Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Kriterier for godskrivning
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om værktøjsuddannelsen

I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 3. juli 2017, som ændret ved lov nr. 142 af 28. februar 2018, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Metalindustriens Uddannelsesudvalg fastsættes efter bemyndigelse:

Formål og opdeling

§ 1. Værktøjsuddannelsen har som erhvervsuddannelse som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1) Konstruktion af arbejdstegninger og anden dokumentation til værktøjsfremstilling.

2) Planlægning og udførelse af værktøjsfremstilling på spåntagende bearbejdningsmaskiner.

3) Kommunikation og samarbejde med kunder, kollegaer og andre indenlandske og udenlandske interessenter om værktøjers udformning og funktion.

4) Planlægning og gennemførelse af reparation og vedligeholdelse af form- og pladeværktøjer samt udstyr til værktøjer.

5) Økonomisk og teknisk kalkulation samt optimering af produkter og processer ved værktøjsfremstilling.

Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin, jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt.

Stk. 3. Uddannelsen indeholder trin 1, værktøjsmager, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller med specialet værktøjstekniker (trin 2), niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb omfatter uddannelsens trin 1, værktøjsmager, med tilhørende kompetencemål.

Stk. 6. Uddannelsen udbydes med talentspor i det stk. 3 nævnte trin.

Varighed

§ 2. Uddannelsen varer fra 4 år og 6 måneder til 5 år og 6 måneder, inklusive grundforløbet.

Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens trin 1, værktøjsmager, 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 40 uger fordelt på mindst fem skoleperioder. Uddannelsens speciale varer yderligere 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst tre skoleperioder.

Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens trin 1, værktøjsmager, 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 36 uger. Uddannelsens speciale varer yderligere 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 13,5 uger.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer uddannelsens hovedforløb for elever i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 72,6 uger fordelt på fire skoleperioder for specialet værktøjsmager. Alle skole- og praktikperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed.

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-6.

Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder:

1) Metode, fremstilling og produktionsplanlægning af maskin- og værktøjsdele, samt indhentning af vejledninger på internettet, om produktion af maskindele, sprøjtestøbeværktøjer samt stanseværktøjers funktion og opbygning.

2) Gældende normer og standarder for afbildning og tegningers grundlæggende DS/EN ISO symbol betydning.

3) Overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning samt fremstilling af enkle maskin- og værktøjsdele.

4) Materialetyper herunder plast og komposit.

5) Forberedelse af fremstilling samt produktion af maskin- og værktøjsdele på CNC maskine, herunder brug af CNC-tekniske beregninger ved programmering af emnekonturer, samt korrekt valg af skæredata ved spåntagende bearbejdning.

6) Kvalitets- og produktionsoptimering ved fremstilling af enkle maskin- og værktøjskomponenter, på bagrund af givent produktionsgrundlag.

7) Sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt.

Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter:

1) Anvendelse af it til faglig informationssøgning og kommunikation.

2) Samarbejde med andre om videns søgning i forhold til planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver med henblik på kvalitets og produktionsoptimering. 3) Forklaring af geometriske karakteristika for komponenter udført på 2D arbejdstegninger.

3) Udarbejdelse af operationsbeskrivelser, produktionsplaner, materialelister og anden dokumentation for de fremstillede maskin- og værktøjsdele ved hjælp af IT.

4) Aflæsning og vurdering af enkle 2D, 3D og isometriske arbejdstegninger.

5) Fremstilling af emnetegninger udarbejdet i 2D, 3D og isometriske, efter gældende GPS- og tolerancenormer, ved hjælp af CAD programmer.

6) Udførelse af beregning af geometrikoordinater og skæringspunkter for skrub og slet bearbejdning af korrekt emnekontur ved CNC programmering.

7) Kontrol af måleværktøjer, samt opmåling og kvalitetsvurdering af fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj.

8) Opretning og justering af pinoldok, vertikalhoved samt plan.

9) Fremstillingsopgaver ved anvendelse af dreje-, fræse-, slibe- og boreoperationer på konventionelle maskiner, og arbejde med ISO programmering af CNC-styrede maskiner, herunder valg af korrekte data for spåntagende bearbejdning i stål, metaller samt plast.

10) Udførelse af rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner.

11) Sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt.

Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne:

1) Udføre arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning samt isometrisk tegning.

2) Opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, med henblik på fastlæggelse af skæredata og overfladebeskaffenhed. Derudover elementær viden om sprøjtestøbe- og stanseværktøjers funktion og opbygning, samt værkstedstekniske beregninger og geometriberegning ved ISO CNC programmering.

3) Planlægge et samarbejde med andre om videns søgning i relation til planlægning, konstruktion og udførelse af fremstillingsopgaver.

4) Planlægge og udføre justering og vedligeholdelse af bearbejdnings- og måleværktøjer.

5) Planlægge og udføre enkle opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner.

6) Planlægge og udføre produktion af enkle maskin- og værktøjsdele ved hjælp af dreje-, fræse-, slibe- og boreoperationer på konventionelle maskiner, og arbejde med ISO programmering af CNC-styrede maskiner, der minimum afprøves ved simulering. Desuden anvende skydelære og mikrometermåleværktøj, til at afgøre, om mål, form- og dimensionstolerancer er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag.

7) Udføre en omkostningsmæssig for- og efterkalkulation for de fremstillede maskin- og værktøjsdele.

8) Arbejde sikkerheds- og miljømæssigt korrekt samt referere kendskab til forhold, der har indflydelse på arbejdsrelevant ergonomi.

Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:

1) Fysik på F-niveau, bestået.

2) Dansk på E-niveau, bestået.

3) Engelsk på E-niveau, bestået.

4) Matematik på D-niveau, bestået.

Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende:

1) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014.

2) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.

Stk. 7. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven ud over kravene i stk. 2-6 have gennemført følgende grundfag:

1) Dansk på C-niveau.

2) Engelsk på C-niveau.

3) Samfundsfag på C-niveau.

4) Matematik på C-niveau.

5) Fysik på C-niveau.

6) Teknologi på C-niveau.

Stk. 8. For elever, der opnår de i stk. 7 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger og 2,5 uger, og fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger og 2 uger.

Stk. 9. Er der i stk. 5 fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav tilsvarende for eux-elever på det niveau af grundfaget, som eleven skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 7, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer.

Kompetencer m.v. i hovedforløbet

§ 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål:

1) Eleven kan indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer.

2) Eleven kan kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden.

3) Eleven kan instruere andre inden for eget fagområde.

4) Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer.

5) Eleven kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder og koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken.

6) Eleven kan arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder og herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling.

7) Eleven kan udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser.

8) Eleven kan udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed.

9) Eleven kan anvende CAD-anlæg til fremstilling af enkle arbejdstegninger til produktion af værktøjskomponenter.

10) Eleven kan planlægge og udføre fremstilling af værktøjskomponenter ud fra arbejdstegninger og ved hjælp af konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner.

11) Eleven kan udføre afprøvning og justering af værktøjer i sprøjtestøbemaskiner og ekscenter presser.

12) Eleven kan udføre enkle fejlfindings- og reparationsopgaver på bearbejdningsmaskiner.

13) Eleven kan anvende fremmedsprogede værktøjsrelaterede manualer og anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig viden søgning i databaser og ordbøger.

14) Eleven kan udvikle og konstruere mindre komplicerede masseproduktionsværktøjer på baggrund af givne oplysninger om formål, emneantal og materialer.

15) Eleven kan udføre proces- og økonomioptimerende beregninger ved værktøjsfremstilling.

16) Eleven kan udarbejde emne- og værktøjstegninger, udføre planlægning og dokumentation samt fremstille, tilpasse og montere værktøjskomponenter inden for områderne snit-/stanseværktøjsteknik og formværktøjsteknik.

17) Eleven kan styre og gennemføre værktøjsudviklingsprojekter.

18) Eleven kan udføre design og konstruktion af mere komplekse værktøjer og værktøjskomponenter ved hjælp af 3D cad anlæg.

19) Eleven kan samarbejde med kunder om emneoptimering ud fra produktions- og anvendelsesmæssige parametre.

20) Eleven kan udføre kalkulation af fremstillingsomkostninger og salgspriser i forbindelse med værktøjsudviklingsopgaver.

21) Eleven kan vælge værktøjsmaterialer, varmebehandling og evt. overfladebelægning til en fremstillingsopgave under hensyn til givne produktions- og anvendelsesparametre.

22) Eleven kan foretage optimale valg af elektriske, pneumatiske og hydrauliske komponenter til indbygning i værktøjer.

23) Eleven kan kommunikere fagligt på dansk og engelsk med leverandører, kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere.

Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1-16, jf. stk. 1, gælder for alle elever i hovedforløbet.

Stk. 3. Kompetencemålene nr. 17-23, jf. stk. 1, gælder for specialet.

Stk. 4. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2 fastsatte mål:

1) Dansk på A-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 155 timer svarende til 6,2 uger.

2) Engelsk på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 120 timer svarende til 4,8 uger.

3) Matematik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 125 timer svarende til 5 uger.

4) Fysik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med uddannelsestiden 90 timer svarende til 3,6 uger.

5) Kemi på C-niveau fra hf-enkeltfag eller fra bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne(grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), dog med undervisningstiden 60 timer svarende til 2,4 uger.

6) Teknikfag på A-niveau, udvikling og produktion, fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 175 timer svarende til 7 uger.

7) Erhvervsområdeprojekt, jf. læreplanen om erhvervsområdet udviklet til brug for tekniske eux-forløb, med undervisningstiden 10 timer og fordybelsestiden 30 timer svarende til 1,6 uger. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve.

8) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag (uddannelsestid 100 timer svarende til 4 uger).

Stk. 5. Skolen skal som minimum udbyde følgende valgfag: Matematik på A-niveau.

Stk. 6. Fordybelsestiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af fordybelsestid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af fordybelsestiden kan afvikles i forbindelse med fag i grundforløbet.

Stk. 7. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Godskrivning

§ 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse, er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Afsluttende prøve

§ 6. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1 afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve, som kombinerer teori med praktik. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Prøven løses inden for en varighed af 88 klokketimer. Den afsluttende prøve må tidligst afholdes 3 måneder før uddannelsens afslutning.

Stk. 2. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens speciale afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve og består af en individuel projektopgave, som løses inden for en varighed af 88 klokketimer. Skuemestrene deltager kun i fremlæggelsen af projektopgaven og i bedømmelsen af prøven. Svendeprøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Den projektorienterede prøve bedømmes ud fra projektets kalkulations grundlag, projektets praktiske konstruktionsopgave, herunder fremstilling af samlingstegning og tegning af emnedannende dele og projektets konklusion(er) og fremlæggelse.

Stk. 3. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået et gennemsnit på mindst 02 for alle fag og have bestået hvert enkelt af de uddannelsesspecifikke fag.

Stk. 4. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, værktøjsmager, og trin 2, værktøjsteknik, skal prøven være bestået.

Stk. 5. Ved uddannelsens afslutning med trin 1 og specialet udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven.

Stk. 6. For arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i uddannelsen, anvendes bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”.

§ 7. Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindeles med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 278 af 15. marts 2016 om værktøjsuddannelsen ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen efter bekendtgørelsen.

Stk. 3. Følgende elever, som nævnt i stk. 2, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse:

1) Elever, der skal gennemføre uddannelsen uden eux-forløb som erhvervsuddannelse for unge eller erhvervsuddannelse for voksne efter § 66 y, stk. 1, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

2) Elever, der skal gennemføre uddannelsen uden eux-forløb som erhvervsuddannelse for voksne efter § 66 y, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, som har påbegyndt uddannelsen i perioden 1. januar 2018 – 31. juli 2018.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 26. april 2018

Konstitueret direktør
Martin Larsen

/ Gert Nielsen


Bilag 1

Kriterier for godskrivning

1. Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser

For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring*) skal eleven inden for de sidste 5 år have været beskæftiget med planlægning og udførelse af værkstøjsfremstillings opgaver og have erfaring hermed, som specificeret herunder:
1. Værktøjsteknisk planlægning
Har arbejdet med struktureret arbejdsplanlægning indeholdende operationsbeskrivelse, metodevalg, værkstedstekniske beregninger, produktionsvejs oplæg samt del-terminer på fremstilling og levering af standardiserede værktøjsdele. Endvidere kan eleven ud fra estimerede fremstillingsomkostninger, budgettere værktøjspris samt emnestykpris.
2. Værktøjsteknisk konstruktion
Har designet, styrkeberegnet og udført opbygning og konstruktion af funktionsduelige masseproduktionsværktøjer ved hjælp af 3D CAD-anlæg, hvor produktionsgrundlaget for CAD/CAM arbejdet med værktøjsdelene er målsat i henhold til gældende standarder samt forsynet med opgaverelevante GPS, overflade, dimensions, form og positionstolerancer. Desuden har eleven udarbejdet dokumentation indeholdende beregning af emnesvind, cyklustid, linjetyngde punkt, affjedring og udfoldningslængde og værktøjs styklister med specifikationer.
3. Værktøjsteknisk kommunikation
Har udarbejdet, simuleret og tilrettet CNC-programmer på en PC-arbejdsstation eller direkte på værktøjsmaskiner, samt på basis af CAD-tegning i 2D, udarbejdet og overført CAM-programmer til sænk-og tråd gnistmaskiner, CNC fræsemaskiner og CNC drejebænke.
4. Fremstilling af værktøjskomponenter
Har viden om værktøjsmaterialers egenskaber, bearbejdelighed varmebehandlingsmetode og evt. anførte overfladebehandlings krav, og har erfaring med valg af ståltyper og legeringer til snit, stans og formværktøjsfremstilling m.v. Eleven er desuden fortrolig med at postprocessere til CAM systemer, samt vælge korrekte spåntagende værktøjer til bearbejdning.
Har eleven erfaring med at udføre opstilling og indkøring til spåntagende bearbejdning på både konventionelle og CNC-styrede værktøjsmaskiner for fremstilling af værktøjsdele.
5. Justering og afprøvning af værktøjer
Har arbejdet med tilpasning og montering af værktøjskomponenter til funktionsduelige værktøjer og du er ud fra toleranceniveau i stand til at udvælge, kontrollere, justere og anvende opgaverelevante mekaniske og elektroniske måleværktøjer.
6. Efterkalkulation & dokumentation
Har ud fra valgt værktøjskonstruktion, efterkalkuleret tidsforbrug samt ud fra de reelle fremstillingsomkostninger, beregnet værktøjsfakturering og en ajourført emnestykpris.
Har desuden prøvet at udarbejde slutdokumentation for et værktøj indeholdende måle- og statusrapport over det fremstillede værktøjs enkeltdele.
*) Note:
Elever, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 6, hvilke certifikater og lignende eleven skal have opnået i denne uddannelse.

2. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever

Relevant erhvervserfaring
Varighed
Afkortning
af euv
(skoleuger)
Afkortning
af euv
(praktikmåneder)
Udført værktøjstekniske beregninger, metodevalg samt planlægning og budgettering af værkstøjsfremstilling.
6 måneder
4
2
Udført værktøjsteknisk konstruktion ved hjælp af CAD
6 måneder
4
2
Udført værktøjsteknisk kommunikation mellem CAD/CAM-anlæg og CNC-maskiner
3 måneder
2
Udført opstilling og indkøring af CNC-maskiner,
samt fremstilling af værktøjskomponenter på
CNC-maskiner
18 måneder
12
6
Udført samling, justering og afprøvning af
producerede værktøjer
6 måneder
4
2
Udført efterkalkulation og kvalitetskontrol,
samt udarbejdet dokumentation
3 måneder
2
Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år.

3. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever

Uddannelse
Titel
Uddan-
nelses-
kode
Afkortning
af euv
(skoleuger)
Afkortning
af euv
(praktik-
måneder)
Eud
Industriteknik – maskin
1190
14
17
Eud
Finmekaniker
1170
10
12
Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste ti år.
AMU
Simulering af fyldningsproces i formværktøjer
47174
0,2
-
AMU
Værktøjskalkulation, metodevalg
47175
0,2
-
AMU
Værktøjskonstruktion CAD software
47176
0,2
-
AMU
Konstruktion af stanseværktøjer
47177
0,6
-
AMU
Strimmellayout og simulering
47178
0,2
-
AMU
Værktøjsteknisk innovation
47179
0,4
-
AMU
CNC fræsning, programmering og
opstilling, 2-sidet
47415
0,4
-
AMU
CNC fræsning, opspænding og
flersidet bearbejdning
47416
0,4
-
AMU
CNC fræsning, 4-akset bearbejdning/programmering
47417
0,4
-
AMU
CNC fræsning, 5-akset bearbejdning/programmering
47418
0,6
-
AMU
CNC bearbejdning, avanceret
optimering
47410
0,4
-
AMU
CNC bearbejdning, avanceret
optimering
47419
0,4
-
AMU
CNC programmering med variabler
47420
0,4
-
AMU
GPS målsætning
47426
0,2
-
AMU
GPS målsætning, designoptimering
47427
0,2
-
AMU
GPS målsætning i CAD
47428
0,2
-
AMU
Emnetegning i CAD, assembly med mere end 4 parter
47429
0,4
-
AMU
Emnetegning i CAD, design-
optimering
47430
0,4
-
AMU
Måleteknisk kontroldokumentation i metalindustrien
47433
0,2
-
AMU
Vurdering af geometri måleresultat, metalindustri
47434
0,2
-
AMU
Mekanisk måleudstyr, kalibrering og måleusikkerhed
47435
0,2
-
AMU
Programmering af 3D-koordinat målemaskine
47437
0,4
-
AMU
GPS opmåling på 3D-koordinat målemaskine
47438
0,4
-
AMU
Optimering af 3D-måleprogrammer
47439
0,4
-
AMU
CAM drejning med C-akse
47441
0,4
-
AMU
CAM fræsning (2D) på CAD-filer
47444
0,4
-
AMU
CAM fræsning (3D)
47445
0,4
-
AMU
CAM fræsning med dobbeltkrumme overflader
47446
0,4
-
AMU
CAM fræsning, flerakset bearbejdning
47447
0,4
-
AMU
CNC drejning, programmering med cyklus/dialog
47452
0,4
-
AMU
CNC drejning, programmering og opstilling, 2-sidet
47453
0,4
-
AMU
CNC drejning med C-akse (2-sidet)
47454
0,4
-
AMU
CNC drejning med C-akse, avanceret (2-sidet)
47455
0,4
-
AMU
Antikollision på CNC drejebænk
47688
0,2
-
Kurset skal være afsluttet inden for de seneste fem år.