Den fulde tekst

Fremsat den 2. maj 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

(Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)

§ 1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,« til: »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,« og »med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven« udgår.

2. I § 9 J, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og stk. 4, indgår ikke.«

3. I § 9 J, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-5. pkt.«

4. § 9 J, stk. 2, affattes således:

»For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og grundbeløbet 31.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og grundbeløbet 33.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og grundbeløbet 34.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 34.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

5. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., ændres »1., 3. og 4. pkt.« til: »1.- 4., 6. og 7. pkt.«

6. Efter § 9 J indsættes:

»§ 9 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten anført i stk. 2 af samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i § 9 J, stk. 1, 1.- 4. og 6. pkt., for den del, der overstiger et grundbeløb på 171.300 kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet nævnt i stk. 2.

Stk. 2. For indkomståret 2018 udgør procenten 2,5 og grundbeløbet 1.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 3,75 og grundbeløbet 1.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,5 og grundbeløbet 2.200 kr. (2010-niveau).

Stk. 3. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 9 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan personer fradrage procenten nævnt i stk. 3 af deres fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 2. Pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 indgår med det beløb, hvormed de i indkomståret fradrages efter pensionsbeskatningslovens § 18. Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Øvrige pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Der kan højst beregnes fradrag af et grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2. Indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4, fragår i den efter stk. 1 beregnede sum af fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. Dette gælder dog ikke:

1) Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

2) Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet.

3) Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.

4) Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.

5) Udbetaling til efterladte.

6) Udbetaling af tjenestemandspension.

Stk. 3. Procenten nævnt i stk. 1 udgør 8 for indkomstårene 2018 og 2019 samt 12 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår, jf. dog 2. pkt. Fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved indkomstårets begyndelse, udgør procenten 20 for indkomståret 2018, 22 for indkomståret 2019 og 32 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår.«

§ 2

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 191 af 27. februar 2017 og senest ved § 5 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 2, affattes således:

»For indkomståret 2018 udgør procenten 11,13. For indkomståret 2019 udgør procenten 12,16. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,17. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,18. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,13 for indkomståret 2018, for indkomståret 2019 udgør procenten 4,16, for indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 4,17, for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,18.«

2. I § 26, stk. 2, nr. 5, ændres »fradraget beregnet efter ligningslovens § 9 J fratrukket et fradrag opgjort på samme grundlag« til: »fradragene beregnet efter ligningslovens §§ 9 J, 9 K og 9 L fratrukket et fradrag opgjort på samme grundlag som fradraget efter § 9 J «.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 2018, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ligningslovens § 9 L, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 6, har virkning for pensionsudbetalinger, der sker den 1. december 2018 eller senere.

Stk. 4. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2018 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af denne lovs § 1.

Stk. 5. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2018, der foreligger pr. 1. maj 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
 
1.1.
Lovforslagets formål og baggrund
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension
   
2.1.1.
Gældende ret
   
2.1.2.
Lovforslaget
 
2.2.
Nyt jobfradrag
   
2.2.1.
Gældende ret
   
2.2.2.
Lovforslaget
 
2.3.
Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet
   
2.3.1.
Gældende ret
   
2.3.2.
Lovforslaget
 
2.4.
Nedsættelse af bundskatten
   
2.4.1.
Gældende ret
   
2.4.2.
Lovforslaget
 
2.5.
Justering af kompensationsordningen vedrørende Forårspakke 2.0
   
2.5.1.
Gældende ret
   
2.5.2.
Lovforslaget
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
3.1.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
 
3.2.
Administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Dette lovforslag udmønter skatteelementerne i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 6. februar 2018. I aftalen indgår følgende skatteelementer:

Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension

Nyt jobfradrag

Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget

Forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget

Nedsættelse af bundskatten

Det foreslås, at det ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension og det nye jobfradrag indfases gradvist fra 2018 frem mod 2020. Nedsættelsen af bundskatten, udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget sker fra 2018.

Herudover foreslås som en konsekvens af de foreslåede nye fradrag, at beregningsgrundlaget for kompensationsordningen vedrørende 2009-skattereformen (Forårspakke 2.0) udvides, således at det ekstra pensionsfradrag og det nye jobfradrag medregnes.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet taget første skridt i retning af øget beskæftigelse og bedre pensionsvilkår. Næste skridt tages med de ændringer, der følger af Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.

Med Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger forbedres vilkårene for pensionsopsparing med indførelse af et ekstra fradrag for indbetalinger til pension og ved at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger.

Fradraget for pensionsindbetalinger er indrettet med henblik på at understøtte den økonomiske tilskyndelse til pensionsopsparing for fuldtidsbeskæftigede med fradragsberettigede indbetalinger. Pensionsfradraget vil betyde, at personer, der indbetaler til fradragsberettigede pensionsordninger, vil få en skattelettelse. Hertil kommer de forbedrede muligheder for at anvende aldersopsparing i de sidste 5 år før folkepensionsalderen, som blev aftalt med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. De to aftaler betyder til sammen, at tilskyndelsen til både at fortsætte på arbejdsmarkedet og til at spare op til alderdommen styrkes.

Udover det ekstra pensionsfradrag styrkes den økonomiske tilskyndelse til pensionsopsparing gennem en udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget, så dette også vil omfatte pensionsindbetalinger. Dermed fjernes den forskelsbehandling, der har været til fordel for udbetalt løn frem for løn indbetalt til pension.

Samtidig betyder aftalen, at alle fuldtidsbeskæftigede vil få en skattelempelse med det nye jobfradrag. Når gevinsten ved at være fuldtidsbeskæftiget bliver større, giver det større tilskyndelse for personer, som modtager overførselsindkomst eller er deltidsbeskæftigede, til at blive fuldtidsbeskæftigede.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension

2.1.1. Gældende ret

Der er fradragsret for indbetalinger til privat pensionsopsparing i form af ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter. Fradraget foretages ved opgørelsen af den personlige indkomst, dvs. med en skatteværdi på op til 52,7 pct. i 2018 (inkl. kirkeskat). Anvender pensionsopspareren midler fra f.eks. lønindkomst til indbetalingerne, vil der være betalt arbejdsmarkedsbidrag af denne indkomst.

Er der tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder til ATP, og ratepensioner, er der ikke egentlig fradragsret, men i stedet bortseelsesret. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke medtager pensionsindbetalingerne i den skattepligtige lønindtægt, der indberettes til SKAT. Bortseelsesretten gælder både den del af pensionsindskuddet, arbejdsgiveren betaler, og den del, som lønmodtageren selv betaler. Bortseelsesretten indebærer, at der gives fuldt fradrag for pensionsindbetalingerne, dvs. at der er fradrag i toppen af indkomsten. Indbetalingerne er alene arbejdsmarkedsbidragspligtige, og det er pensionsinstituttet, der indeholder AM-bidraget.

2.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres et ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til pension, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19, dvs. individuelle fradragsberettigede pensionsindbetalinger og pensionsindbetalinger med bortseelsesret, herunder indbetalinger til ATP samt indbetalinger til den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Det ekstra pensionsfradrag vil give incitament til at spare op til alderdommen og medvirke til at reducere samspilsproblemer mellem opsparing til pension og reduktion af offentlige ydelser til pensionister. Med fradraget nedsættes den effektive beskatning af arbejde, og det tjener dermed et dobbelt formål, da det både tilskynder til større pensionsopsparing og øget arbejdsudbud.

Samspillet mellem offentlige ydelser i pensionsalderen og egen pensionsopsparing betyder, at der for mange kun er en beskeden tilskyndelse til pensionsopsparing – særligt sidst i arbejdslivet. Dette kan mindske opbakningen til egen pensionsopsparing, herunder til arbejdsmarkedspensionerne. Derudover kan det beskedne privatøkonomiske afkast af pensionsopsparing sidst i arbejdslivet medvirke til hel eller delvis førtidig tilbagetrækning.

Indførelse af et ekstra pensionsfradrag er et bidrag til at løse samspilsproblemet, da pensionsopspareren i de år, hvor der indbetales til pension, med det nye pensionsfradrag vil få øget sin disponible indkomst som modvægt til eventuelle senere reduktioner af offentlige pensionsydelser m.v. Det vil således give større incitament til at spare op til pension. Sammen med de ændrede regler for aldersopsparing og den foreslåede udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget, jf. afsnit 2.3.2, vurderes det, at den økonomiske tilskyndelse til pensionsopsparing er tilstrækkeligt sikret til, at samspilsproblemet er håndteret for den brede gruppe af fuldtidsbeskæftigede med almindelige arbejdsmarkedspensioner.

Det foreslås at målrette pensionsfradraget til den periode, hvor samspilsproblemet er størst, ved at give et højere pensionsfradrag fra og med det femtende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Det foreslås således, at fradragsprocenten skal være 32 fra og med det nævnte indkomstår. For pensionsopsparere med længere tid til folkepensionsalderen foreslås det, at fradragsprocenten skal være 12.

Fradragsprocenten indfases gradvist frem mod 2020. Indfasningen fremgår af tabel 1.

 
 
Tabel 1. Indfasning af pensionsfradraget 2018-2020
Pct.
2018
2019
Fra 2020
Pensionsfradrag før 15 år til folkepensionsalderen
8,0
8,0
12,0
Pensionsfradrag fra 15 år til folkepensionsalderen
20,0
22,0
32,0
Grundlagsloft, kr. (2018-niveau)
70.000
70.000
70.000
Grundlagsloft, kr. (grundbeløb1)
63.900
63.900
63.900
1) Grundbeløb i lovteksten i 2010-niveau, der reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslås endvidere, at pensionsfradraget målrettes årlige pensionsindbetalinger op til 70.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (2018-niveau).

For personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, der foretager pensionsindbetalinger på 70.000 kr. eller derover, udgør det maksimale pensionsfradrag 14.000 kr. i 2018, 15.400 kr. i 2019 og 22.400 kr. i 2020 og efterfølgende år. For personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen udgør det maksimale pensionsfradrag 5.600 kr. i 2018 og 2019 og 8.400 kr. i 2020 og efterfølgende år.

Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten, har det i en gennemsnitskommune en skatteværdi inkl. kirkeskat på ca. 26,6 pct. i 2018 og 25,6 pct. fra og med 2019.

For personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, der foretager pensionsindbetalinger, vil der således blive tale om en skattelettelse på op til ca. 3.725 kr. i 2018 stigende til ca. 5.735 kr. i 2020 og efterfølgende år, mens skattelettelsen for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen vil udgøre op til ca. 1.490 kr. i 2018 stigende til ca. 2.150 kr. i 2020 og efterfølgende år. Alle beløb er i 2018-niveau.

Det ekstra pensionsfradrag beregnes på baggrund af det beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 18 kan fratrækkes i indkomståret, tillagt indkomstårets bortseelsesberettigede indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Beløbet reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger m.v. Der sker således en modregning i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag med pensionsudbetalinger, der har en karakter, så de direkte eller indirekte reducerer personens opsparing til fremtidige pensionsudbetalinger. Disse pensionsudbetalinger vil således tilsvarende reducere behovet for at kompensere for et samspilsproblem via et ekstra pensionsfradrag. Det betyder, at det ekstra pensionsfradrag målrettes nettoindbetalinger og dermed nettoopsparingsbidrag til de pensionsordninger, hvor pensionsindbetalinger indgår i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag.

Målretningen af grundlaget for det ekstra pensionsfradrag til nettoindbetalinger begrænser også muligheden for at spekulere i at optjene det ekstra pensionsfradrag via nye pensionsindbetalinger, der er finansieret ved samtidige pensionsudbetalinger.

Det bemærkes, at der til f.eks. tjenestemandspensioner samt minister-, borgmester- og MF-pensioner ikke er knyttet en pensionsindbetaling, som kan danne grundlag for beregning af pensionsfradrag. I det omfang personer med sådanne pensionsordninger har supplerende indbetalinger til pensionsordninger med fradrags- eller bortseelsesret, vil der kunne opnås pensionsfradrag for disse supplerende indbetalinger.

2.2. Nyt jobfradrag

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan erhvervsaktive fradrage et beskæftigelsesfradrag, og enlige forsørgere kan herudover fradrage et ekstra beskæftigelsesfradrag, jf. beskrivelsen af gældende ret for beskæftigelsesfradraget i afsnit 2.3.1. Fradragene gives som ligningsmæssige fradrag. Herudover gælder en række andre ligningsmæssige fradrag, der er relateret til specifikke udgifter, f.eks. fradrag for fagforeningskontingent og underholdsbidrag.

Da fradragene gives som ligningsmæssige fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten, har de i 2018 en skatteværdi på ca. 26,6 pct. i en gennemsnitskommune. Som følge af udfasningen af sundhedsbidraget fra 2012-2019 udgør skatteværdien af ligningsmæssige fradrag fra 2019 ca. 25,6 pct. med en gennemsnitlig kommunal skatteprocent inkl. kirkeskat.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre et nyt jobfradrag målrettet lave arbejdsindkomster. Jobfradraget giver relativt set den største skattelettelse til de lavestlønnede og øger samtidig den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse. Med initiativet reduceres således antallet af personer med lav tilskyndelse til beskæftigelse.

Det foreslås, at jobfradraget skal være på 4,5 pct. af den del af arbejdsindkomsten, der overstiger 187.500 kr. (2018-niveau), og at det højst kan udgøre 2.500 kr. (2018-niveau).

Jobfradraget indfases gradvist frem mod 2020. Den foreslåede indfasning fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Indfasning af jobfradraget 2018-2020
 
2018
2019
Fra 2020
Jobfradrag, pct.
2,5
3,75
4,5
Maksimalt jobfradrag, kr. (2018-niveau)
1.400
2.000
2.500
Maksimalt jobfradrag, kr. (grundbeløb 1 )
(1.200)
(1.800)
(2.200)
Bundgrænse for beregningsgrundlag, kr. (2018-niveau)
187.500
187.500
187.500
Bundgrænse for beregningsgrundlag, kr. (grundbeløb 1 )
(171.300)
(171.300)
(171.300)
1) Grundbeløb i lovteksten i 2010-niveau, der reguleres efter personskattelovens § 20.

Jobfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten. I en gennemsnitskommune har det en skatteværdi på ca. 26,6 pct. i 2018 og 25,6 pct. fra og med 2019.

For personer med indkomst over bundgrænsen vil jobfradraget medføre en skattelettelse på op til ca. 370 kr. i 2018. I 2019 vil den maksimale skattelettelse udgøre ca. 565 kr. og stige til ca. 640 kr. fra 2020. Alle beløb er i 2018-niveau.

Det foreslås, at den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af jobfradrag, skal være den samme arbejdsindkomst, som benyttes ved beregning af beskæftigelsesfradraget, jf. beskrivelsen af gældende ret for beskæftigelsesfradraget i afsnit 2.3.1. Herved sikres det, at fradraget ligesom beskæftigelsesfradraget rettes mod erhvervsaktive personer. Den foreslåede udvidelse af grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradrag, jf. afsnit 2.3.2, vil også gøre sig gældende for jobfradraget.

Beregningsgrundlaget fastsættes derved ligesom for beskæftigelsesfradraget med udgangspunkt i de gældende regler for arbejdsmarkedsbidraget.

Jobfradraget betinges kun af, at personen er erhvervsaktiv med de nævnte indkomster, hvoraf der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag. Det er således ikke et fradrag for udgifter forbundet med selve erhvervelsen af indkomsten. Det betyder, at den del af jobfradraget, som beregnes af bidragspligtig udenlandsk indkomst, ikke vil reducere den udenlandske indkomst i eksempelvis de tilfælde, hvor der skal beregnes dobbeltbeskatningslempelse ved beskatningen af den udenlandske indkomst her i landet.

2.3. Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet

2.3.1. Gældende ret

Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensionsordninger.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, konkret af vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1), og vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2). Dog indgår visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag ikke (arbejdsmarkedsbidragslovens § 3). De nævnte indkomster fratrækkes indbetalinger til privat pensionsopsparing i form af ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18.

Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, indgår ikke i grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, af den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst (arbejdsmarkedsbidragslovens § 4), og summen af en række nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende (arbejdsmarkedsbidragslovens § 5).

Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.

Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget tager udgangspunkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelsesfradrag af summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der er et negativt grundlag (f.eks. underskud i virksomhed), indgår det i sammentællingen med 0 kr.

I 2018 udgør beskæftigelsesfradraget 9,5 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 33.300 kr. Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten, har det i 2018 en skatteværdi på ca. 26,6 pct. i en gennemsnitskommune. Som følge af udfasningen af sundhedsbidraget fra 2012-2019 udgør skatteværdien af ligningsmæssige fradrag fra 2019 ca. 25,6 pct. med en gennemsnitlig kommunal skatteprocent inkl. kirkeskat.

Frem til 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget gradvist til 10,65 pct. og det maksimale fradrag til 37.400 kr. (2018-niveau).

Som led i skattereformen i 2012 blev der endvidere indført et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.

2.3.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger. Udvidelsen af grundlaget vil også gøre sig gældende for beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere.

Grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides ved, at private indbetalinger til fradragsberettigede ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 ikke længere fratrækkes i grundlaget, og at arbejdsgiveradministrerede indbetalinger med bortseelsesret omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 af arbejdsindkomst lægges til. Arbejdsgiverindbetalte ATP-bidrag af arbejdsindkomst omfattes således også.

Da beskæftigelsesfradraget er målrettet de erhvervsaktive, vil pensionsindbetalinger, der ikke vedrører arbejdsindkomst, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, ikke indgå i udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

Med udvidelsen vil størrelsen af den enkeltes beskæftigelsesfradrag fremover kun afhænge af den samlede arbejdsindkomst og ikke af, hvor stor en del af arbejdsindkomsten, der indbetales til pension. For personer, der efter gældende regler ikke har opnået det maksimale beskæftigelsesfradrag, betyder udvidelsen af grundlaget, at de vil få et højere beskæftigelsesfradrag, hvis de ud over arbejdsindkomst også har indbetalinger til de omfattede pensionsordninger. Den skattemæssige sanktion ved at få arbejdsindkomst indbetalt til pensionsordninger fjernes således, hvilket bidrager til at reducere samspilsproblemet.

Udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget indebærer, at det maksimale beskæftigelsesfradrag vil nås ved en lavere arbejdsindkomst end efter gældende regler for personer med de omfattede pensionsordninger.

Det foreslås derfor endvidere at forhøje loftet for det maksimale beskæftigelsesfradrag.

Forhøjelsen bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde og øger derved arbejdsudbuddet.

Det foreslås, at det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes med 1.000 kr. årligt (2018-niveau). Det medfører en tilsvarende forhøjelse af indkomstgrænsen for optjening af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra ca. 351.200 kr. før AM-bidrag til ca. 360.600 kr. (2022-regler i 2018-niveau).

Forhøjelsen frem mod 2022 fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Indfasning af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget 2018-2022
 
2018
2019
2020
2021
2022
Beskæftigelsesfradrag, gældende regler, pct.
9,5
10,1
10,6
10,6
10,65
Maks. beskæftigelsesfradrag, gældende regler, kr. (2018-niveau)
33.300
35.400
36.700
37.000
37.400
Maks. beskæftigelsesfradrag, forslag, kr. (2018-niveau)
34.300
36.400
37.700
38.000
38.400
Forhøjelse, kr. (2018-niveau)
1.000
1.000
1.000
1.000
1.000
Maks. beskæftigelsesfradrag, forslag, kr. (grundbeløb1)
(31.300)
(33.200)
(34.400)
(34.700)
(35.100)
1) Grundbeløb i lovteksten i 2010-niveau, der reguleres efter personskattelovens § 20.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere forhøjes ikke.

Det bemærkes, at der til f.eks. tjenestemandspensioner samt minister-, borgmester- og MF-pensioner ikke er knyttet en pensionsindbetaling, som kan indgå i det udvidede grundlag for beskæftigelsesfradraget. I det omfang personer med sådanne pensionsordninger har supplerende indbetalinger til pensionsordninger med fradrags- eller bortseelsesret, vil disse indbetalinger kunne give anledning til beskæftigelsesfradrag.

2.4. Nedsættelse af bundskatten

2.4.1. Gældende ret

Bundskatten betales af alle skattepligtige personer, som har en personlig indkomst, der er større end personfradraget.

Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget.

Bundskatten beregnes for indkomståret 2018 med 11,15 pct.

Som led i 2009-skattereformen, Forårspakke 2.0, sker der fra indkomståret 2012 til 2019 gradvist en sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten, så beskatningsgrundlaget fra og med indkomståret 2019 udgøres af grundlaget for bundskatten, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009.

Sammenlægningen sker ved, at sundhedsbidraget reduceres, og bundskatten forhøjes med 1 procentpoint årligt i årene 2012 til 2019. Fra og med indkomståret 2019 er sundhedsbidraget således ophævet.

Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø), som ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat. De pågældende indbyggere er derfor undtaget for den gradvise forhøjelse af bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget. For indbyggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,15 pct. for indkomståret 2018.

I 2014 og 2016 blev der gennemført forhøjelser af bundskatten for at finansiere henholdsvis tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og afskaffelse af PSO-afgiften. Forhøjelserne sker gradvist fra henholdsvis indkomståret 2015 og 2018.

Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2018 overstiger 52,02 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,02 pct. Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

Parallelt med forhøjelserne af bundskatten som følge tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og afskaffelse af PSO-afgiften forhøjes det skrå skatteloft for personlig indkomst gradvist til 52,07 pct. fra 2022.

2.4.2. Lovforslaget

Ved forårets økonomiaftale med KL om kommunernes økonomi for 2018 blev det aftalt, at kommunerne ville arbejde for at nedsætte skatten med samlet 250 mio. kr. Der blev derfor afsat en pulje til skattenedsættelser. Med kommunernes vedtagelse af budgetter og skatteprocenter for 2018 kan det konstateres, at kommuneskatten samlet set stiger med ca. 82 mio. kr. i 2018 således, at der samlet set sker en nettoforøgelse af det kommunale skatteniveau i forhold til det tilsigtede på i alt godt 330 mio. kr.

Det foreslås på den baggrund at kompensere borgerne for denne skattestigning ved at nedsætte den statslige bundskat i 2018 og følgende år med 0,02 procentpoint.

For indkomståret 2018 foreslås bundskatten således sænket fra 11,15 pct. til 11,13 pct., i 2019 fra 12,18 pct. til 12,16 pct., i 2020 og 2021 fra 12,19 pct. til 12,17 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 12,20 pct. til 12,18 pct.

For indbyggerne bosat på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomståret 2018 sænket fra 4,15 pct. til 4,13 pct., i 2019 fra 4,18 pct. til 4,16 pct., i 2020 og 2021 fra 4,19 pct. til 4,17 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,20 pct. til 4,18 pct.

Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under ét for det højere kommuneskatteniveau fra og med 2018.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst foreslås ikke nedsat parallelt med bundskattenedsættelsen. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.

2.5. Justering af kompensationsordning vedrørende Forårspakke 2.0

2.5.1. Gældende ret

I henhold til den generelle kompensationsordning vedrørende 2009-skattereformen (Forårspakke 2.0) gives der i hvert af indkomstårene 2012 til 2019 et nedslag i skattebetalingen, hvis den samlede skattenedsættelse, som en person eller et ægtepar får som følge af bundskattenedsættelsen, forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskattelettelsen m.v., er mindre end skattestigningen som følge af nedsættelsen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og af negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar.

Kompensationen opgøres for hvert indkomstår som forskellen mellem A og B:

A.
skattenedsættelsen i det givne indkomstår som følge af:
 
1)
bundskattenedsættelsen på 1,5 pct.-point
 
2)
ophævelsen af mellemskatten
 
3)
topskattelettelsen i forhold til topskatten efter 2009-reglerne
 
4)
nedsættelsen af aktieindkomstskatten
 
5)
forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i forhold til beskæftigelsesfradraget efter 2009-reglerne
 
med fradrag af
 
6)
skatteforhøjelsen som følge af nulreguleringen af personfradraget i 2010 og
 
7)
udligningsskatten på store pensionsudbetalinger
B.
skattestigningen i det givne indkomstår vedrørende nedsættelse af skatteværdien af:
 
8)
negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar og ligningsmæssige fradrag.

Er skattestigningen B større end skattenedsættelsen A, gives der et nedslag i skatten i det pågældende indkomstår svarende til det beregnede forskelsbeløb.

2.5.2. Lovforslaget

Ved uændrede regler vil den foreslåede udvidelse af beregningsgrundlaget og forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, jf. afsnit 2.3.2, blive medregnet på kompensationsordningens skattenedsættelsesside, jf. A 5) ovenfor, mens der på kompensationsordningens skattestigningsside, jf. B 8) ovenfor, vil blive medregnet den reducerede skatteværdi siden 2012 af den samlede stigning i de ligningsmæssige fradrag som følge af den foreslåede udvidelsen af beregningsgrundlaget og forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget samt af det ekstra pensionsfradrag og det nye jobfradrag, jf. afsnit 2.1.2 og 2.2.2.

For at undgå denne asymmetri, som alt andet lige vil medføre, at der bliver udbetalt højere kompensationsbeløb, og at flere omfattes af ordningen, foreslås det, at der ud over forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i forhold til beskæftigelsesfradraget efter 2009-reglerne også medregnes det nye jobfradrag og det ekstra pensionsfradrag på kompensationsordningens skattenedsættelsesside.

Herefter vil elementet i kompensationsordningens skattenedsættelsesside vedrørende beskæftigelsesfradraget, jf. A 5) ovenfor, komme til at bestå af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i forhold til beskæftigelsesfradraget efter 2009-reglerne tillagt det nye jobfradrag og det ekstra pensionsfradrag.

Det bemærkes, at det foreslåede udvidede beregningsgrundlag for beskæftigelsesfradraget, jf. afsnit 2.3.2, også vil blive grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget efter 2009-reglerne. Dette vil alt andet lige medføre en beskeden nedsættelse af kompensationsbeløbene. Henset til de systemmæssige komplikationer, det vil medføre at anvende to forskellige beregningsgrundlag for beskæftigelsesfradraget efter gældende regler hhv. beskæftigelsesfradraget efter 2009-reglerne, foreslås denne konsekvens af udvidelsen af beregningsgrundlaget ikke neutraliseret.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Skattelempelserne i forslaget skønnes samlet set at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 4,9 mia. kr. i 2018 stigende til 6,8 mia. kr. i 2025, jf. tabel 4. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes skattelempelserne isoleret set at svække de offentlige finanser med henholdsvis ca. 3,7 mia. kr. i 2018 og ca. 5,0 mia. kr. i 2025.

De umiddelbare provenuvirkninger for kommunerne skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 4,4 mia. kr. i 2018, stigende frem til 2025 til ca. 6,3 mia. kr. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2018. Da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018, vil der for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2018, ske en neutralisering af virkningen i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2018 i 2021.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

De nye skatteregler, bortset fra nedsættelse af bundskatten til personer, der kun får denne skattelettelse, indarbejdes på en ny forskudsopgørelse for 2018, hvormed disse dele af forslaget får fuld virkning for finansåret 2018. Bundskattelettelsen til personer, der kun får denne skattelettelse, foreslås indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2018. Det indebærer, at de borgere, der kun omfattes af nedsættelsen af bundskatten, vil få skattelettelsen i løbet af 2018, hvis de får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens den resterende del vil få skattelettelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2018, som er tilgængelig i Tast Selv i marts 2019. Denne del af lovforslaget får således ikke fuld virkning for finansåret 2018.

Tabel 4. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Mia. kr. (2018-niveau)
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Finansår 2018
Umiddelbar virkning
                   
Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension
-3,0
-3,0
-4,3
-4,3
-4,2
-4,2
-4,2
-4,3
-4,2
-3,0
Nyt jobfradrag
-0,8
-1,1
-1,4
-1,4
-1,4
-1,4
-1,4
-1,4
-1,4
-0,8
Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte pensionsindbetalinger
-0,5
-0,5
-0,5
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,5
-0,5
-0,5
Forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget
-0,5
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,5
Nedsættelse af bundskatten
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
Umiddelbar virkning i alt
-4,9
-5,3
-6,9
-6,8
-6,7
-6,7
-6,7
-6,8
-6,7
-
Virkning efter tilbageløb
-3,7
-4,0
-5,2
-5,1
-5,1
-5,0
-5,0
-5,1
-5,1
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
-3,7
-3,9
-5,1
-5,0
-4,9
-4,9
-4,9
-5,0
-4,9
-
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
-4,4
-4,9
-6,4
-6,4
-6,3
-6,2
-6,2
-6,3
-
-
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort eksklusiv kirkeskat.

I det følgende uddybes den provenumæssige vurdering af de enkelte elementer i lovforslaget.

Forslaget om et ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2.950 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 4.250 mio. kr. i 2025, jf. tabel 5. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at indebære et mindreprovenu på ca. 2.150 mio. kr. i 2018 og ca. 3.100 mio. kr. i 2025.

Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. ca. 3.050 mio. kr.

Den umiddelbare virkning på kommuneskatten skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 2.750 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 4.100 mio. kr. i 2025.

Det ekstra fradrag for pensionsindbetalinger indarbejdes på en ny forskudsopgørelse for 2018, hvormed denne del af forslaget får fuld virkning for finansåret 2018.

Forslaget skønnes at berøre knap 3,1 mio. skattepligtige personer og at øge arbejdsudbuddet med ca. 600 fuldtidspersoner.

Tabel 5. Ekstra fradrag for indbetalinger til pension
Mio. kr. (2018-niveau)
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Finansår 2018
Umiddelbar virkning
-2.950
-3.050
-4.350
-4.300
-4.200
-4.150
-4.150
-4.250
-4.200
-2.950
Virkning efter tilbageløb
-2.250
-2.300
-3.250
-3.250
-3.150
-3.150
-3.150
-3.200
-3.200
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
-2.150
-2.200
-3.150
-3.100
-3.050
-3.000
-3.000
-3.100
-3.050
-
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
-2.750
-2.950
-4.200
-4.150
-4.050
-4.050
-4.050
-4.100
-
-
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort eksklusiv kirkeskat.

Det nye jobfradrag skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 830 mio. kr. stigende til ca. 1.420 mio. kr. i 2025, jf. tabel 6. Opgjort efter tilbageløb og adfærd skønnes det til henholdsvis ca. 580 mio. kr. i 2018 og ca. 1.000 mio. kr. i 2025.

Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 990 mio. kr.

Den umiddelbare virkning på kommuneskatten skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 770 mio. kr. i 2018 stigende til ca. 1.370 mio. kr. i 2025.

Det nye jobfradrag indarbejdes på en ny forskudsopgørelse for 2018, hvormed denne del af forslaget får fuld virkning for finansåret 2018.

Forslaget skønnes at berøre knap 2,3 mio. skattepligtige personer og at øge arbejdsudbuddet med ca. 350 fuldtidspersoner. Forslaget om et jobfradrag skønnes at medføre, at ca. 170.000 personer får delvist jobfradrag, og ca. 2,1 mio. personer får fuldt jobfradrag.

Tabel 6. Nyt jobfradrag
Mio. kr. (2018-niveau)
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Finansår 2018
Umiddelbar virkning
-830
-1.140
-1.420
-1.420
-1.420
-1.420
-1.420
-1.420
-1.410
-830
Virkning efter tilbageløb
-620
-860
-1.070
-1.070
-1.070
-1.070
-1.070
-1.070
-1.060
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
-580
-800
-1.000
-1.000
-1.000
-1.000
-1.000
-1.000
-990
-
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
-770
-1.100
-1.370
-1.370
-1.370
-1.370
-1.370
-1.370
-
-
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort eksklusiv kirkeskat.

Forslaget om at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget med pensionsindbetalinger og forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget skønnes samlet set at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 930 mio. kr. og ca. 770 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd fra 2018, jf. tabel 7. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 740 mio. kr.

Den umiddelbare virkning på kommuneskatten skønnes at udgøre et mindreprovenu på ca. 870 mio. kr. fra 2018 faldende til 850 mio. kr.

Udvidelsen af grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget indarbejdes på en ny forskudsopgørelse for 2018, hvormed denne del af forslaget får fuld virkning for finansåret 2018.

Med udvidelsen af grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget vil flere personer opnå det maksimale beskæftigelsesfradrag. Det vil indebære en stigning i marginalskatten for personer, der inden udvidelsen af grundlaget var placeret i optjeningsintervallet for beskæftigelsesfradraget, men som efter udvidelsen opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag. Det skyldes, at beskæftigelsesfradraget for disse personer ikke længere er stigende i takt med indkomsten, da disse personer som følge af udvidelsen allerede opnår det maksimale fradrag. Hermed bidrager udvidelsen af grundlaget isoleret set negativt til arbejdsudbuddet. Forhøjelsen af loftet over det maksimale beskæftigelsesfradrag modgår dog delvist de negative virkninger på arbejdsudbuddet som følge af udvidelsen af grundlaget. Det skyldes, at en forhøjelse af loftet betyder, at det indkomstniveau, hvor det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås, rykkes højere op i indkomstskalaen.

Med gældende regler opnår ca. 1,5 mio. personer det maksimale beskæftigelsesfradrag. Med forslaget om en forhøjelse af loftet kombineret med udvidelse af grundlaget, skønnes ca. 1,6 mio. personer at få det maksimale beskæftigelsesfradrag.

Udvidelsen af grundlaget bidrager isoleret set med ca. -700 personer i arbejdsudbud, mens forhøjelsen af loftet øger arbejdsudbuddet med ca. 250 fuldtidspersoner.

Tabel 7. Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet
Mio. kr. (2018-niveau)
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Finansår 2018
Umiddelbar virkning
                   
Udvidelse af grundlag
-480
-460
-460
-450
-450
-450
-450
-450
-450
-480
Forhøjelse af loftet
-450
-430
-440
-440
-440
-440
-440
-440
-440
-450
I alt, umiddelbar virkning
-930
-900
-900
-880
-880
-880
-880
-890
-890
-930
Virkning efter tilbageløb
                   
Udvidelse af grundlag
-360
-350
-350
-340
-340
-340
-340
-340
-340
-
Forhøjelse af loftet
-340
-330
-330
-330
-330
-330
-330
-330
-330
-
I alt, efter tilbageløb
-700
-680
-680
-670
-670
-670
-670
-670
-670
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
                   
Udvidelse af grundlag
-490
-470
-460
-450
-450
-450
-450
-460
-490
-
Forhøjelse af loftet
-290
-280
-280
-280
-280
-280
-280
-280
-290
-
I alt, efter tilbageløb og adfærd
-770
-750
-750
-730
-730
-730
-730
-740
-740
-
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
-870
-870
-860
-850
-850
-850
-850
-850
-
-
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort eksklusiv kirkeskat.

Forslaget om at nedsætte bundskatten skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 220 mio. kr., svarende til ca. 160 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2018, jf. tabel 8.

Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 160 mio. kr.

Nedsættelse af bundskatten, bortset fra nedsættelsen af bundskatten til personer, der kun får denne skattelettelse, indarbejdes på en ny forskudsopgørelse for 2018, hvormed denne del af forslaget får fuld virkning for finansåret 2018. Bundskattelettelsen til personer, der kun får denne lettelse, foreslås indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2018. Det indebærer, at de borgere, der kun omfattes af nedsættelsen af bundskatten, vil få skattelettelsen i løbet af 2018, hvis de får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens den resterende del vil få skattelettelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2018, som er tilgængelig i Tast Selv i marts 2019. Denne del af lovforslaget får således ikke fuld virkning for finansåret 2018 for den nævnte gruppe.

For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af det skrå skatteloft, medfører den lavere bundskattesats en afledt effekt på det skrå skatteloft, idet en del af bundskattenedsættelsen ikke vil slå igennem på skattebetalingen, men blive neutraliseret af et mindre nedslag i topskatten. Samlet set reduceres nedslaget i topskatten med ca. 11 mio. kr., hvilket er indregnet i skønnet over den umiddelbare virkning på ca. 220 mio. kr. En del af de 11 mio. kr. vil delvist tilfalde kommunerne, da den kommunale medfinansiering af skattenedslaget skønsmæssigt vil reduceres med ca. 6 mio. kr. i 2018.

I forbindelse med det kommunale bloktilskud for 2019 og frem vil skøn over kommunernes skatteindtægter, herunder skøn for medfinansiering af skattenedslaget, som følge af det skrå skatteloft være baseret på den nye bundskat. Der vil således i den forbindelse blive taget højde for mindreudgiften for kommunerne som følge af bundskattenedsættelsens virkning på det skrå skatteloft.

Forslaget skønnes at indebære en stigning i arbejdsudbuddet med 50 fuldtidspersoner.

Tabel 8. Nedsættelse af bundskatten
Mio. kr. (2018-niveau)
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Finansår 2018
Umiddelbar virkning
-220
-220
-230
-230
-230
-230
-230
-230
-220
-190
Virkning efter tilbageløb
-170
-170
-170
-170
-170
-170
-170
-170
-170
-
Virkning efter tilbageløb og adfærd
-160
-160
-160
-160
-160
-160
-160
-160
-160
-
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
6
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm. : Den kommunale virkning er opgjort eksklusiv kirkeskat.

3.2 Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vedrørende ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension skønnes at medføre administrative omkostninger for det offentlige på 1,0 mio. kr. årligt i 2018, 1,6 mio. kr. i 2019, 1,5 mio. kr. årligt i 2020-2021, 1,4 mio. kr. i 2022 og 0,5 mio. kr. i 2023. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger. Derudover medfører forslaget årlige omkostninger til løbende drift på 0,1 mio. kr. fra og med 2019.

Forslaget vedrørende nyt jobfradrag skønnes at medføre administrative omkostninger for det offentlige på 0,6 mio. kr. årligt i 2018-2021 og 0,5 mio. kr. i 2022. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger.

Forslaget vedrørende udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet skønnes at medføre administrative omkostninger for det offentlige på 0,4 mio. kr. årligt i 2018-2019 og 0,3 mio. kr. årligt i 2020-2022. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger.

Forslaget vedrørende nedsættelse af bundskatten skønnes ikke at medføre administrative omkostninger for det offentlige.

Dertil kommer en skønnet engangsudgift på 4,9 mio. kr. som følge af udsendelse af ny forskudsopgørelse.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne, da skattelettelserne udmøntes automatisk.

Der vil blive udsendt en ny forskudsopgørelse til de borgere, der omfattes af de foreslåede skattelettelserne i form af det ekstra fradrag for pensionsindbetalinger, det nye jobfradrag og udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet. De vil således få skattelettelserne automatisk i 2018. For så vidt angår nedsættelse af bundskatten, vil denne ændring blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2018. Det indebærer, at de borgere, der kun omfattes af nedsættelsen af bundskatten, vil få skattelettelsen i løbet af 2018, hvis de får ændret deres forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens den resterende del vil få skattelettelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2018, som er tilgængelig i Tast Selv i marts 2019. Her vil nedsættelsen af bundskatten alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere restskat.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget medfører ikke EU-retlige konsekvenser.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. marts 2018 til den 4. april 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, DI, DTL, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer, FTF, HK-kommunal, HK-Privat, Horesta, Investering Danmark, Justitia, KL, KRAKA, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Moderniseringsstyrelsen, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/ mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Samlet skønnes lovforslaget i 2018 at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 4,9 mia. kr. og ca. 3,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Frem mod 2025 skønnes mindreprovenuet øget til ca. 6,8 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 5,0 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til ca. 4,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Forslaget vedrørende ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension skønnes at medføre administrative omkostninger for det offentlige vedrørende systemtilpasninger på 1,0 mio. kr. årligt i 2018, 1,6 mio. kr. i 2019, 1,5 mio. kr. årligt i 2020-2021, 1,4 mio. kr. i 2022 og 0,5 mio. kr. i 2023. Hertil kommer årlige omkostninger til løbende drift på 0,1 mio. kr. fra og med 2019.
Forslaget vedrørende nyt jobfradrag skønnes at medføre administrative omkostninger for det offentlige vedrørende systemtilpasninger på 0,6 mio. kr. årligt i 2018-2021 og 0,5 mio. kr. i 2022.
Forslaget vedrørende udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet skønnes at medføre administrative omkostninger vedrørende systemtilpasninger for det offentlige vedrørende systemtilpasninger på 0,4 mio. kr. årligt i 2018-2019 og 0,3 mio. kr. årligt i 2020-2022.
Dertil kommer en skønnet engangsudgift på 4,9 mio. kr. som følge af udsendelse af ny forskudsopgørelse.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA
NEJ
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensionsordninger.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, konkret af vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1), og vederlag, som indgår ved opgørelsen af den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2). Dog indgår visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag ikke (arbejdsmarkedsbidragslovens § 3). De nævnte indkomster fratrækkes indbetalinger til privat pensionsopsparing i form af ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18.

Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, indgår ikke i grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, af den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst (arbejdsmarkedsbidragslovens § 4), og summen af en række nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende (arbejdsmarkedsbidragslovens § 5).

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ændre henvisningen i ligningslovens § 9 J, stk., 1. pkt., der vedrører arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 2 og 3, fra »nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,« til: »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,«.

Med tilføjelsen af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, foreslås indbetalinger foretaget af arbejdsgivere m.v. til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19 medtaget til de arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomster, der indgår i beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget.

Herved udvides grundlaget for beskæftigelsesfradraget med arbejdsgiveradministrerede indbetalinger med bortseelsesret omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, hvorved også denne del af arbejdsindkomsten fremover medregnes til grundlaget.

De nævnte bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere fremgår ikke af årsopgørelsen, men vil blive medregnet på baggrund af de indberetninger efter AM-bidrag, som SKAT allerede i dag får fra pensionsinstitutterne. SKAT har således hovedparten af de oplysninger om bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger, som skal bruges for automatisk at kunne beregne beskæftigelsesfradrag af det udvidede grundlag. For at sikre, at det ekstra beskæftigelsesfradrag beregnes af det fulde pensionsbeløb, som arbejdsgiveren har indbetalt, skal SKAT tillægge værdien af AM-bidrag til det af pensionsinstitutterne indberettede og bortseelsesberettigede beløb.

Der foreslås som nævnt endvidere at henvise til de nye 2.- 4. pkt. i ligningslovens § 9 J, stk. 1, 1. pkt. Efter det foreslåede 2. pkt. indgår indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 alene med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19, dvs. indbetalinger, der ikke overstiger det generelle loft for indbetaling til ratepension mv., henholdsvis det særlige loft for indbetaling til sportspensioner i form af ratepension. Efter det foreslåede 3. pkt. medregnes indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) alene med de indbetalinger, der indberettes af arbejdsgiverne. Efter det foreslåede 4. pkt. undtages indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, som ikke stammer fra arbejdsindkomst, fra at indgå i beregningsgrundlaget. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede nye 2.- 4. pkt., jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2 nedenfor.

Det foreslås endvidere i ligningslovens § 9 J, stk. 1, 1. pkt., at lade »med fradrag af bidrag og præmier m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven« udgå. Herved udgår reglen om, at bidrag og præmier til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 skal fradrages i beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget. Dette sikrer, at private indbetalinger til fradragsberettigede ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 ikke længere fratrækkes i grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

De foreslåede ændringer medfører, at størrelsen af den enkeltes beskæftigelsesfradrag fremover kun skal afhænge af den samlede arbejdsindkomst og ikke af, hvor stor en del af arbejdsindkomsten, der indbetales til pension. For personer, der efter gældende regler ikke har opnået det maksimale beskæftigelsesfradrag, betyder udvidelsen af grundlaget, at de vil få et højere beskæftigelsesfradrag, hvis de ud over arbejdsindkomst også har indbetalinger til de omfattede pensionsordninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensionsordninger.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som summen af indkomster omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 3 indgår ikke. For selvstændigt erhvervsdrivende er det summen af indkomster omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i bemærkningerne til § 1, nr. 1 ovenfor og afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte 3 nye pkt. som 2.-4. pkt. i ligningslovens § 9 J, stk. 1.

Det foreslås med indførelse af et nyt 2. pkt. i ligningslovens § 9 J, stk. 1, at der i den foreslåede udvidelse af grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1 ovenfor, for så vidt angår indbetalinger til ratepension og ophørende livrente, alene medregnes det beløb, for hvilket der er bortseelsesret. Det betyder, at arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til ratepension og ophørende livrente, der ikke er bortseelsesberettigede, fordi de overstiger loftet for indbetaling til ratepension og ophørende livrente på 54.700 kr. (2018-niveau), tillagt de af pensionsinstituttet erlagte arbejdsmarkedsbidrag, dvs. i alt 59.456 kr., ikke indgår i grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget, jf. dog nedenfor, hvis der er tale om en sportspension.

At en arbejdsgiveradministreret indbetaling, der overstiger loftet for indbetaling til ratepension, ikke skal medregnes, skal ses på baggrund af, at denne del af indbetalingen vil være omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, idet der er tale om vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold. Uden den foreslåede korrektion, hvorefter alene arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til ratepension og ophørende livrente medgår i beregningen i det omfang, at de ikke overstiger loftet for indbetaling til ratepension og ophørende livrente, ville det beløb, der overstiger loftet blive medregnet to gange til grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget.

Loftet for indbetaling til ratepension på 54.700 kr. (2018-niveau) gælder ikke ratepensioner, der er oprettet som sportspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 6, hvorefter der samlet set kan indbetales 1.869.100 kr. (2018-niveau) med fradrags- og bortseelsesret. Indbetalinger til sportspension, der herefter ikke er bortseelsesberettigede, vil tilsvarende ikke blive medregnet til grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradrag.

Det foreslås endvidere med indførelse af et nyt 3. pkt. i ligningslovens § 9 J, stk. 1, at den foreslåede udvidelse af grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget ikke skal gælde for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, da disse indbetalinger ikke vedrører arbejdsindkomst. Pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2, vedrører indbetalinger til ATP, som kommunale myndigheder og arbejdsløshedskasser m. foretager for personer, der ikke er lønmodtagere. Det drejer sig bl.a. om indbetalinger for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og efterlønsmodtagere. Pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4, vedrører indbetalinger til den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Herved sikres, at der ikke gives beskæftigelsesfradrag for indkomst, der ikke er arbejdsindkomst.

Det foreslås endeligt med indførelse af et nyt 4. pkt., at ATP-bidrag, som indgår i den foreslåede udvidelse af beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, fastsættes til at være de ATP-bidrag, som arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Skattemyndighederne modtager ikke oplysning fra ATP om, hvorvidt det enkelte ATP-bidrag hidrører fra arbejdsindkomst. Men da skattemyndighederne får indberetninger fra arbejdsgiverne af ATP-bidrag, vil disse indberetninger danne grundlag for beregningen af beskæftigelsesfradraget for derved at opnå, at alene ATP-bidrag hidrørende fra arbejdsindkomst medregnes.

Det bemærkes, at selvstændigt erhvervsdrivendes ATP-bidrag ikke medregnes til grundlaget for beskæftigelsesfradraget, da der er tale om en fradragsberettiget pensionsindbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 18. Fradragsberettigede pensionsindbetalinger fragår med forslaget, jf. § 1, nr. 1, ikke længere i grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget. Hvis selvstændigt erhvervsdrivendes ATP-bidrag – ligesom lønmodtageres ATP-bidrag – positivt blev tillagt grundlaget for beskæftigelsesfradrag, ville det dermed indgå to gange i grundlaget.

Til nr. 3

Beskæftigelsesfradraget gælder ikke for dobbeltdomicilerede personer, herunder dobbeltdomicilerede grænsegængere, for så vidt angår bidragspligtig indkomst, der hidrører fra arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, herunder dobbeltdomicilerede grænsegængere, jf. ligningslovens § 9 J, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås at foretage en konsekvensændring i ligningslovens § 9 J, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., ved at ændre henvisningen til 1. og 2. pkt., til 1.-5. pkt., som følge af, at der indsættes nye 2-4. pkt.

Herved sikres en videreførelse af, at beskæftigelsesfradraget, herunder de nye regler, der vedrører udvidelse af beregningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 2, ikke gælder for dobbeltdomicilerede personer, herunder dobbeltdomicilerede grænsegængere for så vidt angår bidragspligtig indkomst, der hidrører fra arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.

Til nr. 4

Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensionsordninger.

I 2018 udgør beskæftigelsesfradraget 9,5 pct., jf. ligningslovens § 9 J, stk. 2. Det kan dog maksimalt udgøre 33.300 kr. Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten, har det i 2018 en skatteværdi på ca. 26,6 pct. i en gennemsnitskommune. I takt med udfasningen af sundhedsbidraget fra 2012-2019 udgør skatteværdien af ligningsmæssige fradrag fra 2019 ca. 25,6 pct. med en gennemsnitlig kommunal skatteprocent inkl. kirkeskat.

Frem til 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget gradvist til 10,65 pct. og det maksimale fradrag til 37.400 kr. (2018-niveau).

Det foreslås at forhøje loftet for det maksimale beskæftigelsesfradrag i ligningslovens § 9 J, stk. 2, 1. pkt. Konkret foreslås det, at procenten for indkomståret 2018 skal udgøre 9,5 og grundbeløbet 31.300 kr. (2010-niveau), procenten for indkomståret 2019 10,1 og grundbeløbet 33.200 kr. (2010-niveau), procenten for indkomståret 2020 10,5 og grundbeløbet 34.400 kr. (2010-niveau), procenten for indkomståret 2021 10,6 og grundbeløbet 34.700 kr. (2010-niveau) og procenten for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår 10,65 og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau).

Det foreslås således, at det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes med 1.000 kr. årligt (2018-niveau). Det medfører, at indkomstgrænsen for optjening af det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes fra ca. 351.200 kr. før AM-bidrag til ca. 360.600 kr. (2022-regler i 2018-niveau).

Endeligt foreslås det i § 9 J, stk. 2, 2. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen.

Det bemærkes, at det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere ikke forhøjes.

Til nr. 5

Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensionsordninger.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som summen af indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 3 indgår ikke. For selvstændigt erhvervsdrivende er det summen af indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i bemærkningerne til § 1, nr. 1 ovenfor og afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Som led i skattereformen i 2012 blev der endvidere indført et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere som ligningslovens § 9 J, stk. 3. Fradraget beregnes af det samme grundlag og under de samme betingelser som beskæftigelsesfradraget bortset fra, at det grundbeløb, som fradraget maksimalt kan udgøre, er et andet. I 2018 udgør det ekstra beskæftigelsesfradrag 6 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 21.200 kr. Fra 2019 udgør det ekstra beskæftigelsesfradrag 6,25 pct., dog maksimalt 21.900 kr. (2018-niveau). Det har i 2018 ligesom det almindelige beskæftigelsesfradrag en skatteværdi på ca. 26,6 pct. og ca. 25,6 pct. fra 2019 i en gennemsnitskommune.

Det foreslås at ændre henvisningen til 1., 3. og 4. pkt. i ligningslovens § 9 J, stk. 1, til 1.-4., 6. og 7. pkt., som en konsekvens af, at der indføres indsættes nye 2-4. pkt. som følge af, at den foreslåede udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget også gælder for beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere.

Med den foreslåede ændring videreføres, at beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere beregnes af det samme grundlag og under de samme betingelser som beskæftigelsesfradraget, bortset fra det grundbeløb som fradraget maksimalt kan udgøre.

Til nr. 6

Med den foreslåede nye bestemmelse § 9 K indføres et nyt jobfradrag målrettet de lavestlønnede.

Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag, jf. ligningslovens § 9 J. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensionsordninger.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som summen af indkomster omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 3 indgår ikke. For selvstændigt erhvervsdrivende er det summen af indkomster omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i bemærkningerne til § 1, nr. 1 ovenfor og afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Der foreslås med indførelse af § 9 K i ligningsloven et nyt ligningsmæssigt fradrag i form af et jobfradrag til de lavere lønnede.

Det foreslås i § 9 K, stk. 1, 1. pkt., at den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af jobfradrag, skal være den samme arbejdsindkomst, som benyttes ved beregning af beskæftigelsesfradraget, jf. ligningslovens § 9 J. Herved sikres det, at fradraget ligesom beskæftigelsesfradraget rettes mod erhvervsaktive personer. Den foreslåede udvidelse af beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget, jf. § 1, nr. 1 ovenfor, vil derfor ligeledes gælde for jobfradraget.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregningen, således af vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1), vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2), og arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger af arbejdsindkomst med bortseelsesret (arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, bortset fra pensionsindbetalinger, der ikke vedrører arbejdsindkomst). Visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse skattefrie vederlag indgår dog ikke (arbejdsmarkedsbidragslovens § 3).

De nærmere regler vedrørende medregning af indbetalinger til ratepension og ophørende livrente og fradrag for arbejdsgiveres indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foreslås at skulle gælde ved udvidelsen af grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2, vil ligeledes gælde for beregningen af jobfradrag.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, af den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst (arbejdsmarkedsbidragslovens § 4), og summen af en række nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende (arbejdsmarkedsbidragslovens § 5).

Da grundlaget for beregningen af jobfradraget opgøres på samme måde som grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradrag, og derved med udgangspunkt i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet sit jobfradrag af summen af bidragsgrundlaget som lønmodtager og bidragsgrundlaget fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis der er negativt grundlag (f.eks. underskud i virksomhed), indgår det i sammentællingen med 0 kr., da arbejdsmarkedsbidraget ikke kan være negativt.

Jobfradraget betinges kun af, at personen er erhvervsaktiv med de nævnte indkomster, hvoraf der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag. Det er således ikke et fradrag for udgifter forbundet med selve erhvervelsen af indkomsten. Det betyder, at den del af jobfradraget, som beregnes af bidragspligtig udenlandsk indkomst, ikke vil reducere den udenlandske indkomst i eksempelvis de tilfælde, hvor der skal beregnes dobbeltbeskatningslempelse ved beskatningen af den udenlandske indkomst her i landet.

Det foreslås endvidere i § 9 K, stk. 1, 1. pkt., at jobfradraget skal udgøre en procentsats fastsat i bestemmelsens stk. 2, jf. nærmere nedenfor, af den del af arbejdsindkomsten, der overstiger et grundbeløb på 171.300 kr. (2010- niveau) (bundgrænsen). Det foreslås i 2. pkt., at fradraget maksimalt kan udgøre grundbeløbet anført i stk. 2.

Det foreslås i § 9 K, stk. 2, at for indkomståret 2018 skal procenten udgøre 2,5 og grundbeløbet 1.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 skal procenten udgøre 3,75 og grundbeløbet 1.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår skal procenten udgøre 4,5 og grundbeløbet 2.200 kr. (2010-niveau).

Det foreslås således, at jobfradraget indfases gradvist frem mod 2020.

Det foreslås i § 9 K, stk. 3, at grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen. Efter regulering i henhold til personskattelovens § 20, vil det maksimale jobfradrag i 2018-niveau udgøre 1.400 kr. i 2018, 2.000 kr. i 2019 og 2.500 kr. i 2020 og efterfølgende indkomstår, jf. også tabel 2 i de almindelige bemærkninger. Efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 udgør bundgrænsen for jobfradraget 187.500 kr. i 2018-niveau.

Jobfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, og dermed bliver skatteværdien af jobfradraget 26,6 pct. i 2018 i en gennemsnitskommune. Fra 2019, hvor sundhedsbidraget er udfaset, udgør skatteværdien 25,6 i en gennemsnitskommune inkl. kirkeskat.

Med den foreslåede nye bestemmelse § 9 L indføres et ekstra pensionsfradrag.

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 er der henholdsvis fradragsret for pensionsopsparerens egne indbetalinger til private pensionsordninger og bortseelsesret for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, jf. også afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Der er fradragsret for indbetalinger til privat pensionsopsparing i form af ratepension og pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder livrenter. Fradraget foretages ved opgørelsen af den personlige indkomst, dvs. med en skatteværdi på op til 52,7 pct. i 2018 (inkl. kirkeskat). Anvender pensionsopspareren midler fra f.eks. lønindkomst til indbetalingerne, vil der være betalt AM-bidrag af denne indkomst.

Er der tale om indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder til ATP, og ratepensioner, er der ikke egentlig fradragsret, men i stedet bortseelsesret. Det betyder, at arbejdsgiveren ikke medtager pensionsindbetalingerne i den skattepligtige lønindtægt, der indberettes til SKAT. Bortseelsesretten gælder både den del af pensionsindskuddet, arbejdsgiveren betaler, og den del, som lønmodtageren selv betaler. Bortseelsesretten indebærer, at der gives fuldt fradrag for pensionsindbetalingerne, dvs. at der er fradrag i toppen af indkomsten. Indbetalingerne er alene arbejdsmarkedsbidragspligtige, og det er pensionsinstituttet, der indeholder AM-bidraget.

Der er også bortseelsesret for indbetalinger til ATP, som kommunale myndigheder og arbejdsløshedskasser m.v. foretager for personer, der ikke er lønmodtagere. Det drejer sig bl.a. om indbetalinger for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og efterlønsmodtagere. Ligeledes er der bortseelsesret for indbetalinger til den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Det foreslås i § 1, nr. 6, med indførelse af § 9 L i ligningsloven et ekstra pensionsfradrag for disse fradrags- eller bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger. Det foreslås i § 9 L, stk. 1, 1. pkt., at personer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage procenten nævnt i § 9 L, stk. 3, af deres fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 med de modifikationer, der følger af § 9 L, stk. 1, 2.-5. pkt., og stk. 2.

Det ekstra pensionsfradrag beregnes således på baggrund af det beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 18 kan fratrækkes i indkomståret, tillagt indkomstårets bortseelsesberettigede indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. nærmere nedenfor.

Det foreslås i § 9 L, stk. 1, 2. pkt., at pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 indgår med det beløb, hvormed de i indkomståret fradrages efter pensionsbeskatningslovens § 18. Det betyder, at pensionsopspareres fradragsberettigede indbetalinger medgår med det beløb, der fremgår som fradragsberettiget i årsopgørelsen. Det er ikke nødvendigvis de foretagne indbetalinger, der danner grundlag for beregningen af det ekstra pensionsfradrag, men derimod det beløb, som den pågældende i øvrigt har fradrag for, og som fremgår af årsopgørelsen.

Er der tale om en fradragsberettiget indbetaling til ratepension eller ophørende livrente, vil en sådan indbetaling være omfattet af loftet for indbetaling til ratepension på 54.700 kr. (2018), jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, jf. § 16, stk. 2. Indbetales der mere end dette beløb, vil der ikke være fradrag i den personlige indkomst for det overskydende beløb, som således heller ikke vil indgå i beregningen af det ekstra pensionsfradrag.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, at rateloftet ikke gælder indbetalinger til selvstændiges ophørspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, samt for indbetaling til ratepension i form af sportspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B. Efter den foreslåede regel i ligningslovens § 9 L, stk. 1, 2. pkt., om, at det ekstra pensionsfradrag beregnes på baggrund af det beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 18 kan fratrækkes i indkomståret, vil det ved indbetalinger på disse ordninger være det fradragsberettigede beløb, jf. de særlige regler i pensionsbeskatningslovens §§ 15 A og B, der indgår i beregningen af det ekstra pensionsfradrag.

Er der i stedet for private indbetalinger til ratepension eller ophørende livrente tale om private, fradragsberettigede pensionsindbetalinger til livsvarig livrente m.v. er disse efter gældende ret fradragsberettigede efter de særlige fradragsfordelingsregler i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-5.

Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3, skal fradraget for engangsindskud til livsvarig livrente m.v. fordeles ligeligt over 10 år, dog med mulighed for at fradrage op til 50.400 kr. årligt (2018) efter det såkaldte opfyldningsfradrag, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, idet fradraget for selvstændigt erhvervsdrivende dog kan udgøre op til 30 pct. af virksomhedens overskud.

Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4, skal fradraget for indbetalinger til livsvarig livrente m.v., hvor der er aftalt en præmie- eller bidragsperiode på mindre end 10 år ligeledes fordeles ligeligt over 10 år, dog med mulighed for at fradrage op til 50.400 kr. årligt (2018) efter det såkaldte opfyldningsfradrag, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, idet fradraget for selvstændigt erhvervsdrivende dog kan udgøre op til 30 pct. af virksomhedens overskud.

Hvis pensionsopspareren og pensionsudbyderen derimod har aftalt en indbetalingsperiode på 10 år eller mere med faste bidrag eller præmier, kan pensionsopspareren fratrække de bidrag eller præmier, der er forfaldet i indkomståret, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, modsætningsvist.

Er der således tale om en engangsindbetaling eller en indbetaling, der foretages som led i en aftalt præmie- eller bidragsperiode på mindre end 10 år, vil det derfor ikke være årets indbetaling, der danner grundlag for beregningen af det ekstra pensionsfradrag, men derimod det fradrag i den personlige indkomst, som den pågældende har i det pågældende indkomstår for pensionsindbetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-5.

Pensionsopspareres fradragsberettigede indbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, vil herefter medgå med det beløb, der fremgår som fradragsberettiget på årsopgørelsen, dvs. under respekt af rateloftet, de særlige regler i pensionsbeskatningslovens §§ 15 A og 15 B samt fradragsfordelingsreglerne. Det bemærkes, at det vil være indbetalt af midler, der allerede er betalt arbejdsmarkedsbidrag af, hvorfor det fuldt ud vil indgå i beregningen af det ekstra pensionsfradrag.

Det foreslås i § 9 L, stk. 1, 3. pkt., at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

Det betyder, at det alene er den del af indbetalingen, der ikke overstiger loftet for indbetaling til ratepension og ophørende livrente på 54.700 kr. (2018-niveau), jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, og som derfor er bortseelsesberettiget, der medregnes til grundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag, jf. dog nedenfor om sportspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B. Er der således foretaget en ratepensionsindbetaling, der overstiger rateloftet, vil det overskydende beløb ikke være bortseelsesberettiget og derfor ikke skulle medregnes ved opgørelsen af det ekstra pensionsfradrag. Det bemærkes, at hvis den pågældende person har indgået en såkaldt overløbsaftale med pensionsinstituttet, hvorefter den del af året indbetalinger, der overstiger rateloftet, indbetales til en livsvarig livrente m.v., vil det overskydende beløb indgå i beregningen af det ekstra pensionsfradrag, fordi der i givet fald vil være tale om en fuldt bortseelsesberettiget indbetaling til livsvarig livrente m.v.

Loftet for indbetaling til ratepension på 54.700 kr. (2018-niveau) gælder ikke ratepensioner, der er oprettet som sportspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 6, hvorefter der samlet set kan indbetales 1.869.100 kr. (2018-niveau) med fradrags- og bortseelsesret. Indbetalinger til sportspension, der herefter ikke er bortseelsesberettigede, vil som følge af den foreslåede regel i § 9 L, stk. 1, 3. pkt., tilsvarende ikke blive medregnet til grundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag.

Det foreslås i § 9 L, stk. 1, 4. pkt., at øvrige pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

Det betyder, at bortseelsesberettigede indbetalinger vil blive medregnet i det ekstra pensionsfradrag på baggrund af de indberetninger, som SKAT allerede i dag får fra pensionsinstitutterne og ATP. Indberetningerne af de bortseelsesberettigede indbetalinger foretages efter pensionsinstituttets eller ATPs indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag. Det er således det beløb, der indberettes af pensionsinstitutterne/ATP, der indgår i beregningen af det ekstra pensionsfradrag.

Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at bortseelsesberettigede indbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, modsat fradragsberettigede indbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, ikke fremgår af årsopgørelsen.

Det foreslås i § 9 L, stk. 1, 5. og 6. pkt., at der højst beregnes fradrag af et grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med indkomstudviklingen.

Det betyder, at pensionsfradraget målrettes årlige pensionsindbetalinger op til 70.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag (2018-niveau).

Det foreslås i § 9 L, stk. 2, 1. pkt., at indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4, fragår i grundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag, dvs. summen af fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.

Det betyder, at det beløb, hvoraf det ekstra pensionsfradrag beregnes, bliver reduceret med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeksordninger. I modsat fald kan en person blive berettiget til det ekstra pensionsfradrag, selvom der ikke foretages egentlig opsparing, idet den fradrags- eller bortseelsesberettigede indbetaling, der genererer ekstra pensionsfradrag, kan finansieres med en indkomstskattepligtig pensionsudbetaling af tilsvarende størrelse. Med andre ord bliver det ekstra pensionsfradrag alene beregnet af egentligt nettobidrag til øget pensionsopsparing.

Det foreslås dog samtidig i § 9 L, stk. 2, 2. pkt., at dette ikke skal gælde:

1) Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

2) Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet.

3) Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.

4) Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.

5) Udbetaling til efterladte.

6) Udbetaling af tjenestemandspension.

Det betyder, at udbetaling af invalidepension, jf. nr. 1, udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet, jf. nr. 2, udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension, jf. nr. 3, udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension, jf. nr. 4, samt udbetaling til efterladte, jf. nr. 5, ikke skal medføre en reduktion af det beløb, hvoraf det ekstra pensionsfradrag beregnes. Dette skal ses på baggrund af, at sådanne udbetalinger fra pensionsordninger ikke finansieres ved en nedbringelse af modtagerens egne fremtidige pensionsrettigheder. De nævnte pensionsudbetalinger nedbringer således ikke modtagerens egen pensionsopsparing.

Særligt for så vidt angår undtagelsen for udbetaling af invalidepension, jf. § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 1, bemærkes, at denne undtagelse alene foreslås at skulle gælde indtil opnåelse af den pågældende pensionopsparers folkepensionsalder. Som hovedregel får invalidepension en anden betegnelse, når den pågældende person opnår pensionsalderen, idet personen fra dette tidspunkt af pensionsinstituttet behandles som almindelig alderspensionist. I enkelte tilfælde får invalidepension, som en person modtager, imidlertid ikke anden betegnelse, når den pågældende person opnår folkepensionsalderen. Undtagelsen for invalidepension foreslås derfor kun at skulle gælde indtil den pågældendes folkepensionsalder, svarende til det tidspunkt, der kan anses for et sædvanligt alderspensioneringstidspunkt.

Det betyder, at det ekstra pensionsfradrag reduceres af invalidepensionsudbetalinger i det tilfælde, hvor personen før folkepensionsalderen modtager en invalidepension (der ikke fører til reduktion af det ekstra pensionsfradrag) og ved opnåelse af folkepensionsalderen fortsætter med at modtage samme type ydelse, dvs. uden en formel ændring af betegnelsen af den modtagne ydelse til alderspension. Den ydelse, der modtages ved opnåelse af folkepensionsalderen, er alderspension og skal fragå i grundlaget for beregning af det ekstra pensionsfradrag.

Endelig foreslås det, jf. § 9 L, stk. 2, 2. pkt., nr. 6, at heller ikke udbetaling af tjenestemandspension medfører reduktion af det beløb, hvoraf det ekstra pensionsfradrag beregnes. Dette skal ses på baggrund af, at pensionsopsparingen i disse ordninger (optjening af pensionsrettigheder) ikke indgår i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag. Modregning i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag vil således kun ske for pensionsudbetalinger fra ordninger, hvor pensionsindbetalinger tilsvarende indgår i grundlaget for det ekstra pensionsfradrag.

Det foreslås i § 9 L, stk. 3, at procenten, hvormed det ekstra pensionsfradrag beregnes, jf. § 9 L, stk. 1, for indkomstårene 2018 og 2019 udgør 8, og for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør 12. Fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved indkomstårets begyndelse, foreslås det, at procenten udgør 20 for indkomståret 2018, 22 for indkomståret 2019 og 32 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår.

Det betyder, at det ekstra pensionsfradrag indfases gradvist frem mod 2020, og at det for personer fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når folkepensionsalderen, beregnes med en højere procentsats end for yngre personer.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler i personskattelovens § 6, stk. 2, er bundskattesatsen 11,15 pct. for indkomståret 2018. Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist frem til indkomståret 2022. Der gælder særlige regler for indbyggerne på Ertholmene (dvs. Christiansø og Frederiksø, som ikke betaler sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat), jf. personskattelovens § 6, stk. 2. De pågældende indbyggere er derfor undtaget fra en gradvis forhøjelse af bundskatten i takt med udfasningen af sundhedsbidraget. Bundskattesatsen forhøjes efter gældende regler gradvist frem til indkomståret 2022. For indbyggerne på Ertholmene udgør bundskatten 4,15 pct. for indkomståret 2018. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Der er fastsat et loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes det skrå skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af sundhedsbidrag, bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2018 overstiger 52,02 pct., så reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,02 pct. Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med en procent svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

Det foreslås at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2. Det foreslås herved, at procenten for bundskat i 2018 skal udgøre 11,13. For indkomståret 2019 skal procenten udgøre 12,16. For indkomstårene 2020 og 2021 skal procenten udgøre 12,17. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår skal procenten udgøre 12,18. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, skal procenten udgøre 4,13 for indkomståret 2018, for indkomståret 2019 skal procenten udgøre 4,16, for indkomstårene 2020 og 2021 skal procenten udgøre 4,17, for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår skal procenten udgøre 4,18.

Bundskatten foreslås således sænket med 0,02 pct fra 11,15 pct. til 11,13 pct., i 2019 fra 12,18 pct. til 12,16 pct., i 2020 og 2021 fra 12,19 pct. til 12,17 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 12,20 pct. til 12,18 pct.

For indbyggerne bosat på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomståret 2018 således sænket fra 4,15 pct. til 4,13 pct., i 2019 fra 4,18 pct. til 4,16 pct., i 2020 og 2021 fra 4,19 pct. til 4,17 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra 4,20 pct. til 4,18 pct.

Herved ydes der kompensation til skatteyderne set under ét for det højere kommuneskatteniveau fra og med 2018.

Det skrå skatteloft for personlig indkomst på 52,05 pct. og for positiv nettokapitalindkomst på 42,00 pct. foreslås ikke ændret. Den indirekte stramning af skatteloftet, som nedsættelsen af bundskatten og fastholdelsen af skatteloftet medfører, modsvarer det øgede skatteloftsnedslag, der gives som følge af det højere kommuneskatteniveau, der kompenseres for.

Til nr. 2

Efter personskattelovens § 26 gives der i hvert af indkomstårene 2012 til 2019 et nedslag i skattebetalingen, hvis den samlede skattenedsættelse, som en person eller et ægtepar får som følge af bundskattenedsættelsen, forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, mellem- og topskattelettelsen m.v., er mindre end skattestigningen som følge af nedsættelsen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og af negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar.

Kompensationen opgøres for hvert indkomstår som forskellen mellem A og B, jf. personskattelovens § 26, stk. 3:

A.
Skattenedsættelsen i det givne indkomstår som følge af:
 
1)
bundskattenedsættelsen på 1,5 pct.-point (§ 26, stk. 2, nr. 1)
 
2)
ophævelsen af mellemskatten (§ 26, stk. 2, nr. 2)
 
3)
topskattelettelsen i forhold til topskatten efter 2009-reglerne (§ 26, stk. 2, nr. 3)
 
4)
nedsættelsen af aktieindkomstskatten (§ 26, stk. 2, nr. 4)
 
5)
forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i forhold til beskæftigelsesfradraget efter 2009-reglerne (§ 26, stk. 2, nr. 5)
 
med fradrag af
 
6)
skatteforhøjelsen som følge af nulreguleringen af personfradraget i 2010 og (§ 26, stk. 2, nr. 6)
 
7)
udligningsskatten på store pensionsudbetalinger (§ 26, stk. 2, nr. 7)
B.
Skattestigningen i det givne indkomstår vedrørende nedsættelse af skatteværdien af:
 
8)
negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar og ligningsmæssige fradrag. (§ 26, stk. 2, nr. 8)

Er skattestigningen B større end skattenedsættelsen A, gives der et nedslag i skatten i det pågældende indkomstår svarende til det beregnede forskelsbeløb.

Da den foreslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget 1.000 kr., jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, bliver en del af bestemmelsen i ligningslovens § 9 J om beskæftigelsesfradraget, vil den skattelettelse, som følger af forhøjelsen, automatisk komme med i beregningen efter personskattelovens § 26.

På skattelettelsessiden vil forhøjelsen indgå med 33,6 pct. af 1.000 kr. = 336 kr. og på skattestigningssiden med 7 pct. af 1.000 kr. = 70 kr. i 2018. Netto betyder det medregning af en skattelettelse på 266 kr. eller 26,6 pct., som svarer til fradragssatsen for ligningsmæssige fradrag i 2018. Dette vil medføre en beskeden nedsættelse af kompensationsbeløbene.

Det foreslåede nye jobfradrag, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6, foreslås fastsat i en ny bestemmelse – ligningslovens § 9 K. Uden ændringer af personskattelovens § 26, vil den skattelettelse, som følger af det nye jobfradrag, ikke blive regnet med i kompensationsordningen.

Det foreslåede ekstra pensionsfradrag, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6, foreslås fastsat i en ny bestemmelse – ligningslovens § 9 L. Uden ændringer af personskattelovens § 26, vil den skattelettelse, som følger af det ekstra pensionsfradrag, heller ikke blive regnet med i kompensationsordningen.

Derimod vil stigningen i de samlede ligningsmæssige fradrag som følge af jobfradraget og pensionsfradraget automatisk indgå med 7 pct. af stigningen i 2018.

For personer med jobfradrag og pensionsfradrag, der samtidig omfattes af kompensationsordningen, vil skatteværdien af fradragene dermed stige fra 26,6 pct. til 33,6 pct. i 2018.

Den asymmetriske indregning, der følger af, at jobfradraget og pensionsfradraget kun vil blive medregnet på skattestigningssiden og ikke på skattenedsættelsessiden efter de gældende regler i personskattelovens § 26, vil resultere i, at kompensationsbeløbene alt andet lige bliver større, og flere personer vil blive omfattet af ordningen.

Det foreslås derfor at ændre »fradraget beregnet efter ligningslovens § 9 J fratrukket et fradrag opgjort på samme grundlag« i personskattelovens § 26, stk. 5, til: »fradragene beregnet efter ligningslovens §§ 9 J, 9 K og 9 L fratrukket et fradrag opgjort på samme grundlag som fradraget efter § 9 J«. Herved tilføjes det ekstra pensionsfradrag og det nye jobfradrag, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6, til personskattelovens § 26, stk. 2, nr. 5, så disse fradrag også medregnes på kompensationsordningens skattenedsættelsesside.

Ved at medregne det nye jobfradrag og det ekstra pensionsfradrag på kompensationsordningens skattenedsættelsesside sikres symmetrien i ordningen, og de nye fradrag får den tiltænkte skatteværdi for alle skatteydere.

Det bemærkes, at det ikke foreslås at neutralisere effekten af det udvidede beregningsgrundlag for beskæftigelsesfradraget beregnet efter 2009-reglerne, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, henset til de systemmæssige komplikationer, det vil medføre at anvende to forskellige beregningsgrundlag for beskæftigelsesfradraget efter gældende regler hhv. beskæftigelsesfradraget efter 2009-reglerne.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, bortset fra reglerne om reduktion af det ekstra pensionsfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeksordninger.

Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer kan iværksættes hurtigst muligt, således at der bl.a. kan udsendes nye forskudsopgørelser til de berørte borgere hurtigst muligt.

Det foreslås i stk. 2, at loven får virkning fra og med indkomståret 2018. Lovforslaget gives således tilbagevirkende kraft. Lovforslaget er dog udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 3, at reglen om, at det ekstra pensionsfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, reduceres med indkomstskattepligtige udbetalinger fra ratepensioner, pensionsordninger med løbende udbetalinger og indeksordninger, først får virkning for udbetalinger, der sker den 1. december 2018 eller senere. Denne reduktion er isoleret set bebyrdende for borgerne, men vil dog indgå i en regel, der samlet set er begunstigende.

Virkningstidspunktet den 1. december 2018 sikrer, at pensionsinstitutterne og SKAT får tid til at udvikle procedurer hhv. indberetningssystemer knyttet til denne regel.

Det foreslås i stk. 4, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af de dele af lovforslaget, der vedrører ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension, nyt jobfradrag samt udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet, neutraliseres for indkomståret 2018, for så vidt angår de kommuner, der for 2018 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 116, 2016/17, tiltrådt af Finansudvalget den 22. juni 2017, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2018 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2018 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 5, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2018 efter stk. 3, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterreguleringen afregnes i 2021.

Lovens §§ 1 og 2 skal ikke gælde for hverken Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende ændringer:
     
§ 9 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten anført i stk. 2 af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, og §§ 4 og 5 med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet anført i stk. 2. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne, og som erhverver bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Hvis beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.
 
1. I § 9 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1 og 2, jf. dog arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,« til: »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt., og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,« og »med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven« udgår.
2. I § 9 J, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og stk. 4, indgår ikke i grundlaget i 1. pkt.«
3. I § 9 J, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-5. pkt.«
     
Stk. 2. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 4,25 og grundbeløbet 13.600 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2012 udgør procenten 4,4 og grundbeløbet 14.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2013 udgør procenten 6,95 og grundbeløbet 22.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør procenten 7,65 og grundbeløbet 24.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten 8,05 og grundbeløbet 25.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten 8,3 og grundbeløbet 26.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 8,75 og grundbeløbet 28.000 kr. (2010-niveau). 244 For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og grundbeløbet 30.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og grundbeløbet 32.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og grundbeløbet 33.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 33.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 34.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
 
4. § 9 J, stk. 2, affattes således:
»For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og grundbeløbet 31.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og grundbeløbet 33.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og grundbeløbet 34.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 34.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«
 
     
Stk. 3. Personer, der er enlige forsørgere og omfattet af stk. 1, kan ud over fradraget opgjort efter stk. 2 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 4 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1., 3. og 4. pkt. Ved enlige forsørgere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Den angivne procent kan fradrages med en fjerdedel for hvert kvartal, for hvilket de enlige forsørgere får det ekstra børnetilskud. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 4.
 
5. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., ændres »1., 3. og 4. pkt.« til: »1.- 4., 6. og 7. pkt.«
Stk. 4. - - -
   
     
   
6. Efter § 9 J indsættes:
   
»§ 9 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten anført i stk. 2 af samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i § 9 J, stk. 1, 1.- 4. og 6. pkt., for den del, der overstiger et grundbeløb på 171.300 kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet nævnt i stk. 2.
   
Stk. 2. For indkomståret 2018 udgør procenten 2,5 og grundbeløbet 1.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 3,75 og grundbeløbet 1.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,5 og grundbeløbet 2.200 kr. (2010-niveau).
   
Stk. 3. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.
     
   
§ 9 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan personer fradrage procenten nævnt i stk. 3 af deres fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 2. Pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 indgår med det beløb, hvormed de i indkomståret fradrages efter pensionsbeskatningslovens § 18. Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Øvrige pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Der kan højst beregnes fradrag af et grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
   
Stk. 2. Indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4, fragår i den efter stk. 1 beregnede sum af fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. Dette gælder dog ikke:
   
1) Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
   
2) Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet.
   
3) Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.
   
4) Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.
   
5) Udbetaling til efterladte.
   
6) Udbetaling af tjenestemandspension.
   
Stk. 3. Procenten nævnt i stk. 1 udgør 8 for indkomstårene 2018 og 2019 samt 12 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår, jf. dog 2. pkt. Fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, opgjort ved indkomstårets begyndelse, udgør procenten 20 for indkomståret 2018, 22 for indkomståret 2019 og 32 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår.«
     
   
§ 2
     
   
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 191 af 27. februar 2017 og senest ved § 5 i lov nr. 1682 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
     
§ 6. - - -
   
Stk. 2. For indkomståret 2011 udgør procenten 3,64. For indkomståret 2012 udgør procenten 4,64. For indkomståret 2013 udgør procenten 5,83. For indkomståret 2014 udgør procenten 6,83. For indkomståret 2015 udgør procenten 8,08. For indkomståret 2016 udgør procenten 9,08. For indkomståret 2017 udgør procenten 10,08. For indkomståret 2018 udgør procenten 11,15. For indkomståret 2019 udgør procenten 12,18. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,19. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,20. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomståret 2011 og indkomståret 2012 3,64. For indkomstårene 2013 og 2014 udgør procenten 3,83. For indkomstårene 2015-2017 udgør procenten 4,08. For indkomståret 2018 udgør procenten 4,15. For indkomståret 2019 udgør procenten 4,18. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 4,19. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,20.
 
1. § 6, stk. 2, affattes således:
 
»For indkomståret 2018 udgør procenten 11,13. For indkomståret 2019 udgør procenten 12,16. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 12,17. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,18. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,13 for indkomståret 2018, for indkomståret 2019 udgør procenten 4,16, for indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 4,17, for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,18.«
Stk. 3. - - -
   
     
§ 26. - - -
   
Stk. 2. I beregningen af forskelsbeløbet indgår følgende beløb:
1) – 4) - - -
5) 8 pct. plus procenten ved beregning af indkomstskat til kommunen og kirkeskat af fradraget beregnet efter ligningslovens § 9 J fratrukket et fradrag opgjort på samme grundlag ved anvendelse af en fradragsprocent på 4,25 og et grundbeløb på 14.200 kr. (2010-niveau).
 
2. I § 26, stk. 2, nr. 5, ændres »fradraget beregnet efter ligningslovens § 9 J fratrukket et fradrag opgjort på samme grundlag« til: »fradragene beregnet efter ligningslovens §§ 9 J, 9 K og 9 L fratrukket et fradrag opgjort på samme grundlag som fradraget efter § 9 J «.
Stk. 3. - - -