Senere ændringer til forskriften
Links til EU direktiver, jf. note 1
32014L0045
 
32014L0047
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 MINDSTEKRAV VEDRØRENDE PRØVNINGENS INDHOLD OG ANBEFALEDE METODER
Bilag 2 MINDSTEKRAV TIL INDHOLDET AF EN SYNSRAPPORT
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer1)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 548 af 24. maj 2013 og bekendtgørelse nr. 706 af 26. maj 2016, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 1, stk. 2, § 4, stk. 1, § 5, stk. 2, § 12 og § 13, stk. 3, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, og § 70, stk. 3, § 118, stk. 9, 1. pkt., og § 124 q i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, som ændret ved lov nr. 1557 af 19. december 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 453 af 11. maj 2017 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter:«

2. I § 1 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ved typegodkendelsen eller godkendelsen attesteres, at køretøjet opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav som omhandlet i direktiv 2002/24/EF, direktiv 2003/37/EF og direktiv 2007/46/EF.«

3. § 19, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Et fabriksnyt, standardtypegodkendt eller anmeldt EF-typegodkendt køretøj kræves ikke godkendt ved syn inden ibrugtagning. Følgende køretøjer skal dog altid fremstilles til syn, medmindre godkendelsen omfatter køretøjets anvendelse:

1) Køretøjer, som på ikke uvæsentlig måde afviger fra godkendelsen med hensyn til konstruktion, indretning og udstyr.

2) Køretøjer, som ønskes anvendt til

a) øvelseskørsel,

b) slæbning, eller

c) udrykningskørsel.

3) Køretøjer, som ønskes anvendt til erhvervsmæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxiloven til

a) taxikørsel,

b) limousinekørsel, eller

c) kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører med hjemmel i lov.

4) Køretøjer, som ønskes anvendt til

a) ambulancekørsel eller

b) buskørsel, herunder rutekørsel.«

4. § 23, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Hvis køretøjets anvendelse er ændret, har køretøjets ejer (bruger) pligt til at fremstille køretøjet til syn og få det godkendt, inden det tages i brug til

1) erhvervsmæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxiloven til

a) taxikørsel,

b) limousinekørsel, eller

c) kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører med hjemmel i lov,

2) ambulancekørsel,

3) buskørsel, herunder rutekørsel,

4) udlejning uden fører,

5) øvelseskørsel,

6) slæbning (kun for bjærgningskøretøj) eller

7) udrykningskørsel, jf. dog stk. 3.«

5. I § 25 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ubelæsset kørsel med uregistreret påhængskøretøj og/eller uregistreret trækkende køretøj forsynet med prøveskilt/prøvemærke er tilladt i de tilfælde, der er omfattet af § 79, stk. 2, i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, såfremt koblingsdelene passer til gensidig sammenkobling, og sammenkoblingen i øvrigt er forsvarlig, jf. færdselslovens § 67, stk. 3.«

6. I § 32, stk. 3, ændres »jf. § 35, stk. 8« til: »jf. § 35, stk. 10«.

7. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:

»§ 34 a. I følgende køretøjer skal en synsrapport svarende til det seneste regelmæssige syn eller en kopi heraf eller, i tilfælde af en elektronisk udstedt synsrapport, en certificeret eller original udskrift af denne rapport og rapporten fra det seneste syn ved vejsiden opbevares om bord på køretøjet, når den forligger:

1) Motorkøretøjer konstrueret og fremstillet til befordring af personer og deres bagage med mere end otte siddepladser foruden førerens siddeplads – køretøjsklasse M2 og M3, jf. bilag 1, afsnit 1.03 punkt 022 og 023 i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.

2) Motorkøretøjer konstrueret og fremstillet til godstransport med en totalvægt på over 3,5 ton – køretøjsklasse N2 og N3, jf. bilag 1, afsnit 1.03 punkt 025 og 026 i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.

3) Påhængsvogne konstrueret og fremstillet til godstransport eller personbefordring såvel som til personers ophold og med en totalvægt på over 3,5 ton – køretøjsklasse O3 og O4, jf. bilag 1, afsnit 1.03 punkt 113 og 114 i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.

Stk. 2. Elektronisk bevis for de i stk. 1 nævnte syn accepteres, når oplysninger herom er tilgængelige.«

8. § 35 affattes således:

»§ 35. Synsvirksomheden kontrollerer, om køretøjet er i forskriftsmæssig stand, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 2. Et køretøj, der skal (om)synes, skal være i en sådan stand, herunder rengjort, at synet kan gennemføres uden vanskelighed.

Stk. 3. Et påhængskøretøj skal altid fremstilles tilkoblet et egnet trækkende køretøj, selv om det kun er påhængskøretøjet, der skal (om)synes.

Stk. 4. Ejere og førere af de i § 34a, stk. 1, nævnte køretøjer, der underkastes et syn ved vejsiden, skal samarbejde med kontrolmyndighederne og give adgang til køretøjet, dets dele og al relevant dokumentation med henblik på synet.

Stk. 5. Køretøjet kan kræves adskilt eller belæsset, hvis dette er nødvendigt af hensyn til (om)synets gennemførelse eller for bedømmelsen af køretøjets egenskaber. Syn udføres ved hjælp af eksisterende teknikker og udstyr og for periodiske syn uden brug af værktøj til at afmontere eller fjerne nogen del af køretøjet. For hvert kontrolpunkt indeholder bilag 1 en liste over mulige mangler og deres alvorsgrad.

Stk. 6. De mangler, der konstateres under et periodisk syn, klassificeres i en af følgende grupper:

1) Mindre mangler, som ikke har væsentlig indflydelse på køretøjets sikkerhed eller indvirkning på miljøet, og andre mindre uoverensstemmelser.

2) Væsentlige mangler, som kan påvirke køretøjets sikkerhed eller have indvirkning på miljøet eller udsætte andre trafikanter for risiko, og andre mere alvorlige uoverensstemmelser.

3) Farlige mangler, som udgør en direkte og umiddelbar risiko for trafiksikkerheden eller har indvirkning på miljøet, som berettiger et forbud mod anvendelse af køretøjet på offentlige veje.

Stk. 7. Under synet skal der som hovedregel foretages en prøvekørsel, hvor køretøjet føres af synsvirksomhedens personale. Fremstilleren kan deltage i prøvekørslen. Ved prøvekørsel med køretøj, der er registreret til transport af farligt gods, kan det kræves, at fremstilleren deltager i prøvekørslen.

Stk. 8. Hvis køretøjet er eller tidligere har været registreret her i landet, skal synsvirksomheden kontrollere, at det fremstillede køretøj er identisk med det senest registrerede. Hvis køretøjet er ombygget, skal det kontrolleres, om der herved er foretaget sådanne ændringer af køretøjet, at der indtræder registreringsafgiftspligt. Hvis dette er tilfældet, eller der er tvivl herom, skal køretøjet henvises til SKAT. Hvis køretøjet godkendes, før SKAT har truffet afgørelse, skal dette indberettes til SKAT.

Stk. 9. Ved syn af en brugt lastbil eller en brugt personbil til flere end 9 personer (bus), som skal være forsynet med hastighedsbegrænser jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, og som ikke er synet og godkendt inden for de seneste 6 måneder, skal synsvirksomheden kontrollere hastighedsbegrænserens funktion,

1) enten ved at modtage dokumentation for, at hastighedsbegrænseren er kontrolleret inden for 6 måneder før synsdatoen i form af en af Rigspolitiet godkendt attest udstedt af et værksted, der er autoriseret til at installere, justere og plombere hastighedsbegrænsere, eller

2) ved at afprøve hastighedsbegrænseren ved hjælp af et prøveapparat, der aflæser kontrolapparatets (fartskriverens) konstant og simulerer hastighedssignal.

Stk. 10. Hvis køretøjet er indført brugt fra udlandet, og der er dokumentation for, at køretøjet er godkendt ved syn, jf. § 32, stk. 3, skal synsvirksomheden alene kontrollere, at køretøjets konstruktion og udstyr opfylder gældende bestemmelser, men ikke køretøjets vedligeholdelsesstand.«

9. § 36 affattes således:

»§ 36. Synsvirksomheden udsteder i forbindelse med syn, omsyn og genfremstilling en synsrapport, på hvilken ét af følgende synsresultater noteres:

1) Køretøjet er godkendt.

2) Køretøjet er betinget godkendt.

3) Køretøjet kan godkendes efter omsyn.

4) Køretøjet er ikke godkendt.

5) Ufuldstændigt syn.

Stk. 2. Synsresultatet »Køretøjet er betinget godkendt« må dog normalt ikke benyttes ved omsyn og genfremstilling.

Stk. 3. Synsresultatet »ufuldstændigt syn« anvendes, når et syn er påbegyndt, men ikke afsluttet. Synsresultatet indberettes til Færdselsstyrelsens synsdatabase, og der udstedes en synsrapport, når det er muligt, hvorpå der anføres »Ufuldstændigt syn«. Det ufuldstændige syn kan påklages til Færdselsstyrelsen, jf. § 74.

Stk. 4. Det skal fremgå af synsrapporten, om der er givet tilladelse til genfremstilling, om omsyn kun kan ske hos en synsvirksomhed, samt om der er stillet vilkår for kørsel eller er udstedt kørselsforbud. Hvis køretøjet er godkendt i henhold til § 35, stk. 10, skal dette anføres på synsrapporten.

Stk. 5. Alle konstaterede fejl ved køretøjet skal anføres i synsrapporten. Hvis køretøjet er i så dårlig stand, at en udtømmende opregning af samtlige konstaterede fejl vil være ekstraordinært tidskrævende, eller hvis en tilbundsgående undersøgelse vil kræve yderligere rengøring af køretøjet, skal dog kun de væsentligste og mest iøjnefaldende fejl anføres i synsrapporten. Synsrapporten skal i disse tilfælde indeholde oplysning om, at den ikke er udtømmende.

Stk. 6. Afgørelsen »Omsyn kan kun ske hos en synsvirksomhed« skal altid træffes for køretøjskategorier, der efter reglerne i § 29 kun kan omsynes hos en synsvirksomhed. Afgørelsen kan derudover kun træffes, hvis årsagen til, at køretøjet ikke kan godkendes, er

1) manglende dokumenter,

2) fejl, som medfører, at synet ikke kan gennemføres, eller

3) fejl vedrørende regler, hvis opfyldelse er en forudsætning for køretøjets godkendelse med ændret indretning og udstyr mv. med ændret art og anvendelse eller til særlig transport, jf. §§ 22-24.

Stk. 7. Synsrapporten skal udleveres til fremstilleren af køretøjet umiddelbart efter (om)synet eller genfremstillingen.

Stk. 8. Oplysningerne i synsrapporten skal indberettes til Færdselsstyrelsen umiddelbart efter (om)synet eller genfremstillingen.«

10. Efter § 36 indsættes:

»§ 36 a. Synsvirksomheden, der har udført et syn af et køretøj, udsteder en synsrapport for dette køretøj, som mindst angiver de standardiserede elementer fra de respektive harmoniserede EU- koder, der er fastsat i bilag 2.

Stk. 2. Et køretøj, med mangler i mere end en gruppe af de i § 35, stk. 6, anførte mangler, klassificeres i den gruppe, der svarer til den alvorligste mangel.

Stk. 3. I tilfælde af omregistrering af et køretøj, der allerede er registreret i en anden EU medlemsstat, anerkendes en synsrapport udstedt af denne anden medlemsstat på samme måde, som hvis synsrapporten havde været udstedt af en godkendt dansk (om)synsvirksomhed, forudsat at synsrapporten stadig er gyldig med hensyn til kontrolhyppigheden efter danske regler.

Synsattest

§ 36 b. Synsvirksomheden, der har foretaget et periodisk syn af et køretøj, som er registreret i Danmark, skal fremlægge en attest, såsom en påtegning i registreringsattesten, en selvklæbende mærkat, et certifikat eller anden lettilgængelig oplysning, for ethvert køretøj, som er godkendt ved periodisk syn. På attesten angives den dato, hvor det næste periodiske syn skal finde sted.«

11. I § 37, stk. 2, ændres »§ 36, stk. 3« til: »§ 36, stk. 5«.

12. I § 43, stk. 5, ændres »i henhold til § 35, stk. 8« til: »i henhold til § 35, stk. 10«.

13. I § 51, 1. pkt., ændres »35 år« til: »30 år«.

14. § 55, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Motorkøretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport i henhold til tilladelse efter taxiloven til

a) taxikørsel,

b) limousinekørsel, eller

c) kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører med hjemmel i lov.«

15. § 55, stk. 1, nr. 6, ophæves og i stedet indsættes:

»6) Motorkøretøjer, der anvendes til

a) ambulancekørsel eller

b) buskørsel, herunder rutekørsel.«

16. § 55, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

17. I § 55, stk. 4, ændres »40 år« til: »35 år«.

18. I § 57, stk. 3, ændres »i henhold til § 35, stk. 8,« til: »i henhold til § 35, stk. 10,«.

19. I § 59 ændres »EF-direktiv 2009/40/EF« til: »EU-direktiv 2014/45/EU«.

20. I § 59 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For køretøjer, der er omfattet af stk. 1, med undtagelse af klasse L3e og L4e med en slagvolumen på over 125 cm3, skal synsvirksomheden sikre, at den tekniske kontrol mindst omfatter de områder, der er omhandlet i bilag 1, punkt 2.«

21. § 75, stk. 1, affattes således:

»Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1-2, § 9, stk. 2, § 10, § 11,stk. 6, § 14, stk. 4-5, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1-3, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1-2, § 25, § 34 a, § 35, stk. 4, § 42, § 45, stk. 2-3, § 49, § 51, § 52, stk. 3, og § 62, stk. 2.«

22. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

23. Bilag 2 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bekendtgørelsens § 1, nr. 6-8, 10, 12, 18-20 og 22-23, træder i kraft den 20. maj 2018.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 633 af 19. maj 2017 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer ophæves.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 19. december 2017

Carsten Falk Hansen

/ Stefan Søsted


Bilag 1

MINDSTEKRAV VEDRØRENDE PRØVNINGENS INDHOLD OG ANBEFALEDE METODER

1. GENERELT

I dette bilag beskrives de køretøjssystemer og -komponenter, der skal kontrolleres, de metoder, der anbefales anvendt til at kontrollere dem, og de kriterier, der skal anvendes til at fastslå, om køretøjets tilstand kan godkendes.

Prøvningen skal mindst omfatte de i skemaet i nedenstående punkt 3 anførte punkter, forudsat at disse vedrører udstyr, som findes i køretøjet, der prøves i den pågældende medlemsstat. Kontrollen kan også omfatte en verifikation af, om det relevante køretøjs dele og komponenter svarer til de respektive krav vedrørende sikkerheds- og miljømæssige karakteristika, som var gældende på tidspunktet for godkendelse eller, hvis relevant, på tidspunktet for eftermontering.

Hvis køretøjets konstruktion betyder, at kontrolmetoderne fastsat i dette bilag ikke kan anvendes, udføres kontrollen i overensstemmelse med de anbefalede kontrolmetoder, som de kompetente myndigheder har accepteret. Den kompetente myndighed skal være overbevist om, at sikkerheds- og miljømæssige standarder overholdes.

Kontrol af alle de nedenfor anførte punkter betragtes som obligatorisk i forbindelse med en periodisk teknisk kontrol, med undtagelse af de punkter, der er markeret med »X«, og som vedrører køretøjets tilstand og dets egnethed til brug på vejen, men som ikke betragtes som væsentlig i forbindelse med en teknisk kontrol.

»Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes« gælder ikke, når der henvises til krav, som ikke var foreskrevet i den gældende lovgivning om godkendelse af køretøjer på tidspunktet for den første registrering eller den første ibrugtagning, eller kravene til eftermontering.

Hvis en prøvningsmetode angives som visuel, betyder det, at inspektøren foruden at se på punktet i givet fald også skal afprøve den pågældende anordning, vurdere støj herfra eller anvende andre passende metoder uden anvendelse af måleudstyr.

2. PRØVNINGENS OMFANG

Prøvningen skal mindst omfatte følgende områder:

0) Identifikation af køretøjer

1) Bremseudstyr

2) Styreapparat

3) Udsyn

4) Lygteudstyr og dele af det elektriske system

5) Aksler, hjul, dæk og affjedring

6) Chassis og dele fastgjort til chassis

7) Forskelligt udstyr

8) Gener

9) Yderligere kontrolpunkter for køretøjer til personbefordring i klasse M2 og M3

3. PRØVNINGENS INDHOLD OG METODER, VURDERING AF MANGLER VED KØRETØJER

Prøvningen skal mindst omfatte de punkter og benytte de minimumsstandarder og -metoder, der er anført i nedenstående tabel.

Hvad angår de systemer og komponenter, der skal kontrolleres for hvert køretøj, foretages en individuel vurdering af manglerne i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tabellen.

Punkt
Metode
Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes
Vurdering af mangler
 
Mindre
Væsent-lige
Farlige
0.
         
IDENTIFIKATION AF KØRETØJET
       
0.1. Nummerplader (hvis påbudt i henhold til kravene1
Visuel inspektion.
a) Nummerplade(r) mangler eller er så utilstrækkeligt fastgjort, at den/de kan forventes at falde af.
 
X
 
b) Påskrift mangler eller er ulæselig.
 
X
 
c) Ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer.
 
X
 
0.2. Køretøjets stel-/serienummer
Visuel inspektion.
a) Mangler eller forefindes ikke.
 
X
 
b) Ufuldstændigt, ulæseligt, tydeligvis forfalsket eller ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer.
 
X
 
c) Køretøjets registreringspapirer ulæselige eller indeholder skrivefejl.
X
   
1.
         
BREMSEUDSTYR
         
1.1.
         
Mekanisk tilstand og virkemåde
       
1.1.1. Pedalaksel til driftsbremse/håndbremseaksel
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet.
Bemærk: Køretøjer med servoforstærket bremseapparat bør undersøges med motoren slukket.
a) Aksel for stram.
 
X
 
b) For stort slid eller slør.
 
X
 
1.1.2. Pedalens/håndtagets tilstand og betjeningsanordningens vandring
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet.
Bemærk: Køretøjer med servoforstærket bremseapparat bør undersøges med motoren slukket.
a) For stor eller for lille uudnyttet vandring.
 
X
 
b) Betjeningsanordningen returnerer ikke korrekt.
X
   
Hvis funktionsdueligheden påvirkes.
 
X
 
 
c) Skridsikker belægning på bremsepedal mangler, sidder løst eller er slidt glat.
 
X
 
1.1.3. Vakuumpumpe eller kompressor og beholdere
Visuel inspektion af komponenterne under normalt arbejdstryk. Kontrollér, hvor lang tid det tager vakuummet eller lufttrykket at nå et sikkert arbejdstryk, og kontrollér funktionen af alarmanordningen, flervejssikkerhedsventilen og overtryksventilen.
a) Utilstrækkeligt lufttryk/vakuum til at aktivere bremsen mindst fire gange, efter at alarmanordningen har givet signal (eller trykmåleren er uden for det sikre område).
 
X
 
Mindst to gange, efter at alarmanordningen har givet signal (eller trykmåleren er uden for det sikre område).
   
X
b) For lang tid til opnåelse af sikkert arbejdstryk i forhold til kravene1.
 
X
 
c) Flervejssikkerhedsventil eller overtryksventil virker ikke.
 
X
 
d) Lækager, der bevirker et mærkbart trykfald, eller hørlig luftudsivning.
 
X
 
e) Ydre beskadigelse, som kan forventes at påvirke bremseapparatets funktion.
 
X
 
Nødbremsevirkning ikke opfyldt.
   
X
1.1.4. Trykmåler eller -indikator med alarmanordning ved for lavt tryk
Funktionel kontrol.
Trykmåler eller -indikator virker ikke korrekt eller er defekt.
X
   
Lavt tryk angives ikke.
 
X
 
1.1.5. Håndaktiveret bremseventil
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet.
a) Betjeningsanordning revnet, beskadiget eller for slidt.
 
X
 
b) Betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort på ventil eller ventil utilstrækkeligt fastgjort.
 
X
 
c) Løse tilslutninger eller utætheder i systemet.
 
X
 
 
d) Utilfredsstillende funktion.
 
X
 
1.1.6. Parkeringsbremseudløser, betjeningsarm, parkeringsbremsetandkrans, elektronisk parkeringsbremser
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet.
a) Tandkransen spærrer ikke tilstrækkeligt.
 
X
 
b) Slid på betjeningsarmens aksel eller spærreanordningen.
X
   
For stort slid.
 
X
 
c) For stor vandring i betjeningsarmen som tegn på forkert justering.
 
X
 
d) Udløser mangler, er beskadiget eller virker ikke.
 
X
 
e) Virker ikke korrekt, alarmanordning giver signal om defekt.
 
X
 
1.1.7. Ventiler (bremseventiler, styreventiler, regulatorer mv.)
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet.
a) Ventil beskadiget eller for stor luftudsivning.
 
X
 
Hvis funktionsdueligheden påvirkes.
   
X
b) For stort olieforbrug i kompressoren.
X
   
c) Ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret.
 
X
 
d) Udsivning af bremsevæske.
 
X
 
Hvis funktionsdueligheden påvirkes.
   
X
1.1.8. Koblinger til bremser på påhængskøretøj (elektriske og pneumatiske)
Afbryd og genetablér bremsesystemkobling mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet.
a) Tap eller selvlukkende ventil defekt.
X
   
Hvis funktionsdueligheden påvirkes.
 
X
 
b) Tap eller ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret.
X
   
Hvis funktionsdueligheden påvirkes.
 
X
 
c) For store utætheder.
 
X
 
Hvis funktionsdueligheden påvirkes.
   
X
d) Virker ikke korrekt.
 
X
 
Bremseaktivering påvirkes.
   
X
1.1.9. Ekstra trykluftbeholder
Visuel inspektion.
a) Beholder lettere beskadiget eller svagt tæret.
X
   
Beholder svært beskadiget, tæret eller utæt.
 
X
 
b) Aftapningsanordning påvirkes.
X
   
Aftapningsanordning virker ikke.
 
X
 
   
c) Beholder utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret.
 
X
 
1.1.10. Servobremseaggregat, hovedcylinder (hydrauliske systemer)
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt.
a) Servoforstærker defekt eller virker ikke.
 
X
 
Hvis den er ude af funktion.
   
X
b) Hovedcylinder defekt, men bremser kan stadig aktiveres
 
X
 
Hovedcylinder defekt eller utæt.
   
X
c) Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort, men bremser kan stadig aktiveres
 
X
 
Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort.
   
X
d) For lavt bremsevæskeniveau, under MIN-mærket.
X
   
For lavt bremsevæskeniveau, betydeligt under MIN-mærket.
 
X
 
Ingen bremsevæske synlig.
   
X
e) Dæksel på hovedcylinder mangler.
X
   
f) Kontrollampe for bremsevæske lyser eller er defekt.
X
   
g) Advarselsanordning for bremsevæskeniveau virker ikke korrekt.
X
   
1.1.11. Faste bremserør
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt.
a) Overhængende fare for svigt eller brud.
   
X
b) Utætheder i rør eller tilslutninger (trykluftsbremsesystemer).
 
X
 
Utætheder i rør eller tilslutninger (hydrauliske bremsesystemer)
   
X
c) Rør beskadigede eller stærkt tærede.
 
X
 
Bremsers funktion påvirkes i form af blokering eller overhængende risiko for udsivning.
   
X
d) Rør forkert monteret.
X
   
Risiko for beskadigelse.
 
X
 
1.1.12. Bremseslanger
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt.
a) Overhængende fare for svigt eller brud.
   
X
b) Slanger beskadigede, slidte, snoede eller for korte.
X
   
Slanger beskadigede eller slidte.
 
X
 
c) Utætheder i slanger eller tilslutninger (trykluftsbremsesystemer).
 
X
 
Utætheder i slanger eller tilslutninger (hydrauliske bremsesystemer).
   
X
d) Slanger spiles ud under tryk.
 
X
 
Indvendig fletforstærkning beskadiget
   
X
e) Slanger porøse.
 
X
 
1.1.13. Bremsebakker og -klodser
Visuel inspektion.
a) Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke nået).
 
X
 
Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke ikke synligt).
   
X
b) Bakke eller klods tilsmudset (olie, fedt osv.).
 
X
 
Bremsevirkning påvirkes.
   
X
c) Bakke eller klods mangler eller er forkert monteret.
   
X
1.1.14. Bremsetromler, bremseskiver
Visuel inspektion.
a) Tromle eller skive slidt.
 
X
 
Tromle eller skive stærkt slidt eller ridset, revnet, utilstrækkeligt fastgjort eller har brud.
   
X
b) Tromle eller skive tilsmudset (olie, fedt osv.).
 
X
 
Bremsevirkning påvirkes
   
X
c) Tromle eller skive mangler.
   
X
 
d) Ankerplade utilstrækkeligt fastgjort.
 
X
 
1.1.15. Bremsekabler, stænger, arme, forbindelsesled
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt.
a) Kabel beskadiget eller har knuder.
 
X
 
Bremsevirkning påvirkes.
   
X
b) Komponent stærkt slidt eller tæret.
 
X
 
Bremsevirkning påvirkes.
   
X
c) Løst kabel, stang eller forbindelsesled.
 
X
 
d) Kabelstyr defekt.
 
X
 
e) Bremsesystemets frie bevægelse begrænset.
 
X
 
f) Unormal bevægelse af arme/forbindelsesled som tegn på forkert justering eller stærkt slid.
 
X
 
1.1.16. Bremseaktuatorer (herunder fjederbremser og hydrauliske cylindre)
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt.
a) Aktuator revnet eller beskadiget.
 
X
 
Bremsevirkning påvirkes.
   
X
b) Aktuator utæt.
 
X
 
Bremsevirkning påvirkes.
   
X
c) Aktuator utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret.
 
X
 
Bremsevirkning påvirkes.
   
X
d) Aktuator stærkt tæret.
 
X
 
Kan forventes at revne.
   
X
e) For lille eller for stor vandring i arbejdsstempel eller membran.
 
X
 
Bremsevirkning påvirkes (manglende frigang).
   
X
f) Støvhætte beskadiget.
X
   
Støvhætte mangler eller er stærkt beskadiget.
 
X
 
1.1.17. Automatisk ventil for lastafhængig bremsekraftregulering
Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt.
a) Forbindelse defekt.
 
X
 
b) Forbindelse forkert justeret.
 
X
 
c) Ventil har sat sig fast eller virker ikke (ABS virker).
 
X
 
Ventil har sat sig fast eller virker ikke.
   
X
d) Ventil mangler (hvis påkrævet).
   
X
e) Dataplade mangler.
X
   
f) Data ulæselige eller ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
1.1.18. Justeringsanordninger og indikatorer
Visuel inspektion.
a) Justeringsanordning beskadiget, har sat sig fast eller bevæger sig unormalt, har stærkt slid eller er forkert justeret.
 
X
 
b) Justeringsanordning defekt.
 
X
 
c) Monteret eller udskiftet forkert.
 
X
 
1.1.19. Retarder-system (hvis monteret eller påbudt)
Visuel inspektion.
a) Løs forbindelse eller montering.
X
   
Hvis funktionsdueligheden påvirkes.
 
X
 
b) Systemet er tydeligvis defekt eller mangler.
 
X
 
1.1.20. Automatisk aktivering af anhængerbremser
Afbryd bremsekobling mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet.
Påhængskøretøjets bremse virker ikke automatisk, når koblingen er afbrudt.
   
X
1.1.21. Samlede bremseapparat
Visuel inspektion.
a) Andet bremseudstyr (f.eks. frostvæskepumpe, lufttørrer osv.) beskadiget udvendigt eller stærkt tæret på en måde, som påvirker bremseapparatet negativt.
 
X
 
Bremsevirkning påvirkes.
   
X
b) Udsivning af luft eller frostvæske.
X
   
Systemets funktionsduelighed påvirkes.
 
X
 
c) Enhver komponent, der er utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret.
 
X
 
d) Uforsvarlig ændring af en given komponent3.
 
X
 
Bremsevirkning påvirkes.
   
X
1.1.22. Prøvetilslutninger (hvis monteret eller påbudt)
Visuel inspektion.
a) Mangler.
 
X
 
b) Beskadigede.
X
   
Ubrugelige eller utætte.
 
X
 
1.1.23. Påløbsbremse
Visuel inspektion og aktivering.
Utilstrækkelig effektivitet.
 
X
 
1.2.
         
Driftsbremse — præstationer og virkning
       
1.2.1. Præstationer
Bremserne aktiveres gradvist op til maksimal bremsekraft under afprøvning på et bremsefelt, eller såfremt dette ikke er muligt under en testkørsel på vej.
a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul.
 
X
 
Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul.
   
X
b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen.
 
X
 
Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel for styrende akslers vedkommende.
   
X
c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug).
 
X
 
d) Funktionstid unormalt lang på et givet hjul.
 
X
 
e) Kraftige udsving i bremsevirkningen under hver hele hjulomdrejning.
 
X
 
1.2.2. Bremsevirkning
Prøvning på et bremsefelt, eller såfremt et sådant ikke kan anvendes af tekniske årsager under en prøvekørsel på vej ved anvendelse af en registrerende decelerationsmåler at fastlægge bremsekoefficienten i forhold til den højeste tilladte masse eller, når det drejer sig om sættevogne, til summen af det tilladte akseltryk.
Køretøjer eller et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3,5 ton skal afprøves i henhold til ISO-standard 21069 eller tilsvarende metoder.
Testkørsler på vej bør udføres under tørre vejrforhold på en flad, lige strækning.
Følgende minimumsbremsevirkninger opnås ikke (1):
1. Køretøjer, der er registreret første gang efter 1.1.2012: - Klasse M1: 58 %
- Klasse M2 og M3: 50 %
- Klasse N1: 50 %
- Klasse N2 og N3: 50 %
- Klasse O2, O3 og O4:
- for sættevogne:
45 % (2)
- for påhængskøretøjer med trækstang:
50 %
 
X
 
2. Køretøjer, der er registreret første gang før 1.1.2012:
- Klasse M1, M2 og M3: 50 % (3)
- Klasse N1: 45 %
- Klasse N2 og N3: 43 % (4)
- Klasse O2, O3 og O4: 40 % (5)
 
X
 
3. Andre klasser
Klasse L (begge bremser):
- Klasse L1e: 42 %
- Klasse L2e, L6e: 40 %
- Klasse L3e: 50 %
- Klasse L4e: 46 %
- Klasse L5e og L7e: 44 %
Klasse L (baghjulsbremse):
alle klasseer: 25 % af køretøjets samlede masse
 
X
 
Mindre end 50 % af de ovennævnte værdier er opnået.
   
X
1.3.
         
Nødbremse — præstationer og virkning (hvis der anvendes separate systemer)
1.3.1. Præstationer
Anvend den metode, der er beskrevet under punkt 1.2.1., hvis nødbremsesystemet er et separat system i forhold til driftsbremsesystemet.
a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul.
 
X
 
Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul.
   
X
b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen.
 
X
 
Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel, for styrende akslers vedkommende.
   
X
c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug).
 
X
 
1.3.2. Bremsevirkning
Anvend den metode, der er beskrevet under punkt 1.2.2., hvis nødbremsesystemet er et separat system i forhold til driftsbremsesystemet.
Bremsekraft under 50 % (6) af driftsbremsens virkning som fastlagt i punkt 1.2.2 i forhold til den tilladte totalvægt.
 
X
 
Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsevirkningsværdier er opnået.
   
X
1.4.
         
Parkeringsbremse — præstationer og virkning
     
1.4.1. Præstationer
Aktiver bremsen under afprøvning på et bremsefelt.
Bremsen virker ikke på den ene side, eller ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen.
 
X
 
Mindre end 50 % af de i punkt 1.4.2. nævnte bremsevirkningsværdier er opnået i forhold til køretøjets masse under prøvning.
   
X
1.4.2. Bremsevirkning
Prøvning på et bremsefelt. Hvis dette ikke er muligt, så afprøvning på vej, enten ved anvendelse af en indikerende eller registrerende decelerationsmåler, eller når køretøjet befinder sig på en bakke med en kendt hældning.
Bremsekoefficienten er ikke, for alle køretøjer, mindst 16 % i forhold til den tilladte totalvægt; eller for motorkøretøjer mindst 12 % i forhold til køretøjets tilladte vogntogsvægt, idet den højeste værdi lægges til grund.
 
X
 
Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsevirkningsværdier er opnået.
   
X
1.5. Retarders ydeevne
Visuel inspektion, og afprøv om muligt, om systemet virker.
a) Bremsevirkning ikke gradvis (gælder ikke motorbremse).
 
X
 
b) Systemet virker ikke.
 
X
 
1.6. Blokeringsfri bremser (ABS)
Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade.
a) Advarselsanordning virker ikke korrekt.
 
X
 
b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet.
 
X
 
c) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede.
 
X
 
d) Ledningsnet beskadiget.
 
X
 
e) Andre komponenter mangler eller er beskadigede.
 
X
 
f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
1.7. Elektronisk bremsesystem (EBS)
Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade.
a) Advarselsanordning virker ikke korrekt.
 
X
 
b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet.
 
X
 
c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
1.8. Bremsevæske
Visuel inspektion.
Bremsevæsken forurenet eller med bundfald.
 
X
 
Overhængende fare for svigt.
   
X
2.
         
STYREAPPARAT
         
2.1.
         
Mekanisk tilstand
         
2.1.1. Styreapparatets tilstand
Drej rattet fra yderstilling til yderstilling, når køretøjet står over en grav eller på en lift med hjulene fri fra jorden eller på drejeplader. Visuel inspektion af aktiveringen af styreapparatet.
a) Modstand ved ratdrejning.
 
X
 
b) Styreaksel snoet eller splines slidte.
 
X
 
Funktionsduelighed påvirkes.
   
X
c) Styreaksel stærkt slidt.
 
X
 
Funktionsduelighed påvirkes.
   
X
d) For stor vandring i styreaksel.
 
X
 
Funktionsduelighed påvirkes.
   
X
e) Udsivning.
X
   
Dråbedannelse.
 
X
 
2.1.2. Fastgørelse af styrehus
Drej rattet/styret med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af fastgørelsen af styrehuset til chassiset.
a) Styrehus ikke korrekt fastgjort.
 
X
 
Monteringsdele sidder løst i farlig grad eller synlige slidspor mod chassis og karrosseri.
   
X
b) Udvidede fastgørelseshuller i chassis.
 
X
 
Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad.
   
X
c) Fastgørelsesbolte mangler eller har brud.
 
X
 
Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad.
   
X
d) Styrehus har brud.
 
X
 
Husets stabilitet eller fastgørelse påvirkes.
   
X
2.1.3. Styreapparatets deles tilstand
Bevæg rattet med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed.
a) Relativ bevægelse mellem dele, som bør udbedres.
 
X
 
For stor vandring eller sandsynlighed for at ville løsnes.
   
X
b) For stort slid ved samlinger.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for at ville løsnes.
   
X
c) Brud på eller deformation af en given del.
 
X
 
Funktionsduelighed påvirkes.
   
X
d) Låseanordninger mangler.
 
X
 
e) Skævhed i dele (f.eks. forbindelsesstang eller styrestang).
 
X
 
f) Uforsvarlig ændring3.
 
X
 
Funktionsduelighed påvirkes.
   
X
g) Støvhætte beskadiget eller forringet.
X
   
Støvhætte mangler eller er i alvorligt forringet tilstand.
 
X
 
2.1.4. Aktivering af styreapparatets dele
Bevæg rattet med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed.
a) Bevægende styredele rammer en fastmonteret del af chassiset.
 
X
 
b) Styrestop fungerer ikke eller mangler.
 
X
 
2.1.5. Servostyring
Undersøg styreapparatet for udsivning, og kontrollér væskestanden i hydraulikvæskebeholderen (hvis synlig). Kontrollér, at servostyringssystemet virker med hjulene på jorden og motoren kørende.
a) Væskeudsivning eller funktionsduelighed påvirkes.
 
X
 
b) Utilstrækkelig mængde væske (under MIN-mærket).
X
   
Utilstrækkelig beholder.
 
X
 
c) Anordning virker ikke.
 
X
 
Styreevne påvirkes.
   
X
d) Anordning har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort.
 
X
 
Styreevne påvirkes.
   
X
e) Skævhed i eller tilsmudsning af komponenter.
 
X
 
Styreevne påvirkes.
   
X
f) Uforsvarlig ændring3.
 
X
 
Styreevne påvirkes.
   
X
g) Kabler/slanger beskadigede eller stærkt tærede.
 
X
 
Styreevne påvirkes.
   
X
2.2.
         
Rat, ratsøjle og styr
       
2.2.1. Rattets/styrets tilstand
Skub og træk i rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet/styret i forskellige retninger i rette vinkler i forhold til ratsøjlen/gaflerne, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af slør og forbindelsesslangers eller kardanleds tilstand.
a) Relativ bevægelse mellem rat og ratsøjle som tegn på løshed.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for at ville løsnes.
   
X
b) Fastholdelsesanordning på ratnav mangler.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for at ville løsnes.
   
X
c) Brud på eller løshed i ratnav, ratkrans eller rateger.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for at ville løsnes.
   
X
2.2.2. Ratsøjle/kardanled og styretøjsdæmpere
Skub og træk i rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet/styret i forskellige retninger i rette vinkler i forhold til ratsøjlen/gaflerne, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af slør og forbindelsesslangers eller kardanleds tilstand.
a) For stor vandring op eller ned i midten af rattet.
 
X
 
b) For stor vandring i toppen af ratsøjlen radiært fra ratsøjlens akse.
 
X
 
c) Forbindelsesslanger i forringet tilstand.
 
X
 
d) Fastgørelse defekt.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for at ville løsnes.
   
X
e) Uforsvarlig ændring3
   
X
2.3. Slør i styreapparat
Drej let på rattet med uret og mod uret så langt som muligt uden at bevæge hjulene, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene, om muligt med motoren kørende (for køretøjer med servostyring) og hjulene pegende lige frem. Visuel inspektion af frigang.
For kraftig frigang i rattet (f.eks. bevægelse af et punkt på ratkransen med mere end en femtedel af rattets diameter eller manglende overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
Styreevnens sikkerhed påvirkes.
   
X
2.4. Sporing af hjul (X)2
Kontrollér sporingen af de styrende hjul med egnet udstyr.
Sporing ikke i overensstemmelse med køretøjsfabrikantens data eller krav1.
X
   
Ligeudkørsel påvirkes; retningsstabilitet påvirkes.
 
X
 
2.5. Drejeled på påhængskøretøjs styrende aksel
Visuel inspektion eller anvendelse af specialtilpasset ratslørsmåler.
a) Komponent lettere beskadiget.
 
X
 
Komponent svært beskadiget eller revnet.
   
X
b) For stort slid.
 
X
 
Ligeudkørsel påvirkes; retningsstabilitet påvirkes.
   
X
c) Fastgørelse defekt.
 
X
 
Fastgørelse påvirkes i alvorlig grad.
   
X
2.6. Elektronisk servostyring (EPS)
Visuel inspektion og kontrol af overensstemmelse mellem rattets vinkel og hjulenes vinkel, når motoren startes og slukkes, og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade.
a) Fejlindikatorlampen for elektronisk servostyring giver signal om en given fejl i systemet.
 
X
 
b) Uoverensstemmelse mellem rattets vinkel og hjulenes vinkel.
 
X
 
Styreevne påvirkes.
   
X
c) Servoforstærkning virker ikke.
 
X
 
d) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
3.
         
UDSYN
         
3.1. Synsfelt
Visuel inspektion fra førersædet.
Hindring inden for førerens synsfelt, som i væsentlig grad påvirker dennes udsyn foran eller til siderne (uden for området, der rengøres af forrudeviskere).
X
   
Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle er ikke synlige.
 
X
 
3.2. Rudernes tilstand
Visuel inspektion.
a) Revnet eller misfarvet rude eller gennemsigtigt panel (hvis tilladt) (uden for området, der rengøres af forrudeviskere).
X
   
Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle er ikke synlige.
 
X
 
b) Rude eller gennemsigtigt panel (herunder reflekterende eller farvet folie), som ikke opfylder specifikationerne i kravene1 (uden for området, der rengøres af forrudeviskere).
X
   
Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle ikke synlige.
 
X
 
c) Rude eller gennemsigtigt panel i uacceptabel stand.
 
X
 
Udsynet hæmmes i høj grad inden for området, der rengøres af forrudeviskere.
   
X
3.3. Førerspejle eller spejlanordninger
Visuel inspektion.
a) Spejl eller anordning mangler eller er ikke monteret i henhold til kravene1. (mindst to førerspejle står til rådighed).
 
X
 
Færre end to førerspejle står til rådighed.
 
X
 
b) Spejl eller anordning lettere beskadiget eller sidder løst.
X
   
Spejl eller anordning virker ikke, er svært beskadiget, sidder løst eller er utilstrækkeligt fastgjort.
 
X
 
c) Nødvendigt synsfelt ikke dækket.
 
X
 
3.4. Forrudeviskere
Visuel inspektion og aktivering.
a) Viskere fungerer ikke eller mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
b) Viskerblad defekt.
X
   
Viskerblad mangler eller er tydeligvis defekt.
 
X
 
3.5. Forrudevaskere
Visuel inspektion og aktivering.
Vaskere virker ikke tilfredsstillende (manglende sprinklervæske, men pumpen virker; eller sprinklerdyser ikke korrekt indstillet).
X
   
Vaskere virker ikke.
 
X
 
3.6. Afdugningsanlæg (X)2
Visuel inspektion og aktivering.
Anlæg virker ikke eller er tydeligvis defekt.
X
   
4.
         
LYGTER, LYSSIGNALER, REFLEKSANORDNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR
4.1.
         
Forlygter
         
4.1.1. Tilstand og virkemåde
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lygte/lyskilde defekt eller mangler (ved flere lygter/lyskilder: for LED: op til 1/3 virker ikke).
X
   
Ved enkelt lygte/lyskilde: for LED: udsyn påvirkes i alvorlig grad.
 
X
 
b) Lygte (parabol og glas) lidt defekt.
X
   
Lygte (parabol og glas) svært defekte eller mangler.
 
X
 
c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort.
 
X
 
4.1.2. Indstilling
Undersøg hver forlygtes horisontale lysstråle ved nærlys ved hjælp af et lygteindstillingsapparat eller en skærm eller ved anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade.
a) Forlygtes lysstråle overholder ikke de fastsatte grænseværdier i kravene1.
 
X
 
b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
4.1.3. Afbrydere
Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade.
a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene1 (antal forlygter, der tænder samtidig).
X
   
Forlygternes maksimalt tilladte lysstyrke overskrides.
 
X
 
b) Betjeningsanordnings funktion forringet.
 
X
 
c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
4.1.4. Opfyldelse af kravene1
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
b) Produkter på glasset eller lyskilden, som tydeligvis mindsker lysstyrken eller ændrer farven af det udsendte lys.
 
X
 
c) Lyskilde og lygte passer ikke sammen.
 
X
 
4.1.5. Indstillingsanordning (hvis påbudt)
Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade.
a) Anordning virker ikke.
 
X
 
b) Manuel anordning kan ikke betjenes fra førersædet.
 
X
 
c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
4.1.6. Forlygteviskere (hvis påbudt)
Visuel inspektion og aktivering, hvis muligt.
Anordning virker ikke.
X
   
For gasudladningslamper.
 
X
 
4.2.
         
Positionslygter for og bag, sidemarkeringslygter, endemarkeringslygter og dagslyslamper
4.2.1. Tilstand og virkemåde
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lyskilde defekt.
 
X
 
b) Glas defekt.
 
X
 
c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort.
X
   
Meget alvorlig risiko for, at den falder af.
 
X
 
4.2.2. Afbrydere
Visuel inspektion og aktivering.
a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
Baglygter samt sidemarkeringslygter kan afbrydes, når forlygter er tændt.
 
X
 
b) Betjeningsanordnings funktion forringet.
 
X
 
4.2.3. Opfyldelse af kravene1.
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke.
 
X
 
b) Produkter på glasset eller lyskilden, som mindsker lysstyrken eller ændrer farven af det udsendte lys.
X
   
Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke.
 
X
 
4.3.
         
Stoplygter
         
4.3.1. Tilstand og virkemåde
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lyskilde defekt (arrangementer med flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke).
X
   
Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker.
 
X
 
Ingen lyskilde fungerer.
   
X
b) Lettere defekt glas (ingen indvirkning på lys, der udsendes).
X
   
Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes).
 
X
 
c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort.
X
   
Meget alvorlig risiko for, at den falder af.
 
X
 
4.3.2. Afbrydere
Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade.
a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Forsinket tænding.
 
X
 
Virker slet ikke.
   
X
b) Betjeningsanordnings funktion forringet.
 
X
 
c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
d) Katastrofebremselyset fungerer ikke eller fungerer ikke korrekt.
 
X
 
4.3.3. Opfyldelse af kravene1.
Visuel inspektion og aktivering.
Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke.
 
X
 
4.4.
         
Retningsviserblinklygter og havariblink
     
4.4.1. Tilstand og virkemåde
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lyskilde defekt (arrangementer med flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke).
X
   
Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker.
 
X
 
b) Lettere defekt glas (det udsendte lys påvirkes ikke).
X
   
Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes).
 
X
 
c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort.
X
   
Meget alvorlig risiko for, at den falder af.
 
X
 
4.4.2. Afbrydere
Visuel inspektion og aktivering.
Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Virker ikke.
 
X
 
4.4.3. Opfyldelse af kravene1
Visuel inspektion og aktivering.
Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
4.4.4. Blinkfrekvens
Visuel inspektion og aktivering.
Blinkfrekvens ikke i overensstemmelse med kravene1 (frekvensen afviger mere end 25 %).
X
   
4.5.
         
Tågelygter for og bag
       
4.5.1. Tilstand og virkemåde
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lyskilde defekt (ved flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke).
X
   
Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker.
 
X
 
b) Lettere defekt glas (det udsendte lys påvirkes ikke).
X
   
Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes).
 
X
 
c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort.
X
   
Meget alvorlig risiko for, at den falder af eller blænder modkørende trafik.
 
X
 
4.5.2 Indstilling (X)2
Ved aktivering og brug af lygteindstillingsapparat.
Tågeforlygtes horisontale indstilling forkert, når lysstrålen har en afskæringslinje (afskæringslinje for lav).
X
   
Afskæringslinje højere end for nærlyslygter.
 
X
 
4.5.3. Afbrydere
Visuel inspektion og aktivering.
Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Virker ikke.
 
X
 
4.5.4. Opfyldelse af kravene1
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
4.6.
         
Baklygter
         
4.6.1. Tilstand og virkemåde
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lyskilde defekt.
X
   
b) Glas defekt.
X
   
c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort.
X
   
Meget alvorlig risiko for, at den falder af.
 
X
 
4.6.2. Opfyldelse af kravene1
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
4.6.3. Afbrydere
Visuel inspektion og aktivering.
Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Baklygte kan tændes, uden at køretøjet er sat i bakgear.
 
X
 
4.7.
         
Bagnummerpladelygte
       
4.7.1. Tilstand og virkemåde
Visuel inspektion og aktivering.
a) Lygte kaster lys direkte bagud eller afgiver hvidt lys bagud.
X
   
b) Lyskilde defekt. (Arrangementer med flere lyskilder).
Lyskilde defekt. (Arrangementer med en enkelt
X
   
lyskilde).
 
X
 
c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort.
X
   
Meget alvorlig risiko for, at den falder af.
 
X
 
4.7.2. Opfyldelse af kravene1
Visuel inspektion og aktivering.
System virker ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
4.8.
         
Refleksanordninger, (retroreflekterende) synlighedsmærkninger og markeringsplader bag
4.8.1. Tilstand
Visuel inspektion.
a) Reflekterende udstyr defekt eller beskadiget.
X
   
Refleksvirkningen påvirkes.
 
X
 
b) Refleks ikke forsvarligt fastgjort.
X
   
Kan forventes at falde af.
 
X
 
4.8.2. Opfyldelse af kravene1
Visuel inspektion.
Anordning, reflekteret farve eller position ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Manglende eller reflekterende rød farve fremad eller hvid farve bagud.
 
X
 
4.9.
         
Påkrævede signallamper for belysningsudstyr
     
4.9.1. Tilstand og virkemåde
Visuel inspektion og aktivering.
Virker ikke.
X
   
Virker ikke for fjernlyslygte eller tågebaglygte.
 
X
 
4.9.2. Opfyldelse af kravene1
Visuel inspektion og aktivering.
Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
4.10. Elektriske forbindelser mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøj eller sættevogn
Visuel inspektion. Undersøg om muligt forbindelsens elektriske gennemgang.
a) Faste dele ikke forsvarligt fastgjort.
X
   
Løs stikkontakt.
 
X
 
b) Beskadiget eller forringet isolering.
X
   
Kan forventes at forårsage en kortslutning.
 
X
 
c) Påhængskøretøjs eller trækkende køretøjs elektriske forbindelser virker ikke korrekt.
 
X
 
Påhængskøretøjets stoplys virker slet ikke.
   
X
4.11. Ledningsnet
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift, herunder også inde i motorrummet (hvis relevant).
a) Ledningsnet utilstrækkeligt eller uforsvarligt fastgjort.
X
   
Fastgørelsesdele sidder løst, berører skarpe kanter, konnektorer kan forventes at blive afbrudt.
 
X
 
Ledningsnet kan forventes at berøre varme dele, roterende dele eller stel, konnektorer kan forventes at blive afbrudt (relevante dele til bremser og styreapparat).
   
X
b) Ledningsnet i lettere forringet tilstand.
X
   
Ledningsnet i stærkt forringet tilstand.
 
X
 
Ledningsnet i ekstremt forringet tilstand (relevante dele til bremser og styreapparat).
   
X
c) Beskadiget eller forringet isolering.
X
   
Kan forventes at forårsage en kortslutning.
 
X
 
Overhængende risiko for brand og gnistdannelse.
   
X
4.12. Ikkeobligatoriske lygter og refleksanordninger (X)2
Visuel inspektion og aktivering.
a) En lygte/refleksanordning monteret i strid med kravene1.
X
   
Udsender/reflekterer rødt lys fremad eller hvidt lys bagud.
 
X
 
b) Lygtefunktion ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Antallet af forlygter, som virker samtidig, gør, at den tilladte lysstyrke overskrides; udsender rødt lys fremad eller hvidt lys bagud.
 
X
 
c) Lygte/refleksanordning ikke forsvarligt fastgjort.
X
   
Meget alvorlig risiko for, at den falder af.
 
X
 
4.13. Batteri(er)
Visuel inspektion.
a) Utilstrækkeligt fastgjort.
X
   
Ikke korrekt fastgjort. Kan forventes at forårsage en kortslutning.
 
X
 
b) Udsivning.
X
   
Udslip af farlige stoffer.
 
X
 
c) Afbryder defekt (hvis påbudt).
 
X
 
d) Sikringer defekte (hvis påbudt).
 
X
 
e) Utilstrækkelig ventilation (hvis påbudt).
 
X
 
5.
         
AKSLER, HJUL, DÆK OG AFFJEDRING
       
5.1.
         
Aksler
         
5.1.1. Aksler
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton.
a) Brud på eller krum aksel.
   
X
b) Utilstrækkelig fastgørelse til køretøjet.
 
X
 
Stabiliteten forringes; funktionsduelighed påvirkes. For stor bevægelse i forhold til anordningerne.
   
X
c) Uforsvarlig ændring3.
 
X
 
Stabiliteten påvirkes, funktionsduelighed påvirkes, utilstrækkelig afstand til andre køretøjsdele eller kørebanen.
   
X
5.1.2. Stubaksler
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. Påvirk hvert hjul med en lodret eller vandret kraft og bemærk, hvor stor bevægelsen mellem akselstang og stubaksel er.
a) Brud på stubaksel.
   
X
b) For stort slid på drejetap og/eller bøsninger.
 
X
 
Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes.
   
X
c) For stor bevægelse mellem stubaksel og akselstang.
 
X
 
Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes.
   
X
d) Stubakseltap sidder løst på akslen.
 
X
 
Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes.
   
X
5.1.3. Hjullejer
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. Vug hjulet eller påvirk hvert hjul med en vandret kraft og bemærk, hvor meget hjulet løftes i forhold til stubakslen.
a) For stort slør i et hjulleje.
 
X
 
Retningsstabilitet påvirkes; fare for sammenbrud.
   
X
b) Hjulleje for stramt eller blokeret.
 
X
 
Fare for overophedning; fare for sammenbrud.
   
X
5.2.
         
Hjul og dæk
         
5.2.1. Hjulnav
Visuel inspektion.
a) Hjulmøtrikker eller -bolte mangler eller sidder løst.
 
X
 
Fastgørelsesdel mangler eller er løs i en sådan grad, at trafiksikkerheden påvirkes i meget alvorlig grad.
   
X
b) Nav slidt eller beskadiget.
 
X
 
Nav slidt eller beskadiget på en sådan måde, at en forsvarlig fastgørelse af hjul er påvirket.
   
X
5.2.2. Hjul
Visuel inspektion af begge sider af hvert hjul, når køretøjet står over en grav eller på en lift.
a) Ethvert brud eller enhver svejsedefekt.
   
X
b) Ringe til fastgørelse af dæk ikke korrekt monteret.
 
X
 
Kan forventes at ville falde af.
   
X
c) Hjul meget skævt eller slidt.
 
X
 
En forsvarlig fastgørelse til navet påvirkes; en forsvarlig fastgørelse af dæk påvirkes.
   
X
d) Hjulstørrelse, teknisk udformning, kompatibilitet eller hjultype ikke i overensstemmelse med kravene1 og påvirker trafiksikkerheden.
 
X
 
5.2.3. Dæk
Visuel inspektion af hele dækket ved enten at rotere hjulet, når det er fri fra jorden, og køretøjet står over en grav eller på en lift, eller ved at rulle køretøjet baglæns og forlæns over en grav.
a) Dækstørrelse, belastningsevne, godkendelsesmærke eller hastighedsindeks ikke i overensstemmelse med kravene1 og påvirker trafiksikkerheden.
 
X
 
Utilstrækkelig belastningsevne eller hastighedsindeks i forhold til den faktiske brug; dæk berører andre faste køretøjsdele, og påvirker derved trafiksikkerheden.
   
X
b) Dæk på samme aksel eller på tvillingehjul har forskellig størrelse.
 
X
 
c) Dæk på samme aksel er af forskellig type (radialdæk/diagonaldæk).
 
X
 
d) Enhver alvorlig beskadigelse eller flænge i dæk.
 
X
 
Tråd synlig eller beskadiget.
   
X
e) Dækkets slidindikator bliver synlig.
 
X
 
Dækmønsterdybde ikke i overensstemmelse med kravene1.
   
X
f) Dæk gnider mod andre komponenter (fleksible afskærmningsanordninger).
X
   
Dæk gnider mod andre komponenter (trafiksikkerheden påvirkes ikke)
 
X
 
g) Regummierede dæk ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
Trådbeskyttelseslaget påvirkes.
   
X
h) Anordning til kontrol af dæktryk virker ikke korrekt eller dækket er tydeligvis utilstrækkeligt oppumpet.
X
   
Virker tydeligvis ikke.
 
X
 
5.3.
         
Affjedring
         
5.3.1. Fjedre og stabilisator
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton.
a) Utilstrækkelig fastgørelse af fjedre til chassis eller aksel.
 
X
 
Relativ bevægelse er synlig; fastgørelsesdelene sidder løst i meget alvorlig grad.
   
X
b) Fjederkomponent er beskadiget eller har brud.
 
X
 
Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad.
   
X
c) Fjeder mangler.
 
X
 
Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad.
   
X
d) Uforsvarlig ændring3.
 
X
 
Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; fjedersystem virker ikke.
   
X
5.3.2. Støddæmpere
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift, eller ved hjælp af specialudstyr (hvis tilgængeligt).
a) Utilstrækkelig fastgørelse af støddæmpere til chassis eller aksel.
X
   
Støddæmper sidder løst.
 
X
 
b) Beskadiget støddæmper med tegn på alvorlig utæthed eller defekt.
 
X
 
5.3.2.1. Funktionalitetstest af dæmpning(X)2
Anvend specialudstyr og sammenlign forskelle mellem højre og venstre
a) Betydelig forskel mellem højre og venstre.
 
X
 
b) Oplyste minimumsværdier overholdes ikke.
 
X
 
5.3.3. Torsionsrør, radiusarme, bærearme og affjedringsarme
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton.
a) Utilstrækkelig fastgørelse af komponent til chassis eller aksel.
 
X
 
Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes.
   
X
b) Komponent med beskadigelse eller kraftig tæring.
 
X
 
Komponentens stabilitet påvirkes, eller komponenten har brud.
   
X
c) Uforsvarlig ændring3.
 
X
 
Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; system virker ikke.
   
X
5.3.4. Affjedringsled
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton.
a) For stort slid i drejetap og/eller bøsninger eller i affjedringsled.
 
X
 
Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet påvirkes.
   
X
b) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand.
X
   
Støvhætte mangler eller har brud.
 
X
 
5.3.5. Luftaffjedring
Visuel inspektion.
a) Anordning virker ikke.
   
X
b) Komponent beskadiget, ændret eller forringet på en måde, som ville påvirke anordningens funktion negativt.
 
X
 
Systemets funktionsduelighed påvirkes i alvorlig grad.
   
X
c) Hørlig udsivning i anordning.
 
X
 
6.
         
CHASSIS OG DELE FASTGJORT TIL CHASSIS
     
6.1.
         
Chassis eller ramme og dertil fastgjorte dele
     
6.1.1. Almindelig tilstand
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift.
a) Et mindre brud på eller deformation af en side eller travers.
 
X
 
Et alvorligt brud på eller deformation af en side eller travers.
   
X
b) Utilstrækkelig fastgørelse af forstærkningsplader eller befæstninger.
 
X
 
Flertallet af befæstningerne løse; dele er ikke tilstrækkeligt solide.
   
X
c) For kraftig tæring, som påvirker samlingernes styrke.
 
X
 
Dele er ikke tilstrækkeligt solide.
   
X
6.1.2. Udstødningsrør og lyddæmpere
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift.
a) Utilstrækkeligt fastgjort eller utæt udstødningssystem.
 
X
 
b) Dampe trænger ind i førerkabine eller passagerkabine.
 
X
 
Fare for ombordværende personer.
   
X
6.1.3. Brændstoftank og -rør (herunder brændstoftank til opvarmning og rør)
Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Anvend apparat til lækagedetektering, når det drejer sig om LPG/CNG/LNG-systemer.
a) Utilstrækkeligt fastgjort tank eller rør, hvilket medfører særlig brandfare.
   
X
b) Brændstoflækage eller tankdæksel mangler eller er defekt.
 
X
 
Brandfare; For stort udslip af farlige stoffer.
   
X
c) Slidte rør.
X
   
Beskadigede rør.
 
X
 
d) Stophane (hvis påbudt) virker ikke korrekt.
 
X
 
e) Brandrisiko pga. :
— brændstoflækage
— brændstoftank eller udstødning ikke korrekt afskærmet
— motorrummets tilstand.
   
X
f) LPG/CNG/LNG-system eller brintsystem ikke i overensstemmelse med kravene, en del af systemet defekt1.
   
X
6.1.4. Kofangere, sidebeskyttelse og underkøringsværn
Visuel inspektion.
a) Løshed eller beskadigelse kan forventes at forårsage skade ved (let) kontakt.
 
X
 
Dele kan forventes at falde af; funktionsduelighed påvirkes i høj grad.
   
X
b) Anordning tydeligvis ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
6.1.5. Fastgørelsesanordning til reservehjul (hvis monteret)
Visuel inspektion.
a) Anordning ikke i korrekt stand.
X
   
b) Anordning har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort.
 
X
 
c) Reservehjul ikke forsvarligt fastgjort.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for, at det falder af.
   
X
6.1.6. Mekanisk tilkobling og trækanordning
Visuel inspektion for slid og korrekt funktion med særlig vægt på monteret sikkerhedsudstyr og/eller brug af måleapparat.
a) Komponent beskadiget, defekt eller revnet (hvis den ikke er i brug).
 
X
 
Komponent beskadiget, defekt eller revnet (hvis den er i brug).
   
X
b) For kraftigt slid i komponent.
 
X
 
Overskrider opslidningsgrænse.
   
X
c) Fastgørelse defekt.
 
X
 
Enhver løs fastgørelsesdel med meget alvorlig risiko for at falde af.
   
X
d) Sikkerhedsudstyr mangler eller virker ikke korrekt.
 
X
 
e) Koblingsindikator virker ikke.
 
X
 
f) Skjuler nummerplade eller lygte (når anordningerne ikke er i brug).
X
   
Nummerplade ulæselig (når anordningerne ikke er i brug).
 
X
 
g) Uforsvarlig ændring3 (sekundære dele).
 
X
 
Uforsvarlig ændring3 (primære dele).
   
X
h) Kobling for svag.
 
X
 
6.1.7. Transmission
Visuel inspektion.
a) Løse eller manglende sikringsbolte.
 
X
 
Løse eller manglende sikringsbolte i et sådant omfang, at det bringer trafiksikkerheden alvorligt i fare.
   
X
b) For kraftigt slid i aksellejer.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner.
   
X
c) For kraftigt slid i kardanled eller drivkæder/-remme.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner.
   
X
d) Forbindelsesslanger i forringet tilstand.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for, at de løsnes eller revner.
   
X
e) Beskadiget eller bøjet aksel.
 
X
 
f) Lejehus har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for, at det løsnes eller revner.
   
X
g) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand.
X
   
Støvhætte mangler eller har brud.
 
X
 
h) Ulovlig ændring af drivlinjen.
 
X
 
6.1.8. Motorophæng
Visuel inspektion, ikke nødvendigvis over en grav eller på en lift.
Ophæng i forringet stand, tydeligvis beskadiget i alvorlig grad.
 
X
 
Ophæng sidder løst eller har brud.
   
X
6.1.9. Motorydelse (X)2
Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade.
a) Betjeningsanordning ændret, hvilket påvirker sikkerheden og/eller miljøet.
 
X
 
b) Ændring af motor, der påvirker sikkerheden og/eller miljøet.
   
X
6.2.
         
Kabine og karrosseri
       
6.2.1. Tilstand
Visuel inspektion.
a) Løst eller beskadiget panel eller del kan forventes at forårsage skade.
 
X
 
Kan forventes at falde af.
   
X
b) Utilstrækkeligt fastgjort karrosseristolpe.
 
X
 
Stabiliteten påvirkes.
   
X
c) Mulighed for indsivning af dampe fra motor eller udstødning.
 
X
 
Fare for ombordværende personer.
   
X
d) Uforsvarlig ændring3.
 
X
 
Utilstrækkelig afstand til roterende eller bevægelige dele og kørebanen
   
X
6.2.2. Fastgørelse
Visuel inspektion over en grav eller på en lift.
a) Karosseri eller kabine utilstrækkeligt fastgjort.
 
X
 
Stabiliteten påvirkes.
   
X
b) Karosseri/kabine tydeligvis ikke placeret lige på chassiset.
 
X
 
c) Utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af karosseri/kabine på chassis eller travers, og om den er symmetrisk.
 
X
 
Utilstrækkelig eller manglende fastgørelse af karosseri/kabine på chassis eller travers i en sådan grad, at det bringer trafiksikkerheden meget alvorligt i fare.
   
X
d) For kraftig tæring ved fastgørelsespunkter på selvbærende karosseri.
 
X
 
Stabiliteten påvirkes.
   
X
6.2.3. Døre og dørlåse
Visuel inspektion.
a) Dør vil ikke åbne eller lukke korrekt.
 
X
 
b) Dør kan forventes at åbne utilsigtet eller vil ikke forblive lukket. (skydedøre).
 
X
 
Dør kan forventes at åbne utilsigtet eller vil ikke forblive lukket (døre på hængsler).
   
X
   
c) Døre, hængsler, låse eller dørstolper er i en forringet tilstand.
X
   
Døre, hængsler, låse eller dørstolper mangler eller sidder løst.
 
X
 
6.2.4. Gulv
Visuel inspektion over en grav eller på en lift.
Gulv utilstrækkeligt fastgjort eller i alvorligt forringet tilstand.
 
X
 
Ikke tilstrækkeligt stabilt.
   
X
6.2.5. Førersæde
Visuel inspektion.
a) Sæde med defekt struktur.
 
X
 
Løst sæde.
   
X
b) Justeringsanordning fungerer ikke korrekt.
 
X
 
Sædet sidder løst, eller ryglænet kan ikke fastspændes.
   
X
6.2.6. Andre sæder
Visuel inspektion.
a) Sæder i defekt tilstand eller utilstrækkeligt fastgjort (sekundære dele).
X
   
Sæder i defekt tilstand eller utilstrækkeligt fastgjort (hoveddele).
 
X
 
b) Sæder ikke monteret i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Tilladt antal sæder overskredet; placering ikke i overensstemmelse med godkendelse.
 
X
 
6.2.7. Betjeningsanordninger
Visuel inspektion og aktivering.
Betjeningsanordning, der er nødvendig, for at køretøjet kan køre sikkert, virker ikke korrekt.
 
X
 
Driftens sikkerhed påvirkes.
   
X
6.2.8. Trinbræt
Visuel inspektion.
a) Trin eller trinbøjle utilstrækkeligt fastgjort.
X
   
Utilstrækkelig stabilitet.
 
X
 
b) Trin eller bøjle i en tilstand, der kan forventes at forårsage skade på brugerne.
 
X
 
6.2.9. Andet indvendigt og udvendigt tilbehør og udstyr.
Visuel inspektion.
a) Fastgørelse af andet tilbehør eller udstyr defekt.
 
X
 
b) Andet tilbehør eller udstyr ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Monterede dele kan forventes at forvolde personskader; driftens sikkerhed påvirkes.
 
X
 
c) Udsivning fra hydraulisk udstyr.
X
   
Omfattende udslip af farlige stoffer.
 
X
 
6.2.10. Skærme, afskærmningsanordninger
Visuel inspektion.
a) Manger, er løse eller kraftigt tærede.
X
   
Kan forventes at forvolde personskader; kan forventes at falde af.
 
X
 
b) Utilstrækkelig afstand til hjul (afskærmningsanordninger).
X
   
Utilstrækkelig afstand til hjul (stænklapper).
 
X
 
c) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Utilstrækkelig dækning af slidbanemønster.
 
X
 
6.2.11. Støtteben
Visuel inspektion.
a) Mangler, er løse eller kraftigt tærede.
 
X
 
b) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
c) Risikerer at folde sig ud, når køretøjet bevæger sig.
   
X
6.2.12. Håndgreb og fodstøtter
Visuel inspektion.
a) Mangler, er løse eller kraftigt tærede.
 
X
 
b) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
7.
         
FORSKELLIGT UDSTYR
       
7.1.
         
Sikkerhedsseler/lukkeanordninger og fastholdelsesanordninger
     
7.1.1. Montering af sikkerhedsseler/lukkeanordninger
Visuel inspektion.
a) Forankringspunkt i alvorligt forringet tilstand.
 
X
 
Stabiliteten påvirkes.
   
X
b) Forankringspunkt løst.
 
X
 
7.1.2. Sikkerhedsselers/lukkeanordningers tilstand
Visuel inspektion og aktivering.
a) Påbudt sikkerhedssele mangler eller er ikke monteret.
 
X
 
b) Sikkerhedssele beskadiget.
X
   
Tegn på snit eller overbelastning.
 
X
 
c) Sikkerhedssele ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
d) Lukkeanordning på sikkerhedssele beskadiget eller fungerer ikke korrekt.
 
X
 
e) Retraktor på sikkerhedssele beskadiget eller fungerer ikke korrekt.
 
X
 
7.1.3. Kraftbegrænser på sikkerhedssele
Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade.
a) Kraftbegrænser mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet.
 
X
 
b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
7.1.4. Selestrammere til sikkerhedsseler
Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade.
a) Selestrammer mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet.
 
X
 
b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
7.1.5. Airbag
Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade.
a) Airbag mangler tydeligvis eller er uegnet til køretøjet.
 
X
 
b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
c) Airbag virker tydeligvis ikke.
 
X
 
7.1.6. SRS-systemer
Visuel inspektion af fejlindikatorlampen og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade.
a) Fejlindikatorlampen for SRS giver signal om en given fejl i systemet.
 
X
 
b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
7.2. Ildslukker (X)2
Visuel inspektion.
a) Mangler.
 
X
 
b) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Hvis påbudt (f.eks. taxier, busser, rutebiler osv.).
 
X
 
7.3. Låse og tyverisikringsanordning
Visuel inspektion og aktivering.
a) Anordning forhindrer ikke, at køretøjet kan køre.
X
   
b) Defekt.
 
X
 
Låser eller blokerer utilsigtet.
   
X
7.4. Advarselstrekant (hvis påbudt) (X)2
Visuel inspektion.
a) Mangler eller mangelfuld.
X
   
b) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
7.5. Førstehjælpskasse (hvis påbudt) (X)2
Visuel inspektion.
Mangler, mangelfuld eller ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
7.6. Stopklodser (hvis påbudt) (X)2
Visuel inspektion.
Mangler eller er ikke i god stand, utilstrækkelig stabilitet eller dimension.
 
X
 
7.7. Lydsignalapparat
Visuel inspektion og aktivering.
a) Virker ikke korrekt.
X
   
Virker slet ikke.
 
X
 
b) Betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort.
X
   
c) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Lydsignalet kan forventes at blive forvekslet med officielle sirener.
 
X
 
7.8. Hastighedsmåler (speedometer)
Visuel inspektion eller aktivering under testkørsel på vej eller elektronisk kontrol.
a) Monteret i strid med kravene1.
X
   
Mangler (hvis påbudt).
 
X
 
b) Funktionsduelighed påvirkes.
X
   
Fungerer overhovedet ikke.
 
X
 
c) Kan ikke oplyses tilstrækkeligt.
X
   
Kan slet ikke oplyses.
 
X
 
7.9. Fartskriver (hvis monteret/påbudt)
Visuel inspektion.
a) Monteret i strid med kravene1.
 
X
 
b) Virker ikke.
 
X
 
c) Plombering brudt eller mangler.
 
X
 
d) Kalibreringsplade mangler, er ulæselig eller ugyldig.
 
X
 
e) Tydelig manipulation.
 
X
 
f) Dækstørrelse ikke i overensstemmelse med kalibreringsparametrene.
 
X
 
7.10. Hastighedsbegrænsende anordning (hvis monteret/påbudt)
Visuel inspektion og aktivering, hvis anordningen forefindes.
a) Monteret i strid med kravene1.
 
X
 
b) Virker tydeligvis ikke.
 
X
 
c) Ukorrekt fastsat hastighed (hvis dette kontrolleres).
 
X
 
d) Plombering brudt eller mangler.
 
X
 
e) Plade mangler eller er ulæselig.
 
X
 
f) Dækstørrelse ikke i overensstemmelse med kalibreringsparametrene.
 
X
 
7.11. Kilometertæller hvis forefindes(X)2
Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade.
a) Tydelig manipulation (snyd) for at reducere eller give et forkert billede af køretøjets kilometerstand.
 
X
 
b) Virker tydeligvis ikke.
 
X
 
7.12. Elektronisk stabilitetskontrol (ESC) hvis monteret/påbudt
Visuel inspektion og/eller anvendelse af den elektroniske grænseflade.
a) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede.
 
X
 
b) Ledningsnet beskadiget.
 
X
 
c) Andre komponenter mangler eller er beskadigede.
 
X
 
d) Afbryder beskadiget eller fungerer ikke korrekt.
 
X
 
e) Fejlindikatorlampen for ESC giver signal om en given fejl i systemet.
 
X
 
f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade.
 
X
 
8.
         
GENER
         
8.1.
         
Støj
         
8.1.1. Støjdæmpningssystem
Subjektiv vurdering (medmindre inspektøren vurderer, at støjniveauet kan være for højt, og der i dette tilfælde foretages en støjtest af et stationært køretøj ved hjælp af en støjmåler).
a) Støjniveau overskrider de tilladte grænser i kravene1.
 
X
 
b) En del af støjdæmpningssystemet sidder løst, er beskadiget, ukorrekt monteret, mangler eller er tydeligvis ændret på en måde, som ville påvirke støjniveauet negativt.
 
X
 
Meget alvorlig risiko for, at den falder af.
   
X
8.2.
         
Udstødning
         
8.2.1. Udstødning fra motor med styret tænding
8.2.1.1. Emissionskontroludstyr
Visuel inspektion.
a) Emissionskontroludstyr monteret af fabrikanten mangler, er ændret eller er tydeligvis defekt.
 
X
 
b) Utæthed, som ville påvirke emissionsmåling.
 
X
 
8.2.1.2. Emission af forurenende luftarter
- For køretøjer op til emissionsklasse Euro 5 og Euro V (7):
måling ved hjælp af en udstødningsgasanalysator i overensstemmelse med kravene1 eller aflæsning af egendiagnosesystemet. Prøvning ved udstødningsrøret skal altid være standardmetoden til måling af udstødningsemissioner. På baggrund af en overensstemmelsesvurdering og under hensyntagen til den relevante typegodkendelseslovgivning kan medlemsstater tillade anvendelsen af egendiagnosesystemer i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og andre krav.
- For køretøjer op til emissionsklasse Euro 6 og Euro VI (8):
måling ved hjælp af en udstødningsgasanalysator i overensstemmelse med kravene1 eller aflæsning af egendiagnosesystemet i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger og andre krav1.
Målinger gælder ikke for totaktsmotorer.
a) Enten overstiger emissionen af forurenende luftarter de specifikke niveauer, som fabrikanten har angivet,
 
X
 
b) Eller, såfremt denne oplysning ikke foreligger, overstiger CO-emissionen,
i) for køretøjer, der ikke har et avanceret emissionskontrolsystem,
— 4,5 %, eller
— 3,5 %
i henhold til tidspunktet for første registrering eller ibrugtagning som angivet i kravene1.
ii) for køretøjer, der har et avanceret emissionskontrolsystem,
— med motoren i tomgang: 0,5 %
— ved høj tomgangshastighed: 0,3 %
eller
— med motoren i tomgang: 0,3 % (7)
— ved høj tomgangshastighed: 0,2 %
i henhold til tidspunktet for første registrering eller ibrugtagning som angivet i kravene1.
 
X
 
c) Lambdakoefficient uden for området 1 ± 0,03 eller ikke i overensstemmelse med fabrikantens anvisning.
 
X
 
d) Aflæsning af egendiagnosesystemet viser en alvorlig fejl.
 
X
 
8.2.2.
         
Udstødning fra motor med kompressionstænding
8.2.2.1. Emissionskontroludstyr
Visuel inspektion.
a) Emissionskontroludstyr monteret af fabrikanten mangler eller er tydeligvis defekt.
 
X
 
b) Utæthed, som ville påvirke emissionsmåling.
 
X
 
8.2.2.2. Tæthed
Køretøjer, der er registreret eller taget i brug inden 1. januar 1980, er undtaget fra dette krav.
— For køretøjer op til emissionsklasse Euro 5 og Euro V (7):
Udstødningsgassens røgtæthed måles ved fri acceleration (ubelastet fra tomgang til tophastighed) i frigear med tilsluttet kobling eller aflæsning af egendiagnosesystemet. Prøvning ved udstødningsrøret skal altid være standardmetoden til måling af udstødningsemissioner. På baggrund af en overensstemmelsesvurdering kan medlemsstater tillade anvendelsen af egendiagnosesystemer i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og andre krav.
— For køretøjer op til emissionsklasse Euro 6 og Euro VI (8):
Udstødningsgassens røgtæthed måles ved fri acceleration (ubelastet fra tomgang til tophastighed) i frigear med tilsluttet kobling eller aflæsning af egendiagnosesystemet. i henhold til fabrikantens anbefalinger og andre krav1.
Klargøring af køretøjet:
1. Køretøjet kan kontrolleres uden klargøring, selv om det af sikkerhedsgrunde bør påses, at motoren er varm og i forsvarlig mekanisk stand.
2. Krav til klargøring:
i) Motoren skal være helt varm, f.eks. skal motoroliens temperatur målt ved hjælp af en sonde i målepindsrøret være mindst 80 °C eller normal driftstemperatur, hvis den er lavere, eller motorblokkens temperatur skal målt ved infrarødt strålingsniveau være på mindst en tilsvarende temperatur. Hvis denne måling ikke er mulig på grund af køretøjets konstruktion, kan motorens normale driftstemperatur konstateres ved hjælp af andre metoder, f.eks. ved at motorventilatoren sætter i gang.
ii) Udstødningssystemet renses ved mindst tre frie accelerationscyklusser eller ved en tilsvarende metode.
a) For køretøjer, der er registreret eller taget i brug første gang efter den dato, der er angivet i kravene1,
tætheden overstiger det niveau, der er angivet på fabrikationsskiltet på køretøjet.
 
X
 
b) Hvis disse oplysninger ikke foreligger, eller der i henhold til kravene1 ikke må anvendes referenceværdier,
— indsugningsdieselmotorer: 2,5 m–1,
— turboladede dieselmotorer: 3,0 m–1, eller
— for køretøjer, der er omfattet af kravene1 eller er registreret ellertaget i brug første gang efter den dato, der er angivet i kravene1:
1,5 m–1 (9)
eller ¬0,7 m–1 (10)
 
X
 
 
Kontrolprocedure:
1. Motoren og eventuel turbolader sættes i tomgang, før hver enkelt fri accelerationscyklus påbegyndes. For dieselmotorer til tunge køretøjer betyder det, at der ventes mindst 10 sekunder, efter at gaspedalen er sluppet.
2. De enkelte frie accelerationscyklusser påbegyndes ved, at gaspedalen hurtigt (dvs. på under et sekund) og i én bevægelse, men uden voldsomhed, trædes helt i bund for at opnå maksimal indsprøjtning fra indsprøjtningspumpen.
3. Under hver fri accelerationscyklus skal motoren nå tophastigheden eller, hvis køretøjet har automatisk gear, den hastighed, som producenten har angivet, eller, hvis disse oplysninger ikke foreligger, to tredjedele af tophastigheden, før gaspedalen slippes. Dette kan kontrolleres ved f.eks. at overvåge motorhastigheden eller ved at lade tilstrækkelig tid gå, fra gaspedalen trædes ned, til den slippes. Dette kan kontrolleres ved f.eks. at overvåge motorens omdrejningstal eller ved at lade tilstrækkelig tid gå, fra gaspedalen trædes ned, til den slippes; det vil for køretøjer i klasse M2, M3, N2 og N3 sige mindst to sekunder.
4. Et køretøj må kun kasseres, hvis det aritmetiske gennemsnit af mindst tre frie accelerationscyklusser ligger over grænseværdien. Dette kan beregnes ved at se bort fra målinger, der afviger betydeligt fra det målte gennemsnit, eller resultatet af andre statistiske beregninger, som tager hensyn til målingernes spredning. Medlemsstaterne kan begrænse antallet af kontrolcyklusser.
5. For at undgå unødvendig kontrol kan medlemsstaterne kassere køretøjer, hvis målte værdier ligger betydeligt over grænseværdien efter mindre end tre frie accelerationscyklusser eller efter rensningscyklusserne. For på samme måde at undgå unødvendig kontrol kan medlemsstaterne godkende køretøjer, hvis målte værdier ligger betydeligt under grænseværdien efter færre end tre frie accelerationscyklusser eller efter rensningscyklusserne.
       
8.3.
         
Dæmpning af elektromagnetisk støj
       
Elektromagnetisk støj (X)2
 
Et givet krav blandt kravene1 ikke opfyldt.
X
   
8.4.
         
Andre miljørelaterede punkter
       
8.4.1.
Væskeudsivning
En udsivning af anden væske end vand, der er for stor, og som kan forventes at skade miljøet eller udgøre en fare for andre trafikanter.
 
X
 
Konstant dråbedannelse, der udgør en meget alvorlig risiko.
   
X
9.
         
YDERLIGERE KONTROLPUNKTER FOR KØRETØJER TIL PERSONBEFORDRING I KLASSE M2 og M3
9.1.
         
Døre
         
9.1.1. Indgange og udgange
Visuel inspektion og aktivering.
a) Defekt ved aktivering.
 
X
 
b) Forringet tilstand.
X
   
Kan forventes at forvolde personskader.
 
X
 
c) Defekt nødbetjening.
 
X
 
d) Fjernbetjening af døre eller alarmanordninger defekt.
 
X
 
e) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Dørens bredde er utilstrækkelig
 
X
 
9.1.2. Nødudgange
Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant).
a) Defekt ved aktivering.
 
X
 
b) Nødudgangsskilte ulæselige.
X
   
Nødudgangsskilte mangler.
 
X
 
c) Hammer til at knuse ruder mangler.
X
   
d) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Utilstrækkelig bredde eller blokeret adgang.
 
X
 
9.2. Afdugnings- og afrimningsanlæg (X)2
Visuel inspektion og aktivering.
a) Virker ikke korrekt.
X
   
Påvirker driftens sikkerhed for køretøjet.
 
X
 
b) Emission af giftig gas eller udstødningsgas til førerkabinen eller passagerkabinen.
 
X
 
Fare for ombordværende personer.
   
X
c) Afrimningsanlæg (hvis påbudt) defekt.
 
X
 
9.3. Ventilations- og opvarmningsanlæg. (X)2
Visuel inspektion og aktivering.
a) Defekt ved aktivering.
X
   
Risiko for ombordværende personer.
 
X
 
b) Emission af giftig gas eller udstødningsgas til førerkabinen eller passagerkabinen.
 
X
 
Fare for ombordværende personer.
   
X
9.4.
         
Sæder
         
9.4.1. Passagersæder (herunder sæder til ledsagende personale)
Visuel inspektion.
Klapsæder (hvis tilladt) virker ikke automatisk.
X
   
Blokerer en nødudgang.
 
X
 
9.4.2. Førersæde (supplerende krav)
Visuel inspektion.
a) Defekt specialudstyr såsom solfilm.
X
   
Synsfelt påvirkes.
 
X
 
b) Beskyttelse af føreren utilstrækkelig eller ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Kan forventes at forvolde personskader.
 
X
 
9.5. Indvendig belysning og GPS-udstyr (X)2
Visuel inspektion og aktivering.
Udstyr defekt eller ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Fungerer overhovedet ikke.
 
X
 
9.6. Gangareal, ståpladser
Visuel inspektion.
a) Utilstrækkeligt fastgjort gulv.
 
X
 
Stabiliteten påvirkes.
   
X
b) Defekte gelændere eller håndgreb.
X
   
Usikre eller ubrugelige.
 
X
 
c) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Utilstrækkelig bredde eller plads.
 
X
 
9.7. Trapper og trin
Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant).
a) Forringet tilstand.
Beskadiget tilstand.
X
X
 
Stabiliteten påvirkes.
   
X
b) Trin, der kan foldes ind, virker ikke korrekt.
 
X
 
c) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Utilstrækkelig bredde, eller højde overskrides
 
X
 
9.8. Anlæg til kommunikation med passagererne (X)2
Visuel inspektion og aktivering.
Defekt anlæg.
X
   
Fungerer overhovedet ikke.
 
X
 
9.9. Meddelelser (X)2
Visuel inspektion.
a) Manglende, urigtig eller ulæselig meddelelse.
X
   
b) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Urigtige oplysninger.
 
X
 
9.10.
         
Krav til befordring af børn. (X)2
       
9.10.1. Døre
Visuel inspektion.
Beskyttelse af døre ikke i overensstemmelse med kravene1 til denne form for befordring.
 
X
 
9.10.2. Signaleringsudstyr og specialudstyr
Visuel inspektion.
Signaleringsudstyr og specialudstyr mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
9.11.
         
Krav til befordring af personer med nedsat mobilitet (X)2
9.11.1. Døre, ramper og lifte
Visuel inspektion og aktivering.
a) Defekt ved aktivering.
X
   
Driftens sikkerhed påvirkes.
 
X
 
b) Forringet tilstand.
X
   
Stabiliteten påvirkes; kan forventes at forvolde personskader.
 
X
 
c) Defekt(e) betjeningsanordning(er).
X
   
Driftens sikkerhed påvirkes.
 
X
 
d) Defekt(e) alarmanordning(er).
X
   
Fungerer overhovedet ikke.
 
X
 
e) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
9.11.2. Fastgørelse af kørestol
Visuel inspektion og aktivering (hvis relevant).
a) Defekt ved aktivering.
X
   
Driftens sikkerhed påvirkes.
 
X
 
b) Forringet tilstand.
X
   
Stabiliteten påvirkes; kan forventes at forvolde personskader.
 
X
 
c) Defekt(e) betjeningsanordning(er).
X
   
Driftens sikkerhed påvirkes.
 
X
 
d) Ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
9.11.3. Signaleringsudstyr og specialudstyr
Visuel inspektion.
Signaleringsudstyr og specialudstyr mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
9.12.
         
Andet specialudstyr(X)2
       
9.12.1. Installationer til tilberedning af fødevarer
Visuel inspektion.
a) Installation ikke i overensstemmelse med kravene1.
 
X
 
b) Installation beskadiget i en sådan grad, at det ville være farligt at anvende den.
 
X
 
9.12.2. Sanitær installation
Visuel inspektion.
Installation ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Kan forventes at forvolde personskader.
 
X
 
9.12.3. Andre anordninger (f.eks. audiovisuelle systemer)
Visuel inspektion.
Ikke i overensstemmelse med kravene1.
X
   
Sikker drift af køretøjet påvirkes.
 
X
 

(1) De køretøjsklasser, der falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, er medtaget til orientering.

(2) 43 % for sættevogne, der er godkendt før den 1. januar 2012.

(3) 48 % for køretøjer uden ABS eller typegodkendt før den 1. oktober 1991.

(4) 45 % for køretøjer, der er registreret efter 1988, eller fra den dato, der er angivet i kravene, idet det seneste tidspunkt lægges til grund.

(5) 43 % for sættevogne og påhængskøretøjer med trækstang, der er registreret efter 1988, eller fra den dato, der er angivet i kravene, idet det seneste tidspunkt lægges til grund.

(6) F.eks. 2,5 m/s2 for køretøjer i klasse N1, N2 og N3 registreret første gang efter den 1. januar 2012.

(7)Typegodkendt i overensstemmelse med direktiv 70/220/EØF, forordning (EF) nr. 715/2007 bilag I, tabel 1 (Euro 5), direktiv 88/77/EØF og direktiv 2005/55/EF.

(8) Typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, bilag I, tabel 2 (Euro 6), og forordning (EF) nr. 595/2009 (Euro VI).

(9) Typegodkendt i overensstemmelse med grænseværdierne i linje B i tabellen i punkt 5.3.1.4 i bilag I til direktiv 70/220/EØF som ændret ved direktiv 98/69/EF eller senere; linje B1, B2 eller C i punkt 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EØF eller første gang registreret eller taget i brug efter 1. juli 2008.

(10) Typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, bilag I, tabel 2 (Euro 6). Typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009 (Euro VI).

NOTER:

1 »Kravene« er fastsat i henhold til typegodkendelse på tidspunktet for godkendelse, første registrering eller første ibrugtagning samt kravene til eftermontering eller den nationale lovgivning i registreringslandet. Disse årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes, gælder først, når overholdelsen af kravene er kontrolleret.

2 (X) Markerer punkter, som vedrører køretøjets tilstand og dets egnethed til brug på vejen, men som ikke betragtes som en væsentlig del af en teknisk kontrol.

3 Ved uforsvarlig ændring forstås en ændring, som forringer køretøjets trafiksikkerhed eller i uforholdsmæssig grad påvirker miljøet negativt.


Bilag 2

MINDSTEKRAV TIL INDHOLDET AF EN SYNSRAPPORT

Synsrapporten, som udstedes efter en teknisk kontrol, skal mindst omfatte følgende elementer, der anføres efter de respektive harmoniserede EU-koder:

1) Køretøjets identifikationsnummer (VIN eller stelnummer)

2) Køretøjets nummerpladenummer og registreringslandets nationalitetsmærke

3) Tid og sted for prøvning

4) Kilometertællerens stand på prøvningstidspunktet, hvis tilgængelig

5) Køretøjsklasse, hvis tilgængelig

6) Påviste mangler med angivelse af alvorsgrad

7) Resultatet af den tekniske kontrol

8) Datoen for næste tekniske kontrol eller datoen for den nuværende rapports udløbstidspunkt, hvis denne oplysning ikke fremgår på anden vis

9) Prøvningsorganisationens eller synsvirksomhedens navn og underskrift eller identifikation af den prøvningsansvarlige inspektør

10) Andre oplysninger

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 51, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 134.