Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 7
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Danske Lægemiddelstandarder 2018.0

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1463 af 2. december 2016 om Danske Lægemiddelstandarder 2018.0, som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 22. februar 2017, bekendtgørelse nr. 563 af 22. maj 2017 og bekendtgørelse nr. 1283 af 21. november 2017, foretages følgende ændringer:

1. I bekendtgørelsens titel ændres »2018.0« til: »2018.1«.

2. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

3. Bilag 2 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

4. Som bilag 7 indsættes bilag 7 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2018.

Lægemiddelstyrelsen, den 22. februar 2018

Thomas Senderovitz

/ Merete Hermann


Bilag 1

»Bilag 1

Forord

Efter indstilling fra Farmakopénævnet fastsætter Lægemiddelstyrelsen herved, at tillægsbind 9.4 til den 9. udgave af den Europæiske Farmakopé (European Pharmacopoeia, i det følgende betegnet Ph. Eur. 9th Ed. Suppl. 9.4) træder i kraft den 1. april 2018.«


Bilag 2

»Bilag 2

Ændringer i European Pharmacopoeia 9.4 og Danske Lægemiddelstandarder

Nyoptaget

Råvarer

Engelsk
Dansk
Bupleurum root (2562)
Intet dansk navn
Intet engelsk navn
Cannabisblomst (DLS 2018.1, bilag 7)
Formic acid (2809)
Myresyre
Gammadex (2769)
Gammadex
Green tea (2668)
Grøn te
Guarana (2669)
Guaranafrø
Houttuynia herb (2722)
Kamæleonbladsurt
Mate leaf (2678)
Matéblad
Moutan bark (2474)
Træpæonrodbark
Platycodon root (2660)
Ballonklokkerod
Raltegravir potassium (2887)
Raltegravir kalium
Soya phospholipids for injection (2316)
Sojaphospholipider til parenteral anvendelse
Sucrose, liquid (2797)
Saccharose, flydende
Szechwan lovage rhizome (2634)
Lostilkjordstængel, kinesisk
Tigecycline (2825)
Tigecyclin
   

Færdigvarer

Ingen færdigvarer er optaget med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4
   

Lægemidler

Et nyt lægemiddel er optaget med Ph. Eur. 9th Ed. . Suppl. 9.4
Choline ([ 11 C]methyl) injection (2462)
Cholin ([11C]methyl) injektionsvæske
   

Udgået

Ingen råvaremonografier er udgået med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4

Ingen lægemidler er udgået med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4
 

Revideret/korrigeret

Følgende monografier er ændrede i Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4

 
Albendazole (1386)
Artichoke leaf (1866)
Artichoke leaf dry extract (2389)
Basic butylated methacrylate copolymer (1975)
Benzocaine (0011)
Benzyl alcohol (0256)
Carbidopa (0755)
Carmellose calcium (0886)
Cefixime (1188)
Cefprozil monohydrate (2342)
Chlorhexidine diacetate (0657)
Chlorhexidine dihydrochloride (0659)
Cimetidine (0756)
Cimetidine hydrochloride (1500)
Cisatracurium besilate (2763)
Clarithromycin (1651)
Colchicine (0758)
Colistimethate sodium (0319)
Dextran 1 for injection (1506)
Dosulepin hydrochloride (1314)
Ethosuximide (0764)
Fentanyl (1210)
Fentanyl citrate (1103)
Furosemide (0391)
Gabapentin (2173)
Gonadorelin acetate (0827)
Gonadotrophin, chorionic (0498)
Guaifenesin (0615)
Imipenem monohydrate (1226)
Isomalt (1531)
Labetalol hydrochloride (0923)
Levetiracetam (2535)
Meclozine dihydrochloride (0622)
Methylprednisolone acetate (0933)
Methylrosanilinium chloride (1990)
Metoclopramide (1348)
Metoclopramide hydrochloride monohydrate (0674)
Nicergoline (1998)
Octyldodecanol (1136)
Paclitaxel (1794)
Paracetamol (0049)
Potassium hydroxide (0840)
Prilocaine (1362)
Prilocaine hydrochloride (1363)
Products of fermentation (1468) Hasterevision 1. april 2018
Sertraline hydrochloride (1705)
Sodium cetostearyl sulfate (0847)
Sucralfate (1796)
Sulfadimethoxine (2741)
Sulfadimethoxine sodium for veterinary use (2745)
Temozolomide (2780)
Tenoxicam (1156)
Turpentine oil (1627)
Urofollitropin (0958)
Urokinase (0695)
Vinorelbine tartrate (2107)
Water, purified (0008)
 
 

Lægemidler

Ingen lægemidler er ændrede med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4

 

Titelændring

Én råvare har ændret navn med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4

Nuværende
Tidligere
Metoclopramide hydrochloride monohydrate (0674)
Metoclopramide hydrochloride

Ingen lægemidler har ændret navn med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4

Nuværende
Tidligere
   

Kapitler

Nyoptagne generelle kapitler

Ingen nye generelle kapitler er optaget med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4
   

Nyoptagne specifikke kapitler

Ingen nye specifikke kapitler er optaget med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4

Ændrede generelle kapitler

2.2.8.
Viscosity
2.2.32.
Loss on drying
2.4.2.
Arsenic
2.4.31.
Nickel in hydrogenated vegetable oils
2.5.12.
Water: semi-micro determination
2.5.32.
Water: micro determination
2.6.16.
Tests for extraneous agents in viral vaccines for human use
3.1.3.
Polyolefins
3.1.5.
Polyethylene with additives for containers for parenteral preparations and for ophthalmic preparations
3.1.6.
Polypropylene for containers and closures for parenteral preparations and ophthalmic preparations
4.
Reagents (new, revised, corrected)
5.8.
Pharmacopoeial harmonisation
5.22.
Names of herbal drugs used in traditional Chinese medicine
   

Ændrede specifikke kapitler

Ingen specifikke kapitler er ændrede med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4
 

Ændrede lægemiddelformer (Dosage forms)

To lægemiddelformer er ændrede med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4
Capsules (0016)
Preparations for inhalation (0671)
 

Kapitler med ændret titel

Ingen kapitler har ændret navn med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4
Nuværende titel
Tidligere titel
   

Harmoniserede kapitler og monografier (med USP og JP)

To monografier er blevet harmoniserede med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4
Benzyl alcohol (0256)
Carmellose calcium (0886)
 

Slettede kapitler

Ingen kapitler er blevet slettede med Ph. Eur. 9th Ed., Suppl. 9.4
 

«


Bilag 7

»Bilag 7

Cannabisblomst

(Cannabis flos)

Dansk monografi med udgangspunkt i den engelske version af

den hollandske monografi ”Cannabis inflorescence”,

EDQM-dokument: PA/PH/Exp. 13B/T (16) 35

Forkortelsesliste

Δ 9-THC: delta-9-Tetrahydrocannabinol

Δ 8-THC: delta-8-Tetrahydrocannabinol

THCA: Tetrahydrocannabinolsyre

CBD: Cannabidiol

CBDA: Cannabidiolsyre

CBN: Cannabinol

cm: centimeter

Ph. Eur. : Den Europæiske Farmakopé

mg: milligram

min. : minut(ter)

mL: milliliter

mm: millimeter

µL: mikroliter

PDA: fotodiode array

PTFE: Polytetrafluoroethylen (“Teflon”)

rpm: rotationer i minuttet

RRT: Relativ retentionstid

RSD: Relativ standardafvigelse

UHPLC: Væskekromatografi med ultrahøj ydeevne

UV: Ultraviolet

V/V: volumen/volumen

Prøveforberedelse

Analyser udført på drogen, som den foreligger:

Makroskopisk udseende

Mikroskopiske egenskaber

Fremmede bestanddele

Mikrobiel renhed

Aflatoxiner

Pesticider

Analyser udført på pulveriseret droge:

Tørringstab/ Bestemmelse af vandindhold

Tungmetaller

Totalaske

Væskekromatografi (UHPLC)

Pulverisering af drogen

Pulverisering og sigtning af cannabisblomster kan føre til et betydeligt tab af aktivt materiale, da kirtelhår og resin fra kirtelhår klæber til de anvendte utensilier (f.eks. morter/mølle, knive, sigter m.m.). Pulverisering, til en meget fin størrelse, vil ikke forbedre situationen, tværtimod da kirtelhår og resin fra kirtelhår vil klæbe sig sammen.

Derfor fremstilles cannabispulver i en sigtestørrelse på ca. 5 mm store partikler (dvs. sigte 5600) (Ph. Eur. 2.1.4.). Denne cannabispulverstørrelse bruges i de test, der beskrives i monografien.

Definitioner

Cannabisblomst består af tørrede, hele eller findelte, fuldt udviklede hunlige blomstrende topskud af Cannabis sativa L. (Cannabaceae).

Drogen indeholder mindst 90,0 % og højest 110,0 % af det deklarerede indhold af cannabinoider, inklusiv henholdsvis Δ9-THC (beregnet som summen af carboxylsyren samt den frie form) og CBD (beregnet som summen af carboxylsyren samt den frie form), beregnet ud fra drogens tørvægt.

[Grænser er sat i henhold til DE monografi PA/PH/Exp. 13B/T (16) 72 R2].

KARAKTERER

● Organoleptiske egenskaber

Farve: Farven afhænger af varieteten og måden, hvorpå den dyrkes, håndteres, høstes og forarbejdes. Delene fra hunblomsterstanden varierer i farven fra stærk lysegrøn til en dybere mørkegrøn over i mørklilla til lys gul/guld til brun, sommetider med blomster, der har lange rødorange/brunlige grifler og støvfang. Materiale, der er dyrket indendørs, er ofte lysere grøn til stærk lilla i farven, hvorimod materiale, der er dyrket i det fri, oftere har en mørkere grøn til grønbrun til mørklilla farve. Farven bør være ensartet for hver prøve, og der bør ikke være grå eller sorte farver til stede, som er tegn på svampeinfektion. Dele fra blomsterstande med talrige kirtelhår og dækhår kan fremstå mælkehvide og krystallinske.

IDENTIFIKATION

Drogen identificeres ved dens makroskopiske og mikroskopiske karakteristika og ved væskekromatografi (UHPLC-PDA).

● Makroskopisk udseende

Cannabis råvare leveres oftest som grene og smågrene, der er 1,5 - 5 cm lange eller længere, sommetider i stykker, fra tørrede blomsterstande fra den hunlige plante. Disse dele af blomsterstanden, i daglig tale kaldet ”topskud”, trimmes oftest med hånden eller maskine, ofte efterladende dele af bladfoden (bladfæstet) og stive bladstilke. Delene har som regel en lysegrøn til mørkegrøn farve, forskellige toner af lilla til mørklilla, eller en grønbrun til brun farve og kan indeholde hele, eller fragmenter fra, reducerede øvre blade, stængler, dækblade, forblade, uudviklet bæger, umodent frøanlæg, grifler og kirtelhår eller dækhår. Afstanden mellem leddene i blomsterstanden varierer afhænging af Cannabis varieteten. Mens de korte stængelstykker har en tættere blomsterklase, som får blomsterklaserne til at fremstå mere runde, har de længere stykker en større afstand mellem de individuelle blomster. Cannabis varieteterne varierer med hensyn til de enkelte deles størrelse og hvor fremtrædende de enkelte karakterer er. Morfologiske karakteristika og farveforskelle på cannabisprodukter påvirkes af såvel den botaniske varietet som miljømæssige faktorer, herunder lys, vand, næringsstoffer og måden, hvorpå planten er dyrket, høstet eller bearbejdet. For at udføre en makroskopisk undersøgelse af materiale, som sidder sammen, udblødes materialet i 70% alkohol for at opløse harpiksen, hvorefter alkoholen hældes fra. Dernæst udblødes i vand. Blade, stængler, dækblade, blomster og frugt kan nu adskilles. Det bemærkes dog, at materiale, der klargøres på denne måde, ikke bør anvendes til kvantitativ analyse på grund af tab af indholdsstoffer.

Stængler: Lysebrune, svagt grønne, ujævnt spættede eller helt lilla i farven. Stænglerne på blomsterstanden beskæres ofte lige under leddet. Stænglerne sætter sideskud frit og ofte, men omfanget heraf afhænger af miljømæssige og arvemæssige faktorer samt dyrkningsmetoden. Nodie og internodie er tydelige, med spredte forgreninger, og kan variere i længden. Stænglerne har en fiberrig tekstur, og overfladen er på langs furet med korte stive hår. Bark og ved er tynde, og marven er hvid og porøs. Grenstykker med en større diameter (≥ 3 mm) tages ofte fra endeskud. Materiale med tyndere stængler tages oftest fra blomsterstandens sideskud eller fra sideskud på den øverste blomsterstand.

Øvre blade: Findes sjældent på dyrkede planter, da de ofte fjernes ved trimning med maskine eller i hånden. Hvis der er øvre blade på planten, er de lysegrønne til mørkegrønne, sommetider lilla eller lillaspættede i farven, eller brune, tørrede og indskrumpne, og sommetider folder de om blomsterstanden. Efter trimning vil typisk kun den nederste del af bladstilken være efterladt tilbage i form af et stift stykke bladstik ved leddet.

Dækblade: Lysegrønne til mørkegrønne eller brungrønne. Talrige, spredte, med smalle fodflige ved basen. Nogle blade er hele andre trekoblede, men i begge tilfælde er de lancetformede og helrandede. Dækblade, der sidder under blomsterklasen er ofte inddelt i 5 linjeformede småblade. Dækblade, der sidder under de enkelte blomster, har ofte 3 meget små småblade. Dækblade og fodflige har en påfaldende tendens til at skrumpe ved tørring, og i nogle tilfælde er det kun dækbladenes årer, der forbliver intakte. Under forstørrelse (10 x) kan man se talrige kirtelhår og dækhår.

Forblade: Lysegrønne til mørkegrønne eller brungrønne, dannes parvist i dækbladets bladhjørne. Ægformede med but spids og indadbøjede ved basen, således at de omslutter blomsten eller frugten. Under forstørrelse (10 x) kan man se talrige kirtelhår og dækhår.

Blomster: Der dannes en enkelt blomst i bladhjørnet på hvert eneste forblad. Bægeret har en lysegrøn til mørkegrøn eller brunlig farve, er dunhåret og folder sig en anelse om frugtknuden eller frugten. Frugtknuden har ét rum med et enkelt krumt frøanlæg og omsluttes af det tynde, behårede bloster. Fra blomsten udgår 2 slanke, lange, dunhårede grifler og støvfang, der spreder sig væk fra hinanden, med en mørk rødbrun til orange farve. Planterne er tvebo. Hanblomsterne har støvdragere, det har hunblomsterne ikke.

Frugten: Frugten fra cannabis er en nød og omtales tilsammen med det indkapslede frø ofte som ”frøet”. Medmindre det er bevidst tilsigtet, bør der ikke være frø i korrekt høstet materiale (dvs. Cannabis sinsemilla, en cannabisdyrkningsmetode, hvor kun hunblomsterstanden for lov til at blomstre. Uden pollen fra den hanlige plante kan hunblomsten ikke producere frø, hvorved der dannes store tætte blomster). Nødderne adskilles nemt fra de tørrede dele. Nødden er 2-5 mm i diameter og omsluttes af et udvidet/forstørret, vedvarende bloster, omsluttet af et højblad; hver nød er separeret fra andre nødder, en anelse sammenpresset (linseformet) ægformet, skinnende, off-white, grøn, brungrøn, eller gullig-grøn, ofte lillaspættet. Frugtknudens tynde væg/hinde slutter tæt om frøets skal. Frøvæggen er tør og skrøbelig og har et fint net. Endosperm og kimblade er kødfulde. Kimen er buet.

Trikomer (kirtelhår og dækhår): Der ses overodnet to slags trikomer: glandulære cannabinoid-producerende trikomer (kirtelhår); og ikke-glandulære ikke-cannabinoid-producerende trikomer (dækhår). Begge kan observeres ved 10-20 x forstørrelse.

Pulver: Mat grøn til mørkegrøn, til brun, sommetider lillaagtig. Ved observation af groftmalet materiale ved 20 x forstørrelse, kan man se fragmenter fra nederste epidermis af bladene med bølgede vertikale cellevægge og ovale spalteåbninger (stomata), mens fragmenter fra øverste epidermis har lige cellevægge og ingen spalteåbninger (stomata). Hvis disse karakteristika skal observeres på fintmalet pulver, skal forstørrelsen være højere.

● Mikroskopiske egenskaber

Til mikroskopisk undersøgelse kan blade, dækblade og kviste indlejres i ethanol, vand, eller kloralhydratopløsning.

Dækblade (brakteer) og blade: Ved mikroskopisk undersøgelse af blade og dækblade ses en dorsiventral struktur. Palisadevævet består af et enkelt lag (sjældent 2 lag) af cylindriske celler, og det svampede væv af 2-4 lag af afrundede parenkymceller; der er klynger af kalciumoxalatkrystaller i alle dele af mesofyllet. De øverste epidermisceller er besat med encellede, spidse, buede koniske trikomer, der er ca. 150-220 μm lange, med forstørrede baser indeholdende cystolitter af kalciumkarbonat; Nederste epidermis er besat med koniske trikomer, som er længere, ca. 340-500 μm, og slankere, men uden cystolitter. Såvel øverste som nederste epidermis er besat med talrige glandulære trikomer (kirtelhår) og på undersiden er kirtelhårene særligt talrige over midteribben. Der er tre forskellige typer glandulære trikomer (kirtelhår): 1) en lang flercellet stilk og et flercellet hoved med ca. 8 udstrålende kølleformede celler; (2) en kort encellet stilk og et 2-cellet, sjældent 4-cellet, hoved; (3) stilkløse med et flercellet hoved. Under både nederste og øverste epidermis i midterribberegionen ligger nogle få lag af kollenkym. Karstrengen udgøres af sivæv (phloem) bestående af små celler og xylemkar arrangeret i radiære rækker. Nederste epidermis genkendes ved talrige trikomer af 3 typer: ikke-glandulære (dækhår), ikke-glandulære cystolithår og glandulære (kirtelhår). Klynger af kalciumoxalatkrystaller er spredt i grundvævet (grundparenkymet). Cannabis er karakteriseret ved den samtidige tilstedeværelse af cystolithår på cannabisbladenes øvre overflade og ikke-cystolittiske trikomer og stilkøse glandulære trikomer (kirtelhår) på cannabisbladenes nedre overflade.

Forblade (brakteoler): Forbladene har et udifferentieret mesofyl med ca. 4 cellelag, hvor det nederste hypodermiske lag har en krystalklynge af kalciumoxalat i næsten alle celler. Den abaksiale overflade er besat med talrige løgformede, glandulære trikomer (kirtelhår) med og uden stilk samt encellede koniske trikomer. Disse trikomer er mest talrige, der hvor forbladet bøjer sig ind for at omslutte frugtknuden eller frugten.

Blomster: I griflens epidermis har næsten alle celler en forstørret papil på ca. 90-180 μm med en rundet spids.

Stængler: Stænglens epidermis er besat med meget få trikomer, som ligner dem på bladene. Ved et tværsnit af stænglen, kan man se store, uforgrenede mælkerør i sivævet. Der er veludviklede bundter af pericykelfibre på indersiden af sivævet. Både marv og cortex indeholder klynger af kalciumoxalatkrystaller med en diameter på ca. 25-30 μm.

bj

Billedforklaring

1. Fragment fra højblad (brakteer) med spidse encellede dækkende hår og hår med cystolitter af kalciumkarbonat.

2. Fragment fra epidermis med et knækket cystolithår og tvillingekrystaller af kalciumoxalat.

3. Fire harpiksudskillende hår set forfra: det ene er stadig fuld af harpiks, to er tomme, og det fjerde (ved siden af tallet 3) har stadig kutikula.

4. Fragment fra stilken på et kirtelhår.

5. Tre kirtelhår: to stilkede, et stilkløst: oleo-harpiksen svulmer og udvider kutikula.

6. Fragment fra øvre epidermis på bladstilk med cystolithår.

7. To løsrevne cystolithår: det ene intakt, det andet knækket.

8. Fragment fra nederste epidermis på et blad eller højblad med to dækhår og to nyreformede spalteåbninger (stomata).

9. Fragment fra et frugthøjblad (brakteer) med et dækhår og to kirtelhår på to udviklingsstadier; to tvillingkrystaller af kalciumoxalat i parenkymet; spalteåbning yderst til venstre.

10. Fragment fra nederste epidermis på højblad (brakteer) fra blomsterstanden: tre nyreformede spalteåbninger (stomata), et ungt kirtelhår uden stilk med kutikula (set forfra).

11. To knækkede encellede dækhår; tre små stykker af størknet harpiks.

12. Fragment af stilken på en blomsterstand med to spiralformede kar og et kar med huller; tvillingkrystaller af kalciumoxalat og en gruppe med tre sclerificerede celler. De brudte spiralformede kar til højre ses ofte i præparationerne.

13. Enkeltkrystaller og tvillingekrystaller af kalciumoxalat.

14. Et stilket kirtelhår; kutikula er brudt og har frigivet dets oleo-harpiks.

Væskekromatografi (UHPLC-PDA) (Ph. Eur. 2.2.29.)

ID-bestemmelse ved væskekromatografi (UHPLC) med fotodiode array (PDA) detektor. For at sikre identifikation af relevante indholdsstoffer, skal analyseparametre opnået fra testopløsninger sammenlignes med de tilsvarende analyseparametre opnået fra opløsninger af certificerede referencestandarder. Analysemetode og kromatografiske betingelser er beskrevet under afsnittet ASSAY.

I samme analysesekvens køres prøver af testopløsning og referenceopløsninger af hhv. Δ9-THC, THCA, CBD og CBDA. Retentionstider med sammenhørende UV spektralprofiler (i intervallet på mindst 220-350 nm), opnået fra analyse af testopløsning, sammenlignes med de tilsvarende sæt af analyseparametre, opnået fra analyse af referenceopløsninger.

Vedrørende retentionstider, så må der højest være en afvigelse på 2 % på retentionstider opnået fra testopløsningen, i forhold til de tilsvarende retentionstider opnået fra referenceopløsninger. Vedrørende UV spektralprofiler, så skal der være en match faktor på mindst 950. For en mere sikker identifikation af de enkelte toppe, kan testopløsningen med fordel spikes med passende mængder af referencestandarder i samme størrelsesorden, som indholdet af substanserne i testopløsningen.

AFPRØVNING

Fremmede bestanddele (Ph. Eur. 2.8.2.)

Drogen indeholder så vidt muligt ingen fremmede bestanddele såsom olie, støv, snavs og anden forurening med eksempelvis svamp, insekter eller anden animalsk forurening. Der er ingen synlige rådne dele.

Afvej 100 g af den prøve, som skal undersøges, og spred det ud i et tyndt lag. Undersøg om der er fremmedlegemer til stede med det blotte øje eller under en lup (6 x forstørrelse). Skil fremmedlegemerne fra, vej dem, og beregn det procentvise indhold (max. 2%).

For hele blomster gælder desuden: Ingen blade må skyde længere ud end 20 % af blomstens længde. Stilke skæres væk lige under de nederste blomster på blomsterstanden og betragtes som fremmede bestanddele.

For fragmenterede blomster gælder desuden: Højst 2 % af stilkene må være længere end 2,0 cm, og højst 20 % af stilkene må være længere end 1,5 cm.

Tørringstab (Ph. Eur. 2.2.32.) / Bestemmelse af vandindhold (Ph. Eur. 2.2.13.)

Højst 10 procent bestemt for 0,500 g af den pulveriserede droge (ca. 5 mm store partikler dvs. sigte 5600; Ph. Eur. 2.1.4.) ved opvarmning i 24 timer ved 40°C over diphosphorpentoxid R og vakuum (1,5 – 2,5 kPa).

For droger, der indeholder mere end 10 ml/kg (1 %) æterisk olie, udføres der en test for vandindhold ved destillation (Ph. Eur. 2.2.13.) i stedet for tørringstabstesten.

Pesticider (Ph. Eur. 2.8.13.)

Drogen skal opfylde kravene i Ph. Eur. 2.8.13. for pesticider.

Tungmetaller (Ph. Eur. 2.4.27.)

Testen udføres i henhold til Ph. Eur. 2.4.27. med pulveriseret droge (ca. 5 mm store partikler dvs. sigte 5600; Ph. Eur. 2.1.4.) gennem anvendelse af forskellige atomabsorptions- og emissionsteknikker.

Cadmium: højst 1,0 ppm

Bly: højst 5,0 ppm

Kviksølv: højst 0,1 ppm

Herudover kan det være nødvendigt at tilføje test for andre relevante tungmetaller afhængig af den pågældende dyrknings- og fremstillingsmetode, da cannabis kan ophobe tungmetaller gennem bioakkumulation.

Totalaske (Ph. Eur. 2.4.16.)

Bestemmes på den pulveriserede droge (ca. 5 mm store partikler dvs. sigte 5600; Ph. Eur. 2.1.4.).

Indholdet skal være maksimalt 10%.

Aflatoxiner (Ph. Eur. 2.8.18.)

Test for aflatoxiner udføres i henhold til Ph. Eur. “Determination of aflatoxins B1 in herbal drugs (2.8.18.)”. Drogen må ikke indeholde mere end 2 µg/kg atlatoxin B1.

Mikrobiel renhed (Ph. Eur. 5.1.8. eller Ph. Eur. 5.1.4)

Test for mikrobiel renhed for drogen skal overholde kravene i Ph. Eur. 5.1.8 eller Ph. Eur. 5.1.4 afhængig af yderligere drogetilberedning og administrationsvej.

ASSAY

Væskekromatografi (UHPLC) (Ph. Eur. 2.2.29.)

Testopløsning 1:

1000 mg af den pulveriserede droge (ca. 5 mm store partikler dvs. sigte 5600; Ph. Eur. 2.1.4.) omrystes (ca. 300 rpm) i 15 minutter med 40 mL ethanol R og centrifugeres herefter (3000 rpm). Den klare supernatant hældes over i en 100mL målekolbe. Droge-resten ekstraheres yderligere to gange med 25 mL ethanol R. Supernatanterne samles og der fyldes op til 100 mL med ethanol R. Opløsningen filtreres derefter gennem et papirfilter, og filtreres igen gennem et PTFE-membranfilter med en porestørrelse på 0,45 µm.

Testopløsning 2:

1,0 mL af filtratet fortyndes op til 10 mL med solvent (se nedenfor), hvilket giver en fortynding på 10 x.

Testopløsning 3:

1,0 mL af testopløsning 2 fortyndes op til 10 mL med solvent, hvilket giver en fortynding på 100 x.

Δ 9-THC, Δ8-THC, CBD og CBN beregnes ud fra testopløsning 2. THCA og CBDA beregnes ud fra testopløsning 3.

Solvent: Blanding af 7 volumen mobilfase A og 3 volumen mobilfase B (se nedenfor under eluering).

Referenceopløsninger:

1) Δ9-THC (1 mg/mL i methanol)

2) THCA (1 mg/mL i methanol)

3) CBD (1 mg/mL i methanol)

4) CBDA (1 mg/mL i methanol)

5) CBN (1 mg/mL i methanol)

6) Δ8-THC (1 mg/mL i methanol)

7) Resolutionsblanding Δ8-THC / Δ9-THC

Resolutionsblanding med Δ8-THC / Δ9-THC fremstilles ved at blande 100 μL referenceopløsning 1) og 100 μL referenceopløsning 6) med 800 μL Methanol R.

Kalibreringskurver: Bestemmes ud fra mindst 6 koncentrationer i intervallet 0,05 – 0,5 mg/mL fortyndet med fortyndingsvæske (se ovenfor).

Kromatografisk system: UHPLC-system.

Kolonne:

- dimensioner: Ø= 2,1 x l= 150 mm, rustfrit stål

- stationær fase: C18 (1,7 μm) f.eks. Acquity, Waters.

Kolonnetemperatur: 30°C

Eluering:

Mobil fase A: opløsning af 0,1 % myresyre i acetonitril R

Mobil fase B: opløsning af 0,1 % myresyre i vand R

Flow: 0,4 mL/min

Gradient:

Tid (min.)
Mobilfase A
(% V/V)
Mobilfase B
(% V/V)
0 – 6
70
30
6 – 10,5
70 → 100
30 → 0
10,5 – 10,7
100
0
10,7 - 11
100 → 70
0 → 30
11 – 12,5
70
30

Detektor: UV-detektor, 228 nm.

Injektor: auto-injektor ved 8°C

Injektionsvolumen: 10 μL

Substans
Relativ retentionstid, (ca.):
CBDA
0,48
CBD
0,57
CBN
0,88
Δ 9-THC
1,00
Δ 8-THC
1,02
THCA
1,12

Egnethedstest af systemet:

Resolution:

Resolutionen mellem toppene for Δ8-THC og Δ9-THC i resolutionsblandingen bør være ≥ 1,2.

Nøjagtighed:

THCA-referenceopløsningen injiceres 6 gange, og der tages et gennemsnit af arealerne. Den relative standardafvigelse (RSD%) bør være ≤ 2,0 %.

Beregning

1) Det procentvise indhold af Δ9-THC beregnes ved at anvende følgende formel:

A x B x 10,000

--------------------

C x (100 – D)

A = Koncentration af Δ9-THC i prøveopløsningen i mg/ml som beregnet ved anvendelse af en kalibreringskurve udarbejdet med referenceopløsning 1)

B = renheden af Δ9-THC-standarden i %

C = mængde af droge anvendt til at fremstille prøveopløsningen, i gram (1,000 g)

D = vandindhold i drogen i %

2) Det procentvise indhold af THCA beregnes ved at anvende følgende formel:

A x B x 100,000

--------------------

C x (100 – D)

A = Koncentration af THCA i prøveopløsningen i mg/ml som beregnet ved anvendelse af en kalibreringskurve udarbejdet med referenceopløsning 2)

B = renheden af THCA-standarden i %

C = mængde af droge anvendt til at fremstille prøveopløsningen, i gram (1,000 g)

D = vandindhold i drogen i %

3) Det procentvise indhold af CBD beregnes ved at anvende følgende formel:

A x B x 10,000

--------------------

C x (100 – D)

A = Koncentration af CBD i prøveopløsningen i mg/mL som beregnet ved anvendelse af en kalibreringskurve udarbejdet med referenceopløsning 2)

B = renheden af CBD-standarden i %

C = mængde af droge anvendt til at fremstille prøveopløsningen, i gram (1,000 g)

D = vandindhold i drogen i %

4) Det procentvise indhold af CBDA beregnes ved at anvende følgende formel:

A x B x 100,000

--------------------

C x (100 – D)

A = Koncentration af CBDA i prøveopløsningen i mg/ml som beregnet ved anvendelse af

en kalibreringskurve udarbejdet med referenceopløsning 2)

B = renheden af CBDA-standarden i %

C = mængde af droge anvendt til at fremstille prøveopløsningen, i gram (1,000 g)

D = vandindhold i drogen i %

5) Det procentvise indhold af CBN beregnes ved at anvende følgende formel:

A x B x 10,000

--------------------

C x (100 – D)

A = Koncentration af CBN i prøveopløsningen i mg/ml som beregnet ved anvendelse af en kalibreringskurve udarbejdet med referenceopløsning 2)

B = renheden af CBN-standarden i %

C = mængde af droge anvendt til at fremstille prøveopløsningen, i gram (1,000 g)

D = vandindhold i drogen i %

6) Det procentvise indhold af Δ8-THC beregnes ved at anvende følgende formel:

A x B x 10,000

--------------------

C x (100 – D)

A = Koncentration af Δ8-THC i prøveopløsningen i mg/ml som beregnet ved anvendelse af en kalibreringskurve udarbejdet med referenceopløsning 2)

B = renheden af Δ8-THC-standarden i %

C = mængde af droge anvendt til at fremstille prøveopløsningen, i gram (1,000 g)

D = vandindhold i drogen i %

Beregning af det totale indhold af Δ 9-THC eller CBD i procent:

Δ 9-THC + 0,877*THCA = den totale sum af THC-ækvivalenter, beregnet som Δ9-THC

CBD + 0,877*CBDA = den totale sum af CBD-ækvivalenter, beregnet som CBD

0,877: korrektionsfaktor for omregning af det faktisk målte indhold af THCA og CBDA (MW: 358,5) til de beregnede ækvivalente værdier for Δ9-THC and CBD (MW: 314.5)

bj

bj

Grænser:

- CBN: maksimum 1.0 procent:

- Rapporteringsgrænse: 0.05 procent, skal indberettes som højst 0,05%.

Andre eventuelle relevante indholdsstoffer og urenheder skal fremgå af specifikationen.

OPBEVARING

Beskyttet mod lys og fugt i lufttæt emballage. Den harpiks, som cannabis udskiller, kan absorberes af bestemte overflader og kan trænge ind i og igennem plastik.

«