Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bladet bragte kritisk omtale af en religiøs leder. Bladet havde, dagen efter at den kritiserede artikel var blevet offentliggjort, bragt klagerens opfattelse af sagen. Klageren var ikke berettiget til et genmæle. Imidlertid kritiserede Pressenævnet, at bladet ikke havde givet klager behørig klagevejledning.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 44/1997

 

    En muslimsk præst har ved advokat Claus Bergsøe klaget til Pressenævnet over, at B.T. har afvist at bringe et genmæle i anledning af en artikel, bladet bragte den 18. februar 1997.

    Artiklen den 18. februar 1997 havde følgende overskrift og bl.a. følgende indhold:

    "Iman tordner mod afhængighed af danskere:

    

FORFÆRDELIGT AT GÅ TIL EN VANTRO LÆGE

    En respekteret og indflydelsesrig imam i Danmark, [navn], beskyldes for at tale med to tunger. En tolerant, når danskere lytter med. Og en stærkt intolerant, når han taler arabisk!

    En af de mest respekterede muslimske præster i Danmark, imamen [navn], holder stærkt politiske prædikener i en københavnsk moské hver fredag, hvor han blandt andet tordner mod at være afhængig af vantro danskere og jøder.

    Før bønnen sidste fredag lagde den palæstinensiske præst ikke skjul på sit ubehag ved at være muslim i Danmark.

    

Vantro behandling

    "Jeg er forfærdet over at skulle behandles af en vantro læge, når jeg bliver syg. Min bil bliver repareret af en vantro mekaniker, og min bolig har jeg lejet af et boligselskab, der er styret af vantro", sagde imamen til op mod 500 muslimske mænd og drenge i moskéen ved Tomsgårdsvej på det ydre Nørrebro.

    ...

    

Jødinden Albright

    "Det er også forfærdeligt, at Bill Clinton har udnævnt en jødisk kvinde, Madeleine Albright, datter af jøder fra Tjekkoslavakiet, til den post, hvorfra USAs udenrigspolitik styres. Det er verdens næstvigtigste post. Forestil jer, at den tredie verdenskrig skal styres af en jødinde", tordnede imamen, der blandt arabiske indvandrere i Danmark kendes som en mand, der taler med to tunger.

    Det skyldes, at [navn] ikke er kendt som en muslim, der taler nedladende om "de vantro" i den danske offentlighed. Tværtimod.

    I interviews i dansk presse taler han tværtimod om at nedbryde fordomme mellem muslimer og danskere.

    ...

    [Navn] benægter ikke sine udtalelser fra sidste fredag, men forklarer, at B.T. ikke har forstået hans pointer.

    "Min pointe var, at muslimer er afhængige af ikke-muslimer, og det er ikke godt for os at være det."

    Bladet har den 19. februar 1997 bragt en artikel, hvori klageren afviser bladets beskyldning om dobbeltspil. I artiklen hed det bl.a.:

    "Vred imam afviser dobbeltspil

    

JEG TALER KUN MED ÉN TUNGE

    Imamen [navn] føler sig misforstået, idet hans udtalelser skulle opfattes som en opfordring til unge muslimer om at uddanne sig.

    Den palæstinensiske [navn] er rasende over anklagen om hans påståede dobbeltspil i B.T. i går.

    "Jeg taler ikke med to tunger, når jeg gør muslimer i Danmark opmærksom på, at de er afhængige af vantro på alle områder. Tværtimod", siger den palæstinensiske imam.

    ...

    "Hvis muslimer er stolte af deres religion, må de sørge for at hæve deres faglige niveau op på højde med ikke-muslimer. Man kan ikke være doven og samtidig kritisere forholdene f.eks. i Danmark", siger [navn], der kom ind på emnet i sin fredagsbøn, fordi mange muslimer undrer sig over, at så mange unge indvandrere ikke har arbejde eller studerer.

    I sin tale i moskéen i fredags udlagde imamen de danske muslimers afhængighed af "vantro" læger og bilmekanikere som en uønsket tilstand, der bør ændret.

    

"Kafer"

    "Når jeg taler om vantro, så bruger jeg det arabiske udtryk...

    Det er et helt neutralt begreb, der skelner mellem de troende og de ikke-troende. Så vidt jeg ved, tror 95 procent af danskerne ikke på Gud", siger [navn].

    Flere arabisk-talende personer, som B.T. talte med i går, erklærede dog samstemmende, at "kafer" opfattes som et særdeles negativt begreb på arabisk."

    Klageren har den 14. marts 1997 anmodet bladet om af bringe følgende genmæle:

    "IKKE FORFÆRDELIGT AT GÅ TIL EN VANTRO LÆGE

    I B.T. fra tirsdag den 18/2 1997 beskyldes [navn] for at have fremkommet med en række udtalelser.

    Væsentlige dele af de i artiklens gengivne oplysninger er imidlertid urigtige.

    

1. Ordet "forfærdeligt" eller "forfærdet" bruges flere gange i artiklen. Et sådant ord er ikke anvendt som citeret af B.T. I sin opfordring til menigheden om at yde større præstationer på det uddannelsesmæssige og praktiske plan konstaterer han, at menighedens medlemmer lever i et ikke-islamisk samfund, og eksemplificerer det med, at hans kone går til behandling hos en ikke-islamisk læge, hans bil bliver repareret af en ikke-islamisk mekaniker, hans lejlighed er opført af et ikke-islamisk selskab, og at hans tøj, han har på, er lavet på en ikke-islamisk fabrik.

    

2. Det er ligeledes urigtigt, at B.T. anvender ordet "vantro". Det arabiske ord, der er anvendte er: "Kafer", der er et neutralt ord, der beskriver en person, der har en anden opfattelse end taleren. I den givne sammenhæng er den korrekte oversættelse af ordet således: "Ikke-islamisk".

    

3. I sin tale ytrer imamen ikke ubehag ved at være muslim i Danmark.

    

4. Imamen har ej heller udtalt, at det er "forfærdeligt", at Madeleine Albright er udnævnt til Udenrigsminister i USA. Imamen nævner overhovedet ikke en "tredie verdenskrig", og hele den pågældende sætning er et falsum.

    

5. I samme afsnit hævder B.T., at "[navn] nægter ikke sine udtalelser fra sidste fredag". Også denne påstand er urigtig. Journalisten, der henvendte sig til ham, fik at vide, at han var dårligt orienteret, og journalisten blev opfordret til at gennemse og høre det videobånd, der er optaget af det pågældende foredrag. Dette ønskede journalisten dog ikke at gøre brug af.

    Det kan således sammenfattende konstateres, at hele grundlaget for B.T.'s artikel den 18/2 1997 er urigtigt.

    For [navn]

     Claus Bergsøe."

    Bladet har ved brev af 25. marts 1997 afvist at bringe genmælet og har i den forbindelse bl.a. anført, at bladet har givet klageren flere muligheder for at kommentere de udtalelser, han blev citeret for.

    Klageren har i forbindelse med klagen til Pressenævnet anmodet om, at der hos en autoriseret translatør indhentes en udtalelse om forståelsen af ordet "kafer".

    Parterne er under sagen blevet enige om at indhente en udtalelse fra Carsten Niebuhr-instituttet. I forespørgslen hedder det bl.a.:

    "I en offentlig tale, har en arabisksproget person bl.a. nævnt, at hans kone går til behandling hos en "kafer"-læge og at hans bil bliver repareret af en "kafer"-mekaniker.

    I en tvist der verserer for Pressenævnet, gør den ene part gældende, at ordet "kafer" opfattes som et særdeles negativt begreb på arabisk og, at det korrekt kan oversættes med det danske ord: "vantro", mens den anden part gør gældende, at ordet "kafer" er et neutralt ord, der i den givne sammenhæng blot oplyser, at lægen, mekanikeren etc. ikke er muslimer.

    Der vedlægges en videooptagelse af talen, og på denne baggrund ønskes den sociale og kulturelle konnotation af ordet "kafer", vurderet."

    I udtalelsen hedder det bl.a.:

    "I Koranen gøres der brug af en dikotomi mellem de troende (nemlig muslimerne) på den ene side og alle andre på den anden side. Ofte refererer Koranen til disse andre som kuffâr ental kâfir , der betyder vantro. Men det er afgørende at forstå, at der er tale om vantro i forhold til muslimer. Udtrykt på en anden måde: ved at gøre brug af termen kâfir - kuffâr gøres det klart at der tales om personer, der ikke er muslimer, men kan være alt muligt andet. Der er altså tale om en sprogbrug, hvor denne forskel fastholdes.

    Det samme kan siges om [navn]s tale i moskéen i København afholdt den 14. februar 1997 (der faldt i fastemåneden Ramadan). Det særlige rum, der skabes i forbindelse med afholdelsen af tidebønnen over middag også den fredag, må i sagens natur tage udgangspunkt i denne dikotomi. I det øjeblik bønnen er færdig, ophæves det rum, der skabes i forbindelse med bønnens afholdelse. Det er derfor vor klare vurdering, at termen kâfir, kuffâr slet og ret henviser til personer, der ikke er muslimer. Der ligger ikke en vurdering af hvorvidt dette er godt eller skidt men slet og ret en konstatering af, at der er tale om personer, der ikke er muslimer.

    Det skal i samme forbindelse nævnes, at ordet i øvrigt er blevet et stærkt farvet ord, der af personer, der klart bekender sig til islam som en altdækkende livsform ofte bruges lidt foragteligt om andre. Men det er i de rum for debat og diskussion, der ligger uden for moskéen. I den nævnte sag er det for os hæver over al tvivl, at ordet slet og ret referer til personer, der ikke er muslimer. Og må vi i den forbindelse bemærke, at de der gøres til genstand for imamens formaninger IKKE er dem han kalder vantro, men derimod de tilstedeværende muslimer."

    Klageren har gjort gældende, at det genmæle, der er fremsendt til bladet den 14. marts 1997, bør offentliggøres helt eller delvis.

    Klageren har endvidere anmodet Pressenævnet om at foranledige, at B.T. tilstiller klageren kopi af den oversættelse af klagerens tale, der angiveligt skulle foreligge hos bladet.

    Bladet har i en udtalelse anført, at ordet kafir i direkte oversættelse betyder vantro, hvilket fremgår af et hvilket som helst leksikon. Ordet har i daglig tale en stærkt negativ klang.

    Bladet har videre anført, at bladet den 19. februar 1997 gav klageren mulighed for at gengive sin opfattelse af ordet. Bladet betragter derfor kravet om genmæle som mere end imødekommet på dette punkt, idet der er tale om tolkning af en intenderet mening.

    Bladet har endelig anført, at bladet ikke kan anerkende klagerens betragtning i genmælet om, at hele grundlaget for bladets artikel den 18. februar 1997 er forkert. Alene af denne grund må bladet afvise at bringe det indsendte genmæle. Bladet har imidlertid erklæret sig parat til at beklage en enkelt fejloversættelse på grund af dårlig lydgengivelse og til at forklare, at ordet "forfærdeligt" var tolkens kontekstuelle tilføjelse.

    Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

    Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at kræve materiale - herunder en oversættelse - udleveret fra bladet.

    Da bladet allerede dagen efter, at artiklen blev bragt, bragte klagerens opfattelse af forholdene omkring den tale, han holdt, kan Pressenævnet tiltræde, at bladet har afvist at bringe klagerens genmæle.

    Uanset en klagers eventuelle kendskab til medieansvarslovens regler, skal et medie altid give klagevejledning efter medieansvarslovens § 40. Da bladet ikke har vejledt om klageadgangen til Pressenævnet, er god presseskik overtrådt, og Pressenævnet udtaler sin kritik.

    Afsagt onsdag den 24. september 1997.