Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2017-6810-25430

En lærer blev afskediget, mens hun var gravid. Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt skolen forinden afskedigelsen havde tilkendegivet over for læreren, at hun ikke varetog stillingen på tilfredsstillende måde. En efterfølgende SMS-korrespondance mellem parterne gav endvidere anledning til tvivl om, hvorvidt kvinden blev tilbudt ny ansættelse. Sagen blev derfor afvist fra behandling i nævnet, da mundtlige parts- og vidneforklaringer var nødvendige for sagens afgørelse.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som lærer.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Den 2. januar 2017 tiltrådte klager en stilling som lærer på den indklagede skole med en prøvetid på tre måneder.

Skolen er en mindre intern skole tilknyttet et opholdssted. Opholdsstedet har plads til 10 unge i alderen 14 til 18 år og yder behandling til børn og unge med et misbrug eller problematisk forbrug af rusmidler samt unge med psykiske vanskeligheder, der har været udsat for omsorgssvigt og seksuelle eller voldelige overgreb.

På institutionens skole føres eleverne op til folkeskolens afgangsprøve.

Der er i alt 12 medarbejdere på institutionen i form af pædagoger, pædagogmedhjælpere, lærere samt administrativt og praktisk personale.

Af institutionens personalehåndbog fremgår:

”…

Computerregler for personale

Der er fra vores PC´er adgang til personfølsomme data om især eleverne. Derfor er det vigtigt at alle husker at logge af, når de forlader en PC og det er ikke tilladt at gemme materiale eller flytte informationer fra [indklagedes] pc´er via USB stiks eller lign, da der er personfølsomme data på.

Det er ikke tilladt at gemme materiale på egne PC´er, USB stik, andre eksterne harddiske eller andre online platforme. Dette gælder alt arbejdsrelateret materiale.

Forventninger til personalet

Påklædning og fremtoning.

En af personalets vigtigste opgaver er, at være rollemodeller for vores elever. Derfor bedes du også tænke over din påklædning og fremtoning, når du møder på arbejde.

Det er også vigtigt at tænke over, om man er passende klædt, eller om ens påklædning en given dag er for udfordrende, og dermed kan udsende signaler, der kan have en forkert effekt på vores elever. Her kan vi f.eks. tale om cowboybukser med lav talje, hvor der er frit udsyn til numsen, det kan være nedringede overdele for kvindernes vedkommende eller gennemsigtig tøj. Vi ønsker ikke, at vores elever skal få associationer til noget, der vil være et upassende og uetisk i forhold til en medarbejder.

Fysisk kontakt

Da mange af vore elever er sårbare og som har været udsat for seksuelle overgreb eller har prostitueret sig, er der ingen fysisk kontakt mellem elever og personale, med mindre eleven beder om at få et knus, har brug for hjælp til at få plaster på eller på anden vis har brug for hjælp til noget der kræver fysisk kontakt - en fysisk kontakt, som eleven er indforstået med og ved kommer. Altså ingen kontakt med eleverne, som er overrumplende eller på anden vis kan opfattes som stødende.

…”

Indklagede har for nævnet fremlagt notat af 23. februar 2017 fra behandlingsleder til klagers leder:

”Hej [lederens navn].

M.h.t. vores lærer [klager], så har jeg nogle punkter som jeg finder meget bekymrende, set i forhold til en mulig fastansættelse.

1. En kontakt-og grænseløs optræden med vore elever.

2. Hun laver drama "bål og brand."

3. Det hun siger og fortæller, hænger på ingen måder sammen med hendes adfærd.

4. Manglende refleksion, samt bagatellisering - og bortforklaring.

________________________________________________

Jeg har gennem hele [klager]s ansættelse observeret, at hun på trods af vores meget udførlige og detaljerede beskrivelse og introduktion til vores unge, og de problemstillinger, de har med i deres historik, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, ikke har forstået alvoren af, at vi ikke har fysisk kontakt med de unge. Herunder klap bag i, være udfordrende klædt, samt i flere situationer har været verbalt seksualiserende i sit sprogbrug.

Jeg havde en samtale jeg med [klager] allerede den. 1/2 - 2017 hvor jeg gjorde hende opmærksom på hendes påklædning, og at hun er rollemodel, hvilket hun sagde det var okay og dette ikke ville ske igen.

Jeg erfarer senere, at på trods af vores samtale, at eleverne er blevet klappet i numsen, at har også kunnet konstatere at hun stadig er udfordrende påklædt. Jeg var tilstede da [navn] klart og tydeligt sagde, at dropbox, mail og lignende ikke under nogen omstændigheder måtte foregå med privat mail dropbox m.v.

Dette er også bare blevet ignoreret og gjort direkte modsat hvad hun fik besked på.

Det hun siger og det hun gør hænger ikke sammen.

Når jeg kigger samlet set på de nævnte episoder, samt det kaos der er omkring [klager] og hendes børns liv.

Så tænker jeg at hendes troværdig er MEGET lille, både i forhold til det hun siger, og det hun rent faktisk gør. Og at fordi hun siger ja, så kan vi ikke stole på at det også er det hun gør.

Den grænseløshed og kaos, der er i [klager] og hendes børns liv, kunne meget hurtigt sprede sig og blive en del af vores elevers hverdag, hvilket gør vore elever meget sårbare, så behandlingsmæssigt ser jeg det som at vi får en personale der på alle områder af sit liv har ligeså meget rod og kaos og brug for hjælp, hvis ikke mere end, vore elever

Kh

[behandlingsleder]”

Der er for nævnet fremlagt indkaldelse af klager til en samtale den 1. marts 2017 om sin ansættelse. Ved samtalen deltog klagers leder og indklagedes behandlingsleder. Det fremgår ikke af indkaldelsen, hvad samtalen skulle dreje sig om.

Den 14. marts 2017 oplyste klager indklagede om, at hun var gravid.

Indklagede har under sagens behandling for nævnet fremlagt et notat af 30. maj 2017 om et personalemøde den 14. marts 2017. Notatet er underskrevet af fem medarbejdere, herunder klagers leder. Det fremgår blandt andet af notatet, at klager på mødet oplyste om en konflikt med sine børns far. Afslutningsvis fremgår det af notatet:

”Efterfølgende får [klager] ondt i maven og begynder at bløde. Derfor tager hun til lægen for at blive undersøgt. Her finder hun ud af at hun er blevet gravid.

Vi fortæller hende at vi synes hun skal politianmelde dette (alle tilstedeværende). Dette vil hun ikke.

Da hun tydeligvis har det rigtig dårligt og ikke formår at være tilstede, bliver hun sendt hjem og vi tilbyder at køre hende, hvilket hun afslår og kører selv. ”

Ved brev af 16. marts 2017 blev klager afskediget fra sin stilling. Brevet indeholder ingen begrundelse for afskedigelsen.

Den 3. april 2017 skrev klager en SMS til sin leder:

”Hej [leder] håber også Du er blevet frisk igen [smiley]

Skal jeg komme ned og underskrive noget vedr ny ansættelse? Eller gør vi bare det når jeg kommer om 1 uge?

Kh [klager]”

Hertil svarede lederen samme dag:

”Tak [klager] er desværre s[l]et ikke frisk [smiley] på tirsdag tænker jeg”

Klager skrev:

”Super det gør vi tirsdag. Så krydser jeg fingre for at du snart bliver frisk; det er så hårdt både fysisk og psykisk at være syg [sur smiley] rigtig god bedring”

Samme sag skrev lederen til klager:

”Hej [klager] på fredag den 7. Februar vil jeg gerne have en samtale med dig om en ansættelse hos os [smiley] kan det passe dig kl. 10? ”

Klager bekræftede samtalen med følgende SMS:

”Hej [leder]. Jeg skal på sygehuset kl 10.40 til scanning men kan både før og efter”

Det fremgår af de efterfølgende SMS’er, at klager og lederen aftalte at mødes kl. 13.

Den 7. april kl. 13:03 skrev klager en SMS til lederen:

”Hej [leder] er kommet, men hører du måske er syg? ”

Efterfølgende kontaktede klagers faglige organisation lederen og bad i en mail den 10. april 2017 om bekræftelse på, at klager ikke skulle møde på arbejde dagen efter. Hertil svarede lederen samme dag:

”Hej [navn]

Jeg forstår ikke meningen med at skulle bekræfte at [klager] ikke skal møde på arbejde i morgen, da hun jo er opsagt og har været det et stykke tid?

lft din forundring vedr. sms korrespondance, vil jeg gerne samle det fulde billede af den kommunikation der har

været med [klager] i stedet for at sidde og vende løse bidder. Men det er rigtigt at der mangler en afslutning i forhold til ansættelsen med underskrifter af blandt andet udleveret nøgle og muligvis pc - det ved jeg endnu ikke, da en del af mit personale er gået på Ferie.

Da det ikke mig muligt at få fat på vores arb. giver organisation før påske, vil jeg vende tilbage herefter.

God påske

Med venlig hilsen

[navn]

Leder”

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 27. april 2017.

Indklagede har for nævnet fremlagt et billede af en hilsen fra klager til eleverne: ”Ønsker jer al held & lykke. I er fantastiske. [klager]”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Hun ønsker en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Ansættelsen forløb uden problemer, og klager havde på intet tidspunkt samtaler med sin leder om problemer med tjenesten. Tværtimod blev hun løbende rost som værende den rigtige til stillingen.

Den 14. marts 2017 fortalte klager sin leder, at hun var gravid. Dagen inden havde klager haft en konfrontation med sin eksmand, hvor han havde skubbet hende i siden. Hun var ked af det og havde brug for at dele situationen med sin leder. På det efterfølgende personalemøde samme dag orienterede hun kollegaerne.

Sagen bør ikke afvises, da det er godtgjort, at indklagede i forbindelse med afskedigelsen tilbød klager midlertidig ansættelse. Tilbuddet om ansættelse modbeviser indklagedes udsagn om, at klagers tjenstlige forhold var så problematiske, at de udløste afskedigelsen, da det i givet fald ikke ville give mening at tilbyde genansættelse.

Da klager torsdag den 16. marts 2017 blev oplyst om, at hun blev opsagt, fik hun samtidig et mundtligt løfte af lederen om ansættelse med en ny prøveperiode fra den 11. april 2017. Parterne havde efterfølgende den fremlagte SMS-korrespondance. Der var tale om tilbud om ansættelse i tilknytning til afskedigelsen.

Da klager mødte på institutionen den 7. april 2017, havde hendes leder forfald på grund af sygdom. Sekretæren bekræftede, at der var tale om en midlertidig ansættelse, hvorefter klager kontaktede sin faglige organisation om sagen.

Indklagedes beskrivelse af problemerne med klager er således utroværdige.

Klager skrev afskedshilsenen til de unge på institutionen, efter at hun den 10. april 2017 havde modtaget besked om, at indklagede ikke ønskede hende tilbage.

Klager bestrider indklagedes udsagn om, at behandlingslederen afholdt et møde med klager den 1. februar 2017. Dertil forekommer det usandsynligt, at behandlingslederen i forhold til den betydning, som indklagede tillægger den påståede samtale, ikke i umiddelbar forlængelse heraf orienterede lederen om det, men at det først skete i et notat dateret mere end tre uger senere.

Klager blev på intet tidspunkt konfronteret eller gjort bekendt med notatet af 23. februar 2017. Der må derfor ses bort herfra.

Klager modtog ikke indkaldelsen til mødet den 1. marts 2017, ligesom hun ikke deltog i en samtale den pågældende dag. Indklagede har ikke fremlagt et underskrevet referat af en samtale af så alvorlig og byrdefuld karakter.

Det er ud fra en generel betragtning uforståeligt, at indklagede først efter mere end to måneders prøvetidsansættelse skulle skride til afsked på grund af uegnethed, når behandlingslederen angiveligt havde observeret det anførte om klagers adfærd og påklædning.

Det fremlagte bilag om personalemødet har alene relevans for sagen i forhold til at dokumentere, at indklagede var oplyst om, at klager var gravid på tidspunktet for afskedigelsen.

Klager har været lærer i mere end 13 år med ansættelse på tre øvrige skoler, hvorfra hun har positive udtalelser.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, da den ikke er egnet til nævnsbehandling. Behandlingen af sagen forudsætter en egentlig bevisførelse, herunder afhøring af parter og vidner.

Subsidiært afviser indklagede at have udsat klager for diskrimination på grund af graviditet. Mest subsidiært skal der fastsættes en godtgørelse udmålt til et lavere beløb henset til sagens helt særlige omstændigheder, den korte anciennitet og praksis på området.

De unge på institutionen har en generel manglende tillid til voksne, og de har brug for helt klare og trygge rammer. Da det er en meget svær målgruppe, er det en forudsætning, at der arbejdes med klare pædagogiske principper og instrukser, og at disse bliver overholdt af medarbejderne.

Ved ansættelsens start blev klager instrueret om en række centrale vilkår for ansættelsen, herunder blandt andet:

at medarbejderne ikke må have fysisk kontakt med de unge, med mindre de unge selv beder om det,

at personalet altid har en sober påklædning, er gode rollemodeller og lever et fornuftigt liv, og

at alt skriftligt, elektronisk materiale skal lagres på indklagedes fællesdrev.

Klager fik endvidere udleveret personalehåndbogen.

Indklagede afviser klagers påstande om, at indklagede løbende skulle have rost hende, og at ansættelsen forløb problemfrit. Der blev desuden forud for opsigelsen afholdt samtaler med klager.

Den 1. februar 2017 afholdt indklagedes behandlingsleder et møde med klager, idet behandlingslederen havde observeret, at klager ikke havde forstået alvoren af ikke at have fysisk kontakt med de unge. Klager havde blandt andet klappet unge ”bag i”, været udfordrende klædt samt i flere situationer været verbalt seksualiserende i sit sprog. På mødet indskærpede behandlingslederen, at det ikke var en acceptabel adfærd, og at klager skulle følge instrukserne. Klager forklarede på mødet om sit kaotiske privatliv.

Det forhold, at klager bestrider, at mødet den 1. februar 2017 fandt sted, bidrager til at understrege behovet for mundtlige vidneforklaringer.

Det er uden betydning, at behandlingslederen ikke straks underrettede klagers leder, idet indklagede på tidspunktet for mødet fortsat havde halvanden måned til at opsige klager inden for prøveperioden.

Til trods for samtalen fortsatte klager med at have en upassende tilgang til eleverne og en upassende påklædning.

Behandlingslederen blev desuden bekendt med, at klager ikke overholdt computerreglerne. Behandlingslederen overværede bogholderen indskærpe over for klager, at der ikke måtte gemmes eller behandles arbejdsrelaterede dokumenter og mails på klagers private computer og private dropbox. Imidlertid fortsatte klager med at tilsidesætte instrukserne.

Fordi behandlingslederen blev ved med at opleve en adfærd, der ikke var forenelig med klagers ansættelse, gav han bekymringsskrivelsen af 23. februar 2017 til klagers leder. Behandlingslederen var bekymret for, at kaos i klagers privatliv ville få en afsmittende virkning på de unge. Der var derfor alvorlige utilfredsheder med klager forud for tidspunktet, hvor indklagede blev bekendt med hendes graviditet.

Ved samtalen den 1. marts 2017 blev det indskærpet over for klager, at institutionen ikke accepterede hendes upassende adfærd. Desuden blev nødvendigheden af overholdelsen af indklagedes politik omkring fysisk kontakt med de unge indskærpet. Det blev igen indskærpet, at klager skulle følge indklagedes retningslinjer for brug af PC og opbevaring af materiale og oplysninger. På mødet drøftede deltagerne i øvrigt det kaos, der på det tidspunkt var i klagers privatliv sammenholdt med varetagelsen af hendes arbejde som lærer for sårbare unge.

På trods heraf fortsatte klager med den uacceptable adfærd i forhold til både omgangen med beboerne, den udfordrende påklædning og håndtering af materiale.

Forstanderen og klagers leder evaluerede den 13. marts 2017 klagers ansættelse. Klagers kaotiske privatliv bevirkede, at hun var ustabil, hvilket havde en afsmittende virkning på hendes tilgang til de unge, der har brug for stabilitet, ro og tryghed. Forstanderen og lederen var enige om, at klagers adfærd ikke levede op til de vilkår, der var en forudsætning for ansættelsen. De havde ikke tillid til klager, hvorfor det blev besluttet, at ansættelsesforholdet måtte ophøre inden for prøvetiden. De besluttede, at opsigelsen af klager skulle finde sted den 14. marts 2017 efter personalemødet, hvilket kan bekræftes ved parts- og vidneforklaring.

Beslutningen om at opsige klager blev derfor truffet den 13. marts forud for, at indklagede den 14. marts 2017 blev bekendt med klagers graviditet.

Da klager mødte på arbejde den 14. marts 2017 kl. 8, blev hun indkaldt til mødet, der skulle finde sted efter personalemødet om eftermiddagen.

Efter frokostpausen bad klager om at tale med sin leder inden personalemødet. Her fortalte klager, at hun dagen forinden havde haft en voldsom konflikt med sin eksmand, som involverede hendes børn. Konflikten resulterede i, at klager fik mavesmerter og blødte. Vagtlægen konstaterede, at hun var gravid.

Det var første gang, indklagede hørte om klagers graviditet.

Efter personalemødet havde klager det dårligt, og lederen valgte derfor at sende hende hjem med en sygemelding.

Opsigelsen blev derfor ikke gennemført som planlagt den 14. marts 2017, idet lederen vurderede, at det på grund af klagers private situation ville være uforsvarligt at opsige hende på dette tidspunkt. Klager var tydeligt mærket af den konflikt, som hun havde beskrevet.

På grund af prøvetidens udløb var det muligt at trække opsigelsen til den 16. marts 2017, hvor opsigelsen blev gennemført.

Opsigelsen indeholder ikke en begrundelse, fordi den blev afgivet i prøvetiden. Grundet arbejdets karakter stiller indklagede en række krav til medarbejderne.

Indklagede vurderede, at klager ikke - og uden relation til hendes graviditet – opfyldte disse krav. Det blev indskærpet flere gange, at klager skulle følge retningslinjerne og instrukserne, som hun imidlertid tilsidesatte. På trods heraf fortsatte klager med at overtræde og tilsidesætte instrukserne, hvilket var en uacceptabel adfærd.

Indklagede havde ikke tillid til, at klager fremadrettet ville ændre adfærd. En sådan mistillid ville, uanset hvilken medarbejder det måtte være, have udløst en opsigelse.

Indklagede bestrider, at klager blev tilbudt en midlertidig ansættelse. Der er intet tilbud om en ansættelse, idet der i korrespondancen alene er nævnt en samtale. Lederen indkaldte klager til en samtale den 7. april 2017 med henblik på, at klager skulle overbringe de data, hun fortsat var i besiddelse af på sin private e-mail og dropbox. Klager havde i strid med indklagede IT-regler materiale om eleverne, som indklagede ikke var i besiddelse af.

Når lederen ifølge den fremlagte SMS-korrespondance bad klager komme til samtale om en ansættelse, er der tale om en misforståelse, såfremt klager opfattede dette som, at hun skulle tilbydes en midlertidig ansættelse. Lederen havde i perioden flere stresssymptomer.

Sekretæren, som klager traf dem 7. april 2017, bekræftede ikke over for klager, at lederen ville tilbyde hende en midlertidig ansættelse. Sekretæren vidste intet herom, og vil som vidne kunne bekræfte dette.

Klagers besked på tavlen til de unge den 7. april 2017 er med til at understøtte, at klager ikke blev tilbudt en midlertidig ansættelse. Også lederens mail af 10. april 2017 til klagers faglige organisation understøtter, at klager var afskediget og ikke skulle møde på arbejde.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Klager oplyste den 14. marts 2017 indklagede om sin graviditet.

Indklagede har oplyst, at behandlingslederen den 1. februar 2017 afholdt et møde med klager, hvor klagers adfærd, påklædning og sprog blev omtalt. Retningslinjerne herom blev indskærpet over for klager.

Indklagede har for nævnet fremlagt en indkaldelse af klager til et møde den 1. marts 2017. Indklagede har oplyst, at overholdelsen af retningslinjerne blev indskærpet over for klager på mødet. Klager havde fortsat en uacceptabel adfærd, og hun fulgte ikke retningslinjerne vedrørende materiale og oplysninger på computer.

Klager bestrider, at møderne den 1. februar og 1. marts 2017 fandt sted. Hun bestrider også at have modtaget den fremlagte mødeindkaldelse til mødet den 1. marts 2017. Klager afviser at have modtaget advarsler eller påtaler forud for afskedigelsen, ligesom hun afviser, at hun på anden måde var gjort bekendt med mulige ansættelsesretlige konsekvenser.

Der er således for nævnet tvivl, om indklagede forinden afskedigelsen den 16. marts 2017 tilkendegav over for klager, at hun ikke varetog sin stilling på tilfredsstillende måde.

Klager har oplyst, at hun samtidig med opsigelsen fik et mundtligt løfte om ansættelse med en ny prøveperiode fra den 11. april 2017. Parterne havde efterfølgende en SMS-korrespondance herom, hvis indhold kan give anledning til tvivl. Indklagede bestrider klagers oplysninger om, at hun blev tilbudt en sådan ansættelse.

Efter oplysningerne i sagen er det på denne baggrund nævnets vurdering, at det er nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 8, om nævnets afvisning af klagen

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

§ 16 a, om delt bevisbyrde

<2017-6810-25430>