Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om initiativer til fremme af ligestilling

(Adgangen til at iværksætte ligestillingsfremmende initiativer uden dispensation)

 

Forord

Den nye bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling gør det mindre bureaukratisk for myndigheder, arbejdsgivere og organisationer, der ønsker at arbejde mere aktivt med ligestilling. Det er ikke længere nødvendigt at indhente tilladelse fra fagministeren, hvis der skal iværksættes initiativer som er omtalt i bekendtgørelsen. Samtidig klarlægger bekendtgørelsen, at det er tilladt at etablere hold og undervisning for det ene køn inden for sportsverdenen.

Med udgangspunkt i kvinders og mænds forskellige behov og ønsker skal ligestillingsarbejdet være med til at give rammerne for et godt liv- og det er den enkelte person, der selv skal vælge. For at et valg kan være realistisk, vil det ofte være hensigtsmæssigt, at der kan iværksættes forskellige indsatser og initiativer, således som det er muligt efter bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling.

Der er også områder i samfundet, hvor fravigelser af princippet om ligebehandling af kvinder og mænd vil være hensigtsmæssigt, for at vi kan udnytte de menneskelige ressourcer bedst muligt.

Hvis der skal iværksættes særlige initiativer, skal der altid være et dokumenteret behov. Fravigelse af ligebehandlingsprincippet kan ske til fordel for »det underrepræsenterede køn«, dvs. både til gavn for kvinder og mænd.

Jeg vil gerne slå fast, at alle udnævnelser og ansættelser forudsætter, at de rette og nødvendige kvalifikationer er til stede. Der må ikke være fortrinsret – den bedst kvalificerede skal ansættes.

Indledning

Reglerne om ligebehandling af kvinder og mænd findes i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven. Hovedreglen er, at kvinder og mænd ikke må forskelsbehandles. Efter ligestillingslovens § 3, stk. 1, og ligebehandlingslovens § 13, stk. 2, kan de enkelte fagministre (ressortministre) dog hver på deres område give dispensation til at fravige princippet om ligebehandling, når formålet er at fremme ligestilling af kvinder og mænd.

Ministeren for ligestilling kan i henhold til ligestillingsloven og ligebehandlingsloven bestemme, i hvilke tilfælde, der kan iværksættes initiativer eller foranstaltninger til fremme af ligestilling uden tilladelse fra fagministeren. Dette er sket med bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling, som giver mulighed for en mere smidig og hurtig iværksættelse af initiativer end efter hovedreglen, der kræver en ministers godkendelse.

Traktaten om det Europæiske Fællesskab (TEF) artikel 141 giver mulighed for at iværksætte initiativer til fremme af lige muligheder for kvinder og mænd: »For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.«

Særlige initiativer til fremme af ligestilling kan iværksættes både i henhold til ligestillingsloven og i henhold til ligebehandlingsloven. Initiativer vedrørende beskæftigelse og erhvervsuddannelse skal behandles efter ligebehandlingsloven, mens initiativer vedrørende offentlig forvaltning, erhvervsmæssig og almen virksomhed skal behandles efter ligestillingsloven.

Denne vejledning er inddelt i følgende afsnit:

1)   Bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling

2)   Ligestillingsloven

3)   Ligebehandlingsloven

4)   EU-rettens praksis

1. Bekendtgørelse nr. 233 af 29. marts 2004 om initiativer til fremme af ligestilling (Adgangen til at iværksætte ligestillingsfremmende aktiviteter uden dispensation)

Ministeren for ligestilling har udstedt bekendtgørelsen i henhold til § 3, stk. 2, og § 6 i ligestillingsloven og § 13, stk. 3, i ligebehandlingsloven.

Efter bekendtgørelsen er det lovligt i visse nærmere beskrevne tilfælde at give det ene køn fortrinsstilling, uden at fagministeren har givet tilladelse.

Baggrund for delegation af kompetencen til at iværksætte særlige foranstaltninger for det ene køn

Efter ligestillingsloven skal offentlige myndigheder inden for deres område indarbejde ligestilling i planlægning og forvaltning. For at sikre lige vilkår for kvinder og mænd kan dette suppleres med særlige ligestillingsinitiativer.

Den enkelte fagminister kan efter ligestillingslovens § 3 og ligebehandlingslovens § 13, stk. 2, tillade foranstaltninger til fremme af ligestilling for at forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af køn, jf. afsnit 2 og 3.

§ 1 - Initiativer for det underrepræsenterede køn: 25 % eller derunder

Efter bekendtgørelsens § 1 kan arbejdsgivere, myndigheder og organisationer uden tilladelse fra fagministeren iværksætte forsøgs- og udviklingsinitiativer for en periode på indtil 2 år for at tiltrække det underrepræsenterede køn. Det er en forudsætning for at iværksætte initiativerne, at det ene køn er repræsenteret med 25 % eller derunder på området, og at det underrepræsenterede køn ikke får en fortrinsstilling ved ansættelse og optagelse på en kompetencegivende uddannelse.

Initiativerne kan eksempelvis dreje sig om aktiviteter, projekter, kurser o.lign., der har til hensigt at udvikle metoder eller erhverve nye erfaringer i arbejdet med kønsligestilling. Initiativerne er tidsbegrænsede, og der bør så vidt muligt være en opsamling af erfaringer og en evaluering af resultaterne.

Initiativet skal fremme begge køns muligheder

Initiativet skal fremme lige muligheder på områderne. Det er derfor en forudsætning, at man kender til de faktiske uligheder mellem kvinder og mænd inden for det aktuelle område.

Objektiv vurdering

Faktiske uligheder mellem kvinder og mænd kan typisk dokumenteres gennem analyser og statistik.

Eksempler på initiativer til fremme af ligestilling kunne være:

Uddannelse

En stor del af uddannelsessektoren er kønsopdelt. For at fremme såvel mænd som kvinders andel der, hvor de er underrepræsenterede, kan der målrettet formidles oplysninger om uddannelsens indhold og om jobmuligheder. For eksempel kan repræsentanter for det underrepræsenterede køn medvirke ved denne formidling.

Mentorordninger, hvor nye studerende knyttes til ældre af samme køn kan være en mulighed, f.eks. i uddannelser, hvor det ene køn er meget underrepræsenteret.

Privat iværksættervirksomhed

Langt de fleste iværksættere er mænd. For at fremme kvinders andel kan der iværksættes initiativer rettet mod kvinder. Det kan være oplysningsvirksomhed om vilkårene for iværksættere, kurser/rådgivning i økonomi, ledelse og markedsføring eller støtte til etablering af netværk for kvindelige iværksættere.

Da kvinder ofte starter egen virksomhed inden for andre brancher end mænd, kan oplysning om mulighederne for iværksættere indlægges i uddannelser med mange kvindelige studerende.

Miljøsektoren

Det har i mange tilfælde vist sig meget vanskeligt at finde kvinder, der har de nødvendige kvalifikationer til at kunne blive medlem af udvalg, kommissioner og lignende, som arbejder med miljøspørgsmål. Indsatsen for at tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige og landbrugsfaglige uddannelser o. lign. bør styrkes med initiativer, for eksempel som omtalt ovenfor om uddannelse.

Omsorgssektoren

Omsorgssektoren, dvs. børneinstitutioner, plejehjem, opholdshjem for syge og socialt udstødte, hospitaler og lignende har ansat langt flere kvinder end mænd. Da kønnene ofte har forskellige behov og da begge køns behov skal tilgodeses i forbindelse med arbejdet i sådanne institutioner, vil det være hensigtsmæssigt at få flere mænd beskæftiget i sektoren.

Initiativer kunne handle om at rekruttere mænd til sektoren. Sådanne initiativer kunne tage udgangspunkt i information og vejledning målrettet mænd, som kan etableres i samarbejde med eller via fritidslivet, f. eks. fodboldtrænere eller andre deltagere i idrætslivet.

Regler for udformning af ligestillingsinitiativer uden tilladelse

Generelt om initiativerne

Initiativerne kan meget vel tænkes udført som led i en handlingsplan for ligestilling eller andre generelle initiativer.

Sagen skal være forberedt, overvejet og velbegrundet og vurderes objektivt under hensyn til alle forhold.

Det forudsættes, at det underrepræsenterede køn ikke efterfølgende får fortrinsstilling ved ansættelser og kompetencegivende uddannelse.

Særlige kurser og erhvervsuddannelse forbeholdt det ene køn

§ 2, stk. 1 - Det er tilladt at etablere kurser for det ene køn for at fremme ligestilling

Det er tilladt at etablere kurser og efteruddannelse for det ene køn, hvis formålet er at fremme ligestilling af kvinder og mænd eller fremme kvinders og mænds lige adgang til beskæftigelse, uddannelse og ledelse.

Hvis der f.eks. er et væsentligt lavere antal kvinder i ledelsen af virksomheden, kan der etableres særskilte kurser for at rekruttere og uddanne kvindelige ledere.

Endvidere vil det være muligt for en uddannelsesinstitution, der har en meget skæv kønsfordeling blandt de studerende, at tilbyde suppleringskurser for at opnå en mere afbalanceret kønsfordeling blandt de fremtidige ansøgere til studiet.

Som eksempler på initiativer, der er gennemført af Arbejdsformidlingen, kan nævnes kursusforløb på specialarbejderskolen i utraditionelle fag, elektronikkursus for kvinder, forsøgskursus i metal for ufaglærte kvinder, iværksætterkursus for kvinder, videofilm om kurser, åben rådgivning og udgivelse af pjecer.

Kurser i fritiden

Inden for § 2 falder også kurser, der etableres for det ene køn i fritiden, for eksempel madlavningskurser og kurser i bilreparation. Også særlige temadage eller - aftener falder inden for bestemmelsen. Det samme gælder oplysningskampagner, der kan sidestilles med uddannelse eller kurser. Men formålet skal være at fremme ligestilling.

§ 2, stk. 2 - Annoncering efter det ene køn til kurser

Efter ligebehandlingslovens § 6 er det forbudt at annoncere efter det ene køn til beskæftigelse eller uddannelse. Bekendtgørelsens § 2, stk. 2, giver en undtagelse fra denne regel, så det er tilladt at annoncere efter det ene køn, når de vil påbegynde kurser.

Tilladelse til at opfordre det ene køn til at søge job eller erhvervsuddannelse i annoncer

§ 3, stk. 1 - Det underrepræsenterede køn kan opfordres til at søge job eller erhvervsuddannelse

Efter ligebehandlingslovens § 6 er det forbudt at skrive i en annonce, at man foretrækker et bestemt køn til et job, en uddannelse m.v.

Bekendtgørelsen giver her en undtagelse, da det efter § 3, stk.1, er tilladt at opfordre det underrepræsenterede køn til at søge.

Visse kommuner har tidligere fået dispensation til at annoncere efter mænd til pædagogmedhjælperstillinger, da mænd i dette fag var meget underrepræsenterede.

Hvis der inden for en bestemt uddannelsesretning hovedsageligt er mænd, kan man opfordre kvinder til at søge og omvendt for at opnå en mere kønsmæssigt lige sammensat gruppe. Man kan derimod ikke foretrække det ene køn frem for det andet, når gruppen sammensættes, idet kvalifikationerne er afgørende.

Opfordre det underrepræsenterede køn til at søge

Til gennemførelse af bekendtgørelsen er det tilladt at træffe særlige foranstaltninger, for eksempel ved i forbindelse med annoncering og i udbudsmateriale at opfordre det underrepræsenterede køn til at søge ansættelse og kompetencegivende uddannelse. Hensigten er at styrke de initiativer, der ønskes gennemført.

§ 3, stk. 2 - Det overrepræsenterede køn må ikke afskæres fra at søge

I annoncen må der alene være en opfordring til det underrepræsenterede køn om at søge jobbet eller uddannelsen. Det skal fremgå direkte af annoncen, at det underrepræsenterede køn ikke derved får en fortrinsstilling. Annoncen skal desuden formuleres på en måde, så alle ansøgere har en almindelig adgang til at søge eller deltage. Hvis annoncen ikke overholder disse krav, er den i strid med ligebehandlingsloven, og annoncøren kan få en bøde efter ligebehandlingslovens § 19, eller der kan indgives en klage til Ligestillingsnævnet.

Det bemærkes, at det uanset bestemmelsen er den bedst kvalificerede, som skal have stillingen.

Redaktørers ansvar

Efter medieansvarsloven § 27 har ikke alene annoncører, men også redaktører et ansvar for kønsdiskriminerende annoncer. Redaktøren har pligt til at sikre, at der ikke bringes kønsdiskriminerende annoncer i avisen, bladet el.lign. Heri ligger der også en oplysningspligt, dvs. når en redaktør opdager en annonce, der ikke overholder lovens regler, skal redaktøren kontakte annoncøren og bede denne om at omformulere annoncen.

Fagministeren kan beslutte, at visse initiativer ikke skal gennemføres

§ 4 - Fagministeren kan beslutte, at visse initiativer ikke skal gennemføres

Når fagministeren bliver opmærksom på, at betingelserne i bekendtgørelsens §§ 1-3 for iværksættelse af de særlige initiativer ikke er opfyldt, kan ministeren beslutte, at initiativet ikke skal gennemføres eller stoppes. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor der kan være risiko for, at den bedst kvalificerede ikke får ansættelse, eller hvis der ikke sikres almindelig adgang til at søge ansættelse eller deltage i kompetencegivende uddannelse. Eller hvis initiativet ikke fremmer ligestillingen af kvinder og mænd, for eksempel hvis der ikke er uligestilling på området.

Ligestillingsafdelingen kan rådgive om, hvem der er fagminister i den konkrete sag.

Oplysninger om ligestillingsfremmende initiativer og evalueringen heraf skal indgå i ministeriernes, kommunernes og amternes ligestillingsredegørelser

§ 5 - Ligestillingsredegørelser og -rapporter

Alle ministerier, kommuner og amtskommuner skal hvert andet år inden den 1. september udarbejde redegørelser for ligestilling, jf. ligestillingslovens § 5 og § 5 a. Ministeren for ligestilling har i bekendtgørelsen bestemt, at redegørelserne skal indeholde oplysninger om, hvilke initiativer til fremme af ligestilling, som ministeriet, kommunen eller amtskommunen har sat i værk eller har givet tilladelse til.

Ligestillingsredegørelserne er et bidrag til den redegørelse og perspektiv- og handlingsplan, som ministeren for ligestilling hvert år inden den 1. marts fremlægger for Folketinget. Desuden kan oplysningerne anvendes ved erfaringsudveksling imellem ministerier, kommuner og amtskommuner. Oplysningerne kan også vise, om der er behov for en samlet indsats på særlige områder.

Ministeriernes, kommunernes og amtskommunernes oplysninger bør omfatte varigheden af initiativet. Det bør også beskrives, hvordan der bliver fulgt op på initiativet. Hvis initiativet ikke er afsluttet, skal det fremgå, hvordan ministeriet, kommunen eller amtskommunen vil måle resultaterne.

Det tilladt at etablere hold og undervisning for det ene køn inden for idræt, herunder svømning m.v.

§ 6 - Det er tilladt at etablere hold for det ene køn inden for idræt m.v.

Det er tilladt efter bekendtgørelsens § 6 at etablere hold og undervisning for det ene køn inden for sport, idræt og svømning. Det gælder både i private foreninger og inden for den offentlige forvaltning.

Bekendtgørelsen gælder for 3 år

§ 7 - Bekendtgørelsen gælder i 3 år.

Bekendtgørelsen gælder fra den 15. april 2004 til den 15. april 2007 som et forsøg. Herefter vurderes det, om der fortsat er behov for sådanne regler.

2. Ligestillingsloven , jf. bekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002 af lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder og mænd med senere ændringer.

Loven omhandler ligestilling af kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet. Efter loven skal kvinder og mænd behandles lige. Hvis man ønsker at fortrække det ene køn, skal man enten have tilladelse af fagministeren eller initiativet skal være tilladt efter bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling. Bekendtgørelsen gennemgås i afsnit 1.

Ligebehandlingsprincippet

Ligestillingsloven § 2

Enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation skal behandle kvinder og mænd lige inden for den offentlige forvaltning, erhvervsmæssig og almen virksomhed. Dvs. der gælder et forbud mod usaglig forskelsbehandling af kvinder og mænd.

Forbudet mod forskelsbehandling gælder ikke, hvis forskelsbehandlingen kan begrundes i saglige og objektive forhold. En uddannet herre- eller damefrisør kan eksempelvis afvise at betjene det køn, som man ikke er uddannet til at betjene.

Ligestillingslovens anvendelsesområde

Offentlig forvaltning

Offentlig forvaltning omhandler bl.a. modtagelse af ydelser fra det offentlige, arbejdsformidlingernes jobanvisning, retten til offentlige sundhedsforanstaltninger, lægebehandling og sociale ydelser.

Almen virksomhed

Almen virksomhed dækker alene almene boligorganisationers udlejning og anvisning.

Erhvervsmæssig virksomhed

Erhvervsmæssig virksomhed skal forstås bredt og omfatter forretningsdrivende og udbydere af tjenesteydelser, f.eks. håndværkere, advokater, ejendomsmæglere m.v.

Loven omfatter ikke privatlivet. Det vil sige, at den for eksempel ikke i almindelighed gælder for lokale sportsforeninger.

Fagministeren kan fravige ligebehandlingsprincippet, hvis det fremmer ligestilling

§ 3, stk. 1 - Ligebehandlingsprincippet kan fraviges, hvis det fremmer ligestilling

Efter lovens § 3 kan fagministrene på hver deres område tillade særlige initiativer, der har til formål at forebygge eller opveje forskelsbehandling på grund af køn. Dette kan ske, selvom det strider mod forbudet mod forskelsbehandling. Det skyldes, at initiativer kan være nødvendige for at opfylde lovens målsætning om ligestilling af kvinder og mænd.

Fagministeren beslutter, om initiativet opfylder lovens krav og om anmodningen skal imødekommes. Til brug for denne vurdering kan der for eksempel foreligge statistiske oplysninger eller undersøgelser.

Ligestillingsafdelingen kan rådgive om, hvem der er fagminister i den konkrete sag.

Kort sagt skal arbejdsgivere, myndigheder og organisationer, der vil fravige ligebehandlingsprincippet, have tilladelse først, med mindre forskelsbehandling er tilladt efter bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling. Hvis der ikke er givet en tilladelse, eller hvis et initiativ ikke er tilladt efter bekendtgørelsen, kan der rejses sag, og der vil eventuelt kunne blive tale om en godtgørelse. Dette gælder, uanset om overtrædelsen er sket for at fremme ligestilling.

Særlige initiativer kan sættes i gang inden for ligestillingslovens område, dvs. inden for offentlig forvaltning, almen og erhvervsmæssig virksomhed, jf. ovenfor.

Eksempler på initiativer

Eksempler på initiativer til fremme af ligestilling

Særlige initiativer på dette område kunne være forsøg med at tilbyde fædre en særlig rådgivning i forbindelse med skilsmisse og forældremyndighed eller en kampagne rettet mod at få flere kvindelige iværksættere gennem særlige lånevilkår. Initiativer kan også tænkes anvendt inden for undervisning. Hvis der er tale om egentlig erhvervsuddannelse, er initiativet omfattet af ligebehandlingsloven. Hvis der ikke er tale om en egentlig erhvervsuddannelse, er initiativet omfattet af ligestillingsloven.

3. Ligebehandlingsloven , jf. bekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002 af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

Ligebehandlingsloven omhandler ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og reglerne om barselorlov. Hovedreglen er, at der ikke må ske forskelsbehandling, med mindre der er givet tilladelse af fagministeren eller forskelsbehandling er tilladt efter bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling, jf. afsnit 1.

Loven har baggrund i EU-direktiv af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder f.s.v.a. adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (76/207/EØF).

Lovens anvendelsesområde

Beskæftigelse og erhvervsuddannelse

Ligebehandlingsloven omfatter ligebehandling ved ansættelse, forfremmelse, afskedigelse og erhvervsuddannelser. Arbejdsgiveren er forpligtet eller ansvarlig for at behandle mænd og kvinder lige.

Loven omfatter derimod ikke privatlivet, ulønnet hverv uden for ansættelsesforhold og foreningslivet m.v.

Kønsbestemte funktioner falder uden for loven

Arbejde, der efter sin natur må udføres af en person af et bestemt køn, f.eks. kønsbestemte skuespillerroller, mannequinopgaver eller badepersonale, er ikke omfattet af loven. Der skal derfor ikke søges om tilladelse til sådanne ansættelser. Hvis der er tvivl om forståelsen, afgør Beskæftigelsesministeriet sagen.

Køn som erhvervskvalifikation

§ 13, stk. 1 - Dispensation når kønnet er afgørende for jobbet eller uddannelsen

Arbejdets udførelse kan i visse tilfælde forudsætte, at udøveren er af et bestemt køn. Det kan være af hensyn til patienter, klienter eller lignende. I sådanne tilfælde kan fagministeren tillade, at ligebehandlingsprincippet fraviges. Det kan for eksempel være ansættelse af medarbejdere i krisecentre for voldsramte kvinder eller mænd.

Kirkeministeren har af hensyn til grundlovens bestemmelser om trosfrihed udstedt en bekendtgørelse 1) , der gør det muligt for trossamfund selv at bestemme, om de vil ansætte kvindelige eller mandlige præster.

Ligestillingsfremmende initiativer

§ 13, stk. 2 - Dispensation til særlige ligestillings-fremmende initiativer

Efter ligebehandlingslovens § 13, stk. 2, kan fagministeren tillade foranstaltninger, der fraviger kravet om ligebehandling med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd. Det gælder navnlig ved at afhjælpe faktiske uligheder, som eksisterer på arbejdsmarkedet og i uddannelser.

Initiativer skal fremme ligestilling

Initiativer skal have til formål at fremme ligestilling. Man kan give det ene køn en fortrinsstilling, fordi det kan være nødvendigt at behandle kvinder og mænd forskelligt for netop at stille dem lige. Der skal være tale om generelle initiativer ud fra mere overordnede arbejdsmarkedspolitiske hensyn.

Initiativerne kan sættes i værk af både private virksomheder og offentlige myndigheder, og kan f.eks. bestå i at opfordre mænd til at søge ind på pædagogstudiet, eller at en virksomhed især ønsker at ansætte kvindelige håndværkere for at få en mere lige kønsfordeling

Forbud mod kønskvotering

Kønskvotering er ikke tilladt. Det er kønskvotering, når man for eksempel forbeholder et bestemt antal stillinger til det ene køn uden at tage hensyn til kvalifikationer.

EF-domstolens praksis ang. fravigelse af ligebehandlingsprincippet

Domspraksis ved EF-domstolen har klarlagt, i hvilke tilfælde nationale regler kan fravige ligebehandlingsprincippet for at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, jf. afsnit 4 om EU-retten. Det fremgår af Badeck-sagen, at en foranstaltning, der har til formål at fremme ansættelser af kvinder ved at give dem fortrinsstilling inden for de sektorer i den offentlige forvaltning, hvor de er underrepræsenterede, må betragtes som foreneligt med fællesskabsretten forudsat

-   at der ikke gives kvinder, der er ligeså kvalificerede som deres mandlige medansøgere, en automatisk og ubetinget fortrinsstilling, og

-   at ansøgningerne vurderes objektivt under hensyntagen til alle ansøgeres særlige, personlige forhold.

Fravigelse af ligebehandlingsprincippet uden dispensation kan give bødestraf

Hvis der ikke er givet tilladelse til at behandle kvinder og mænd forskelligt eller initiativet ikke tillades efter bekendtgørelsen om ligestillingsfremmende initiativer, kan der blive tale om bødestraf og/eller sag om økonomisk godtgørelse.

4. EU-reglerne om adgangen til at fravige ligebehandlingsprincippet for at fremme ligestilling

EF-traktaten (TEF) art. 2 og 3

Lige muligheder for kvinder og mænd er et klart mål for Det Europæiske Fællesskab, jf. Traktaten om det Europæiske Fællesskab (TEF) art. 2. Ligestilling er her specifikt opregnet som en af fællesskabets opgaver.

Efter art. 3 skal EU arbejde for at fjerne uligheder og fremme ligestilling af kvinder og mænd inden for alle de aktiviteter, der er nævnt i artiklen, jf. art. 3. stk. 1, litra a-u. Det drejer sig blandt andet om beskæftigelse, handel, transport, konkurrence, miljø, forskning m.v.

TEF art. 141, stk. 4

Særlige initiativer, som middel til at fremme ligestilling

Det er direkte nævnt i traktaten (TEF art. 141, stk. 4), at særlige initiativer kan være et middel til at opnå målet om ligestilling: »For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere«.

Dette betyder med andre ord, at det er tilladt at fravige ligebehandlingsprincippet, når formålet er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd.

EF-Doms t olen

EF-domstolen har behandlet spørgsmålet i flere sager på beskæftigelsesområdet, bl.a. Kalanke 2) , Marschall 3) , Badeck 4)  og Fogelqvist 5) .

Professorater, der er forbeholdt kvinder

Fogelqvist-sagen handler om besættelsen af et professorat i Gøteborg, et af de såkaldte Tham-professorater, der blev oprettet med det formål at øge andelen af kvinder i universitetsverdenen. Den omtvistede svenske lovgivning gav ansøgere af det underrepræsenterede køn, der var tilstrækkeligt kvalificerede til en professorstilling, en automatisk fortrinsstilling foran klart bedre kvalificerede ansøgere af det andet køn, når blot forskellen i kvalifikationer ikke var så stor, at det ville være i strid med kravet om objektivitet ved udnævnelsen. EF-domstolen underkendte den svenske lovgivning.

Domstolen slog imidlertid samtidig fast, at hvis kvinder og mænd har tilnærmet lige kvalifikationer, er det foreneligt med EF-traktaten at vælge en person fra det underrepræsenterede køn.

EF- domstolen fremhæver, at det ved vurdering af kvalifikationer er lovligt at tage hensyn til visse positive og negative kriterier, som, selv om de er kønsneutrale og derfor også kan komme mænd til gode, normalt er til fordel for kvinder.

Det kan således besluttes, at der kun skal tages hensyn til anciennitet, alder og tidspunktet for den seneste forfremmelse i det omfang, disse omstændigheder har betydning for de mandlige og kvindelige ansøgeres egnethed, kvalifikationer og faglige indsats.

Sådanne kriterier har klart til formål at udvirke en reel og ikke formel lighed ved at begrænse de faktiske uligheder, der kan forekomme i samfundet. Hermed er det i overensstemmelse med ordlyden i TEF art. 141, stk. 4, om at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.

Fortrinsstilling ved ansættelse og forfremmelse m.v.

På baggrund af EF- domstolens praksis i sagerne Kalanke, Marschall og Badeck, der angik spørgsmål om, i hvilket omfang kvinder kunne få fortrinsstilling til ansættelse eller forfremmelse, har Kommissionen i 2000 draget følgende konklusioner 6) :

-   Muligheden for at vedtage særlige initiativer til fremme af ligestilling skal betragtes som en undtagelse fra princippet om ligebehandling

-   Undtagelsen skal være specifik og udelukkende beregnet til at tillade vedtagelsen af foranstaltninger, som, selv om de ser ud til at være diskriminerende, reelt har til formål at fjerne eller mindske de nuværende uligheder, der måtte findes i samfundet

-   Der må ikke gives automatisk fortrinsstilling til kvinder for så vidt angår adgangen til beskæftigelse eller forfremmelse i sektorer, hvor de er underrepræsenterede.

-   Omvendt er det berettiget at give en sådan fortrinsstilling, hvis det ikke sker automatisk, og hvis de pågældende nationale foranstaltninger sikrer, at der, i forbindelse med mandlige ansøgere med samme kvalifikationer, foretages en objektiv vurdering, hvor der tages hensyn til alle særlige kriterier vedrørende ansøgerne, uanset køn.

København, den 30. marts 2004

Henriette Kjær
Minister for ligestilling

/Vibeke Abel

Officielle noter

1) Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 10. juli 1978 om fravigelse af ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger

2) Sag C-450/93 dom af 17.10.1995, Saml. 1995 I, s. 3051

3) Sag C-409/95, dom af 11. november 1997, Saml. 1997, s.I-6363

4) Sag C-158/97, dom af 28. marts 2000, endnu ikke i saml.

5) Sag C-407/98, dom af 6. juli 2000, endnu ikke i saml.

6) Jf. KOM (2000) 334, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF (ligebehandlingsdirektivet).