Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Generelt
Kapitel 2 Fastsættelse af vejnavne m.v.
Kapitel 3 Supplerende bynavne
Kapitel 4 Adresser
Kapitel 5 Fastsættelse af husnumre, etage- og dørbetegnelser
Kapitel 6 Fastsættelse af adresser
Kapitel 7 Registreringer i Danmarks Adresseregister
Kapitel 8 Ændringer af betegnelser og rettelse af fejl i Danmarks Adresseregister
Kapitel 9 Ejeres oplysningspligt
Kapitel 10 Ikrafttræden
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser

I medfør af § 3, stk. 4, § 5, stk. 3, § 7, stk. 6, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, og § 14, stk. 6, i adresseloven, lov nr. 136 af 1. februar 2017, og § 10, stk. 3, i lov nr. 380 af 26. april 2017 om stedbestemt information og efter forhandling med KL fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 9, og § 4, nr. 1, 2, 4-7, 10 og 15, i bekendtgørelse nr. 263 af 10. april 2018 om henlæggelse af beføjelser til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering:

Kapitel 1

Generelt

§ 1. Adressemyndigheden fastsætter og registrerer vejnavne, adresser og supplerende bynavne i overensstemmelse med kapitlerne 2 og 4 i adresseloven og denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Vejnavne, adresser og supplerende bynavne fastsættes under hensyntagen til, at enhver, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer, kan orientere sig og finde frem til den vej eller adresse, den pågældende søger.

Stk. 3. Registreringen af de fastsatte vejnavne, adresser og supplerende bynavne skal ske på en ensartet måde, således at de korrekte og opdaterede oplysninger herom kan stilles til rådighed for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Stk. 4. Fastsættelse og registrering af adresser er en praktisk foranstaltning, som ikke medfører ændringer i rettigheder.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Adgangspunkt: Et geografisk punkt i terrænplan, som repræsenterer en adresses beliggenhed.

2) Adresse: En sammensat betegnelse, som udpeger og benævner en bestemt adgangsvej til et ubebygget areal, en bygning, en del af en bygning, et teknisk anlæg eller lignende.

3) Fastsætte: Både den handling, hvorved en ny betegnelse, eksempelvis et vejnavn, et supplerende bynavn eller en adresse, bestemmes første gang, og den handling, hvorved en eksisterende betegnelse ændres eller nedlægges.

4) Hverdag: Hver af ugens dage med undtagelse af lørdag, søndag, helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.

5) Jordstykke: Et areal identificeret ved et matrikelnummer og ejerlav.

6) Navngiven vej: Et samlet færdselsareal, uafhængigt af kommunegrænser, for hvilket der er fastsat ét vejnavn.

7) Samlet fast ejendom: Ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i Matriklen skal holdes forenet.

8) Vejnavn: Et egennavn, som udpeger og benævner en del af vej- eller stinettet eller lignende færdselsarealer og områder.

9) Vejnavnelinje: En geografisk linje, som repræsenterer det omtrentlige forløb af en navngiven vej.

10) Vejnavneområde: Et geografisk område, som repræsenterer den omtrentlige beliggenhed af en navngiven vej, således at den kan lokaliseres i forhold til andre navngivne veje i nærheden.

11) Vejnet: Det samlede system af veje.

12) Vejpunkt: Et geografisk punkt, der repræsenterer det sted på den navngivne vej, som er adgangsgivende til et bestemt adgangspunkt.

Kapitel 2

Fastsættelse af vejnavne m.v.

Vejnavne

§ 3. Ifølge adresselovens § 3, stk. 1, skal adressemyndigheden fastsætte vejnavne for alle offentlige veje og private fællesveje. Dette gælder, uanset om der skal tilknyttes adresser til den pågældende vej.

Stk. 2. Ifølge adresselovens § 3, stk. 2, kan adressemyndigheden fastsætte vejnavne for private veje og andre færdselsarealer og områder end offentlige veje og private fællesveje. Ved »andre færdselsarealer« forstås bl.a. private torve og pladser, samt offentlige og private stier. Ved »andre områder« forstås bl.a. særligt afgrænsede områder, som ikke har et egentligt vejnet, som f.eks. mindre øer uden veje eller naturområder med spredt bebyggelse, hvor der kun findes trådte stier. For sådanne »andre færdselsarealer og områder« kan der fastsættes et enkelt vejnavn, som benævnelse for hele færdselsarealet eller området og som grundlag for de adresser, der fastsættes.

§ 4. Når adressemyndigheden skal fastsætte vejnavne til statsveje og private veje, skal det ske under iagttagelse af adresselovens § 4.

Stk. 2. Vejnavne skal fastsættes således, at de under iagttagelse af hensynene i § 1, stk. 2, betegner et nærmere bestemt, sammenhængende færdselsareal.

Stk. 3. Når et vej- eller stinet består af eller planlægges udformet med en eller flere forgreninger eller lignende, skal vejnavnene fastsættes under iagttagelse af hensynene i § 1, stk. 2, og således, at der på en hensigtsmæssig måde kan fastsættes husnumre i overensstemmelse med reglerne i § 17, stk. 2 og 3.

Stk. 4. Opdeles en navngiven vej af en permanent og fysisk foranstaltning, hvorved færdselsarealet for den kørende trafik opdeles i flere adskilte dele, skal adressemyndigheden træffe beslutning om, hvorvidt den hidtidige navngivning af vejen stadig opfylder hensynene i § 1, stk. 2, eller om der skal fastsættes nye vejnavne til de adskilte dele af vejen.

Stk. 5. Krydser en navngiven vej en eller flere kommunegrænser, eller fungerer den som adgangsgivende vej for adresser i en anden kommune end den kommune, hvor den fysisk er beliggende, fastsættes vejnavnet efter aftale mellem adressemyndighederne i de berørte kommuner. Hvor det er relevant, skal dette ske under iagttagelse af adresselovens § 4.

§ 5. Et vejnavn kan sammensættes af indtil 40 tegn. Forkortelser i vejnavne bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2. Til ethvert vejnavn fastsættes tillige et vejadresseringsnavn, på indtil 20 tegn. For vejnavne på 20 tegn eller derunder, er vejnavnet også vejadresseringsnavn. For vejnavne over 20 tegn fastsættes vejadresseringsnavnet ved forkortelse af vejnavnet. Ved forkortelsen skal flest mulige af de 20 tegn anvendes, og alle ord i vejnavnet bør være repræsenteret. Forkortelser i vejadresseringsnavnets begyndelse skal af hensyn til maskinel, alfabetisk sortering så vidt muligt undgås.

Stk. 3. Vejnavne og vejadresseringsnavne fastsættes i overensstemmelse med den officielle danske retskrivning fastsat af Dansk Sprognævn. De tegn, der kan indgå i vejnavne og vejadresseringsnavne, er store og små bogstaver i det danske alfabet (a-å), ä, é, ö, ü, cifrene 0-9, mellemrum, bindestreg, punktum og apostrof. Romertal, som består af store bogstaver, kan også indgå i vejnavne og vejadresseringsnavne.

Stk. 4. Når adressemyndigheden fastsætter et nyt vejnavn, som skal indeholde et eksisterende stednavn, og dette stednavn er optaget i Stednavneudvalgets fortegnelse over danske stednavne, skal adressemyndigheden anvende den i fortegnelsen angivne form af stednavnet i vejnavnet.

Vejnavnes entydighed

§ 6. Ifølge adresselovens § 3, stk. 3, må et vejnavn, som allerede findes inden for et postnummer, ikke fastsættes for en anden vej inden for samme postnummer. Et vejnavn må desuden ikke fastsættes, når det samme eller et næsten enslydende vejnavn er reserveret, jf. § 8, inden for samme postnummer.

Stk. 2. Et nyt vejnavn må ikke fastsættes, når det samme eller et næsten enslydende vejnavn allerede er reserveret, jf. § 8, eller fastsat for en anden navngiven vej inden for en radius af 15 km.

Stk. 3. To vejnavne regnes som værende det samme, hvis de kun adskiller sig fra hinanden ved

1) staveforskelle, som ikke svarer til forskelle i udtalen,

2) tilstedeværelse eller fravær af ejefalds-s,

3) bestemt eller ubestemt bøjning,

4) sammenskrivning eller særskrivning af de samme ord,

5) forkortelse eller fuld udskrivning af det samme ord,

6) alternative skrivemåder af det samme ord eller

7) nærliggende varianter eller afledninger af samme ord.

Stk. 4. Vejnavne betragtes som næsten enslydende, når der er en nærliggende risiko for, at de ved normal, hurtig udtale kan forveksles.

Stk. 5. Adressemyndigheden kan, alene eller i samarbejde med andre kommuner inden for et større byområde, opland eller lignende, til sikring af vejnavnenes entydighed fastsætte yderligere regler eller aftale andre foranstaltninger, ud over de i stk. 1-4 nævnte.

Vejnavnelinjer og vejnavneområder

§ 7. For hver navngiven vej fastsætter adressemyndigheden en vejnavnelinje, jf. dog stk. 2 og 3. Vejnavnelinjen placeres, så den repræsenterer det omtrentlige geografiske forløb af den navngivne vej.

Stk. 2. Er en navngiven vejs forløb eller udstrækning endnu ikke bestemt, fastsættes i stedet et vejnavneområde, som repræsenterer den omtrentlige geografiske beliggenhed af vejen. Når den navngivne vejs forløb efterfølgende bestemmes, ændrer adressemyndigheden vejnavneområdet til en vejnavnelinje, jf. stk. 1.

Stk. 3. Er et vejnavn fastsat til et færdselsareal eller område, som ikke er en offentlig vej, privat fællesvej, privat vej, eller offentlig eller privat sti, fastsættes et vejnavneområde for den navngivne vej, svarende til det område, som færdselsarealet eller området dækker.

Reservering af vejnavne

§ 8. Adressemyndigheden kan i Danmarks Adresseregister reservere vejnavne til senere brug. §§ 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse for vejnavne, som ønskes reserveret. Et reserveret vejnavn kan dække en del af eller hele kommunens område.

Stk. 2. En reservation af et vejnavn varer som udgangspunkt op til tre år, men kan herefter forlænges ad flere omgange. Et vejnavn kan maksimalt reserveres 12 år i alt.

Vejkoder

§ 9. Hver navngiven vej i kommunen tildeles en vejkode i Danmarks Adresseregister. Berører en navngiven vej mere end én kommune, tildeles dog en vejkode for hver af disse. Vejkoden består af fire cifre i intervallet 0001-9899.

Stk. 2. Vejkoden udgør sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriets firecifrede kommunekode en entydig identifikation af den navngivne vej i den pågældende kommune. Der må kun findes én vejkode til hver navngiven vej i kommunen, og hver vejkode i kommunen må kun være knyttet til én navngiven vej.

Stk. 3. Vejkoder må ikke ændres. Hvis der fastsættes et nyt eller ændret vejnavn til en kommunes del af en navngiven vej, skal den oprindeligt tildelte vejkode bevares. Ændres vejnavnet for en del af en kommunes del af en navngivne vej, skal der alene tildeles en ny vejkode for det nye vejnavn.

Stk. 4. Sammenlægges to navngivne veje til én inden for kommunen, således at kun det ene vejnavn er tilbage, opretholdes vejkoden for dette vejnavn. Sammenlægges to navngivne veje til én inden for kommunen, således at begge vejnavne udgår og erstattes af et nyt, opretholdes den vejkode, hvortil der er knyttet flest adresser.

Tidspunkt for fastsættelse af vejnavn m.v.

§ 10. Vejnavne skal fastsættes så tidligt som muligt. I forbindelse med planlægning, udstykning eller byudvikling af et nyt område, skal fastsættelsen af vejnavne påbegyndes, når adressemyndigheden har den tilstrækkelige viden til foreløbigt at vurdere, hvilke navngivne veje der skal være i området, og disses vejnavnelinjer eller vejnavneområder.

Stk. 2. I perioden indtil vejnavnet er besluttet, identificeres den foreløbige navngivne vej ved hjælp af vejnavnelinje eller vejnavneområde, den tildelte vejkode, samt eventuelt af en midlertidig betegnelse, som bestemmes af adressemyndigheden.

Stk. 3. Adressemyndigheden bestemmer, fra hvilken dato den navngivne vej og det fastsatte vejnavn er gældende.

Kapitel 3

Supplerende bynavne

§ 11. Adressemyndigheden kan fastsætte supplerende bynavne, der indgår i alle de adresser, der er beliggende på det geografisk afgrænsede område, som det pågældende supplerende bynavn dækker, jf. stk. 5.

Stk. 2. Som supplerende bynavn kan anvendes et egentligt bynavn eller et andet lokalt stednavn, som f.eks. navnet på en bydel eller en ø. Supplerende bynavne skal fastsættes i overensstemmelse med den officielle danske retskrivning fastsat af Dansk Sprognævn eller Stednavneudvalgets fortegnelse over danske stednavne, hvis stednavnet er optaget heri. Forkortelser bør så vidt muligt undgås.

Stk. 3. Et supplerende bynavn kan sammensættes af indtil 34 tegn. Tegnene kan være store og små bogstaver i det danske alfabet (a-å), ä, é, ö, ü, cifrene 0-9, mellemrum, bindestreg, punktum og apostrof. Romertal, som består af store bogstaver, kan indgå i supplerende bynavne.

Stk. 4. Et supplerende bynavn skal fastsættes således, at det kan skelnes fra navnet på det pågældende postnummerområde (postdistrikt).

Stk. 5. Adressemyndigheden skal geografisk afgrænse området for det supplerende bynavn, således at det ligger inden for kommunegrænsen. Området kan udgøres af et eller flere arealer, som hver især kan indeholde huller. Området for et supplerende bynavn må ikke overlappe området for et andet supplerende bynavn.

Stk. 6. Adressemyndigheden bestemmer, fra hvilken dato det fastsatte supplerende bynavn er gældende.

Kapitel 4

Adresser

Adressebetegnelsen

§ 12. Ved fastsættelsen af adressen bestemmer adressemyndigheden, hvilket vejnavn og husnummer samt eventuel etagebetegnelse og eventuel dørbetegnelse, som skal indgå i adressebetegnelsen for at angive adgangsvejen frem til den bygning eller del af en bygning, jordstykke med videre, som adressen hører til. For hver adresse skal den samlede adressebetegnelse være entydig.

Stk. 2. Adressens vejnavn betegner den navngivne vej, som giver adgang til adressen. Er der flere muligheder, afgør adressemyndigheden under hensyn til vejretten samt øvrige faktiske forhold hvilken vej, der skal betragtes som adgangsgivende.

Stk. 3. Adressens husnummer betegner den udefra kommende adgang, dvs. indgangsdør eller lignende, til den bygning, som adressen ligger i. Giver indgangsdøren adgang til flere adresser, er husnummeret fælles for disse.

Stk. 4. Hører adressen til et teknisk anlæg eller lignende, betegner husnummeret adgangsvejen hertil, som om anlægget var en bygning. Hører adressen til et ubebygget areal, betegner husnummeret adgangsvejen ind på dette, dvs. indkørslen, lågen eller lignende.

Stk. 5. Hvis den udefra kommende adgang sker ad en udvendig trappekonstruktion, som er en del af bygningen, regnes trappens startpunkt i terræn som indgangsdør, hvortil husnummeret fastsættes. Hvis flere indgangsdøre, udvendige trapper eller lignende giver adgang til de samme adresser, fastsættes husnummeret, således at det angiver den vigtigste adgangsvej.

Stk. 6. Adressens etagebetegnelse og dørbetegnelse præciserer adgangsvejen frem til adressen inde i bygningen, dvs. hvilken etage adressen er beliggende på, og eventuelt hvilken dør adressen hører til på den pågældende etage.

Stk. 7. Hvis der kun er én adresse på den pågældende etage, kan dørbetegnelsen udelades. For enfamiliehuse, rækkehuse og lignende, hvortil der kun er fastsat én adresse, fastsættes der ikke etagebetegnelse eller dørbetegnelse.

Stk. 8. Ved adressens fastsættelse undersøger adressemyndigheden, om adressen er beliggende i det tilsigtede postnummer og det tilsigtede eventuelle område for et supplerende bynavn.

Adgangspunkt

§ 13. For hver adresse fastsætter adressemyndigheden et adgangspunkt, der repræsenterer beliggenheden af den udefra kommende adgangsvej, som husnummeret betegner, jf. § 12, stk. 3 eller 4. Er husnummeret fælles for flere adresser, placeres kun ét adgangspunkt.

Stk. 2. Adgangspunktet placeres ca. 3 meter inden for omridset af den bygning eller det jordstykke, som adressen hører til, jf. § 12, stk. 3 eller 4. Hvis der til bygningen eller jordstykket hører mere end ét adgangspunkt, bør disse placeres således, at de bedst muligt svarer til beliggenheden af de pågældende indgangsdøre eller lignende.

Stk. 3. Hører adressen til et fritstående teknisk anlæg, jf. § 35, placeres adgangspunktet bedst muligt, som om anlægget var en bygning.

Vejpunkt

§ 14. For hvert adgangspunkt fastsætter adressemyndigheden et vejpunkt.

Stk. 2. Vejpunktet placeres, så det repræsenterer det sted på den navngivne vej, der er adgangsgivende til adressen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved indkørsler placeres vejpunktet på det øvrige vejnet. For øer uden egentligt vejnet placeres vejpunktet ved adressens nærmeste anløbssted.

Tidspunkt for fastsættelse af adresser

§ 15. Vurderer adressemyndigheden efter §§ 26-35, at der skal fastsættes adresser, påbegyndes fastsættelsen af adresser så tidligt, som muligt, og i takt med, at adressemyndigheden har den tilstrækkelige viden til foreløbigt at vurdere, hvilke adresser med tilhørende adgangs- og vejpunkter, der skal fastsættes. Det kan eksempelvis være relevant at påbegynde fastsættelsen af adresser tidligt i forbindelse med udstykning, matrikulering, nybyggeri, ombygning og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse eller anlæg.

Stk. 2. En foreløbig adresse kan identificeres alene ved hjælp af det tilhørende adgangs- og vejpunkt, indtil det vejnavn, husnummer og eventuel etage- og dørbetegnelse, som skal indgå i adressen, er fastsat.

Stk. 3. Adressemyndigheden bestemmer, fra hvilken dato den fastsatte adresse skal være gældende.

Kapitel 5

Fastsættelse af husnumre, etage- og dørbetegnelser

Husnumre

§ 16. Adressemyndigheden fastsætter husnumre. Når adressemyndigheden skal fastsætte husnumre på statsveje og private veje skal dette ske under iagttagelse af adresselovens § 4, stk. 1, 2 og 4. Foreligger der for adressemyndigheden oplysning om, at en ejendom, en bygning eller et teknisk anlæg m.v. anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, skal fastsættelsen af husnumre ske under iagttagelse af adresselovens § 4, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Et husnummer består af indtil 4 tegn. Et husnummer består altid af et tal i intervallet fra 1 til 999, som eventuelt kan være suppleret af ét stort bogstav fra A til Z, uden mellemrum mellem tal og bogstav. Et eventuelt bogstav er en del af husnummeret. Husnumre med og uden bogstav er ligestillede. På grund af risikoen for forveksling må bogstaverne I, J, O og Q dog ikke benyttes i et nyt husnummer, eller når et husnummer ændres.

Stk. 3. I stigende rækkefølge regnes et husnummer uden bogstav lavere end den samme betegnelse med bogstav, hvorefter den alfabetiske rækkefølge anvendes, jf. dog § 18, stk. 5.

§ 17. Husnumre skal fastsættes således, at hvert husnummer kun forekommer én gang for den pågældende navngivne vej.

Stk. 2. Husnumre skal fastsættes i stigende rækkefølge langs vejen, idet ulige husnumre anvendes i venstre vejside set fra husnumrenes start, mens lige husnumre anvendes i højre vejside, jf. dog § 18. Er husnummereringen i det pågældende område allerede foretaget efter det omvendte princip, bør dette dog fortsat følges.

Stk. 3. Er en navngiven vej udformet med en eller flere forgreninger, anvendes bestemmelsen i stk. 2 således, at der med udgangspunkt i det primære vejstykke fastlægges en tænkt midterakse eller delelinje, ud fra hvilken de ulige og lige husnumre fordeles, jf. dog § 18.

Stk. 4. For blinde og ensrettede veje og lignende begynder den stigende husnummerrækkefølge i den ende af vejen, der er tilsluttet det øvrige vejnet, som er adgangsgivende til vejen. For øvrige veje bør den stigende husnummerrækkefølge begynde i den ende af vejen, der ligger tættest ved den pågældende bys midte, eller i den ende af vejen, der er tilsluttet den mest betydende del af det øvrige vejnet.

Stk. 5. Fastsættelsen af husnumre kan foretages med spring i rækkefølgen, således at der ved fremtidig bebyggelse, fortætning og lignende, langs den navngivne vej kan indpasses yderligere husnumre uden at ændre allerede fastsatte husnumre.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder, uanset om den navngivne vej, jf. § 4, stk. 5, berører mere end én kommune.

Stk. 7. For navngivne veje, som berører mere end én kommune, bør de pågældende adressemyndigheder aftale, hvilke intervaller af husnumre hver af kommunerne kan disponere over.

§ 18. Er jordstykker eller bebyggelse placeret således, at reglerne i § 17, stk. 2 og 3, efter adressemyndighedens skøn ikke er egnede til at opnå en systematisk og logisk husnummerering, kan husnumrene i det samlede område undtagelsesvis fastsættes i almindelig stigende rækkefølge, uden hensyn til lige eller ulige numre.

Stk. 2. Stk. 1 finder endvidere anvendelse for eksisterende bebyggelse, hvor husnumrene er fastsat i almindelig stigende rækkefølge, uden hensyn til lige eller ulige numre, hvis adressemyndigheden skønner, at der med de eksisterende husnumre i tilstrækkelig grad er opnået en systematisk og logisk husnummerering.

Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1 og 2, at den almindelige stigende husnummerering omfatter samtlige adresser på den navngivne vej, og at der træffes foranstaltninger for at minimere risikoen for misforståelser, eksempelvis ved hjælp af oversigts- eller henvisningsskilte, som angiver de anvendte husnummerintervaller og lignende.

Stk. 4. Gøres en vej blind, ensrettet eller lignende, efter husnumrene på vejen er fastsat, kan adressemyndigheden beslutte at fravige reglen i § 17, stk. 4, 1. pkt., således at den eksisterende husnummerering opretholdes, hvis dette efter adressemyndighedens skøn ikke strider imod hensynene i § 1, stk. 2.

Stk. 5. Finder adressemyndigheden, at særlige forhold taler for det, kan reglen i § 17, stk. 2, jf. § 16, stk. 3, fraviges, når de pågældende husnumre med og uden bogstav hører til samme bygning eller til tæt samhørende bygninger. Det er en forudsætning herfor, at der ved tydelig skiltning eller lignende træffes foranstaltninger for at minimere risikoen for misforståelser.

Stk. 6. I områder, hvor den eksisterende husnummerering er fastsat før den 7. maj 2018, kan reglerne i § 17, stk. 2, fraviges, hvis husnummereringen i området efter adressemyndighedens skøn er velfungerende, og det ikke strider imod hensynene i § 1, stk. 2. Det er en forudsætning herfor, at der ved tydelig skiltning eller lignende træffes foranstaltninger for at minimere risikoen for misforståelser.

Udvendige trapper og altangange

§ 19. Er en bygning udformet således, at en altangang, korridor eller lignende giver adgang til de øvre etager, mens der er direkte adgang fra terræn til enheder i stueetagen, fastsættes adresserne i stueetagen med særskilt husnummer for hver indgang. For de øvre etager fastsættes særskilt husnummer til de døre, opgange eller udvendige trapper, som giver adgang til de øvre etager, hvorefter etage- og dørbetegnelse fastsættes for hver enkelt enhed i overensstemmelse med §§ 20, 22 og 23.

Etagebetegnelse

§ 20. Som etagebetegnelse anvendes betegnelserne:

1) kl for kælderetagen,

2) st for stueetagen,

3) 1 for 1. sal eller 1. etage,

4) 2 for 2. sal eller 2. etage, og

5) 3 for 3. sal eller 3. etage og så videre.

Stk. 2. Stueetagen er den etage, hvor gulvet ligger i eller umiddelbart over terræn.

Stk. 3. I bygninger med flere kælderetager anvendes betegnelserne:

1) kl for den kælderetage, der ligger umiddelbart under stueetagen,

2) k2 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under kl, og

3) k3 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under k2 og så videre.

Stk. 4. For butikscentre, universiteter, professionshøjskoler, hospitaler og andre større bygningskomplekser kan der på skiltning og i anden kommunikation anvendes begreberne plan eller niveau som ligestillede med sal eller etage.

Stk. 5. For butikscentre, universiteter, professionshøjskoler, hospitaler og andre større bygningskomplekser, som anvendes til erhvervsformål eller institutioner, kan adressemyndigheden, uanset stk. 1-3 bestemme, at der alene anvendes etagebetegnelserne 1, 2, 3 og så videre, idet betegnelsen 1 anvendes for den nederste etage, uanset dennes placering i forhold til terræn. Betegnelserne 0 og -1, -2, -3 og så videre kan ikke anvendes som etagebetegnelse for adresser.

Skiltning af etagebetegnelse

§ 21. Skønner adressemyndigheden, at det i en bygning kan være vanskeligt at lokalisere, hvilken etage man befinder sig på, kan adressemyndigheden kræve, at ejeren et eller flere steder på det fælles adgangsareal på hver etage skal anbringe og vedligeholde et skilt eller lignende, som på en synlig og let forståelig måde viser den fastsatte etagebetegnelse.

Dørbetegnelse

§ 22. Medmindre adressemyndigheden, jf. § 23, bestemmer andet, fastsættes dørbetegnelsen med udgangspunkt i det fælles adgangsareal på den pågældende etage, dvs. det fælles indgangsparti, etageafsatsen, altangangen, korridoren eller lignende, som døren er placeret på.

Stk. 2. Er der kun én adresse på det fælles adgangsareal på etagen, kan dørbetegnelsen udelades, jf. dog § 23.

Stk. 3. Er der 2 eller 3 indgangsdøre på det fælles adgangsareal på etagen, anvendes sidebetegnelserne tv, th eller mf, som angiver dørens relative beliggenhed set fra ankomstretningen. I en trappeopgang anvendes retningen som set fra trappens øverste trin før etageafsatsen,

1) tv fastsættes for døren til venstre,

2) th fastsættes for døren til højre og

3) mf fastsættes for en eventuel tredje dør, mellem de to andre.

Stk. 4. Er der 4 eller flere indgangsdøre på det fælles adgangsareal på etagen, anvendes i stedet for sidebetegnelser dørnumre, som kan bestå af indtil 4 cifre. Startende med 1 tildeles dørene numre i stigende rækkefølge fra venstre mod højre side af etagen. Der må ikke indgå foranstillede nuller i dørnumre.

Stk. 5. Sker der ændringer i antallet af indgangsdøre, eksempelvis som følge af lejlighedssammenlægning eller lejlighedsopdeling, skal adressemyndigheden sikre, at alle indgangsdøre på det fælles adgangsareal er tildelt sidebetegnelse eller dørnummer, jf. stk. 1- 4.

§ 23. Efter forslag fra ejeren kan adressemyndigheden fastsætte en systematisk betegnelse af alle døre i bygningen eller en del heraf, i stedet for de i § 22, stk. 3 og 4, nævnte sidebetegnelser eller dørnumre.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan adressemyndigheden fastsætte en anden systematisk betegnelse af alle døre, end den ejeren har foreslået efter stk. 1, hvis adressemyndigheden skønner, at de foreslåede dørbetegnelser ikke er egnede til tydeligt at angive beliggenheden af de pågældende døre.

Stk. 3. En systematisk dørbetegnelse kan bestå af i alt højest 4 tegn. Tegnene kan være de små bogstaver fra a til z, cifrene 0-9 og bindestreg. Dog må der ikke indgå foranstillede nuller i dørbetegnelsen. For at undgå, at dørbetegnelsen forveksles med husnumre, bør bogstaver så vidt muligt optræde før tal.

Skiltning af dørbetegnelse

§ 24. Har adressemyndigheden fastsat en systematisk betegnelse af alle døre i en bygning efter § 23, skal ejeren på eller ved hver dør anbringe og vedligeholde et skilt eller lignende, som på en synlig måde viser den fastsatte dørbetegnelse.

Stk. 2. Skønner adressemyndigheden, at de fælles adgangsarealer i en bygning er udformet således, at det, eksempelvis for et redningsmandskab, vil være vanskeligt at lokalisere de pågældende døre alene ved hjælp af sidebetegnelse eller dørnummer, der er fastsat efter § 22, kan adressemyndigheden kræve en skiltning af disse efter reglerne i stk. 1.

Kapitel 6

Fastsættelse af adresser

§ 25. Når adressemyndigheden fastsætter adresser til ejendomme, bygninger eller tekniske anlæg, som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, skal det ske under iagttagelse af adresselovens § 7, stk. 3.

Generelle regler for, hvad der fastsættes adresser til

§ 26. For hvert jordstykke, som er bebygget, planlagt til bebyggelse eller udstykket med henblik på bebyggelse, skal adressemyndigheden fastsætte mindst én særskilt adresse efter reglerne i stk. 2-5.

Stk. 2. Ifølge adresselovens § 7, stk. 2, skal adressemyndigheden fastsætte én særskilt adresse til hver bolig. Ved bolig forstås en enhed, som i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er registreret til boligformål. Uanset 1. pkt. kan der fastsættes mere end én adresse til en bolig, hvis

1) en del af boligen anvendes til erhvervsformål og denne del har en selvstændig indgangsdør, eller

2) boligen har en betydelig størrelse og har en eller flere selvstændige indgangsdøre, som anvendes til vareindlevering, personaleindgang el.lign.

Stk. 3. Adressemyndigheden skal fastsætte mindst én særskilt adresse til hver ejerlejlighed.

Stk. 4. Adressemyndigheden kan endvidere fastsætte særskilte adresser til bygninger eller dele af bygninger udover de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, jf. dog §§ 28-34.

Stk. 5. Der kan endvidere fastsættes særskilte adresser til andre dele af bebyggede arealer eller anlæg, til arealer, som ifølge planlægning vil blive udstykket eller bebygget, samt til andre ubebyggede arealer eller anlæg, jf. dog §§ 35 og 36.

Stk. 6. Adressemyndigheden må ikke nedlægge en adresse, som udgør en særskilt adresse for bygninger, ejerlejligheder eller enheder registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Etagebygninger

§ 27. Udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 26, gælder for etagebygninger, at adressemyndigheden, hvis den skønner, at der er behov herfor, kan fastsætte en adresse, hvori der kun indgår vejnavn og husnummer, således at denne kan fungere som en generel benævnelse af adgangsvejen eksempelvis til en butiksenhed eller lignende i gadeplan, jf. § 30, stk. 5 og 6, eller til en anden bygning eller anlæg på jordstykket, hvortil der ikke fastsættes en særskilt adresse.

Kolonihaveområder

§ 28. I kolonihaveområder, som er omfattet af lov om kolonihaver, og hvor det er tilladt at opføre egentlig bebyggelse på den enkelte havelod, skal adressemyndigheden fastsætte særskilte adresser for hver havelod, samt for fællesfunktioner så som købmand, kiosk, fælleshus eller lignende. De fastsatte husnumre skal skiltes tydeligt ud for hver havelod og på fællesfunktioner.

Stk. 2. I kolonihaver, som er omfattet af lov om kolonihaver, og hvor det ikke er tilladt at opføre bebyggelse, bortset fra redskabsskur eller lignende, skal adressemyndigheden fastsætte mindst én adresse, der angiver hovedadgangen til området.

Stk. 3. I kolonihaveområder skal adressemyndigheden fastsætte vejnavne på én af følgende måder:

1) For hver enkelt intern vej eller sti i området fastsættes et vejnavn.

2) Områdets navn fastsættes som vejnavn for det samlede område.

3) Adresserne anvender vejnavnet for den vej, som giver adgang til området.

Stk. 4. Når vejnavn er fastsat efter stk. 3, nr. 1 eller 2, kan de enkelte husnumre fastsættes i almindelig, stigende rækkefølge uden hensyn til lige eller ulige numre, jf. § 18.

Feriecentre m.v.

§ 29. For ejendomme, der anvendes til kollektive ferieformål, feriecentre eller lignende, og som består af flere bygninger fordelt over et område med et eget, internt vej- eller stinet, gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 26, følgende særlige regler i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som udgør hovedadgangsvej til en feriebolig, til en produktionsenhed, jf. CVR-lovens § 4, eller til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. Vejnavne skal fastsættes på én af følgende måder:

1) For hver enkelt interne vej eller sti i området fastsættes et vejnavn.

2) Der fastsættes et enkelt vejnavn for det samlede område.

3) Adresserne anvender vejnavnet for den vej, som giver adgang til området.

Stk. 4. Når vejnavn er fastsat efter stk. 3, nr. 1 eller 2, kan de enkelte husnumre fastsættes i almindelig, stigende rækkefølge uden hensyn til lige eller ulige numre, jf. § 18.

Ejendomme, der anvendes af flere erhvervsvirksomheder

§ 30. For ejendomme, der anvendes af flere virksomheder, gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 26, følgende særlige regler i stk. 2-5. Ved »flere virksomheder« forstås i denne sammenhæng flere produktionsenheder (p-enheder), jf. CVR-lovens § 4, som ikke udøves af samme juridiske enhed (CVR-nr.), jf. CVR-lovens § 3, eller af juridiske enheder i samme koncern, jf. selskabslovens § 5, nr. 19.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som udgør hovedadgangsvej til en produktionsenhed eller til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. Giver en indgangsdør, jf. stk. 2, adgang til flere etager, fastsættes mindst én adresse pr. etage. Fastsættes kun én adresse på en etage, skal der ikke fastsættes dørbetegnelse.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for liberale erhverv, herunder frisør, dagpleje eller lignende, der udøves fra en bolig registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR), og som har en sådan form, at de sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig.

Stk. 5. Uanset stk. 2 kan adressemyndigheden bestemme, at der ikke skal fastsættes en særskilt adresse til indgangs-døre i særligt afgrænsede områder, hvortil adgangsvejen er begrænset og kontrolleret, som f.eks. forlystelsesparker.

Stk. 6. Uanset stk. 2 kan adressemyndigheden bestemme, at der ikke skal fastsættes særskilt adresse for indgangsdøre, som fra bygningens facade mod vej giver adgang til butiksenheder eller lignende, hvis der i facaden i forvejen findes en anden indgangs- eller opgangsdør, hvortil der er fastsat husnummer samt en eller flere adresser.

Stk. 7. Anvender adressemyndigheden reglen i stk. 6, skal der til den husnummererede indgangs- eller opgangsdør fastsættes en adresse, som alene består af vejnavn og husnummer, således at de pågældende butiksenheder kan anvende denne.

Butikscentre

§ 31. For ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til butikscenter eller lignende, gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 26, følgende særlige regler i stk. 2-4.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver af de indgangsdøre, der udgør hovedadgangsvejene til centeret eller til andre funktioner, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. For hver butiksenhed eller lignende, der er beliggende i butikscenteret, fastsættes der mindst én særskilt adresse.

Stk. 4. Adressemyndigheden kan bestemme, at adresserne i det samlede butikscenter fastsættes med etagebetegnelser efter de særlige regler i § 20, stk. 5. Adressemyndigheden kan endvidere bestemme, at en eksisterende, systematisk betegnelse for de enkelte butiksenheder eller lignende i butikscenteret anvendes som dørbetegnelse for adresserne, jf. bestemmelserne i §§ 23 og 24.

Hospitaler, universiteter, professionshøjskoler og lignende

§ 32. For hospitaler, universiteter, professionshøjskoler og lignende gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 26, følgende særlige regler i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, der udgør hovedadgangsvej til en produktionsenhed, jf. CVR-lovens § 4, til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, til en anden primær funktion, eller funktion som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. Giver den pågældende indgangsdør adgang til flere etager, fastsættes mindst én adresse pr. etage. Fastsættes der kun én adresse på en etage, skal der ikke fastsættes dørbetegnelse.

Øvrige institutioner m.v.

§ 33. For ejendomme, der anvendes af mere end én offentlig eller privat institution, gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 26, følgende særlige regler i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, når denne udgør hovedadgangsvejen til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller som udgør en produktionsenhed, jf. CVR-lovens § 4, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. Der skal fastsættes særskilt adresse til udendørs anlæg på ejendommen, som eksempelvis legepladser og idrætsanlæg, når disse ikke er placeret i umiddelbar tilknytning til en bygning, hvortil der er fastsat en adresse.

Havneområder og husbåde

§ 34. For havneområder, uanset om disse er i privat eller offentlig eje, gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 26, følgende særlige regler i stk. 2-4.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som udgør hovedadgangsvej til en produktionsenhed, jf. CVR-lovens § 4, eller til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller en funktion, som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. Giver den pågældende indgangsdør, jf. stk. 2, adgang til flere etager, fastsættes mindst én adresse pr. etage. Fastsættes der kun én adresse på en etage, skal der ikke fastsættes dørbetegnelse.

Stk. 4. Kan bestemte områder på havneområdet faktisk eller i medfør af planlægning eller anden regulering anvendes til husbåde, der anvendes til bolig- eller erhvervsformål, skal der fastsættes adresser i et antal, som sikrer, at der til hver husbåd hører en særskilt adresse. Adressen fastsættes således, at adgangspunktet er placeret på den faste kajkant, bolværk, anløbsbro eller lignende, hvorfra der er adgang til husbåden.

Tekniske anlæg

§ 35. Udover de generelle regler i § 26 skal der fastsættes særskilte adresser til større, fritstående tekniske anlæg, som eksempelvis vindmøller, antennemaster eller offentligt ejede toiletanlæg.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for hovedindgange til en togstation, busstation eller trinbræt og til indkørsler og publikumsadgange til parkeringsanlæg med offentlig adgang, som er en del af en bygning eller af en underjordisk konstruktion.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når det pågældende anlæg er beliggende i umiddelbar nærhed af og deler adgangsvej med en bygning, til hvilken der i forvejen er fastsat en adresse.

Ubebyggede områder m.v.

§ 36. Adressemyndigheden kan fastsætte særskilte adresser til andre ubebyggede arealer eller anlæg, som eksempelvis parker, grønne områder, legepladser, idrætsbaner, rastepladser, kirkegårde uden bygninger, seværdigheder, hvortil der er offentlig adgang, herunder parkeringsanlæg i tilknytning hertil.

Interimistisk bebyggelse m.v.

§ 37. I områder, som er præget af flere mindre bygninger, skure, telte og lignende af interimistisk karakter, og som faktisk anvendes til bopæl, kan adressemyndigheden som en praktisk foranstaltning, og under inddragelse af hensynene i § 1, stk. 2, fastsætte særskilte adresser.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte områder kan adresserne, i stedet for til den enkelte bygning og lignende, fastsættes til et antal pæle, som opstilles langs områdets adgangsveje.

Kapitel 7

Registreringer i Danmarks Adresseregister

Registrering af navngivne veje

§ 38. Adressemyndigheden registrerer i Danmarks Adresseregister alle navngivne veje i kommunen, jf. dog stk. 7.

Stk. 2. For hver navngiven vej registrerer adressemyndigheden vejnavn og vejadresseringsnavn, når disse er fastsat. Indeholder vejnavnet en forkortelse, som ikke siges, som den skrives, registreres desuden et udtalt vejnavn.

Stk. 3. For hver navngiven vej registrerer og opdaterer adressemyndigheden oplysninger om vejens geografiske placering i form af en vejnavnelinje eller et vejnavneområde, jf. § 7.

Stk. 4. Ved den navngivne vejs registrering tildeler Danmarks Adresseregister den navngivne vej en unik identifikationskode, som opretholdes i hele den navngivne vejs levetid.

Stk. 5. Ved den navngivne vejs registrering i en kommune tildeler Danmarks Adresseregister den navngivne vej en vejkode og tilknytter en kommunekode. Vejkoden skal vedligeholdes efter reglerne i § 9.

Stk. 6. Ved den navngivne vejs registrering tilknytter Danmarks Adresseregister, på basis af oplysninger fra Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), oplysningen om, hvilket postnummer eller hvilke postnumre vejnavnet berører.

Stk. 7. Er en del af eller hele den navngivne vej beliggende i et geografisk område, hvortil der er fastsat et supplerende bynavn, jf. § 11, stk. 1, tilknytter Danmarks Adresseregister, på basis af oplysninger fra Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), oplysning om det pågældende supplerende bynavn til registreringen af den navngivne vej.

Stk. 8. Berører en navngiven vej, jf. § 4, stk. 5, mere end én kommune, aftaler de berørte kommuner, hvilken kommunes adressemyndighed, der skal være ansvarlig for at foretage de registreringer, der er nævnt i stk. 2 og 3. Hver adressemyndighed kan registrere de husnummerintervaller, som står til kommunens disposition for den pågældende navngivne vej ifølge en aftale, der er indgået efter § 17, stk. 7.

Tidsfølgen for registrering af navngivne veje

§ 39. Ved fastsættelsen af et nyt vejnavn og ved ændringen af et eksisterende vejnavn, registrerer adressemyndigheden de i § 38, stk. 2 og 3, nævnte oplysninger i Danmarks Adresseregister, i takt med at oplysningerne foreligger og har et væsentligt, nyt indhold.

Stk. 2. I perioden, indtil de i § 38, stk. 2 og 3, nævnte oplysninger foreligger og er registreret, og der er truffet beslutning om datoen, hvor det nye vejnavn skal træde i kraft, skal registreringen have status som »foreløbig«. Indtil vejnavnet er fastsat, kan der, i stedet for dette, registreres en midlertidig betegnelse, som bestemmes af adressemyndigheden.

Stk. 3. Når de nødvendige oplysninger er registreret, og datoen for vejnavnets ikrafttræden er besluttet, registreres denne dato. På datoen for vejnavnets ikrafttræden vil registreringen få status som »gældende«, jf. dog § 41.

Stk. 4. Når det besluttes, at en navngiven vej skal udgå af kommunens bestand af navngivne veje, registreres vejen med status som »nedlagt« fra og med den dato, hvor ændringen skal træde i kraft.

Stk. 5. Adressemyndigheden skal udføre de i stk. 1-4 registreringer i Danmarks Adresseregister senest fem hverdage efter, at den pågældende oplysning foreligger.

Registrering af reserverede vejnavne

§ 40. Adressemyndigheden registrerer i Danmarks Adresseregister alle de vejnavne, som reserveres til senere brug, jf. § 8.

Stk. 2. For hvert vejnavn, der reserveres, registreres navn samt det geografiske område i kommunen, som vejnavnet ønskes reserveret for.

Karenstid mhp. retskrivningskontrol

§ 41. En navngiven vej kan først få status som »gældende«, når Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering gennem Danmarks Adresseregister er gjort bekendt med vejnavn og vejadresseringsnavn og ikke inden for fem hverdage har afvist vejnavnet eller vejadresseringsnavnet efter en retskrivningskontrol.

Registrering af supplerende bynavn

§ 42. Adressemyndigheden registrerer i Danmarks Adresseregister alle supplerende bynavne i kommunen. Danmarks Adresseregister overfører registreringen til Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), hvori de lagres.

Stk. 2. For hvert supplerende bynavn registreres navn og det geografiske område, som navnet skal gælde for, jf. § 11.

Tidpunkt for registrering af supplerende bynavne

§ 43. Registreringen af supplerende bynavne skal ske i umiddelbar forlængelse af, at det pågældende supplerende bynavn og dets geografiske afgrænsning er fastsat.

Registrering af adresser

§ 44. Adressemyndigheden registrerer alle adresser i kommunen i Danmarks Adresseregister.

Stk. 2. For hver adresse registrerer adressemyndigheden, hvilken navngiven vej adressen hører til, det fastsatte husnummer samt eventuel etagebetegnelse og eventuel dørbetegnelse.

Stk. 3. For hver adresse registrerer adressemyndigheden det adgangspunkt og vejpunkt, der er fastsat til adressen, jf. §§ 13 og 14. Er et adgangspunkt fælles for flere adresser, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt., registreres adgangspunkt og vejpunkt kun én gang.

Stk. 4. Har adressemyndigheden i et større bygningskompleks anvendt reglen i § 20, stk. 5, om etagebetegnelser fra 1 og opefter, registrerer adressemyndigheden for hver af de pågældende adresser, hvilke af etagerne, der efter § 20, stk. 3, udgør en kælderetage.

Stk. 5. Ved registreringen af et husnummer og en adresse tilknytter Danmarks Adresseregister en unik identifikationskode til husnummeret og en unik identifikationskode til adressen. Identifikationskoden opretholdes i hele husnummerets henholdsvis adressens levetid.

Stk. 6. Ved registreringen af adressens adgangspunkt tilknytter Danmarks Adresseregister, på basis af Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), oplysninger om det postnummer samt det eventuelle supplerende bynavn, der indgår i adressen.

Stk. 7. Ved registreringen af, hvilken navngiven vej adressen hører til, tilknytter Danmarks Adresseregister den navngivne vejs kommunekode og vejkode til adressen.

Stk. 8. Ved registreringen af adressens adgangspunkt tilknytter Danmarks Adresseregister, på basis af Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), oplysning om, hvilken kommune adressen er beliggende i.

Stk. 9. Ved registreringen af adressens adgangspunkt tilknytter Danmarks Adresseregister, på basis af Matriklen, oplysning om, hvilket jordstykke eller eventuelt foreløbige jordstykke adressen er beliggende på.

Stk. 10. Ved registreringen af adressens adgangspunkt tilknytter Danmarks Adresseregister, på basis af Bygnings- og Boligregistret (BBR) eller GeoDanmark, oplysning om, hvilken eventuelle bygning eller hvilket eventuelle teknisk anlæg adressen hører til.

Stk. 11. Ved registreringen af adressens adgangspunkt tilknytter Danmarks Adresseregister, på basis af Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), oplysninger om hvilket afstemningsområde, sogn, og menighedsrådsafstemningsområde, adressen er beliggende i.

Tidsfølgen for registrering af adresser

§ 45. Ved fastsættelsen af en ny adresse og ved ændring af en eksisterende adresse registrerer adressemyndigheden de i § 44, stk. 2-5, nævnte oplysninger i Danmarks Adresseregister, i takt med at oplysningerne foreligger og har et væsentligt, nyt indhold.

Stk. 2. I perioden indtil alle oplysninger om adressen foreligger og er registreret, og der er truffet beslutning om datoen, hvor den nye adresse skal træde i kraft, skal registreringen have status som »foreløbig«.

Stk. 3. Når de nødvendige oplysninger er registreret, og datoen for adressens ikrafttræden er besluttet, registreres denne dato. På datoen for adressens ikrafttræden vil registreringen få status som »gældende«.

Stk. 4. Foreligger alle de nødvendige oplysninger om adressen, og kan adressen træde i kraft øjeblikkeligt, kan registrering få status som »gældende« samtidig med, at adressen registreres.

Stk. 5. Når det besluttes, at en adresse skal udgå af kommunens bestand af adresser, registreres adressen med status som »nedlagt« fra og med den dato, hvor ændringen skal træde i kraft, jf. dog § 26, stk. 6.

Stk. 6. Adressemyndigheden skal udføre de i stk. 1-4 registreringer i Danmarks Adresseregister senest fem hverdage efter, at den pågældende oplysning foreligger.

Kapitel 8

Ændringer af betegnelser og rettelse af fejl i Danmarks Adresseregister

§ 46. Opstår der forhold, eller bliver adressemyndigheden opmærksom på forhold, som ændrer forudsætningerne for de betegnelser, der, jf. 12, stk. 1-8, indgår i adressen, skal adressemyndigheden foretage de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Bliver adressemyndigheden opmærksom på, at eksisterende vejnavne og adresser ikke er fastsat i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse, skal adressemyndigheden foretage de nødvendige ændringer, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Adressemyndigheden kan i relation til ældre vejnavne og adresser fravige stk. 2, hvis adressemyndigheden skønner, at de eksisterende vejnavne og adresser er velfungerende, og det ikke strider imod hensynene i § 1, stk. 2.

Stk. 4. Bliver adressemyndigheden opmærksom på, at de registreringer, der er foretaget i Danmarks Adresseregister, ikke er korrekte og opdaterede, skal adressemyndigheden gennemføre de nødvendige ændringer.

Kapitel 9

Ejeres oplysningspligt

§ 47. Ifølge adresselovens § 8, stk. 1, skal ejere af fast ejendom, når adressemyndigheden anmoder herom, meddele oplysninger til brug for fastsættelsen af vejnavne og adresser samt registrering heraf. Ejeren skal, i det omfang adressemyndigheden anmoder herom, dokumentere oplysningernes rigtighed.

Stk. 2. Dokumentation kan afhængigt af de konkrete omstændigheder eksempelvis være plantegninger over ejendommen og bygningers placering herpå samt placering af indgangsdøre og tegninger over indretning af bygninger og bygningers etageplaner.

Kapitel 10

Ikrafttræden

§ 48. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. maj 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 436 af 2. maj 2014 om vejnavne og adresser ophæves.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, den 13. april 2018

Søren Reeberg Nielsen

/ Line Theil Elikofer