Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Uddannelsen
Kapitel 2 Ansættelse
Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb
Kapitel 4 Dispensation
Kapitel 5 Indberetning
Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Bilag 1 Udover de generelle bestemmelser i bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger gælder følgende for de enkelte specialer i Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 95 af 2. februar 2018 om speciallæger.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

I medfør af §§ 32 og 34, stk. 5, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017, og efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 4-10, i bekendtgørelse nr. 95 af 2. februar 2018 om speciallæger fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Speciallægeuddannelsen er en formaliseret lægelig videreuddannelse på videnskabeligt grundlag. Uddannelsen giver praktisk og teoretisk kompetence på speciallægeniveau inden for det enkelte lægelige speciale.

§ 2. Sundhedsstyrelsen godkender målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler på baggrund af ansøgning tilladelse til at betegne sig som speciallæge til læger, der kan dokumentere de kompetencer, der er angivet i specialets målbeskrivelse i forud godkendte uddannelsesforløb.

§ 3. Inden for de af Sundhedsstyrelsen udmeldte rammer for dimensioneringen godkender de regionale råd for lægers videreuddannelse introduktions- og hoveduddannelsesforløb på baggrund af faglig indstilling.

Stk. 2. De regionale råd for lægers videreuddannelse tilrettelægger uddannelsesforløb i form af ansættelse på uddannelsessteder.

Stk. 3. De regionale råd for lægers videreuddannelse godkender uddannelsesprogrammer som beskriver, hvorledes de kompetencer, der er anført i specialernes målbeskrivelser, kan opnås i konkrete uddannelsesforløb og varetager den praktiske tilrettelæggelse af disse forløb.

§ 4. De regionale råd for lægers videreuddannelse sikrer, at der på alle afdelinger er udarbejdet uddannelsesprogrammer.

Stk. 2. Ansættelsesstedet og uddannelseslægen udarbejder inden for rammerne i uddannelsesprogrammet en individuel uddannelsesplan, der beskriver forventninger til kompetenceudvikling for den enkelte læge, og hvorledes denne kompetenceudvikling forventes at finde sted. Denne uddannelsesplan justeres løbende i dialog mellem uddannelseslægen og ansættelsesstedet.

§ 5. Den praktisk-kliniske uddannelse skal finde sted under ansættelse på sygehusafdelinger, i speciallægepraksis, hos alment praktiserende læge eller på anden institution med lægeligt eller lægevidenskabeligt arbejdsområde i forud godkendte forløb.

Stk. 2. Det påhviler de uddannelsesgivende institutioner at sikre rammerne for kompetenceudviklingen. De uddannelsesgivende institutioner og uddannelseslægen skal i fællesskab arbejde for den nødvendige progression i kompetenceudviklingen og opnåelse af en stigende selvstændighed for uddannelseslægen i opgavevaretagelsen.

§ 6. Sundhedsstyrelsen fastsætter krav til dokumentation for godkendelse af gennemførte uddannelsesforløb, herunder for anvendelse af logbog.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledninger for evaluering og kompetencevurdering af den enkelte uddannelsessøgende og af uddannelsessteder, herunder for uddannelsessteders deltagelse i inspektorordningen.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen offentliggør inspektorrapporter fra de enkelte uddannelsesafdelinger, jf. stk. 2.

Stk. 4. De regionale råd for lægers videreuddannelse offentliggør uddannelseslægernes løbende evalueringer af uddannelsesstederne.

§ 7. Første del af den lægelige videreuddannelse udgøres af den kliniske basisuddannelse af 12 måneders varighed. Ingen ansættelse forud for den kliniske basisuddannelse kan indgå i den efterfølgende lægelige videreuddannelse til speciallæge.

Stk. 2. Opnået tilladelse til selvstændigt virke som læge er en forudsætning for godkendelse af gennemført introduktionsforløb.

§ 8. Den praktisk-kliniske uddannelse skal gennemføres i godkendte forløb i følgende rækkefølge:

1) Introduktionsuddannelse i specialet af 12 måneders varighed. For almen medicin dog 6 måneder, såfremt den 2. ansættelse under den kliniske basisuddannelse har fundet sted i almen praksis.

2) Hoveduddannelse i specialet med en varighed som beskrevet i bilag 1.

Stk. 2. I hoveduddannelsen i sygehusspecialer skal som hovedregel indgå ansættelse på såvel afdeling med hovedfunktion som afdeling med specialiseret funktion. I specialer, hvor en væsentlig del af patientvaretagelsen sker i speciallægepraksis, skal ansættelse i speciallægepraksis tillige indgå i hoveduddannelsen.

Stk. 3. Hoveduddannelsen skal indeholde ansættelse på mindst to ansættelsessteder inden for specialet, hver af mindst 12 måneders varighed. Heraf skal mindst en ansættelse være kontinuerlig.

§ 9. De regionale råd for lægers videreuddannelse godkender uddannelsesforløb og tilrettelægger antallet af uddannelsesforløb ud fra Sundhedsstyrelsens oplysninger, jf. § 7.

Stk. 2. De regionale råd for lægers videreuddannelse tilrettelægger indholdet af uddannelsesforløb i form af ansættelse på uddannelsessteder, der tilsammen dækker alle kompetencer i målbeskrivelsen for det pågældende speciale.

§ 10. Hoveduddannelsen i et speciale skal være påbegyndt senest 6 år efter første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse, jf. dog stk. 8.

Stk. 2. For læger, der opnår tilladelse til selvstændigt virke som læge på andet grundlag end klinisk basisuddannelse, jf. § 3 og § 5 i bekendtgørelse nr. 1247 af 24. oktober 2007 om tilladelse til selvstændigt virke som læge, skal hoveduddannelsen være påbegyndt senest 5 år efter, at Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Stk. 3. Tidsfristen forlænges ved afholdt orlov i henhold til lovgivningen.

Stk. 4. Ved gennemført Ph.d.-uddannelse og indleveret ph.d. forlænges tidsfristen med 3 år.

Stk. 5. Ved ansættelse som læge i forsvaret forlænges tidsfristen forholdsmæssigt, dog højst 12 måneder.

Stk. 6. Efter forhåndsgodkendelse i Sundhedsstyrelsen forlænges tidsfristen ved udsendelse i humanitær lægevirksomhed med op til 12 måneder.

Stk. 7. Ved deltidsansættelse i klinisk basisuddannelse eller introduktionsuddannelse forlænges tidsfristen forholdsmæssigt med forlængelsen af uddannelsestiden i medfør af § 12, stk. 4, og § 6, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1256 af 25. oktober 2007 om lægers kliniske basisuddannelse, dog højst 12 måneder.

Stk. 8. Hoveduddannelsen i et speciale kan påbegyndes senere end 6 år efter den første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse i forløb, som i den pågældende ansættelsesrunde ikke har kunnet besættes af ansøgere, som ikke har overskredet fristen i stk. 1 og 2.

Stk. 9. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at kontrollere, at tidsfristen er overholdt.

§ 11. I den lægelige videreuddannelse til speciallæge indgår ud over den praktisk-kliniske uddannelse et teoretisk uddannelsesprogram bestående af generelle kurser, specialespecifikke kurser og et forskningstræningsmodul. Det teoretiske uddannelsesprogram for de generelle og specialespecifikke kurser godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen udarbejder nærmere vejledninger for gennemførelse af det teoretiske uddannelsesprogram, herunder krav til evaluering af kursusdeltagelse.

Kapitel 2

Ansættelse

§ 12. Ansættelse i introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb sker efter opslag.

Stk. 2. Hoveduddannelsesforløb opslås som kontinuerlige ansættelser, der dækker den samlede hoveduddannelse i specialet.

Stk. 3. Uddannelsesforløb skal være godkendt af det regionale råd for lægers videreuddannelse forud for opslag.

Stk. 4. Ansættelsesvarigheden på de enkelte uddannelsessteder, der ifølge uddannelsesprogrammet indgår i et introduktions- eller hoveduddannelsesforløb, skal være på mindst 6 måneder. Undtaget herfra er ansættelsesforhold, hvor særlige målbeskrevne kompetencer kan opnås på kortere tid.

§ 13. Ansættelse i introduktions- og hoveduddannelsesforløb gennemføres som fuldtidsansættelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ansættelse i introduktions- og hoveduddannelsesforløb på deltid eller skiftevis på fuldtid og deltid kan, under forudsætning af at der kan indgås aftale herom med ansættelsesmyndigheden,

1) finde sted i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet under barselsorlov eller forældreorlov.

2) godkendes, når særlige personlige forhold taler herfor.

3) godkendes såfremt deltidsansættelsen kombineres med forskningsansættelse inden for det sundhedsvidenskabelige område.

Stk. 3. Deltidsansættelse i henhold til stk. 2 skal udgøre mindst halvdelen af arbejdstiden i en fuldtidsansættelse. Deltidsansættelsen skal indeholde alle de uddannelsesgivende elementer, som er indeholdt i en tilsvarende fuldtidsansættelse.

Stk. 4. Ved deltidsansættelse efter stk. 2, nr. 1 og 2, forlænges uddannelsestiden forholdsmæssigt, således at den samlede uddannelsestid svarer til den, der kræves i en fuldtidsansættelse.

Stk. 5. For deltidsansættelser i hoveduddannelsesforløb i henhold til stk. 2, nr. 3, foretages en konkret vurdering af den nødvendige forlængelse af uddannelsesvarigheden; hvorimod for introduktionsforløb forlænges uddannelsestiden forholdsmæssigt. Det regionale råd for lægers videreuddannelse fastsætter den nødvendige forlængelse af uddannelsesvarigheden.

§ 14. Ved fravær - bortset fra ferie (herunder særlige feriedage) i henhold til ferieloven eller overenskomst - svarende til mere end 10 pct. af den fastsatte varighed for en given uddannelsesdel, forlænges uddannelsestiden med den samlede fraværsperiode. Ved fravær forstås fraværsperioder på grund af sygdom, graviditet, barsel, omsorgsdage, adoption eller andre særlige grunde.

Stk. 2. Forlængelse af ansættelsen eller erstatningsansættelse skal mindst være af samme varighed som fraværet. Erstatningsansættelse godkendes af det regionale råd for lægers videreuddannelse forud for ansættelsen.

§ 15. Såfremt en uddannelseslæge som led i et godkendt uddannelsesforløb i et speciale opnår kompetencer, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse, vil lægen ved skift til dette speciale kunne forkorte uddannelsen i det nye speciale forholdsmæssigt. Omfanget af denne forkortelse af uddannelsesforløbet fastlægges af det regionale råd for lægers videreuddannelse efter Sundhedsstyrelsens vejledninger. Forkortelse af uddannelsesforløb ved skift til andet speciale kan finde sted hvis,

1) uddannelseslægen opnår kompetencer i et godkendt introduktionsuddannelsesforløb, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse for introduktionsuddannelse,

2) uddannelseslægen opnår kompetencer i et godkendt introduktionsuddannelsesforløb, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse for hoveduddannelse,

3) uddannelseslægen opnår kompetencer i et godkendt hoveduddannelsesforløb, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse for hoveduddannelse, eller

4) uddannelseslægen opnår kompetencer i et godkendt hoveduddannelsesforløb, der dækker kravene i et andet speciales målbeskrivelse for introduktionsuddannelse.

Stk. 2. Såfremt en uddannelseslæge under ansættelse i udlandet opnår kompetencer, der delvist dækker kravene i et speciales målbeskrivelse, kan lægen under uddannelse i dette speciale forkorte uddannelsen i specialet forholdsmæssigt. Omfanget af denne forkortelse af uddannelsesforløbet fastlægges af det regionale råd for lægers videreuddannelse efter Sundhedsstyrelsens vejledninger.

Stk. 3. Det regionale råd for lægers videreuddannelse kan give forhåndsgodkendelse af ansættelse i udlandet på baggrund af ansøgning og dokumentation af arbejdsfunktionen og den uddannelsesmæssige værdi.

Stk. 4. For læger, der allerede har gennemført en speciallægeuddannelse, som anført i punkt 5.1.3 i bilag V til Europa-Parlamentets- og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og som søger om merit til gennemførelse af et andet speciallægeuddannelsesforløb, som er nævnt i direktivets punkt 5.1.3 i bilag V, kan der gives merit svarende til højst halvdelen af minimumsvarigheden af den pågældende speciallægeuddannelse.

Stk. 5. Oplysning om forkortede og ændrede uddannelsesforløb efter stk. 1 – 4, § 13, stk. 5, og § 20, stk. 1, sendes til orientering til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kapitel 3

Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

§ 16. Sundhedsstyrelsen fastsætter i dimensioneringsplanen årlige rammer for dimensionering af introduktions- og hoveduddannelsesforløb i hver enkelt videreuddannelsesregion og for hver enkelt speciale. Det sker efter rådgivning fra Prognose- og Dimensioneringsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledninger for dokumentation og godkendelse af gennemførte uddannelsesforløb.

Kapitel 4

Dispensation

§ 17. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelsesbestemmelserne i kapitel 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidsfristen efter § 10, stk. 1 og 2, kan i helt særlige tilfælde forlænges, herunder ved langvarig sygdom.

Stk. 3. Ansøgning om dispensation skal som udgangspunkt sendes via de regionale råd for lægers videreuddannelse.

Kapitel 5

Indberetning

§ 18. Sundhedsstyrelsen indhenter halvårligt antallet af opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb, samt årligt antallet af opslåede og besatte introduktionsstillinger hos de regionale råd for lægers videreuddannelse.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for indberetningens form og indhold, herunder tidsfrist for indberetningerne.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. februar 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober om uddannelse af speciallæger ophæves

Stk. 3. Uddannelseslæger, der har gennemført eller har påbegyndt uddannelseselementer før denne bekendtgørelse træder i kraft, skal færdiggøre deres uddannelse efter nærværende bekendtgørelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 10 gælder for kliniske basisuddannelsesforløb, der er påbegyndt den 1. august 2008 eller derefter. Fristen efter § 10, stk. 2, løber tidligst fra den 1. august 2008.

Stk. 5. For læger, der den 30. april 2017 har overskredet tidsfristen i § 10, stk. 1 eller stk. 2, forlænges fristen frem til 1. maj 2018.

§ 20. I forbindelse med oprettelsen af specialet akutmedicin kan en læge, der har opnået kompetencer i Danmark eller udlandet, som delvis dækker kravene i specialet akutmedicin, få forkortet uddannelsen i specialet akutmedicin forholdsmæssigt. Omfanget af denne forkortelse af det samlede uddannelsesforløb på 72 måneder fastlægges af de regionale råd for lægers videreuddannelse.

Stk. 2. Lægen skal have vurderet hvilke kompetencer i målbeskrivelsen, der skal opnås i det forkortede uddannelsesforløb. De regionale råd for lægers videreuddannelse fastlægger tidsramme og krav til uddannelsessteder for det forkortede uddannelsesforløb inklusiv gennemførelse af generelle og specialespecifikke kurser samt forskningstræning.

Stk. 3. Vurderingen af forkortelsen er omfattet af reglerne i § 15. Dog kan ansættelser inden ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse i ikke godkendte uddannelsesforløb i akutafdelinger, efter lægen har opnået selvstændigt virke som læge, indgå i vurderingen.

Stk. 4. Ansøgning om forkortet uddannelsesforløb i specialet akutmedicin skal indsendes til vurdering i de regionale råd for lægers videreuddannelse senest 31. december 2024.

§ 21. I forbindelse med oprettelsen af specialet akutmedicin kan en speciallæge i andet speciale end akutmedicin, jf. bilag 1, som ved denne bekendtgørelses ikrafttræden vurderes at have gennemgået en uddannelse, der kan sidestilles med uddannelsen i akutmedicin, opnå speciallægeanerkendelse i akutmedicin, såfremt lægens ansættelser ved akutafdelinger i Danmark, uanset om disse er godkendt til uddannelse eller ej, samlet udgør mindst 60 måneder, jf. dog § 15, stk. 4, og § 20, stk. 3, 2. punktum.

Stk. 2. Speciallæger i andet speciale kan opnå speciallægeanerkendelse i akutmedicin, hvis speciallægen på ansøgningstidspunktet har været ansat i mindst 3 år inden for de seneste 5 år ved en akutafdeling i Danmark og

1) speciallægen har gennemført og fået godkendt de lægevidenskabelige selskabers fagområdeuddannelse inden for akutmedicin eller en uddannelse i Danmark eller udlandet, der kan sidestilles hermed, eller

2) speciallægen har opnået godkendelse af samtlige kompetencer i målbeskrivelsen for akutmedicin.

Stk. 3. Vurderingen efter stk. 2, nr. 1 – 2 foretages af de regionale råd for lægers videreuddannelse.

Stk. 4. Uddannelsen efter stk. 2, nr. 1 skal være 2-årig, således at speciallægen i alt har været ansat 5 år ved en akutafdeling.

Stk. 5. Ansøgning om speciallægeanerkendelse i specialet akutmedicin på baggrund af stk. 2 skal være Styrelsen for Patientsikkerhed i hænde senest 31. december 2020. Ansøgning om speciallægeanerkendelse skal som udgangspunkt sendes via de regionale råd for lægers videreuddannelse.

Sundhedsstyrelsen, den 2. februar 2018

Søren Brostrøm

/ Henrik Stig Jørgensen


Bilag 1

Udover de generelle bestemmelser i bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger gælder følgende for de enkelte specialer i Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 95 af 2. februar 2018 om speciallæger.

Akutmedicin

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 72 måneder, heraf 60 måneders hoveduddannelse.

Almen medicin

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60/66 måneder.

– Introduktionsuddannelse: 6 mdr. i almen praksis, såfremt den 2. ansættelse under den kliniske basisuddannelse har fundet sted i almen praksis, ellers 12 måneder.

– Hoveduddannelse: 54 måneder, heraf mindst 24 måneder i almen praksis og den resterende del i sygehusansættelser, der tilsammen dækker målbeskrivelsens krav.

Anæstesiologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Arbejdsmedicin

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Børne- og ungdomspsykiatri

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse. I uddannelsen indgår en grunduddannelse i psykoterapi.

Dermato-venerologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse. I hoveduddannelsen indgår ansættelse i speciallægepraksis.

Gynækologi og obstetrik

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Intern medicinske specialer

De intern medicinske specialer omfatter:

– intern medicin: endokrinologi

– intern medicin: gastroenterologi og hepatologi

– intern medicin: geriatri

– intern medicin: hæmatologi

– intern medicin: infektionsmedicin

– intern medicin: kardiologi

– intern medicin: lungesygdomme

– intern medicin: nefrologi

– intern medicin: reumatologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 72 måneder.

– Introduktionsuddannelse: 12 måneder, som er fælles for alle intern medicinske specialer.

– Hoveduddannelse: maks. 60 måneder, som indeholder dels en målbeskrevet fælles mængde af generelle intern medicinske kompetencer samt en specialespecifik målbeskrevet del. Den målbeskrevne fælles mængde skal opnås inden afsluttet hoveduddannelse.

Kirurgiske specialer

De kirurgiske specialer omfatter:

– kirurgi

– karkirurgi

– plastikkirurgi

– thoraxkirurgi

– urologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 72 måneder.

– Introduktionsuddannelse: 12 måneder inden for hver af de fem kirurgiske specialer.

– Hoveduddannelse: maks. 60 måneder, som indeholder en målbeskrevet fællesmængde af generelle kirurgiske kompetencer og en specialespecifik målbeskrevet del. Den målbeskrevne fælles mængde skal opnås inden afsluttet hoveduddannelse.

Klinisk biokemi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Klinisk farmakologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Klinisk genetik

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Klinisk immunologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Klinisk mikrobiologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Klinisk onkologi

Samlet uddannelsestid ud over den kliniske basisuddannelse: 72 måneder, heraf 60 måneders hoveduddannelse.

Neurokirurgi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Neurologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Oftalmologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse. I hoveduddannelsen indgår ansættelse i speciallægepraksis.

Oto-rhino-laryngologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse. I hoveduddannelsen indgår ansættelse i speciallægepraksis.

Ortopædisk kirurgi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Patologisk anatomi og cytologi

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Psykiatri

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse. I uddannelsen indgår en grunduddannelse i psykoterapi.

Pædiatri

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Radiologi (røntgenundersøgelse)

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Retsmedicin

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Samfundsmedicin

Samlet uddannelsesvarighed ud over den kliniske basisuddannelse: 60 måneder, heraf 48 måneders hoveduddannelse.

Redaktionel note

Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk