Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager klagede over en artikel bragt i bladet, der omhandlede en flyulykke, hvor klagers mand, der var pilot i flyet, omkom. I artiklen var navnene på piloten, dennes ægtefælle og fællesbarn oplyst, ligesom deres privatadresse var anført.

Pressenævnet havde ikke fået fremlagt dokumentation for, at der skulle være nedlagt forbud mod at bringe afdødes navn, men ville i øvrigt heller ikke kunne tage stilling til, om et eventuel nedlagt navneforbud skulle være overtrådt. Det er nævnets opfattelse, at der er knyttet en samfundsmæssig interesse til, at medierne omtaler trafik- og flyulykker og offentliggør billeder i tilknytning hertil, forudsat at omtale og billeder ikke i sig selv er krænkende.

Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af, at bladet omtalte flyulykken, herunder afdødes navn, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at udtale kritik af bladets omtale af, hvorledes ulykken måtte have berørt afdødes enke.

Tre medlemmer fandt, at der ikke var en klar almen interesse, som begrundede, at bladet i artiklen oplyste navn og adresse for klager og hendes datter. Bladet havde ved offentliggørelsen af deres navne og adressen tilsidesat god presseskik.

Et medlem fandt det – med baggrund i nævnets bemærkninger om den samfundsmæssige interesse i omtalen af ulykken – ikke i strid med god presseskik at nævne den dræbte pilots hustru ved navn, da oplysningen i sig selv ikke kunne være krænkende og medføre gener for hustruen. Derimod kunne det medføre gener for familien at oplyse datterens navn og familiens præcise adresse, og bladet havde handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af disse oplysninger.

Nævnet udtalte, at billederne i artiklen alene var anvendt som led i beskrivelsen af ulykken og af de personer, hvis liv var blevet berørt af ulykken. Herefter og da billederne i sig selv ikke havde et krænkende indhold, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af offentliggørelsen af billederne, der lå frit tilgængelige på stranden.

Nævnet havde på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysningerne i artiklen. Nævnet bemærkede imidlertid, at det i artiklen ikke fremstod, som om klager havde udtalt sig til bladet.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-97

 

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ude og Hjemme nr. 33 af 11. august 2004, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen bar overskriften ” [K] og [A] mistede mand og far i flystyrt: [B] BOR I VORES HJERTER ”. I en underrubrik hed det:

”Kun godt et år efter at [K] og [B] havde givet hinanden deres ja i kirken, blev de revet fra hinanden for evigt. Sammen med tre andre unge mænd, der var ude for at fejre polterabend, mistede den 30-årige pilot livet, da hans fly styrtede i Køge Bugt.”

Artiklen havde følgende ordlyd:

”Aftensolen stod som en blodrød ildkugle mod vest og kastede lange skygger ned over stranden, da en ung kvinde knælede ned i sandet foran de mange blomster og blafrende fyrfadslys.

I den begyndende aftenskumring lagde hun i dyb fortvivlelse endnu en buket sammen med en sidste hilsen til sin elskede. Mens tårerne stille trillede ned ad hendes kinder, sendte hun et opgivende blik ud over vandet, inden hun med et dybt suk rejste sig og tog imod sine venners trøstende omfavnelse.

”Til vores højtelskede far. Vi er hos dig for altid. Du bor i vores hjerter og er i vores tanker. Savnet og evigt elsket. Du var vores stjerneskud. Din elskede datter og kone”, står der i hendes brev.

Et brev, der beskriver kærligheden mellem to unge mennesker, men også den afmagt og sorg som [K] i denne tid må føle, efter hun mistede sin mand, [B], i en voldsom flyulykke i Køge Bugt ud for Solrød Strand.

Parrets et-årige datter, [A], er for lille til at forstå ret meget af det hele. Heller ikke hvorfor hun aldrig mere skal opleve sin fars glade smil, når han tager hende på armen for at give hende et kærligt knus.

[B] var pilot i et lille propelfly, der fredag ved middagstid lettede fra lufthavnen i Tune med tre andre unge mænd om bord.

En halv time senere endte de fire deres liv på bunden af Køge Bugt, da flyet for øjnene af flere hundrede chokerede badegæster styrtede i vandet kun 200 meter fra stranden.

Vild med at flyve

Den skæbnesvangre flyvning var arrangeret af [B]s eget firma, rundflyvning.dk, der arbejder sammen med Copenhagen, Air Taxi. De tre dræbte passagerer på henholdsvis 32, 38, og 39 år var alle fra København og havde betalt for en times rundflyvning i forbindelse med en polterabend.

[B] havde flere års flyveerfaring og var i besiddelse af erhvervscertifikat, som er nødvendigt, når man flyver mod betaling. Den 30-årige sjællænder havde været bidt af en gal flyver siden barndommen og elskede sit arbejde.

Men selv om flyvningen betød meget for ham, var der dog ting, der var vigtigere. Familien kom i første række. Det meste af sin fritid brugte [B] sammen med [K] og [A], der blev født kort efter, at hendes forældre i fjor flyttede i hus på [vejnavn] i Dragstrup syd for Roskilde.

Oprindelig boede parret i København, men på grund af [B]s arbejde som pilot for et stort dansk møbelfirma med fabrik i Letland, var det nødvendigt at bo tættere på lufthavnen i Tune nær Roskilde. [B] skulle nemlig være klar til at rykke ud med en times varsel, når der var brug for et fly.

Inden indflytningen havde [K] og [B] givet hinanden deres ja i kirken, og det lille gule hus skulle være base for den kommende børnefamilies lykke.

[B] var kendt blandt både familie, venner og naboer som en utrolig hjælpsom sjæl. Da hans nabo i nummer 62 for nylig blev ramt af en blodprop, var [B] den første til at hjælpe.

- [B] var alle tiders fyr. Vi havde mange gode samtaler over hækken, og da jeg blev syg, vidste han ikke alt det gode, han kunne gøre for mig. Jeg tænker hele tiden på hans kone og lille datter. De må have det forfærdeligt, siger Bendt Ejvind Kristensen.

Men livet går videre. Også ved Solrød Strand. Dagen efter tragedien var den solbeskinnede strand atter legeplads for hundreder af sorgløse badegæster, der med smil på læben kastede sig ud i de svalende bølger. En dyb kontrast til det smertelige tomrum, som de fire unge mænds død har efterladt i deres familiers hjerter.”

Artiklen var ledsaget af en række billeder fra ulykkesstedet ved Solrød Strand. Et af billederne var en gengivelse af [K]’ afskedsbrev til sin afdøde mand, hvortil der var knyttet teksten ”[K]s sidste hilsen til sin elskede mand udtrykker hendes grænseløse sorg”.

Endvidere var artiklen ledsaget af et bryllupsbillede samt billeder, der viste afdøde med sin datter på skulderen og afdøde i pilotuniform foran sit hjem.

[K], som er enke efter [B], har anført, at Ude og Hjemme har anvendt hendes private fotos uden hendes tilladelse. Billederne var vedlagt et afskedsbrev, som hun havde lagt i sandet på stranden. Brevet var åbent, men for at se billederne skulle man flytte nogle lys og tage brevet op. Brevet og billederne var kun ment for hendes afdøde ægtefælle. Der er stor forskel på, om private billeder bringes i fuld offentlighed i et blad, eller om de blot ligger på et mindested. Ude og Hjemme har handlet i strid med god presseskik ved at tage brevet op fra sandet og affotografere dette og billederne.

Hun har videre anført, at bladet har skrevet hendes historie – som bladet ser den – uden tilladelse fra hende.

[K] har videre klaget over, at hendes og hendes datters fulde navn og adresse er anført i artiklen, og at afdødes navn er nævnt i artiklen trods nedlagt navneforbud. Bladet har herved handlet i strid med reglerne for god presseskik, idet det heraf fremgår, at medierne bør vise hensyn til ofre for ulykker og deres familier.

[K] har yderligere anført, at flere af artiklens oplysninger er ukorrekte, og bladet har derfor digtet for at få tingene til at hænge sammen. Således som artiklen er sat op, kunne læserne tro, at hun – hvilket ikke er tilfældet – havde udtalt sig til bladet om hendes og afdødes samliv. Bladet kan ikke have kendskab til hendes sorg, eller til hvad hun i øvrigt føler.

[K] har bestridt bladets anførsel om, at hovedtemaet for artiklen var en beskrivelse af afviklingen af polterabender, idet polterabenden alene nævnes én gang i artiklen.

Ude og Hjemme har oplyst, at artiklen blev bragt som led i en artikelserie om, hvor tragisk og vanvittigt polterabender kan udvikle sig.

Ude og Hjemme har anført, at det er en klassisk og traditionel form for journalistik at indsamle materiale, herunder billeder, der er henlagt på et offentlig tilgængeligt sted. I princippet er der ikke forskel på, om billederne offentliggøres i Ude og Hjemme eller på den strand, hvor ulykken blev fulgt af mange mennesker. Hvis [K] ikke ville have haft billederne gengivet, skulle hun have ladet dem forblive i det private rum. Billederne lå frit tilgængeligt og blev affotograferet på stedet, og bladets reportere har hverken rørt eller flyttet billederne.

Ude og Hjemme har videre bestridt, at der skulle være nedlagt navneforbud i sagen, og bladet havde derfor ikke betænkeligheder ved at nævne afdødes navn. Det fremgik i øvrigt i mange andre medier, hvem afdøde var, og hvilket firma han kom fra.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at de vejledende regler for god presseskik er udtryk for en afvejning mellem hensynet til individets krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred på den ene side og på den anden side mediernes adgang til at indsamle oplysninger og offentliggøre disse. I reglerne hedder det blandt andet, at ofre for ulykker skal vises det størst mulige hensyn, og det samme gælder pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt.

Pressenævnet har ikke fået fremlagt dokumentation for, at der skulle være nedlagt forbud mod at bringe afdødes navn, men ville i øvrigt heller ikke kunne tage stilling til, om et eventuel nedlagt navneforbud skulle være overtrådt. Det er nævnets opfattelse, at der er knyttet en samfundsmæssig interesse til, at medierne omtaler trafik- og flyulykker og offentliggør billeder i tilknytning hertil, forudsat at omtale og billeder ikke i sig selv er krænkende.

Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af, at Ude og Hjemme omtalte flyulykken, herunder afdødes navn, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at udtale kritik af bladets omtale af, hvorledes ulykken må have berørt afdødes enke.

Tre medlemmer – Axel Kierkegaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig – udtaler herefter:

Vi finder, at der ikke er en klar almen interesse, som begrunder, at bladet i artiklen oplyste navn og adresse for [K] og hendes datter. Vi finder, at Ude og Hjemme ved offentliggørelsen af deres navne og adressen har tilsidesat god presseskik, og at nævnet af denne grund må udtale sin kritik.

Et medlem – Bo Maltesen – udtaler:

Jeg finder det – med baggrund i nævnets bemærkninger om den samfundsmæssige interesse i omtalen af ulykken – ikke i strid med god presseskik at nævne den dræbte pilots hustru ved navn, da oplysningen i sig selv ikke kan være krænkende og medføre gener for hustruen. Derimod kan det medføre gener for familien at oplyse datterens navn og familiens præcise adresse, og jeg er derfor enig i, at Ude og Hjemme har handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af disse oplysninger, og at nævnet må udtale sin kritik.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet for så vidt angår offentliggørelsen af navnet på den afdøde pilots hustru, og Pressenævnet udtaler sin kritik på dette punkt.

Samtlige medlemmer udtaler herefter:

Billederne i artiklen er alene anvendt som led i beskrivelsen af ulykken og af de personer, hvis liv er blevet berørt af ulykken. Herefter og da billederne i sig selv ikke har et krænkende indhold, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af offentliggørelsen af billederne, der lå frit tilgængelige på stranden.

Nævnet har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at vurdere rigtigheden af oplysningerne i artiklen. Nævnet bemærker imidlertid, at det i artiklen ikke fremstår, som om [K] har udtalt sig til Ude og Hjemme.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ude og Hjemme at offentliggøre følgende:

Kendelse fra Pressenævnet:

Ude og Hjemme bragte i nr. 33, den 11. august 2004, en artikel om en flyulykke ved Solrød Strand, hvorved blandt andet piloten, [B], omkom. I artiklen blev blandt andet nævnt navnene på den afdødes pilots ægtefælle og datter, ligesom deres privatadresse blev oplyst.

[K], der er enke efter afdøde, har klaget til Pressenævnet, idet hun mener, at Ude og Hjemme har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet udtaler:

Det er Pressenævnets opfattelse, at der er knyttet en samfundsmæssig interesse til, at medierne omtaler trafik- og flyulykker og offentliggør billeder i tilknytning hertil, forudsat at omtale og billeder ikke i sig selv er krænkende.

Tre medlemmer – Axel Kierkegaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig – udtaler herefter:

Vi finder, at der ikke er en klar almen interesse, som begrunder, at bladet i artiklen oplyste navn og adresse for [K] og hendes datter. Vi finder, at Ude og Hjemme ved offentliggørelsen af deres navne og adressen har tilsidesat god presseskik, og at nævnet af denne grund må udtale sin kritik.

Et medlem – Bo Maltesen – udtaler:

Jeg finder det – med baggrund i nævnets bemærkninger om den samfundsmæssige interesse i omtalen af ulykken – ikke i strid med god presseskik at nævne den dræbte pilots hustru ved navn, da oplysningen i sig selv ikke kan være krænkende og medføre gener for hustruen. Derimod kan det medføre gener for familien at oplyse datterens navn og familiens præcise adresse, og jeg er derfor enig i, at Ude og Hjemme har handlet i strid med god presseskik ved offentliggørelsen af disse oplysninger, og at nævnet må udtale sin kritik.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet for så vidt angår offentliggørelsen af navnet på den afdøde pilots hustru, og Pressenævnet udtaler sin kritik på dette punkt.

København den 4. november 2004

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.”

Afgjort den 4. november 2004.