Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skrivelse om ændring af skrivelse om orientering om lægers opgaver i pensionssager

(Til samtlige statsamter, revaliderings- og pensionsnævn, Den Sociale Sikringsstyrelse og Den Sociale Ankestyrelse)

 

I forlængelse af Socialministeriets og Kommunernes Landsforenings orienteringsskrivelse af 28. januar 1998 om lægers opgaver i førtidspensionssager, der blev sendt til samtlige kommuner m.v., følger vedlagte fælleserklæring mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Socialministeriet om lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings- og pensionssager.

Socialministeriet, den 23. november 1998

Leif Sondrup


Bilag 1

Fælleserklæring om lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings- og pensionssager

Man har det meste af 1998 gennem medierne kunnet få det indtryk, at der er uenighed om lægernes rolle i forbindelse med helbredsvurderingen som led i de sociale myndigheders behandling af især sager om mulig helbredsbetinget førtidspension. Der kan derfor være grund til for Lægeforeningen og Socialministeriet at præcisere:

-      at det er de sociale myndigheder (kommunen), der har kompetencen til at afgøre spørgsmålet om tildeling af førtidspension,

-      at afgørelsen herom sker på grundlag af en samlet vurdering af relevante oplysninger, hvoraf lægelige oplysninger udgør en delmængde,

-      at det påhviler kommunen nøje at beskrive formålet, når man indhenter lægelige oplysninger, så lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtage de oplysninger, der er relevante,

-      at lægen i relevant omfang kan beskrive patientens funktionsniveau i forhold til eventuelle foreliggende sygdomme herunder også beskrive sygdomsreaktioner i forhold til forskellige arbejdsfunktioner,

-      at lægekonsulenten bistår kommunen i sagsbehandlingen herunder vejleder kommunen om, hvordan patienten helbredsmæssige situation bedst dokumenteres.

Det er vigtigt, at samarbejdet mellem kommune og læge foregår og udvikles i overensstemmelse med disse principper, så der ikke for patienten opstår usikkerhed om beslutningskompetencens placering. Eksempelvis bør en kommune afholde sig fra at anmode lægen om en udtalelse om, hvilken social ydelse patienten bør tilkendes.

Torben Pedersen                                                                                               Karen Jespersen

Den Almindelige Danske Lægeforening                                                             Socialministeriet