Sagsforløb 2017/1 BF 87
Den fulde tekst

Fremsat den 13. marts 2018 af Trine Torp (SF), Maria Gjerding (EL), Christian Poll (ALT) og Ida Auken (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om Grønt Danmarkskort og kommunernes mulighed for at udpege Natura 2000-områder

Folketinget pålægger regeringen at tilvejebringe hjemmel til, at kommunerne får formel adgang til over for regeringen at fremsætte forslag om udpegning af Natura 2000-områder. Opfylder forslagene de formelle krav om tilstedeværelse af naturtyper og arter, der, jf. habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag, kan udgøre områdets »udpegningsgrundlag«, forpligtes regeringen til at viderebringe kommunernes forslag til EU.

Bemærkninger til forslaget

Kommunerne er i planloven forpligtet til at udarbejde et Grønt Danmarkskort. Natura 2000-områderne er automatisk en del af det grønne danmarkskort. Når kommunerne skal udpege øvrige relevante områder til Grønt Danmarkskort, skal de tage udgangspunkt i følgende tre nationale kriterier i prioriteret rækkefølge:

1) Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000-områderne.

2) Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.

3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

Det foreslås, at kommunerne får formel adgang til over for regeringen at fremsætte forslag om udpegning af nye Natura 2000-områder inden for områder, der opfylder kriterie 1 og 2. Derudover skal kommunernes forslag opfylde de formelle krav om tilstedeværelse af naturtyper og arter, der, jf. habitatdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets bilag, kan udgøre områdets »udpegningsgrundlag«.

Kommunerne har i forvejen ansvaret for at udmønte Natura 2000-planernes konkrete målsætninger, med henblik på at Danmark kan opfylde habitatdirektivets overordnede målsætning om opnåelse af »gunstig bevaringsstatus«. Kommunernes udmøntning vanskeliggøres i dag af, at de nuværende ordninger rummer begrænsede positive incitamenter, selv om visse af ordningerne dog i nogen grad er gjort mere attraktive.

Det grønne danmarkskort skal være mere end registrering af eksisterende natur. Der er behov for at udmønte målet om sammenhængende natur, som findes i EU-lovgivningen og formålet med Grønt Danmarkskort. Der er i særdeleshed behov for en indsats for at beskytte truede arter.

Kommunerne hører naturligvis berørte lodsejere om udarbejdelse af forslag, herunder som led i orienteringen om, at man som jordejer med jord i Natura 2000-områder vil have adgang til efter ønske at benytte de støtteordninger, der følger med Natura 2000.

Regeringen fremsender kommunernes forslag til Kommissionen mindst en gang årligt.

Status for dansk natur, truede arter og biodiversitet

Ifølge førende forskere ved DCE under Aarhus Universitet er der alarmerende tendenser i naturens tilstand, jf. artiklen »Forsker om Novana-rapport: Alarmerende tendenser for naturen« fra Altinget den 27. februar 2018. For 11 ud af de 17 naturtyper, hvor vi har overvågningsdata fra perioden 2004 til 2015, er der tegn på en forværring af tilstanden.

Ifølge den nationale »Rødliste« er 2.262 danske arter rødlistede og dermed i fare for på sigt at forsvinde.

Den danske natur er fragmenteret. Der mangler sammenhæng mellem de i dag isolerede små »øer« af natur og i særdeleshed arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, men også forbindelse mellem Natura 2000-områderne.

Aktualitet

Den aktuelle baggrund er, at regeringen er i færd med at reducere omfanget af danske Natura 2000-arealer med netto 230 km2. Reduktionen planlægges gennemført i 2018 efter offentlig høring. I forhold til arealer af Natura 2000-områderne, som åbenlyst og dokumenterbart ikke rummer naturtyper eller arter, der kan udgøre et udpegningsgrundlag, kan det være velbegrundet, hvis der ikke er et reelt potentiale for naturgenopretning. Regeringen har ikke offentligt fremlagt dokumentation for dette for de arealer, der er udtaget i forbindelse med den netop gennemførte offentlige høring, på trods af at dokumentationen må forventes at skulle være tilgængelig i de forestående drøftelser med Kommissionen om den danske reduktion af Natura 2000-områderne.

Danmark ligger med 8,3 pct. i den europæiske bund i forhold til andel af landareal udpeget som Natura 2000 og dermed også i bund i forhold til den andel af landarealet, hvor støtte til natur, herunder via EU’s »LIFE-midler«, kan finde anvendelse. Regeringen har valgt ikke at benytte revisionen til en nettoudvidelse af det danske Natura 2000-areal og har helt afvist at udpege nye områder, jf. (folketingsåret 2017-18) MOF alm. del – svar på spørgsmål 42, herunder for naturtyper, hvor Danmark har udpeget en meget beskeden andel, jf. notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet »Arealberegninger af terrestriske habitattyper« af 15. marts 2017.

Det er uvist, om Kommissionen vil godkende regeringens omfattende reduktion af Natura 2000-områdernes areal. Drøftelserne med EU bør derfor kunne ledsages af en tilkendegivelse af, at Danmark agter at supplere udpegningerne såvel ved udvidelser af eksisterende som ved udpegning af nye områder for arter og naturtyper, hvor Danmark har udpeget beskedne andele. Det bør bl.a. ske gennem forslag udarbejdet af den udmøntende myndighed, kommunerne, i samarbejde med berørte ejere, som vil få adgang til aftaleordninger.

Særligt om Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort er en del af S-RV-SF-regeringens »Naturplan Danmark« fra oktober 2014, hvor hensigten var at sikre mere naturareal og højere naturkvalitet (biodiversitet) frem mod 2050. Den første udpegning af det grønne danmarkskort er derfor starten på en proces og ikke en afslutning.

Grønt Danmarkskort har ophæng i planloven og skal integreres i de respektive kommuneplaner. Der er i dag ikke knyttet et nationalt økonomisk råderum til kommunernes opgave med at udmønte Grønt Danmarkskort i form af f.eks. konvertering af landbrugsarealer til natur igennem indgåelse af aftaler med jordejerne. Natura 2000-områder er omfattede af særlige aftalemuligheder. Udpeges arealer til Natura 2000-områder, vil disse dels skulle optages i kommuneplanen som en del af Grønt Danmarkskort (hvis de ikke allerede indgår i Grønt Danmarkskort), dels som Natura 2000-områder blive omfattet af de særlige aftalemuligheder.

Skriftlig fremsættelse

Trine Torp (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Grønt Danmarkskort og kommunernes mulighed for at udpege Natura 2000-områder.

(Beslutningsforslag nr. B 87)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.