Links til øvrige EU dokumenter
32004R0882
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Område
Kapitel 2 Kontrol i slagterivirksomheder med fast bemanding
Kapitel 3 Kontrol vedrørende levende dyr og visse produkter m.v.
Kapitel 4 Kontrol af fødevarevirksomheder m.v.
Kapitel 5 Importkontrol samt IUU-kontrol
Kapitel 6 Kontrol af visse stoffer og restkoncentrationer i levende dyr og visse animalske produkter
Kapitel 7 Anmeldelse og godkendelse m.v. samt forhåndsgodkendelse og rekvireret vejledning efter lov om fødevarer
Kapitel 8 Laboratorieundersøgelser m.v.
Kapitel 9 Kontrol af foder og foderstofvirksomheder mv.
Kapitel 10 Kontrol varetaget af Fødevarestyrelsens specialenheder samt særlig kontrol af kosttilskud
Kapitel 11 Bistand i forbindelse med eksport
Kapitel 12 Kontrol varetaget af Fiskeristyrelsen
Kapitel 13 Dispensation
Kapitel 14 Tilladelse til dyreforsøg
Kapitel 15 Midlertidigt kompetencebevis
Kapitel 16 Identifikationsdokumenter for heste (hestepas)
Kapitel 17 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Kontrolafgifter for små slagterier og vildtbehandlingsvirksomheder
Bilag 2 Omregning af slagtetal til dyreenheder
Bilag 3 Laboratorietakster
Bilag 4 Procentvis reduktion af mængdeafgift afhængig af salgsværdi
Bilag 5 Takster for udstedelse af identifikationsdokumenter for uregistrerede heste (hobbyheste)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.1)

I medfør af § 28, stk. 1, § 44, stk. 2, § 45, stk. 1-4 og 9, og § 49, stk. 1, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar 2017, § 30, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 11. januar 2017, § 31, § 53, § 57, stk. 2, og § 66, stk. 4, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli 2017, § 114 a i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017, § 1, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nr. 9 og 11, og § 1 a, stk. 1, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 11. januar 2017, § 31 a i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017, § 16, stk. 1, i økologiloven, jf lovbekendtgørelse nr. 21 af 4. januar 2017, og tekstanmærkning nr. 158 ad 24.32.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1523 af 15. december 2017 om Fødevarestyrelsens varetagelse af visse opgaver i henhold til fiskeriloven samt efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1-4 og 6, § 8, § 11, nr. 8, og § 14, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1592 af 15. december 2017 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Område

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter betaling af afgift til finansiering af kontrol m.v. herunder tilsyn, autorisation, registrering, godkendelse, anmeldelse, attestering og undersøgelse i forbindelse med fødevarer, foder, levende dyr og virksomheder samt udstyr og produkter, herunder nonfood produkter og ikke animalske produkter. Endvidere er betaling af afgift til finansiering af bistand i forbindelse med eksport omfattet.

§ 2. Betaling på følgende områder er ikke omfattet af bekendtgørelsen:

1) Betaling for kontrol m.v. i henhold til bekendtgørelse om international transport af letfordærvelige levnedsmidler.

2) Betaling ved ansøgninger om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter.

Kapitel 2

Kontrol i slagterivirksomheder med fast bemanding

§ 3. Virksomheder, som i henhold til fødevarelovgivningen er autoriseret til slagtning, og som ikke er omfattet af § 26, skal betale for Fødevarestyrelsens kontrol i henhold til dette kapitel. Reglerne i dette kapitel finder ligeledes anvendelse på betalingen for kontrol af et kædehovedkontor for en fødevarekæde hvor en eller flere af kædens fødevarevirksomheder er omfattet af dette kapitel.

§ 4. Den i § 3 nævnte betaling beregnes på grundlag af konstaterede direkte og fælles kontrolomkostninger.

Stk. 2. Direkte kontrolomkostninger på hver enkelt virksomhed omfatter løn m.v. til kontrolpersonalet og øvrige personaleudgifter forbundet med det til virksomheden knyttede kontrolpersonale bortset fra de af stk. 4 omfattede. I de direkte kontrolomkostninger indgår endvidere udgifter til laboratoriemæssig undersøgelse af prøver og administrationsudgifter i forbindelse med kontrollens gennemførelse på den enkelte virksomhed.

Stk. 3. Løndelen beregnes på grundlag af det registrerede timeforbrug multipliceret med en standardtimeløn kalkuleret for dagtimer aftentimer og nattetimer for henholdsvis hverdage, lørdage og søn- og helligdage for den pågældende personalekategori, hvor afgrænsning af dag, aften, nat samt lørdage, søn- og helligdage sker med udgangspunkt i gældende overenskomst for hver personalekategori. Standardtimeløn nykalkuleres hver måned på grundlag af de i den forløbne del af pågældende kalenderår realiserede samlede lønomkostninger på alle de af § 3 omfattede virksomheder. I løndelen indgår løn under fravær, som ikke er omfattet af stk. 4.

Stk. 4. Følgende fællesomkostninger fordeles mellem virksomhederne i forhold til deres direkte kontrolomkostninger:

1) Omkostninger forbundet med administration af kontrollen.

2) Udgifter som følge af udbetaling af rådighedsløn eller ventepenge til afskediget ledende kontrolpersonale.

3) Udgifter til og forbundet med kontrolpersonalets deltagelse i lederudviklingsaktiviteter, specialistuddannelser og basiskurser for Fødevarestyrelsens medarbejdere.

4) Udgifter til og forbundet med kontrolpersonalets deltagelse i samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg samt udgifter til kontrolpersonale, der er bevilget frihed med løn til andet fagligt arbejde.

5) Omkostninger forbundet med aflønning af kontrolpersonale på barselsorlov eller forældreorlov.

6) Omkostninger forbundet med aflønning af kontrolpersonale, der er sygemeldt, og hvor arbejdsgiver er berettiget til refusion efter sygedagpengelovens § 54, stk. 1, samt omkostninger forbundet med aflønning af kontrolpersonale, der er bevilget plejeorlov til pasning af syge m.m. og hvor arbejdsgiver er berettiget til refusion efter servicelovens §§ 118-119.

7) Udgifter forbundet med kørsel mellem slagterier med fast bemanding, herunder løn m.v. til kontrolpersonalet under kørsel.

8) Administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen samt ydede erstatninger i forbindelse med arbejdsulykker.

9) Andre udgifter som: Flyttegodtgørelse og ikke henførbare bidrag, der betales af arbejdsgiver i henhold til lov eller overenskomst.

10) Udgifter forbundet med Fødevarestyrelsens indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på slagterier med fast bemanding.

11) Afskrivninger på IT og inventar.

12) Udgifter forbundet med udvikling og vedligeholdelse af administrative systemer samt afskrivning på administrative systemer.

Stk. 5. På grundlag af de budgetterede direkte og fælles kontrolomkostninger beregnes den procentsats, som de fælles kontrolomkostninger udgør af de direkte kontrolomkostninger.

Stk. 6. Betaling for kontrollen opkræves månedsvis. Efter afslutningen af hver måned opgøres for hver virksomhed de direkte kontrolomkostninger efter stk. 2-3, og opkrævning heraf med tillæg af den i stk. 5 nævnte procentsats fremsendes til virksomheden med en betalingsfrist på 10 dage.

§ 5. Til dækning af pensionsforpligtelser for kontrolpersonale, der er omfattet af en statslig pensionsordning uden indbetaling af pensionsbidrag til en pensionskasse, betales en afgift beregnet på grundlag af den pensionsgivende løn, der vedrører dette personale.

Stk. 2. Betaling efter stk. 1 opkræves som en del af betalingen efter § 4.

§ 6. Hvis en virksomhed omfattet af § 3 ønsker sin autorisation tilbagekaldt eller gennemfører sådanne indskrænkninger i driften, at det kan betinge afskedigelser i kontrolstaben, skal dette meddeles Fødevarestyrelsen i så god tid, at kontrolpersonalets opsigelsesvarsler udløber senest den dag, hvor ændringerne får virkning. Hvis dette ikke sker, godtgør virksomheden samtlige lønudgifter for kontrolpersonalet i perioden fra den dag, hvor ændringerne har fået virkning, til opsigelsesvarslernes udløb.

Stk. 2. For virksomheder omfattet af stk. 1 indgår udgifter forbundet med Fødevarestyrelsens indsats for omstilling og rådgivning af afskediget kontrolpersonale i betalingen opkrævet i henhold til § 3.

§ 7. §§ 3-4 finder tilsvarende anvendelse for kontrollen med andre aktiviteter, f.eks. opskæring eller hakning af kød, fremstilling af kødprodukter eller produkter uden kød, eller oplagring af fødevarer af egen produktion eller modtaget fra andre, når kontrollen udføres af fast tilknyttet kontrolbemanding som en integreret del af slagterikontrollen.

Kapitel 3

Kontrol vedrørende levende dyr og visse produkter m.v.

§ 8. For autorisation, godkendelse, registrering, attestering, tilsyn eller kontrol m.v. i forbindelse med levende dyr, landbrugsbedrifter med animalsk produktion og animalske nonfood produkter, herunder biprodukter, betales der et grundgebyr på 576 kr. hvortil kommer 793 kr. pr. påbegyndt kvarter, jf. dog §§ 9-23.

Stk. 2. Hvis det anses nødvendigt for at opfylde hensigten med kontrolbesøget i en virksomhed eller landbrugsbedrift, eller det anses nødvendigt for at sikre en hurtigere afvikling af kontrollen, at besøget udføres af flere samtidige kontrolmedarbejdere, betales kvartersatsen i stk. 1 for hver af disse.

Stk. 3. Hvis den pågældende kontrol m.v. udføres på fødevarestyrelsens hjemsted uden at ske i tilknytning til et besøg hos rekvirenten, betales dog ikke grundgebyr.

Stk. 4. For tilsyn med laboratorier, der er godkendt til at foretage patologisk anatomiske, mikrobiologiske, parasitologiske, immunologiske eller serologiske undersøgelser med henblik på konstatering af husdyrsygdomme, zoonoser eller zoonotiske smitstoffer hos dyr, i produkter af dyr eller i fødevarer, betales efter stk. 1.

Stk. 5. Omfattet af stk. 1 er endvidere betaling i forbindelse med udførsel af brugte landbrugsmaskiner og –udstyr m.v. samt andet udstyr, for hvilket der kræves en veterinær attest ved udførsel.

Stk. 6. Takster, der i henhold til dette kapitel opkræves pr. påbegyndt kvarter, anvendes for det tidsrum, i hvilket myndigheden er til stede i den kontrollerede virksomhed eller bedrift m.v.

Stk. 7. Opkrævning af betaling fremsendes løbende umiddelbart efter den udførte kontrol m.v.

§ 9. Samlesteder og eksportisolationsstalde, hvor der udføres kontrol i henhold til bekendtgørelse om omsætning af husdyr via samlesteder og eksportisolationsstalde betaler for kontrollen et grundgebyr på 409 kr., hvortil kommer 258 kr. pr. påbegyndt kvarter.

Stk. 2. Når der på samme dag på virksomhedens foranledning udføres kontrol i to eller flere adskilte perioder, beregnes betalingen for hele det samlede tidsrum, medmindre intervallet mellem de enkelte kontrolperioder er på 2 timer eller derover.

Stk. 3. Når kontrollen efter rekvirentens ønske påbegyndes på hverdage i tidsrummet mellem kl. 17 og kl. 7, i weekender, på søgnehelligdage eller på grundovsdag efter kl. 12, betales til dækning af kontrol i de første to timer og transportomkostninger et gebyr på 4.050 kr., hvortil kommer 506 kr. pr. påbegyndt efterfølgende kvarter.

§ 10. For kontrol m.v. i forbindelse med udførsel af levende dyr direkte fra en besætning, herunder for førstegangsgodkendelse af en besætning til regelmæssig direkte udførsel af klovbærende dyr, betales et grundgebyr på 395 kr., hvortil kommer 317 kr. pr. påbegyndt kvarter.

Stk. 2. Når kontrollen efter rekvirentens ønske påbegyndes på hverdage i tidsrummet mellem kl. 17 og kl. 7, i weekender, på søgnehelligdage eller på grundovsdag efter kl. 12, betales til dækning af kontrol i de første to timer og transportomkostninger et gebyr på 4.050 kr., hvortil kommer 506 kr. pr. påbegyndt efterfølgende kvarter.

Stk. 3. For udstedelse af et TRACES-certifikat betales der, når udstedelsen ikke kan gennemføres online under kontrolbesøget, ud over det efter stk. 1 fastsatte beløb et gebyr på 467 kr., der ved for sen fremsendelse til Fødevarestyrelsen af de nødvendige oplysninger om udførslen dog forhøjes til 934 kr. Med for sen fremsendelse af oplysninger menes, at operatøren i forbindelse med eksport ikke inden for fristen på 4 arbejdsdage før udførslen, jf. bekendtgørelse nr. 1407 af 29. november 2016, § 10, stk. 1-2, og § 18, stk. 4, sammen med forhåndsanmeldelsen har fremsendt et elektronisk korrekt udfyldt eksemplar af dokumentet "TRACES del I - Oplysninger om sendingen", jf. Kommissionens Beslutning 2003/623/EF og Kommissionens Forordning (EF) nr. 599/2004, til certificering i Fødevarestyrelsen.

§ 11. Når en rekvireret kontrol omfattet af § 9, stk. 1 aflyses eller omlægges efter ønske fra rekvirenten, betales til dækning af Fødevarestyrelsens ekstraomkostninger ved dette et gebyr på 1081 kr. Ved en omlægning forstås, at kontrollen flyttes til en anden dato.

Stk. 2. Når en rekvireret kontrol omfattet af § 10, stk. 1, aflyses eller omlægges efter ønske fra rekvirenten, betales til dækning af Fødevarestyrelsens ekstraomkostninger ved dette et gebyr på 1047 kr. Ved en omlægning forstås, at kontrollen flyttes til en anden dato.

Stk. 3. Når en rekvireret kontrol omfattet af § 9, stk. 3, eller § 10, stk. 2, aflyses efter rekvirentens ønske mindre end 72 timer før det planlagte kontroltidspunkt, betales til dækning af Fødevarestyrelsens ekstraomkostninger ved dette et gebyr på 4.050 kr.

§ 12. For Fødevarestyrelsens udstedelse af en autorisation i henhold til artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning nr. 1255/97 (transportforordningen) betales et gebyr på 2.496 kr.

Stk. 2. For Fødevarestyrelsens udstedelse af en autorisation i henhold til artikel 11 i transportforordningen betales et gebyr på 3.454 kr.

Stk. 3. Det i stk. 1 og 2 nævnte gebyr skal indbetales i forbindelse med, at transportvirksomheden ansøger om autorisation.

§ 13. For embedsdyrlægens kontrol, jf. artikel 14 og pkt. 8 i bilag II i transportforordningen, af en logbog fra en transportvirksomhed, der er autoriseret i Danmark, betales gebyrer på 100 kr. for den forudgående kontrol og 55 kr. for den efterfølgende kontrol.

Stk. 2. Transportvirksomheder har krav på tilbagebetaling af gebyret for den efterfølgende kontrol, hvis forsendelsen ikke gennemføres.

§ 14. For embedsdyrlægens kontrol, jf. artikel 14 og pkt. 8 i bilag II i transportforordningen, af en logbog fra en transportvirksomhed, der er autoriseret i et andet EU-medlemsland, betales gebyrer på 100 kr. for den forudgående kontrol og 32 kr. for den efterfølgende kontrol.

Stk. 2. Transportvirksomheder har krav på tilbagebetaling af gebyret for den efterfølgende kontrol, hvis forsendelsen ikke gennemføres.

§ 15. Til dækning af omkostninger til kontrol af antibiotikaforbruget i svinebesætninger betales årligt 460 kr. pr. svinebesætning med mindst 10 dyr. Betalingen opkræves for svinebesætninger, som i Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister pr. 1. februar er registreret med en besætningsstørrelse på mindst 10 dyr.

Stk. 2. Til dækning af omkostningerne ved udstedelse af påbud efter bekendtgørelse om særlige foranstaltninger til nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger betales for et sådant påbud 5.621 kr. Betalingen opkræves i forbindelse med udstedelsen af påbuddet.

Stk. 3. For opfølgende kontrol i forbindelse med de i stk. 2 nævnte påbud, betales 2.964 kr. pr. kontrolbesøg.

§ 16. For fødevarestyrelsens attesteringer ved privates medbringelse af hund, kat eller andet selskabsdyr til andre lande betales et gebyr på 136 kr. pr. dyr.

§ 17. Der betales uanset § 8 ikke for registrering og ordinær kontrol m.v. for et anlæg, en indhegning eller en bedrift

1) med opdræt af strudsefugle,

2) med opdræt af ræve,

3) med opdræt af fjervildt,

4) med opdræt af hjortevildt eller

5) med dyrehold, der er registreret i henhold til bekendtgørelse om tilladelse til opdræt af visse dyrearter.

§ 18. Der betales uanset § 8 ikke for registrering og ordinær kontrol m.v. i akvakulturbrug.

§ 19. For registrering af kvæg, herunder kontrol med bedriftens registrering og øremærkning, betales årligt 14,55 kr. pr. årsdyr (kvæg) i besætningen. Beløbet beregnes på grundlag af antal årsdyr i besætningen i det pågældende år.

Stk. 2. For registrering af får og geder, herunder kontrol med bedriftens registrering og øremærkning, betales årligt 352,04 kr. pr. besætning.

Stk. 3. For registrering og kontrol af flytning af svin m.v. betales en årlig afgift på 240,48 kr. pr. besætning, og for hver flytning af svin betales et gebyr på 3,41 kr.

Stk. 4. Fødevarestyrelsen er ansvarlig for administrationen af de i stk. 1-3 anførte bestemmelser.

§ 20. For Fødevarestyrelsens tilsendelse af blanke selskabsdyrpas til dyrlæger betales 23,36 kr. pr. stk., jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003.

Stk. 2. Passene sendes ikke i antal under 10 ad gangen.

§ 21. Mælkeproducerende landbrugsbedrifter betaler for ordinær kontrol følgende takster:

1) Besætninger, der benytter kvalitetsrådgivning hos SEGES som en del af egenkontrollen, betaler en årlig afgift på 163 kr.

2) Besætninger, der ikke benytter kvalitetsrådgivning hos SEGES som en del af egenkontrollen, betaler en årlig afgift på 901 kr.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afgift opkræves hos de pågældende mælkeproducerende landbrugsbedrifter en gang årligt i andet kvartal, eller den kan på vilkår aftalt med Fødevarestyrelsen indbetales af en brancheorganisation. Afgiften dækker kalenderåret og betales af alle de bedrifter, der er registreret som mælkeproducerende inden uge 22 det pågældende år.

§ 22. Til dækning af omkostningerne ved ordinær kontrol i besætninger i henhold til lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, lov om udendørs hold af svin, lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, lov om hold af slagtekalkuner, lov om hold af slagtekyllinger og dyreværnsloven betaler ejere af en eller flere besætninger, hvoraf mindst en i Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister pr. 1. februar er registreret med en besætningsstørrelse på over 40 dyr, for fjerkræ dog 2.000 dyr, et årligt beløb på 1.789 kr. Beløbet opkræves ikke for akvakulturbrug.

Stk. 2. Til dækning af de i stk. 1. nævnte omkostninger betaler ejere af en eller flere besætninger, hvoraf mindst en i Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister pr. 1. februar er registreret med en besætningsstørrelse på mindst 10, men ikke over 40 dyr, for fjerkræ dog 2.000 dyr, og som ikke er omfattet af stk. 1, et årligt beløb på 647 kr. Beløbet opkræves ikke for akvakulturbrug.

Stk. 3. Til dækning af udgifterne i forbindelse med tilsynet på slagterierne efter § 9 i lov om hold af slagtekyllinger betaler producenter af slagtekyllinger, som leverer slagtekyllinger til slagterier her i landet, et beløb på 772 kr. for hver levering og for hvert hus, hvorfra kyllingerne leveres.

§ 23. Når der i en virksomhed eller et dyrehold omfattet af dette kapitel udføres ekstrakontrol (opfølgende kontrol), efter at der er påvist manglende overholdelse af lov om fødevarer, af økologiloven eller af lov om hold af dyr, af bekendtgørelser udstedt i medfør af de nævnte love eller af EU-regler inden for området, betales der følgende takster for de med kontrollen forbundne ekstra omkostninger:

1) For udførte kontrolbesøg betales betales der et grundgebyr på 391 kr. hvortil kommer 539 kr. pr. påbegyndt kvarter.

2) Udføres ekstrakontrollen som opfølgning på et påbud, et forbud eller en bøde betales ud over det i henhold til nr. 1 fastsatte beløb et gebyr på 2.193 kr. til dækning af de ekstra sagsbehandlingsomkostninger i forbindelse hermed.

3) Når der udføres administrativ ekstrakontrol (kontrol af f.eks. dokumentation, som udføres uden et kontrolbesøg) som opfølgning på en anmærkning, betales det i nr. 2 anførte gebyr.

4) Når der i ekstrakontrollen indgår laboratorieundersøgelser, betales de i bilag 3 anførte takster.

5) Når ekstrakontrollen udføres af Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol betales der uanset nr. 1-3 for den udførte ekstrakontrol efter § 65, stk.4.

Stk. 2. Ud over i de i stk. 1 nævnte tilfælde betaler mælkeleverende besætninger de med kontrollen forbundne ekstra omkostninger efter Stk. 1, nr. 1, og bilag 3 ved ekstraordinær kontrol som opfølgning på besøg fra SEGES' kvalitetsrådgivere i forbindelse med mulige overtrædelser af fødevarelovgivningen.

Stk. 3. Når der i en virksomhed eller et dyrehold omfattet af dette kapitel udføres ekstrakontrol (opfølgende kontrol), efter at der er påvist manglende overholdelse af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, lov om udendørs hold af svin, lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, lov om hold af slagtekalkuner, lov om hold af slagtekyllinger, lov om hold af heste, lov om dyrlæger og dyreværnsloven samt af bekendtgørelser udstedt i medfør af de nævnte love eller af EU-regler inden for området, betales der følgende takster for de med kontrollen forbundne ekstra omkostninger:

1) For udførte kontrolbesøg betales de i stk. 1, nr. 1, anførte takster.

2) Udføres ekstrakontrollen som opfølgning på et påbud, et forbud eller en bøde betales ud over det i henhold til nr. 1 fastsatte beløb et gebyr på 3.076 kr. til dækning af de ekstra sagsbehandlingsomkostninger i forbindelse hermed.

3) Når der udføres administrativ ekstrakontrol (kontrol af f.eks. dokumentation, som udføres uden et kontrolbesøg) som opfølgning på en anmærkning, betales det i nr. 2 anførte gebyr.

Stk. 4. Betalingen opkræves i overensstemmelse med reglerne i artikel 28 i kontrolforordningen (forordning (EF) nr. 882/2004) hos den eller de virksomheder m.v., der har ansvaret for den manglende overholdelse, såfremt denne eller disse virksomheder er beliggende i Danmark. I modsat fald opkræves betalingen hos den virksomhed, der ejer eller er indehaver af de pågældende produkter på det tidspunkt, hvor ekstrakontrollen udføres.

§ 24. Betalingsforpligtelser, der er fastsat i henhold til § 22 eller § 23, stk. 3, og som ikke betales rettidigt, tillægges, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Kapitel 4

Kontrol af fødevarevirksomheder m.v.

§ 25. Der betales ikke kontrolgebyr for ordinær kontrol i fødevarevirksomheder, bortset fra de af kapitel 2 omfattede slagterier, og de af §§ 26-28 omfattede virksomheder, jf. dog stk 2-5 .

Stk. 2. For rekvirerede ydelser bortset fra ydelser omfattet af § 33, stk. 2, betales et grundgebyr på 458 kr. hvortil kommer 721 kr. pr. påbegyndt kvarter.

Stk. 3. Hvis det anses nødvendigt for at opfylde hensigten med et kontrolbesøg omfattet af stk. 2 eller for at sikre en hurtigere afvikling af en rekvireret ydelse omfattet af stk. 2, at besøget udføres af flere samtidige kontrolmedarbejdere, betales kvartersatsen i stk. 2 for hver af disse.

Stk. 4. Hvis en rekvireret ydelse omfattet af stk. 2 udføres på fødevarestyrelsens hjemsted uden at ske i tilknytning til et besøg i en virksomhed, betales ikke grundgebyr.

Stk. 5. Takster, der i henhold til dette kapitel opkræves pr. påbegyndt kvarter, anvendes for det tidsrum, i hvilket myndigheden er til stede i den kontrollerede virksomhed eller udfører den pågældende kontrol på fødevarestyrelsens hjemsted. Opkrævning fremsendes løbende umiddelbart efter den udførte kontrol eller ydelse.

§ 26. Til delvis finansiering af omkostningerne ved kontrol i små slagterier samt i vildtbehandlingsvirksomheder betaler virksomhederene et grundgebyr på 270 kr. pr. dag, hvor kødkontrol udføres, samt en afgift beregnet på grundlag af de i bilag 1 anførte satser.

Stk. 2. Når en producent af opdrættet vildt eller bisonokser benytter muligheden for at få foretaget levende syn og aflivning af slagtedyr på bedriften, betaler denne særskilt herfor et grundgebyr som anført i stk. 1.

Stk. 3. Ved små slagterier forstås slagterier, som på et år ikke slagter over 35.000 dyreenheder, idet antallet af dyreenheder beregnes som anført i bilag 2. Hvert kvartal opgøres antallet af dyreenheder slagtet i en virksomhed gennem de seneste fire kvartaler, og et slagteri, der i de fire seneste kvartaler har haft en produktion, der overskrider grænsen på 35.000 dyreenheder, betragtes fra og med det følgende kvartal ikke som et lille slagteri.

Stk. 4. I følgende situationer forhøjes de i bilag 1 anførte satser med de nedenfor anførte faktorer:

1) Når kontrollen på virksomhedens foranledning er udført helt eller delvis på en hverdag mellem kl. 17 og 22 forhøjes satserne ved multiplikation med faktoren 4.

2) Når kontrollen på virksomhedens foranledning er udført helt eller delvis på en hverdag mellem kl. 22 og 6, på en lørdag efter kl. 14 eller på en søn- eller helligdag, forhøjes satserne ved multiplikation med faktoren 6.

3) Når kontrollen er særligt tidskrævende som følge af hyppige afbrydelser af kapacitetsmæssige eller hygiejniske årsager, forhøjes satserne ved multiplikation med faktoren 4.

4) Når kontrollen er særligt ressourcekrævende, fordi kontrollen tilkaldes mere end tre gange på samme dag af kapacitetsmæssige eller planlægningsmæssige årsager, forhøjes satserne ved multiplikation med faktoren 3 for dagens slagtninger.

Stk. 5. De i stk. 4, nr. 1, 2 og 4, nævnte forhøjelser finder ikke anvendelse i forbindelse med tilkald af veterinærkontrollen til en nødslagtning, jf. stk. 6.

Stk. 6. Anmodning om kontrol skal være fremsat senest kl. 14 hverdagen før, kontrollen ønskes udført. Denne varslingsfrist gælder dog ikke når en dyrlæge har attesteret, at slagtning af dyreværnsmæssige årsager bør finde sted uden unødig forsinkelse (nødslagtning).

Stk. 7. Afgiften opkræves månedsvis med betalingsfrist 30 dage efter regningens fremsendelse. Afgiftsbeløb, der udgør mindre end 25 kr., opkræves ikke.

§ 27. For fødevarevirksomheder, som ikke er omfattet af § 26 eller kapitel 2, og som oplagrer eller håndterer kød eller produkter heraf og er omfattet af temperaturbestemmelser eller andre bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, og hvor den af tilsynsmyndigheden fastsatte kontrolfrekvens indebærer, at kontrollen er til stede dagligt eller mindst en gang ugentligt, betales en afgift beregnet på grundlag af konstaterede direkte og indirekte kontrolomkostninger.

Stk. 2. Direkte kontrolomkostninger på hver enkelt virksomhed omfatter løn m.v. til kontrolpersonalet, udgifter til laboratoriemæssig undersøgelse af prøver, udgifter til befordring og administrationsudgifter i forbindelse med kontrollens gennemførelse på den enkelte virksomhed.

Stk. 3. Til dækning af indirekte kontrolomkostninger betales et tillæg til de direkte kontrolomkostninger beregnet på grundlag af den i § 4, stk. 5, anførte procentsats.

Stk. 4. Til dækning af pensionsforpligtelser for kontrolpersonale, der er omfattet af en statslig pensionsordning uden indbetaling af pensionsbidrag til en pensionskasse, betaler de af stk. 1 omfattede virksomheder en afgift beregnet på grundlag af den pensionsgivende løn, der vedrører dette personale.

Stk. 5. Opkrævning af betaling fremsendes månedsvis.

§ 28. For kontrol som udføres af Fødevarestyrelsen og som er omfattet af bilag IV, afdeling B, kapitlerne II, IV og V i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, betales de i nævnte kapitler anførte minimumstakster.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for kontrol omfattet af kapitel 2 eller §§ 26-27.

§ 29. Virksomheder, der har aktiviteter omfattet af § 28 indberetter til Fødevarestyrelsen senest en måned efter et kvartals udløb, dog første gang i juli 2018, oplysninger om mængden af tilførte råvarer med henblik på beregning af betalingen i henhold til § 28. Indberetningen sker efter styrelsens nærmere anvisning. På grundlag af indberetningen fremsendes en opkrævning af skyldigt afgiftsbeløb. Indbetalingen skal ske senest 30 dage efter opkrævningens fremsendelse.

§ 30. Til dækning af omkostningerne ved Fødevarestyrelsens kampagnekontrol i fødevarevirksomheder betaler momsregistrerede fødevarevirksomheder og offentlige institutioner, der er autoriseret eller registreret som fødevarevirksomhed, et årligt beløb på 535 kr. Beløbet opkræves baseret på CVR-registrets produktionsenhedsnumre (P-numre) hos virksomheder og institutioner, som er registreret hos Fødevarestyrelsen den 1. februar 2018.

§ 31. Betalingsforpligtelser, der er fastsat i henhold til § 30, og som ikke betales rettidigt, tillægges, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

§ 32. For overvågning af produktionsområder for toskallede bløddyr betaler fiskere, der har indhentet tilladelse til fiskeri efter toskallede bløddyr, de faktiske afholdte prøveudtagnings- og analyseomkostninger til algeovervågningen.

§ 33. Der betales uanset § 25 ikke ud over det i § 68 nævnte beløb særskilt for udstedelse af attester (sundhedscertifikater) og zoosanitære erklæringer til brug ved eksport til tredjelande af fødevarer, herunder tilsætningsstoffer, medmindre den pågældende attestation er omfattet af stk. 2.

Stk. 2. Hvor udstedelse af attest forudsætter særlige undersøgelser eller kontrol af virksomhed eller varer, herunder besøg i virksomheden for plombering, afplombering eller af anden årsag, betales et grundgebyr på 1.541 kr., hvortil kommer 767 kr. pr. påbegyndt kvarter samt for laboratorieanalyser m.v. i henhold til kapitel 8. Hvis den pågældende aktivitet udføres på fødevarestyrelsens hjemsted uden at ske i tilknytning til et besøg hos rekvirenten, betales dog ikke grundgebyr.

§ 34. Når der i en virksomhed omfattet af dette kapitel bortset fra stk. 2 og § 27 udføres ekstra kontrol (opfølgende kontrol), herunder skærpet kontrol, efter at der er påvist manglende overholdelse af lov om fødevarer, af økologiloven eller af lov om hold af dyr, af bekendtgørelser udstedt i medfør af de nævnte love eller af EU-regler inden for området, betales der følgende takster for de med kontrollen forbundne ekstra omkostninger:

1) For den udførte kontrol betales de i § 25, stk. 2, anførte takster.

2) Udføres ekstrakontrollen som opfølgning på et påbud, et forbud eller en bøde betales ud over det i henhold til nr. 1 fastsatte beløb et gebyr på 2.563 kr. til dækning af de ekstra sagsbehandlingsomkostninger i forbindelse hermed.

3) Når der i ekstrakontrollen indgår laboratorieundersøgelser, betales de i bilag 3 anførte takster.

Stk. 2. Når der i en detailvirksomhed udføres ekstra kontrol (opfølgende kontrol), herunder skærpet kontrol, efter at der er påvist manglende overholdelse af lov om fødevarer, af økologiloven eller af lov om hold af dyr, af bekendtgørelser udstedt i medfør af de nævnte love eller af EU-regler inden for området, betales der følgende takster for de med kontrollen forbundne ekstra omkostninger:

1) For den udførte kontrol betales et grundgebyr på 206 kr. hvortil kommer 325 kr. pr. påbegyndt kvarter.

2) Udføres ekstrakontrollen som opfølgning på et påbud, et forbud eller en bøde betales ud over det i henhold til nr. 1 fastsatte beløb et gebyr på 1.155 kr. til dækning af de ekstra sagsbehandlingsomkostninger i forbindelse hermed.

3) Når der i ekstrakontrollen indgår laboratorieundersøgelser, betales de i bilag 3 anførte takster.

Stk. 3. Ved detailvirksomhed forstås i denne bekendtgørelse behandling og afsætning af fødevarer til den endelige forbruger, herunder ved servering. En detailvirksomhed betragtes stadig som detailvirksomhed i denne bekendtgørelse, selv om den har en begrænset afsætning af fødevarer til andre detailvirksomheder, jf. bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Ved detailvirksomhed forstås endvidere et kædehovedkontor for en fødevarekæde på detailområdet, jf. bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater.

Stk. 4. Hvis den pågældende kontrol m.v. udføres på fødevarestyrelsens hjemsted uden at ske i tilknytning til et besøg hos rekvirenten, betales dog ikke grundgebyr.

Stk. 5. Betalingen opkræves i overensstemmelse med reglerne i artikel 28 i kontrolforordningen (forordning (EF) nr. 882/2004) hos den eller de virksomheder, der har ansvaret for den manglende overholdelse, såfremt denne eller disse virksomheder er beliggende i Danmark. I modsat fald opkræves betalingen hos den virksomhed, der ejer eller er indehaver af de pågældende produkter på det tidspunkt, hvor ekstrakontrollen udføres.

Kapitel 5

Importkontrol samt IUU-kontrol

§ 35. For kontrol ved import af levende dyr og animalske produkter m.v., fødevarer, herunder visse ikke-animalske fødevarer omfattet af importrestriktioner, samt materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, fra lande eller områder, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (tredjelande) betales, jf. dog stk. 5-7, et grundgebyr på 1.541 kr., hvortil kommer 767 kr. pr. påbegyndt kvarter.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for tilførsel til og fraførsel fra toldoplag, lagre i frizoner og skibsprovianteringsvirksomheder af produkter fra tredjelande.

Stk. 3. For veterinær importkontrol af følgende produkter betales efter stk. 1:

1) Gylle.

2) Patogener.

3) Hø og halm.

Stk. 4. Taksterne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved eksport af levende dyr i tilfælde, hvor det pågældende tredjeland kræver, at eksporten finder sted over et grænsekontrolsted.

Stk. 5. Der betales ikke kontrolafgift i forbindelse med import fra følgende lande: Norge, Schweiz, Liechtenstein, Andorra og San Marino. For fisk og fiskevarer samt toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og marine snegle betales desuden ikke kontrolafgift i forbindelse med import fra Færøerne, Grønland og Island.

Stk. 6. For importkontrol af ikke ferske fisk og fiskevarer, der ilandbringes direkte fra søen fra fryse- og fabriksfartøjer o.l. betales uanset stk. 1 et grundgebyr på 1.541 kr., hvortil kommer 925 kr. pr. påbegyndt time.

Stk. 7. For kontrol af levende dyr og animalske produkter m.v. samt animalske fødevarer med oprindelse i New Zealand, betales uanset stk. 1 følgende takster:

1) For levende dyr: 37,19 kr. (5 euro) pr. ton.

2) For animalske produkter m.v. bortset fra fisk og fiskevarer: 11,16 kr. (1,5 euro) pr. ton.

3) Der betales dog uanset nr. 1 og 2 mindst 223,15 kr. (30 euro) pr. parti og højst 2.603,44 kr. (350 euro) pr. parti.

Stk. 8. De i stk. 1 og 6 anførte takster anvendes således, at der for hver sending opkræves et grundgebyr, og herudover opkræves der kvartersats for det samlede tidsrum, myndigheden anvender på den direkte kontrol (identitetskontrol og fysisk kontrol) ved et rekvireret kontrolforløb. For animalske produkter og levende dyr opkræves grundgebyret for hvert veterinærdokument (CVED).

§ 36. For importkontrol, der ikke kan gennemføres på grund af rekvirentens forhold, betales der et beløb svarende til et grundgebyr med tillæg af 8 kvarter, jf. § 35, stk. 1.

§ 37. For ekstraordinære laboratorieundersøgelser af særlige produkter og dyr eller produkter og dyr fra særlige lande, områder eller virksomheder, der er påbudt i henhold til EU-regler, betales der for analyserne i henhold til bestemmelserne i kapitel 8, jf. bilag 3, når der foretages laboratorieanalyser af 100 % af de importerede partier.

Stk. 2. I tilfælde af skærpet kontrol betales der for den medgåede tid efter § 35, stk. 1, og for eventuelle laboratorieundersøgelser efter kapitel 8.

§ 38. Omkostningerne ved håndtering og eventuel oplagring af produkter samt opstaldning og opbevaring af levende dyr i forbindelse med kontrol er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

§ 39. Til finansiering af Fødevarestyrelsens IUU-kontrol i forbindelse med import af fisk og fiskevarer fra tredjelande og i forbindelse med reeksport af sådanne varer betales 319 kr. pr. fangstattest, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. For import af fisk og fiskevarer fra lavrisikolande betales dog kun 198 kr. pr. fangstattest.

Stk. 3. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse for import ved direkte landing.

Stk. 4. Ved et lavrisikoland forstås en flagstat, hvis fangstattester underkastes kontrol og verifikation med en lavere frekvens end standard og hvis produkter udtages til fysisk kontrol med en lavere frekvens end standard på grundlag af den nationalt eller af EU fastsatte risikovurdering.

Stk. 5. Følgende lande betragtes som lavrisikolande: Norge og Grønland.

Stk. 6. Indsendelse af en fangstattest til kontrol betragtes som rekvirering af IUU kontrol.

Kapitel 6

Kontrol af visse stoffer og restkoncentrationer i levende dyr og visse animalske produkter

§ 40. Til dækning af udgifterne ved kontrol for visse stoffer og restkoncentrationer i slagtedyr og kød samt fisk, mælk og æg, som foretages i henhold til bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer, og bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer betales følgende takster:

1) Virksomheder, hvor slagtning af husdyr eller opdrættet vildt finder sted, eller hvor slagtemæssig behandling af nedlagt vildt finder sted, betaler 14,54 kr. pr. ton kød.

2) Akvakulturbrug hvor der produceres fisk betaler 23,29 kr. pr. ton nettoproduceret fisk. Ved nettoproduktion forstås vægten af fraførte fisk fratrukket vægten af tilførte fisk. Animalske biprodukter indgår ikke i nettoproduktionen.

3) Virksomheder, der modtager mælk af husdyr direkte fra mælkeproducenter med henblik på anvendelse som fødevare, betaler 0,17 kr. pr. 1000 l uforarbejdet rå mælk.

4) Ægpakkerier og hønsehold, hvorfra æg sælges direkte til konsum, betaler 10,50 kr. pr. ton æg produceret eller pakket i virksomheden.

§ 41. De i § 40 nævnte virksomheder indberetter til Fødevarestyrelsen senest en måned efter et kvartals udløb produktionsomfanget i det forudgående kvartal. For de fiskeproducerende akvakulturbrug indberettes dog kun 1 gang årligt i januar måned for det foregående år. På grundlag af indberetningen fremsendes en opkrævning af skyldigt afgiftsbeløb. Indbetalingen skal ske senest 30 dage efter opkrævningens fremsendelse.

Stk. 2. Afgiftsbeløb, der udgør mindre end 25 kr. opkræves ikke.

Stk. 3. Indberetningen sker efter Fødevarestyrelsens nærmere anvisning. Fødevarestyrelsen kan for at lette administrationen i de berørte virksomheder lade de i stk. 1 nævnte indberetninger indgå som en del af andre indberetninger.

Kapitel 7

Anmeldelse og godkendelse m.v. samt forhåndsgodkendelse og rekvireret vejledning efter lov om fødevarer

§ 42. Virksomheder, der til Fødevarestyrelsen anmelder tilsætning af næringsstoffer til fødevarer i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 8 og 9 i lov om fødevarer, betaler følgende takster:

1) Ved anmeldelse i henhold til individuel tilladelse betales et gebyr på 13.100 kr. pr. produkt.

2) Ved anmeldelse af smagsvarianter og identiske produkter, der forhandles under forskellige navne, betales 3.800 kr. for hvert produkt eller variant, dog er gebyret på 13.100 kr. for det første produkt.

Stk. 2. Virksomheder, der anmoder Fødevarestyrelsen om godkendelse af et næringsstof i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 8 og 9 i lov om fødevarer, eller som anmoder om forlængelse af en tilladelse til anvendelse af et næringsstof, betaler følgende takster:

1) Gebyr for godkendelse af et næringsstof: 32.800 kr.

2) Gebyr for godkendelse af et næringsstof, der er vurderet af JECFA eller SCF/EFSA: 14.600 kr.

3) Gebyr for forlængelse af tilladelse til at anvende et næringsstof: 2.800 kr.

Stk. 3. Virksomheder, der anmoder Fødevarestyrelsen om godkendelse af kontrol- og overvågningsudstyr m.v. i henhold til regler fastsat i medfør af § 35, stk. 1, i lov om fødevarer, betaler et gebyr på 2.600 kr.

Stk. 4. Virksomheder, der anmoder Fødevarestyrelsen om godkendelse af et enzym i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 8 og 9 i lov om fødevarer, eller som anmoder om godkendelse af en ændret anvendelse af et enzym, betaler følgende takster:

1) Gebyr for godkendelse af et enzym: 22.300 kr.

2) Gebyr for godkendelse af et enzym, for hvilket der ikke kræves fremlæggelse af toksikologiske undersøgelser: 10.000 kr.

3) Gebyr for godkendelse af et enzym, for hvilket en ændring af den mikrobielle udgangsorganisme kræver fremlæggelse af toksikologiske undersøgelser: 12.200 kr.

4) Gebyr for godkendelse af ændret anvendelse: 4.700 kr.

5) Gebyr for godkendelse af et enzym, for hvilket produktionsmetoden er ændret, men den mikrobielle udgangsorganisme ikke er ændret: 4.700 kr.

Stk. 5. Virksomheder, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser ansøger om godkendelse af nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, betaler et gebyr til dækning af de faktiske omkostninger ved sagens behandling beregnet på grundlag af anvendt sagsbehandlingstid. Gebyret kan dog ikke overstige 150.000 kr. Før sagsbehandlingen kan påbegyndes, skal der være indbetalt et depositum på 10.000 kr. til Fødevarestyrelsen.

Stk. 6. Virksomheder, der anmoder Fødevarestyrelsen om godkendelse af et desinfektionsmiddel, pattedypningsmiddel, pattespraymiddel eller middel som bruges til yverhygiejne, betaler et gebyr på 9.200 kr. Såfremt godkendelsen alene vedrører navneændring, parallelgodkendelse eller lignende, der ikke kræver yderligere toksikologisk vurdering, udgør gebyret dog 3.500 kr.

§ 43. Virksomheder, der ansøger Fødevarestyrelsen om en forhåndsgodkendelse i henhold til regler fastsat i medfør af § 56 b i lov om fødevarer, betaler for sagsbehandlingen 755 kr. pr. time. Betalingen opgøres pr. påbegyndt kvarter.

Stk. 2. Hvis det for at gennemføre sagsbehandlingen er nødvendigt at indhente udtalelser, vurderinger el.lign. fra ekstern ekspertise, tillægges gebyret efter stk. 1 omkostningerne herved.

Stk. 3. Før sagsbehandlingen påbegyndes, modtager virksomheden et overslag over de forventede omkostninger ved sagsbehandlingen. Såfremt timeforbruget under sagsbehandlingen må forventes væsentligt at overskride det i overslaget nævnte, vil virksomheden blive orienteret herom snarest muligt og vil da have mulighed for at få afbrudt videre sagsbehandling. Når sagsbehandling afbrydes på anmodning fra virksomheden, betales de indtil afbrydelsen realiserede omkostninger i henhold til stk. 1 og 2.

§ 44. Virksomheder, der rekvirerer vejledning fra Fødevarestyrelsen i henhold til regler fastsat i medfør af § 56 c i lov om fødevarer, betaler 755 kr. pr. time, som Fødevarestyrelsen anvender på forberedelse og gennemførelse af vejledningsmødet. Betalingen opgøres pr. påbegyndt kvarter. Hvis vejledningsmødet afholdes uden for en af Fødevarestyrelsens lokaliteter, betales et transportgebyr på 566 kr.

Stk. 2. Hvis det for at gennemføre vejledningen er nødvendigt at indhente ekstern bistand, tillægges gebyret efter stk. 1 omkostningerne herved.

Stk. 3. Hvis virksomheden aflyser vejledningen mindre end fem arbejdsdage før afholdelsen af vejledningsmødet, betales efter stk. 1 til dækning af Fødevarestyrelsens omkostninger ved forberedelsen af vejledningen.

Kapitel 8

Laboratorieundersøgelser m.v.

§ 45. Der betales de i bilag 3 anførte takster for laboratorieundersøgelser udført af Fødevarestyrelsens laboratorier, når disse undersøgelser ikke er et led i ordinær kontrol omfattet af §§ 25-26 eller 35.

§ 46. For kontrol med proteinindhold i skinker til eksport betaler de tilmeldte virksomheder efter bilag 3.

§ 47. For kvalitetskontrol med leverancer af konserves under Verdensfødevareprogrammet (World Food Programme) betales de udførte analyser efter bilag 3.

Kapitel 9

Kontrol af foder og foderstofvirksomheder mv.

§ 48. Virksomheder, der i henhold til bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder er registrerings- eller godkendelsespligtige, og som ikke er omfattet af § 61, skal betale de i dette kapitel anførte afgifter og gebyrer til dækning af Fødevarestyrelsens udgifter til kontrol m.m. i henhold til lov om foderstoffer, bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder samt Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af nævnte lov.

Stk. 2. Definitionerne i henhold til bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder, § 1, stk. 3-4, finder anvendelse, jf. dog § 52, stk. 4.

Ansøgningsgebyr

§ 49. For ansøgning om registrering eller godkendelse i henhold til § 10 i bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder, skal virksomheder, bortset fra sådanne, der udelukkende er beskæftiget med primærproduktion, betale et gebyr på 514 kr.

Årsafgift

§ 50. Foderstofvirksomheder, bortset fra sådanne, der alene har aktiviteter som anført i stk. 2 eller stk. 3, skal betale én årlig afgift på 1.328 kr. pr. virksomhed (enhed). For foderstofvirksomheder, hvis indtægt ved salg eller håndtering af foderstoffer i det forudgående kalenderår ikke overstiger 50.000 kr., nedsættes beløbet dog til 129 kr.

Stk. 2. Foderstofvirksomheder, der alene transporterer foder, skal pr. virksomhed (enhed) betale en årlig afgift på 1.021 kr. For Foderstofvirksomheder, hvis indtægt ved håndtering af foderstoffer i det forudgående kalenderår ikke overstiger 50.000 kr., nedsættes beløbet dog til 147 kr.

Stk. 3. Foderstofvirksomheder, der ved fodring anvender forblandinger eller fodertilsætningsstoffer i ren form, skal pr. CVR-nr. eller CPR-nr. betale en årlig afgift på 996 kr.

Stk. 4. Hvis en enhed af en foderstofvirksomhed i medfør af stk. 1-3, skal betale flere årsafgifter, betales der alene årsafgift for den dyreste kategori.

§ 51. Foderstofvirksomheder, der kun er registreret eller godkendt en del af året, kan ikke kræve tilbagebetaling eller reduktion af årsafgiften.

Mængdeafgift m.v.

Produktion

§ 52. Foderstofvirksomheder, der producerer forblandinger, skal ved salg betale en mængdeafgift på 545 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for de fodermidler, der indgår i det producerede foder. For foder, der eksporteres til tredjelande, nedsættes beløbet dog til 240 kr.

Stk. 2. Foderstofvirksomheder, der producerer foderblandinger, undtagen foderblandinger til fisk, skal ved salg betale en mængdeafgift på 545 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for de fodermidler, der indgår i det producerede foder. For foder, der eksporteres til tredjelande, nedsættes beløbet dog til 240 kr.

Stk. 3. Foderstofvirksomheder, der producerer foderblandinger til fisk, skal ved salg betale en mængdeafgift på 272 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for de fodermidler, der indgår i det producerede foder. For foder, der eksporteres til tredjelande, nedsættes beløbet dog til 181 kr.

Stk. 4. Ved fodermidler forstås i denne bekendtgørelse produkter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsførings og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/1113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF, bortset fra korn af byg, hvede, havre, rug og triticale og forarbejdede produkter heraf.

§ 53. Foderstofvirksomheder, der producerer fodertilsætningsstoffer, skal ved salg betale en mængdeafgift på 8,38 kr. pr. fulde 100 kg for de producerede fodertilsætningsstoffer. For foder, der eksporteres til tredjelande, nedsættes beløbet dog til 5,41 kr.

Samhandel og eksport

§ 54. Foderstofvirksomheder, der sælger fodermidler til slutbruger her i landet eller til andre EU-lande, skal betale en mængdeafgift på 545 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for de solgte fodermidler. For fodermidler, der eksporteres til tredjelande betales en mængdeafgift på 240 kr. pr. fulde 100 tons tørstof.

Stk. 2. Foderstofvirksomheder, der enten importerer eller fra et andet EU-land indfører foder, skal ved salg betale en mængdeafgift på 545 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for fodermidler, der indgår i det importerede eller indførte foder.

Stk. 3. Foderstofvirksomheder, der til brug på egen bedrift enten importerer, eller fra et andet EU-land indfører fodermidler, foderblandinger eller forblandinger, skal betale en mængdeafgift på 545 kr. pr. fulde 100 tons tørstof for de pågældende fodermidler.

Stk. 4. Foderstofvirksomheder, herunder virksomheder, der er beskæftiget med primærproduktion, der enten importerer eller fra et andet EU-land indfører foder, skal ved salg eller ved brug på egen bedrift betale en mængdeafgift på 8,38 kr. pr. fulde 100 kg tørstof for fodertilsætningsstoffer i ren form og de fodertilsætningsstoffer, der indgår i det importerede eller indførte foder.

§ 55. Undtaget fra afgift er fodermidler eller fodertilsætningsstoffer, der påviseligt tidligere har udløst gebyr til Fødevarestyrelsen ved omsætning inden for EU.

Stk. 2. Fodermidler, der påviseligt tidligere har udløst afgift til Fødevarestyrelsen ved eksport, pålægges ved genindførsel i Danmark en afgift svarende til forskellen mellem taksten for fodermidler solgt til lande uden for EU og fodermidler, der sælges inden for EU.

Indberetning

§ 56. Foderstofvirksomheder skal efter anmodning fra Fødevarestyrelsen og inden en frist fastsat af styrelsen meddele styrelsen de oplysninger om foderstofvirksomhedens import, samhandel, produktion og salg i det senest afsluttede kalenderår, der er nødvendige for beregning af mængdeafgift og fastsættelse af årsafgift. Styrelsen kan udbede sig supplerende oplysninger og dokumentation.

Stk. 2. Indberetning i henhold til stk. 1 skal ske digitalt efter Fødevarestyrelsens nærmere anvisning.

Stk. 3. Undlader en foderstofvirksomhed at meddele styrelsen de nødvendige oplysninger inden den fastsatte frist, fastsætter styrelsen beregningsgrundlaget for mængdegebyrerne skønsmæssigt.

Stk. 4. Fødevarestyrelsen kontrollerer de indberettede oplysninger.

Nye virksomheder

§ 57. For virksomheder, der godkendes eller registreres for første gang, beregnes de årlige mængdeafgifter for perioden fra godkendelses- eller registreringspligtens indtræden og til udløbet af det pågældende kalenderår på grundlag af virksomhedens oplysninger om forventet import, samhandel og salg i den pågældende periode.

Stk. 2. I virksomhedens andet registreringsår beregnes mængdeafgifterne til dækning af kontrollen i dette kalenderår på grundlag af virksomhedens oplysninger om forventet import, samhandel og salg i hele kalenderåret.

Stk. 3. Fra virksomhedens tredje registreringsår beregnes mængdeafgifterne i det indeværende kalenderår på grundlag af virksomhedens oplysninger om faktisk import, samhandel og salg i det umiddelbart foregående år.

Opkrævning af afgift og ophør af virksomhed m.v.

§ 58. De årlige mængdeafgifter opkræves hos den, der på opkrævningstidspunktet er ejer af den pågældende virksomhed.

Stk. 2. Foderstofvirksomheder, der som følge af ophør afmelder deres godkendelse eller registrering i løbet af kalenderåret, kan få refunderet mængdeafgifter svarende til den del af kalenderåret, hvor virksomheden ikke længere har nogen aktivitet, hvis meddelelse om ophør eller forventet ophør som foderstofvirksomhed er modtaget i Fødevarestyrelsen senest den 31. december i det pågældende år.

Stk. 3. Virksomhedsoverdragelse i løbet af kalenderåret medfører ingen refusion af afgifter.

Reduktion af mængdeafgift

§ 59. Virksomheder, der opfylder betingelserne for reduceret kontrolfrekvens, opnår en reduktion på 5 pct. af mængdeafgiften på fodermidler eller fodertilsætningsstoffer.

Stk. 2. Mængdeafgiften beregnes af de fodermidler, der indgår i foderet. I tilfælde, hvor den beregnede afgift udgør et så stort beløb i forhold til fodermidlernes eller fodertilsætningsstoffernes værdi, at dette kan virke væsentligt konkurrenceforvridende, kan Fødevarestyrelsen efter ansøgning foretage en reduktion af mængdeafgiften. Reduktion kan opnås, når mængdeafgiften for et fodermiddel eller et godkendt tilsætningsstof udgør 2 pct. eller mere af produktets salgsværdi, og den beregnes som anført i bilag 4.

Stk. 3. Ansøgning om reduktion af mængdeafgiften skal indsendes samtidig med indberetning af oplysningerne til brug for beregning af mængdeafgiften, jf. § 56.

Betaling for kontrol m.v.

§ 60. Foderstofvirksomheder, der er omfattet af § 50, stk. 1 og 2, skal for tilsyn før godkendelse og for auditering og kontrol, herunder forberedelse og sagsopfølgning på dette, betale et grundgebyr på 1.211 kr., hvortil kommer 716 kr. pr. påbegyndt time for kontrol m.v. udført af akademiske medarbejdere og 533 kr. pr. påbegyndt time for kontrol m.v. udført af kontorfunktionærer, laboranter og kontrollører.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte timetakster opkræves for det samlede anvendte tidsforbrug. Der betales ikke grundgebyr hvis kontrolaktiviteten ikke indbefatter et kontrolbesøg i virksomheden, eller hvis kontrolaktiviteten alene består i prøvetagning.

Stk. 3. De i stk. 1 anførte takster finder tilsvarende anvendelse ved grænsekontrol af ikke-animalsk foder, samt ved kontrol af et kædehovedkontor for en foderkæde jf. bekendtgørelse om foderstofkontrol og certificerede kvalitetsstyringssystemer.

Stk. 4. De i stk. 1 anførte takster finder ikke anvendelse ved stikprøvebaseret kontrol af de af § 50, stk. 2, omfattede virksomheder.

§ 61. Fødevarevirksomheder, der også er godkendt eller registreret som foderstofvirksomheder i henhold til bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder, fordi de sælger biprodukter til brug som foder, betaler for kontrollen i henhold til kapitel 4.

Ekstrakontrol og forfald

§ 62. Når der i en virksomhed eller bedrift omfattet af dette kapitel udføres ekstra kontrol (opfølgende kontrol) efter at der er påvist manglende overholdelse af lov om foderstoffer, af lov om fødevarer, af økologiloven, af bekendtgørelser udstedt i medfør af de nævnte love eller af EU-regler inden for området, betales der de i § 60 anførte takster.

Stk. 2. Betalingen opkræves i overensstemmelse med reglerne i artikel 28 i kontrolforordningen (forordning (EF) nr. 882/2004) hos den eller de virksomheder, der har ansvaret for den manglende overholdelse, såfremt denne eller disse virksomheder er beliggende i Danmark. I modsat fald opkræves betalingen hos den virksomhed, der ejer eller er indehaver af de pågældende produkter på det tidspunkt, hvor ekstrakontrollen udføres.

§ 63. Betaling efter dette kapitel forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Kapitel 10

Kontrol varetaget af Fødevarestyrelsens specialenheder samt særlig kontrol af kosttilskud

§ 64. Virksomheder godkendt til eksport af kød og kødvarer til USA betaler omkostningerne ved driften af Fødevarestyrelsens auditenhed.

Stk. 2. Auditenhedens omkostninger fordeles mellem de omfattede virksomheder i forhold til det anvendte tidsforbrug ved den enkelte virksomhed og opkræves kvartalsvis.

§ 65. Virksomheder, omfattet af kapitlerne 2 og 4 betaler til delvis finansiering af Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol en årlig afgift på 682 kr. Betalingen opkræves for virksomheder, der er autoriseret eller registreret pr. 1. september i det pågældende år.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for detailvirksomheder jf. § 34, stk. 3.

Stk. 3. Stk. 1 finder ligeledes ikke anvendelse for små slagterier jf. § 26 samt for små mejerivirksomheder herunder konsumisproducenter, som producerer på grundlag af under 2 mio. kg mælk pr. år.

Stk. 4. Når Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol udfører kontrol efter, at der er påvist manglende overholdelse af lov om fødevarer, af økologiloven eller af lov om hold af dyr, af bekendtgørelser udstedt i medfør af nævnte love eller af EU-regler inden for området, betales der for den udførte kontrol og ekstra sagsbehandlingsomkostninger ved udstedelse af påbud, forbud eller bøde de i § 34, stk. 1, nr. 1 og 2, anførte takster.

Stk. 5. Når den i stk. 4 nævnte kontrol sker i en virksomhed omfattet af § 34, stk. 3, betales der dog de i § 34, stk. 2, nr. 1 og 2, anførte takster.

Stk. 6. Når Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol i en virksomhed omfattet af kapitel 9 udfører kontrol efter, at der er påvist manglende overholdelse af lov om foderstoffer, af lov om fødevarer, af økologiloven eller af lov om hold af dyr, af bekendtgørelser udstedt i medfør af nævnte love eller af EU-regler inden for området, betales der for den udførte kontrol og tilknyttede sagsbehandlingsomkostninger i henhold til § 62.

§ 66. Virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark, og som har en årlig omsætning på over 50.000 kr., skal til dækning af omkostningerne i forbindelse med øget kontrol af kosttilskud betale et årligt beløb på 9.321 kr. samt et årligt beløb pr. anmeldt kosttilskud på 746 kr.

Stk. 2. Betalingen opkræves for de virksomheder og produkter, der er registreret pr. 1. september i det pågældende år.

§ 67. Betalingsforpligtelser, der er fastsat i henhold til § 65, stk. 1, eller § 66, og som ikke betales rettidigt, tillægges, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Kapitel 11

Bistand i forbindelse med eksport

§ 68. Til finansiering af Fødevarestyrelsens arbejde med at skabe og fastholde de bedste muligheder for eksport af fødevarer, foder og levende dyr samt animalske nonfood produkter, herunder avlsmateriale, bl.a. ved at udarbejde modeller for eksportcertifikater og forhandle udformningen af disse med aftagerlande, ved notificering af forsendelser, ved deltagelse i aftagerlandes inspektioner af danske virksomheder og ved deltagelse i møder med aftagerlandes myndigheder, betales ud over de af § 4, § 8 og § 33, stk. 2, omfattede beløb 112 kr. pr. udstedt eksportcertifikat eller -attest, herunder præ-eksportcertifikater m.v.

§ 69. Når Fødevarestyrelsen efter anmodning yder bistand til løsning af særlige problemer i forbindelse med eksport af fødevarer, foder og levende dyr samt animalske nonfood produkter, f.eks. når varepartier på grund af afsenderens egne forhold tilbageholdes i udlandet, når en virksomhed på grund af egne forhold de-listes, eller når en virksomhed ønsker Fødevarestyrelsens deltagelse i inspektioner, den på egen foranledning har arrangeret, betaler rekvirenten herfor 882 kr. pr. time.

Stk. 2. Eventuelle afholdte udlæg i forbindelse med bistanden betales af rekvirenten.

Kapitel 12

Kontrol varetaget af Fiskeristyrelsen

§ 70. For kontrol med fisk og fiskevarer, der ilandbringes fra fartøjer, herunder fabriksfartøjer, hjemmehørende i Den Europæiske Union, Island, Norge eller Færøerne, til forbrug, forarbejdning eller videre forsendelse, betales 19,77 kr. pr. ton for så vidt angår fisk og fiskevarer, der ilandbringes direkte fra søen fra et fartøj, når det drejer sig om mængder indtil 50 tons, og 9,88 kr. pr. ton for mængder herover. For sild og makrel kan afgiften, som anført i 1. pkt., dog ikke overstige 988,21 kr. pr. losset parti.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afgift opkræves i forbindelse med landing. Dog kan afgiften opkræves ved første markedsføring, hvis opkrævning ved landingen er uhensigtsmæssig. Afgiftens betaling påhviler første køber eller dennes repræsentant.

Stk. 3. De af stk. 1-2 omfattede virksomheder, samt fiskeauktioner, fiskesorteringer, samlecentraler, fiskesalgsforeninger og lignende afgiver oplysning om mængden af ilandbragte fisk, herunder oplysning om førstegangskøber, efter kontrolmyndighedens nærmere anvisning.

§ 71. For kontrol med ferske fisk og fiskevarer, der ilandbringes direkte fra søen fra fartøjer hjemmehørende i lande uden for Den Europæiske Union (EU) bortset fra Island, Norge og Færøerne, til forbrug, forarbejdning eller videre forsendelse inden for EU betales de i § 70, stk. 1, nævnte takster.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afgift opkræves i forbindelse med landing. Dog kan afgiften opkræves ved første markedsføring. Afgiften betales af første køber eller dennes repræsentant.

§ 72. Samlede årlige afgiftsbeløb efter §§ 70-71 på under 100 kr. opkræves ikke.

§ 73. Til dækning af omkostningerne ved udstedelse af eksportcertifikater (IUU) til virksomheder eller til de ansvarlige for fiskefartøjer, der eksporterer fisk eller fiskevarer til lande, som ikke er medlem af Den Europæiske Union (tredjelande), betales et gebyr på 305 kr. pr. landet parti, som indgår i det samlede certifikat.

Kapitel 13

Dispensation

§ 74. Fødevarestyrelsen kan under overholdelse af EU-reglerne for finansiering af veterinærundersøgelser m.v. i særlige tilfælde nedsætte, herunder helt fritage for, betaling af kontrolafgifter.

Kapitel 14

Tilladelse til dyreforsøg

§ 75. For tilladelser til dyreforsøg efter § 1 i lov om dyreforsøg betales 2.838 kr.

Stk. 2. For hvert af de følgende påbegyndte år betales 568 kr., dog således at dette beløb ikke betales, såfremt den originale tilladelse er midlertidigt deponeret i Dyreforsøgstilsynet.

§ 76. Såfremt der foretages ændringer i et af nedennævnte punkter i den oprindelige tilladelse til dyreforsøg, vil det medføre pligt til at betale nyt gebyr på 2. 838 kr.:

1) Tilladelsens indehaver.

2) Typen af forsøg.

3) Arten af dyr.

4) Antallet af dyr.

5) Institution eller virksomhed, hvor forsøget må foretages.

6) Varigheden af tilladelsen.

Stk. 2. Når nyt gebyr er betalt efter stk. 1, regnes fristen for pligt til betaling af gebyr efter § 75, stk. 2, fra tidspunktet for udstedelsen af den ændrede tilladelse. Et før udstedelsestidspunktet forfaldent gebyr efter § 75, stk. 2, bortfalder ikke.

§ 77. Betalingsforpligtelser, der er fastsat i henhold til § 75 eller § 76, og som ikke betales rettidigt, tillægges, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

§ 78. Dyreforsøgstilsynet kan undlade gebyropkrævning i følgende tilfælde:

1) Overførsel af en løbende tilladelse eller dele heraf til en anden person i samme institution/virksomhed ved ny organisation af aktiviteten, ved orlov eller efter ønske fra Dyreforsøgstilsynet.

2) Udvidelse eller ændring af en tilladelse til at omfatte andre dyrearter eller andre metoder, når udvidelsen eller ændringen er begrundet med, at projektet ønskes belyst på en anden måde.

3) Forhøjelse af antallet af dyr, hvor forsøgsudøveren har haft vanskeligt ved forud nøjagtigt at angive antal af dyr, som er nødvendigt til aktiviteten.

4) Ændring af institution eller virksomhed, når den ansvarlige for forsøget efter § 2, stk. 1, i lov om dyreforsøg skifter til et nyt arbejdssted.

5) Forlængelse af varigheden af en tilladelse, når stipendiatforhold, orlov eller lignende har forsinket projektet.

6) Ændring af forsøgsfaciliteter på institutionen eller i virksomheden.

Kapitel 15

Midlertidigt kompetencebevis

§ 79. For udstedelse af midlertidigt kompetencebevis i henhold til bekendtgørelse om uddannelse af personer der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter på slagteri betales et gebyr på 639 kr.

Kapitel 16

Identifikationsdokumenter for heste (hestepas)

§ 80. SEGES, Heste, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, opkræver et gebyr for udstedelse af identifikationsdokumenter (pas) til dyr af hesteslægten i henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 804 af 22. juni 2017 om identifikation af dyr af hesteslægten, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 262 af 17. februar 2015 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien, jf. Rådets direktiv 90/427/EØF og 2009/156/EF (hestepasforordningen). Gebyret beregnes for hvert dokument på grundlag af de i bilag 5 anførte satser.

Kapitel 17

Ikrafttræden m.v.

§ 81. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1) Bekendtgørelse nr. 887 af 28. juni 2017 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

2) Bekendtgørelse nr. 715 af 1. august 1994 om betaling af gebyr for tilladelse til dyreforsøg.

Stk. 3. Afgifter og gebyrer m.v. for tidsrummet før den 1. januar 2018 opkræves efter de hidtil gældende regler.

Fødevarestyrelsen, den 29. december 2017

Esben Egede Rasmussen

/ Flemming Simonsen


Bilag 1

Kontrolafgifter for små slagterier og vildtbehandlingsvirksomheder

For udgifter til undersøgelse og kontrol i forbindelse med slagtning og slagtemæssig behandling opkræves følgende faste beløb:
1.
For oksekød:
 
a)
For voksent kvæg: 38,31 kr. pr. dyr.
 
b)
For ungkvæg: 15,32 kr. pr. dyr.
     
2.
For kød af hovdyr samt kød af strudsefugle: 22,98 kr. pr. dyr.
     
3.
For kød af svin, herunder vildsvin:
 
a)
Slagtekroppe af tamsvin af en vægt på under 25 kg: 3,83 kr. pr. dyr.
 
b)
Slagtekroppe af tamsvin af en vægt på 25 kg og derover: 7,66 kr. pr. dyr.
 
c)
Slagtekroppe af vildsvin: 11,49 kr. pr. dyr.
 
d)
Beløbene forhøjes med udgifterne til trikinkontrol, hvis beløbene er utilstrækkelige til at dække denne undersøgelse.
     
4.
For kød af får, geder og drøvtyggende vildt:
 
a)
Slagtekroppe af får og geder af en vægt på under 12 kg: 1,15 kr. pr. dyr.
 
b)
Slagtekroppe af får og geder af en vægt på over 12 kg: 1,91 kr. pr. dyr.
 
c)
Slagtekroppe af drøvtyggende vildt 3,83 kr. pr. dyr.
     
5.
For fjerkræ, kaniner, fjervildt og småhårvildt:
 
a)
For dyr af en vægt på under 2 kg: 0,04 kr. pr. dyr.
 
b)
For dyr af en vægt mellem 2 og 5 kg: 0,10 kr. pr. dyr.
 
c)
For dyr af en vægt på over 5 kg: 0,20 kr. pr. dyr.
     
For udgifter til undersøgelse og kontrol i forbindelse med opskæring af fersk kød opkræves følgende faste beløb: 15,32 kr. pr. ton.


Bilag 2

Omregning af slagtetal til dyreenheder

Dyreart
Slagtet vægt
Gruppe
Dyreenheder
Kvæg
> 150 kg
 
4
 
< 150 kg
 
2
 
< 90 kg
fedekalve
2
   
Spædekalve
1,33
       
Heste
   
4
       
Får og geder
   
0,5
       
Søer og orner
> 100 kg
 
2
Øvrige svin
   
1
       
Kyllinger
   
0,067
Ænder
   
0,1
Duer
   
0,1
Øvrigt tamfjerkræ, herunder høns
   
0,133
Kaniner
   
0,133
       
Hjorte
   
1
Strudse
   
1


Bilag 3

Laboratorietakster

For laboratorieundersøgelser jf. §§ 23, 33, 36 og 45-47 betales følgende takster:

Analyse
Takst i kr.
Generelt:
 
Forbehandling pr. prøve *)
108
Certifikater
203
Sensoriske analyser:
 
Syn, lugt og smag (min. 2 personer). Ikke akkrediteret
140
Syn, lugt og smag. Komplicerede opgaver (ex. skadedyr, smagsfejl). Ikke akkrediteret
334
Kemiske og fysiske undersøgelser:
 
APO-carotensyreester
203
Aske
484
Citrat
1.139
Enantiksyre
263
Fedt med syrehydrolyse (herunder SBR)
604
Fedt, RG
471
Fedt, Gerber
233
Fedt, Babcock
353
Fedt i smør (IDF fedtfri tørstof)
604
Fedtsyresammensætning inkl. fedtbestemmelse
1.992
Flødestigningsevne/Homogeniseringsgrad
468
Frie Syrer
189
Frysepunktsbestemmelse
323
Histamin, ELISA
1.775
Kaseinat+Soyaprotein, ELISA
3.418
Koagulationstemperatur
471
Kollagen
738
Kostfibre
2.794
Kulhydrat (ikke lactose), enzymatisk
367
lactose
1.154
Lactater
1.154
Natriumchlorid
328
Natriumnitrit, salt
430
Nettovægt
134
PABA, p-aminobenzoesyre
1.143
Peroxidtal
807
Peroxydase, Storch
201
pH
117
Phosphat, mælkeprodukter
694
Phosphat, kødprodukter
694
Phosphatase, kød
844
Phosphatase, mælkeprodukter
487
Protein
338
Saccharose, fructose og glukose (enzymmetode)
1.769
Sorbitol, xylitol, malitol, mannitol, lactitol
3.092
Soyaprotein+Kaseinat, ELISA
2.883
Sterol
471
Stivelse, gravimetrisk
2.814
Sukkerarter
911
Syretal, mejeriprodukter
338
Syretal, kødprodukter
738
Triglycerider
610
Tørstof i brød
383
Tørstof, mejeri- og kødprodukter
246
Tørstof, vacuummetode
291
Urinstof
1.030
Valleprotein
1.743
Vandaktivitet, aw
189
Vanillin
674
Vægtfylde
117
Farvestoffer:
 
Carotenoider i slik og læskedrikke
2.730
Karmin
1.806
Syntetiske farvestoffer, kvalitativt
1.388
Syntetiske farvestoffer, kvantitativt
3.252
Konserveringsstoffer:
 
Benzoesyre og sorbinsyre
1.183
Natamycin
2.030
Nitrit og nitrat
1.503
Parbener
1.451
Propionsyre
2.106
Antioxidanter:
 
Ascorbinsyre og isoascorbinsyre
1.735
Gallater
2.295
Svovldioxid
1.023
Sødestoffer:
 
Aspartam, acesulfam-k og saccharin
1.424
Cyklamat
1.806
Smagsgivere:
 
Ammoniumchlorid
462
Glutaminsyre
1.492
Salte:
 
Glucono-delta-lacton GDL
1.842
Bærestoffer:
 
Propylenglycol
1.652
Mineraler:
 
Undersøgelser for et el. flere af mineralerne Na, K, Mg, Ca, Fe, Cu, Mn, Zn, P, Mo, Co, Sn.
 
1 mineral
1.011
2 mineraler
1.257
3 mineraler
1.501
4 mineraler
1.747
5 mineraler
1.991
6 mineraler
2.236
7 mineraler
2.481
8 mineraler
2.726
9 mineraler
2.972
10 mineraler
3.217
11 mineraler
3.462
12 mineraler
3.721
Selen i kosttilskud
968
Henfaldstid
604
Sporelementer:
 
Undersøgelser for et el. flere af sporelementerne As, Pb, Cd, Cr, Hg, Ni, Se.
 
1 sporelement
1.488
2 sporelementer
1.830
3 sporelementer
2.172
4 sporelementer
2.516
5 sporelementer
2.857
6 sporelementer
3.200
7 sporelementer
3.541
Bly og cadmium (keramik) fladvare
1.279
Bly og cadmium (keramik) mundrand
1.279
Vitaminer:
 
A-vitamin/caroten
2.452
A-vitamin + caroten
2.616
B1-vitamin
1.642
B2-vitamin
1.642
B1-/B2-vitamin (HPLC)
2.081
B6-vitamin (Mikrobiologisk)
2.616
B6-vitamin (HPLC)
1.944
B12-vitamin (Mikrobiologisk)
2.616
Biotin (Mikrobiologisk)
2.616
C-vitamin (HPLC)
1.260
C-vitamin (titrering)
1.064
Carotenoider i grøntsager
2.616
D3-vitamin/D2-vitamin
3.705
D3-vitamin + D2-vitamin
5.599
E-vitamin, foder + præp.
1.114
E-vitamin, fødevarer
2.371
Folat (Mikrobiologisk)
2.616
Folsyre, kosttilskud
1.581
Niacin (Mikrobiologisk)
2.616
Pantotensyre (Mikrobiologisk)
2.616
Plastanalyser:
 
Totalmigration fra plast til levnedsmiddelsimultatorerne destilleret vand, 3% eddikesyre og 10% ethanol:
 
1 prøve
3.509
4 prøver
10.761
Totalmigration fra plast til levnedsmiddelsimulatoren olivenolie:
 
1 prøve
8.323
4 prøver
29.481
Mykotoksiner:
 
Aflatoksin, (figner) parti ≤ 1 ton
1.883
Aflatoksin, (figner) parti > 1 ton
2.685
Aflatoksin M1, (mælk)
1.170
Ochratoksin A i korn
1.214
Ochratoksin A, ELISA
516
Mikrobiologiske undersøgelser:
 
Biokemisk karakterisering, simpel (API)
346
Biokemisk karakterisering, udvidet (API)
690
Bacillus cereus, NMKL
123
Bacillus cereus, tillæg for påvisning ved verifikation
167
Bakteriologisk kødkontrol (BU) – exclusiv A/K
487
Campylobacter, primær analyse
118
Campylobacter, speciesbestemmelse
529
Clostridier, sulfitreducerende
141
Clostridier, sulfitreducerende, tillæg for påvisning ved verifikation
263
Clostridium perfringens
141
Clostridium perfringens, tillæg for påvisning ved verifikation
333
Coliforme bakterier, NMKL, 37º/44º C
123
Coliforme bakterier, tillæg for påvisning ved verifikation
123
Coliforme bakterier, MPN
211
E.coli, præsumptive
130
E.coli, tillæg for påvisning ved verifikation (IMVC/API)
346
E.coli O:157
484
E.coli O:157, tillæg for påvisning ved verifikation
417
Enterobacteriaceae
130
Enterobacteriaceae, tillæg for påvisning ved verifikation
123
Enterococcer (Slanetz) NMKL
130
Enterococcer (Slanetz), NMKL, tillæg for påvisning ved verifikation
167
Fremmede kim
111
Gær/skimmel
130
Kimtal
111
Kimtal, svabermetode ell. Kontaktplader
111
Lactobaciller, mejeriprodukter
229
Lactobaciller, tillæg for påvisning ved verifikation
274
Listeria monocytogenes, kvalitativ
252
Listeria monocytogenes, kvantitativ
297
Listeria monocytogenes, tillæg for påvisning ved verifikation
518
Mikroskopi
173
Mælkesyrebakterier
147
Mælkesyrebakterier, identifikation
173
Proteolytisk bakterier
111
Pseudomonas aeruginosa, DS
130
Pseudomonas aeruginosa, tillæg for påvisning ved verifikation
619
Salmonella NMKL / Immunologisk
238
Salmonella, tillæg for påvisning ved verifikation excl. typebestemmelse
563
Specifikke fordærvelsesbakterier
130
Sporetal, aerobt
167
Sporetal, anaerobt
167
Staphylococcus aureus
201
Staphylococcus aureus, tillæg for påvisning ved verifikation
150
Trikiner (poolet op til fem dyr)
367
Yersinia enterocolitica
564
Yersinia enterocolitica, tillæg for påvisning ved verifikation
518
Specielle analyser:
 
Staphylococcus aureus toxin, ELISA
367
Artsbestemmelse:
 
Artsbestemmelse, (Orbit/prime) A 261
167
Artsbestemmelse, ELISA
471
Artsbestemmelse, ELISA, (haster)
2.814
Artsbestemmelse, ELISA, 2 species
604
Artsbestemmelse, ELISA, 2 species (haster)
3.348
Veterinære lægemidler:
 
Antimikrobielle stoffer multimetode inkl. evt. verifikation
820
Ved eksport af skinker
 
PFF kontrol
906

Ved hasteprøver tillægges 50 %.

For laboratorieundersøgelser, der ikke er omfattet af listen, betales efter regning på grundlag af de faktiske omkostninger ved undersøgelserne beregnet ud fra en timetakst for AC-personale på 732 kr. og for laboranter 510 kr.

*)Forbehandling dækker fremstilling af fortyndingsrække og pooling af prøver i forbindelse med mikrobiologiske analyser samt homogenisering af prøver før kemiske analyser.


Bilag 4

Procentvis reduktion af mængdeafgift afhængig af salgsværdi

Mængdeafgiftens størrelse i forhold til salgsværdien
Reduktion
Afgift udgør fra 2 % til og med 4 %
50 %
Afgift udgør fra 4 % til og med 8 %
75 %
Afgift udgør fra 8 % til og med 16 %
88 %
Afgift udgør mere end 16 %
94 %


Bilag 5

Takster for udstedelse af identifikationsdokumenter for uregistrerede heste (hobbyheste)

 
Takst i kr.
Gebyr for ejerskifte
150
Tillæg for hastebehandling af ejerskifte
200
Gebyr for udstedelse af hestepas uden foto (uregistreret)
420
Gebyr for udstedelse af hestepas med foto (uregistreret)
518
Tillæg for hastebehandling af hestepas (uregistreret)
200
Gebyr for udstedelse af duplikat- eller erstatningspas uden foto
1290
Gebyr for udstedelse af duplikat- eller erstatningspas med foto
1388
Tillæg for hastebehandling af udstedelse af duplikat- eller erstatningspas
400
Gebyr for genudstedelse af bortkommet ejercertifikat
645
Tillæg for hastebehandling af genudstedelse af bortkommet ejercertifikat
200
Løbende opdatering af konsumstatus i lokal database og pas
100
Registrering af ny transponderkode for hest
100
Registrering af ny status som hobbyhest
276
Opdateringer af lokal database ved indførsel af heste
266
Håndtering af duplikatpas fra 3. lande
266
Udstedelse af midlertidigt dokument (hestepas)
200
Genudlevering af pas på død hest
100
Opdatering af pas udstedt før 1. januar 2016
155

Officielle noter

1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2004/882/EF af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, som senest berigtiget den 4. august 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 204, side 29, og senest ændret ved Kommissionens forordning nr. 2012/563/EU af 27. juni 2012, EU-Tidende 2012, nr. L 168, side 24. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.