Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klagerne K1 og K2 klagede over en artikel bragt i et ugeblad om deres roller i forbindelse med drabet på K1’s far.

Klagerne anførte, at ugebladet havde handlet i strid med god presseskik ved at nævne navne, slægtskab mv., selv når der sås bort fra det nedlagte navneforbud. Desuden indeholdt forsiden ingen oplysning om, at K1 nægtede sig skyldig, og det fremtrådte nærmest som et faktum, at hun havde begået drabet.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at nævnet ikke kunne tage stilling til, om et navneforbud var overtrådt.

Nævnet bemærkede, at det i forbindelse med en retsreportage bør undgås at nævne personers slægtsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre. Endvidere bør en sigtets eller tiltalts navn udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Oplysningerne om hændelsesforløbet i sagen havde efter Pressenævnets vurdering betydelig offentlig interesse, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at kritisere, at ugebladet bragte klagernes fornavne og oplysninger om slægtsforholdet i artiklen samt på bladets forside.

Idet det fremgik af artiklens tekstboks, at klagerne havde nægtet sig skyldige, fandt Pressenævnet, at ugebladet havde handlet i overensstemmelse med god presseskik, og at dette også gjaldt i forhold til teksten på bladets forside.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-50

 

Klagerne K1 og K2 har ved advokaterne Georg Steensboe og Anne-Birgitte Bjerre-Olsen klaget til Pressenævnet over forsiden på Ude og Hjemme nr. 14 af 31. marts 2004 og over en artikel i bladet, idet de finder, at god presseskik er tilsidesat.

På forsiden var bragt et billede af en kvinde, hvortil der var knyttet teksten ”(K1’s fornavn), 29 år: FÆNGSLET FOR MORD PÅ SIN FAR”. Herudover var der bragt to billeder af henholdsvis en lille pige og en mand, hvortil det i en ledsagende tekst hed ”C I PLEJE: MISTER MOR OG MORFAR” og ”A BLEV 51 ÅR”.

Artiklen bar overskriften ” Fynsk familie i strid om millionarv: DATTER FÆNGSLET FOR MORD PÅ SIN FAR ”. I en underrubrik hed det:

”Politiet er overbevist om, at A, 51, blev myrdet af sin datter og hendes samlever. Motivet var penge. A havde netop arvet millioner efter sin far, og for at få formuen måtte datteren rydde sin far af vejen. Dramaets store taber er lille C. Hun har mistet sin morfar, og nu sidder hendes far og mor fængslet.”

I artiklen hed det:

”29-årig H, mor til datteren C på blot tre år, var så desperat og pengefikseret, at hun sammen med sin samlever, K, besluttede at myrde sin egen far. Det mener politiet i Odense.

Den fynske arvestrid om familieformuen er en af de mest tragiske familiedramaer i nyere dansk kriminalhistorie.

Politiets teori er, at faderen, den 51-årige A, skulle dø, fordi A derefter ville stå tilbage som enearving til familiens millionformue. Politiet forsøger at bevise, at H sammen med sin kæreste, K, 32, dræbte sin far søndag den 21. marts. Den angiveligt pengegriske datter og hendes kæreste er nu fængslet, sigtet for rovmord.

Politiet er midt i opklaringen af en mordsag, og i hovedrollerne har man en nyrig far samt hans datter og svigersøn uden en krone. Den helt store taber i dramaet er lille C. Ved drabet mistede hun sin morfar A, og nu sidder hendes mor og far fængslet, sigtet for drab.

Det var velkendt i Odense, at A havde arvet millioner efter sin fars død i februar. Den nybagte millionær berettede gerne om sin nyvundne status som virkelighedens svar på Joachim von And. A fortalte vidt og bredt om sine millioner, og han elskede at prale af sin pung, der altid var proppet med sedler.

As datter, H på 29 år, der var hans eneste barn, og hendes samlever, K, var bistandsklienter med adresse i henholdsvis Fredericia og Middelfart. Efter politiets mening var de villige til at betale den højeste pris af alle, nemlig rovmord, for at få formuen. Hvis faderen døde, ville H som næste led i arverækken få millionerne. Det er motivet, vurderer politiet.

Blot halvanden måned nåede A at nyde livet som millionær. Hans far, den kendte hotelmand B, skabte, via et langt liv i hotel- og restaurationsbranchen, de millioner, som blev årsagen til familietragedien. Hans barnebarn og hendes kæreste er sigtet for drabet på hotelkongens eneste søn. Begge er mistænkt for at have slået A ihjel med en stump genstand. Bagefter forsøgte parret ifølge politiet at skjule drabet ved at sætte ild på villaen på Irisvej.

B døde i februar i år, 83 år gammel. Han efterlod sig to millioner i kontanter på en bankbog, 100.000 kr. i letomsættelige skibsaktier samt en gældfri villa på Irisvej 6 i Odense til mindst halvanden million.

Kort efter faderens død fik A udbetalt 100.000 kr. kontant i arveforskud, og halvdelen af de mange penge fik hurtigt lystige ben at gå på. Resten mener politiet at datteren og svigersønnen tog med sig efter at have dræbt A. Parret fik også et beløb svarende til de ca. 50.000 kr. konfiskeret ved anholdelsen. Penge, som de tilsyneladende ikke har kunnet gøre rede for.

En gavmild gæst

Drabet og den efterfølgende brand var kulminationen på en familietragedie, hvor kærlighed og blodets tykke bånd var blevet afløst af pengegriskhed, had og ondskab. Uden millionerne efter sin far ville A sandsynligvis stadig have levet sit sølle liv som bistandsklient i Odense. Ved sin død søgte han om førtidspension. A var kendt som en tørstig mand. Men han var også flink og hjælpsom og en gavmild gæst på stamværtshuset Vognhjulet på Skibhusvej i Odense.

As datter, H, var resultatet af et kortvarigt ægteskab på halvandet år i begyndelsen af 70’erne. A og konen boede i en lejlighed oven på ”Den grimme Ælling” i Odense, som B også ejede. Efter skilsmissen så B ikke noget til datteren i årevis, men kort efter at hans barnebarn blev født for tre år siden, blev forbindelsen genoptaget. Men As bedste ven, Jens Peder Olsen, siger til Ude og Hjemme, at forbindelsen igen blev afbrudt, og at datteren og hendes kæreste først begyndte at komme hos A på Irisvej 6 i Odense efter Bs død, da A fik millionerne. Olsen er ikke i tvivl om, at datterens besøg havde en økonomisk årsag.

- A døde søndag, og lørdag aften fik jeg besøg af H og K, siger Jens Peder Olsen.

- De ville have noget at spise, fordi A ikke var hjemme. Det fik de, og vi talte om, at de næste dag skulle hente nogle gamle ølkasser i As vinkælder. Jeg var også inviteret på kaffe hos A den søndag, hvor han blev myrdet. Jeg er chokeret. Jeg vidste, at de to konstant var i pengekneb. Lørdag aften – 24 timer før drabet – lånte de penge af mig. Det er da underligt, når politiet fandt 50.000 kr. hjemme hos dem.

- Jeg var ”Gamle Hansen”s fortrolige. B ville ikke have A med, når han skulle i banken. Så ringede han efter mig. Derfor ved jeg, at A arvede mange penge efter sin far. Penge, som tilsyneladende kostede ham livet.”

I en rubrik med overskriften ” Politiets teori: DATTEREN VAR MED TIL DRABET ” hed det:

”Politiet i Odense er overbeviste om, at det var As datter og hendes kæreste, der dræbte den 51-årige og satte ild til villaen. Da røgdykkere trængte ind i villaen søndag nat kl. 00.28, fandt de A død, og der lugtede af benzin. Seks steder i huset var der udhældt en eksplosiv, brandbar væske, formentlig benzin.

Politiet mener, at A blev myrdet efter kl. 16 søndag eftermiddag, og at svigersønnen vendte tilbage omkring midnat og satte ild til villaen for at skjule drabet. Et vidne så en mand løbe bort fra Irisvej 6 kort efter branden. Manden kørte med slukkede lygter bort i en hvid eller beigefarvet caravan. Sådan en bil har datteren og hendes kæreste. Mandag formiddag blev de to anholdt. De nægter sig skyldige, men de har afgivet forskellige forklaringer bl.a. om de 50.000 kr., som politiet fandt ved anholdelsen.”

Artiklen var ledsaget af billeder af blandt andet A, af datteren og af B sammen med sit barnebarn og oldebarn. Sidstnævnte billede var ledsaget af teksten ”B brød sig ikke om barnebarnet H. Men B holdt gode miner til slet spil, da hun præsenterede ham for hans første og eneste oldebarn, C”. Endelig var der bragt et billede af K2, hvortil der var knyttet teksten ”K, 32, var kæreste med H. Politiet mener, at han var med til drabet”.

Klagerne har oplyst, at de er sigtet for drab og varetægtsfængslet. Der har fra første retsmøde i sagen været nedlagt navneforbud i medfør af retsplejeloven. Der er indgivet politianmeldelse over bladets overtrædelse af navneforbuddet.

Klagerne har anført, at Ude og Hjemme har handlet i strid med god presseskik ved at nævne navne, slægtskab mv., selv når der ses bort fra det nedlagte navneforbud. Desuden indeholder forsiden ingen oplysning om, at K1 nægter sig skyldig, og det fremtræder nærmest som et faktum, at hun har begået drabet. Artiklen fremtræder i sin opsætning og i sit indhold, som om der allerede er taget stilling til skyldsspørgsmålet. Klagerne har henvist til punkt C.1 og 3 i de vejledende regler for god presseskik.

Ude og Hjemme har anført, at klagen ikke ses at vedrøre overtrædelse af navneforbuddet, men bemærker dog hertil, at man på det tidspunkt, hvor artiklen blev bragt, ikke var bekendt med, at der var nedlagt navneforbud i sagen.

Bladet har videre anført, at man ikke har bragt klagernes efternavne og adresser, og at det således alene er personer, som kender klagerne, der ud fra fornavnene og de bragte billeder har været i stand til at identificere dem. Denne personkreds må bestå af familie og venner, som i forvejen vil være bekendt med forholdet.

Bladet har yderligere anført, at sagen forud for bladets artikel havde været omtalt i andre medier, og at det i den forbindelse var oplyst, at nære familiemedlemmer stod bag drabet. Af artikler i Ekstra Bladet og B.T. fremgik det bl.a., hvem den afdøde var, hvor han boede, og at det var hans datter og svigersøn, som var mistænkt for drabet.

Bladet har videre anført, at der er tale om en meget alvorlig forbrydelse, hvor slægtskabet har direkte med sagen at gøre. Omtalen udgør derfor ikke en krænkelse efter reglerne om retsreportage. Artiklen var så objektiv og faktuel oplysende som muligt på dette stadie af sagen. Det har ikke været muligt at interviewe klagerne pga. varetægtsfængslingen, og man har i stedet fået fyldige og objektive oplysninger af politiet.

Ude og Hjemme har endelig anført, at det i en fremhævet tekstboks i tilknytning til artiklen er oplyst, at klagerne nægter sig skyldige, og der er ikke fra bladets side taget stilling til skyldsspørgsmålet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke kan tage stilling til, om et navneforbud er overtrådt.

I forbindelse med en retsreportage bør det undgås at nævne personers slægtsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre. Endvidere bør en sigtets eller tiltalts navn udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Ude og Hjemme bragte klagernes fornavne og oplysninger om slægtskabet med afdøde i tilknytning til oplysningerne om, at klagerne var sigtet for drab, og at motivet formentlig var udsigten til en millionarv.

Oplysningerne om hændelsesforløbet i sagen har efter Pressenævnets vurdering betydelig offentlig interesse, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Ude og Hjemme bragte klagernes fornavne og oplysninger om slægtsforholdet i artiklen samt på bladets forside.

Idet det fremgår af artiklens tekstboks, at klagerne har nægtet sig skyldige, finder Pressenævnet, at Ude og Hjemme har handlet i overensstemmelse med god presseskik, og at dette også gælder i forhold til teksten på bladets forside.

Nævnet finder, at Ude og Hjemme heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 21. juni 2004.