Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2018

1. Skattefri indkomst

I sager om børnebidrag og ægtefællebidrag tager Statsforvaltningen og Ankestyrelsen udgangspunkt i parternes indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag.1)

Indkomst

En lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men med fradrag for ATP og rimelige pensionsindbetalinger. Andre indtægter indgår også i partens samlede indkomst. Dette gælder f.eks. over- skud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som parten helt eller delvist ejer, renteindtægter og aktieudbytte m.v.

Skattefri indkomst

Hvis en part har en indkomst, der reelt er helt eller delvist skattefri, er det nødvendigt at omregne denne indkomst til en indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. En omregning er nødvendig for at kunne sammenligne indkomsten med en almindelig skattepligtig parts indkomst. På den måde ligestilles parter i bidragssager, uanset om deres indkomst er skattefri eller ej.

En part kan have en skattefri indkomst, eksempelvis hvis parten er udstationeret, arbejder på en boreplat- form, eller er sømand med DIS-indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister).

2. Retningslinjer for omregning af skattefri indkomst

Omregningen af den skattefri indkomst i en bidragssag skal ske efter de tre omregningsmodeller, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bruger ved omregning af sømænds skattefri DIS-indkomst ved vurdering af retten til dagpenge.

Omregningsmodellerne er alene et hjælpemiddel til brug for vurderingen af parternes indkomstniveau og dermed bidragets størrelse. Da anvendelsen af omregningsmodellerne kan føre til en for høj bruttoindkomst, bør tendensen i vurderingen være at nedrunde.

Omregningsmodellerne gælder ikke for parter, der beskattes på Færøerne eller i Grønland.

Omregningsmodeller

Omregningsmodel 1 (punkt 1 i kapitel 6 i ovennævnte vejledning):
Alle typer af skattefri indkomst (med undtagelse af visse sømænds indkomst, jf. omregningsmodel 2 og 3) omregnes efter modellen i punkt 1 (omregning begrænset fart – uden sømandsskattefradrag) i ovennævnte vejledning.
Omregningsmodel 2 (punkt 2 i kapitel 6 i ovennævnte vejledning):
Anvendes for sømænd, der sejler uden for begrænset fart med sømandsskattefradrag.
Omregningsmodel 3 (punkt 3 i kapitel 6 i ovennævnte vejledning):
Anvendes for sømænd, der sejler uden for begrænset fart med sømandsskattefradrag på skibe med bruttotonnage på 500 t eller derover.

Særligt om sømænd

Valget af omregningsmodellen for sømænd afhænger af, om sømanden sejler i begrænset fart, om sømanden sejler uden for begrænset fart, eller om sømanden sejler uden for begrænset fart på et skib med brutto- tonnage på 500 t eller derover. At sejle i begrænset fart vil typisk gælde på en indenlandsk færge, og at sejle uden for begrænset fart vil typisk gælde på et containerskib.2) Hvis dette ikke fremgår af oplysningerne, kan Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen spørge SKAT eller Udligningskontoret for Dansk Søfart.

Hvis sømanden får et ”kompensationstillæg”, bliver dette ikke medregnet ved omregningen af den skatte- fri indkomst. Der ses altså helt bort fra kompensationstillægget. Baggrunden for det er, at et kompensationstillæg ydes som kompensation for de skattefradrag, sømanden ikke kan udnytte, fordi indkomsten er skattefri. Kompensationstillægget sidestiller dermed sømænd med almindelige skatteydere i Danmark i relation til skattefradrag.

Hvis sømanden eventuelt ikke har ret til et kompensationstillæg for den manglende fradragsret, skal der ved fastsættelsen af bidragets størrelse tages hensyn til, at sømanden dermed ikke har ligningsmæssigt fradrag for bidraget. Se nedenfor under punktet ”Skatteforhold”.

Arbejdsmarkedsbidrag

Efter omregningsmodellerne bliver den skattefri indkomst omregnet til skattepligtig indkomst efter fra- drag for arbejdsmarkedsbidrag.

Da der i bidragssager tages udgangspunkt i parternes indkomst før betaling af arbejdsmarkedsbidrag, skal den omregnede indkomst forhøjes med arbejdsmarkedsbidraget. Ved at dividere indkomsten efter arbejds- markedsbidrag med 0,92 fremkommer indkomsten før betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteforhold

I retningslinjerne for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag er der taget hensyn til de danske skatteregler. Efter disse regler har bidragsbetaleren normalt skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag. Værdien af fradraget er omkring 1/3 af bidraget.

Bidraget er en betydeligt større økonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for at fra- drage bidraget i sin skattepligtige indkomst. Derfor tager man hensyn til en eventuel manglende mulighed for skattefradrag. En part, der kun har skattefri indkomst, vil som udgangspunkt ikke opnå fradragsret for bidraget, da parten ikke har en skattepligtig indkomst at fradrage bidraget i.

Et ægtefællebidrag og et forhøjet børnebidrag vil normalt skønsmæssigt blive nedsat med omkring 1/3, hvis bidragsbetaleren ikke har fradragsret. Der henvises til pkt. 6.1.6. og 7.1.9. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.3

3. Eksempler på omregning af skattefri indkomst

Eksempel 1 – omregningsmodel 1, skattefri indkomst

En part (som ikke er sømand, der sejler uden for begrænset fart) har en årlig skattefri indkomst på 400.000 kr. Efter punkt 1 i kapitel 6 i ovennævnte vejledning svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 46.000 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 46.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 281.120 kr. (327.120 kr. minus 46.000 kr.) ganges med 1,61 og svarer til brutto 452.603 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 72.880 kr. (400.000 kr. minus 327.120 kr.) ganges med 2,12 og svarer til brutto 154.506 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren 2,12 benyttes for al indkomst, der overstiger 327.120 kr.
I alt svarer 400.000 kr. til brutto 653.109 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 653.109 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 400.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 709.901 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel 2 – omregningsmodel 2, sømand uden for begrænset fart

En sømand, der sejler uden for begrænset fart på et skib, har en årlig skattefri indkomst på 400.000 kr. Indkomsten er eksklusive et eventuelt kompensationstillæg. Efter punkt 2 i kapitel 6 i ovennævnte vejledning svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 101.900 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 101.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 246.801 kr. (348.701 kr. minus 101.900 kr.) ganges med 1,61 og svarer til brutto 397.350 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 51.299 kr. (400.000 kr. minus 348.701 kr.) ganges med 2,12 og svarer til brutto 108.754 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren på 2,12 benyttes for al indkomst, der overstiger 348.701 kr.
I alt svarer 400.000 kr. til brutto 608.004 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 608.004 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 400.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 660.874 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel 3 – omregningsmodel 3, sømand uden for begrænset fart på skibe med bruttotonnage på 500 t eller derover

En sømand, der sejler uden for begrænset fart på et skib med bruttotonnage på 500 t eller derover, har en årlig skattefri indkomst på 400.000 kr. Indkomsten er eksklusive et eventuelt kompensationstillæg. Efter punkt 3 i kapitel 6 i ovennævnte vejledning svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 151.000 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 151.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 215.945 kr. (366.945 kr. minus 151.000 kr.) ganges med 1,61 og svarer til brutto 347.671 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 33.055 kr. (400.000 kr. minus 366.945 kr.) ganges med 2,12 og svarer til brutto 70.077 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren på 2,12 benyttes for al indkomst, der overstiger 366.945 kr.
I alt svarer 400.000 kr. til brutto 568.748 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 568.748 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 400.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 618.204 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Børne- og Socialministeriet, den 10. december 2017

P.M.V.
Malene Vestergaard

/ Carina Fogt-Nielsen

Officielle noter

1) Se vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2) Terminologien ”uden for begrænset fart” og ”begrænset fart” anvendes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Dansk International Skibsregister og SKAT ved vurderingen af sømænds ret til særligt sømandsskattefradrag. Hvis sømanden sejler ”i begrænset fart”, har sømanden ikke ret til det særlige sømandsskattefradrag.

3 Se note 1.