sig hertil, samt at synsfeltet på det (bedst) seende øje opfylder kravene i litra b.

e) Et nyligt konstateret tilfælde af dobbeltsyn eller tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en individuelt fastsat periode, hvor kørsel ikke er tilladt. Kørsel kan genoptages på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og på betingelse af, at ansøger gennemfører en vejledende helbredsmæssig køretest på tilfredsstillende vis.

f) I ganske særlige tilfælde kan kørekort udstedes, selvom ansøger ikke lever op til kravene for synsfelt og synsstyrke, hvis der foreligger en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme, som har konstateret, at der ikke er andre nedsættelser af synsfunktionen som eksempelvis blænding, kontrastfølsomhed og synsevne i tusmørke, og på betingelse af, at ansøger har gennemført en vejledende helbredsmæssig køretest på tilfredsstillende vis.

Gruppe 2

3) Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort for ansøgere og førere i gruppe 2 er betinget af en lægeundersøgelse, som skal sikre, at følgende betingelser er opfyldt:

a) Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste øje. Optisk korrektion med briller må ikke overstige plus otte dioptrier. Korrektionen skal kunne tåles godt.

a) Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160°, og synsvinklen skal være mindst 70° til venstre og højre og 30° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 30° fra det centrale synsfelt.

a) Ansøgeren eller føreren må ikke lide af nedsat kontrastfølsomhed eller af dobbeltsyn.

d) Et alvorligt tab af synsevne på det ene øje bør efterfølges af en individuelt fastsat periode, hvor kørsel ikke er tilladt. Kørsel kan genoptages på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og på betingelse af, at ansøger gennemfører en vejledende helbredsmæssig køretest på tilfredsstillende vis.

B. Hørelsen

1) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere i gruppe 2 efter en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme om graden af hørenedsættelsen og dennes betydning for høreevnen. Ved undersøgelsen skal lægen særligt udtale sig om, hvilke indretninger der bedst muligt kan kompensere for den nedsatte høreevne eksempelvis i form af brug af høreapparat eller spejle på køretøjet.

C. Førlighed

1) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort.

Gruppe 1

2) Ved fysisk handicap kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares, eventuelt med særlige vilkår, efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale. Udtalelsen skal være baseret på en lægelig vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet. Udtalelsen skal, når det er relevant, suppleres med en angivelse af forslag til, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og/eller om der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det vurderes, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde. Udtalelsen kan indeholde en anbefaling om afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest.

3) Ved fremadskridende sygdomstilstand kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning med henblik på at vurdere, om ansøgeren eller føreren stadig uden risiko kan føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort.

4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares uden vilkår om særlig tidsbegrænsning, når handicappet er stabiliseret.

Gruppe 2

5) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i sin udtalelse forholde sig til, hvilke yderligere risici, der er forbundet med, at førere med det pågældende handikap fører køretøjer i gruppe 2.

D. Hjerte- og karsygdomme

1) Hjerte- og karproblemer eller –sygdomme, der kan medføre pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden og kan lede til, at kørsel må indstilles midlertidigt eller permanent.

Gruppe 1

2) For ansøgere eller førere i gruppe 1, der lider af følgende hjerte- og karsygdomme, kan kørekort kun udstedes, fornyes og bevares, efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale, når sygdommen er behandlet effektivt, og om nødvendigt med individuelt fastsat tidsbegrænsning:

a) hjerterytmeforstyrrelser, herunder bradyarytmier (syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser) og takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) som har medført en eller flere synkoper.

b) hjerterytmeforstyrrelser i form af takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) med strukturel hjertesygdom og vedvarende ventrikulær takykardi (VT).

c) symptomer på angina pectoris.

d) defibrillatorimplantation eller udskiftning eller tilsigtede eller ikke-tilsigtede stød fra defibrillator.

e) synkope (pludseligt tab af bevidsthed, kendetegnet ved hurtig indtræden og kort varighed samt spontan bedring), uden tegn på underliggende hjertesygdom.

f) akut koronar-syndrom (ustabil angina pectoris og blodprop ved hjertet).

g) stabil angina, hvis der ikke er symptomer ved let motion.

h) perkutan koronar intervention (PCI, indgreb på hjertets kranspulsårer).

i) koronar bypass (CABG, operation på hjertets kranspulsårer).

j) slagtilfælde/transitorisk iskæmisk anfald (TIA).

k) hjertesvigt, med et funktionsniveau svarende til New York Heart Associations (NYHA) funktionsklasse I, II og III.

l) hjertetransplantation.

m) implanterbar hjerte pumpe eller venstre ventrikel hjælpeenhed.

n) hjerteklapoperation.

o) udtalt blodtryksforhøjelse (hypertension), dvs. forhøjelse af det systoliske blodtryk til ≥ 180 mmHg eller det diastoliske blodtryk til ≥ 110 mmHg samtidig med, at der er truende eller fremadskridende følgesygdomme som følge af blodtryksforhøjelsen.

p) medfødt hjertesygdom.

q) hypertrofisk kardiomyopati, hvis tilstanden ikke har medført synkope (besvimelsestilfælde).

r) særlige hjerterytmeforsyrrelser: Langt QT-syndrom med synkope (besvimelsetilfælde), torsades de pointes eller forlænget QT-interval (QTc på > 500 ms).

3) Kørekort kan hverken udstedes, fornys eller bevares for ansøgere eller førere i gruppe 1, der lider af følgende hjerte- og karsygdomme, som udgør en særlig risiko for trafiksikkerheden:

a) perifer vaskulær sygdom — herunder thorakale og abdominale aortaaneurismer, når aortas maksimale diameter er af en sådan størrelse, at der er alvorlig risiko for pludselig ruptur og således en pludselig invaliderende hændelse.

b) Hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse IV.

c) Hjerteklapsygdom med aortainsufficiens, aortastenose, mitralinsufficiens eller mitralstenose, hvis funktionsdygtigheden svarer til NYHA klasse IV, eller hvis der har været episoder med synkope (besvimelse).

d) brugadassyndrom med synkope (besvimelse) eller afværget pludselig hjertedød.

4) Kørekort kan i særlige tilfælde udstedes, fornys eller bevares for førere med de i pkt. 3 nævnte sygdomme, hvis det er behørigt begrundet af en lægelig udtalelse og med individuelt fastsat tidsbegrænsning, med henblik på løbende at sikre, at føreren er i stand til sikker kørsel under hensyntagen til virkningerne af den medicinske tilstand.

Gruppe 2

5) For ansøgere eller førere i gruppe 2, der lider af følgende hjerte- og karsygdomme, kan kørekort kun udstedes, fornyes og bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale, når sygdommen er behandlet effektivt, og om nødvendigt med individuel fastsat tidsbegrænsning:

a) hjerterytmeforstyrrelser, herunder bradyarytmier (syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser) og takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) som har medført en eller flere synkoper.

b) hjerterytmeforstyrrelser, som medfører langsom hjerterytme (bradyarytmier), syg sinusknude-syndrom og ledningsforstyrrelser med andengrads atrioventrikulær blok (AV) (Mobitz type II AV blok), tredje grads AV-blok eller vekslende grenblok.

c) hjerterytmeforstyrrelser i form af takyarytmier (supraventrikulære eller ventrikulære arytmier) med strukturel hjertesygdom og vedvarende ventrikulær takykardi (VT).

d) hjerterytmeforstyrrelser, som medfører hurtig hjerterytme (supraventrikulære eller ventrikulære takyarytmier) med polymorf ikke-vedvarende ventrikulær takykardi (VT), vedvarende ventrikulær takykardi eller med indikation for defibrillator.

e) symptomer på angina pectoris.

f) permanent pacemakerimplantation eller udskiftning.

g) synkope (pludseligt tab af bevidsthed, kendetegnet ved hurtig indtræden og kort varighed samt spontan bedring), uden tegn på underliggende hjertesygdom.

h) akut koronar-syndrom (ustabil angina pectoris og blodprop ved hjertet).

i) stabil angina, hvis der ikke er symptomer ved let motion.

j) perkutan koronar intervention (PCI, indgreb på hjertets kranspulsårer).

k) koronar bypass (CABG, operation på hjertets kranspulsårer).

l) slagtilfælde/transitorisk iskæmisk anfald (TIA).

m) ved betydende carotisstenose.

n) den maksimale diameter på aorta overstiger 5,5 cm.

o) hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse I eller II, forudsat at den venstre ventrikels ejektionsfraktion er mindst 35 pct.

p) hjertetransplantation.

q) hjerteklapoperation.

r) udtalt blodtryksforhøjelse (hypertension), dvs. forhøjelse af det systoliske blodtryk til ≥ 180 mmHg eller det diastoliske blodtryk til ≥ 110 mmHg samtidig med, at der er truende eller fremadskridende følgesygdomme som følge af blodtryksforhøjelsen.

s) grad 3 hypertension (det diastoliske blodtryk er ≥ 110 mmHg og/eller det systoliske blodtryk er ≥ 180 mmHg).

t) medfødt hjertesygdom.

6) Kørekort kan hverken udstedes, fornys eller bevares for ansøgere eller førere i gruppe 2, der lider af følgende hjerte- og karsygdomme, som udgør en særlig risiko for trafiksikkerheden:

a) defibrillatorimplantation (ICD-enheder).

b) perifer vaskulær sygdom — herunder thorakale og abdominale aortaaneurismer, når aortas maksimale diameter er af en sådan størrelse, at der er alvorlig risiko for pludselig ruptur og således en pludselig invaliderende hændelse.

c) hjertesvigt, hvor patienten er i NYHA klasse III og IV.

d) implanterbar hjerte pumpe eller venstre ventrikel hjælpeenhed.

e) hjerteklapsygdom i NYHA klasse III eller IV eller med ejektionsfraktion (EF) på mindre end 35 pct., mitralstenose og alvorlig pulmonal hypertension eller med alvorlige ekkokardiografiske tegn på aortastenose eller aortastenose, der medfører synkope. Reglen gælder ikke ved fuldstændig asymptomatisk alvorlig aortastenose, hvis kravene om arbejdstest i Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer” er opfyldt.

f) strukturelle og elektriske kardiomyopatier — hypertrofisk kardiomyopati med tidligere synkoper, eller hvor to eller flere af følgende tilstande er til stede: Fortykkelse af venstre ventrikels væg på > 3 cm, ikke-vedvarende ventrikulær takykardi, tilfælde af pludselig død i familien (førstegradsslægtning), ingen forøgelse af blodtrykket ved aktivitet.

e) langt QT-syndrom med synkope (besvimelse), torsades de pointes og forlænget QT-interval (QTc på > 500 ms).

f) brugadassyndrom med synkope (besvimelse) eller afværget pludselig hjertedød.

7) Kørekort kan i særlige tilfælde udstedes, fornys eller bevares for førere med de i pkt. 6 nævnte sygdomme, hvis det er behørigt begrundet af en lægelig udtalelse og med individuel fastsat tidsbegrænsnin, med henblik på løbende at sikre, at føreren er i stand til sikker kørsel under hensyntagen til virkningerne af den medicinske tilstand.

Andre hjertemuskelsygdomme

8) For ansøgere og førere med velbeskrevne kardiomyopatier (f.eks. arytmogen højre ventrikel kardiomyopati (ARVC), non-compaction kardiomyopati (NCCM), katekolaminerg polymorf ventrikulær takykardi (CVPT) og kort QT-syndrom) eller nye kardiomyopatier, der måtte blive opdaget, kan kørekort kun udstedes efter en omhyggelig specialistvurdering fra speciallæge i relevant speciale. Lægen skal i den forbindelse vurdere risikoen for pludselige invaliderende hændelser og der skal tages højde for den specifikke kardiomypatis prognose.

E. Diabetes

1) I de følgende afsnit defineres alvorlig hypoglykæmi som en tilstand, der kræver assistance fra en anden person. En person anses for at lide af recidiverende hypoglykæmi, når den pågældende har haft mere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder.

Gruppe 1

2) Kørekort kan kun udstedes, fornyes, eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes.

3) Kørekort udstedes, fornyes eller bevares, for ansøgere eller førere med diabetes, som behandles med medicin, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst fem år. En ansøger eller fører, som behandles med medicin, der medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi, skal godtgøre, at den pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde. Kørekort kan hverken udstedes, bevares eller fornyes for førere med utilstrækkelig erkendelse af tilstanden.

4) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøger eller førere, der lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi, på baggrund af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. For ansøgere eller førere med alvorlig recidiverende hypoglykæmi i vågen tilstand kan kørekort først udstedes, fornyes eller bevares tre måneder efter sidste tilfælde.

5) I særlige tilfælde kan kørekort udstedes, fornys eller bevares, hvis det er behørigt begrundet af en lægelig vurdering, og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, med henblik på løbende at sikre, at personen er i stand til sikker kørsel under hensyntagen til virkningerne af den medicinske tilstand.

Gruppe 2

6) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes, som ikke behandles med medicin, der medfører risiko for hypoglykæmi, efter reglerne for gruppe 1, jf. pkt. 2-5.

7) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes, som behandles med medicin, som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), på baggrund af en udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes eller egen læge, hvis det er denne, som behandler og kontrollerer ansøgerens eller førerens diabetessygdom.

8) Ved udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort efter pkt. 7 skal der fastsættes vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på op til tre år og under følgende betingelser:

a) Der har ikke været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder.

b) Ansøgeren eller føreren kan erkende og reagere på advarselssymptomer på tilstedeværelsen af hypoglykæmi,

c) Ansøgeren eller føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst to gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre.

d) Ansøgeren eller føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi.

e) Der er ikke andre komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati eller kognitiv svækkelse) i forbindelse med diabetessygdommen, som kan medføre betydelig risiko for færdselssikkerheden.

F. Neurologiske sygdomme (obstruktivt søvnapnøsyndrom, epilepsi mv.)

1) For ansøgere eller førere, der lider af neurologiske sygdomme, som medfører kognitive eller fysiske symptomer, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig udtalelse. Hvor andet ikke er angivet, skal udtalelsen afgives af en speciallæge i neurologi. Er der risiko for, at sygdommen forværres, udstedes, fornyes eller bevares kørekortet med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. I denne forbindelse skal lægen i sin vurdering tage højde for risikoen for udvikling af de funktionsmæssige neurologiske udfald, der skyldes sygdomme, traumer eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, hvilket kan medføre kognitive udfald eller funktionsudfald, herunder påvirkning af motoriske og sensoriske funktioner, balance og koordination.

Obstruktivt søvnapnøsyndrom

2) Moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom kan forårsage udtalt dagtræthed. Moderat obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til et antal af apnøer og hypopnøer pr. time (AHI) mellem 15 og 29, mens svært obstruktivt søvnapnøsyndrom svarer til en AHI på 30 eller mere.

3) Ansøgere eller førere, der lider af udtalt dagtræthed, som formodes at skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i relevant speciale, inden kørekort kan udstedes eller fornyes. De kan rådes til at undlade kørsel, indtil diagnosen er blevet bekræftet, hvis det vurderes, at dagtrætheden har indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde.

4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, hvis de med en lægeerklæring kan dokumentere, at de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger en passende behandling og vurderes at kunne køre sikkert.

Gruppe 1

5) Kørekort udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år.

6) Ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 3 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert.

Gruppe 2

7) Kørekort udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom med udtalt dagtræthed, med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 1 år.

8) Ansøgere eller førere, der lider af udtalt dagtræthed, der skyldes moderat eller svært obstruktivt søvnapnøsyndrom, skal gennemføre lægeundersøgelser med jævne mellemrum, der ikke overstiger 1 år, med henblik på at fastslå, hvorvidt de har en tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger den rette og tilstrækkelige behandling, om de skal fortsætte behandlingen, og om de vurderes at kunne køre sikkert.

Epilepsi

9) Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører motordrevet køretøj.

10) Epilepsi defineres som en tilstand, hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald inden for et tidsrum på under 5 år. Et provokeret epileptisk anfald defineres som et anfald, der åbenlyst skyldes en kendt årsag, som kan undgås.

Gruppe 1

11) For ansøgere eller førere med epilepsi kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter 1 år uden yderligere anfald. Dette gælder tilsvarende efter et operativt indgreb til behandling af epilepsi.

12) For ansøgere eller førere med epilepsi kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, indtil ansøgeren eller føreren har været anfaldsfri i mindst fem år.

13) For ansøgere eller førere med epilepsi, der kun har haft anfald i sovende tilstand, kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 1 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi.

14) For ansøgere eller førere med epilepsi, der kun har haft anfald, som beviseligt hverken har påvirket bevidstheden eller medført nedsat funktionel evne, kan kørekort endvidere udstedes, fornyes eller bevares, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 1 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi.

15) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi.

16) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på mindst seks måneder og på grundlag af en lægelig vurdering. Kørekort kan dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor.

17) Ved lægeordineret nedtrapning eller efter lægeordineret ophør af anfaldsforebyggende behandling, kan lægen råde føreren til ikke at køre fra det tidspunkt, hvor den lægeordinerede nedtrapning begynder, og herefter i seks måneder fra det tidspunkt, hvor den anfaldsforebyggende behandling er afsluttet. Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udløbet af den kørselsfri periode, jf. 1. pkt. For ansøgere eller førere, der har haft et epileptisk anfald som følge af en lægeordineret medicinændring, lægeordineret nedtrapning eller ophør af anfaldsforebyggende behandling, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en periode på 3 måneder efter, at den tidligere effektive anfaldsforebyggende behandling et genoptaget.

18) Har en ansøger eller fører haft tab af bevidsthed i andre tilfælde end de i pkt. 11-14 nævnte, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale om risikoen for gentagelse under kørsel.

Gruppe 2

19) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med epilepsi efter en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling. Ansøgeren eller føreren skal dokumentere, at der har været regelmæssig kontrol hos egen læge eller speciallæge i neurologi. En neurologisk speciallægeundersøgelse må ikke have afsløret nogen form for cerebral patologi, og et elektroencefalografi (EEG) må ikke have vist nogen epileptiform aktivitet. Kørekort kan dog udstedes, fornyes eller bevares, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor.

20) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på 5 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling og efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi. Kørekort kan dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt gode prognoseindikatorer taler herfor.

21) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, der sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Der skal foreligge et EEG og en neurologisk speciallægeundersøgelse.

22) For ansøgere eller førere, der har haft andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser, herunder tab af bevidsthed, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale. Risikoen for gentagelse bør vurderes at være højst 2 % om året.

23) For ansøgere eller førere med forstyrrelser, der medfører øget risiko for anfald (f. eks. arteriovenøs misdannelse, intracerebral blødning, strukturel intracerebral læsion, eller andre strukturelle forhold) kan kørekort, uanset anfaldsforekomst, kun udstedes, fornyes eller bevares efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Risikoen for anfald bør vurderes at være højst 2 % om året.

G. Psykiske sygdomme eller svækkelser

1) Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord-genkaldelse) skal udføres ved fornyelse af kørekort fra indehaverens fyldte 70. år for kørekort til gruppe 2. Undersøgelsen skal i øvrigt udføres, hvor der er begrundet mistanke om svækket kognitivt funktionsniveau.

2) Ved kognitiv svækkelse kan udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi indeholde en anbefaling om afholdelse af en vejledende helbredsmæssig køretest.

Gruppe 1

3) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning for ansøgere og førere,

a) der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb,

b) der er alvorligt mentalt retarderede, eller

c) der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden.

Gruppe 2

4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i sin udtalelse forholde sig til, hvilke eventuelle yderligere risici, der er forbundet med, at førere med de pågældende psykiske sygdomme eller svækkelser fører de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

H. Alkohol, narkotika og lægemidler

Alkohol

1) Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside.

Gruppe 1

2) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde kørsel i motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og indtagelse af alkohol adskilt.

3) For ansøgere eller førere, der har været kroniske alkoholikere (alkoholafhængighedssyndrom), kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en periode, hvori den pågældende beviseligt har været afholdende, og efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

Gruppe 2

4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i sin udtalelse forholde sig til, hvilke eventuelle yderligere risici, der er forbundet med, at førere der indtager alkohol eller lider af alkoholafhængighedssyndrom, førerde køretøjer, der indgår i denne gruppe.

Narkotika og lægemidler

Misbrug:

5) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, som er afhængige af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om.

Regelmæssig indtagelse:

Gruppe 1

6) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der regelmæssigt indtager euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til uden risiko at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt. Det samme gælder lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort.

Gruppe 2

7) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i sin udtalelse forholde sig til hvilke eventuelle yderligere risici, der er forbundet med, at førere som regelmæssigt indtager euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, fører de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

I. Nyresygdomme

Gruppe 1

1) For ansøgere eller førere med alvorlig nyreinsufficiens kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

Gruppe 2

2) For ansøgere eller førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares i særlige tilfælde på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

J. Andet (organtransplantation mv.)

1) For ansøgere eller førere, der lider af en anden sygdom end de i pkt. A-I nævnte, som kan nedsætte evnen til på betryggende måde at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og om nødvendigt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

Organtransplantation

Gruppe 1

2) For ansøgere eller førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på grundlag af en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og om nødvendigt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

Gruppe 2

3) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i sin udtalelse forholde sig til hvilke eventuelle yderligere risici, der er forbundet med, at førere der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, fører de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

«


Bilag 2

»Bilag 5

Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve

I. Syns- og registreringspligt

Motorkøretøj og stor knallert, der benyttes til øvelseskørsel og praktisk prøve, skal synes og godkendes af en synsvirksomhed og anmeldes til registrering, inden det tages i brug.

Motorkøretøj, der tilhører forsvaret, godkendes af Forsvarets Materieltjeneste. Kravet om syn og godkendelse som øvelseskøretøj gælder ikke bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1, hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D1 eller D, eller bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D.

II. Bestemmelser om indretning og udstyr

Kategori AM

En tohjulet knallert med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 45 km i timen. Knallerten skal have automatisk transmission og være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, og side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler.

Kategori A1

En tohjulet motorcykel, kategori A1, uden sidevogn med en maksimal motoreffekt på 11 kW og med et forhold mellem effekt og køreklar vægt på ikke over 0,1 kW/kg, og som kan opnå en hastighed på mindst 90 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 120 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,08 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige.

Kategori A2

En tohjulet motorcykel, kategori A2, uden sidevogn med en motoreffekt på mindst 20 kW, men ikke over 35 kW, og med et forhold mellem effekt og køreklar vægt på ikke over 0,2 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse. Tophastigheden skal være mindst 130 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 400 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,15 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige.

Kategori A

En tohjulet motorcykel, kategori A, uden sidevogn med en køreklar vægt på over 180 kg, som har en motoreffekt på mindst 50 kW i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse. Tophastigheden skal være mindst 130 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Der accepteres en tolerance på 5 kg ved kravet til motorcyklens køreklare vægt.

Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 600 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,25 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige.

Der kan frem til den 31. december 2018 anvendes en tohjulet motorcykel, kategori A, uden sidevogn med en køreklar vægt på under 180 kg, og som har en motoreffekt på mindst 40 kW, men mindre end 50 i kW i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Motorcykel med sidevogn

En tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på mindst 0,16 kW/kg.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige.

Generelt vedrørende motorcykler

Der accepteres en tolerance på op til 5 cm³ ved kravet til motorcyklens slagvolumen i ovennævnte kategorier A1, A2 og A.

Foreligger der ikke oplysninger om køreklar vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof) anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg.

Foreligger der ingen standardtypegodkendelse, anvendes køretøjets køreklare vægt, egenvægt, slagvolumen, tophastighed og motoreffekt i fabrikkens normale udførelse.

Kategori B

En firehjulet personbil til højst 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.

Tophastigheden skal være mindst 130 km i timen, og længden og bredden mindst 3,80 m henholdsvis 1,45 m eller en køreklar vægt på mindst 825 kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse. Foreligger der ingen standardtypegodkendelse, anvendes køretøjets tophastighed, længde, bredde og egenvægt i fabrikkens normale udførelse.

Bilen skal være forsynet med spejle, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte førerspejle. Til brug for kørelæreren, den prøvesagkyndige og køreeleven skal bilen foruden de i Detailforskrifter for Køretøjer påbudte førerspejle være forsynet med:

1) et indvendigt førerspejl af kategori I,

2) to udvendige førerspejle af kategori I i højre side, og

3) et indvendigt spejl til iagttagelse af eleven.

Kravene til kategori-I spejle fremgår af Detailforskrifter for køretøjer.

Såfremt bilen er forsynet med et originalt udvendigt spejl i højre side, er dette forbeholdt køreeleven. Det ekstra monterede udvendige højre førerspejl er forbeholdt kørelæreren/den prøvesagkyndige.

Bilens rat skal være anbragt i venstre side.

I bilen skal der være plads til mindst 4 voksne personer. Den skal være forsynet med ekstra betjeningsanordning til lydsignalapparat til brug for kørelæreren, ligesom der ved kørelærerens plads skal være to ekstra kontrollamper for retningsviserblinklys - en for hver side.

Bilen skal være forsynet med hastighedsmåler. Såfremt hele hastighedsmålerens skala ikke kan aflæses fra kørelærerens plads, skal der være monteret en ekstra hastighedsmåler, der viser samme hastighed som bilens originale hastighedsmåler. Ved bedømmelsen af muligheden for at aflæse den originale hastighedsmåler fra kørelærerens plads lægges til grund, at med førerens korrekte placering af hænderne på rattet (i en position svarende til urviserstillingen ”kvarter i tre”), skal kørelæreren/den prøvesagkyndige fra alle sædepositioner og uden at dreje hovedet kunne aflæse hele hastighedsmålerens skala.

Ved kørelærerens plads skal der være anbragt særlige pedaler, således at kørelæreren uafhængigt af eleven kan udkoble motoren og bremse bilen. Bremse- og koblingspedalen må ikke føres ned ved aktivering af den tilsvarende pedal ved førersædet. Der kan desuden monteres en ekstra speederpedal.

Er bilen forsynet med automatisk transmission, skal gearvælgeren i stedet for pedal til udkobling af motoren være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren.

Hvis bilen ikke er forsynet med tokreds driftsbremse, skal kørelæreren kunne betjene nødbremsen.

Kategori C1

En lastbil, kategori C1, med en længde på mindst 5 m og med en tilladt totalvægt på mellem 4.000 kg og 7.500 kg samt en tophastighed på mindst 80 km i timen. Lastbilen skal have hydraulisk driftsbremse med vakuumforstærkning, og ABS-bremser, samt en manuel gearkasse og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.

Lastbilen skal foruden det under kategori B under 3) nævnte spejl være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således at de kan anvendes af kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Lastbilens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som mindst er lige så høj og bred som førerhuset.

I bilen skal der være plads til mindst 2 personer. Såfremt der under prøven skal anvendes tolk, eller såfremt bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst 3 personer.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

Kategori C

En lastbil med en længde på mindst 8 m, en bredde på mindst 2,4 m og med en tilladt totalvægt på mindst 12.000 kg samt en tophastighed på mindst 80 km i timen.

Lastbilen skal endvidere have ABS-bremser, et transmissionssystem, der tillader føreren at vælge gear manuelt og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85. Lastbilen skal have en faktisk totalvægt på mindst 10.000 kg.

Lastbilen skal foruden det under kategori B under 3) nævnte spejl være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således at de kan anvendes af kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Lastbilens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som mindst er lige så høj og bred som førerhuset.

Lastbilen skal være forsynet med trykluftbremser og manometer, der viser beholdertryk.

I bilen skal der være plads til mindst 2 personer. Såfremt der under prøven skal anvendes tolk, eller såfremt bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst 3 personer.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

Kategori D1

En personbil, kategori D1, til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på over 4.000 kg, en længde på mindst 5 m og en tophastighed på mindst 80 km i timen. Bilen skal endvidere have hydraulisk driftsbremse med vakuumforstærkning og ABS-bremser samt fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.

Bilen skal være forsynet med spejle som nævnt under kategori C1.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

Kategori D

En personbil, kategori D, til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på over 5.000 kg, en længde på mindst 10 m, en bredde på mindst 2,4 m og en tophastighed på mindst 80 km i timen. Bilen skal endvidere have ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.

Bilen skal være forsynet med spejle og bremser som nævnt under kategori C.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

Kategori E

Kategori B med stort påhængskøretøj, der ikke kræver kørekort til kategori B/E:

En personbil, kategori B, tilkoblet et påhængskøretøj med en faktisk totalvægt på mindst 800 kg.

Vogntogets samlede tilladte totalvægt skal være over 3.500 kg og højst være 4.250 kg.

Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km i timen.

Påhængskøretøjets lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som personbilen.

Bilen skal ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et udvendigt førerspejl i venstre side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Er påhængskøretøjet bredere end personbilen, skal personbilen ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et spejl i hver side, til brug for kørelæreren, den prøvesagkyndige og ansøgeren. Spejlene skal kunne indstilles således, at der opnås tilstrækkeligt udsyn bagud langs vogntogets sider.

Kategori B/E:

En personbil, kategori B, tilkoblet et påhængskøretøj med en faktisk totalvægt på mindst 800 kg.

Vogntogets samlede tilladte totalvægt skal være mere end 4.250 kg.

Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km i timen.

Påhængskøretøjets lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som personbilen.

Bilen skal ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et udvendigt førerspejl i venstre side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Er påhængskøretøjet bredere end personbilen, skal personbilen ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et spejl i hver side, til brug for kørelæreren, den prøvesagkyndige og ansøgeren. Spejlene skal kunne indstilles således, at der opnås tilstrækkeligt udsyn bagud langs vogntogets sider.

Kategori C1/E:

En lastbil, kategori C1, tilkoblet en påhængsvogn med en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg.

Vogntoget skal have en længde på mindst 8 m og en tilladt totalvægt på højst 12.000 kg. Tophastighed skal mindst være på 80 km i timen.

Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset.

Kategori C/E:

En lastbil, kategori C, tilkoblet en påhængsvogn med mindst to aksler - dog ikke kærre (påhængsvogn med stiv trækstang) - med en tilladt totalvægt på mindst 8.000 kg og en længde på mindst 7,5 m.

Vogntoget skal have en længde på mindst 14 m, en bredde på mindst 2,4 m og en tilladt totalvægt på mindst 20.000 kg. Tophastighed skal mindst være på 80 km i timen.

Vogntoget skal have ABS-bremser. Påhængsvogntogets faktiske totalvægt skal være mindst 15.000 kg.

Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset.

Påhængsvognen skal være forsynet med 2-leder trykluftbremser.

Sættevognstog:

En 2-akslet lastbil tilkoblet en sættevogn. Lastbilen skal opfylde de krav, som er anført under kategori C, dog ikke kravet om en længde på mindst 8 m.

Vogntoget skal have en tilladt totalvægt på mindst 18.000 kg, en længde på mindst 12 m. og en tophastighed på mindst 80 km i timen.

Kategori D1/E:

En personbil, kategori D1, tilkoblet en påhængsvogn med en bredde på mindst 2 m og en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km timen. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst 2 m høj og 2 m bred.

Kategori D/E:

En personbil, kategori D, tilkoblet en påhængsvogn med en bredde på mindst 2,4 m og en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km i timen. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst 2 m høj og 2 m bred.

Traktor/motorredskab

En traktor med en egenvægt på mindst 2.000 kg med en tilkoblet påhængsvogn med en egenvægt på mindst 800 kg.

Følgende traktorer kan anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve:

1) En registreret traktor.

2) En godkendt traktor.

3) En ikke registreret traktor.

Hvis de under pkt. 2 og 3 nævnte traktorer anvendes, skal politiets tilladelse indhentes før kørslen. Tilladelsen skal medbringes under kørslen. Køretøjerne skal være ansvarsforsikrede.

Påhængsvogne til traktorer nævnt under pkt. 2 og 3 skal ikke være registrerede.

Anvendes traktor permanent til øvelseskørsel eller prøveaflæggelse, skal traktoren være registreret.

Erhvervsmæssig personbefordring

Kategori D1:

En personbil som beskrevet under kategori D1.

Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D1, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel.

Hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D1, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

Kategori D:

En personbil som beskrevet under kategori D.

Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel.

Hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

Invalidekøretøj

Politiet kan tillade, at bil, der er særligt indrettet til brug for en invalideret, af ejeren anvendes til dennes øvelseskørsel og praktisk prøve.

Er bilen forsynet med håndbetjent driftsbremse til betjening med højre hånd, bortfalder kravet om bremsepedal ved kørelærerens plads, såfremt den håndbetjente driftsbremse uden vanskelighed tillige kan betjenes fra kørelærerens plads.

Tilladelse skal medbringes under kørslen og er gældende, indtil bilens ejer har bestået den praktiske prøve.

III. Fælles bestemmelser

Manuelt gear/automatgear

Kørsel med et køretøj med manuelt gear er betinget af en bestået praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear. Ved et »køretøj med manuelt gear« forstås et køretøj, der indeholder en koblingspedal (eller et håndtag, der betjenes manuelt, for kategori A, A2 og A1), som skal betjenes af føreren, når bilen skal starte eller stoppe, og når der skiftes gear.

Et køretøj uden koblingspedal (eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A) betragtes som et køretøj med automatgear.

Ved øvelseskørsel og aflæggelse af praktisk prøve må alene anvendes motorkøretøjer eller traktorer med koblingspedal (eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A).

Dette gælder dog ikke motorkøretøjer, der benyttes til følgende:

1. øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B,

2. øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B/E,

3. øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B i forbindelse med kontrollerende køreprøve, jf. § 67,

4. øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori C1, C, C/E, D1, D og D/E, og

5. øvelseskørsel og praktisk prøve til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 eller kategori D.

Politiet kan endvidere bestemme, at et kørekort kun kan udstedes til motorkøretøj eller traktor uden koblingspedal. I sådanne tilfælde skal den praktiske køreundervisning gennemføres og den praktiske prøve aflægges i motorkøretøj eller traktor uden koblingspedal (eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A).

Består ansøgeren den praktiske køreprøve i et motorkøretøj med automatgear, anføres dette på det kørekort, som udstedes på grundlag af prøven. Kørekort, der indeholder denne angivelse, kan kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear. Dette gælder dog ikke for kørekort til kategori C, C/E, D eller D/E, hvis ansøgeren allerede har kørekort til et køretøj med manuelt gear i mindst én af følgende kategorier: B, B/E, C, C/E, C1, C1/E, D, D/E, D1 eller D1/E og under den praktiske prøve er blevet prøvet i sikker og energieffektiv kørsel.

Bestås en kontrollerende køreprøve i et motorkøretøj med automatgear, anføres dette ikke på kørekortet. En begrænsning, som allerede er påført ansøgerens kørekort, vil dog fortsat være gældende.

For så vidt angår kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 og D gælder den begrænsning, der eventuelt følger af indehaverens kørekort til henholdsvis kategori D1 og D.

Såfremt ansøgeren efter at have bestået den praktiske prøve i et motorkøretøj med automatgear ønsker at føre et motorkøretøj med manuelt gear, skal vedkommende bestå den praktiske prøve til den pågældende kategori i et motorkøretøj med manuelt gear.

Skolevognsskilte, reklameskilte mv.

Motorkøretøj, traktor og vogntog skal under øvelseskørsel være forsynet med skilt(e) i hvidt med ordet »skolevogn« henholdsvis »skolecykel« udført i sorte bogstaver. Ordet »skolevogn« skal have en samlet bredde på mindst 290 mm og en skriftstørrelse på mindst 80 mm. Tilsvarende krav gælder, hvis der anvendes et tagskilt. Ordet »skolecykel« skal have en skriftstørrelse på mindst 30 mm. Ordet »skolecykel« må deles efter »skole-«.

Skoleskilt(e) skal anbringes i lodret eller næsten lodret stilling og på en sådan måde, at påskriften er tydeligt synlig både forud og bagud i forhold til køretøjets længderetning. Skoleskiltet må kun anvendes under øvelseskørsel, herunder kørsel til og fra det sted, hvor øvelseskørsel foregår.

Under den praktiske prøve må et køretøj være forsynet med den registrerede ejers/brugers navn – dog uden angivelse af »køreskole« og lignende - og telefonnummer. I øvrigt må et køretøj under den praktiske prøve ikke være forsynet med skoleskilte eller med firmaskilte, reklamer eller andet, der kendetegner køretøjet som et øvelseskøretøj.

Anvendes et motorkøretøj, der er særlig indrettet til øvelseskørsel, til andet end øvelseskørsel og praktisk prøve, skal de særlige betjeningsapparater være afmonteret, tildækket eller aflåst på betryggende måde, medmindre der ikke befinder sig nogen på den plads, hvorfra disse apparater kan betjenes.

IV. Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg

Motorkøretøj og stor knallert, der er registreret til øvelseskørsel, samt registrerede påhængskøretøjer, kan uden begrænsning benyttes på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori AM, A1, A2, A, B, C1, C, D1, D og E.

Køretøjer, som udelukkende benyttes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg, skal synes og godkendes hertil af en synsvirksomhed. Køretøjet skal ikke registreres, men anmeldes til motorkontoret, inden det tages i brug.

Såfremt køretøjet er fabriksnyt og standardtypegodkendt, kan anmeldelse ske på grundlag af en typeattest i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer.

Køretøjet er herefter underkastet periodisk syn en gang årligt efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer. Dog er motorcykler, personbiler indrettet til højst 9 personer og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg alene underkastet periodisk syn en gang hvert andet år. Første syn af påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg finder sted to år efter første registrering.

For at kunne godkendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg skal køretøjet opfylde indretnings- og udstyrsbestemmelserne til den pågældende køretøjskategori og bestemmelserne i nærværende bilag.

En lastbil og en lastbil med tilkoblet påhængsvogn, der udelukkende anvendes på køreteknisk anlæg, kan godkendes, uanset om kravene i dette bilag til faktisk totalvægt er opfyldt. Endvidere gælder kravet om belæsning af køretøjer eller kravet om, at køretøjets lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, ikke på køreteknisk anlæg.

En bil kan godkendes, uanset at den ikke er forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra førerspejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

Køretøjer, som anvendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori AM, A1, A2, A, B, C1, C, D1, D og E, skal være dækket af en forsikring i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 16. Forsikringsaftalen skal være udformet således, at den elev, som fører motorkøretøjet, er ansvars- og ulykkesforsikret.

Forsikringsselskabet kan gøre regres gældende over for føreren i overensstemmelse med færdselslovens § 108, stk. 2.

«


Bilag 3

»Bilag 7

Køreprøvernes afholdelse

I. Køreprøve (Almindelig)

Køreprøvens formål

Formålet med køreprøven er, at det skal bedømmes, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for

køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort.

Prøvekrav og uddannelsesmål

Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøver er indeholdt i Færdselsstyrelsens bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelsen (undervisningsplanerne) til kategori AM, motorcykel kategori A1 (lille motorcykel), A2 (mellemstor motorcykel) og A (stor motorcykel)), kategori B (almindelig bil), kategori C1 (lille lastbil), kategori C (stor lastbil), kategori D1 (lille bus) og kategori D (stor bus), samt kategori B/E, kategori C1/E, kategori C/E, kategori D1/E og kategori D/E (store påhængskøretøjer) og i denne bekendtgørelse.

Bestemmelserne om teoriprøven lille knallert for ansøgere på 18 år og derover er indeholdt i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for undervisning og afholdelse af prøver til lille knallert og i denne bekendtgørelse.

Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøve for vogntog bestående af en personbil og et stort påhængskøretøj (kategori B) med en samlet tiltalt totalvægt på mellem 3.500 og 4.250 kg, er indeholdt i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B/E og i denne bekendtgørelse.

Undervisningsplanerne giver en udførlig beskrivelse af køreuddannelsens indhold og omfang med angivelse af formål, hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinjer for såvel undervisningen som for bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal kunne og vide ved uddannelsens afslutning.

Teoretisk og praktisk prøvestof

Med hensyn til den nærmere præcisering af præstationskravene i køreuddannelsen og til køreprøven henvises til undervisningsplanernes delmålbeskrivelser.

Delmål i undervisningsplanerne til kategorierne C1, C, D1, D, B/E, C1/E, C/E, D1/E og D/E, hvor ansøgeren skal kunne udpege tegn på fejl i køretøjets udstyr, indgår i det praktiske prøvestof i forbindelse med ansøgerens kontrol af det pågældende udstyr.

Der er i undervisningsplanerne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Det skyldes især hensynet til den nødvendige sammenhæng mellem teoretisk og praktisk lærestof. Køreprøven består dog af en teoriprøve og en praktisk prøve.

I. 1. Teoriprøven

Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver.

Ansøgere, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan gennemføre en almindelig teoriprøve, kan henvises til en speciel prøve. Denne prøve afholdes i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver.

Teoriprøvens bedømmelse

Efter gennemførelsen af teoriprøven udfærdiges et bedømmelsesskema, hvoraf antallet af fejlsvar fremgår. Det fremgår videre, om prøven er bestået eller ikke er bestået.

I. 2. Praktisk prøve

Varigheden af den praktiske prøve fastsættes i undervisningsplanerne.

Den praktiske prøve til kategori AM gennemføres som manøvre på vej med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (Personbil M1, jf. Detailforskrifter for køretøjer). Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed og føres af kørelæreren.

Den praktiske prøve til motorcykel (kategori A1, A2 og A) gennemføres dels ved udførelse af manøvrer på særlige områder i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver, dels som manøvrer på vej med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (Personbil M1, jf. Detailforskrifter for køretøjer). Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed og føres af kørelæreren. Den prøvesagkyndige kan dog bedømme kørslen som passager på ansøgerens motorcykel.

Den praktiske prøve til almindelig bil, almindelig bil med stort påhængskøretøj, lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort påhængskøretøj gennemføres med den prøvesagkyndige som passager ved siden af ansøgeren.

Ansøgeren skal demonstrere orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad svarende til undervisningsplanens delmålbeskrivelser. Den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren kan udføre disse færdigheder i tilstrækkeligt omfang. Endvidere skal ansøgeren demonstrere færdighed i at kunne kontrollere motorcyklens, bilens eller påhængskøretøjets lovpligtige udstyr. Kontrollen skal indlægges på et passende tidspunkt i den praktiske prøve og skal så vidt muligt foretages, før kørslen påbegyndes.

Ved alle ovennævnte prøver stiller ansøgeren det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Dette gælder også til traktor.

Bedømmelse af den praktiske prøve

Ved den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige først og fremmest vurdere, om ansøgerens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen.

Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men den prøvesagkyndige skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke bestået, idet ansøgerens kørsel skal bedømmes som helhed. Er ansøgerens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter den prøvesagkyndiges skøn anses for ikke bestået.

Afgørende for om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for meget alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes.

Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor ansøgeren viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at ansøgeren ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op.

Gentagne fejl i betjening af køretøjet må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at ansøgeren ikke behersker køretøjet med fornøden sikkerhed.

Ved bedømmelsen af den praktiske prøve gradueres konstaterede fejl. Indholdet af denne graduering fremgår af Færdselsstyrelsen retningslinjer for køreprøver.

Den praktiske prøve bedømmes i øvrigt i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver.

II. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring

Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring består af en teoriprøve og en praktisk prøve.

II. 1. Teoriprøve

Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med afsnit I, Teoriprøven. Teoriprøven bedømmes dog strengere.

II. 2. Praktisk prøve

Som led i den praktiske prøve skal ansøgeren kunne udføre kontrol mv. af køretøjets udstyr i henhold til Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver.

Kategori D1

Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om særlige krav til busser.

Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D1 (lille bus).

Kategori D

Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om særlige krav til busser.

Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D (stor bus).

II. 3. Kombineret køreprøve

Køreprøven til kategori D1 (lille bus) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 kan afvikles samtidig og køreprøven til kategori D (stor bus) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D kan afvikles samtidig. Teoriprøven afholdes da som en teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring som under 1). Den praktiske prøve afholdes som under 2). Den kombinerede køreprøve bedømmes i henhold til Færdselsstyrelsen retningslinjer for køreprøver.

Såfremt ansøgerens præstation ved den praktiske prøve ikke kan føre til beståelse af køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 eller kategori D, skal den prøvesagkyndige dog samtidig kunne vurdere og bedømme, hvorvidt ansøgerens præstation er tilstrækkelig til beståelse af køreprøven til enten kategori D1 eller kategori D.

III. Køreprøve til traktor/motorredskab

III. 1. Teoriprøven

Ansøgerne overhøres mundtligt og enkeltvis.

Om køretøjets indretning og udstyr skal ansøgeren under overhøringen kunne dokumentere:

1. Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.

2. Fodbremsen (driftsbremsen), der kan være hydraulisk eller mekanisk, skal virke på hjulene på mindst en aksel og ved alle hastigheder og belastningsforhold kunne bremse traktoren på en sikker, hurtig og virksom måde.

Traktoren skal kunne holdes standset på hældende vej (12%) enten ved hjælp af parkeringsbremse, transmissionsspærre eller ved blokering af bremsepedal.

Nødbremsen (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et tokreds bremsesystem) skal kunne bremse traktoren sikkert, hvis driftsbremsen svigter.

Bremsepedalen skal have ca. 1- 4 cm frigang i topstillingen. Bremsepedalen skal ved hydrauliske bremser føles fast og må ikke synke, mens den holdes nedtrådt.

Ved disse prøver skal bremsepedalerne altid være sammenlåst.

Ved mekaniske bremser skal det før sammenlåsningen dog først kontrolleres, at begge pedaler ved ens tryk går lige langt ned.

3. Ansøgeren skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Ansøgeren skal endvidere kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles) og vide, at også kørebanens beskaffenhed, føret og kørebanens hældning samt køretøjets belastningsforhold kan påvirke bremselængden. Ansøgeren skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstillingen indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og have kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning.

4. Kendskab til traktorens stabilitet - herunder stejling og væltning.

5. Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser køretøjet skal være forsynet med.

6. Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn.

7. Kendskab til faren for kulilteforgiftning.

8. Kendskab til at unødig støj mv. undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af traktoren.

Formålet med overhøringen er at afgøre, om ansøgeren har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at den pågældende kan konstatere opståede mangler for sikkerheden og kan føre det uden fare for færdselssikkerheden.

Ansøgeren skal endvidere dokumentere kendskab til følgende færdselsregler:

1. De færdselsregler, der har betydning for føringen af en traktor.

Ansøgeren skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler:

1) Den almindelige regel om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i trafikken.

2) Om fri passage for udrykningskøretøjer mv.

3) Om færdsel over jernbanespor mv.

4) Om forpligtelser ved færdselsuheld.

5) Om anvendelse af vejens forskellige baner og placeringen på vejen.

6) Om traktorens placering under svingning og vending mv.

7) Om møde ved busstoppested.

8) Om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og indfletning.

9) Vigepligtsbestemmelserne.

10) Om forpligtelser over for gående.

11) Bestemmelser vedrørende standsning og parkering.

2. De i færdselsloven givne regler om førerens ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spirituskørsel samt sygdom mv.

3. Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen – derunder færdselstavlerne og deres betydning (dog kun tavler, der har betydning for traktorer) - og andre af betydning for færdslen.

Andet

1. Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal ansøgeren vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel på ujævn vej, i regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer.

2. Der foretages indgående overhøring i sådanne spørgsmål, der ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering.

3. Hver ansøger skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under afsnittet om køretøjets indretning og udstyr samt de regler, der har betydning for føringen af en traktor.

III. 2. Den praktiske prøve

Den praktiske prøve til traktor gennemføres med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed af ansøgeren og føres af en anden end den prøvesagkyndige. Den praktiske prøve gennemføres i tættere bebygget område.

Anvisninger for den prøvesagkyndige

Før prøven skal den prøvesagkyndige kontrollere, at ansøgeren indtager en hensigtsmæssig kørestilling (eventuel indstilling af førersæde), og at ansøgeren iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af monterede førerspejle, ved at sikre sig at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj.

Ved prøven skal den prøvesagkyndige særligt påse, om ansøgeren overholder færdselsreglerne, om ansøgeren forstår at indpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, og at ansøgeren udviser fornødent hensyn til andre trafikanter, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn osv.), og at ansøgeren ikke unødigt hindrer den øvrige færdsel.

Kørslen skal være præget af tilstrækkelig forudseenhed i forhold til den øvrige trafik.

De anvisninger, der er nødvendige for prøvens afvikling, skal gives af den prøvesagkyndige via radio fra den efterfølgende personbil. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige ansøgeren til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge ansøgeren ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den prøvesagkyndige at arrangere prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel.

Manøvreprøver

Den prøvesagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om ansøgeren inden start af motoren har overbevist sig om, at traktoren er i frigear, og at håndbremsen er trukket til.

Der foretages manøvreprøver, såsom igangsætning, opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten (dersom kantsten ikke findes, da ved kørebanens yderste kant) samt bakning.

Baglæns svingning med tilkoblet påhængsvogn omkring et hjørne eller ind i en indkørsel, port eller lignende (evt. markeret).

Ansøgeren skal vise, at den pågældende forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt samt forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej mv.

I politikredse, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang.

Kørslen foretages i normalt færdselstempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane.

Der køres i bredere trafikårer, helst med tilstødende gader på begge sider. Ruten lægges således, at man dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og bort fra disse. Af særlige prøver, der foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:

1) Svingning fra befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering.

2) Svingning til højre ind i smal sidegade.

3) Svingning, navnlig til venstre, i større vejkryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner.

«


Bilag 4

»Bilag 8

Bestemmelser om vilkår, begrænsninger og rettigheder i kørekort

I. Fælles bestemmelser

Koderne i dette bilag angiver vilkår, begrænsninger og rettigheder for indehavere af kørekort og anføres i kørekortets rubrik 12. Efter koden anføres i parentes endvidere datoen for rettighedens udløb, hvis denne er en anden end den, der gælder for kategorien.

Den kompetente myndighed, jf. § 130, træffer afgørelse om, hvilke koder der skal anvendes ved udstedelsen af kørekort.

II. EU-harmoniserede koder

Koderne i dette afsnit er angivet i overensstemmelse med det under EU fastsatte fællesharmoniserede kodesystem.

Koderne i dette afsnit og de dermed følgende vilkår og/eller begrænsninger har gyldighed i EU-medlemsstater og EØS-lande (Island, Liechtenstein og Norge).

Koderne 73-81 anvendes ved ombytning af kørekort udstedt i EU-medlemsstater eller EØS-lande, i det omfang det pågældende kørekort indeholder en underkategori af køretøjer i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort. Underkategorierne er anført i parentes efter kodens indhold i kolonnen »Betydning«.

Fører (lægelige årsager):

Koder og underkoder
Betydning
01
Synskorrektion og/eller beskyttelse
01.01
Briller
01.02
Kontaktlinse(r)
01.03
(Ophævet)
01.04
(Ophævet)
01.05
Øjenklap
01.06
Briller eller kontaktlinser
01.07
Specifikke optiske hjælpemidler
02
Høreapparat/kommunikationshjælp
02.01
(Ophævet)
02.02
(Ophævet)
03
Arm- eller benprotese/-ortese
03.01
Armprotese/-ortese
03.02
Benprotese/-ortese
05
(Ophævet)

Køretøjstilpasninger:

Koder og underkoder
Betydning
10
Tilpasset gearkasse
10.01
(Ophævet)
10.02
Automatisk valg af udvekslingsforhold
10.03
(Ophævet)
10.04
Tilpasset transmissionskontrolenhed
10.05
(Ophævet)
15
Tilpasset kobling
15.01
Tilpasset koblingspedal
15.02
Håndbetjent kobling
15.03
Automatisk kobling
15.04
Foranstaltning til at forebygge blokering eller betjening af koblingspedal
20
Tilpasset bremsesystemer
20.01
Tilpasset bremsepedal
20.02
(Ophævet)
20.03
Bremsepedal til venstre fod
20.04
Bremsepedal med glideskinne
20.05
Vippebremsepedal
20.06
Håndbetjent bremse
20.07
Bremsebetjening med en maksimal kraft på … N (*) (eksempelvis: ”20.07(300 N)”)
20.08
(Ophævet)
20.09
Tilpasset parkeringsbremse
20.10
(Ophævet)
20.11
(Ophævet)
20.12
Foranstaltning til at forebygge blokering eller betjening af bremsepedal
20.13
Knæbetjent bremse
20.14
Bremsesystembetjening understøttet ved ydre påvirkning
25
Tilpasset speedersystem
25.01
Tilpasset speederpedal
25.02
(Ophævet)
25.03
Vippespeederpedal
25.04
Håndbetjent speeder
25.05
Knæbetjent speeder
25.06
Speederbetjening understøttet ved ydre påvirkning
25.07
(Ophævet)
25.08
Speederpedal placeret i venstre side
25.09
Foranstaltning til at forebygge blokering eller betjening af speederpedal
30
(Ophævet)
31
Tilpasninger af pedaler og beskyttelsesmekanismer til pedaler
31.01
Ekstra sæt af parallelle pedaler
31.02
Pedaler i (eller næsten i) samme niveau
31.03
Foranstaltning til at forebygge blokering eller betjening af speeder- og bremsepedaler, når pedalerne ikke er fodbetjente
31.04
Hævet gulv
32
Kombinerede driftsbremse- og speedersystemer
32.01
Speeder og driftsbremse som kombineret system betjent med én hånd
32.02
Speeder og driftsbremse som kombineret system betjent ved ydre påvirkning
33
Kombinerede driftsbremse-, speeder- og styringssystemer
33.01
Speeder, driftsbremse og styringssystem som et kombineret system, der betjenes ved ydre påvirkning med én hånd
33.02
Speeder, driftsbremse og styringssystem som et kombineret system, der betjenes ved ydre påvirkning med to hænder
35
Tilpassede betjeningsapparater (lyskontakter, vinduesvisker/-vasker, horn, retningsvisere osv.)
35.01
(Ophævet)
35.02
Betjeningsapparaterne kan betjenes uden at slippe styretøjet
35.03
Betjeningsapparaterne kan betjenes uden at slippe styretøjet med venstre hånd
35.04
Betjeningsapparaterne kan betjenes uden at slippe styretøjet med højre hånd
35.05
Betjeningsapparaterne kan betjenes uden at slippe styretøjet samt speeder- og bremsesystemet
40
Tilpasset styring
40.01
Styring med en maksimal betjeningskraft på … N (*) (eksempelvis: ”40.01(140 N)”)
40.02
(Ophævet)
40.03
(Ophævet)
40.04
(Ophævet)
40.05
Tilpasset rat (større/tykkere rat, rat med mindre diameter osv.)
40.06
Tilpasset ratposition
40.07
(Ophævet)
40.08
(Ophævet)
40.09
Fodbetjent styring
40.10
(Ophævet)
40.11
Hjælpemiddel monteret på rattet
40.12
(Ophævet)
 
40.13
(Ophævet)
40.14
Alternativt tilpasset styringssystem betjent med én hånd/arm
40.15
Alternativt tilpasset styringssystem betjent med to hænder/arme
42
Ændret udsynsudstyr bagud/til siden
42.01
Tilpasset anordning til udsyn bagud
42.02
(Ophævet)
42.03
Ekstra indvendig anordning, som muliggør udsyn til siden
42.04
(Ophævet)
42.05
Anordning til udsyn, som dækker den blinde vinkel
42.06
(Ophævet)
43
Førersædeindstillinger
43.01
Førersæde i en højde med normalt udsyn og i normal afstand fra rat og pedaler
43.02
Førersæde tilpasset kropsformen
43.03
Førersæde med sidestøtte for øget siddestabilitet
43.04
Førersæde med armlæn
43.05
(Ophævet)
43.06
Tilpasning af sikkerhedsseler
43.07
Sikkerhedssele af en type, som giver god stabilitet
44
Tilpasning af motorcykel (underkode skal anvendes)
44.01
Kombineret betjening af begge bremser
44.02
Tilpasset forhjulsbremse
44.03
Tilpasset baghjulsbremse
44.04
Tilpasset speeder
44.05
(Ophævet)
44.06
(Ophævet)
44.07
(Ophævet)
44.08
Sædehøjde, som giver føreren mulighed for siddende at have begge fødder på jorden samtidig og holde motorcyklen i balance ved stop og standsning
44.09
Maksimal betjeningskraft til forhjulsbremse … N (*) (eksempelvis 44.09(140 N))
44.10
Maksimal betjeningskraft til baghjulsbremse … N (*) (eksempelvis 44.10 (240 N))
44.11
Tilpassede fodhvilere
44.12
Tilpassede håndtag
45
Motorcykel kun med sidevogn
46
Kun trehjulede motorcykler
47
Begrænset til køretøjer med flere end to hjul, der ikke kræver, at føreren skal holde balancen ved start, stop og standsning
50
Begrænset til bestemt køretøj/stelnummer (køretøjets identifikationsnummer – KIN)
 
Bogstaver, der anvendes i kombination med kode 01 til 44 til yderligere specifikation:
a venstre
b højre
c hånd
d fod
e midten
f arm
g tommelfinger
Koder for begrænset kørsel:
61
Begrænset til kørsel i dagtimer (f. eks. en time efter solopgang til en time før solnedgang)
62
Begrænset til kørsel inden for en radius af … km fra kørekortindehaverens bolig eller kun inden for by/region
63
Begrænset til kørsel uden passagerer
64
Begrænset til kørsel med en hastighed på højst … km/t
65
Begrænset til kørsel under ledsagelse af en person med kørekort af mindst en tilsvarende kategori
66
Begrænset til kørsel uden påhængskøretøj
67
Ingen kørsel på motorvej
68
Ingen alkohol
69
Begrænset til kørsel med køretøj, der er udstyret med en alkolås i overensstemmelse med EN 50436. En udløbsdato kan angives (eksempelvis: ”69” eller ”69(1.1.2016)”)

Forvaltning:

Koder
Betydning
70
Ombyttet kørekort nr. … udstedt af … (for tredjelande EU/FN-mærke, f. eks. 70.0123456789. NL)
71
Duplikat af kørekort nr. …(for tredjelande EU/FN-mærke, f. eks. 71.987654321. HR)
73
Begrænset til kategori B-køretøjer og quadricykler med motor (B1)
78
Begrænset til køretøjer med automatgear
79
(…) Begrænset til køretøjer, som opfylder de i parentes anførte specifikationer i forbindelse med anvendelse af artikel 13, i direktiv 2006/126/EF
79.01
Begrænset til tohjulede køretøjer med eller uden sidevogn
79.02
Begrænset til kategori AM-køretøjer, trehjulede og lette quadricykler
79.03
Begrænset til trehjulede motorcykler
79.04
Begrænset til trehjulede motorcykler, hvortil der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
79.05
Kategori A1-motorcykler med et forhold mellem effekt og vægt på over 0,1 kW/kg
79.06
Kategori B/E-køretøjer, hvor påhængskøretøjets tilladte totalmasse overstiger 3.500 kg
80
Begrænset til indehavere af kørekort til kategori A-køretøjer, trehjulede motorcykler, der endnu ikke er fyldt 24 år
81
Begrænset til indehavere af kørekort til kategori A-køretøjer, tohjulede motorcykler, der endnu ikke er fyldt 21 år
95
Fører, der er indehaver af et kvalifikationsbevis, som opfylder kravet om erhvervskvalifikationer i direktiv 2003/59/EF indtil … (eksempelvis 95(01.01.12))
96
Kategori B-køretøjer, hvortil der er koblet et påhængskøretøj, hvis tilladte totalmasse overstiger 750 kg, hvor den tilladte totalmasse af en sådan kombination overstiger 3.500 kg, men ikke overstiger 4.250 kg
97
Ikke godkendt til at føre et kategori C1-køretøj, der falder inden for anvendelsesområdet for Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparat inden for vejtransport 1)

1) EU-tidende 1985, nr. L 370 af 31. december 1085, side 8.

III. Nationale koder

Koderne angivet i dette afsnit har alene gyldighed i Danmark.

Kode
Betydning
100
Indehaveren er alene berettiget til at føre motorcykler uden sidevogn
107
Indehaveren er alene berettiget til at føre køretøjer, hvori der er installeret en alkolås, som er godkendt til anvendelse i alkolåsordningen
125
Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel
126
Indehaveren er berettiget til at føre tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kW. Indehaveren er endvidere berettiget til at føre tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg
130
Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel med en motoreffekt på over 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på over 15 kW, indtil den pågældende er fyldt 22 år og har mindst 2 års erfaring fra kategori A2
135
Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel med en effekt på over 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på over 15 kW indtil det fyldte 24. år
136
Indehaveren er indtil det fyldte 20. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (A2)
137
Indehaveren er alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab, indtil den pågældende er fyldt 22 år og har mindst 2 års erfaring fra kategori A2 (A)
138
Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (A)
139
Indehaveren er indtil det fyldte 20. år alene berettiget til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse (A2)
140
Indehaveren er alene berettiget til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse, indtil den pågældende er fyldt 22 år og har mindst 2 års erfaring fra kategori A2 (A)
141
Indehaveren er indtil det fyldte 18. år alene berettiget til at føre køretøjer betinget af ledsaget kørsel i overensstemmelse med forsøgsordning om kørekort til 17-årige
150
Indehaveren skal anvende briller eller kontaktlinser under kørsel med køretøjer i kategorierne C1, C, C1/E, C/E, D1, D, D1/E, D/E, ved kørsel med køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, samt i forbindelse med virksomhed som kørelærer
175
(Ophævet)
176
(Ophævet)
180
Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet (kategori C)
181
Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet (kategori D)
182
Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til som mekaniker eller lignende, eller når kørekortet er til brug ved uddannelse som mekaniker eller lignende, at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse (kategori C)
183
Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til som mekaniker eller lignende, eller når kørekortet er til brug ved uddannelse som mekaniker eller lignende, at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse (kategori D)
184
Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport (C)
185
Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport (D)
187
Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret,
hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (kategori C/E)
188
Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret,
hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (kategori D/E)
200
(Ophævet)
225
Indehaveren er alene berettiget til at føre traktor i forbindelse med kørsel som omhandlet i § 3 i lov om registrering af køretøjer
250
Indehaveren har gennemgået kursus i nødhjælp
400
(Ophævet)
425
Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 og D
426
Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1
450
(Ophævet)
451
(Ophævet)
500
Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategori AM, A1, A2 og A
525
Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategori B
550
Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategorierne B, B/E, C1, C, C1/E, C/E, D1, D, D1/E og D/E

«