Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - stillingsopslag - ej medhold - medhold

J. nr. 2017-6810-35707

En mandlig studerende fik afslag på en ansøgning til en fuldtidsstilling som værtinde på en restaurant. Det fremgik af jobopslaget, at restauranten søgte efter værtinder, og manden mente derfor, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet vurderede, at betegnelsen ”værtinde” var i strid med ligebehandlingslovens forbud mod kønsbestemt annoncering. Mandens ansøgning var imidlertid ikke omfattet af lovens beskyttelsesområde. Udover den aktuelle klage havde han inden for kort tid også klaget til nævnet over afslag på to stillinger hos andre virksomheder, som annoncerede efter henholdsvis en værtinde og en kvindelig medarbejder. Nævnet vurderede, at manden, som var indskrevet på et fuldtidsstudium, ikke havde søgt stillingen på restauranten for at opnå ansættelse, men alene for at indbringe sagen for nævnet med det formål at opnå en godtgørelse for kønsdiskrimination.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede annoncerede efter ”værtinder”, og at klager ikke modtog svar på sin ansøgning.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at indklagede i et stillingsopslag søgte efter ”værtinder”.

Situationen i forbindelse med klagers ansøgning er udtryk for retsmisbrug og er derfor ikke omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelsesområde.

Sagsfremstilling

Klager, som er en mand, søgte den 5. juni 2017 en opslået stilling hos indklagede. Det fremgår af klagers ansøgning, at han søgte en fuldtidsstilling.

Af stillingsopslaget fremgår:

Vi søger nye værtinder til restaurant [indklagede], både deltid og fuldtid.

Vi leder lige nu efter de helt rigtige værtinder til vores lille familie på [gade] til [by]s lækreste burgerrestaurant!

Vi har både deltids- og fuldtidsstillinger.

Ansøgning og CV sendes til [mailadresse]

Ansøgningsfrist: 16. juni 2017

Ansættelsesdato: Hurtigst muligt. ”

Klager modtog ikke et svar fra indklagede på sin ansøgning.

Den 28. juni 2017 indbragte han klagen for Ligebehandlingsnævnet.

Klager indgav desuden den 19. juni 2017 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling pga. køn i forbindelse med afslag på en ansøgning til en stilling som værtinde hos en anden virksomhed 20 timer ugentligt. Klager havde søgt denne stilling den 6. juni 2017.

Endvidere indgav klager den 13. juli 2017 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling pga. køn i forbindelse med afslag på en ansøgning til en fuldtidsstilling som medarbejder i en sandwichbar, som søgte en kvinde til stillingen. Klager havde søgt stillingen den 12. juni 2017.

Indklagede har under sagen fremlagt en ansættelseskontrakt, som er underskrevet af en kvinde og indklagede den 2. juni 2017.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Han ønsker sig tilkendt en godtgørelse.

Det fremgår af stillingsannoncen, at indklagede søgte efter ”værtinder”.

Anvendelsen af ordet værtinde er utvivlsomt en direkte henvisning til det kvindelige køn. Ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er en værtinde ”en kvinde som byder indbudte gæster på noget at spise eller drikke eller sørger for dem på anden måde. ” At værtinde henviser til en kvinde understøttes desuden af, at beslægtede ord til værtinde ifølge ordbogen er ”dame, kvinde, damemenneske, kvindemenneske, hunkøn, fruentimmer. ”

Såfremt indklagede ikke foretrak et bestemt køn til stillingen, kunne indklagede med fordel have benyttet sig af det kønsneutrale ord vært. Ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er en vært ”en person eller andre som byder indbudte gæster på noget at spise eller drikke eller sørger for dem på anden måde. ”

Når man som professionel erhvervsdrivende alligevel benytter sig af den kønsbestemte version af ordet, når man kunne have anvendt den kønsneutrale udgave og opnå præcis samme betydning, så henvender annoncen sig til kvinder.

Indklagede har dermed overtrådt ligebehandlingslovens bestemmelse om annoncering.

Da klager ikke havde hørt fra indklagede den 16. juni 2017, sendte han en mail til indklagede for at få en tilbagemelding. Klager modtog aldrig et svar fra indklagede.

På indklagedes profil på Instagram var der den 18. august 2017 186 fotoopslag. 125 af de opslåede fotos viste indklagedes kvindelige medarbejdere i nedringet arbejdstøj. På de resterende opslag var der fotos af mandlige gæster, produkter og indretning. På indklagedes hjemmeside er der ligeledes hovedsageligt fotos af kvindelige medarbejdere i nedringet arbejdstøj.

Indklagede har en stærk overrepræsentation af kvindelige medarbejdere, og indklagede markedsfører sig udelukkende med fotos af kvindelige medarbejdere. Dette skaber en formodning for, at indklagede foretrækker at ansætte kvinder.

Det fremgår af stillingsopslaget, at indklagede søgte efter flere medarbejdere.

Indklagedes oplysning om at 14 mænd og 19 kvinder søgte stillingen er udokumenteret. Det er derudover udokumenteret, at indklagede havde indkaldt to mænd og tre kvinder til samtale. Det er alene dokumenteret, at indklagede ansatte en kvinde.

Klager har besøgt den indklagede restaurant tre gange. Klager har ved besøgene kun set kvindelige tjenere.

Klager var kvalificeret til en stilling hos indklagede, idet klager tidligere har arbejdet som tjener.

Klager ønsker en godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven. Godtgørelsen bør fastsættes til 25.000 kr.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager blev ikke taget i betragtning til stillingen, idet stillingen allerede var besat på tidspunktet, hvor han søgte den. Indklagede henviser til den fremlagte ansættelseskontrakt, som er underskrevet den 2. juni 2017. Indklagede valgte kun at ansætte en medarbejder.

Klager og mange af de andre ansøgere modtog ikke et skriftligt afslag på deres ansøgning. Dette skyldtes en uhensigtsmæssig intern procedure, og det har intet med forskelsbehandling at gøre. Indklagede var ikke forpligtet til at sende klager eller de øvrige ansøgere et afslag.

Indklagede har ti mandlige medarbejdere, heraf arbejder to af mændene som tjenere.

Indklagede modtog 33 ansøgninger til stillingen, heraf var der 14 ansøgninger fra mænd og 19 ansøgninger fra kvinder. Indklagede indkaldte fem ansøgere til samtale, heraf var to af ansøgerne mænd.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ved annoncering ikke må angive, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Det fremgik af stillingsopslaget, at indklagede søgte ”værtinder”.

Nævnet vurderer, at betegnelsen værtinde er kønsbestemt, og at der ved indklagedes annoncering efter ”værtinder” lå en tilkendegivelse om, at der blev foretrukket kvindelige ansøgere. Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at betegnelsen værtinde ikke henviser til en specifik jobfunktion, men har en bredere betydning, og sigter til opgaver udført af det kvindelige køn.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke hjemmel til at udstede bøder eller tilkende godtgørelse i anledning af overtrædelse af forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn.

Det fremgår af stillingsopslaget, at indklagede søgte efter værtinder til ansættelse på deltid og på fuldtid. Det fremgår af klagers ansøgning, at han søgte en stilling på fuldtid.

Den 6. juni 2017 og den 12. juni 2017 søgte klager yderligere to stillinger hos andre virksomheder, som annoncerede efter henholdsvis en ”værtinde” 20 timer ugentligt og en kvindelig medarbejder på fuldtid. Begge sager blev af klager indbragt for nævnet, efter at han fik afslag på sine ansøgninger.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager, som er indskrevet på et fuldtidsstudium, ikke søgte den af indklagede opslåede stilling for at opnå ansættelse, men derimod med henblik på at indbringe sagen for nævnet alene med det formål at opnå en godtgørelse for kønsdiskrimination.

Denne situation henhører ikke under ligebehandlingslovens beskyttelsesområde, jf. nærmere EU-domstolens dom af 28. juli 2016 i sag C-423/15.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2 nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

§ 6, om annoncering

§ 16 a, om delt bevisbyrde

<2017-6810-35707>