Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32013R1306
 
32013R1307
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2 Fælles bestemmelser for direkte betalinger
Kapitel 3 Grundbetaling
Kapitel 4 Anmeldelse og udnyttelse af betalingsrettigheder
Kapitel 5 Grøn støtte
Kapitel 6 Unge landbrugere
Kapitel 7 Ø-støtte
Kapitel 8 Kontrol
Kapitel 9 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Bilag 1 Oversigt over pollen- og nektarrige plantearter der kan anvendes til etablering af bestøverbrak jf. § 15, stk. 1, nr. 3
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.1)

I medfør af § 1, stk. 1-5, § 1 a, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder direkte betalinger til landbrugere indenfor rammerne af den fælles landbrugspolitik og omfatter følgende arealbaserede støtteordninger:

1) Grundbetaling til landbrugere på baggrund af betalingsrettigheder (Grundbetalingsordningen), jf. artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

2) Betaling til landbrugere i forhold til de forordningsbestemte krav om flere afgrødekategorier, miljøfokusområder og opretholdelse af permanente græsarealer til gavn for klimaet og miljøet (Grøn støtte), jf. artikel 43, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

3) Ordning om årlig betaling til unge landbrugere (Støtte til unge landbrugere), jf. artikel 50, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

4) Ordning om årlig betaling til landbrugere, hvis bedrifter helt eller delvist ligger i områder med naturlige begrænsninger (Ø-støtte), jf. artikel 48, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Landbrugsparcel: Et sammenhængende areal, der inden for en markblok, der indgår i samme afgrødegruppe eller samme kombination af afgrødegrupper under henholdsvis arealbaseret direkte betaling og Landdistriktsprogrammet, og som indgår i samme ansøgers bedrift. Dog betragtes følgende som en særskilt landbrugsparcel:

a) Arealer med permanent græs eller lavskov, der er omfattet af ansøgningen om støtte efter grundbetalingsordningen.

b) Arealer med permanent græs, herunder arealer udpeget som miljømæssigt sårbare, omfattet af ansøgning om grøn støtte.

c) Arealer, anmeldt med en specifik afgrøde, jf. artikel 44, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, i ansøgning om grøn støtte.

d) Arealer, anmeldt som miljøfokusområder, jf. artikel 46, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, i ansøgning om grøn støtte.

2) Omdriftsareal: Arealer, defineret som agerjord i artikel 4, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.

3) Lavskov: Etablerede beplantninger med træarter inden for følgende slægter: hassel (Corylus spp.), løn (Acer spp.), ask (Fraxinus spp.), avnbøg (Carpinus spp.), birk (Betula spp.), el (Alnus spp.), eg (Quercus spp.), elm (Ulmus spp.), pil (Salix spp.) og poppel (Populus spp.).

4) Permanente græsarealer: Arealer, der har haft græs- og andet grøntfoder som plantedække i fem år eller mere, og som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden 1. juni til 15. september.

5) Braklagte arealer: Landbrugsarealer uden produktion af afgrøder eller afgræsning, som holdes i en stand, der gør dem egnede til afgræsning eller dyrkning.

6) Afgrødekategori: Afgrøder inden for samme botaniske slægt betragtes som én afgrødekategori, medmindre der er tale om arter af natskygge-, græskar- eller korsblomstfamilien. Derudover betragtes vår- og vinterafgrøder som forskellige afgrødekategorier. Græs og andet grøntfoder samt brak er to selvstændige afgrødekategorier. Blandinger af afgrøder betragtes som en selvstændig afgrødekategori, som kaldes blandinger. Dette gælder dog ikke blandinger, der indeholder græs eller andet grøntfoder.

7) Bræmmer: Erosionshæmmende striber (randzoner), herunder 2-meter bræmmer, som pr. den 31. december 2017 fremgår af Landbrugsstyrelsens korttema over 2-meter bræmmer i Internet Markkort, og markbræmmer, jf. artikel 45, stk. 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014.

8) Markblok: Som defineret i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

9) Blomsterbrak: En blanding, der pr. m² består af mindst to forskellige frø- og nektarproducerende plantearter. Blandingen må ikke alene bestå af korn, raps eller majs eller en blanding af disse.

10) Bestøverbrak: En blanding, der pr. m² består af mindst 3 forskellige plantearter som nævnt i bilag 1.

Kapitel 2

Fælles bestemmelser for direkte betalinger

Ansøgning

§ 3. En landbruger, der søger støtte efter denne bekendtgørelse, skal hvert år indsende en ansøgning til Landbrugsstyrelsen. Ansøgningen skal indgives på et særligt skema, fællesskema, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Rådighed

§ 4. Arealer, der indgår i en ansøgning om direkte betalinger, skal være til rådighed for ansøgeren på den ansøgningsfrist, der er anført i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Minimumskrav

§ 5. Der ydes kun støtte efter denne bekendtgørelse, hvis det støtteberettigede areal udgør mindst 2,00 ha, jf. artikel 10, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

Stk. 2. For landbrugere, der modtager mindst 300 EUR i slagtepræmier, kan der dog ydes støtte efter grundbetalingsordningen for et areal på mindre end 2,00 ha, jf. artikel 10, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

Nedsættelse af betalinger

§ 6. Grundbetaling, der for en støttemodtager i et støtteår overstiger 150.000 EUR, nedsættes med 5,00 procent, jf. artikel 11, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

Overdragelse af bedrift

§ 7. Hvis en bedrift overdrages i sin helhed, inden de ansøgte direkte betalinger er udbetalt, vil betalingerne uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrageren ved en transport overfører retten til betalingerne til erhververen.

Stk. 2. Da støtten udbetales på baggrund af overdragers ansøgning, er overdrager ansvarlig for, at støttebetingelserne er overholdt.

Kapitel 3

Grundbetaling

Støtteberettigede arealer

§ 8. Landbrugsarealer, der søges grundbetaling til, skal under normale vejrforhold kunne dyrkes og høstes i perioden 15. maj til 15. september, jf. dog § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal der på arealer med græs, brak og permanente afgrøder årligt foregå en landbrugsaktivitet inden for de perioder, der fremgår af §§ 14-21. Tiltag etableret i medfør af § 22, stk. 1, er dog undtaget krav om landbrugsaktivitet.

§ 9. Et areal, som ikke er omfattet af definitionen af støtteberettiget ha, jf. artikel 32, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, og som der søges grundbetaling til, kan anerkendes som støtteberettiget efter bestemmelserne i artikel 32, stk. 2, litra b, i samme forordning, hvis arealet er omfattet af foranstaltninger som led i gennemførelsen af følgende:

1) Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – Natura 2000).

2) Vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger).

3) Fugledirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle – Natura 2000).

4) Landdistriktsprogrammerne, hvis foranstaltningen omhandler

a) tilsagn om skovtilplantning, hvor tilsagnsforpligtelserne fortsat er gældende, eller

b) tilsagn med miljøvenligt landbrug som formål, hvor tilsagnsforpligtelserne fortsat er gældende.

Stk. 2. Det er en forudsætning for at være omfattet af stk. 1, at ansøger har angivet arealet som støtteberettiget, jf. stk. 1 i fællesskemaet, senest på datoen for ændring af fællesskemaet, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Stk. 3. Uanset stk. 2, kan et areal, der ikke er angivet som et støtteberettiget areal i fællesskemaet, jf. stk. 1, anerkendes som et støtteberettiget areal til direkte arealstøtte, hvis

1) arbejde omfattet af en foranstaltning efter stk. 1 er iværksat på arealet efter datoen for ændring af Fælleskema, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema og

2) ansøger eller den ansvarlige for foranstaltningens gennemførelse har informeret Landbrugsstyrelsen om iværksættelsen af foranstaltningen, inden arbejdet på arealet er påbegyndt.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for arealer omfattet af stk. 1, der tilplantes eller tilsås med skov efter høst af hovedafgrøden.

Stk. 5. Kravet om en årlig landbrugsaktivitet, jf. § 8, gælder ikke i det omfang, arealets beskaffenhed forhindrer dette som følge af forpligtigelserne, der er nævnt i stk. 1.

§ 10. En landbrugsparcel, hvortil der søges grundbetaling, skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha. Et areal betragtes som sammenhængende, hvis der mellem dele af arealet inden for den samme markblok er en støtteberettiget passage på mindst fire meters bredde.

Stk. 2. Kravet i stk. 1 om et mindsteareal på 0,30 ha gælder ikke arealer i lukkede væksthuse.

§ 11. På omdriftsarealer, herunder braklagte arealer, må der pr. ha højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden. Tilsvarende må der på arealer med lavskov og arealer med permanente afgrøder pr. ha højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden ud over den afgrøde, der er på arealet.

§ 12. Arealer med klynger af træer og buske er ikke støtteberettigede. Ved klynger forstås her grupper af træer og buske på over 1 meter i højden, hvor trækronerne eller buskene når sammen på et areal over 100 m².

§ 13. Et areal, hvorpå der har været skov eller ikke-støtteberettigede permanente afgrøder, kan kun danne grundlag for udbetaling af grundbetaling, hvis rødderne er fjernet inden begyndelsen af det kalenderår, der søges grundbetaling til arealet, og arealet fremstår som dyrkbar landbrugsjord, således at mekanisk jordbehandling af arealet kan ske.

Aktivitetskrav for arealer med permanent græs og græs i omdrift

§ 14. Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst én gang årligt inden for perioden 1. juni til 15. september.

Stk. 2. Slåningskravet skal være opfyldt for hele arealet. Områder på marken større end 100 m², der ikke er slået i ovennævnte periode, eller der ikke kan slås som følge af manglende plantedække, er ikke støtteberettigede.

Stk. 3. Slåning kan på permanente græsarealer og græs i omdrift erstattes af afgræsning inden for samme periode, som nævnt i stk. 1. Afgræsningen skal udføres på en sådan måde, at mere end 50 procent af plantedækket fremstår afgræsset og under 40 cm højt 15. september. Delarealer under 100 m² med en plantedækkehøjde på over 40 cm kan godkendes. Områder på marken større end 100 m², der ikke fremstår anvendt til afgræsning 15. september, er ikke støtteberettigede.

Stk. 4. På arealer, der traditionelt er blevet afvandet ved brug af grøblerender på op til to meters bredde, anses grøblerenderne som en del af det samlede støtteberettigede areal, når de dele af arealet, som ikke udgøres af grøblerenderne, overholder betingelserne i stk. 1-3.

Aktivitetskrav for braklagte arealer

§ 15. Et braklagt areal skal forblive uden produktion, herunder afgræsning, i det kalenderår, hvor arealet er anmeldt som brak. På arealet skal der årligt udføres mindst én landbrugsaktivitet, som skal være én af følgende aktiviteter:

1) Forårsslåning minimum én gang årligt i perioden 1. april til 30. april.

2) Sommerslåning minimum én gang årligt i perioden 1. august til 15. september.

3) Mekanisk jordbehandling og etablering af enten blomsterbrak, jf. § 2, stk. 1, nr. 9, eller bestøverbrak, jf. § 2, stk. 1, nr. 10. Jordbehandling og udsåning skal ske senest den 30 april. Den udsåede blomsterblanding skal udgøre mindst 50 % af plantedækket på arealet.

Stk. 2. Plantemateriale må ikke fjernes fra marken efter slåning, jf. stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 3. Der gælder intet krav om slåning på braklagte arealer, hvor der etableres en vinterafgrøde, jf. § 17, eller på vildt- og bivenlige tiltag, jf. § 22.

Stk. 4. Der må ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler på braklagte arealer.

Stk. 5. Der må dog anvendes plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige arter eller aggressive ukrudtsarter, som fx flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler. Dette gælder ikke for brakarealer, som anvendes som miljøfokusområder, jf. § 37, stk. 1, nr. 2 og 3.

§ 16. Plantedækket på braklagte arealer må ikke slås i perioden 1. maj til 31. juli, medmindre

1) arealet er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter reglerne for certificering af frø og sædekorn, og avleren har anmodet om slåning for at undgå fremmed bestøvning fra plantedækket på de braklagte arealer af de frø eller sædekorn, der ønskes certificeres,

2) der foretages selektiv slåning i forbindelse med bekæmpelse af hejrearter, giftige arter eller aggressive ukrudtsarter, som fx flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler, eller

3) der er etableret vildt- og bivenlige tiltag, jf. § 22, på arealet.

Stk. 2. Plantemateriale må ikke fjernes fra marken efter slåning, jf. stk. 1, nr. 1 og 2.

Krav ved etablering af vinterafgrøde på brakarealer

§ 17. Forud for etableringen af vinterafgrøder må plantedækket på det braklagte areal nedvisnes fra 1. juli. Der må foretages jordbehandling, såning og gødskning samt anvendes jordforbedringsmidler og plantebeskyttelsesmidler fra 1. august. Jordbehandling skal være gennemført senest 15. september.

Krav ved etablering af vårafgrøde på brakarealer

§ 18. På braklagte arealer kan der med henblik på etablering af en vårafgrøde det kommende år foretages jordbehandling indenfor de perioder og på de jordtyper, der fremgår af den til en hver tid gældende bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag for den pågældende planperiode.

Aktivitetskrav for arealer med flerårige afgrøder

§ 19. Hvis et areal ved ansøgningsårets begyndelse fremstår med en allerede etableret produktionsafgrøde, som ikke høstes i ansøgningsåret, skal arealet vedligeholdes, så hovedafgrøden ikke hæmmes væsentligt af ukrudt.

Aktivitetskrav for permanente afgrøder

§ 20. Arealer, der dyrkes med støtteberettigede permanente afgrøder, skal årligt vedligeholdes i en god plantagemæssig stand, der sikrer, at hovedafgrøden ikke hæmmes væsentligt af ukrudt, og at opvækst af buskads fjernes fra afgrøderækkerne.

Aktivitetskrav for lavskov

§ 21. Lavskov skal stævnes mindst hvert tiende år. Etableringsåret medregnes i den tiårige omdriftsperiode.

Stk. 2. Lavskov skal vedligeholdes i overensstemmelse med § 20.

Stk. 3. Beplantninger med lavskov skal til enhver tid bestå af mindst 8.000 plantede træer pr. ha af de i § 2, stk. 1, nr. 3 nævnte slægter. For beplantninger af poppelarter i renkultur skal plantetætheden til enhver tid bestå af mindst 1.000 plantede træer pr. ha. Højst 20 procent af arealet må udgøres af ubefæstede arbejdsarealer.

Stk. 4. Lavskov skal plantes i en bredde på minimum 7,5 meter.

Stk. 5. Lavskovarealet skal hvert år indtil stævning anmeldes i fællesskemaet, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Stk. 6. Arealer med lavskov, som ikke overholder bestemmelserne i stk. 1-4, betragtes som almindelig skov.

Vildt- og bivenlige tiltag

§ 22. På arealer i omdrift kan der hele året etableres vildt- og bivenlige tiltag i form af insektvolde, vildtstriber, barjordsstriber og lærkepletter.

Stk. 2. Et eller flere sammenhængende tiltag i henhold til stk. 1 må højst have en bredde på 10 meter.

Stk. 3. Der skal være en afstand på mindst 10 meter imellem tiltag, jf. stk.1.

Stk. 4. Tiltag omfattet af stk. 1 må højst udgøre 10 procent af markens samlede areal.

Stk. 5. Tiltag efter stk. 1 skal holdes fri for tilgroning med vedplanter.

Stk. 6. Tiltag omfattet af stk. 1 må på braklagte arealer ikke etableres med majs i renbestand eller kornafgrøder i renbestand.

Stk. 7. På barjordsstriber, jf. stk. 1, kan plantedækket undlades i en bredde på højst 3 meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt beskyttede fortidsminder, fx gravhøje, der er beskyttet i medfør af museumsloven.

Stk. 8. Barjordsstriber kan dog etableres mellem afgrøden og et af de øvrige tiltag efter stk. 1, når barjordsstriben er placeret i tilknytning til et markskel.

Kapitel 4

Anmeldelse og udnyttelse af betalingsrettigheder

§ 23. En betalingsrettighed giver ret til støtte efter grundbetalingsordningen, jf. § 1, stk. 1 nr. 1, til en støtteberettiget ha, jf. artikel 32, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. Betalingsrettighedens værdi er et fastsat beløb, og støtten beregnes på baggrund af de betalingsrettigheder, som landbrugeren har aktiveret.

Stk. 2. Værdien af betalingsrettighederne beregnes med udgangspunkt i betalingsrettighedernes værdi i 2015 sammenholdt med den beregnede gennemsnitsværdi for 2019.

Stk. 3. I årene 2015 til 2019 forhøjes værdien, jf. stk. 2, af de betalingsrettigheder, hvis værdi i 2015 er under 90 procent af gennemsnitsværdien i 2019, med en tredjedel af denne forskel. Betalingsrettigheder, hvis værdi i 2015 er højere end gennemsnitsværdien i 2019, nedsættes med det samlede beløb, der er nødvendigt for at forhøje betalingsrettigheder med værdi under 90 procent af gennemsnitsværdien i 2019. Nedsættelsen sker forholdsmæssigt med samme procentsats og en lige stor andel i hvert af årene.

§ 24. De betalingsrettigheder, som på datoen for ansøgnings- eller ændringsfristen, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, er registreret på ansøgers CVR- eller CPR-nummer i Landbrugsstyrelsen, betragtes som anmeldt i det omfang, de er anmeldt sammen med et tilsvarende støtteberettiget areal.

Stk. 2. En landbruger kan i fællesskemaet, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, angive hvilke betalingsrettigheder, der skal anvendes først ved beregning af grundbetaling.

Stk. 3. Hvis en landbruger ikke benytter sig af muligheden i stk. 2, bliver betalingsrettigheder med den højeste værdi pr. ha anvendt først. Hvis flere betalingsrettigheder har samme værdi pr. ha, udnyttes først hele betalingsrettigheder. Derefter udnyttes dele af betalingsrettigheder efter størrelse i ha.

Inddragelse af uudnyttede betalingsrettigheder

§ 25. Hvis en landbruger to år i træk har uudnyttede betalingsrettigheder, inddrages et tilsvarende antal betalingsrettigheder. Inddragelsen omfatter det antal betalingsrettigheder, som er uudnyttede i begge år. Betalingsrettigheder med den mindste værdi pr. ha inddrages først. Hvis flere betalingsrettigheder har samme værdi pr. ha, inddrages først dele af betalingsrettigheder med den mindste størrelse i ha.

Stk. 2. En landbruger med overskud af betalingsrettigheder kan i fællesskemaet angive, at ejede betalingsrettigheder skal inddrages før forpagtede betalingsrettigheder, når betalingsrettighederne har samme værdi pr. ha.

Krav til erhverver af betalingsrettigheder

§ 26. Erhverver af betalingsrettigheder skal være aktiv landbruger, jf. artikel 34, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. Erhverver skal opfylde kravet på overdragelsestidspunktet eller senest ved udløbet af den ansøgningsfrist, der er fastsat i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Stk. 2. Erhverver skal indsende fællesskemaet for ansøgningsåret, hvis overdragelsen af betalingsrettigheder sker efter ansøgningsfristen, men senest ved udløbet af den ændringsfrist, der er fastsat i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Erhverver skal i det indsendte fællesskema enten søge om grundbetaling til minimum 2 ha støtteberettiget areal eller tilmelde sig slagtepræmieordningen og modtage slagtepræmier for mindst 300 EUR i ansøgningsåret.

Overdragelse af betalingsrettigheder

§ 27. Overdragelse af betalingsrettigheder skal meddeles Landbrugsstyrelsen via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Ved overdragelse af betalingsrettigheder skal overdrager indsende meddelelsen til Landbrugsstyrelsen.

Stk. 2. For at få virkning for det aktuelle ansøgningsår skal indsendelse ske senest ved udløbet af den ansøgningsfrist, der er fastsat i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Hvis erhverver har indsendt et fællesskema for det aktuelle ansøgningsår, skal meddelelse om overdragelse af betalingsrettigheder modtages inden udløbet af den ændringsfrist, der er fastsat i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Afkortning af en midlertidig overdragelse af betalingsrettigheder

§ 28. Ved afkortning af perioden for en midlertidig overdragelse af betalingsrettighedfer, som Landbrugsstyrelsen tidligere har modtaget meddelelse om, skal erhverver indsende meddelelse. Indsendelsen skal ske efter bestemmelserne i § 27, stk. 1-3.

Fuldmagt til overdragelse af betalingsrettigheder

§ 29. Et konkursbo eller dødsbo kan give en fuldmagt til en fysisk eller juridisk person til på boets vegne at indsende skema til overdragelse eller afkortning af perioden for en midlertidig overdragelse af betalingsrettigheder via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Stk. 2. En landbruger, der på grund af særlige omstændigheder er forhindret i at indsende skema til overdragelse af betalingsrettigheder via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, kan give en fysisk eller juridisk person fuldmagt til at indsende skema til overdragelse, jf. § 27, stk. 1-3.

Stk. 3. Fuldmagt efter stk. 1 eller 2 skal gives på en særlig blanket, der kan hentes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller rekvireres ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen.

Stk. 4. Fuldmagt efter stk. 1 skal ledsages af en kopi af henholdsvis kuratorattest eller skifteretsattest.

Stk. 5. Fuldmagt efter stk. 2 skal ledsages af dokumentation for de særlige forhold, der forhindrer fuldmagtsgiver i at anvende Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Desuden skal fuldmagten efter stk. 2 være underskrevet af to vitterlighedsvidner, der attesterer underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og fuldmagtsgivers myndighed. Fuldmagten skal indeholde oplysning om vitterlighedsvidnernes fulde navn, adresse og fødselsdato.

Stk. 6. Fuldmagtsblanketten, jf. stk. 3, og den nødvendige dokumentation, jf. stk. 4 og 5, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 1. april i ansøgningsåret. Modtages fuldmagten efter denne dato, bærer overdrager risikoen for eventuel overskridelse af ansøgningsfrist m.v.

Tildeling af betalingsrettigheder og anvendelse af den nationale reserve

§ 30. Landbrugsstyrelsen tildeler betalingsrettigheder fra den nationale reserve til unge nyetablerede landbrugere og nyetablerede landbrugere, der opfylder betingelserne i artikel 28, i Kommissionens forordning (EU) nr. 639/2014.

Stk. 2. En ung nyetableret eller nyetableret landbruger kan efter denne bestemmelse kun få tildelt betalingsrettigheder fra den nationale reserve én gang.

§ 31. Landbrugsstyrelsen kan tildele betalingsrettigheder fra den nationale reserve til landbrugere, der råder over et landbrugsareal, som har været midlertidigt eksproprieret i løbet af de to foregående år eller længere. Det er en betingelse, at den midlertidige ekspropriation har betydet, at der er inddraget betalingsrettigheder. Der kan højest tildeles betalingsrettigheder svarende til det eksproprierede areal. Hvis der er forskel mellem det eksproprierede areal og antallet af inddragne betalingsrettigheder i ha, tildeles betalingsrettigheder svarende til det mindste areal.

§ 32. Ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve, jf. § 30, stk. 1, indsendes sammen med nødvendig dokumentation til Landbrugsstyrelsen på et særligt skema. Ansøgninger, jf. § 31, indsendes i fællesskemaet, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Indsendelse skal ske via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Ansøgningen skal være modtaget senest ved udløbet af den ansøgningsfrist, der er fastsat i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Stk. 2. Hvis ansøgningen, jf. stk. 1, modtages efter ansøgningsfristen, men inden udløbet af den forsinkede frist fratrækkes der 3 procent pr. dag i den støtte, som udbetales på baggrund af de tildelte betalingsrettigheder.

Stk. 3. Dokumentation for ansøgning i medfør af § 30, stk. 1, skal bestå af følgende:

1) Forpagtning- eller købsaftale.

2) Interessentskabserklæring for interessentskaber.

3) Udskrift af ejerbogen og seneste revisorgodkendte regnskab for kapitalselskaber.

§ 33. Hvis den nationale reserve overstiger 0,50 procent af det årlige nationale loft for grundbetalingsordningen, kan beløbet anvendes til en lineær forhøjelse af alle betalingsrettigheder, i henhold til artikel 30, stk. 7, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013.

Uberettiget tildelte betalingsrettigheder

§ 34. Hvis værdien af uretmæssigt tildelte betalingsrettigheder samlet ikke overstiger 50 EUR, bliver tildelingen af betalingsrettigheder ikke genoptaget.

Kapitel 5

Grøn støtte

§ 35. Der afsættes 30 procent af det nationale loft til direkte betalinger til betaling for grøn støtte, jf. §§ 36-49.

Stk. 2. Betalingen til landbrugeren beregnes i henhold til artikel 43, stk. 9, 3. og 4. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, som en forholdsmæssig andel af den udbetalte grundbetaling.

Krav om flere afgrødekategorier

§ 36. For en ansøger, der er underlagt krav om flere afgrødekategorier på bedriften, beregnes afgrødekategoriernes andel af ansøgerens omdriftsareal ud fra de afgrøder, der er anmeldt i fælleskema, jf. bekendtgørelse om markblok og Fællesskema, eller som findes på arealet i perioden fra 15. maj til 25. juli, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. For bedrifter, hvor mindst 30 % af bedriftens planlagte areal med vinterafgrøder i 2017 var udsat for voldsom regn eller oversvømmelse mellem 1. august og 31. oktober og derfor ikke kunne benyttes til udsåning af vinterafgrøder eller, hvor den vinterafgrøde der allerede var udsået gik tabt, jf. stk. 3-4, gælder i 2018 følgende regler vedrørende afgrødediversificering:

1) Bedrifter med et omdriftsareal på mellem 10 og 30 ha undtages fra kravet om afgrødediversificering jf. artikel 44, stk. 1, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1307/2013 af 17. december 2013.

2) Bedrifter med et omdriftsareal større end 30 ha, og op til højst 150 ha, omfattes af kravet om afgrødediversificering jf. artikel 44, stk. 1, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1307/2013 af 17. december 2013.

Stk. 3. Beregning af bedriftens planlagte vinterafgrødeareal sker på baggrund af den højeste andel med vinterafgrøder på bedriftens omdriftsarealer i enten 2015, 2016 eller 2017.

Stk. 4. Bedrifter, der hverken har dyrket landbrugsarealer i 2015, 2016 eller 2017, vil være omfattet af stk. 2, hvis mindre end 32 % af bedriftens omdriftsareal er anmeldt med vinterafgrøder i Fællesskema 2018.

Stk. 5. Ansøger skal for at blive taget i betragtning i henhold til stk. 2 ansøge herom i Fællesskema, jf. § 3.

Miljøfokusområder

§ 37. Bedrifter, der er omfattet af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder, kan anvende en eller flere af følgende typer af miljøfokusområder til at opfylde forpligtelsen:

1) Bræmmer, der opfylder betingelserne i §§ 38 og 39, med vægtningsfaktoren 1,5.

2) Bestøverbrak, jf. § 2, stk. 1, nr. 10, som opfylder betingelserne i § 15, stk. 1-4 og §§ 16-18, med vægtningsfaktoren 1,5.

3) Brakarealer, jf. § 2, stk. 1, nr. 5 og nr. 9, der opfylder betingelserne i § 15, stk. 1-4 og §§ 16-18, med vægtningsfaktoren 1.

4) Landskabselementer i form af fortidsminder samt små søer og vandhuller omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, med vægtningsfaktoren 1.

5) Arealer med lavskov, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der opfylder betingelserne i § 21 og § 40, med vægtningsfaktoren 0,5.

6) Arealer med efterafgrøder, jf. § 41, med vægtningsfaktoren 0,3.

Stk. 2. Det samme areal med miljøfokusområder kan kun anmeldes én gang i et ansøgningsår. I tilfælde af, at det samme areal omfatter to eller flere typer miljøfokusområder, medregnes arealerne i den rækkefølge, som er anført i stk. 1.

Betingelser for bræmmer som miljøfokusområde

§ 38. Bræmmer, der anvendes som miljøfokusområde, skal i hele deres længde ligge op ad en omdriftsmark. Bræmmerne skal kunne skelnes tydeligt fra det tilstødende landbrugsareal.

Stk. 2. Med undtagelse af 2-meter bræmmerne kan bredden på bræmmer, der anvendes som miljøfokusområde, variere mellem minimum 1 meter og maksimum 20 meter.

Stk. 3. Hvis der er mindre end 5 meter mellem flere bræmmer, som er udlagt af samme ansøger, og som støder op til samme omdriftsmark, må den samlede bredde ikke overstige 20 meter.

§ 39. Aktivitet på bræmmer skal opfylde betingelserne i §§ 15 og 16.

Stk. 2. Uanset stk. 1 er det på bræmmer, der anvendes som miljøfokusområder, tilladt at

1) lade arealet afgræsse og tage slæt. Afgræsning, jf. § 14, stk. 3, kan erstatte slåning, jf. § 15, stk. 1, og

2) anvende plantebeskyttelsesmidler alene til selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Stk. 3. Der kan etableres vinterafgrøder på bræmmer, jf. §17.

Stk. 4. Der kan foretages jordbehandling med henblik på etablering af en vårafgrøde det efterfølgende år, jf. § 18.

Lavskov som miljøfokusområde

§ 40. I det år, hvor et areal med lavskov anvendes til opfyldelse af miljøfokusområder, må der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler.

Efterafgrøder som miljøfokusområde

§ 41. Arealer med følgende afgrøder kan anvendes som miljøfokusområder i form af efterafgrøder i det pågældende ansøgningsår:

1) Udlæg af græs, bælgplanter eller blandinger af disse.

2) Blandinger af efterafgrøder med samme frist for såning, jf. bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.

Stk. 2. De afgrøder, der kan anvendes som efterafgrøder i medfør af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, kan indgå i blandinger, som kan anvendes til at opfylde kravet i stk. 1, nr. 2. Blandingerne skal bestå af mindst to afgrøder.

§ 42. For efterafgrøder i form af udlæg af græs, bælgplanter eller blandinger heraf, jf. § 41 stk. 1, nr. 1, der anmeldes som miljøfokusområder gælder følgende:

1) Efterafgrøden skal senest være udsået i hovedafgrøden 31. maj i ansøgningsåret.

2) Hovedafgrøden skal senest være høstet 20. august. Høstdatoen udsættes til 3. september ved skriftlig henvendelse til Landbrugsstyrelsen. Henvendelsen skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 20. august. Henvendelsen er gældende for alle bedriftens marker med efterafgrøder i form af udlæg af græs, bælgplanter eller blandinger heraf.

3) Der må ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler i en periode fra høst af hovedafgrøden til 20. oktober. Ved udsættelse af høstdatoen, jf. stk. 1, nr. 2, må der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler i perioden til 29. oktober i ansøgningsåret.

4) Nedpløjning, nedvisning eller anden form for destruktion af efterafgrøder, der anmeldes som miljøfokusområder, må tidligst ske 20. oktober i ansøgningsåret. Ved udsættelse af høstdatoen, jf. stk. 1, nr. 2, kan nedvisning eller anden form for destruktion af efterafgrøder tidligst ske 29. oktober i ansøgningsåret.

Stk. 2. Slæt på og afgræsning af arealer, jf. stk. 1, er tilladt, såfremt plantedækket fortsat har en tilstrækkelig dækningsgrad til at fremstå veletableret og jævnt fordelt over hele arealet.

Efterafgrøder udsået i majs

§ 43. Hvis hovedafgrøden er majs, skal udlæg af græs, bælgplanter eller blandinger heraf senest være udsået 30. juni i ansøgningsåret.

Stk. 2. Hovedafgrøden skal være høstet senest 15. november.

Stk. 3. Der må ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler i en periode på otte uger fra hovedafgrøden er høstet.

Stk. 4. Efterafgrøder etableret i form af udlæg af græs, bælgplanter eller blandinger heraf i majs kan i forbindelse med kontrol på stedet anvises som ombytningsareal for miljøfokusområder anmeldt i fællesskemaet, hvis hovedafgrøden er høstet på tidspunktet for gennemførelsen af kontrollen på stedet. Hovedafgrøden skal dog være høstet senest 1. oktober.

Stk. 5. For efterafgrøder etableret som udlæg af græs, bælgplanter eller blandinger heraf i majs må nedpløjning, nedvisning eller anden form for destruktion tidligst ske otte uger efter høst af hovedafgrøden.

Efterafgrøder i blandinger med samme såtidspunkt.

§ 44. For blandinger af efterafgrøder med samme såtidspunkt, jf. § 41 stk. 1, nr. 2, der anmeldes som miljøfokusområder, gælder det, at

1) efterafgrøden tidligst kan udsås 30. juni og senest efter de fastsatte datoer i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag,

2) der må ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler fra såtidspunktet til 20. oktober, og

3) nedpløjning, nedvisning eller anden form for destruktion af efterafgrøder, der anmeldes som miljøfokusområder, tidligst må ske 20. oktober i ansøgningsåret.

Stk. 2. Slæt på eller afgræsning af arealer, jf. stk. 1, er ikke tilladt.

Slåning af arealer med efterafgrøder

§ 45. Slåning af arealer med efterafgrøder, jf. §§ 42-44, der anmeldes som miljøfokusområder, er tilladt i tilfælde af frøsætning, såfremt plantedækket fortsat har en tilstrækkelig dækningsgrad til at fremstå veletableret og jævnt fordelt over hele arealet.

Miljømæssigt sårbart permanent græs

§ 46. Områder med højt kulstofindhold eller våde jordbundsforhold beliggende i områder med særligt udpegede Natura 2000 naturtyper beliggende inden for Natura 2000-områder, som Landbrugsstyrelsen har udpeget som miljømæssigt sårbare, jf. artikel 45, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, fremgår af Landbrugsstyrelsens kort over miljømæssigt sårbare områder. Kortet udgør en del af Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort, jf. bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Stk. 2. Permanente græsarealer, der er beliggende inden for de udpegede miljømæssigt sårbare områder, må ikke omlægges eller pløjes.

Stk. 3. Landbrugsparceller anmeldt i 2015, hvor mere end 50 procent af landbrugsparcellens areal udgjordes af miljømæssigt sårbart permanent græs, er omfattet af omlægnings- og pløjeforbuddet, jf. stk. 2.

Stk. 4. Arealer, som ligger i områder udpeget som miljømæssigt sårbare, hvor plantedækket efter 2015 får status af permanent græs, er omfattet af omlægnings- og pløjeforbuddet jf. stk. 2.

Referenceandel for permanente græsarealer

§ 47. Landbrugsstyrelsen fastlægger i 2015 referenceandelen for permanente græsarealer.

Stk. 2. Referenceandelen beregnes på ny, hvis der sker en væsentlig ændring i grundlaget for beregning af andelen.

Omlægningsforbud og genetablering af permanente græsarealer

§ 48. Hvis det for et givet år konstateres, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og at andelen af arealet med permanent græs i forhold til det samlede landbrugsareal er faldet med mere end 3,00 procent i forhold til referenceandelen, iværksætter Landbrugsstyrelsen en ordning, hvorefter permanente græsarealer kun må omlægges til anden anvendelse, hvis Landbrugsstyrelsen efter ansøgning giver tilladelse hertil.

§ 49. Hvis det for et givet år konstateres, at det samlede areal med permanent græs er faldet, og andelen af arealet med permanent græs i forhold til det samlede landbrugsareal er faldet med mere end 5,00 procent i forhold til referenceandelen, giver Landbrugsstyrelsen landbrugere, der søger støtte efter denne ordning, og som råder over arealer, der er blevet omlagt fra permanente græsarealer til anden anvendelse, påbud om genetablering af permanente græsarealer.

Stk. 2. Forpligtelsen til genetablering af permanente græsarealer vedrører de arealer, der er omlagt til anden anvendelse inden for de sidste to kalenderår, og som er overgået til anden anvendelse forud for den i bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema fastsatte ansøgningsfrist.

Stk. 3. Landbrugsstyrelsen fastlægger fordelingen af kravet om genetablering af permanente græsarealer for de berørte ansøgere, jf. stk. 1. Påbud om genetablering af permanent græs vil først blive givet til landbrugere, som har omlagt fra permanent græs til anden anvendelse, som ikke skyldes forpligtelser efter Landdistriktsprogrammet.

Stk. 4. I tilfælde af, at der året forud for genetableringskravet har været et konverteringsforbud, jf. § 48, vil landbrugere, der har omlagt permanent græs uden dispensation, skulle genetablere disse arealer først. Er dette ikke tilstrækkeligt, vil de resterende arealer skulle genetableres som beskrevet ovenfor.

Stk. 5. Hvis der konstateres et fald i referenceandelen på mere end 5,00 procent, medfører dette et øjeblikkeligt forbud mod at omlægge permanent græs til andre afgrøder. Der kan ikke dispenseres fra dette forbud. Forbuddet vil være gældende, indtil det er konstateret, at andelen af permanent græs igen overstiger 95 procent af referenceandelen.

Kapitel 6

Unge landbrugere

§ 50. For 2018 fastsættes der en procentsats på 0,60 af det nationale loft til betaling af støtte til unge landbrugere efter dette kapitel.

Stk. 2. Betaling af støtte til unge landbrugere beregnes på grundlag af 50 procent af den nationale gennemsnitsbetaling pr. ha og antallet af betalingsrettigheder, som landbrugeren har aktiveret i henhold til grundbetalingsordningen. Den nationale gennemsnitsbetaling pr. ha beregnes på grundlag af det nationale loft i 2019 og antallet af anmeldte støtteberettigede ha i 2015.

Stk. 3. Betaling af støtte til unge landbrugere kan gives for højst 90 hektar.

§ 51. For at opnå støtte efter dette kapitel er det en betingelse, at

1) landbrugeren er støtteberettiget under grundbetalingsordningen,

2) landbrugeren er driftsleder på den landbrugsbedrift, der ligger til grund for ansøgningen,

3) landbrugeren for første gang etablerer sig på en landbrugsbedrift som driftsleder på bedriften, eller at landbrugeren har etableret en bedrift inden for de seneste fem år forud for den første ansøgning i henhold til grundbetalingsordningen, og

4) at landbrugeren ikke er ældre end 40 år i det år, hvor ansøgningen om grundbetaling indgives første gang.

§ 52. Ved etableret på en landbrugsbedrift i dette kapitel forstås etablering af en landbrugsbedrift med et landbrugsareal på mindst 2,00 ha eller erhvervsmæssigt dyrehold til landbrugsmæssige formål.

§ 53. En juridisk person kan søge om støtte under ordningen for unge landbrugere, når en eller flere unge landbrugere, jf. definitionen i § 51, i forening

1) varetager den daglige ledelse af landbrugsbedriften for den juridiske person,

2) er tegningsberettiget for den juridiske person, og

3) alene eller sammen med andre landbrugere har bestemmende indflydelse over den juridiske person.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse over et personligt selskab, som fx et interessentskab, foreligger, når en person har beføjelsen til at træffe beslutning om et selskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Stk. 3. Bestemmende indflydelse over et kapitalselskab følger selskabslovens regler for bestemmende indflydelse over datterselskaber.

Stk. 4. Hvis den juridiske person, der søger støtte, kontrolleres, jf. stk. 2 og 3, af en anden eller flere juridiske personer i fællesskab, gælder betingelserne i stk. 1 for denne eller disse andre juridiske personer.

Stk. 5. Ejes en landbrugsbedrift i sameje, anses samejet for at være et interessentskab.

§ 54. Når en juridisk person søger om støtte, skal de fysiske personer, der er nødvendige for at opfylde betingelserne, jf. § 53, angives i ansøgningen.

Stk. 2. Juridiske personer, der søger om støtte i henhold til dette kapitel, skal kunne dokumentere, at betingelserne i § 53 er opfyldt.

Stk. 3. Betingelserne i § 53 skal være opfyldt fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse og hele ansøgningsåret.

Kapitel 7

Ø-støtte

§ 55. Der afsættes i perioden 2015 til 2020 årligt 2.857.000 EUR af det nationale loft til betaling af støtte til områder med naturlige begrænsninger.

Stk. 2. For at opnå støtte efter dette kapitel er det en betingelse, at landbrugeren er støtteberettiget under grundbetalingsordningen.

Stk. 3. Der kan ydes betaling efter dette kapitel til landbrugere, der har ret til betaling under grundbetalingsordningen for støtteberettigede arealer på en eller flere af følgende ikke-brofaste øer: Agersø inkl. Engholm, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bogø (i Korshavn), Bornholm, Brandsø, Bågø, Drejø, Dybsø, Egholm (i Limfjorden), Endelave, Enehøje, Eskilsø, Fanø, Fejø inkl. Skalø, Femø, Fjandø, Fur, Fænø, Halmø, Hjarnø, Hjortø, Hjælmshoved, Illum Ø, Kalvø, Langli, Livø, Lyø, Læsø, Mandø, Mejlø (i Korshavn), Nekselø, Omø, Orø, Romsø, Rågø, Saltholm, Samsø, Sejerø, Skarø, Slot Ø, St. Egholm, St. Svelmø, Strynø, Strynø Kalv, Tunø, Tærø, Vejlø, Vejrø, Venø, Vigelsø, Æbelø, Ærø og Aarø.

Stk. 4. Betaling efter stk. 1 kan højst ydes for 100 hektar pr. bedrift.

Kapitel 8

Kontrol

§ 56. Landbrugsstyrelsen foretager kontrollen på stedet af de anmeldte arealer, afgrøder og produkter m.v. hos de enkelte landbrugere. Kontrollen sker i form af stikprøvekontrol, herunder ved telemåling.

Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan foretage kontrol på de bedrifter, hvortil der er søgt støtte, jf. lovens § 4, stk. 2, uanset om hele eller dele af bedriften er overdraget efter indsendelse af støtteansøgningen.

§ 57. Efter lovens § 4, stk. 3, påhviler det landbrugerne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Landbrugerne skal blandt andet forevise de omfattede arealer samt forevise dyrkningsplaner, markplaner, gødningsplaner, forretningsmateriale og regnskabsmateriale m.v.

Kapitel 9

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 58. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. april 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2018 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. ophæves.

Stk. 3. § 58, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2018 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger indgivet for tidligere ansøgningsår.

Landbrugsstyrelsen, den 20. april 2018

Jette Petersen

/ Adam Grønlykke Mollerup


Bilag 1

Oversigt over pollen- og nektarrige plantearter der kan anvendes til etablering af bestøverbrak jf. § 15, stk. 1, nr. 3

Arter af pollen- og nektarrige plantearter:

Dansk navn
Latinsk navn
Blåhat
Knautia arvensis
Gul okseøje
Glebionis segetum
Hvid okseøje
Leucanthemum vulgare
Gul sennep
Sinapis alba
Hjulkrone
Borago officinalis
Honningurt
Phacelia tanacetifolia
Morgenfrue
Calendula officinalis
Alm. hør
Linum usitatissimum
Alm. rundbælg
Anthyllis vulneraria
Boghvede
Fagopyrum esculentum
Cikorie
Cichorium intybus
Kornblomst
Centaurea cyanus
Kornvalmue
Papaver rhoeas
Vild gulerod
Daucus carota ssp. carota
Alm. røllike
Achillea millifolia
Kommen
Carum carvi
Vild kørvel
Anthriscus sylvestris
Brunelle
Prunella vulgaris
Kællingetand
Lotus corniculatum
Kløver (rødkløver, alsike-kløver, blodkløver, hvidkløver)
Trifolium pratense; Trifolium hybridum ssp. Hybridum; Trifolium incarnatum; Trifolium repens
Lucerne
Medicago sativa
Mark-stenkløver (Gul stenkløver)
Melilotus officinalis
Musevikke
Vicia cracca
Esparsette
Onobrychis viciifolia
Humlesneglebælg
Medicago lupulina

Officielle noter

1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1306/EU af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1307/EU af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, EU-Tidende 2013, nr. L347, side 608. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.