Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - stillingsopslag - ej medhold - medhold

J. nr. 2017-6810-33485

En mandlig studerende fik afslag på en ansøgning til en deltidsstilling som kontorassistent. Det fremgik af jobopslaget, at ansøgere skulle varetage en rolle som ”værtinde”, og klager mente derfor, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet vurderede, at betegnelsen ”værtinde” var i strid med ligebehandlingslovens forbud mod kønsbestemt annoncering. Klagers ansøgning var imidlertid ikke omfattet af lovens beskyttelsesområde. Udover den aktuelle klage havde han inden for kort tid også klaget til nævnet over afslag på to fuldtidsstillinger hos andre virksomheder, som annoncerede efter henholdsvis en værtinde og en kvindelig medarbejder. Nævnet vurderede, at klager, som var indskrevet på et fuldtidsstudium, ikke havde søgt stillingen hos indklagede for at opnå ansættelse, men alene for at indbringe sagen for nævnet med det formål at opnå en godtgørelse for kønsdiskrimination.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede annoncerede efter en ”værtinde”, og at klager fik afslag på sin ansøgning til stillingen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede i et stillingsopslag søgte efter en ”værtinde”.

Klagers ansøgning er ikke omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelsesområde.

Sagsfremstilling

Klager, som er en mand, søgte den 6. juni 2017 en opslået stilling på et kontor hos indklagede.

Af stillingsopslaget fremgår det blandt andet:

”Er du udadvendt og serviceminded, og falder rollen som værtinde dig naturlig? Så er du måske vores nye kontorassistent.

[…]

Stillingen er på ca. 20 timer pr. uge, og arbejdstimerne er som regel i tidsrummet 8:00-17:00.

[…]

Den ideelle kandidat – professionel kompetence

Erfaring fra servicefag med direkte kundekontakt og/eller kontor betragtes som en fordel

Erfaring bruger af Microsoft Office pakken

Dansk og Engelsk beherskes på højt niveau i både tale og skrift

Den ideelle kandidat – personlig kompetence

Udadvendt og smilende

Præsentabel, serviceminded og gode sociale kompetencer

Blik for detaljer og æstetik

God til at organisere og koordinere opgaver”

(…)

Den 13. juni 2017 fik klager afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at andre kandidater matchede de efterspurgte kvalifikationer bedre end klager.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. juni 2017.

Klager indgav desuden den 28. juni 2017 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling pga. køn i forbindelse med afslag på en ansøgning til en fuldtidsstilling som værtinde hos en anden virksomhed. Klager havde søgt denne stilling den 5. juni 2017. Sagen er ikke afgjort.

Endvidere indgav klager den 13. juli 2017 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling pga. køn i forbindelse med afslag på en ansøgning til en fuldtidsstilling som medarbejder i sandwichbar, som søgte en kvinde til stillingen. Klager havde søgt stillingen den 12. juni 2017. Sagen er ikke afgjort.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Han ønsker sig tilkendt en godtgørelse.

Anvendelsen af det kønsbestemte ”værtinde” i stillingsopslaget samt det forhold, at klager ikke fik stillingen, giver anledning til at tro, at der er sket forskelsbehandling på grund af køn.

Anvendelsen af ordet værtinde er utvivlsomt en direkte henvisning til det kvindelige køn. Ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er en værtinde ”en kvinde som byder indbudte gæster på noget at spise eller drikke eller sørger for dem på anden måde. ” At værtinde henviser til en kvinde understøttes desuden af, at beslægtede ord til værtinde ifølge ordbogen er ”dame, kvinde, damemenneske, kvindemenneske, hunkøn, fruentimmer. ”

Værtinde kan således ikke anses som værende på linje med sygeplejerske, lærer eller politimand, der alle er kønsneutrale ord. Ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er der ved de omtalte professioner tale om en ”person”, og i ordbogen er anført ”person, hoved, menneske, individ, mand, m/k’er”. Fælles for de omtalte professioner er desuden, at der ikke findes andre kønsneutrale ord, der kan anvendes.

Såfremt indklagede ikke foretrak et bestemt køn til stillingen, kunne indklagede med fordel have benyttet sig af det kønsneutrale ord vært. Ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er en vært ”en person eller andre som byder indbudte gæster på noget at spise eller drikke eller sørger for dem på anden måde. ”

Ligebehandlingsnævnets tidligere afgørelse 2016-6810-16149 om stillingsbetegnelsen ”førstemand” er ikke sammenlignelig med denne sag, da ordet førstemand netop ikke er kønsbestemt. Der findes ikke et ord som førstekvinde, og ordet mand kan i øvrigt både være kønsbestemt og kønsneutralt ligesom politimand.

Det står herefter ganske klart, at når indklagede annoncerede med et kønsbestemt ord som værtinde, henvendte de sig alene til det ene køn. Indklagedes oplysning om at 95 ud af 100 af ansøgere var kvinder bestyrker påstanden om, at annonceringen var kønsbestemt.

Indklagede har dermed overtrådt ligebehandlingslovens bestemmelse om annoncering.

Indklagede har desuden ikke løftet bevisbyrden for, at klagers køn ikke blev tillagt betydning i ansættelsesprocessen.

De ansøgere, der blev indkaldt til samtale, var alle kvinder. Ved en sammenligning af erfaring og kompetencer var klager mindst lige så egnet som de kvinder, der blev indkaldt til samtale. Klager har flere års relevant erhvervserfaring som receptionist samt inden for salg og service. Klager er desuden i gang med en anerkendt universitetsuddannelse, der stiller krav om gode engelsk- og danskkundskaber.

Klager ønsker en godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven. Godtgørelsen bør fastsættes til mindst 12.500 kr., da der var tale om en deltidsstilling på 20 timer.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Vært og værtinde har inden for bestemte stillinger og funktioner en kønsneutral karakter. Den person, der leder et møde eller en fjernsyns- eller radioudsendelse, betegnes for eksempel sædvanligvis som vært uanset køn.

Indklagede har desuden ikke søgt en værtinde men derimod en kontorassistent. En del af den pågældende stilling indebærer klargøring til møder, modtagelse af gæster og servering af forfriskninger samt hjælp med gæsters taxi-, hotel-, og andre bookinger. Dette er en opgaveportefølje, der tidligere traditionelt er blevet udfyldt af kvinder, deraf betegnelsen værtinde.

Anvendelsen af ordet værtinde er kønsneutralt, idet betegnelsen er blevet anvendt netop til beskrivelse af en type arbejdsopgaver, hvor den pågældende skal være vant til eller god til at varte op. Der er ikke tale om en beskrivelse af kønnet på den person, der udfører opgaverne, som naturligvis kan udføres af såvel mænd som kvinder.

Det er beklageligt, hvis klager har fået det indtryk, at der blev søgt efter en kvinde. Hensigten med ordvalget var alene at beskrive en stemning eller situation med dertil knyttede opgaver fremfor at opliste de enkelte opgaver.

Der er tale om en betegnelse på linje med sygeplejerske, lærer, politimand og førstemand, hvor anvendelsen af den pågældende betegnelse hverken i den brede offentlighed eller internt i virksomheden henviser til et bestemt køn. Det samme gør sig gældende for eksempelvis en formand for bestyrelser og lignende.

I Ligebehandlingsnævnets afgørelse 2016-6810-16149 fandt nævnet, at stillingsbetegnelsen førstemand ikke i dag opfattes kønsbestemt, og at annoncering efter en førstemand derfor ikke indebar en tilkendegivelse af, at der blev foretrukket mandlige ansøgere.

At værtinde opfattes kønsneutralt understøttes også af, at virksomheden i sommeren 2016 annoncerede efter en medarbejder til en lignende stilling. I stillingsopslaget var ordet værtinde ikke anvendt, men til trods herfor var kønsfordelingen blandt ansøgerne stort set den samme som ved det aktuelle stillingsopslag. Ved ansættelsesrunden i sommeren 2016 blev der blandt andet indkaldt en mand til samtale, der dog blev ansat et andet sted i virksomheden, da han havde kompetencer inden for shipping.

Det aktuelle stillingsopslag angav derfor på ingen måde, at kvinder blev foretrukket frem for mænd, og der foreligger ikke en overtrædelse af ligebehandlingslovens regler om annoncering.

Ved behandlingen af de indkomne ansøgninger blev klager desuden behandlet på lige vilkår med de øvrige ansøgere.

Indklagede modtog 101 ansøgninger, hvoraf de 95 var fra kvinder. Vurderingen af ansøgerne blev foretaget på baggrund af deres kvalifikationer og erfaring. Der blev blandt andet lagt vægt på direkte overførbar erfaring fra arbejde som kontorassistent, koordinator eller lignende. Afslaget på klagers ansøgning var således begrundet i saglige forhold, der ikke tog hensyn til klagers køn, men var et udtryk for, at klager ikke havde de for stillingen relevante kompetencer og erfaringer.

Klagers ansøgning til stillingen blev derfor ikke behandlet i strid med ligebehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ved annoncering ikke må angive, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Det fremgik af stillingsopslaget til en deltidsstilling som kontorassistent hos indklagede, at ansøgere skulle varetage rollen som værtinde.

Nævnet vurderer, at betegnelsen værtinde er kønsbestemt, og at der ved indklagedes annoncering efter en værtinde lå en tilkendegivelse om, at der blev foretrukket kvindelige ansøgere. Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at betegnelsen værtinde ikke henviser til en specifik jobfunktion, men har en bredere betydning, og sigter til opgaver udført af det kvindelige køn.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at udstede bøder eller tilkende godtgørelse i anledning af overtrædelse af forbuddet med annoncering efter personer af et bestemt køn.

Det fremgår af stillingsopslaget, at stillingen som værtinde indebar en ugentlig arbejdstid på cirka 20 timer, og at arbejdstiden som udgangspunkt var i tidsrummet 08:00–17:00.

Den 5. juni 2017 og den 12. juni 2017 søgte klager yderligere to fuldtidsstillinger hos andre virksomheder, som annoncerede efter henholdsvis to værtinder og en kvindelig medarbejder. Begge sager blev af klager indbragt for nævnet, efter at han fik afslag på sine ansøgninger.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager, som er indskrevet på et fuldtidsstudium, ikke søgte den af indklagede opslåede stilling for at opnå ansættelse, men derimod med henblik på at indbringe sagen for nævnet alene med det formål at opnå en godtgørelse for kønsdiskrimination.

Denne situation henhører ikke under ligebehandlingslovens beskyttelsesområde, jf. nærmere EU-domstolens dom af 28. juli 2016 i sag C-423/15.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2 nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

§ 6 om annoncering

§ 16 a om delt bevisbyrde

<2017-6810-33485>