Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2017-6811-11549

En mand blev afvist af dørmanden ved indgangen til en bar. Manden anførte, at han blev nægtet adgang til baren på grund af sin etniske oprindelse og sin hudfarve. Baren oplyste, at manden blev nægtet adgang til baren som følge af sin adfærd. En afklaring af, om der ved afvisningen blev henvist til mandens race eller etniske oprindelse eller til hans adfærd, kunne kun ske ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev afvist ved indgangen til en bar.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager blev forskelsbehandlet på grund af race og/eller etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager har et udenlandsk klingende navn og har indgivet sin klage på engelsk. Klager ankom til den indklagede bar den 11. februar 2017 omkring kl. 04:30. Han blev afvist ved indgangen til baren.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 15. februar 2017.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Ved indgangen til baren viste klager sit id-kort. Klager har en mørk hudfarve. Dørmanden nægtede klager og en anden mand med mørkere hudfarve end klagede adgang, uden at afvisningen blev begrundet.

Efterfølgende opholdt klager sig i nærheden af baren og kunne konstatere, at en dansk mand efterfølgende fik adgang til baren. Denne gæst snakkede dansk og havde lys hudfarve.

Dørmanden tillod alle andre gæster, der talte flydende dansk, adgang til baren.

Klager og den anden afviste mand spurgte, om det var barens politik alene at tillade dansktalende gæster med lys hudfarve adgang til baren, og hvorfor de selv var blevet afvist. Han spurgte, om det var på grund af deres hudfarve eller sprog. De kunne imidlertid ikke få et svar eller en begrundelse.

Dørmændene havde et hårdt, aggressivt og krænkende sprog og sagde, at det kun var klager og den anden mand, der ikke kunne komme ind på baren, og at de skulle forlade området.

Afslutningsvis oplyste klager, at der var tale om uretfærdig behandling og diskrimination, at det var ulovligt, samt at han ville klage over baren. Hertil svarede dørmændene, at klager kunne gøre som han ville, og at han skulle forlade stedet.

Indklagedes beskrivelse for nævnet af forløbet er efter klagers hukommelse helt forkert. Indklagede bebrejder klager fremfor at acceptere deres egen fejl og dårlige opførsel.

Klager er en fredelig indbygger i Danmark. Han har aldrig været involveret i nogen aktivitet mod staten eller den offentlige orden eller sundhed.

Klager talte venligt til sikkerhedspersonalet. Den næste dag talte han endvidere med indklagedes bestyrer, som han forsøgte at rette sin klage mod, så baren kunne forbedre sin service. Her oplyste bestyreren også, at klager kunne gøre, som han ville.

Vagt- og sikkerhedspersonalets opførsel ved indgangen til baren denne aften var ulovlig, uetisk, hård, diskriminerende og ikke udtryk for lige behandling. Ingen skal udsættes for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Der er tale om en bar med stor diversitet både for så vidt angår ansatte og klientel.

Vagt- og sikkerhedsselskabet, der varetager barens vagtopgaver, har oplyst, at vagterne ikke afviste klager på grund af hans etniske oprindelse men derimod på grund af hans aggressive adfærd. Klager fik en begrundelse for, hvorfor han ikke fik adgang.

Bestyreren hos indklagede havde den pågældende aften kontakt med klager. Bestyreren havde ikke været til stede, da dørmændene afviste klager men kunne konstatere, at klager på tidspunktet for samtalen udviste en meget aggressiv adfærd. Bestyreren forsøgte at få klager til at falde ned, men det var desværre ikke muligt.

En afvisning i sig selv bør ikke give anledning til aggressiv adfærd men derimod tages til efterretning. Det er således ikke utænkeligt, at klagers adfærd ved ankomst til baren var som forklaret af vagt- og sikkerhedsselskabet.

Indklagede har stor tiltro til, at vagt- og sikkerhedsselskabet udfører deres job i overensstemmelse med indklagedes værdier herunder et ønske om at udvise stor diversitet. Indklagede tilslutter sig derfor forklaringen modtaget fra vagt- og sikkerhedsselskabet om, at klager blev afvist på grund af sin adfærd, og at han fik denne begrundelse.

Henset til, at der alene er tale om påstand mod påstand, og der umiddelbart ikke findes nogen uvildig, der kan bekræfte, hvad der skete den pågældende aften, er sagen ikke egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, hvorfor sagen skal afvises.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse.

Det er ubestridt, at klager blev afvist ved indgangen til den indklagede bar.

Klager har anført, at han blev nægtet adgang til baren på grund af sin etniske oprindelse og sin hudfarve. Klager har et udenlandsk klingende navn og mørk hudfarve. Han udtrykker sig på engelsk.

Indklagede har heroverfor oplyst, at klager blev nægtet adgang til baren som følge af sin adfærd.

Afklaring af, om klager blev nægtet adgang til baren på grund af race eller etnisk oprindelse eller på grund af sin adfærd, kan herefter kun ske ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

§ 8, nævnets afvisning af klagen

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov om etnisk ligebehandling

§ 2, om lovens anvendelsesområde

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

§ 7, om bevisbyrde

<2017-6811-11549>