Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0023

BT får ikke kritik for overskrift

En skoleleder klagede over overskriften ”IS-tiltalt havde adresse hos skoleleder” bragt i BT. Pressenævnet fandt det ubestridt, at den tiltalte i en periode havde haft adresse hos skolelederen, og at overskriften således havde dækning i såvel de faktiske forhold og artiklens indhold. Pressenævnet udtalte ikke kritik af BT.

[Klagers repræsentant] har i henhold til fuldmagt fra [Klager] klaget til Pressenævnet over artiklen ”IS-tiltalt havde adresse hos skoleleder” bragt i BT og på bt.dk den 19. september 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over overskriftens formulering og BTs forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

BT bragte den 19. september 2017 artiklen ”IS-tiltalt havde adresse hos skoleleder” på hjemmesiden bt.dk og i den trykte udgave af BT på side 4 og 5 i første sektion. Til online-artiklen var indsat et billede af Iqra Privatskole med billedteksten:

”Vicelederen ved Iqra Privatskole [Klager] har delt adresse med en 21-årig mand, der nu er fængslet og tiltalt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Statens tilsyn kræver en forklaring. ”

Af artiklen fremgik:

”En viceleder på en muslimsk friskole sættes nu i forbindelse med en ung mand tiltalt for at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien.

Den 21-årige tiltalte mand har i omkring et halvt år haft adresse i et hus i Frederiksværk, der på det tidspunkt var ejet og beboet af [Klager]. Han er både imam i en moské og viceleder på den muslimske friskole Iqra Privatskole i København.

Samtidig kan BT afsløre, at den 21-årige tiltalte med initialerne AB lige nu har folkeregisteradresse i en moské kaldet Islamisk Kulturcenter i Københavns nordvestkvarter, hvor [Klager] er imam.

Ifølge politiets efterforskning rejste AB ind i Syrien den 10. juli 2013 og sluttede sig til Islamisk Stat, hvor han begyndte sit ophold med våbentræning. Da han vendte tilbage til Danmark, blev han anholdt i april sidste år. Sagen kommer for retten til november.

Forbindelsen mellem en viceleder på en muslimsk friskole og en mulig terrorist vækker bekymring hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der fører tilsyn med friskolerne, som får omkring 75 procent af sine udgifter dækket af staten.

STUK har allerede sat Iqra Privatskole under skærpet tilsyn, fordi tilsynet mistænker skolen for at bryde loven på en lang række punkter.

[…]

BT besøgte fredag moskeen Islamisk Kulturcenter for at spørge viceskoleleder og imam [Klager] om forbindelsen. [Klager] bekræfter over for BT, at han lod AB have adresse i sit tidligere hus i Frederiksværk i omkring seks måneder.

»Jeg er imam, så alle kender mig. Hans far kom og sagde, at han havde brug for en adresse til sin søn i seks måneder,« siger [Klager] på engelsk. Men han afviser, at AB boede i huset. [Klager] siger, at han aldrig spurgte ind til, hvorfor den unge mand skulle have adresse hos ham.

BT spørger [Klager], hvor godt han kender AB, siden den terrortiltalte tidligere har haft adresse i imamens hus og altså nu har folkeregisteradresse i moskeen.

»At kende er forskelligt fra at støtte,« siger han og uddyber, at han kun har et forhold til den tiltaltes far. Desuden fortæller han, at han ikke var klar over, at AB nu har folkeregisteradresse i moskeen.

»Det er mærkeligt,« konstaterer [Klager].

[…]

Ud over [Klager]s dobbeltrolle som viceskoleleder og imam er der en anden forbindelse mellem skolen og moskeen. Iqra Privatskoles Støtteforening har også adresse hos moskeen i det københavnske Nordvestkvarter. Men da BT forsøger at spørge ind til [Klager]s rolle som viceleder på skolen, afviser han at svare på flere spørgsmål. ”

I den trykte udgave af artiklen var fakta-boksen ”Friskolesagen i BT” yderligere indsat, hvoraf det blandt andet fremgik:

”[…]

7. september: To andre skoler, Al-Salam Skolen og Iqra Privatskole, sættes under skærpet tilsyn hos myndighederne. Ud over rod i økonomien er tilsynet i tvivl om, hvorvidt skolelederen på Al-Salam Skole behersker dansk. Iqra Privatskole skal give forklaringer på 22 forhold.

Den dømte imam Abu Bashars fond har hældt hundredtusindvis af kroner i den muslimske friskole Roser Skolen i Odense.

Vicelederen ved Iqra Privatskole [Klager] (indsat foto) har delt adresse med en 21-årig mand, der nu er fængslet og tiltalt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Statens tilsyn kræver en forklaring.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ser med stor alvor på koblingen mellem terrororganisationen IS og skolelederen fra Iqra Privatskole. ”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Overskriften

[Klager] har anført, at artiklens overskrift er misvisende og uden dækning i artiklens indhold. Overskriften må naturligvis forstås således, at [Klager] indtager en aktiv rolle i radikalisering af unge IS-krigere, men i artiklen oplyses det alene, at [Klager] har stillet en adresse til rådighed for personen, der nu er tiltalt for at være IS-kriger.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at artiklen har skadet hans omdømme og sået tvivl om hans integritet, hvilket blandt andet har udmøntet sig i samtaler hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

[Klager] har videre anført, at BT ikke har foretaget tilstrækkeligt i deres forsøg på at forelægge ham sagen. Den pågældende journalist henvendte sig flere gange uopfordret personlig til [Klager] på trods af, at [Klager] udtrykkeligt havde gjort opmærksom på, at han ikke ønskede at deltage i et interview. [Klager] oplevede journalistens henvendelser som chikane og grænseoverskridende. [Klager] fik ikke mulighed for at godkende eller rette sine udsagn i artiklen. Udsagnene i artiklen er taget ud af kontekst. Journalisten fremprovokerede en udtalelse fra [Klager].

2.2 BTs synspunkter

BT har anført, at baggrunden for artiklen er, at Undervisningsministeriet har bedt Iqra Privatskole, hvor [Klager] var viceleder, om at redegøre for [Klager]s forbindelse til en mand, der er tiltalt for at lade sig hverve af Islamisk Stat. BT har i den forbindelse henvist til brev af 6. oktober 2017 fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til Iqra Privatskole, hvoraf det blandt andet fremgår:

”Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal hermed meddele, at Iqra Privatskole sættes under skærpet tilsyn med omgående virkning, jf. friskolelovens § 9 g.

[…]

Styrelsen aflagde den 16. juni 2017 og den 24. august 2017 uanmeldte tilsynsbesøg på skolen.

[…]

Styrelsen har efter de modtagne redegørelser fra skolen og de uanmeldte tilsynsbesøg på skolen fortsat generel tvivl om, hvorvidt skolen lever op til frihed- og folkestyrekravet, stå-mål-med kravet og uafhængighedskravet i friskoleloven.

Styrelses tvivl baserer sig på bl.a. følgende forhold:

[…]

Det fremgår videre af artikel fra TV 2 af 16. april 2016 [artiklen ”Sigtelse: 17-årig dansker lod sig hverve til hellig krig” bragt på hjemmesiden tv2.dk, Pressenævnet], at en ung mand, der var varetægtsfængslet og sigtet for at lade sig hverve til IS, ifølge flere kilder havde nære bånd til [Klager], herunder havde folkeregisteradresse hos denne.

[…]”

BT besluttede sig for at efterprøve denne påstand. Det viste sig dog, at den tiltalte nu har folkeregisteradresse i den moské, hvor [Klager] er imam. BT besluttede at høre [Klager]s version af sagen, før BT publicerede artiklen.

Overskriften

BT har bestridt, at overskriften er i strid med god presseskik. BT har i den anledning understreget, at BT ikke har skrevet, at [Klager] indtager en aktiv rolle i radikalisering af unge IS-krigere. BT har i brødteksten og underrubrikken skrevet, at [Klager] sættes i forbindelse med en ung mand tiltalt for at have sluttet sig til Islamisk Stat. Denne forbindelse dokumenteres af, at den unge mand ifølge [Klager] selv tidligere har haft adresse hos [Klager].

Endvidere dokumenteres forbindelsen af, at den unge mand for tiden har folkeregisteradresse ved Islamisk Kulturcenter på Horsebakken, hvor [Klager] er imam. Det viser en søgning i Det Centrale Personregister (CPR-registret) med den tiltaltes navn og fødselsdato. BT har over for Pressenævnet fremlagt en udskrift af 6. oktober 2017 fra CPR-registret, hvoraf det fremgår, at en 21-årig mand med initialerne AB, født den 1. februar 1996, bor på den angivne adresse.

Forelæggelse

BT har understreget, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet allerede forud for artiklen havde bedt Iqra Privatskole om at redegøre for forbindelsen mellem [Klager] og den terrortiltalte mand. Det fremgår af styrelsens brev af 6. oktober 2017.

BT forelagde sagen for [Klager] forud for artiklens offentliggøre, hvilket også fremgår af artiklen. BT forsøgte over tre dage at forelægge sagen og få svar fra [Klager].

Onsdag den 13. september 2017 besøgte BTs to journalister Islamisk Kulturcenter for at træffe [Klager], der er imam på stedet. Han var ikke til stede, men en administrativ medarbejder ringede til [Klager] og overgav telefonen til den ene journalist, der aftalte et interview med [Klager] den efterfølgende dag kl. 12.30.

Da journalisterne dagen efter, den 14. september 2017, som aftalt mødte op ved Islamisk Kulturcenter, var [Klager] ikke til stede. Den administrative medarbejder fortalte, at [Klager] måtte aflyse interviewet, fordi hans kone var blevet syg. BTs journalister fik at vide, at [Klager] ville være til stede ved Islamisk Kulturcenter den efterfølgende dag, hvor der var fredagsbøn.

Den 14. september 2017 kl. 13.15 forsøgte BT over SMS at få en ny interviewaftale med [Klager]. SMS’en havde følgende ordlyd: ”Hello [Klager], we went to see you but they said your wife got sick. Can we meet you another place today? Or you can call. Best [fornavn] from BT”. BT modtog ikke svar fra [Klager].

Fredag den 15. september 2017 ringede BTs journalister igen til [Klager] om formiddagen for at få et interview. Han svarede ikke, og BTs journalister fulgte op med en SMS kl. 10.35 med ordlyden ”Hello [Klager], can you please call me back, [fornavn] BT”. Kl. 14.16 sendte BT følgende SMS ”Hello [Klager], What year did [tiltaltes navn] have his address at your house? . Der kom fortsat intet svar.

Derefter besøgte BTs journalister Islamisk Kulturcenter velvidende, at [Klager] ville være til stede, hvor der var fredagsbøn. BT har i den forbindelse understreget, at den administrative medarbejder i Islamisk Kulturcenter tidligere havde budt BTs journalister velkommen på sit kontor og også havde ringet op og formidlet kontakt til [Klager]. Da BTs journalister fredag eftermiddag besøgte Islamisk Kulturcenter, var [Klager] til stede på sit kontor. BTs journalister talte først med den administrative medarbejder og introducerede sig derefter for [Klager].

Derefter spurgte BT ind til en række forhold om [Klager]s rolle som imam ved Islamisk Kulturcenter og om hans forhold til den 21-årige mand, der er fængslet og tiltalt for at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat. Den 21-årige mand har – som [Klager] under interviewet bekræftede – haft adresse i [Klager]s hus i Frederiksværk. [Klager] svarede på en række spørgsmål og leverede navne på den tiltaltes familiemedlemmer. Da [Klager] afsluttede interviewet, spurgte BTs journalister, om han ville mødes igen for at uddybe svarene yderligere. Det afviste [Klager].

Mandag 18. september skrev BT på SMS til [Klager]: ”Dear [Klager], we are printing the article tomorrow. Will you please call me back? Best regards, [fornavn], BT & MetroXpress. [Klager] svarede ikke.

BTs journalister havde på intet tidspunkt fået at vide, at de ikke var velkomne, eller at [Klager] ikke ville interviewes. BT forstår således ikke, hvorfor [Klager] mener, at forløbet har være chikanøst og grænseoverskridende.

[Klager] bad aldrig om at se sine citater, og derfor har BT ikke sendt citaterne til citattjek.

BT stiller sig også uforstående overfor, at [Klager] mener, at citaterne er taget ud af kontekst. [Klager] har selv sagt, at den tiltalte mand havde adresse hos [Klager] i omkring seks måneder. Det er også senere blevet bekræftet af bestyrelsen på Iqra Privatskole. Næstformand i skolens bestyrelse [Person A] skrev i mail af 3. oktober 2017 til BT, at bestyrelsen havde taget sagen op med [Klager], og at den tiltalte mand havde adresse hos [Klager]. Af mailen fremgik det blandt andet:

”Det korrekt at den unge mand der omtales havde folkeregisteradresse hos [Klager] i en periode på ca. 6 måneder, det blev aftalt efter ønske fra den unge mands far.

Den unge mand kom aldrig på adressen og de havde ikke kontakt med hinanden.

Da [Klager] blev opmærksom på den unge mands problematiske adfærd, herunder et navneskift, tog han kontakt til myndighederne og registreringen på adressen blev ophævet.

Skolen har ikke haft kendskab til dette arrangement før efter at det var afsluttet.

Bestyrelsen er af den opfattelse at dette arrangement var kritisabelt - og har taget sagen op med [Klager]. ”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

[Klager] har klaget over overskriften ”IS-tiltalt havde adresse hos skoleleder” og BTs forelæggelse.

Overskriften

[Klager] har anført, at artiklens overskrift ”Is-tiltalt havde adresse hos skoleleder” er misvisende og uden dækning. Ifølge klager må overskriften forstås sådan, at [Klager] indtager en aktiv rolle i radikalisering af unge IS-krigere.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 1 og A. 6.

I starten af artiklen fremgår følgende:

¬”En viceleder på en muslimsk friskole sættes nu i forbindelse med en ung mand tiltalt for at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien.

Den 21-årige tiltalte mand har i omkring et halvt år haft adresse i et hus i Frederiksværk, der på det tidspunkt var ejet og beboet af [Klager].

Det er ubestridt, at den tiltalte har haft adresse hos [Klager]. På denne baggrund finder Pressenævnet, at overskriften ”IS-tiltalt havde adresse hos skoleleder” har dækning i såvel de faktiske forhold som omtalen i artiklen. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af overskriftens formulering.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at BTs forelæggelse var chikanøs og grænseoverskridende, og at hans udtalelser er bragt ude af kontekst og blev fremprovokeret af BTs journalist. [Klager] har også klaget over, at han ikke fik udsagnene til gennemsyn inden artiklens offentliggørelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3.

Pressenævnet finder, at den påklagede artikel indeholder oplysninger, som kan være skadelige og krænkende for [Klager]. Oplysningerne skulle derfor forelægges for klager inden offentliggørelsen med en rimelig svarfrist.

På baggrund af BTs oplysninger lægger nævnet til grund, at BT fra den 13.-15. september telefonisk og ved personligt fremmøde på Islamisk Kulturcenter flere gange forsøgte at kontakte [Klager]. Det er ubestridt, at BT ved fremmøde på Islamisk Kulturcenter den 13. september 2017 telefonisk aftalte et interview den 14. september 2017. Ved fremmøde den 14. september 2017 på Islamisk Kulturcenter blev BT imidlertid orienteret om, at [Klager] var forhindret i at deltage. BT anmodede derefter telefonisk og pr. SMS om et nyt møde. Henvendelserne den 15. september 2017 henstår ubesvarede. BT besøgte igen Islamisk Kulturcenter, hvor de opnåede kontakt til [Klager] og talte med ham. I den forbindelse oplyste [Klager], at den tiltalte havde haft adresse hos ham, men at han aldrig havde mødt ham. Ifølge BT ønskede [Klager] ikke at mødes til et uddybende interview, ligesom han ikke bad om at se sine citater før offentliggørelsen.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at [Klager] var gjort bekendt med artiklens oplysninger om relationen til den 21-årig mand og fik fornøden muligheden for at udtale sig herom. Pressenævnet har ikke kopi af samtalen mellem BT og [Klager]. Pressenævnet kan på denne baggrund ikke vurdere, hvorvidt citaterne er ude af kontekst. Nævnet finder det heller ikke dokumenteret, at BTs journalisters adfærd var chikanøs eller grænseoverskridende. Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af BT.

Afgjort den 20. november 2017