Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om at skrive en afgørelse

 

TJEKLISTE

OVERSKRIFT

Har du afklaret, om en hjælper udelukkende fungerer som bisidder, eller om hjælperen fungerer som partsrepræsentant, som du derfor skal stile afgørelsen til, partshøre mv.?

Fremgår det klart, hvad det er for en sag, du sender afgørelse i?

RESULTAT

Har du skrevet resultatet kort og præcist, og er det let for borgeren at forstå det?

Er der særlige forhold, som du skal gøre borgeren opmærksom på i forbindelse med afgørelsen, fx oplysningspligt?

Er det klart, hvilken betydning afgørelsen får for borgeren, eller skal du præcisere det?

Skal du i forbindelse med helhedsvurderingen henvise til muligheder efter anden lovgivning?

Har du sikret dig, at der er alle de nødvendige oplysninger, og at oplysningerne er tilstrækkeligt dokumenteret (officialprincippet)?

BEGRUNDELSE

Har du disponeret begrundelsen klart og læseligt?

Har du oplyst den konkrete vurdering, som kommunen er nået frem til, og som er forklaringen på resultatet?

Har du forklaret, hvilke faktiske oplysninger, der har været afgørende for vurderingen?

Har du sikret, at der er notater om alle væsentlige mundtlige oplysninger/ ekspeditioner (notatpligten)?

Har du redegjort for de juridiske krav/ betingelser/præmisser, som kommunen skal lægge vægt på (følger af love, cirkulærer, vejledninger og praksis)?

Har du sørget for at tage alle relevante regler i betragtning ved afgørelsen?

Har du redegjort for de hensyn, som du efter regler og praksis skal lægge vægt på ved udøvelsen af skønnet.

Har du forklaret, hvorfor nogle oplysninger eventuelt ikke er tillagt vægt?

Er begrundelsen klart disponeret og læselig?

Mener du, at forklaringen er forståelig for borgeren?

SÆRLIGT OM PARTENS SYNSPUNKTER

Har du inddraget borgeren nok under sagens forberedelse?

Har du givet borgeren mulighed for at komme med bemærkninger til alle væsentlige oplysninger, der er modtaget ved ansøgningen eller senere under sagens behandling (partshørt)?

Har du taget udtrykkelig stilling til borgerens væsentligste argumenter og meninger?

Har du forklaret grunden til det, hvis du ikke er enig i borgerens synspunkter?

Skal du give borgeren særlig besked om, at sagen afgøres nu?

Har du givet den nødvendige vejledning (vejledningspligt)?

REGLER OG PRAKSIS

Har du oplyst navn, dato og nr. på den lov/bekendtgørelse/cirkulære og eventuelle vejledning, som du har lagt vægt på?

Har du sørget for at nævne de præcise paragraffer, der er lagt vægt på (paragraf, stk. og eventuelt nummer skal oplyses)?

Hvis der er anvendt flere paragraffer, har du så præciseret, hvad de forskellige regler, som du henviser til, drejer sig om?

Har du oplyst om indholdet af de anvendte regler i afgørelsen, eller skal de vedlægges?

Har du oplyst om relevant vejledning og praksis?

Kan borgeren ud fra oplysningerne selv finde frem til reglerne eller det øvrige materiale?

KLAGEVEJLEDNING

Har du oplyst, hvilken frist, der gælder for at indgive klage?

Har du oplyst, hvem der er klageinstans og myndighedens adresse?

Har du forklaret, hvilken fremgangsmåde der skal følges, fx at der kan klages skriftligt og mundtligt, og at klagen skal indgives til den instans, der har truffet afgørelsen (genvurderingsordningen)?

Er du opmærksom på, at kommunen skal færdiggøre genvurderingen inden for 4 uger efter modtagelsen af klagen?

At skrive en afgørelse

Den Sociale Ankestyrelse

At skrive en afgørelse

Januar 2004

Den Sociale Ankestyrelse

j.nr. 281-03

Tilrettelægning og sats: paprika

Tryk: Jannerup offset

ISBN 87-7811-299-0 (trykt version)

ISBN 87-7811-300-8 (elektronisk version)

Den Sociale Ankestyrelse, Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K

Telefon 33 41 12 00 Telefax 33 41 14 00 E-post dsa@dsa.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

5 INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . 6

1. HVAD ER EN AFGØRELSE? . . . .   . . . . . . . . . . . . 7

2. OPSKRIFT PÅ AT SKRIVE EN AFGØRELSE . . . 8

2.1 Overskrift . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . 8

2.2 Resultat . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . 8

2.3 Begrundelse . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . 9

2.3.1 Kommunens konkrete vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2.3.2 Oplysninger, der er lagt vægt på . . . . . . . .. . . . . . . . . . . 10

2.3.3 De juridiske krav . . . . . . . . . . . . . . . 10

2.4 Særligt om partens synspunkter . . . . . . . .. . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . 12

2.5 Regler og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . 12

2.6 Klagevejledning   . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

3. EKSEMPEL PÅ EN SAMLET AFGØRELSE . . . . . 16

4. FORKLARING AF BEGREBER . . . . . . . . . . . . . . . 18

4.1 Overskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4.1.1 Part og partsrepræsentant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4.2 Resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4.2.1 Oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4.2.2 Helhedsvurdering . . . . . . . . . . . . . . 19

4.2.3 Officialprincippet   . . . . . . . . . . . . . . 20

4.3 Begrundelse . . . .     . . . . . . . . . . . . . . . 20

4.3.1 Begrundelser og skriftlige afgørelser . . . . . . . .. . . .   .. . . . . . . . . 20

4.3.2 Notatpligten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

4.3.3 Skøn . . . . . . .     . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

4.4 Særligt om partens synspunkter . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . 22

4.4.1 Partshøring og muligheden for at få udsat afgørelsen . . .. . . . . .. . . . . . . . . . 22

4.4.2 Tidsfrister for sagsbehandlingen . . . . . . . . . . .. . . .. . . . . . . . . . . . . . . 22

4.4.3 Vejledningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . 23

5. LOVTEKSTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

6. HVIS DU VIL VIDE MERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

BILAG TIL OPSKRIFT PÅ AT SKRIVE EN AFGØRELSE

Tjekliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Eksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

INDLEDNING

I pjecen giver vi dig en opskrift på at skrive en afgørelse.

Det er ikke nok, at du selv ved, at kommunens afgørelse er rigtig og lovlig. Du skal også sørge for, at borgeren forstår afgørelsen og begrundelsen for den.

Erfaringen viser, at den del af sagsbehandlingen, der går ud på at formidle afgørelsen, i mange tilfælde ikke får nok opmærksomhed. Det er desuden svært at skrive en god afgørelse.

I pjecen har vi koncentreret os om denne sidste del af sagsbehandlingen.

Pjecen indeholder følgende:

1.   Hvad er en afgørelse?

2.   Opskrift på at skrive en afgørelse

3.   Et eksempel på en samlet amtskommunal afgørelse

4.   Forklaring af begreber

5.   Lovtekster

6.   Liste med hjemmesider til brug for yderligere orientering.

Desuden er der følgende hjælpelister i omslaget af

pjecen:

  En tjekliste med spørgsmål til at tjekke, om du har fulgt opskriften

  En samlet liste med eksemplerne fra opskriften.

1. HVAD ER EN AFGØRELSE?

I nogle tilfælde kan du være i tvivl om, hvorvidt du træffer en afgørelse.

Det er en afgørelse, når du fastsætter, hvad der er eller skal være ret (eller ikke ret) for borgeren i et foreliggende tilfælde.

Den mest almindelige måde, borgeren rejser en social sag på, er ved at sende en ansøgning. Hvis kommunen har modtaget en ansøgning, har den pligt til at behandle sagen og træffe en formel afgørelse.

Eksempler

Tilkendelse af en social ydelse, fx personlig og praktisk hjælp.

Tilkendelse af et hjælpemiddel, fx en ergoterapeutisk kniv eller en badestol.

Afslag på en social ydelse, fx afslag på personligt tillæg.

Helt eller delvist afslag på aktindsigt, fx afslag på aktindsigt i interne akter.

Afslag på anmodning om genoptagelse af tidligere afgørelse, fx afslag på førtidspension.

Genvurdering af en sag i forbindelse med en klage, fx en klage over afslag på støtte til bil.

Som sagsbehandler træffer du ofte beslutninger før den formelle afgørelse. Det kaldes for “procesbeslutninger”.

Det kan for eksempel være beslutningen om at indhente nye oplysninger eller beslutningen om at høre en anden myndighed.

Procesbeslutninger er ikke afgørelser og er derfor ikke omfattet af reglerne for afgørelser.

Som nævnt under eksemplerne er kommunens beslutning om, at en borger har ret til personlig og praktisk hjælp, en afgørelse. Beslutningen fastsætter en ret for borgeren. Kommunens beslutninger

i forbindelse med tilrettelæggelse af den personlige og praktiske hjælp er imidlertid ikke en afgørelse. Beslutningerne fastsætter ikke en ret, men er et led i en serviceopgave.

I sager, som kommunen rejser på eget initiativ, er kommunen ikke altid forpligtet til at træffe en formel afgørelse. Det gælder fx, hvor en kommune rejser en sag for at undersøge, om et barn har behov for særlig støtte. Hvis kommunen når frem til, at der ikke er behov for støtte, er det ikke nødvendigt at træffe en formel afgørelse. Kommunen skal imidlertid skrive et notat i journalen.

2. OPSKRIFT PÅ AT SKRIVE EN AFGØRELSE

En afgørelse bør som hovedregel gives skriftligt. En skriftlig afgørelse er en vigtig dokumentation og tydeliggør, hvad der er besluttet og hvorfor.

I opskriften fortæller vi, hvad du almindeligvis skal være opmærksom på, når du skriver en afgørelse.

Vi har brugt en disposition, som du kan gå frem efter, når du skriver en afgørelse:

2.1 Overskrift

2.2 Resultat

2.3 Begrundelse

2.4 Særligt om partens synspunkter

2.5 Regler og praksis

2.6 Klagevejledning

I teksten er nogle ord efterfulgt af *. Det betyder, at du kan læse mere om begrebet i punkt 4 om ”Forklaring af begreber”, hvor der er brugt samme systematik, som i opskriften.

Under hvert punkt i opskriften er der eksempler på formuleringer.

Som tiltaleform har vi i nogle eksempler brugt ”du” og i andre eksempler ”De”. Det er op til den enkelte kommune eller sagsbehandler at vælge det, der passer bedst i den konkrete afgørelse.

2.1 Overskrift

Du skal normalt stile afgørelsen til borgeren.

Det gælder også, selv om borgeren har hjælp af en bisidder*. Hvis hjælperen er partsrepræsentant*, der har overtaget alle borgerens rettigheder, skal afgørelsen stiles til partsrepræsentanten, eventuelt med kopi til borgeren.

Indled brevet med at oplyse, hvad sagen handler om.

Eksempler

Vi har modtaget Deres brev af...

Kommunen har truffet afgørelse i Deres sag om...

2.2 Resultat

Fortæl kort og præcist, hvilket resultat kommunen er nået frem til. Det kan fx være bevilling af en ydelse eller afslag på en ydelse, pligt til tilbagebetaling af et beløb m.v.

Det kan også være nødvendigt at orientere særligt om, hvilken betydning afgørelsen har for borgeren.

Det kan fx være, at afgørelsen får den betydning, at en ydelse, som borgeren hidtil har modtaget, bortfalder.

Der kan desuden være særlige forhold i forbindelse med afgørelsen, der skal fremhæves. Ved bevilling af en løbende ydelse skal der fx gøres opmærksom på oplysningspligten* med hensyn til ændring af økonomiske forhold mv.

Som led i kommunens helhedsvurdering* skal kommunen oplyse om eventuelle muligheder for hjælp både efter den sociale lovgivning og efter anden lovgivning.

Du skal senest, når du skal træffe afgørelsen, sikre dig, at sagen nu også er tilstrækkeligt oplyst, og at der ikke mangler oplysninger eller nødvendig dokumentation. Det er en forudsætning for, at der træffes en rigtig afgørelse, at de nødvendige oplysninger foreligger, og som led i officialprincippet* er det kommunens ansvar.

Eksempler

Deres samvær med børnene skal foregå på et neutralt sted.

De har ret til folkepension fra 1. november 2003. Kommunen vil efterfølgende oplyse Dem om størrelsen af pensionen, som De har ret til. De har pligt til at give socialforvaltningen besked, hvis der sker ændringer i Deres og Deres ægtefælles/samlevers økonomiske eller personlige forhold.

De har ikke ret til personligt tillæg efter den 1. november 2003. De får derfor udbetalt personligt tillæg for sidste gang for oktober 2003.

2.3 Begrundelse

I begrundelsen* skal du forklare borgeren, hvorfor kommunen er nået frem til det pågældende resultat.

Forklaringen skal indeholde følgende tre dele:

2.3.1 Kommunens konkrete vurdering

2.3.2 De oplysninger, der er lagt vægt på

2.3.3 De juridiske krav.

Du får størst klarhed over afgørelsen, når du så vidt muligt holder de tre dele adskilt og ikke blander dem sammen. Rækkefølgen mellem de tre dele kan du selv vælge.

Hvis du starter med de konkrete dele af begrundelsen, kan det nok være nemmere for borgeren at læse afgørelsen. Derfor har vi valgt denne rækkefølge i opskriften.

Hvis du derimod starter med de juridiske krav, fremhæver du, at kommunen er bundet af bestemte regler og ikke kan bestemme frit.

2.3.1 Kommunens konkrete vurdering

Du skal oplyse den konkrete vurdering, som kommunen er nået frem til, og som er forklaringen på resultatet af afgørelsen. Den konkrete vurdering er den samlede vurdering af sagens faktiske oplysninger, der er lagt vægt på, sammenholdt med de relevante juridiske krav.

Eksempler

Kommunen vurderer, at der ikke er dokumentation for, at din lidelse er varig.

Kommunen vurderer, at der ikke længere er behov for aflastning i samme omfang som hidtil.

Vi vurderer, at De er i stand til at benytte offentlige transportmidler eller individuel befordring.

2.3.2 Oplysninger, der er lagt vægt på

Begrundelsen skal indeholde de faktiske oplysninger, der er afgørende for kommunens vurdering.

Du skal ikke redegøre for alle sagens oplysninger, men kun for de oplysninger, der har haft særlig betydning for afgørelsen. Borgeren skal forstå, hvilke oplysninger, du særligt har lagt vægt på.

Du skal også være sikker på, at du selv eller eventuelle andre, der har medvirket ved sagens behandling, har opfyldt notatpligten* ved at skrive notater om væsentlige oplysninger, der er indhentet eller modtaget.

Hvis der er oplysninger, som efter borgerens opfattelse er væsentlige, men som du ikke kan lægge vægt på, må du give en begrundelse for, hvorfor du ikke har lagt vægt på oplysningerne.

Eksempler

Vi har lagt vægt på, at du fortsat er i behandling, og at din læge skønner, at behandlingen vil bedre din tilstand.

Vi har lagt vægt på, at der nu er etableret aflastning til Deres søn hver anden weekend på aflastningsinstitution. Det giver et frirum til resten af familien. Desuden er det oplyst, at Deres søn nu er faldet til i sit skoletilbud.

Vi har lagt vægt på, at De har en god gangdistance, og at De cykler og kan gå på trapper. De har også fri bevægelighed, ingen kraftnedsættelse eller lammelser og ingen føleforstyrrelse.

Vi har lagt vægt på, at De har en friværdi i Deres sommerhus, og at restgælden ikke forhindrer, at De kan optage lån til at dække det ansøgte. Et lån medfører ikke, at De behøver at sælge sommerhuset.

2.3.3 De juridiske krav

Du skal oplyse, hvilke juridiske krav/betingelser der gælder for kommunen, når den træffer afgørelsen. De juridiske krav eller med andre ord de juridiske præmisser for afgørelsen følger af love, cirkulærer, vejledninger og praksis, som du derfor skal orientere om.

Du skal så kortfattet som muligt beskrive de regler eller principper, der er centrale for afgørelsen, og som derfor er en del af begrundelsen. Mere præcise oplysninger om regelgrundlaget kan oplyses sidst i afgørelsen under ”Regler og praksis”, se punkt 2.5.

Hvis der i afgørelsen indgår et skøn*, skal du angive de hovedhensyn, som ifølge regler og praksis skal have betydning. Hvis du har anvendt en særlig fortolkning, skal du forklare, hvorfor du har valgt denne fortolkning. For eksempel kan du forklare, hvad der forstås ved ordet ”varig” eller ”særlig vanskeligt stillet”.

Eksempler

Efter lov om social service er det en forudsætning for ret til et hjælpemiddel, at du har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kommunen skal efter loven kun udbetale personligt tillæg, hvis de økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Vi har foretaget en samlet vurdering af dine økonomiske forhold og har sammenholdt dine indtægter og formue med størrelsen af dine rimelige og nødvendige udgifter.

Vi har lagt vægt på en afgørelse, som Den Sociale Ankestyrelse har offentliggjort. Det fremgår af afgørelsen...

Til din orientering vedlægges afgørelsen, (social meddelelse, SM P-12-99)

Ifølge aktivloven er det en forudsætning for hjælp, at tandbehandlingen ikke kan dækkes efter anden lovgivning, og at ansøger ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Desuden skal behandlingen være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

  I Ankestyrelsens praksis er der taget stilling til spørgsmålet, om kommunen skal yde hjælp til implantater, eller om kommunen kan nøjes med at yde hjælp til en billigere tandbehandling, fx i form af protese.Af denne praksis fremgår, at der ved den konkrete vurdering bl.a. kan lægges vægt på omfanget af de manglende tandanlæg og ansøgerens unge alder.

  Det fremgår af serviceloven, at der ved afgørelse om vilkår for, hvor samvær mellem forældre og anbragte børn skal finde sted, at der skal lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.

  Ankestyrelsens har ved en afgørelse om, at samvær skulle foregå på et neutralt sted, lagt vægt på oplysninger om, at barnet havde behov for at trække sig under samværet, og at der tidligere har været problemer ved samvær i barnets plejehjem.

2.4 Særligt om partens synspunkter Hvis borgeren er kommet med bemærkninger eller synspunkter, skal du kommentere dem. Du skal desuden sørge for at give den nødvendige vejledning*.

  Det forudsættes, at du har tilrettelagt sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren har haft mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.

  For at være helt sikker på, at borgeren kender de oplysninger, der lægges til grund for afgørelsen, skal der parthøres*, inden du træffer en afgørelse.

  Hvis borgeren har bedt om, at der indhentes oplysninger, og det ikke imødekommes, skal du meddele det til borgeren og bede om bemærkninger inden for en frist, før du træffer afgørelse. Det samme gælder, hvis borgeren beder om udsættelse af sin sag, og du undtagelsesvis ikke imødekommer ansøgningen.

  Både ved ansøgningen og under sagens behandling kan borgeren på eget initiativ komme med synspunkter til støtte for sin sag.

  Af hensyn til borgeren er der særlige regler om tidsfrister* for behandling af sagerne. Hvis reglerne ikke overholdes, skal parten have oplysning om det med forklaring på, hvorfor reglen ikke kan overholdes, og hvilken frist der nu påregnes.

  Eksempler De mener, at De ikke kan deltage i arbejdsprøvningen, fordi De har en transporttid på 1 time hver vej.Vi er ikke enige med Dem i, at transporttiden er en hindring for at gennemføre arbejdsprøvningen. Når arbejdsprøvningen tilrettelægges, vil der blive taget hensyn til, at De også skal klare transporttiden.

  De har til sagen oplyst, at Deres udgifter til medicin vil stige væsentligt i de næste måneder. Hvis Deres udgifter stiger væsentligt i forhold til det beløb, som vi er kommet frem til, så vil De have mulighed for på ny at søge kommunen om hjælp til medicinudgifter.

  De har under behandlingen af Deres sag flere gange fremført det synspunkt, at flere naboer får denne hjælp til etablering.Afgørelsen om hjælp til etablering træffes efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

  Vi kan på grund af tavshedspligten ikke kommentere, hvilke konkrete forhold, der har ført til, at andre ansøgere har fået hjælp til etablering.

  2.5 Regler og praksis Du skal fortælle borgeren, hvilke regler og hvilken praksis der er anvendt. Det er en del af borgerens retssikkerhed altid at kunne finde frem til de relevante regler og den anvendte praksis.

  Under begrundelsen for afgørelsen har du beskrevet, hvilke juridiske krav/præmisser, som kommunen har haft for afgørelsen, se punkt 2.3.3.

  Under regler og praksis oplyser du de præcise regler, der er anvendt. I nogle kommuner citeres indholdet af reglerne i selve afgørelsen, mens man andre steder henviser præcist til loven og vedlægger lovtekst og eventuel praksis som bilag til afgørelsen. Begge metoder kan anvendes, afhængig af situationen.

  Selv om du citerer eller vedlægger lovteksten, skal du alligevel oplyse navn, dato og nummer på love og andet materiale, samt også nærmere angive §, stk. og nr. i en lovbestemmelse.

  Borgeren kan på det grundlag selv finde nærmere oplysninger.

  Eksempler Deres ansøgning om bil er bedømt efter § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, samt stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 1998 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99.Vi har vedlagt reglerne.

  Deres sag om merudgiftsydelse er bedømt efter lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 755 af 9.

  december 2002, § 113 og § 28, stk. 1 og 3, samt Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap, pkt.

  49. Bestemmelserne er citeret nedenfor.

  Deres ansøgning om personligt tillæg er bedømt efter § 17, stk. 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse, nr. 615 af 26. juni 2001. I medfør af § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 gælder disse regler stadig for personer, der har fået tilkendt pension mv.

  før 1. januar 2003.Ved afgørelsen har vi endvidere taget hensyn til en tidligere afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse.Afgørelsen vedrørte retten til personligt tillæg for en person med friværdi i et sommerhus.

  Den er offentliggjort i sociale meddelelser (SM) P-12-99, som vedlægges til Deres orientering.

  2.6 Klagevejledning Hvis borgeren kan klage over afgørelsen, skal du vejlede om mulighederne og de gældende regler.

  Du skal derfor vejlede borgeren om følgende: 1) Hvem der kan klage Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen. Det udelukker dog ikke, at klagen kan indgives af en advokat eller en anden partsrepræsentant*, eller af en værge for den person, som afgørelsen vedrører.

  2) Eventuel klagefrist Klage skal normalt indgives inden 4 uger efter, at borgeren har fået meddelelse om afgørelsen.

  Det vil være venligt over for borgeren, hvis kommunen oplyser konkret, hvilken dato klagefristen udløber. Hvilken dag, som borgeren antages at have modtaget afgørelsen, vil bero på, om afgørelsen er sendt som A- eller B-post.

  Klagefristen udløber normalt ved ophør af kontortiden på dagen, hvor de 4 uger er udløbet. Borgeren skal derfor have oplyst, hvornår kontortiden ophører.

  3) Fremgangsmåden for at klage Borgeren kan normalt klage over kommunens afgørelse til Det Sociale Nævn, hvor borgeren bor.

  Det kan dreje sig om klage over indholdet af en afgørelse og/eller over den måde sagen er behandlet på.

  Adressen til den myndighed, som skal modtage klagen, skal oplyses.

  Klagen skal som hovedregel sendes til kommunen.

  4) Eventuelle formkrav til klagen Der er normalt ikke krav om skriftlighed ved klage i sociale sager.

  5) Oplysning om genvurdering Det skal fremgå, at kommunen har pligt til at se på sagen på ny (genvurdere sagen) på baggrund af en rettidig klage. Kommunen skal vurdere, om den, som klager, kan få helt eller delvis medhold i sin klage.

  Kommunen kan fastholde sin tidligere afgørelse eller træffe en ny afgørelse inden for en frist af 4 uger. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender den sagen videre til nævnet, der så tager stilling til kommunens afgørelse.

  Nogle kommuner foretrækker i afgørelsen at henvise til en selvstændig klagevejledning, som vedlægges som bilag til afgørelsen. Kommunen skal i alle tilfælde kunne dokumentere den klagevejledning, der er givet.

  Eksempel Hvis De er utilfreds med kommunens afgørelse, kan De klage til Statsamtet..., Det sociale nævn. Klagen skal De sende til kommunen, adresse De kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. De kan i klagen oplyse, hvorfor De er utilfreds med afgørelsen.

  Vi skal have modtaget en eventuel klage senest den klokken Når kommunen har modtaget Deres klage, vil vi se på Deres sag igen og tage stilling til, om vi kan give Dem helt eller delvis medhold i Deres klage. Hvis kommunen ændrer afgørelsen, vil De få besked om det inden 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi Deres klage inden 4 uger til det sociale nævn sammen med papirerne i sagen. Hvis De har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan De skal klage, er De velkommen til at kontakte os.

3. EKSEMPEL - PÅ EN SAMLET AMTS KOMM UNAL AFGØRELSE 16 Overskrift De har ansøgt om støtte til køb af bil.

  Resultatet De har ikke ret til støtte til køb af bil og har derfor heller ikke ret til fritagelse for vægtafgift.

  Begrundelsen Vi mener ikke, at Deres funktionsevne er så væsentligt nedsat, at De ikke har mulighed for at færdes uden bil.

  Vi har vurderet, at Deres ansøgning skal bedømmes på ikke-erhvervsmæssigt grundlag.

  Ved vurderingen af Deres funktionsevne og Deres evne til at færdes uden bil har vi lagt vægt på, at De selv har oplyst, at De har en gangdistance på 1-2 kilometer. De lægelige oplysninger i speciallægeerklæringen af... dokumenterer desuden ikke, at Deres ryglidelse er af så svær art, at De ikke vil kunne bruge offentlige transportmidler. Oplysningerne dokumenterer heller ikke, at Deres ryglidelse medfører særlige skånehensyn.

  Ved vurderingen af, at Deres ansøgning skal bedømmes på ikke-erhvervsmæssigt grundlag, har vi lagt vægt på, at De ikke er i erhverv. Det forhold, at De tidligere har modtaget støtte på erhvervsmæssigt grundlag, kan indgå i helhedsvurderingen af Deres funktionsevne og behov for bil, men kan ikke i sig selv begrunde fornyet bilstøtte.

  De har ikke ret til vægtafgiftsfritagelse, da det er en forudsætning for at få fritagelse, at man opfylder betingelserne for støtte til bil.

  Efter serviceloven er det en betingelse for støtte til køb af bil, at man har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Lovens nærmere formulering fremgår af vedlagte lovuddrag.

  Særligt om partens synspunkter De har til sagen oplyst, at det er vigtigt for Dem at have en bil for at kunne tage på udflugter med Deres børn i weekenderne. Denne oplysning er indgået i vores vurdering af Deres sag, men vi har ikke lagt afgørende vægt på den. Som det fremgår af begrundelsen for afgørelsen, vurderer vi, at De vil kunne benytte offentlige transportmidler.

  Retsregler og praksis Deres ansøgning er vurderet efter lov om social service, § 99, stk. 1, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 1998 om støtte til køb af bil efter Service-lovens § 99, stk. 1 og 2, § ----.

  Deres ansøgning er herudover vurderet efter praksis som bl.a. fremgår af Social Meddelelse, SM C-37- 00. Heraf fremgår det, at selvom en ansøger tidligere har fået bilstøtte, er det en betingelse, at ansøgeren fortsat opfylder betingelserne for støtte til køb af bil på det aktuelle tidspunkt for sagens afgørelse. I denne vurdering skal der indgå oplysninger om eventuelle ændringer i ansøgerens forhold siden tidligere bevilgede bilstøtte, samt både nye relevante sociale- og helbredsmæssige oplysninger. Endvidere skal sagen vurderes i forhold til gældende praksis og regler på afgørelsestidspunktet.

  Det forhold, at en ansøger tidligere har modtaget støtte til køb af bil, kan indgå i helhedsvurderingen af ansøgerens funktionsevne og behov for bil, men kan ikke i sig selv begrunde fornyet bilstøtte.

  Reglerne og SM C-37-00 er citeret på de næste sider.

  Klagevejledning Klage: Hvis De er utilfreds med amtskommunens afgørelse, kan De klage til Statsamtet..., det sociale nævn. Klagen skal indsendes til amtskommunen, adresse: ...

  Hvordan De kan klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til vort journalnummer. De kan i klagen oplyse, hvorfor De er utilfreds med afgørelsen.

  Hvornår Klagen skal være modtaget i amtskommunen senest 4 uger efter, at De har modtaget denne afgørelse, og skal være afleveret før kontortids ophør.

  Af brevpapiret fremgår, hvilke kontortider, vi har.

  Genvurdering Når amtskommunen har modtaget Deres klage, vil vi se på Deres sag på ny og tage stilling til, om vi kan give Dem helt eller delvis medhold i Deres klage. Hvis amtskommunen ændrer sin afgørelse, vil De få besked inden 4 uger. I modsat fald sendes Deres klage inden 4 uger sammen med sagens akter til det sociale nævn.

  Tvivlsspørgsmål Hvis De har problemer med at forstå vores afgørelse, eller er i tvivl om, hvordan De skal klage, er De velkommen til at kontakte os.

  4. FORKLARING AF BEGREBER Ved forklaringen af begreberne er fulgt samme systematik som i opskriften på at skrive en afgørelse.

  Til hver regel er der henvisning til væsentlige bestemmelser i forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven. De væsentligste af reglerne, der er henvist til, citeres under punkt 5.

  4.1 Overskrift 4.1.1 Part, partsrepræsentant og bisidder Forvaltningsloven § 8 Der er ingen definition af begrebet parter i forvaltningsloven.

  Typiske parter er ansøgere, det vil sige borgere, som har ansøgt om en ydelse, en tilladelse eller lignende.

  Parter kan også være borgere, som modtager eller vil modtage et forbud eller påbud.

  Parter omfatter normalt den persongruppe, som kan klage over en afgørelse.

  En part kan som hovedregel lade sig repræsentere eller bistå af andre. Kommunen har pligt til at afklare, om der er en partsrepræsentant i sagen eller kun en bisidder/hjælper. Hvis der er tale om en partsrepræsentant, så overtager denne alle partens rettigheder efter forvaltningsloven. Det betyder fx, at det er partsrepræsentanten, som skal høres i sagen, og som skal modtage afgørelsen.

  En bisidder giver kun støtte til en part og har ikke nogen rettigheder i forhold til myndigheden. Det er derfor alene parten selv, som fx kan komme med sine bemærkninger til sagen til myndigheden.

  Hvis man som part ikke ønsker at have en partsrepræsentant, der overtager alle rettigheder, kan man ved fuldmagt give fx et fagforbund eller Ældre Sagen ret til at modtage aktindsigt i sin sag eller ret til at modtage en kopi af afgørelsen.

  4.2 Resultat 4.2.1 Oplysningspligt Retssikkerhedsloven §§ 11-11b og 12 Det er en forudsætning for, at kommunen kan træffe afgørelse i en sag, at borgeren i vidt omfang medvirker til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for, at kommunen kan afgøre om borgeren har ret til hjælp og i så fald, hvilken hjælp, borgeren kan få. Denne medvirken er frivillig, men hvis borgeren ikke medvirker, kan det betyde, at borgeren ikke får det, han har krav på.

  Både borgeren og kommunen har desuden en række pligter over for hinanden: Når borgeren er blevet tildelt en ydelse, har borgeren pligt til at oplyse socialforvaltningen om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for hjælpen.

  Kommunen skal i forbindelse med sagsbehandlingen give borgeren skriftlig besked om: kommunens muligheder for at indhente oplysninger konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen og muligheden for, at borgeren skal tilbagebetale eller eventuelt kan blive tiltalt for bedrageri hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne Kommunen har eventuelt herudover en orienteringspligt – om rettigheder efter persondataloven – når kommunen registrerer eller videregiver edbbehandlede oplysninger om borgeren (persondataloven §§ 28-32).

  4.2.2 Helhedsvurdering Retssikkerhedsloven §§ 5-7 En helhedsvurdering betyder, at du som sagsbehandler skal behandle en ansøgning om hjælp bredt. Det er således ofte ikke nok at behandle en ansøgning om hjælp kun efter de regler, som borgeren konkret har søgt hjælp efter. Hvis en borger fx mangler forsørgelsesgrundlag, skal kommunen bl.a. undersøge, om borgeren har ret til sygedagpenge, ret til støtte til revalidering, ret til tabt arbejdsfortjeneste, ret til kontanthjælp, og/eller om der bør rejses en sag om førtidspension.

  Vejledning indgår herudover som en form for hjælp.

  I sager, som handler om løbende hjælp til forsørgelsen, skal helhedsvurderingen udarbejdes senest 8 uger efter borgerens første henvendelse. Borgeren skal have skriftlig besked om vurderingen.

  Vurderingen skal give borgeren klarhed over, hvordan kommunen ser på sagen. Vurderingen kan indeholde en eller flere afgørelser. Hvis borgeren har søgt om en bestemt ydelse, og kommunen i vurderingen konstaterer, at borgeren ikke har ret til den, er der tale om en afgørelse. Fx kan vurderingen indeholde et afslag på, at kommunen lader sagen overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

  Sådanne afgørelser skal være begrundede i overensstemmelse med, hvad der gælder for andre formelle afgørelser.

  Hvis vurderingen alene indeholder en konstatering af fx, at borgeren er syg og modtager sygedagpenge, samt at borgerens sag skal vurderes på ny efter en bestemt frist, er der ikke tale om en afgørelse.

  4.2.3 Officialprincippet Retssikkerhedsloven § 10 Princippet betyder, at det er kommunen, som har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, når den træffer afgørelse.

  Du skal have fyldestgørende oplysninger både om fakta i sagen og om retsregler, praksis osv. for at kunne træffe en forsvarlig afgørelse.

  Der findes ikke regler for, hvor omfattende oplysningsgrundlaget skal være, men jo mere indgribende betydning en afgørelse vil få for borgeren, desto større krav stilles der til sagens oplysning At kommunen har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, betyder ikke nødvendigvis, at det er kommunen, som selv skal fremskaffe alle oplysninger. Der kan fx stilles krav til borgeren om at komme med de oplysninger, som han eller hun kan fremskaffe uden større vanskeligheder.

  4.3 Begrundelse 4.3.1 Begrundelser og skriftlige afgørelser Forvaltningslovens §§ 22-24 En begrundelse har fire hovedfunktioner: I. Den skal give borgeren fuld information om grundlaget og baggrunden for afgørelsen.

  II. Den skal bidrage til at sikre, at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende.

  III. Den skal udgøre et væsentligt grundlag for borgerens overvejelse over, om han eller hun ønsker at klage over kommunens afgørelse.

  IV. Den skal give klageinstansen mulighed for at vurdere afgørelsens holdbarhed Skriftlige afgørelser skal efter forvaltningsloven være begrundede, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold.

  Hovedreglen er, at kommunale afgørelser skal være skriftlige. Dette følger enten af bestemmelser i de sociale love eller af god forvaltningsskik. Det er vigtigt, at alle afgørelser, som er særligt indgribende for borgerne, er skriftlige og begrundede.

  Selv om en afgørelse går ud på, at borgeren får den ansøgte ydelse, kan det være praktisk at træffe en skriftlig afgørelse for at præcisere ydelsens omfang, fx i hvor lang tid en løbende ydelse vil blive udbetalt ifølge afgørelsen.

  Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler. Der kan også være behov for en henvisning til offentliggjort praksis, som beskriver, hvordan reglerne skal fortolkes.

  Hvis der i afgørelsen indgår et skøn, skal du i begrundelsen angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for dit skøn. Se under Skøn.

  4.3.2 Notatpligten Offentlighedsloven § 6 Notatpligten går ud på, at du som sagsbehandler skal notere alle væsentlige ekspeditioner eller oplysninger i en sag. Alle notater skal forsynes med navn og dato. Pligten følger både af bestemmelsen i offentlighedsloven og af ikke lovbestemte regler.

  Notatpligten er væsentlig både for borgeren og kommunen som en dokumentation for, hvad der er sagt eller aftalt.

  Mundtlige oplysninger kan ofte udgøre en del af oplysningsgrundlaget i en sag. Der kan være tale om oplysninger, som er indhentet hos en ansøger, men også oplysninger indhentet fra andre myndigheder eller personer.

  At oplysningerne er noteret ned, er en nødvendig forudsætning for, at kommunen kan overholde pligten til at partshøre og give mulighed for aktindsigt.

  Notatpligten sikrer herudover kommunens mulighed for skabe sig overblik over og dokumentation for oplysninger og sagsforløb. Dette er bl.a. væsentligt ved sagsbehandlerskift.

  4.3.3 Skøn Forvaltningsloven §24 Mange bestemmelser i de sociale love giver dig mulighed for at foretage et skøn.

  Med skøn forstås, at du har foretaget en afvejning, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af fx loven eller ud af offentliggjort praksis. Du foretager en konkret vurdering af, om en borger har ret til hjælp og i givet fald hvordan hjælpen mere konkret skal udmøntes.

  Selv om en lovbestemmelse giver dig mulighed for at foretage et skøn, betyder det ikke, at skønnet kan foretages fuldstændigt frit. Der er ikke i den sociale lovgivning eksempler på et frit skøn. Dit skøn vil altid være mere eller mindre bundet. Det vil sige, at lovgivnings- og forvaltningsretlige principper eller praksis beskriver, hvilke forhold du skal lade indgå i vurderingen og eventuelt også, hvilke forhold du skal lægge mest vægt på.

  Når der i afgørelsen indgår et skøn, skal du i begrundelsen angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for dit skøn.

  Under De juridiske krav i opskriften, punkt 2.3.3, kan du finde eksempler på konkrete vurderinger.

  4.4 Særligt om partens synspunkter 4.4.1 Partshøring og muligheden for at få udsat afgørelsen Forvaltningsloven §§ 19-21 At partshøre betyder, at borgeren får tilsendt eller udleveret dokumenter i sagen, som borgeren ikke forventes at kende indholdet af, eller som borgeren ikke er bekendt med indgår i sagen. Først når fristen for at komme med kommentarer er udløbet, kan du træffe afgørelse i sagen.

  Reglerne om partshøring har til formål: at sikre et korrekt oplysningsgrundlag at sikre borgernes medvirken til sagsbehandlingen at styrke borgernes tillid til forvaltningen.

  Ved en parthøring skal parten dels have mulighed for at sætte sig ind i de nye oplysninger, dels have mulighed for at komme med bemærkninger til oplysningerne inden for en frist, som kommunen fastsætter.

  Det praktiske udgangspunkt er, at kommunen skal partshøre over alle oplysninger, som parten ikke selv har bidraget med til sagen. De undtagelser fra partshøring, som står i reglerne, skal bruges med stor forsigtighed.

  Reglerne om partshøring er retsgarantier, det vil sige, at det er regler for sagsbehandlingen, som skal bidrage til, at afgørelser bliver lovlige og rigtige. Hvis kommunen glemmer at partshøre, er udgangspunktet derfor, at afgørelsen er ugyldig.

  Parten har under hele sagsforløbet også en mulighed for at anmode kommunen om, at sagens afgørelse udsættes, hvis parten fx ønsker at komme med en udtalelse eller ønsker at komme med supplerende oplysninger.

  4.4.2 Tidsfrister for sagsbehandlingen Retssikkerhedsloven § 3 Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

  I sager, hvor borgeren har søgt om en ydelse, har kommunen desuden en pligt til at fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal borgeren skriftligt have besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse. Der er tale om generelle frister, det vil sige, at der ikke skal fastsættes frister for den enkelte sag. Fristerne fastsættes ud fra sagstyper.

  I de enkelte sociale love findes der desuden lovbestemte tidsfrister for sagsbehandling.

  Undtagelsesvis vil en meget lang sagsbehandlingstid kunne sidestilles med et afslag på hjælp, og borgeren vil derfor kunne klage over den lange sagsbehandlingstid, som om der var truffet afgørelse om afslag.

  4.4.3 Vejledning Forvaltningsloven § 7 og Retssikkerhedsloven § 5 På det sociale område har kommunen en udvidet vejledningsforpligtelse. Af retssikkerhedsloven fremgår det, at rådgivning og vejledning er en social ydelse, og at kommunen også skal være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

  Flere speciallove, fx serviceloven, har særlige bestemmelser om vejledning.

  Vejledning skal ske med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og forudsætninger. Svage grupper i samfundet kan have et særligt vejledningsbehov, og kommunen skal være opmærksom på, at der gælder en særlig vejledningspligt, hvis kommunen træffer en indgribende afgørelse.

  Følgen af en forkert vejledning kan være, at en ydelse skal tilkendes med tilbagevirkende kraft, så borgeren stilles på den måde, som en korrekt vejledning ville have medført.

  Hvis borgeren ønsker at klage over sagsbehandlingstid, personalets optræden mv., skal du vejlede om, at klagen skal behandles af ledelsen, dvs.

  borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

  5. LOVTEKSTER Forvaltningsloven Forvaltningsloven indeholder en række regler, som offentlige myndigheder skal følge, når de skal behandle og træffe afgørelse i sager. Der findes blandt andet regler om Vejledning og repræsentation Partshøring Begrundelse Klagevejledning Offentlighedsloven Offentlighedsloven gælder for hele den offentlige forvaltning, og indeholder regler om Notatpligt Aktindsigt.

  Retssikkerhedsloven Retssikkerhedsloven supplerer forvaltningslovens regler om myndigheders behandling af sager. Retssikkerhedsloven gælder for sager, der skal behandles efter den social- og beskæftigelsesmæssige lovgivning, og indeholder blandt andet regler om Officialprincippet Helhedsvurdering Frister Medvirken Vejledning Forvaltningsloven Vejledning § 7 § 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

  Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dets sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

  Efter forvaltningsloven skal borgeren vejledes i fornødent omfang om spørgsmål inden for kommunens sagsområde.

  Parter og Partsrepræsentation § 8 § 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

  Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

Partshøring §§ 19-20 § 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

  Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, 5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

  Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

  § 20. I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.

  Stk. 2. Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal afgørelsen ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter bestemmelsen i § 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget.

  Myndigheden kan fastsætte en frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse.

Stk. 3. Hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage.

  Partens ret til at få udsat afgørelsen § 21 § 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

  Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller 3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

  Begrundelser og krav om skriftlige afgørelser §§ 22-24 § 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

  § 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

  Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

  § 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

  Stk. 3. § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.

  En begrundelse er en sand og rigtig forklaring på, hvorfor en afgørelse har fået et bestemt indhold.

  Klagevejledning §§ 25-26 § 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

  Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1.

  § 26. Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal være ledsaget af oplysning herom. En klagevejledning skal fortælle borgeren om de regler, som gælder i forhold til at klage over den afgørelse, som kommunen har truffet.

  Offentlighedsloven Notatpligten § 6 § 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

  Stk. 2. Justitsministeren kan for nærmere angivne områder af forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser, der udfærdiges eller modtages ved hjælp af elektronisk databehandling.

  Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om notatpligt for nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.

  Retssikkerhedsloven Borgerinddragelse § 1 og § 4 § 1. Formålet med denne lov er at 1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, 2) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, 3) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 4) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.

  § 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

  Tidsfrister for sagsbehandlingen § 3 § 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

  Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid, der må gå, inden der skal være truffet afgørelse. Hvis denne frist kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

  Vejledning og helhedsvurdering §§ 5-7 § 5. Kommunen og amtskommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen og amtskommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

  § 6. Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunen og amtskommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

  § 7. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen foretage en vurdering efter § 6. Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af et kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  Stk. 2. Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunens vurdering efter stk. 1.

  Official- eller oplysningsprincippet § 10 § 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

  Orienteringspligt og pligt til at medvirke §§ 11-11b og 12 § 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

  Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

  § 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

  Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.

  Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne.

  Stk. 3. Ved klage til det sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse og ved behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

  § 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk.

  1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

  § 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om 1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 8 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, 2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension, 3) frakendelse af førtidspension tilkendt efter de fra 1. januar 2003 gældende regler og nedsættelse eller frakendelse af pension tilkendt efter de indtil den 1. januar 2003 gældende regler, jf.

  lov om social pension, og 4) tilbagebetaling af sociale ydelser.

  Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare.

  Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter § 11 a, stk. 1, og indhente oplysninger efter § 11 c, stk. 2, om person er, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle.

  Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

  § 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om 1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter §§ 11 a og 11 c til at foretage kontrol efter § 12 a, 2) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11b, 3) hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen og 4) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 og efter § 12 b i denne lov, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2.

  6. HVIS DU VIL VIDE MERE Om Den Sociale Ankestyrelses praksis Se Ankestyrelsens hjemmeside www.dsa.dk under afgørelser/praksis.

  Om retssikkerhedsloven Se Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk under lovgivning. Socialministeriets vejledning til retssikkerhedsloven kan også findes her.

  Om persondataloven Se Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk under lovgivning. Datatilsynets vejledning til persondataloven kan også findes her.

  Om forvaltningsloven Se Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk under lovgivning. Justitsministeriets vejledning til forvaltningsloven kan også findes her.

  Om offentlighedsloven Se Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk under lovgivning. Justitsministeriets vejledning til offentlighedsloven kan også findes her.

  Om Folketingets Ombudsmand Se Ombudsmandens hjemmeside www.ombudsmanden.dk OVERSKRIFT Vi har modtaget Deres brev af...

  Kommunen har truffet afgørelse i Deres sag om...

  RESULTAT Deres samvær med børnene skal foregå på et neutralt sted.

  De har ret til folkepension fra 1. november 2003. Kommunen vil efterfølgende oplyse Dem om størrelsen af pensionen, som De har ret til. De har pligt til at give socialforvaltningen besked, hvis der sker ændringer i Deres og Deres ægtefælles/samlevers økonomiske eller personlige forhold.

  De har ikke ret til personligt tillæg efter den 1. november 2003. De får derfor udbetalt personligt tillæg for sidste gang for oktober 2003.

  BEGRUNDELSE Kommunens konkrete vurdering Kommunen vurderer, at der ikke er dokumentation for, at din lidelse er varig.

  Kommunen vurderer, at der ikke længere er behov for aflastning i samme omfang som hidtil.

  Vi vurderer, at De er i stand til at benytte offentlige transportmidler eller individuel befordring.

  Oplysninger, der er lagt vægt på Vi har lagt vægt på, at du fortsat er i behandling, og at din læge skønner, at behandlingen vil bedre din tilstand.

  Vi har lagt vægt på, at der nu er etableret aflastning til Deres søn hver anden weekend på aflastningsinstitution. Det giver et frirum til resten af familien. Desuden er det oplyst, at Deres søn nu er faldet til i sit skoletilbud.

  Vi har lagt vægt på, at De har en god gangdistance, og at De cykler og kan gå på trapper.

  De har også fri bevægelighed, ingen kraftnedsættelse eller lammelser og ingen føleforstyrrelse.

  Vi har lagt vægt på, at De har en friværdi i Deres sommerhus, og at restgælden ikke forhindrer, at De kan optage lån til at dække det ansøgte. Et lån medfører ikke, at De behøver at sælge sommerhuset.

  De juridiske krav Efter lov om social service er det en forudsætning for ret til et hjælpemiddel, at du har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

  Kommunen skal efter loven kun udbetale personligt tillæg, hvis de økonomiske forhold er særligt vanskelige.Vi har foretaget en samlet vurdering af dine økonomiske forhold og har sammenholdt dine indtægter og formue med størrelsen af dine rimelige og nødvendige udgifter.

  Vi har lagt vægt på en afgørelse, som Den Sociale Ankestyrelse har offentliggjort. Det fremgår af afgørelsen, at... Til din orientering vedlægges afgørelsen, (social meddelelse, SM P-12-99) Ifølge aktivloven er det en forudsætning for hjælp, at tandbehandlingen ikke kan dækkes efter anden lovgivning, og at ansøger ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

  Desuden skal behandlingen være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

  I Ankestyrelsens praksis er der taget stilling til spørgsmålet, om kommunen skal yde hjælp til implantater, eller om kommunen kan nøjes med at yde hjælp til en billigere tandbehandling, fx i form af protese.Af denne praksis fremgår, at der ved den konkrete vurdering bl.a. kan lægges vægt på omfanget af de manglende tandanlæg og ansøgerens unge alder.

  Det fremgår af serviceloven, at der ved afgørelse om vilkår for, hvor samvær mellem forældre og anbragte børn skal finde sted, at der skal lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.

  Ankestyrelsens har ved en afgørelse om, at samvær skulle foregå på et neutralt sted, lagt vægt på oplysninger om, at barnet havde behov for at trække sig under samværet, og at der tidligere har været problemer ved samvær i barnets plejehjem.

  SÆRLIGT OM PARTENS SYNSPUNKTER De mener, at De ikke kan deltage i arbejdsprøvningen, fordi De har en transporttid på 1 time hver vej.Vi er ikke enige med Dem i, at transporttiden er en hindring for at gennemføre arbejdsprøvningen. Når arbejdsprøvningen tilrettelægges, vil der blive taget hensyn til, at De også skal klare transporttiden.

  De har til sagen oplyst, at Deres udgifter til medicin vil stige væsentligt i de næste måneder. Hvis Deres udgifter stiger væsentligt i forhold til det beløb, som vi er kommet frem til, så vil De have mulighed for på ny at søge kommunen om hjælp til medicinudgifter.

  EKSEMPLER De har under behandlingen af Deres sag flere gange fremført det synspunkt, at flere naboer får denne hjælp til etablering.Afgørelsen om hjælp til etablering træffes efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

  Vi kan på grund af tavshedspligten ikke kommentere, hvilke konkrete forhold, der har ført til, at andre ansøgere har fået hjælp til etablering.

  REGLER OG PRAKSIS Deres ansøgning om bil er bedømt efter § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, samt stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 1998 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99.Vi har vedlagt reglerne.

  Deres sag om merudgiftsydelse er bedømt efter lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. december 2002, § 113 og § 28, stk. 1 og 3, samt Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap, pkt.

  49. Bestemmelserne er citeret nedenfor.

  Deres ansøgning om personligt tillæg er bedømt efter § 17, stk. 2, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse, nr. 615 af 26.

  juni 2001. I medfør af § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 gælder disse regler stadig for personer, der har fået tilkendt pension mv. før 1. januar 2003.Ved afgø-relsen har vi endvidere taget hensyn til en tidligere afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse.

  Afgørelsen vedrørte retten til personligt tillæg for en person med friværdi i et sommerhus.

  Den er offentliggjort i sociale meddelelser (SM) P-12-99, som vedlægges til Deres orientering KLAGEVEJLEDNING Hvis De er utilfreds med kommunens afgørelse, kan De klage til Statsamtet... , Det sociale nævn. Klagen skal De sende til kommunen, adresse De kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt, gerne med henvisning til sagens journalnummer. De kan i klagen oplyse, hvorfor De er utilfreds med afgørelsen.

  Vi skal have modtaget en eventuel klage senest den ... klokken ...

  Når kommunen har modtaget Deres klage, vil vi se på Deres sag igen og tage stilling til, om vi kan give Dem helt eller delvis medhold i Deres klage. Hvis kommunen ændrer afgørelsen, vil De få besked om det inden 4 uger. Hvis vi ikke ændrer afgørelsen, sender vi Deres klage inden 4 uger til det sociale nævn sammen med papirerne i sagen. Hvis De har spørgsmål til afgørelsen eller er i tvivl om, hvordan De skal klage, er De velkommen til at kontakte os.

 

Den Sociale Ankestyrelse, den 30. januar 2004