Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under orlov - ej medhold

J. nr. 2017-6810-21982

En kvinde blev afskediget under forældreorlov. Som følge af virksomhedens økonomiske situation blev der afskediget syv medarbejdere svarende til omkring en tredjedel af det samlede antal medarbejdere. Kvinden var på afskedigelsestidspunktet den medarbejder, som fik den næsthøjeste timeløn, hvis man så bort fra vicedirektør og direktør. Virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af kvinden hverken helt eller delvist skete på grund af hendes afholdelse af forældreorlov. Virksomheden havde foretaget en konkret vurdering af de enkelte medarbejdere som grundlag for udvælgelsen af, hvem der skulle afskediges. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af, at kvinden var en af de medarbejdere, der bedst kunne undværes. Hun fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kvinde blev afskediget under forældreorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som senior projektleder.

Sagsfremstilling

Klager blev den 15. april 2015 ansat hos indklagede som senior projektleder. Hun er uddannet sociolog.

Klager skulle planmæssigt have begyndt graviditetsbetinget orlov den 2. februar 2016. Ifølge klagers oversigt af 3. marts 2016 arbejdede hun 159 timer i perioden fra den 2. februar 2016 til den 3. marts 2016. Hun fødte den 14. marts 2016.

Det fremgår af mail af 9. maj 2016 fra klager til indklagede, at klagers sidste dag på forældreorlov var den 2. januar 2017, og at hun derefter ville holde ferie og afvikle opsparet afspadsering frem til den 16. februar 2017. Som følge af uenighed mellem klager og indklagede om tidsforbruget af 159 arbejdstimer i perioden fra den 2. februar 2016 til den 3. marts 2016 aftalte parterne, at timetallet blev reduceret til 2,5 ugers afspadsering efter endt orlov og ferie.

Af indklagedes notat dateret den 14. november 2016 fremgår:

”INDSATS [indklagedes] ØKONOMI 2017

Udgangspunktet er, at økonomien i 2017 skal holde uanset om salgsmål i vores pipeline kun lige opfyldes. Det vil sige, at vi skal kunne overleve med en netto-omsætning på knap 10 mio.kr. Til sammenligning har vi en netto-omsætning på 13,35 mio. (2015) og 11,4 (2016).

Netto-omsætningen (omsætning minus eksterne omkostninger) udgøres af 7,9 mio.kr kendte ordrer, hvoraf 1,6 mio.kr er eksterne udgifter. Hertil kommer en forventet effekt på 700.000 kr. fra indsendte ansøgninger/tilbud, hvis vores chance-vurderinger holder stik. Vi har identificeret for 830.000 kr. ansøgninger /tilbud (vægtet for chance), som er besluttet til indsendelse. Og endelig er der for 2,6

mio.kr. behov for yderligere omsætning. I alt skal der altså hentes 4,16 mio.kr. nye projekter hjem, hvoraf 623.250 kr. forventes at være eksterne udgifter – dvs netto 3,5 mio.kr. Det er 1 mio.kr. mere end vi hentede hjem i 2016.

OVERORDNET INDSATS

Personaleudgifter nedsættes svarende til mindst 84 PMs/7 årsværk (3,5 forår + 3,5 efterår). Varsles pr 1/12 til effekt senest 1/1-2017, men helst pr 1/12-2016.

Nogle medarbejdere bliver bedt om at gå ned i tid. Også det strækker vores mulighed for fastholdelse.

Afhængigt af udfaldet af gennemførelsen af dette, og af bestyrelsens holdning til det, er det muligt, at der også vil falde nogle afskedigelser af især medarbejdere med lang opsigelse. Det sker for at sikre, at vi ved et eventuelt økonomisk nedbrud i 2017 - hvis vi ikke får opgaver nok i hus til at dække løn og udgifter - har haft rettidig omhu og dermed har mindsket konkursen.

Det vil også være en mulighed, at vi må udføre egentlige afskedigelser - men der er ikke planlagt nogle.

Der er mulighed for nyansættelser, som styrker vores team på nødvendige områder

Barselsreglerne ændres, så barsel udgør en mindre risiko for økonomien i 2017.

BARSELSREGLER

Vores sammensætning af staben medfører en stor risiko for store udgifter til barsel. Barsel var i 2016 med til at spolere en ellers fin udsigt til overskud, og i 2017 kan det ramme os endnu hårdere. Derfor må vi erkende, at vi i hvert fald indtil videre ikke har råd til de nuværende barselsregler.

…”

I indklagedes budget for 2017 udarbejdet den 20. november 2016 er der henvist til bl.a., at det forudsete resultat på -450.000 kr. for 2016 havde været et overskud, hvis indklagede ikke havde haft to medarbejdere på barselsorlov og to langtidssygemeldte medarbejdere.

Klager blev afskediget den 27. november 2016. Af opsigelsen fremgår bl.a.:

”Jeg beklager at måtte meddele dig, at du hermed afskediges fra din stilling som senior projektleder i [indklagede] med virkning fra udgangen af februar 2017.

Afskedigelsen er begrundet i den økonomiske situation i [indklagede], som har baggrund i, at vi ikke har fået de projekter og magtet at lave det salg, vi skulle, hvis vi skulle fastholde alle medarbejdere. For at sikre en fungerende sammensætning af staben har jeg valgt at afskedige medarbejdere med både høj og lav anciennitet, og

med forskellige erfaringsniveauer. Nogle væsentlige kriterier for udvælgelse af de, der afskediges, har været, om medarbejderne har udvist evner til at sælge/ansøge og om der naturligt er plads til medarbejderne i de projekter, vi har i 2017.

For god ordens skyld skal jeg fortælle dig, at du frem til fratrædelsen stadig er almindeligt ansat i [indklagede]. Det betyder blandt andet, at du har pligt til at møde op og arbejde frem til udløbet af opsigelsesperioden. Dette gælder naturligvis ikke i den selvvalgte orlovsperiode eller i den ferieperiode, du allerede har afsat. ”

Ud over klager blev der afskediget en anden senior projektleder, to projektledere og tre studentermedarbejdere.

Klagers faglige organisation og indklagede holdt efterfølgende møder med henblik på at finde en løsning på sagen. Da dette ikke lykkedes, indbragte klagers faglige organisation klagen for Ligebehandlingsnævnet den 5. april 2017.

Det fremgår af ansættelsesbrev af 6. januar 2017, at indklagede den 1. januar 2017 ansatte en projektleder i en tidsbegrænset stilling frem til den 30. juni 2017. Forud for ansættelsen havde medarbejderen været ansat i løntilskud hos indklagede.

Indklagede har under sagens behandling for nævnet fremlagt en mail af 23. november 2016 fra indklagedes direktør. Af mailen, der er sendt til indklagedes vicedirektør, fremgår en oversigt over vurderinger af medarbejderne. Af mailen fremgår:

”…

Er du enig i rækkefølgen? Det er ikke nødvendigvis den, vi skal afskedige efter, for ting som at de er dyre kan spille ind, eller at vi ikke har arbejde til dem. Men som overordnet vurdering?

…”

Indklagede har i oversigten anonymiseret medarbejdernes navne og nogle oplysninger under punktet ”Særlige forhold”. Af oversigten fremgår bl.a.:

Navn
Udførelse
Kan sælge
Kan lære
at sælge
Særlig ekspertise
Samlet
Særlige forhold
1
5
 
5
5
15
Kernemedarbejder
2
5
 
4
5
14
Kernemedarbejder
3
4
 
5
5
14
 
4
5
3
 
5
13
Kernemedarbejder
5
5
 
4
4
13
hvilket begrænser
6
3
5
 
5
13
Ikke altid grundig nok. Målrettet.
7
4
 
5
4
13
Leverer bare. Uforfærdet. Kan blive kernemedarbejder
8
4
 
5
2
11
Kan blive kernemedarbejder. Men stadig ung
9
4
 
3
3
10
Slider
10
3
 
2
4
9
Dyr
11
2
 
4
3
9
Eneste, der kan tage…
12
3
 
3
2
8
Dygtig. Men bruger det ikke nok.
13
3
 
3
1
7
Umoden. Vil have godt af at opleve et andet sted
14
(Klager)
2
 
3
1
6
Dyr. Ihærdig. Ikke altid samarbejdsvillig. Har lært lidt langsomt.
15
     
5
   
16
     
5
 
Uundværdig ift
17
     
5
 
Ingen mulighed for at undgå den udgift
Studenter
           
Praktikanter
           

Indklagede har endvidere fremlagt en oversigt over indklagedes lønudgifter til de enkelte medarbejdere. Det fremgår af oversigten, at klager var den medarbejder, som fik den næsthøjeste timeløn, hvis man ser bort fra lønudgift til indklagedes vicedirektør og direktør.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven.

Da klager blev afskediget under afvikling af forældreorlov, er der omvendt bevisbyrde i sagen. Denne bevisbyrde er skærpet, da indklagede umiddelbart inden afskedigelsen begrundede virksomhedens underskud i 2016 og dermed behovet for afskedigelser med, at barsel i 2016 var med til at spolere en ellers fin udsigt til overskud. Klager henviser til indklagedes notat af 14. november 2016. Klager henviser også til indklagedes bemærkning i notatet af 20. november 2016 om, at indklagede havde fået et overskud i 2016, hvis ikke indklagede havde haft to medarbejdere på barselsorlov og to langtidssygemeldte medarbejdere.

Med bemærkningen bebrejdede indklagede de to medarbejdere, som var på barselsorlov i 2016. De to medarbejdere blev afskediget den 27. november 2016.

Klager blev ansat som senior projektleder på borgerinddragelsesprojekter hos indklagede. Hendes arbejdsopgaver bestod indledningsvis af at være senior projektleder på et EU-projekt, udarbejdelse af strategi på kommunalområdet og salg af projekter omkring klimatilpasning til regioner og kommuner. Hun udviklede og producerede et nyt tidsskrift for indklagede, hun stod for et borgertopmøde, og hun planlagde en borgerinddragelseskonference.

Ved en medarbejderudviklingssamtale i juni 2015 aftalte klager og indklagedes direktør, at klager fremadrettet skulle bruge mere tid på den kommunale satsning og mindre tid på EU-projekter. Da en junior projektleder på EU-projektet i september 2015 sagde sin stilling op, var klager nødt til at bruge en større del af sin arbejdstid på EU-projektet. Hun blev samtidig tilknyttet et andet EU-projekt.

Da en region i december 2015 bad klager udarbejde en ansøgning om regionens udviklingsmidler til et projekt omkring klimatilpasning, havde hun en del overarbejde i januar og februar 2016. Hendes graviditetsbetingede orlov blev derfor ikke indledt den 2. februar 2016.

Indklagede valgte kort tid efter afskedigelsesrunden at ansætte en projektleder, som tidligere havde været ansat i et løntilskud hos dem.

Indklagede har ikke under klagers ansættelse tilkendegivet over for hende, at de havde særlige forventninger til hendes salgskompetencer, som hun ikke havde indfriet under ansættelsen. Klager havde derimod det indtryk, at hun havde et ligeligt salgsansvar i forhold til de øvrige senior projektledere, og at salgs- og marketingskonsulenten, der blev ansat samtidig med hende, var den medarbejder, som indklagede havde en særlig salgsforventning til.

Klager havde derudover vanskeligt ved at prioritere salgsarbejdet, da hun var pålagt et stort driftsarbejde forbundet med de to EU-projekter.

Indklagede har ikke dokumenteret, at klager havde dårligere salgskompetencer end de øvrige senior projektledere.

Indklagede har heller ikke under klagers ansættelse påtalt over for hende, at hun ikke var samarbejdsvillig og havde lært lidt langsomt. Dette blev heller ikke påtalt ved medarbejderudviklingssamtalen i juni 2015.

Klager blev i april 2015 ansat som senior projektleder med en løn på niveau med de øvrige senior projektledere, der var ansat på dette tidspunkt. Hun har derudover en større og mere relevant erfaring end de to projektledere, der på et senere tidspunkt blev forfremmet til senior projektledere.

Klagers løn var kun marginalt højere end lønnen, som de senior projektledere, der ikke blev afskediget, fik.

Det er i sig selv diskriminerende, at indklagede i opsigelsen henviser til kriteriet ”en naturlig plads i projekterne for 2017”. Klager var på orlov fra februar 2016 og frem, og hun havde derfor ikke mulighed for at indgå i arbejdet vedrørende de nye projekter. Hun kunne derved ikke få en ”naturlig plads” i projekterne.

Oversigten i indklagedes direktørs mail af 23. november 2016 er ikke anvendelig, idet den er anonymiseret. Derudover mangler der underliggende dokumentation for pointtildelingen.

Indklagede har oplyst, at de for at sikre den rette sammensætning i den tilbageværende stab valgte at afskedige to projektledere, to senior projektledere og tre studentermedhjælpere. Indklagede sammenlignede kun klager med tre ud af de øvrige fem senior projektledere, inden de valgte, at det var klager, der skulle afskediges. Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at klager var blandt de to senior projektledere, der bedst kunne undværes.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven.

De syv medarbejdere blev afskediget på grund af behov for nedskæringer hos indklagede. Knap en tredjedel af indklagedes medarbejdere blev herved afskediget.

Der var tale om en sparerunde, og det var nødvendigt at afskedige nogle af de dyreste medarbejdere. Klager var den næstdyreste senior projektleder, hvilket bidrog til beslutningen om at afskedige hende. Den dyreste medarbejder blev også afskediget.

Indklagede ønskede at fastholde de mest værdifulde medarbejdere og udvalgte derfor medarbejderne ud fra kriterierne ”udførelse”, ”salgsevner” og ”specialistviden”. Kriterierne fremgik også af opsigelserne. Kriterierne afspejler medarbejdernes indbyrdes position i forhold til virksomhedens behov.

Udvælgelsen af, hvilke medarbejdere som skulle afskediges, blev foretaget ud fra en helhedsvurdering.

Klager var den af de fire afskedigede projektledere, som havde mindst relevant erfaring og lavest anciennitet hos indklagede. Klager havde også en lav anciennitet og erfaring i forhold til de øvrige medarbejdere. Klager har ingen særlig specialistviden. Det var som følge heraf, at hun var en af de medarbejdere, der blev udvalgt til afskedigelse.

På afskedigelsestidspunktet havde klager halvandet års anciennitet hos indklagede. De tre andre afskedigede projektledere havde henholdsvis 12,5, 2 og 3 års anciennitet.

Klager havde under ansættelsessamtalerne givet indklagede det indtryk, at hun havde særlige kommercielle kompetencer. Dette bidrog til indklagedes beslutning om at ansætte hende i 2015. Indklagede måtte efterfølgende konstatere, at klager ikke bibragte indklagede særlige salgskompetencer. Hun performede ikke ukvalificeret, men hendes salgsevner kunne ikke trække opad i indklagedes helhedsvurdering af, hvilke medarbejdere som skulle udvælges til afskedigelse. Klager havde mere tid til salgsarbejde end de andre projektledere.

Indklagede fremlagde notatet af 14. november 2016 for medarbejderne, således at der var mulighed for at finde løsninger på uoverensstemmelser mellem medarbejdernes og ledelsens syn på situationen. Notatet var et oplæg til drøftelse. Medarbejderne stemte ikke for nogen af tiltagene, og ledelsen måtte derfor finde en løsning.

Indklagedes direktør har ikke i notaterne af 14. og 20. november 2016 bebrejdet medarbejderne, der var på barselsorlov i 2016. Barselsorlov er heller ikke i notaterne anført som eneste årsag til den økonomiske situation. Oplysningen var relevant i en fremlæggelse af indklagedes budget, og ledelsen kunne have fået kritik fra bestyrelsen, hvis oplysningen ikke fremgik. Det er derudover en normal praksis i de løbende forhandlinger om arbejdsvilkår på en arbejdsplads, at der bliver varslet forhandling af nye vilkår for barselsorlov. Som følge af en presset økonomi og usikkerhed om virksomhedens fremtid er det legitimt at foreslå besparelser på dette område.

Det er korrekt, at de to medarbejdere, som var på barselsorlov i 2016, blev afskediget. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der har fundet forskelsbehandling sted. De syv medarbejdere blev udvalgt til afskedigelse efter en samlet vurdering af deres kompetencer og ud fra indklagedes fremadrettede behov.

Af de 15 tilbageværende medarbejdere er mindst syv af medarbejderne i en alder, hvor det er muligt, at de får børn. Dette afspejler, at indklagede ikke lagde vægt på barselsorlov i udvælgelsen af, hvilke medarbejdere som skulle afskediges.

Medarbejderen, som indklagede ansatte i en tidsbegrænset stilling den 1. januar 2017, havde under sin ansættelse i løntilskud forsøgt at etablere et nyt projekt om et emne, som hun med baggrund i sine tidligere ansættelser havde en særlig kompetence til at opdyrke. I efteråret tilkendegav flere interessenter, at området var vigtigt og lovende, og at der var behov for, at indklagede fortsatte forsøget med at etablere et projekt. I december 2016 meddelte en udenlandsk institution, at de ønskede at betale indklagede for at gå videre med ansøgninger til støtte af projektet. Medarbejderen blev ansat til at varetage disse ansøgninger i en seks måneders ansættelsesperiode.

Klager har gjort gældende, at indklagede kun har sammenlignet klager med tre ud af fem senior projektledere. De to medarbejdere, som ifølge klager ikke er indgået i sammenligningen, er på indklagedes hjemmeside angivet med titlen ”senior projektleder”, men de pågældende medarbejdere er ikke lønmæssigt placeret hos indklagede som senior projektledere. De to medarbejdere overgår begge klager, hvad angår anciennitet, erfaring, specialkompetencer og gennemførte projekter hos indklagede.

Kriteriet om ”en naturlig plads i projekterne” fremgik af alle syv opsigelser. Nogle projektledere besad specialviden, og disse projektledere var nødvendige at have i indklagedes projekter. Det drejer sig om en biolog, en biotekniker og en filosof, som alle har en ”naturlig plads” i indklagedes store EU-projekter. De syv medarbejdere, som blev afskediget, heriblandt klager, besad ikke sådanne specifikke faglige kompetencer, som var nødvendige i forhold til indklagedes projektportefølje.

Indklagede har af hensyn til de pågældende medarbejdere valgt at anonymisere oversigten i mailen af 23. november 2016. Medarbejderne med numrene 15, 16, 17 var uundværlige it-medarbejdere til specifikke opgaver. Studenter og praktikanter blev ikke sammenlignet med de fastansatte medarbejdere.

Sammenligningen foregik derfor blandt gruppens 14 projektledere, som i listen har numrene 1-14. De fire afskedigede medarbejdere har i oversigten numrene 10, 12, 13 og 14. Klager scorede lavt.

Medarbejderen med nummer 11 blev ikke afskediget, idet pågældende havde en nødvendig rolle i et specifikt projekt. Denne medarbejder var hverken biolog eller senior projektleder.

Oversigten dokumenterer, at indklagede sammenlignede alle medarbejderne, og at denne sammenligning ikke faldt ud til klagers fordel. Indklagedes vicedirektør havde ikke bemærkninger til mailen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barsels- eller forældreorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager blev afskediget den 27. november 2016. Da afskedigelsen er sket under klagers forældreorlov, finder reglerne om omvendt bevisbyrde anvendelse.

Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist var begrundet i det forhold, at hun var på orlov.

Som følge af indklagedes økonomiske situation afskedigede indklagede syv medarbejdere svarende til omkring en tredjedel af det samlede antal medarbejdere. Ud over klager blev der afskediget en anden senior projektleder, to projektledere og tre studentermedhjælpere.

Klager var på afskedigelsestidspunktet den medarbejder, som fik den næsthøjeste timeløn, hvis man ser bort fra indklagedes vicedirektør og direktør.

På trods af indklagedes henvisning i notater af 14. og 20. november 2016 til de økonomiske konsekvenser forbundet med barselsorlov er det nævnets vurdering, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist skete på grund af hendes afholdelse af forældreorlov. Nævnet har herved foretaget en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om indklagedes økonomiske situation og den proces, der gik forud for beslutningen om at afskedige klager og 6 andre medarbejdere. Nævnet har i den forbindelse lagt særlig vægt på, at indklagede har foretaget en konkret vurdering af de enkelte medarbejdere som grundlag for udvælgelsen af, hvem der skulle afskediges. Nævnet bemærker herved, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at klager var en af de medarbejdere, som indklagede bedst kunne undvære.

Under disse omstændigheder kan det ikke føre til en anden vurdering, at de to medarbejdere, der var på barselsorlov i 2016, begge blev afskediget.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

<2017-6810-21982>