Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - kommuner - uddannelse - medhold

J. nr. 2017-6810-11597

En gravid rengøringsmedhjælper var foreløbigt sygemeldt på grund af sin graviditet frem til tidspunktet for et tilmeldt AMU-kursus. Den indklagede kommune meddelte kvinden, at hendes deltagelse i kurset måtte udsættes til efter, at hun vendte tilbage fra sin barselsorlov. Når kvinden var uarbejdsdygtig i sin stilling som rengøringsmedhjælper, ville hun ifølge kommunen heller ikke kunne varetage opgaver i forbindelse med kurset. Der forelå ikke oplysninger om, at kvinden ikke ville have genoptaget arbejdet efter sygemeldingen, eller at hun ikke kunne deltage i kurset. Der forelå heller ikke oplysninger om, at kommunen havde forsøgt at undersøge, om kvindens arbejdsduelighed kunne være afklaret inden kursets start. Rengøringsmedhjælperen fik derfor medhold i sin klage og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager ikke fik lov til at deltage i et AMU-kursus på grund af sin graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager ikke fik lov til at deltage i et AMU-kursus i perioden 27. februar 2017 - 18. maj 2017.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 5.000 kr. med procesrente fra den 16. februar 2017, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev pr. 29. januar 2016 ansat i den indklagede kommune som rengørings- og køkkenmedhjælper. Arbejdstiden var i gennemsnit 10 timer om ugen. Arbejdstiden blev sat op til 15 timer om ugen fra den 1. januar 2017.

Den 1. februar 2017 (onsdag) skrev klager til sin leder:

“Dear [leder],

I have been sick from Monday. Actually I am pregnant of 16 weeks and I have a Extreme pain on my lower back and lower abdomen pain.

I have been to the doctor and she advised me to take some more days leave from work. If you need any letter, my doctor can make it available for you.

Hope you understand me. Thank you [leder].

Venlig hilsen

[Klager]”

Af notat af 10. februar 2017 fra klagers læge fremgår:

"Patienten er uarbejdsdygtig på grund af graviditetsbetingede

problemer siden 30.januar 2017.

Varighed foreløbig ca. 3 uger[". ]"

Ved informationsbrev af 13. februar 2017 fra indklagede fik klager meddelelse om, at hun var tilmeldt AMU kurset i erhvervsrengøring fra den 27. februar 2017 til den 18. maj 2017. Hun skulle møde mandag til fredag kl. 8.00 til 15.24. Ifølge brevet havde hun ret til et kvalifikationstillæg på 1. løntrin, når alle otte moduler var bestået.

Det fremgår om kurset:

”Moduler på AMU Kurset i rengøring

- hvad du kan efter du har gennemført kurset

God ergonomi i rengøringsarbejdet

Deltageren kan udføre rengøringsarbejde ved brug af hensigtsmæssige arbejdsstillinger, så unødige belastningslidelser undgås, og smerte og ømhed i bevægeapparatet forebygges. Der lægges særligt vægt på, at deltageren kan anvende de fra arbejdspladsen kendte redskaber og maskiner med en bevidsthed om at arbejde ergonomisk. Deltageren kan anvende korrekt trække-, skubbe-, løfte og bæreteknik ved rengøringsarbejdet. Deltageren kender betydningen af skiftende arbejdsstillinger og anvendelse af maskiner for at begrænse ensidigt gentaget arbejde (EGA).

Grundlæggende rengøringshygiejne

Deltageren har en basisviden om mikroorganismer og smitteveje, så de kan tage de nødvendige hensyn i deres planlægning og udførelse af det daglige rengøringsarbejde. Deltagerne kan genkende berøringspunkter og kender til vigtigheden af at holde en høj standard for at undgå smittespredning i virksomheden. Deltageren kan udvise en god personlig hygiejne.

Mikrofiberrengøring

Deltagerne kan på baggrund af viden om mikrofibers egenskaber, snavstyper og overflader vælge og anvende forskellige typer af mikrofibre til rengøring af inventar og gulve, så metoden er hygiejnisk og de fysiske belastninger ved rengøringsarbejdet nedsættes. Desuden har deltageren viden om på, hvilke overflader man bør begrænse brug af mikrofiber. Deltageren kan sortere og vaske mikrofiberklude og -mopper ved valg af hensigtsmæssig temperatur, middel og vaskeprogram.

Personlig planlægning af rengøringsarbejdet

Deltageren kan planlægge, prioritere og udføre en systematisk arbejdsgang i det daglige arbejde såvel i et lokale som på et område. Deltageren kan planlægge og udføre rengøringen ud fra det ønskede kvalitetsniveau, aftalegrundlaget og fordelingen af det daglige og ugentlige samt periodevise arbejde.

Rengøringsmidler og materialekendskab

Deltageren kan vælge egnede rengøringsmidler til fjernelse af almindeligt forekommende urenheder samt til rengøring og vedligehold af de mest typiske materialer, så overfladerne behandles bedst muligt. Deltageren kan genkende de typiske materialer der anvendes på gulve, vægge, inventar samt sanitet. Deltageren kan vurdere, hvilke midler materialerne tåler. Endvidere kan deltageren vælge og dosere vaske- og rengøringsmidler korrekt med mest muligt hensyn til miljøpåvirkninger. I forbindelse med dette valg kan deltageren anvende de oplysninger, der står på leverandørbrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisninger.

Rengøringsudstyr og -metoder

Deltageren kan anvende effektive metoder og arbejdsgange ved arbejde med klude og moppegarner, redskaber, rengøringsvogne og maskiner og forstår vigtigheden af at holde udstyret rent. Deltageren kan til-og afrigge klude og moppegarner af forskellige materialer og kan anvende redskaber, rengøringsvogne og maskiner på en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig korrekt måde. Deltageren kan endvidere vejlede nye kolleger i brugen af rengøringsudstyret.

Service i rengøringsarbejdet

Deltageren kan udføre rengørings- og servicearbejde under hensyntagen til krav om samarbejde, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed og med forståelse for betydningen af en god personlig fremtræden. Der lægges vægt på, at deltageren kan forstå værdien af den leverede og den oplevede servicekvalitet. Deltageren kan skelne mellem god og dårlig service og er bevidst om den indflydelse, servicemedarbejderen har på kundens opfattelse af en serviceydelse i en konkret situation. Deltageren kan vise forståelse for betydningen af en god kommunikation med kunder, brugere, kolleger og andre personalegrupper på arbejdspladsen.

Sikkerhed og førstehjælp ved rengøringsarbejde

Efter endt uddannelse kan deltageren udføre rengøringsarbejde på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde i forhold til sig selv og omgivelserne. Der lægges særligt vægt på, at deltageren kan anvende rengøringsmidler, redskaber og maskiner i overensstemmelse med brugsanvisninger og gældende sikkerhedsbestemmelser, herunder brug af relevante personlige værnemidler. Desuden kan deltageren søge relevant information om sikkerhed og arbejdsmiljø herunder det fysiske, kemiske og psykiske arbejdsmiljø og inddrage denne viden i forbindelse med rengøringsarbejdet. Endvidere kan deltageren udøve livreddende førstehjælp ved ulykker og pludselig opstået sygdom på arbejdspladsen. Der lægges vægt på, at deltageren kan udføre kunstigt åndedræt, førstehjælp ved hjertestop, shockforebyggelse samt førstehjælp ved livstruende blødninger, forbrændinger, forfrysninger og ætsninger, el-ulykker og forgiftninger, hjernerystelse og kranie- og knoglebrud, forstuvninger og ledskred samt småskader. ”

Klager og indklagede var efterfølgende i dialog om klagers deltagelse. Klager deltog ikke i kurset.

Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 16. februar 2017.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin graviditet.

Klager blev syg den 30. januar 2017, hvilket hun oplyste sin leder om.

Klager fik en tid hos sin læge den 3. februar 2017, og på grund af problemer med smerter i mave og ryg blev hun henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. Klagers læge anbefalede hende at slappe af, indtil hun fik svar fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik.

Klagers leder bad om en sygeerklæring fra lægen med det præcise tidspunkt for, hvornår hun kunne genoptage arbejdet. Klagers læge ville ikke udfylde en sådan præcis erklæring, før der forelå svar fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. Klager fik en tid på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik den 8. februar 2017 og hos sin egen læge den 10. februar 2017, hvor lægen forventede, at der var svar fra klinikken. Alt dette oplyste klager sin leder om.

Da klager var på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik den 8. februar 2017, spurgte hun, hvornår der ville foreligge svar. Klinikken oplyste, at der ville foreligge svar i den efterfølgende uge. Klager spurgte, hvad hun skulle oplyse sin leder, der gentagne gange havde bedt om en sygeerklæring. Klager fik at vide, at hendes læge kunne sygemelde hende i tre uger. Klagers læge udstedte herefter en sygeerklæring på tre uger.

Den 13. februar 2017 fik klager en indkaldelse til AMU-kurset. Klager oplyste sin leder om, at hun ønskede at deltage. Selvom klager var sygemeldt, da hun ikke kunne udføre fysisk arbejde, kunne hun godt deltage i et kursus.

Efterfølgende fik klager meddelelse om, at hun havde fået brevet om AMU-kurset ved en fejl. Klagers leder oplyste klager om, at hun ikke ville sende klager på kursus, da det var spild af tid på grund af graviditeten.

Klager ønsker oprigtigt at deltage i kurset.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af graviditeten.

Efter at klager den 14. maj 2017 havde fået en mail om, at hun ved en fejl havde fået brevet om AMU-kurset, havde klager og indklagede en dialog om de fremtidige forhold som følge af klagers situation.

Indklagede oplyste over for klager, at indklagede ønskede at rykke AMU-kurset til efter, at klager vendte tilbage fra orlov. Klager er ikke blevet nægtet at deltage i kurset på grund af graviditeten. Kurset ville blot blive rykket på grund af hendes uarbejdsdygtighed. Dette er ikke udtryk for forskelsbehandling.

En arbejdsgiver kan hjemsende eller nægte en medarbejders arbejdskraft, hvis vedkommende er delvist sygdomsbetinget uarbejdsdygtig herunder delvist graviditetsbetinget uarbejdsdygtig. Dette fremgår af retspraksis og almindelige arbejdsretlige grundsætninger.

Det var indklagedes vurdering, at klager ikke i fuldt omfang ville kunne gennemføre kurset, da hun netop var uarbejdsdygtig. Modulerne i kurset er i væsentligt omfang tilrettelagt med opgaver svarende til klagers sædvanlige arbejdsopgaver, som hun var sygemeldt fra. Ved beslutningen om at udskyde kurset var der særligt lagt vægt på dette forhold.

Derudover var kurset baseret på 37 ugentlige timer i cirka tre måneder, og klagers ugentlige arbejdstid var 15 timer om ugen, hvilket også indgik i indklagedes vurdering.

Indklagede har forsøgt at tilrettelægge klagers arbejde for derved at sikre klager på arbejdspladsen til sin orlov.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder mht. beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må udsætte en lønmodtager for mindre gunstig behandling på grund af graviditet. Det fremgår videre af loven, at der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og under kvindens 14 ugers fravær efter fødslen.

Såfremt den mindre gunstige behandling finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager fik besked om, at hendes deltagelse i AMU-kurset måtte udsættes til efter, at hun vendte tilbage fra sin barselsorlov. Indklagede har oplyst, at klager var uarbejdsdygtig i sin stilling som rengøringsmedhjælper og derfor heller ikke ville kunne varetage opgaver i forbindelse med kurset.

Klager var sygemeldt i tre uger og ville således være sygemeldt frem til tidspunktet for AMU-kursets start. Det foreligger ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at klager ikke ville have genoptaget arbejdet efter sin sygemelding, eller at hun ikke ville kunne have deltaget i AMU-kurset. Der foreligger heller ingen oplysninger om, at indklagede nærmere har forsøgt at undersøge, om den af klager oplyste erklæring fra Arbejdsmedicinsk Klinik ville kunne foreligge inden kursets start til afklaring af hendes arbejdsduelighed.

Indklagede har henvist til klagers graviditetsbetingede gener som baggrund for beslutningen om, at klager ikke kunne deltage i kurset. Nævnet lægger derfor til grund, at beslutningen var begrundet i klagers graviditet.

Efter oplysningerne om indholdet af kurset og de kompetencer, klager ville have haft efter gennemførelse af kurset, vurderer nævnet, at klager ved indklagedes beslutning om, at hun ikke kunne deltage i kurset, blev stillet ringere på grund af sin graviditet, herunder i forhold til at komme i betragtning til andre stillinger og til at stige i løn.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 16. februar 2017, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 9 om forbud mod afskedigelse og mindre gunstig behandling begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 2 om godtgørelse

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

<2017-6810-11597>